Dansk Opgave - Kaj Munk Online
Dansk Opgave - Kaj Munk Online
Dansk Opgave - Kaj Munk Online
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
3. års opgave i <strong>Dansk</strong> A.<br />
<strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong>s Liv og Forfatterskab<br />
Af Martin Skøtt
<strong>Dansk</strong> A.<br />
01-05-99 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
Indholdsfortegnelse<br />
M S<br />
1 INDLEDNING .........................................................................................................................................................2<br />
2 HVEM VAR KAJ MUNK ......................................................................................................................................3<br />
2.1 HUMOR..................................................................................................................................................................4<br />
2.2 TROEN ...................................................................................................................................................................5<br />
2.3 DØDEN ..................................................................................................................................................................8<br />
3 KAJ MUNKS FORFATTERSKAB.......................................................................................................................9<br />
3.1 GENRE...................................................................................................................................................................9<br />
3.2 DRAMATIKKEN....................................................................................................................................................13<br />
4 LITTERATUR HISTORISK PERSPEKTIV .....................................................................................................15<br />
5 ”ORDET”...............................................................................................................................................................16<br />
5.1 RESUME...............................................................................................................................................................17<br />
5.2 PERSONKARAKTERISTIKKER................................................................................................................................18<br />
5.3 STED & MILJØ.....................................................................................................................................................20<br />
5.4 TIDEN HISTORISK SET ..........................................................................................................................................21<br />
5.5 TOLKNING & PERSPEKTIVERING .........................................................................................................................21<br />
6 PERSONLIG STILLINGTAGEN .......................................................................................................................23<br />
7 NOTELISTE..........................................................................................................................................................25<br />
8 BILAG ....................................................................................................................................................................26<br />
8.1 KAJ MUNKS BØGER.............................................................................................................................................26<br />
8.2 UDVALGTE VERS / DIGTE.....................................................................................................................................28<br />
BILLEDGALLERI ............................................................................................................................................................30<br />
8.4 LITTERATURHENVISNINGER ................................................................................................................................31<br />
8.5 OPGAVE OPLÆG...................................................................................................................................................33<br />
98HTX3 Side 1
<strong>Dansk</strong> A.<br />
01-05-99 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
1 Indledning<br />
M S<br />
Jeg har i denne 3. års opgave i dansk, valgt at arbejde med forfatteren og præsten<br />
<strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong>. Dette har jeg således valgt pga. min interesse for hans forfatterskab/personen<br />
og ligeledes for at markere hans i år 100 års fødselsdag.<br />
Det skal hermed siges at jeg på ingen måde har i sinde at skrive en nekrolog om kaj <strong>Munk</strong>,<br />
men nærmer en belysning af hvad hans litteratur, på daværende tidspunkt, var inspireret<br />
af og hvilken rørelse den skabt.<br />
For at kunne dette er man således nød til at vide lidt om <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong> og hans<br />
baggrunde. For hvem var han egentlig. Som han selv siger det i hans memoirer Foråret så<br />
sagte kommer. ” Her fortælles bare om en dreng, der ikke kunne blive klar over om han<br />
skulle være præst eller digter, og som endte med at blive begge dele” (1). Jeg vil i denne<br />
opgave således se nærmere på hvem <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong> var og hans forfatterskab, derunder<br />
specielt alle de forskellige af litteraturens genre som han beskæftige sig med, samt se<br />
disse ud fra et litterært historisk perspektiv. Ligeledes vil jeg slutte med en analyse af et af<br />
hans populæreste dramaer, ”Ordet” fra 1932, som er blevet opført utallige gange både<br />
på danske og større internationale teatre.<br />
Inden vi går i gang skal der lige nævnes at største delen af den materiale som jeg har<br />
brugt i forbindelse med denne opgave, er skrevet efter <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong>s død. Og kan således<br />
være præget, fra forfatternes side, af manglede indsigt og dermed evne til en kunstnerisk<br />
bedømmelse af <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong>s værker. Ligeledes vil meget af den litteratur der er skrevet mens<br />
han levede, fra kritikkernes side af, være præget af megen lidt positiv respons.<br />
Når der efter et citat er vist (1), (2) osv. – henvises læseren til notatlisten bagerst i<br />
opgaven. (se side 25)<br />
Martin Skøtt 98HTX35<br />
98HTX3 Side 2
<strong>Dansk</strong> A.<br />
01-05-99 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
2 Hvem var <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
M S<br />
<strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong>, døbt <strong>Kaj</strong> Harald Leininger Petersen, er født den 13 januar 1898 – hvis han da<br />
overhovedet er født. Han udtrykker således selv tvivl i så henseende : ”Det kan jeg jo ikke<br />
vide, om jeg er født, eller om en gavstrik 1 har sat mig sammen med kemi” (2). Der er ting,<br />
der tyder på at det sidste er tilfældet. Han var i hvert fald en mærkelig sammensætning af<br />
heterogene bestanddele, der eller ikke plejer at indgå i nogen forbindelse. Hvad der<br />
således ligger i dette vil jeg komme nærmere ind på senere.<br />
<strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong> kom til verden i den lille by Maribo, på Lolland. Hvor hans far, garvemester<br />
Carl Immanuel Petersen, således efter sin faders død, havde overtaget garveriet. <strong>Kaj</strong>s mor,<br />
Mathilde Christensen, var på dette tidspunkt blevet ansat som husholderske i hjemmet. Og<br />
søndag d. 13 september 1896 blev de således viet i Stokkemarke kirke. Blot 3 år efter den<br />
8. august 1899 døde faderen. Moderen drev garveriet videre, Indtil hun et par år efter blev<br />
alvorlig syg af tuberkulose. Hun døde således da <strong>Kaj</strong> var 5 år gammel og med fortvivlelse i<br />
sindet og feberen i kroppen, lader hun ham, inden sin død, drikke af de samme kopper og<br />
spise med det samme bestik som hende. I håb om, ikke at skulle efterlade ham alene<br />
tilbage i verden. Som <strong>Munk</strong> selv udtrykker sin moders bønner til Gud i hendes sidste dage:<br />
”Tag mig ikke fra ham, giv mig ham med, giv mig lov til at få ham med” (3). Moderen<br />
bliver således som faderen og bedstefaderen begravet på Maribo kirkegård, under<br />
samme gravsted som sin mand. Det paradoksale er således, at der på denne er gemt en<br />
plads til et tredje navn, man regnede altså med, at den lille stakkel snart ville slå følge.<br />
Men det gjorde han ikke.<br />
Han vokser op som enebarn hos nogle slægtninge, parcellist-ægteparet Marie og<br />
Peter <strong>Munk</strong> i Opager, ca. 15 km fra fødebyen, hvorefter han i 1916 tager sine<br />
plejeforældrenes navn, og bliver <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong>. Et bedre hjem kunne han, under de givne<br />
forhold, vanskelig havde fået. Ganske vist kom han aldrig i noget dybere<br />
fortrolighedsforhold til plejefaderen, der åbenbart har haft megen lidt forståelse af, hvad<br />
der rørte sig i drengens sind. Ofte måtte <strong>Munk</strong> siden bearbejde sig selv, at han ikke<br />
” holdt nok af ham”(4. Så meget inderligere følte han sig knyttet til plejemoderen, som han<br />
gang på gang har givet det skønneste eftermæle : ”Hun har været et vidne for mig om<br />
Kristi kærlighed både med sin mund og med sine hænder” (5) siger han i en prædiken, og<br />
1 Gavstrik : spøgefugl<br />
98HTX3 Side 3
<strong>Dansk</strong> A.<br />
01-05-99 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
M S<br />
ved hendes død i 1941 skrev han ligeledes en række meget bevægende vers(se Udvalgte<br />
vers / digte s.28). Hans – dramatiske – verdensbillede er på sådan måde ligeledes skabt i<br />
barndommen. I det lokale missionshus oplevelsen af lægprædikanternes Yin og Yang som<br />
taler om livets grundmodsætninger: Gud og Satan, liv og død, himmerige og helvede,<br />
frelse og fortabelse. Og samtidig modtog han stærke indtryk af den indremissionsk og den<br />
grundtvigianske kristendom, sådan som den mødte ham i henholdsvis kirken og skolen.<br />
Efter skoletiden i Vejleby og den afslutte realeksamen i Maribo, overflyttes han til<br />
Nykøbing Katedralskole, hvorfra han blev student i 1917. Derefter starter han samme år på<br />
teologi studiet på Københavns universitet. I 1924 får han således så embedseksamen og<br />
da mangelen på præster endnu er stor, pga. genforeningen med Sønderjylland. Er han<br />
således inden eksamen blevet lovet en stilling som sognepræst i Vedersø, hvor han senere<br />
flytter til, og gifter sig med bondedatteren Lise Jørgensen. De for fem børn; Yrsa, Arne,<br />
Solvej, Helge og Mogens. Det er her <strong>Munk</strong> bor resten af sit liv, selvom han bliver en kendt<br />
forfatter, og han signaleres i København, hvor hans stykker bliver opført. I årerne 1940-44<br />
kritiserer han ofte nazismen og den danske regering. Det er således offentlig kendt, at<br />
<strong>Munk</strong> lytter til den danske radioudsendelse fra England, og at han også finansielt støtter<br />
sabotagegrupper. Når han så i december 1943 i København(selvom det var forbudt)<br />
udtaler sig om jødeforfølgelserne, bliver han sat på likvideringslisten. Den 4 januar 1944<br />
bliver <strong>Munk</strong> hentet af tyskerne, og findes den næste morgen i Hørbylunde, tæt ved<br />
Silkeborg. På liget ligger der et stykke papir med : ” Du svin har alligevel arbejdet for<br />
Tyskland”.<br />
Ovenstående stykke har indtil videre kun omhandlet <strong>Munk</strong>s liv og hans færden, men<br />
for at skabe sig et helheds indtryk af den skikkede person. Er vi således nød til, også at se<br />
lidt nærmere på den personligheden der gemmer sig bag denne muntre facade.<br />
2.1 Humor<br />
For humor det havde han, nogen vil da betegne ham som værende et løjerligt<br />
menneske, en slags barokt indfald fra naturens side – og intet andet. Dette irriterede dog<br />
<strong>Munk</strong>, som nok ville være fornøjelig, men nødig ville have det som grundtonen i maleriet.<br />
<strong>Munk</strong> var dog alligevel på trods sin uenighed, meget fornøjelig og det ejendommeligt for<br />
ham, var at han næsten aldrig selv lo, med udtrykte sin morskab på andre måder, f.eks.<br />
ved at springe op af stolen, med et højt brøl. Hans humoristiske sans fejlede ikke noget og<br />
98HTX3 Side 4
<strong>Dansk</strong> A.<br />
01-05-99 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
evnen på dette felt mindre. Kan en morsomhed på rette tid og sted da ikke gøre<br />
M S<br />
underværker ?. Det vil jeg mene. For kan man le, har man således ikke et godt middel<br />
mod kedsomhed og livslede? Der er livsbekræftelse i latteren – hvad betyder ikke en<br />
fornøjelig mand i et dødt selskab. <strong>Munk</strong> gjorde og sagde og skrev adskilligt bare for ”at få<br />
folk til at le”, og det er bestemt ikke at foragte. Som man siger: ” Det er ikke blot tordenvejr<br />
der renser luften, det gør solskin også”. Humoren har ligeledes også det overraskende<br />
moment ved sig, som gør tingene nye og friske. Og i den forstand havde <strong>Munk</strong> således<br />
ikke noget imod at være den fornøjelige. Med hensyn til ironien, så betjente <strong>Munk</strong> sig<br />
ligeledes flittigt af denne. Der er bl.a. et eksempler på engang hvor han, som ikke kunne<br />
tåle tobaksrøg, fik en invitation fra teaterdirektør Thv. Larsen, men afslog : ”For invitationen<br />
kvitterer jeg med et :Tak, jeg kommer når De kan invitere mig sammen med Hitler,<br />
væsentlig fordi han ikke ryger tobak”.(6). <strong>Munk</strong>s eget gudsforhold og de kristelige<br />
fortællinger må ligeledes også holde for den overvældende humor, han tit og ofte havde<br />
på når han fortalte. Det er således ikke kun de kristne myter der får af grovfilen fra hans<br />
humor, men tit og ofte hans egen kaldsbevidsthed. Dette kommer bl.a. til udtryk når han<br />
fortæller om sin egen rundryggethed, og siger : ”Når jeg mest glad ubesværet stod<br />
mellem kammeraterne, kom der en eller anden velmenende tante eller lærer og sagde :<br />
”Ret dig !” og tvang mig ud af fatningen og slog humøret ned. De anede ikke, de gode<br />
mennesker, at min holdning var arvet fra mine forfædre, en prædestineret Garver-<br />
Petersen-ryg, og at det var guds måde at sige til mig på : ”Det skal knibe dig at holde<br />
ryggen rank på den ene måde, for at du des mere må gøre det på den anden” ”(7).<br />
Dette kan på sin vis godt virke lidt mærkværdigt, hvorledes <strong>Munk</strong> regnede med, at han<br />
kunne modtage meddelelser fra Gud ham selv. For at få nærmere indblik i dette, er vi<br />
således nød til at kigger lidt nærmere på <strong>Munk</strong>s forhold til troen. Som ikke umiddelbart er<br />
lige til, men jeg skal prøve.<br />
2.2 Troen<br />
Når man taler om tro i religiøse sammenhænge, er det gerne troen på Gud eller<br />
Kristus der omtales. For <strong>Munk</strong> var det ikke hans egen tro på Kristus, men Kristi Tro ”på ham”,<br />
der holdt ham oppe. Dette er umiddelbart ikke lige til at forstå, da han, der talte og skrev<br />
ud af en så brændende en tro, således selv kendte til at gennemisses af tvivlens kolde<br />
vinde. Derfor ejede han kun troen i stadig strid. Derfor kunne han ikke blive færdig med at<br />
98HTX3 Side 5
<strong>Dansk</strong> A.<br />
01-05-99 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
M S<br />
lovprise den lidende, kæmpende sejrende tro. Derfor kalder hans forkyndelse på det<br />
heroiske i mennesket – ja og det gjorde det i en sådan grad at teologerne ofte beskyldte<br />
ham for at gøre troen til en menneskelig kraftpræstation og Evangeliets glade budskab til<br />
en moralprædiken. Men alligevel hvor stærkt <strong>Munk</strong> end appellerer til det aktive og<br />
heroiske, vidste han så godt som nogen, at med al vor ”Heroisme” kan vil ikke frelse os<br />
selv. <strong>Munk</strong> skriver således i en Norsk avis 2 , Kristi ord til den døende præst :”Om du tror på<br />
mig eller ikke, lad fare. Jeg tror på dig”(8). Her ses Kristi Tro således i form af Jeg tror på dig.<br />
For at komme tilbage til udgangspunktet fra foregående kapitel(Humor, s. 4<br />
forneden), om hvorledes <strong>Munk</strong> eller generelt mennesket, bliver klar over, at her taler Gud<br />
til mig. Så vil jeg umiddelbart mene at det er i form af >Kærligheden
<strong>Dansk</strong> A.<br />
01-05-99 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
M S<br />
foran hele Menigheden på en Carlsberg Ølkasse, der også den, var blev omvendt ved<br />
Mødet”(11). Her stiftede <strong>Munk</strong> for første gang i sit liv, siger han :”Bekendtskab med Ordets<br />
vælde: Hvorhen i din Dødsstund, du omvendte sjæl ! Bag dig livet, som døden lukker til.<br />
Foran dig Himmelen, du selv har lukket til . Så er der kun den åbne Fortabelse tilbage”(12).<br />
Der kan tænkes at denne mægtige tale, der fyldte <strong>Munk</strong>s barndoms sind til bristepunktet,<br />
har været med til at skabe Danmarks største dramatiker, hvem ved. Så meget er i hvert<br />
fald sikkert, at en mere dramatisk og rystende Form for åndelige påvirkning kan ikke<br />
tænkes end de gamle missionsfolks vækkelsesmøder, der hensatte tilhørerne i en gysende<br />
spænding : Alt på et bræt, Frelse eller Fortabelse osv. Der er ingen tvivl om at den, vil jeg<br />
kalde, form for chokbehandling har slået gnister og kaldt på noget beslægtet i <strong>Munk</strong>s<br />
natur. Han ved ligeledes heller aldrig af, som han selv siger : ”at han ved missionsmøderne<br />
har set eller oplevet noget, hans sjæl tog skade af”(13). Hvor åbnet et blik han end havde<br />
for missionens fejl og snæverhed og drømmesyge, har han aldrig lagt skjul på, hvor meget<br />
den betød for ham i hans barndom og ungdoms udvikling.<br />
Men hvad der således gik ind ad det ene øre, mødtes med det, der gik ind ad det<br />
andet. Selv om Bachevold, den mand, der kristeligt har betydet mest for <strong>Munk</strong>, om ham<br />
kan han sige : ”Hans omvendelse kostede de ham hans menneskelighed. Men – føjer han<br />
betegnende til – det forlenede ham til gengæld med ensidighedens styrke”(14). Her har<br />
vi således i en nøddeskal <strong>Munk</strong>s vurdering af Indre Missionen : Styrke på bekostning af det<br />
menneskelige. Det blev således grundtvigske folk som lærer Wested og Pastor Bachevold,<br />
som åbnede blikket i <strong>Munk</strong> for det menneskelige. Af lærer Wested lærte <strong>Munk</strong> bl.a. at<br />
skrive vers, også om andet end Gud og Jesus og har i det hele på en god måde<br />
opmuntret og retledet sin velbegavede elev.<br />
Skal man kort præsentere <strong>Munk</strong>s kristne syn, som var præget af spontan livsglæde,<br />
der rystede alle pietistiske hæmninger af sig, ja så kan det ikke gøres bedre end ham selv :<br />
” Oh, der er folk, der tror, at Kristendom er surhed og forsigtighed; man må holde sig fra<br />
spiritus og kortspil og dans og komedie og sport; man skal læse i bibelen og gå til møder<br />
og kirke, holde andagt og eller være flittigt med sit arbejde. Ak var det så simpelt ! Det<br />
behøvede Gud ikke at være gået 10.000 trappetrin ned fra sin himmel til jordandalen,<br />
som ligger 200 m under havets overflade, for lære Menneske. Dertil slog farisæerne rigeligt<br />
til. Nej kristendommen er livsudfoldelsens Religion. Den arbejde overhovedet ikke med : Du<br />
98HTX3 Side 7
<strong>Dansk</strong> A.<br />
01-05-99 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
M S<br />
må ikke, Du må ikke. Den siger : Gud vil lære dig, hvordan du kan uddrage velsignelse af<br />
alle ting , der hører livet til”(15).<br />
For ligesom at afslutte dette kapitel, skal vi tilbage til begyndelsen og stille os følgende<br />
spørgsmål. ”Hvad var grunden til denne tvivl i digterpræsten, som skrev af en sådan<br />
brændende en tro” ?. Et muligt svar er : døden !!<br />
Som et lille nota bene skal lige nævnes denne indre kamp mellem grundtvigianismen og<br />
Indre Mission, bliver ufattelig godt skildret i <strong>Munk</strong>s skuespil ”Ordet” fra 1932 (se ”Ordet”<br />
s.16), samt i øvrigt <strong>Munk</strong>s forhold til religionen som sådan.<br />
2.3 Døden<br />
Det er bemærkelsesværdigt at der kun er en uge mellem <strong>Munk</strong>s fødsels- og dødsdato:<br />
13 januar , 4 januar. Det symbolske i dette, begyndelsen og enden, ligger således i at liv<br />
og død for <strong>Munk</strong> hørte nøje sammen, han så i døden udelukkende ikke det negative,<br />
livets tilintetgørelse, men den havde for ham en positiv betydning; som en stadig trussel<br />
mod livet kaldte den livets kræfter frem og indbød til kamp. Dette er således ikke<br />
ensbetydende med, at han af denne vej forsonede sig med døden. Han hadede den,<br />
som så tit havde besøgt ham i hans liv, men når nu engang den var der, måtte man tage<br />
den udfordring op, ligesom enhver fjende er der for at bekæmpes. Sædvanlige<br />
opfattelser som : at døden vel er afslutningen, men livets indsats dog aldrig tilintetgøres, at<br />
man lever stærkest i de minder og tanker, vi efterlader os. Eller at: døden er indgangen til<br />
det virkelige liv. Er for <strong>Munk</strong> for overfladiske, at komme for let om ved det og for tynd en<br />
trøst, selvom han måtte bøje sig i ærbødighed for ethvert oprigtigt og prøvet menneskes<br />
erfaringer og tanker. Det lå ham fjernt at bruge sin egen tro til at dømme andre. Han<br />
kunne således heller ikke sætte forholdet mellem liv og død på en formel, end at sige en<br />
harmonisk formel. Han kendte ikke og ønskede ikke at kende døden som et problem, der<br />
kunne findes en løsning på, han anså det for en måde at undvige pligterne på, at trække<br />
sig ud af kampen på. Døden kræver praksis ikke forståelse. ”At gøre sig tanker om den i<br />
stedet for at tage kampen mod den op, er at svigte. Den giver mig nok at gøre, fordi den<br />
er et angreb på mig selv, på livet selv”(16).<br />
<strong>Munk</strong> elskede spændingen, risikoen, dramatikken. Meldte den sig ikke af sig selv,<br />
måtte han skabe den. Den var en slags leg , uundværlig leg og bedst blev det når den<br />
blev alvor. Sådan som det skete under den tyske besættelse under 2.Verdenskrig. Han<br />
98HTX3 Side 8
<strong>Dansk</strong> A.<br />
01-05-99 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
M S<br />
fandt, at livet er os dyrebarest lige foran døden. Jeg er således overbevist om, at det ikke<br />
var for spændingens skyld, han deltog i frihedskampen, det var for sagens skyld,<br />
spændingen kom af sig selv. Dødens risiko tvang ham til at lade tanken om alt andet<br />
ligge.<br />
Sammenhængen mellem døden og den tvivlende tro, skal således ses i form af alle<br />
de dødsfald <strong>Munk</strong> oplevede i sit liv(fader, moder, Lærer Westeds kone, bedstemor Trine<br />
osv.), som tydeligt har sat sine spor i <strong>Munk</strong>s bevidsthed. Da han var 17 år, død hans<br />
elskede lære Westeds hustru, vis dødsfald gjorde overvældende indtryk på ham. Flere år<br />
efter sagde han til lærer Wested : ”Jeg følte mig ved Camillas båre skamfuld over, at jeg<br />
ikke havde Tro nok til at gå hen og tage den døde i hånden og sige >>Stå op
<strong>Dansk</strong> A.<br />
01-05-99 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
M S<br />
fik dramatikken således sit indtog i <strong>Munk</strong>s produktion, han skrev mindre dramastykker til stor<br />
glæde og jubel for hans kollegie kammerater.<br />
<strong>Munk</strong>s forfatterskab rummede bl.a. lyrik, rejsebøger, erindringer, bibelgendigtning og<br />
prædiker, men den altoverskyggende del af hans indsats ligger i dramatikken. Som jeg vil<br />
kommer nærmer ind på senere(se Dramatikken, s.13). Hvorledes han mestrede denne<br />
enorme spændvidde, ses bl.a. i hans bog Himmel og Jord, som er en række kronikker<br />
m.m. Der handler om alt mulig og derigennem, lige fra Morten Luther 3 til Jenny<br />
Kammersgaard 4 , fra altergang til søsyge, fra Grundtvig til svangerskabslovgivning. Der er<br />
profetisk tale, kaadmundet journalistik, salmer, rejsebreve, teaterartikler, nekrologer,<br />
naturskildringer, børnerim, prædiker, foredrag, ja jeg kunne blive ved – og midt i<br />
anretningen en skråtobaks-drivende skipperkronik af en så overdådig komik, at ens<br />
lattermuskler komme i funktion, hver gang man tænker tilbage på den. Hele dette<br />
eventyrlige overflødighedshorn, fyldt til randen med godt og ondt, løst og fast, vidner<br />
sammen med hans øverige forfatterskab om den brogede mangfoldighed, hans natur<br />
rummede. Som i sin kerne er religiøs, men samtidigt præget af forfatterens tro på det store<br />
menneske, der kun følger sit personlige kald. På den ene side står en lidenskabelig helt,<br />
der suverænt hævder sit jegs styrke uden smålige hensyn til magtens midler, på den<br />
anden side troen og Gud. Inden vi går videre vil jeg godt lige tage lidt mere fat om denne<br />
omtalte heroiske skikkelse, som <strong>Munk</strong> fra barns ben af beundrede. Længslen efter selv at<br />
handle heroisk fulgte ham livet igennem. Det hang nok måske sammen med, at han jo af<br />
natur var et stort stykke af en åndsaristokrat, der allerede som barn følte sig udset til det<br />
usædvanlige. Han kunne let være gået hen og blive en ny Machiavelli 5 , ligeså kynisk og<br />
arrogant som den første, om ikke allerede han som barn var kommet ind under magten af<br />
Kristi ord og ånd. Det mærkede ham for livstid. Ovenover al hans herodyrkelse står derfor<br />
3 Lutheraner som var tilhænger af den del af den reformatoriske bevægelse og bekendelse, som i<br />
årtierne efter 1517 knyttede sig til Martin Luther<br />
4 <strong>Dansk</strong> svømmerske. Foretog 1936-43 hidtil uovertrufne langdistancesvømninger, bl.a. en<br />
østersøsvømning på 110 km (1938).<br />
5 Machiavelli, Niccolò (1469-1527): italiensk politiker, filosof og digter. Skrev sit hovedværk Fyrsten<br />
(1513, udgivet 1532; dansk 1876), en lærebog i politik. Målet var for Machiavelli Italiens befrielse, og<br />
i sin bog hævder han, at alle midler er tilladt for en fyrste, der vil styrke sin og især statens magt; en<br />
dygtig fyrste må være skrupelløs.<br />
98HTX3 Side 10
<strong>Dansk</strong> A.<br />
01-05-99 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
M S<br />
Herrens ord : ” Hvad gavner det et menneske, om han vinder den hele Verden, men tager<br />
skade på sin sjæl”(19). Han lader således altid diktatoren til sidst lide et forsmædeligt<br />
nederlag, fordi hans umættelige magtbegær fører til oprør mod Gud. Og Gud eller Kristus<br />
er Hovedpersonen i <strong>Munk</strong>s skuespil, fordi man gennem dets handlinger, det der siges og<br />
sker, mærker hans indgribende hånd. Derom er <strong>Munk</strong> utrættelig til at understrege, at<br />
overmennesket vel kan sejre stort i den materielle verden, men altid tager skade på sin<br />
sjæl. Heri er jeg fuldstændig enig, Guld- og sølvnøgler åbner alle døre, undtagen én.<br />
Så Kristus havde dog ”lært” <strong>Munk</strong> den form for Heroisme, som Machiavelli slet ikke<br />
forstod, og som Nietzsche 6 ville havde kaldt for Slavemoralen, det, der består i at lide for<br />
troens og sandhedens skyld. Dette træder uforlignelig klart frem i hans skuespil ”Ham<br />
sidder ved Smeltediglen”, hvor det så afgjort er føreren og kulturministeren, der i den<br />
materielle verden sejre og dog skrumper ind og bliver så lille overfor storheden i Biskop<br />
Beugels ord : ” Heller Johannes den døber i fængslet end Herodes på kongetronen”(20).<br />
Så betaget <strong>Munk</strong> end var af sine idealister, de store overmennesker, der regerer verden<br />
med beslutsomhed og handlekraft og ofte ligeledes med tilsidesættelse af borgerlig<br />
moral, så er den inderste hemmelighed i hans liv dog den, at han havde valgte at tjene<br />
den største hero over alle heroer, Golgathamanden, hvis våben hedder lidende<br />
kærlighed, og hvis kongekrone er et kors. Hvilket han udtrykker i følgende digt, som vi skal<br />
se nærmere på.(se Udvalgte vers / digte, s.28 ).<br />
Gå lige tilbage og læs det inden vi går videre.<br />
Den bøn som fremgår af digtet er ikke noget, der først er vågnet i <strong>Munk</strong>s sind i de sidste<br />
tunge år af hans liv, da hans egen martyrkrone var inden for synsvidde. Digtet blev ganske<br />
vist trykt og sendt ud over landet som <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong>s sidste digt, skrevet få dage før hans død.<br />
Men denne oplysning er ikke rigtig. Det blev skrevet allerede i 1921 – altså da han var 23 år<br />
6 Nietzsche, Friedrich (1844-1900): tysk filosof; professor i klassisk filologi i Basel 1869-79. Som i sin bog<br />
Moralens oprindelse (1887; dansk 1993) hævdede, at det oprindelig har været rigtigt at stræbe<br />
efter magt, dvs. følge "herremoralen", men at kristendommens lære om barmhjertighed og<br />
medlidenhed har ført til en "slavemoral", der har svækket menneskeheden og medført en<br />
omvurdering af alle værdier. Nietzsche så det som sit mål at genrejse idealet om det stærke<br />
menneske, der kun lever for det jordiske og kæmper for at beherske sin verden.<br />
98HTX3 Side 11
<strong>Dansk</strong> A.<br />
01-05-99 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
M S<br />
og hverken havde præstegård, kone eller drenge endnu. Netop derfor vidner det om<br />
kontinuiteten i hans liv. Han forblev sin kaldelse tro.<br />
En af de genrer hvormed <strong>Munk</strong> adskiller sig fra de fleste andre forfattere, er via hans<br />
små jagthistorier. Hvori han tit og ofte skildrer naturen og al dens pragt. Ligeledes er selve<br />
historien i ”jagt oplevelsen” beskrevet med en sådan kolorit, at man ikke kan undgå at<br />
trække på smilebåndet. <strong>Munk</strong>s jagthistorie ”Hun Skød Som en djævel” , indledes som<br />
følgende. ”Sne er for mig et af de mange fingerpeg på Guds store magt. I går var skoven<br />
søle og sjask og grå elendighed, og i dag er den et dårende feeri. Alle de gavne,<br />
forkomne sorte træer gynger så sagte i glans og fest. Den sure, klamme kulde er borte,<br />
frosten tager sine små muntre bid i øreflipper og næsetip. Jorden er jomfruelig skør og<br />
uberørt; alle dens synder er tilgivet; nyskabt er den; et mirakel er i nat gået hen over<br />
verden. Og hvad er sne så ? Ikke andet end vand. Gud er kommet gående ude fra<br />
Verdensrummet, og lige inden han er drejet ind ad himmelporten for at sætte sig foran<br />
kaminen og få lidt varme fingere, har han leet og åndet et par gange på skyerne. Det er<br />
det hele. Er det ikke vælde : med så små midler at kunne skabe så store ting ? Skulle det<br />
ikke også være muligt for ham en gang at kalde os op fra gravene og iføre os glans og<br />
uforkrænkelighed ?(21). Ovenstående stykke vidner i alle højeste grad om det tema <strong>Munk</strong><br />
i næsten samtlige sine publikationer kom ind på. Nemlig underet, altså troen på Gud er<br />
troen på miraklet. Ud fra ovenstående tekst kan det så let drages denne konklusion, at<br />
<strong>Munk</strong> var panteist. At han så Gud i alt, følte hans udstrakte arm i alt, hvad der foregik<br />
mellem himmel og jord, efterår og vår. Om dette er sandt, hersker der tvivl. For <strong>Munk</strong><br />
udtrykker jo således selv den tvivl, som han besidder i kraft af miraklet. Gud står derfor<br />
alligevel for <strong>Munk</strong> som den næsten pateriske skikkelser der på trods af den manglende tro<br />
på sine, tror på mennesket. Og således lader Gud indvirke i dets sind.<br />
Som omtalt skabte <strong>Munk</strong> i sin tid, megen røre. Det hænger nok sammen med den<br />
hang, nærmere sagt, mani for sandheden. Det skulde ud – ikke alene den ophøjede<br />
sandhed og den pæne og polerede – men også den harske og nederdrægtige, som de<br />
fleste foretrækker at stikke under stolen. Vi siger jo ikke alt, hvad vi mener. Vi bekender<br />
kun, hvad vi kan være bekendt at bekende. Vi har ikke råd til at være fuldt ud ærlige, når<br />
vi udtaler os, syntes vi. Det gør vi jo i den grad heller ikke. Der vil således gå for meget i<br />
stykker for os selv og andre, om vi siger alt, hvad vi tænker. Men <strong>Munk</strong> tillod denne flothed<br />
med alle de forvekslinger og misforståelser, der førte med. Man kan således bagefter<br />
98HTX3 Side 12
<strong>Dansk</strong> A.<br />
01-05-99 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
M S<br />
beklage, at han ikke i højre grad var i stand til at sortere og kontrollere sine indfald, men<br />
det er jo netop denne hemningsløshed, der giver hans indfald den spontane og impulsive<br />
kraft som omtalt. Det myldrede i hans sind med tanker og ideer, der pressede på for at få<br />
form. Meget af hvad han skrev, er således blevet til under en art besættelse, hvori han<br />
følte sig som medium for både Guddommelige og dæmoniske kræfter af en så gigantisk<br />
vælde og vildskab, at han ikke altid kunne styre dem, når de forlangte at komme til orde<br />
eller blive skikkelser med selvstændigt liv i et skuespil. Han var således et menneske, i hvem<br />
Gud og Satan stredes, og han lod den begge få mund og mæle i sine bøger og digtning.<br />
Som afslutning på dette underkapitel, vil jeg sige at et grundlæggende tema som<br />
varierer i <strong>Munk</strong>s forfatterskab, er at det er i de små og skrøbelige mennesker, Kristus kan<br />
tage bolig, så de bliver hans vidner på jord og kommer til at stride for mere end sig selv<br />
(<strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong>).<br />
3.2 Dramatikken<br />
Det var på de skrå brædder, <strong>Munk</strong> slog sit navn, i dansk litteratur såvel som i nordisk<br />
teaterhistorie, fast med 7 tommer søm. Hvori hans skuespil, kunstnerisk udmærker sig ved<br />
mindre disciplin og konsekvens end ved lidenskab; hans skuespil var effektsøgende og<br />
kendetegnes ved en højspændt dialog, monumentale monologer, farverig<br />
menneskefremstilling og voldsomme ydre og indre konflikter.<br />
Da <strong>Munk</strong> i sin tid lancerede sine skuespil på teatrene, var holdningen blandt de lærte<br />
den, at kirken og teateret ikke måtte sammenblandes. Kirkens opgave var at forkynde<br />
Gud, mens teaterets var at forkynde mennesket. Og hvis der var noget <strong>Munk</strong> hverken ville<br />
eller kunde, så var det at afholde sig fra at forkynde Gud på de skrå brædder. Gang på<br />
gang gjorde han således scenen til sin prædike stol. ” Sålænge en ærlig sjæl brænder for<br />
teaterets kunst, skal det ske engang imellem, at Gud og Satan skal stå deroppe på<br />
scenen i projektørenes skarpeste lys” (22). Eller ”Folk skal gå i teater, mit teater for at le<br />
befriet og krumme sig sammen i smerte, fordi det er dem selv, jeg er ude efter. Jeg vil<br />
ramme dem i hjertet, jeg vil slå dem i synet, klappe dem på kinden. Jeg er ikke gøgler, jeg<br />
er præst”(23). Det var således dette den ny tids dramatik gik ud på. At give den nye tids<br />
dens drama og brænde det ind i unge modtagelige sind. Bagatelleriets og æsteticisteriets<br />
tid er forbi; vi vil ikke længere være store i det små, nu vil vi være store i det store, som<br />
<strong>Munk</strong> selv siger det. Som så ville han da godtage at teaterets opgave er at forkynde<br />
mennesket eller som Shakespeare siger det, ”at holde spejlet op for at vise lasten i dens<br />
98HTX3 Side 13
<strong>Dansk</strong> A.<br />
01-05-99 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
M S<br />
hæslighed og dyden i dens storhed”, men han har den faste tro, at jo bedre det lykkes, vil<br />
teatret blive en forgård til kirkens allerhelligste. Som han selv sige det :”Teateret arbejder<br />
opad fra det vrimlende menneskeliv mod Gud. Kirken stræber nedad fra Gudsordet i det<br />
ene menneske Jesus Kristus til den mangfoldige menneskeverden”(24). De har altså<br />
begge deres funktion i den samme, store altomspændende Gudstjeneste.<br />
Ser man nærmer på udviklingen af <strong>Munk</strong>s dramatik, vil man opdage at den som<br />
omtalt strækker sig fra studenterårene, hvor han allerede giver udtryk for svigtende tro på<br />
demokratiet og fornuft og udfolder en autoritær menneskeopfattelse der rummer træk af<br />
konservatisme og fascisme(se mere herom i kapitlet Litteratur historisk perspektiv, s.15).<br />
”En stat kan kun bestå ved samvirken af 3 faktorer : Guds nåde, én mands vilje, og de<br />
manges pligttroskab”, hedder det sig i et af hans første drama er ”Operationen”, fra 1920.<br />
Endvidere opføres <strong>Munk</strong> første skuespil, ”En Idealist” i 1928, hvori han fremstiller Bibelens<br />
konge Herodes som en magtsyg stræber, en kynisk herskerskikkelse der dog i sit overmod<br />
må kapitulere for Jesus og Gud. <strong>Munk</strong> får så sit egentlige gennembrud i 1931 med<br />
skuespillet ”Cant”, hvis centrale skikkelse er Henrik VIII, der står parallel til idealisten<br />
Herodes. Og i 1932 opføre nok det mest kendte af alle hans dramaer, nemlig ”Ordet” der<br />
på baggrund af spændingen mellem Grundtvigianisme og Indre mission viser det Kristne<br />
unders mulighed : en sindssyg med det bibelske navn Johannes opvækker ved sin stærke<br />
tro en ung kvinde fra de døde( se mere herom i kapitlet ”Ordet”, s.16). Derefter følger så<br />
skuespillene : ”Kærlighed”, ”Sejren”, ” I Brændingen”, ”Niels Ebbesen” ”Han sidder ved<br />
smeltediglen” hvor <strong>Munk</strong> specielt behandler jødeforfølgelserne i Hitler-Tyskland. Jeg har<br />
ikke her valgt at komme nærmere ind på indholdet af de enkelte skuespil(se nærmere<br />
herom i kapitlet <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong>s Bøger, s.26 ).<br />
Som afslutning vil jeg sige at <strong>Munk</strong> i sin samtid både var en omstridt og feteret<br />
skikkelse, og blev af mange anset for Danmarks betydeligste dramatiker. Denne succes,<br />
sammen med hans stærke personlige udstråling og nationale martyrium, var baggrunden<br />
for den nærmest kult-agtige dyrkelse af forfatterskabet i de første år efter krigen. Senere er<br />
denne interesse aftaget, ligesom vurderingen af <strong>Munk</strong>s værker er blevet, tro det eller ej,<br />
mere kritisk.<br />
98HTX3 Side 14
<strong>Dansk</strong> A.<br />
01-05-99 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
4 Litteratur historisk perspektiv<br />
M S<br />
Her har jeg valgt at koncentrere mig om mellemkrigstidens litteratur, der strækker sig<br />
fra 1920 –1945, herunder specielt udviklingen inden for teateret.<br />
Tiden op til 1. Verdenskrig var generelt præget af optimisme og tro på fremtiden og<br />
den helt enestående tekniske udvikling. De fleste havde en uindskrænket tro på<br />
fremskridtet og på teknikkens lyksaligheder. Med 1.verdenskrig indtog blev der sat en<br />
stopper for denne optimisme, da krigen tydelig demonstrerede, hvad teknik også kunne<br />
bruges til. Der opstod således efter krigen et behov om harmoni og overskuelighed i<br />
samfundet, der havde mister sine værdier og normer. Nogle fandt fortrøstning på<br />
fremtiden, via af en helt ny moderne livsstil, præget af afslappende omgangsformer,<br />
større frihed osv. Andre stillede krav om at man skulle vende tilbage til de traditionelle<br />
normer, og samtidig betød den voksende usikkerhed og angst, som krisen efter krige<br />
havde ført med sig. At der i visse lande skabets grobund for nye politiske bevægelser,<br />
såsom fascisme og nazisme, som netop i deres propaganda spillede meget bevidst på<br />
behovet for faste værdier. Netop denne søgning om nye værdier, som erstatning for de i<br />
krigen tabte. Gjorde sig gældende inden for litteraturen. Hvor der opstod mange nye<br />
ismer og roman typer, såsom ekspressionisme, futurisme, dadaisme og surrealisme. Af<br />
romantyper kan nævnes hjemstavnsromaner som tilsvarende stillede krav om at vende<br />
tilbage til de traditionelle værdier før krige osv.<br />
I takt med den økonomiske krise førte til en generel politisering af samfundet, fandt der<br />
også en politisering sted af kulturen og dermed også litteraturen. Dette gjorde sig tydeligt<br />
bemærket i form af det stigende antal af kulturelle tidsskrifter, hvoraf mange også<br />
indeholdt lejlighedslitteratur, der mere direkte end tidligere formulerede et<br />
politisk/ideologisk budskab. Mens de højreorienterede skribenter appellerede til følelsen,<br />
forsøgte de venstreorienterede skribenter i højere grad at tale til fornuften. I kraft af denne<br />
politisering opstod der således nye romantyper i begge retninger. Her kan bl.a. nævnes<br />
de socialrealistiske romaner, hvor samfundsforholdene ses som afgørende for det enkelte<br />
menneskes udviklingsmuligheder. De humanrealitiske romaner, hvori forfatterne giver<br />
udtryk for en humanistisk præget tro på det gode i menneskesindet. Disse var som megen<br />
98HTX3 Side 15
<strong>Dansk</strong> A.<br />
01-05-99 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
M S<br />
anden litteratur på dette tidspunkt inspireret af psykoanalysen 7 , idet man ved hjælp af<br />
denne formåede at afdække årsagerne til de pågældende romanpersonernes<br />
synspunkter eller handlinger. Arbejderlitteraturen var ligeledes et produkt af denne<br />
politiseringen af litteraturen, som litteratur behandlede den arbejderen og hans<br />
problemer. Ligeledes var meget af denne litteratur skrevet af forfattere fra<br />
arbejderklassen. Det var sålede den venstre orienterede litteratur der havde den mest<br />
fremtrædende placering i tiden, og kun få konservative forfattere har erobret en plads i<br />
litteraturhistorien. Bl.a. <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong>.<br />
Ligeså i teateret søgte man i mellemkrigstiden fornyelse. Det neutralistiske teater, hvor<br />
publikum sad som tilskue og betragtede virkeligheden på scenen, var blevet identisk med<br />
den gamle borgerlige kultur og opleves som utidssvarende. Ligesom andre modernistiske<br />
eksperimenter søgte man at nedbryde forestillingen om en fysisk veldefineret virkelighed<br />
og begyndte lege med selve teater illusionen. Behovet for fornyelse på de skrå brædder<br />
blev allerede i 1920 diskuteret i dagbalde og tidsskrifter. Og gennem 20erne blev der gjort<br />
flere forsøg på at skabe en ny dramatik, men det var stort set kun <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong>s dramaer med<br />
et suggestivt 8 religiøst indhold, der slog igennem.<br />
Det sidste jeg vil komme ind på er beredskabslitteraturen, som tager sin begyndelse<br />
under besættelsen (1939-1945). Forudsætningen for denne er dels det at de<br />
politiske/ideologisk fronter yderligere blev trukket op, dels opstod der efterhånden behov<br />
for en egentlig litteratur, der direkte kunne anvendes i propagandaen mod tyskerne. En<br />
litteratur der oftest måtte udsendes illegalt.<br />
5 ”Ordet”<br />
Strukturen i denne analyse af teater stykket ”Ordet”, minder lidt om at pakke sin kuffert<br />
inden man skal ud at rejse. Man hiver en masse tøj/ting ud af kommodeskufferne og<br />
pakker det i kufferten. Tit og ofte må man pakke om et par gange da man ikke har plads i<br />
7 En psykologisk teori og psykoterapi, skabt af Freud i begyndelse af 1890erne. Ifølge denne teori er<br />
psyken baseret på drifter, primært seksualdrifter, og opbygges ved de måder, drifterne tilfredsstilles<br />
på. Drifternes udvikling er organiseret i psykoseksuelle faser, som sammen med de to<br />
grundkomplekser, narcissismen og ødipuskomplekset, udgør de væsentligste aspekter i udviklingen.<br />
8 Suggererende karakter, hvilket betyder at psykisk påvirker en person(er) så fremmede forestillinger<br />
og impulser indgår i hans/hendes sjæleliv; udøve ubevidst sjælelig påvirkning.<br />
98HTX3 Side 16
<strong>Dansk</strong> A.<br />
01-05-99 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
M S<br />
kufferten til alle de ting man havde taget frem. Det er ligeså heller ikke alle ting der lige er<br />
passende eller nødvendige at tage med. Det hele handler altså om at få fat i de rigtige<br />
skuffer og få samlet det, så det passer ned i kufferten.<br />
Det er således det jeg vil. Trække fat i mine analyse redskaber og hive de passende<br />
frem, for derefter at samle resultatet af dem i min kuffert. Hvis indhold så fortæller noget<br />
om hvorledes jeg vil opfatte denne ”rejse”(Stykket).<br />
5.1 Resume<br />
Skuespillet ”Ordet” foregår i et lille landsbysamfund, beboet af dybt religiøse<br />
mennesker. Udgangspunktet er således familie Borgen fra slægtsgården<br />
”Borgensgaarden”. Handlingen udspiller sig i kraft af at det kommer til en modsætning<br />
mellem den grundtvigske gamle Mikkel Borgen og den indremissionske Peter Skrædder,<br />
fordi deres to respektive børn har forelsket sig i hinanden; først vil Borgen ikke gå med til<br />
forbindelsen, selvom svigerdatteren Inger sødt og smidigt prøver at få den gamle til at<br />
rette sig efter hendes ønsker: Anders og Annes forhold. Men da Borgen hører at Peter<br />
Skrædder har sagt nej til hans søn Anders, som uden hans vidende er gået hen til<br />
skrædderen for at fri til hans datter Anne, farer han op: Nu skal minsandten hans søn giftes<br />
med Peters datter. Mens han og Peter diskutere deres to livssyn, kommer der bud fra<br />
Borgensgaard, at Inger er blevet syg; hun venter sit treide barn, men der støder under<br />
fødselen komplikationer til, og Borgen skynder sig hjem.<br />
I treide akt lever vi med i familiens svingen mellem håb og fortvivlelse. Den unge Mikkel<br />
Borgen, Inger mand, er fortvivlet af frygt for at miste sin kone og meddeler stumpt, at<br />
barnet er dødt. Men lægen får ved en energisk indsats standset blødningerne, og da<br />
Inger falder i søvn, forlader han stedet. Ud og ind i forvirringen bevæger sig også Maren,<br />
Ingers ældste pige. Hun ved fra Johannes, at hendes Mor skal død i nat. Langsomt svinder<br />
således håbet, for Ingers liv hos unge Mikkel og gammel Mikkel kæmper med sin tro, på<br />
den retfærdige Gud. Tilstede kommer ligeledes Johannes, den mellemste af Borgen-<br />
brødrene, der er blevet sindssyg, fordi han engang har mistet sin kæreste Agathe. Han går<br />
således rundt og tror han er Jesus Kristus han selv, som skaber en enorm harme og<br />
forvirring og irritation bl.a. i dødsstunden og da sognets nye præst besøger familien. Midt i<br />
hele kaoset, finder vi så en fornuftig og trøstende Johannes(Jesus), sammen med Maren,<br />
skaber han forståelse og fred. Det bliver roligt og rigtigt, gennem deres barnlige tro til<br />
98HTX3 Side 17
<strong>Dansk</strong> A.<br />
01-05-99 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
M S<br />
miraklet. Dog slutter treide akt med, at Inger dør. Johannes får hendes lig at se, råber<br />
”Agathe” og falder i afmagt. Gammel Mikkel går nærmest i religiøst-hysterisk chok.<br />
I fjerde akt er vi i storstuen, inden låget lægges på kisten. Johannes er således<br />
forsvundet. Unge Mikkel prøver, at klare sorgen så godt som muligt. Gamle Mikkel søger<br />
stadig efter Guds retfærdighed. Også det retfærdige, ved Johannes forsatte liv.<br />
Lægen og præsten kommer til stede, præsten holder en lille andagt, og man<br />
belaver sig på at lægge låget på, da Peter Skrædder træder ind og beder om<br />
tilgivelse for sine hårde ord under deres skænderi. Samtidig tilbyder han sin datters<br />
hånd til Anders. Som en Guds straf til ham selv! Midt i det hele træder Johannes<br />
ind. Han har gemt sig ude i naturen, alene med sine tanker. Alle tror, at han nu er<br />
helt rask. Han er ulykkelig over, at have fået sin forstand tilbage. Eller deres<br />
forstand, som han siger. Han vender sig mod forsamlingen og kritisere dem, for<br />
deres ringe tro. I sin sindssyge tilstand har han lovet Maren, at han vil opvække<br />
hendes mor. Og da hun komme med sit ”Skynd dig farbror”, griber han barnets tro<br />
og hvad der er tilbage af hans egen og byder den døde kvinde at stå op. Og hun<br />
står op.<br />
5.2 Personkarakteristikker<br />
➙ Gamle Mikkel Borgen<br />
Den 75 årige Mikkel Borgen er familiens overhoved, og har igennem de sidste 50 år<br />
arbejdet ud fra en Grundtvigs ideologi og fået bygget skoler i sognet. Han er enkemand<br />
efter konen Maren, med hvem, han var gift i 40 år. Hun styrede gården efter hans<br />
henvisninger, imens han selv må have været en meget aktiv grundtvigianer. Ikke kun i ord<br />
og tro, men i gerning. Han er absolut en sand reformator. Han siger selv : ”Ja, og det er<br />
min stolthed, Ingerpige, for det har jeg været alle mine dage – altid utilfreds med det, der<br />
ikke er godt.”(25). Gennem hans arbejde i sognet har han således forsøgt, selvom den<br />
megen modstand i starten, at ændre på tingene; Med Grundtvig i den ene hånd og Gud<br />
i den anden. Han besidder alligevel i troen en vis tvivl, ”Der lå jeg og bad for mit dyreste i<br />
Verden, og jeg er fuldt og fast sikker på, at havde jeg kunnet bede med Tro, var det sket .<br />
Men jeg bad med tvivl : >>Mon Gud dog ikke vil høre mig ? det er dog altid forsøget<br />
værd
<strong>Dansk</strong> A.<br />
01-05-99 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
M S<br />
bede med Tro, nej, så er miraklet gjort hjemløst i verden”(26). Denne tvivl præger Borgens<br />
mismodige sind, stykket igennem.<br />
➙ Inger Borgen<br />
Inger er således Borgens svigerdatter, som i sit forhold til Borgen modtager stor<br />
gensidig respekt og kærlighed. Hun går tæt på sin svigerfar og lægger ikke fingere<br />
imellem!- Sødt og smidigt får hun den gamle til at rette sig efter sine ønsker. Bl.a. lover hun,<br />
at hendes ufødte barn nok skal blive en dreng 9 . Hun har i forvejen to piger- Maren på 7 år<br />
og lilleinger på 5 år. Og har været gift med unge Mikkel i 8 år.<br />
Hun er således ikke tilknytte nogen bestemt trosretning, men har et naturligt forhold til<br />
sin Gud. ”Jeg tror, at der sker mange små mirakler rundt om i det stille også i vor tid, og<br />
Vorherre hører folks bøn; men han gør det sådan mere i det skjulte for at slippe for megen<br />
unyttig ballade. Ellers kunne man jo heller ikke sådan bede til ham, som man nu kan, hvis<br />
det ikke var sådan, syntes jeg.”(27). Det er ingen hemmelighed i familien, da hun åbent<br />
erkender, at hun ikke ønsker at sætte et navn ved sin Gudstro.<br />
➙ Johannes Borgen<br />
Johannes er som sagt den mellemste af brødrene Borgen. Han var gamle Mikkel<br />
Borgens store håb, for fortsættelsen af hans livsværk. Johannes læste teologi og skulle<br />
efter faderens drøm, blive en mentor for Grundtvigianismen, med slægtsgården som<br />
højborg.<br />
Han var som 25 årig forlovet med Agathe, der blev dræbt af en bil da hun ville redde<br />
Johannes, fra at blive kørt over. Efter denne ulykke bliver han sindssyg og tror, at han er<br />
den reinkarnerede Jesus.<br />
Det paradoksale ligger i at ulykken skete efter parret, havde set teaterstykket ”Over<br />
evne” af den norske dramatiker Bjørnstjerne Bjørnson. Stykket handler således om en<br />
præst, der helbreder folk ved håndspålæggelses, ligesom Jesus. Johannes er således i<br />
stykker murer, selvom Jesus var tømre. Stykket igennem oplever han folks manglende tro<br />
på hans skikkelse som Jesus frelseren, specielt i samtale med præsten, ”… Du tror på mine<br />
mirakler for 2000 år siden, men ikke på mig nu. Hvorfor tror du den døde Kristus, men ikke<br />
9 Se ”Ordet” side 16, foroven<br />
98HTX3 Side 19
<strong>Dansk</strong> A.<br />
01-05-99 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
M S<br />
den levende? Jeg holdt dig for Satan, da jeg hørte, du var præst, men du er jo blot en<br />
vildfarende Mand som alle andre. Ak, det er gået mig, som jeg dengang frygted: når<br />
Menneskesønnen kom igen, fandt han ikke troen på jorden.”(28). Johannes er således<br />
den eneste person der i stykket hele vejen igennem er forankret i den sande tro, i<br />
kristendommen. Om så der skyldes hans sindslidelse, hvem ved?<br />
➙ Anders Borgen<br />
Nærmest som en birolle i stykket optræder Anders, den yngste af Mikkel Borgens tre<br />
sønner. Slægtsgården skulle gå videre til den ældste søn: unge Mikkel , men da han ikke<br />
er troende, men ateist, vil den gamle købe ham en anden gård. Ved Johannes sygdom,<br />
er der nu kun Anders tilbage til at overtage. Men ak, Anders er som sagt forelsket i den<br />
Indremissionske Peter Skrædders datter. For at få hende, kræver hendes far, at Anders<br />
bliver omvendt. Måske antager Anders ikke den mest betydende placering i stykket, men<br />
det er jo som sagt hans giftermål, der sætter hele handlingen i gang.<br />
5.3 Sted & Miljø<br />
Handlingen udspiller sig i de nordjyske klitter. I et mindre landsbysamfund. Hvor husene<br />
er stråtækkede, vejene dårlige, vejret blæsende og menneskene uhyre troende. Med<br />
hensyn til tros retningen deler den sig i to; Grundtvigianismen og dermed kirken og den<br />
opvækkende Indre Mission. Det er netop troen der er den altafgørende faktor i det lille<br />
samfund, hvor de nok så dybt religiøse mennesker, man vil måske i dag sige fanatikere,<br />
udfolder deres tro i form af kirke gang og møder.<br />
Idet troen er så afgørende en faktor i dette lille samfund, syntes jeg miljøet i den<br />
forstand er meget pietistisk præget. Selvom grundtvigianismen, kristendommen som så,<br />
ikke gerne vedhæfter ediketten: fromhedsliv, afholdenhed osv. Som derimod Indre<br />
Missionen gør, selv siger de, at de besidder en enorm gælde i deres liv, ” Jo Mikkel, vi kan<br />
have lykkelige timer, om nogen kan. Vort liv er jo en stor glæde, det, vi har i vente<br />
engang. Vi behøver ikke ty til kortspil og drik og dans og den slags fattigdomme for at<br />
være glade”(29). Strengheden, om jeg må kalde det sådan, ligger i kristendommen i den<br />
evige beden, hvilket stille store krav til ens samvittighed, for at tingene skal forløbe<br />
nogenlunde.<br />
98HTX3 Side 20
<strong>Dansk</strong> A.<br />
01-05-99 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
M S<br />
Generelt kan siges at åndsvidenskaben, i form af Borgen, Præsten og Peter Skrædder, i<br />
modsætning til naturvidenskaben, i form af doktor Bouen, sættes i højere kurs. Idet denne<br />
sejre i slutningen af stykket.<br />
5.4 Tiden historisk set<br />
Her henviser jeg til kapitlet Litteratur historisk perspektiv, s. 15<br />
5.5 Tolkning & Perspektivering<br />
Hvorledes man end ønsker at fortolke dette skuespil, så vil de to grundlæggende temaer,<br />
tro og kærlighed altid indgå. Tro således i form af troen på miraklet, dermed Gud. Og<br />
kærligheden i form af en evig trøst i troen, hvis den altså bliver gjort i kærlighed. Tro og<br />
kærlighed udvikler sig således igennem stykket til mirakler og trøst. I stykket er trøsten for<br />
Johannes således, flugten til den Guddommelige Jesus. Her bringer Johannes, i Jesus<br />
skikkelse trøst til alle de andre, ved at fortælle Mikkel, at Inger ikke er død, men blot<br />
sover 10 . Senere opliver han jo Inger, til glæde og trøst for børnene og gammel Mikkel.<br />
Lægen kan ligeledes trøste sig selv og de af publikum, der ikke tror på mirakler, at det hele<br />
bare var en fejl fra ligmændenes side. Præsten kan trøste sig selv med ikke at tror på<br />
mirakler! osv. Håbet på miraklet går således igennem hele stykket. Mirakler er vel ligeså<br />
kærligheds gaver fra Gud og vi modtager dem i tro. Johannes troede og derigennem<br />
udførte han et mirakel, ved at opvække Inger fra de døde. Og det er just præcis i det<br />
øjeblik hvor Johannes gå hen til den døde moder og siger ”I Jesus Kristus,<br />
gravsprængerens navn, så sandt Gud vil det : Vend tilbage til livet! Jeg siger dig kvinde<br />
stå op”(30), at ordet, Guds ord, for lov til at skabe, hvad det nævner. Tid og evighed bliver<br />
et. Og for den der er ikke troende og ikke vil tro, er der ikke andet end en illusion at se,<br />
men for den, der med øjnene fæstet på Kristus sørger over syndens og dødens hærgen i<br />
denne verden, bliver der i et nu lukket op ind til Guds verden, hvor han troner, der er Herre<br />
over liv og død, og som i sin kærlighed ikke slipper os trods vor klejne tro. ”Om du tror på<br />
mig eller ikke, lad fare. Jeg tror på dig”.<br />
10 Ordet s. 65 forneden.<br />
98HTX3 Side 21
<strong>Dansk</strong> A.<br />
01-05-99 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
M S<br />
I form af denne meget centrale skikkelse, Johannes. Kan det måske tænkes at <strong>Munk</strong><br />
forsøger, at drage direkte paralleller til biblen historien. Hermed mener jeg f.eks. scenen<br />
hvori den nye præst møder Johannes for første gang. Da Johannes præsentere sig som<br />
Jesus af Nazaret, bliver præsten utrolig forvirret og prøver forgæves, at få ham på andre<br />
tanker; Johannes raser således over præstens manglende tro, og det ender med at ham<br />
kalder præsten for djævlen selv. Jesus var således i sin tid, ”heller” ikke godkendt af de<br />
skriftkloge, som Guds søn. Han blev først og fremmest tilbedt af den almindelige<br />
befolkning, måske her i stykket fremstillet gennem pigen Maren, i form af sin barndomstro<br />
på miraklet.<br />
Den rene, smukke kærlighed findes ligeså i stykket, nemlig mellem Johannes og<br />
Agathe. Hun dør for ham og <strong>Munk</strong> ophøjer ham til Jesus. Renselse gennem kærligheden.<br />
Hos <strong>Munk</strong> er så stor kærlighed, for stor til denne verden. Den elskede dør! Han siger det<br />
bl.a. gennem unge Mikkels mund : ” .. Det var, som når man hører den første lærke synger.<br />
Og ved De, hvordan det så går ”?<br />
Præsten svarer : ”Ja, så bliver det Forår ”?.<br />
Mikkel : ”Nej, Hr. Pastor, så bliver det sne og Frost, og lærkerne fryser ihjel”. (31).<br />
Vil man se stykket i henhold til nutiden, ses det bl.a. tydeligt at dette har været en<br />
inspirations kilde til Lars Von Triers film >>Breaking the WavesRigetOrdet
<strong>Dansk</strong> A.<br />
01-05-99 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
6 Personlig Stillingtagen<br />
M S<br />
Under mit arbejde med <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong> erfarede jeg hurtigt at tingene ikke er umiddelbart lige<br />
var som de så ud. For der var så meget andet, end blot en digter og en præst i ham. Hans<br />
umådelige livsglæde, den lidenskab der lå i alt hvad han skrev og tænke. Men hvad var<br />
således kilden ?<br />
Selv siger han :”Intet over intet ved siden af Inspirationen”, hvilken inspirationskilde der så<br />
gjorde sig gældende hang naturligvis sammen med i hvilken forbindelse hans skrev. Var<br />
det f.eks. en prædiken, var inspirationskilden således Kristi Ord og de bibelske beretninger.<br />
Ud fra mit kendskab til <strong>Munk</strong>s litterære materiale og dets mange facetter, kan man<br />
således forundre sig oven hvilken enorm indsigt denne mand må ha haft. Lige fra historiske<br />
beretninger, til aktuelle begivenheder. For han skrev jo som omtalt i næsten en hver<br />
henseende, han kunne komme af sted med det.<br />
Kernen i <strong>Munk</strong>s forfatterskab er som omtalt religiøst. Hvilket jeg delvis kan tilslutte mig. Jeg<br />
er fuld ud enig i at kristendommen ikke er en form for løftet pegefinger der siger : ”det må<br />
du ikke” , men at den derimod er en vejledning til hvorledes man kan uddrage velsignelse<br />
af alle de ting, der hører livet til. Bibelen er således for mig ikke et sæt leveregler eller<br />
omvendt en god historie. Men en form for vejleder, man kan trække på, når føler det<br />
nødvendigt. Går vi således videre, så bunder fænomenet religion eller nærmere sagt<br />
kristendommen for mig heller ikke i troen på en form for faderskikkelse ”deroppe”, men en<br />
ukendt metafysisk enhed jeg kan forholde mig til, når den til tider nok så komplekse<br />
sammenhæng i verden kan være svært at ane med mine fulde fem. Om jeg således er<br />
stærk i troen som sådan, afhænger af hvorledes mine sanser arbejder sammen. Men de<br />
vil aldrig kunne skabe et helheds indtryk, af denne fantastiske verden, jeg dag på dag ser<br />
med mine øjne på, føler på min krop. Det lyder jo meget godt, men hvad så med al den<br />
krig og nød der er i resten af verdenen ? er det Guds straf til menneskene? I >>Ordet
<strong>Dansk</strong> A.<br />
01-05-99 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
M S<br />
Gud, og dø!”. Dertil svarer Job: ”Du taler som en kvinde uden forstand! Tager vi imod det<br />
gode fra Gud, må vi også tage imod det onde”. Moralen ligger således ikke i at<br />
Herren/Gud bestemmer hvorledes udfaldet af verdens situation skal være. Men at man i<br />
livet også er nød til at tage det sure med det søde. Livet er ikke lutter lagkage. Om Job<br />
havde syndet eller ej, ville Herren således ikke bare havde tilgivet ham?. Det med tilgivelse<br />
handler jo rent faktisk ikke om at HAN skal tilgive dig, men derimod om du kan tilgive dig<br />
selv. Eller om dine samvittigheds kvaler er for store. I forbindelse med tilgivelse til andre<br />
mennesker, handler det således om kærlighed. Det er af kærlighed til din partner at du<br />
f.eks. tilgiver eller nærmere sagt acceptere ham/hendes små skavanker, som du måske i<br />
forbindelse med et andet menneske, slet ikke vil kunne accepterer. Denne accept eller<br />
nærmere betegnet forseelse er specielt stor i starten af forelskelsen i et forhold. Det kan<br />
senere gå så grueligt gjaldt.<br />
På et af de punkter hvori jeg er delvis uenig med <strong>Munk</strong> er i hans, for mig at bedømme, alt<br />
for afklaret forhold til naturvidenskaben. I >>Ordet
<strong>Dansk</strong> A.<br />
01-05-99 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
M S<br />
Til sidst skal siges, at jeg i denne opgave har prøvet at på at begrænse mig til det jeg<br />
mente var vigtigst at have med om denne unikke person <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong> og hans forfatterskab.<br />
Som ej er alt.<br />
7 Noteliste<br />
(1 Foråret så sagte kommer, <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong> Erindringer s. 9, Arnold Busck<br />
(2 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong>, en mand og hans dåd af H.H Siegumfeldt s. 11, Frede og C.L.<br />
Lauritzen ⋅ Aalborg.<br />
(3 Foråret så sagte kommer, <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong> Erindringer, Arnold Busck s. 39<br />
(4 Ibid s. 131<br />
(5 Ved Babylons floder, danske prædiker 1941<br />
(6 Mest lever vi når vi dør, syv skitser om <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong> af Niels Nøjgaard s. 43, Aros<br />
(7 Foråret så sagte kommer, <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong> Erindringer s. 129, Arnold Busck<br />
(8 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong>, en mand og hans dåd af H.H Siegumfeldt s. 32, Frede og C.L.<br />
Lauritzen ⋅ Aalborg<br />
(9 Kærlighed, Mindeudgaven, bindet Kærlighed og andre skuespil, s. 118<br />
(10 Foråret så sagte kommer, <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong> Erindringer, Arnold Busck s. 115<br />
(11 Foråret så sagte kommer, <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong> Erindringer, Arnold Busck s. 131<br />
(12 Ved Babylons Floder, <strong>Dansk</strong>e Prædikener 1941 s. 54<br />
(13 Ibid s. 114<br />
(14 Foråret så sagte kommer, <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong> Erindringer, Arnold Busck s. 117<br />
(15 De Udvalgte, skuespil om David 1933, s. 56<br />
(16 Mest lever vi når vi dør, syv skitser om <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong> af Niels Nøjgaard s. 51, Aros<br />
(17 Bo Rud : K.M. s. 43<br />
(18 Himmel og Jord, Kronikker m.m. 1938, s.31<br />
(19 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong>, en mand og hans dåd af H.H Siegumfeldt s. 46, Frede og C.L.<br />
Lauritzen ⋅ Aalborg<br />
(20 Han sidder ved Smeltediglen, Folketeateret 1938, s, 53<br />
(21 Hun skød som en djævel, jagthistorie af <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong>, s. 1 fra 1962<br />
(22 Berlinske Tidende 2-12-1933<br />
(23 National Tidende 31-1-1938<br />
(24 Ibid s. 150<br />
98HTX3 Side 25
<strong>Dansk</strong> A.<br />
01-05-99 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
(25 Ordet af <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong>, s. 9(forneden), Nyt Nordisk Forlag ⋅ Arnold Busck<br />
(26 Ordet af <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong>, s. 12(foroven), Nyt Nordisk Forlag ⋅ Arnold Busck<br />
(27 Ordet af <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong>, s. 12(forneden), Nyt Nordisk Forlag ⋅ Arnold Busck<br />
(28 Ordet af <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong>, s. 20(midt), Nyt Nordisk Forlag ⋅ Arnold Busck<br />
(29 Ordet af <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong>, s. 42(forneden), Nyt Nordisk Forlag ⋅ Arnold Busck<br />
(30 Ordet af <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong>, s. 75(forneden), Nyt Nordisk Forlag ⋅ Arnold Busck<br />
(31 Ordet af <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong>, s. 23(forneden), Nyt Nordisk Forlag ⋅ Arnold Busck<br />
(32 Ordet af <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong>, s. 61(foroven), Nyt Nordisk Forlag ⋅ Arnold Busck<br />
8 Bilag<br />
8.1 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong>s Bøger<br />
M S<br />
1922 Rub og Stub(Indhold : Såmænd et offer, Skitse til et Regensskuespil af <strong>Kaj</strong><br />
<strong>Munk</strong>, Regensens Klokker. Tredje krønikers Bog, oversat fra originaltekst og<br />
udgivet af <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong>.<br />
1928 En Idealist. Nogle indtryk fra en konges liv (skuespil i 10 akter om Herodes<br />
den store<br />
1929 I Brændingen. Nutidsdrama i 5 akter<br />
1931 Cant. Et skuespil om Henry VIII og Anne Boleyn i 7 akter<br />
1932 Ordet. Et skuespil i 4 akter<br />
1933 De udvalgte. Skuespil i 5 akter om David.<br />
1934 Vedersø – Jerusalem Retur. Rejseskildringer<br />
1934 Os bærer den himmelske Glæde. Digte fra det hellige land.<br />
1936 Sejren. Et skuespil om Verden i dag<br />
1936 10 Oxford Snapshots. 10 stk. enaktere<br />
1936 Knaldperler. Digte fra børn mellem knap 3 og godt 70 år.<br />
1936 Liv og glade dage. Femten hilsner med løs krudt de muntreste af min<br />
kammerater, Naturen egne drenge, de danske jægere.<br />
1937 Elleve <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong> Digte. For børn og voksne. Et særligt for samg egnet udvalg<br />
af digtsamling knaldperler.<br />
1937 Pilatus. i 4 akter af Harald Cajus<br />
1938 Han sidder ved Smeltediglen. Skuespil i 5 akter. Kritik af nazismen<br />
98HTX3 Side 26
<strong>Dansk</strong> A.<br />
01-05-99 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
1938 Himmel og Jord. Kronikker m.m.<br />
1938 Filmen om Christiern den Anden.<br />
M S<br />
1938 Knudåge Riisager: To Viser af <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong> (hyldestsang til det danske vejr og<br />
Ork ja! Fra Himmel og Jord<br />
1938 Shakespears Hamlet. Omsat af <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
1938 Dette Dødens Legeme. Gyldendals Julebog<br />
1939 Fugl Fønix. Skuespil i 3 akter<br />
1939 To Viser af Puslespil.<br />
1939 Tempelvers<br />
1940 Egelykke. Skuespil i 5 akter om Grundtvig<br />
1941 Navigare Necesse. Tolv digte om Danmark<br />
1941 Ved Babylons Floder. <strong>Dansk</strong>e Prædiker<br />
1942 Det unge Nord. 5 digte<br />
1942 Med Ordet Sværd. <strong>Dansk</strong>e Prædiker<br />
1942 Niels Ebbesen. Skuespil i 5 akter<br />
1942 Foråret så sagte kommer. Erindringer<br />
1942 Med Sol og megen Glæde. Digte<br />
1943 Småbyens Sjæl. Digte<br />
1943 Danmark. Lidt om folk og fædreland fortalt de kæreste af mine landsmænd<br />
børnene(Digtcirkus).<br />
1943 Jesus´ Historier genfortalt for de små<br />
1943 Tre Prædikener<br />
1943 Sømandsvise<br />
1943 Apostlens Gerninger gengivet af <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
1943 Før Cannae. Enakter<br />
1943 Den Skæbne ej til os. <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong>s sidste digte<br />
1943 Den blå Anemone (sær tryk af digt fra den skæbne ej til os, udsendt som<br />
julehilsen fra <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong> til venner<br />
1944 Lukas – Evangeliet. Gengivet af <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
1945 Ewalds Død. Epilog, opført i Holger Gabrielsens Navn ved Kgl. Teaters<br />
mindeforstilling.<br />
1945 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong>s sidste arbejde: Norsk Digt om Norge<br />
98HTX3 Side 27
<strong>Dansk</strong> A.<br />
01-05-99 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
8.2 Udvalgte vers / digte<br />
Vers til plejemoderens begravelse (s. 3 forneden)<br />
En aften da jeg var sløj,<br />
tog selv du af mit tøj<br />
og bar mig god og stærk og varm<br />
til lejet på din arm<br />
og løftede i sengen op<br />
min bitte kolde krop<br />
og knæled hos din lille søn<br />
og bad vor aftenbøn<br />
Da hviskede jeg: ”Når jeg bli´r stor,<br />
og du bli´r lille mor,<br />
så kan du stole på din dreng<br />
skal bære dig i seng ”<br />
Du lo og klappede mig mild<br />
og stopped dynen til<br />
og lagde blødt mod min din kind,<br />
og sådan sov jeg ind<br />
Men har jeg ikke smukt holdt ord ?<br />
jeg kyssede dig, Mor,<br />
og lagde ømt mod din min kind,<br />
og sådan sov du ind.<br />
Så kold, så lille var din krop,<br />
jeg løftede den op<br />
og lagde den vor aftenbøn<br />
M S<br />
98HTX3 Side 28
<strong>Dansk</strong> A.<br />
01-05-99 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
dig her i løn<br />
(Fra Med Sol og Megen Glæde s. 237)<br />
M S<br />
Digt skrevet af <strong>Munk</strong> i sit treogtyvende år. Alligevel udgivet som hans sidste digt(Genre,<br />
s.9)<br />
Mester med den tunge Tornekrone,<br />
jeg kan ikke følge efter dig,<br />
naar en præstegaard, en venlig kone<br />
og raske drenge lokker mig.<br />
Mester med den tunge Tornekrone<br />
havde blot du været Jordens gæst<br />
for læge, frelse og forsone,<br />
var ingen Sag at være Præst.<br />
Men naar nu den tunge Tornekrone<br />
og de mørke Blodspor til din Grav<br />
og din Tales smertedybe Tone<br />
vidner, at du også stiller Krav !<br />
- - - -<br />
Mester med den tunge Tornekrone :<br />
”Hvo sit Liv vil bjerge, naar det ej ! ”<br />
Hjælp mig da trods Præstegaard og Kone,<br />
Ja, selv Drengene at følge dig<br />
(Fra Med Sol og Megen Glæde s. 105)<br />
98HTX3 Side 29
<strong>Dansk</strong> A.<br />
01-05-99 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
8.3 Billedgalleri<br />
En lille, spinkel, men<br />
lysvågen Fyr.<br />
<strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong>s plejeforældre,<br />
Marie og Peter <strong>Munk</strong><br />
<strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong>s biologiske forældre, Immanuel<br />
Petersen (tv) og Mathilde Christensen (th)<br />
M S<br />
>>Ordet
<strong>Dansk</strong> A.<br />
01-05-99 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
8.4 Litteraturhenvisninger<br />
M S<br />
Medium Titel Forfatter(e) Forlag/udgivel<br />
Kapitlet : Hvem var <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
Bog <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong> Erindringer, Foråret så sagte<br />
Hjemme-<br />
side<br />
kommer (2. Udgave)<br />
<strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong>s Teologi<br />
(www.<br />
Fritidsnet.dk/users/Riis/<strong>Kaj</strong>_<strong>Munk</strong>s_teologi)<br />
Bog Mest Lever vi når vi dør, syv skiteser om<br />
<strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
sesår<br />
<strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong> Arnold Busck<br />
Ricardt Riis,<br />
sognepræst,<br />
Horsens<br />
/1978<br />
98HTX3 Side 31<br />
???<br />
Niels Nøjgaard Forlaget Aros/<br />
1973<br />
Bog <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong>, en mand og hans daad H.H Siegumfeldt Frede & L.C.<br />
Lauritzen /<br />
1945<br />
Artikel I mindet om en stor søn Erling Glad Kristelig<br />
Artikel Martyriets stedsgrønne krans Bjarne Nielsen<br />
Internet<br />
artikel<br />
Internet<br />
artikel<br />
Leksikon(c<br />
d-rom<br />
Brovst<br />
<strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong> – Manden og Myten Johanna van<br />
Bolhus<br />
I afmagten ligger styren ! Lektor P.C.<br />
Overgård<br />
Dagblad<br />
/1998<br />
Kristelig<br />
Dagblad<br />
/1998<br />
1997<br />
1998<br />
Lademans Multimedie Leksikon 98 Lademan 1998<br />
Kapitlet : <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong>s Forfatterskab<br />
Bog <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong>, en mand og hans daad H.H Siegumfeldt Frede & L.C.<br />
Lauritzen /<br />
1945
<strong>Dansk</strong> A.<br />
01-05-99 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
Bog <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong> på teateret Harald<br />
Mogensen<br />
M S<br />
Arnold Busck<br />
/1953<br />
Fagbog Litteratur håndbogen 3. udgave 2 oplag Gyldendal<br />
Kapitlet :Litteratur Historisk Perspektiv<br />
Fagbog Litteraturhistorisk oversigt 2. udgave Ole Ravn Systime /1991<br />
Fagbog Litteratur håndbogen 3. udgave 2 oplag Gyldendal<br />
Kapitlet :”Ordet” , analysen<br />
Bog Ordet (2 oplag) <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong> Arnold Busck<br />
/1932<br />
Bog <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong> – Tro eller Kærlighed Michael Foxmar 1997<br />
Artikel Miraklet som våpen Dag Kullerud Ons.22 maj,<br />
1996<br />
Artikel Øjeblikket og evigheden mødtes Paul Honoré 1992<br />
Artikel >>Ordet
<strong>Dansk</strong> A.<br />
01-05-99 <strong>Kaj</strong> <strong>Munk</strong><br />
8.5 <strong>Opgave</strong> oplæg<br />
M S<br />
98HTX3 Side 33