Dansk Opgave - Kaj Munk Online

3. års opgave i Dansk A.
Kaj Munks Liv og Forfatterskab
Af Martin Skøtt

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
Indholdsfortegnelse
M S
1 INDLEDNING .........................................................................................................................................................2
2 HVEM VAR KAJ MUNK ......................................................................................................................................3
2.1 HUMOR..................................................................................................................................................................4
2.2 TROEN ...................................................................................................................................................................5
2.3 DØDEN ..................................................................................................................................................................8
3 KAJ MUNKS FORFATTERSKAB.......................................................................................................................9
3.1 GENRE...................................................................................................................................................................9
3.2 DRAMATIKKEN....................................................................................................................................................13
4 LITTERATUR HISTORISK PERSPEKTIV .....................................................................................................15
5 ”ORDET”...............................................................................................................................................................16
5.1 RESUME...............................................................................................................................................................17
5.2 PERSONKARAKTERISTIKKER................................................................................................................................18
5.3 STED & MILJØ.....................................................................................................................................................20
5.4 TIDEN HISTORISK SET ..........................................................................................................................................21
5.5 TOLKNING & PERSPEKTIVERING .........................................................................................................................21
6 PERSONLIG STILLINGTAGEN .......................................................................................................................23
7 NOTELISTE..........................................................................................................................................................25
8 BILAG ....................................................................................................................................................................26
8.1 KAJ MUNKS BØGER.............................................................................................................................................26
8.2 UDVALGTE VERS / DIGTE.....................................................................................................................................28
BILLEDGALLERI ............................................................................................................................................................30
8.4 LITTERATURHENVISNINGER ................................................................................................................................31
8.5 OPGAVE OPLÆG...................................................................................................................................................33
98HTX3 Side 1

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
1 Indledning
M S
Jeg har i denne 3. års opgave i dansk, valgt at arbejde med forfatteren og præsten
Kaj Munk. Dette har jeg således valgt pga. min interesse for hans forfatterskab/personen
og ligeledes for at markere hans i år 100 års fødselsdag.
Det skal hermed siges at jeg på ingen måde har i sinde at skrive en nekrolog om kaj Munk,
men nærmer en belysning af hvad hans litteratur, på daværende tidspunkt, var inspireret
af og hvilken rørelse den skabt.
For at kunne dette er man således nød til at vide lidt om Kaj Munk og hans
baggrunde. For hvem var han egentlig. Som han selv siger det i hans memoirer Foråret så
sagte kommer. ” Her fortælles bare om en dreng, der ikke kunne blive klar over om han
skulle være præst eller digter, og som endte med at blive begge dele” (1). Jeg vil i denne
opgave således se nærmere på hvem Kaj Munk var og hans forfatterskab, derunder
specielt alle de forskellige af litteraturens genre som han beskæftige sig med, samt se
disse ud fra et litterært historisk perspektiv. Ligeledes vil jeg slutte med en analyse af et af
hans populæreste dramaer, ”Ordet” fra 1932, som er blevet opført utallige gange både
på danske og større internationale teatre.
Inden vi går i gang skal der lige nævnes at største delen af den materiale som jeg har
brugt i forbindelse med denne opgave, er skrevet efter Kaj Munks død. Og kan således
være præget, fra forfatternes side, af manglede indsigt og dermed evne til en kunstnerisk
bedømmelse af Kaj Munks værker. Ligeledes vil meget af den litteratur der er skrevet mens
han levede, fra kritikkernes side af, være præget af megen lidt positiv respons.
Når der efter et citat er vist (1), (2) osv. – henvises læseren til notatlisten bagerst i
opgaven. (se side 25)
Martin Skøtt 98HTX35
98HTX3 Side 2

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
2 Hvem var Kaj Munk
M S
Kaj Munk, døbt Kaj Harald Leininger Petersen, er født den 13 januar 1898 – hvis han da
overhovedet er født. Han udtrykker således selv tvivl i så henseende : ”Det kan jeg jo ikke
vide, om jeg er født, eller om en gavstrik 1 har sat mig sammen med kemi” (2). Der er ting,
der tyder på at det sidste er tilfældet. Han var i hvert fald en mærkelig sammensætning af
heterogene bestanddele, der eller ikke plejer at indgå i nogen forbindelse. Hvad der
således ligger i dette vil jeg komme nærmere ind på senere.
Kaj Munk kom til verden i den lille by Maribo, på Lolland. Hvor hans far, garvemester
Carl Immanuel Petersen, således efter sin faders død, havde overtaget garveriet. Kajs mor,
Mathilde Christensen, var på dette tidspunkt blevet ansat som husholderske i hjemmet. Og
søndag d. 13 september 1896 blev de således viet i Stokkemarke kirke. Blot 3 år efter den
8. august 1899 døde faderen. Moderen drev garveriet videre, Indtil hun et par år efter blev
alvorlig syg af tuberkulose. Hun døde således da Kaj var 5 år gammel og med fortvivlelse i
sindet og feberen i kroppen, lader hun ham, inden sin død, drikke af de samme kopper og
spise med det samme bestik som hende. I håb om, ikke at skulle efterlade ham alene
tilbage i verden. Som Munk selv udtrykker sin moders bønner til Gud i hendes sidste dage:
”Tag mig ikke fra ham, giv mig ham med, giv mig lov til at få ham med” (3). Moderen
bliver således som faderen og bedstefaderen begravet på Maribo kirkegård, under
samme gravsted som sin mand. Det paradoksale er således, at der på denne er gemt en
plads til et tredje navn, man regnede altså med, at den lille stakkel snart ville slå følge.
Men det gjorde han ikke.
Han vokser op som enebarn hos nogle slægtninge, parcellist-ægteparet Marie og
Peter Munk i Opager, ca. 15 km fra fødebyen, hvorefter han i 1916 tager sine
plejeforældrenes navn, og bliver Kaj Munk. Et bedre hjem kunne han, under de givne
forhold, vanskelig havde fået. Ganske vist kom han aldrig i noget dybere
fortrolighedsforhold til plejefaderen, der åbenbart har haft megen lidt forståelse af, hvad
der rørte sig i drengens sind. Ofte måtte Munk siden bearbejde sig selv, at han ikke
” holdt nok af ham”(4. Så meget inderligere følte han sig knyttet til plejemoderen, som han
gang på gang har givet det skønneste eftermæle : ”Hun har været et vidne for mig om
Kristi kærlighed både med sin mund og med sine hænder” (5) siger han i en prædiken, og
1 Gavstrik : spøgefugl
98HTX3 Side 3

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
M S
ved hendes død i 1941 skrev han ligeledes en række meget bevægende vers(se Udvalgte
vers / digte s.28). Hans – dramatiske – verdensbillede er på sådan måde ligeledes skabt i
barndommen. I det lokale missionshus oplevelsen af lægprædikanternes Yin og Yang som
taler om livets grundmodsætninger: Gud og Satan, liv og død, himmerige og helvede,
frelse og fortabelse. Og samtidig modtog han stærke indtryk af den indremissionsk og den
grundtvigianske kristendom, sådan som den mødte ham i henholdsvis kirken og skolen.
Efter skoletiden i Vejleby og den afslutte realeksamen i Maribo, overflyttes han til
Nykøbing Katedralskole, hvorfra han blev student i 1917. Derefter starter han samme år på
teologi studiet på Københavns universitet. I 1924 får han således så embedseksamen og
da mangelen på præster endnu er stor, pga. genforeningen med Sønderjylland. Er han
således inden eksamen blevet lovet en stilling som sognepræst i Vedersø, hvor han senere
flytter til, og gifter sig med bondedatteren Lise Jørgensen. De for fem børn; Yrsa, Arne,
Solvej, Helge og Mogens. Det er her Munk bor resten af sit liv, selvom han bliver en kendt
forfatter, og han signaleres i København, hvor hans stykker bliver opført. I årerne 1940-44
kritiserer han ofte nazismen og den danske regering. Det er således offentlig kendt, at
Munk lytter til den danske radioudsendelse fra England, og at han også finansielt støtter
sabotagegrupper. Når han så i december 1943 i København(selvom det var forbudt)
udtaler sig om jødeforfølgelserne, bliver han sat på likvideringslisten. Den 4 januar 1944
bliver Munk hentet af tyskerne, og findes den næste morgen i Hørbylunde, tæt ved
Silkeborg. På liget ligger der et stykke papir med : ” Du svin har alligevel arbejdet for
Tyskland”.
Ovenstående stykke har indtil videre kun omhandlet Munks liv og hans færden, men
for at skabe sig et helheds indtryk af den skikkede person. Er vi således nød til, også at se
lidt nærmere på den personligheden der gemmer sig bag denne muntre facade.
2.1 Humor
For humor det havde han, nogen vil da betegne ham som værende et løjerligt
menneske, en slags barokt indfald fra naturens side – og intet andet. Dette irriterede dog
Munk, som nok ville være fornøjelig, men nødig ville have det som grundtonen i maleriet.
Munk var dog alligevel på trods sin uenighed, meget fornøjelig og det ejendommeligt for
ham, var at han næsten aldrig selv lo, med udtrykte sin morskab på andre måder, f.eks.
ved at springe op af stolen, med et højt brøl. Hans humoristiske sans fejlede ikke noget og
98HTX3 Side 4

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
evnen på dette felt mindre. Kan en morsomhed på rette tid og sted da ikke gøre
M S
underværker ?. Det vil jeg mene. For kan man le, har man således ikke et godt middel
mod kedsomhed og livslede? Der er livsbekræftelse i latteren – hvad betyder ikke en
fornøjelig mand i et dødt selskab. Munk gjorde og sagde og skrev adskilligt bare for ”at få
folk til at le”, og det er bestemt ikke at foragte. Som man siger: ” Det er ikke blot tordenvejr
der renser luften, det gør solskin også”. Humoren har ligeledes også det overraskende
moment ved sig, som gør tingene nye og friske. Og i den forstand havde Munk således
ikke noget imod at være den fornøjelige. Med hensyn til ironien, så betjente Munk sig
ligeledes flittigt af denne. Der er bl.a. et eksempler på engang hvor han, som ikke kunne
tåle tobaksrøg, fik en invitation fra teaterdirektør Thv. Larsen, men afslog : ”For invitationen
kvitterer jeg med et :Tak, jeg kommer når De kan invitere mig sammen med Hitler,
væsentlig fordi han ikke ryger tobak”.(6). Munks eget gudsforhold og de kristelige
fortællinger må ligeledes også holde for den overvældende humor, han tit og ofte havde
på når han fortalte. Det er således ikke kun de kristne myter der får af grovfilen fra hans
humor, men tit og ofte hans egen kaldsbevidsthed. Dette kommer bl.a. til udtryk når han
fortæller om sin egen rundryggethed, og siger : ”Når jeg mest glad ubesværet stod
mellem kammeraterne, kom der en eller anden velmenende tante eller lærer og sagde :
”Ret dig !” og tvang mig ud af fatningen og slog humøret ned. De anede ikke, de gode
mennesker, at min holdning var arvet fra mine forfædre, en prædestineret Garver-
Petersen-ryg, og at det var guds måde at sige til mig på : ”Det skal knibe dig at holde
ryggen rank på den ene måde, for at du des mere må gøre det på den anden” ”(7).
Dette kan på sin vis godt virke lidt mærkværdigt, hvorledes Munk regnede med, at han
kunne modtage meddelelser fra Gud ham selv. For at få nærmere indblik i dette, er vi
således nød til at kigger lidt nærmere på Munks forhold til troen. Som ikke umiddelbart er
lige til, men jeg skal prøve.
2.2 Troen
Når man taler om tro i religiøse sammenhænge, er det gerne troen på Gud eller
Kristus der omtales. For Munk var det ikke hans egen tro på Kristus, men Kristi Tro ”på ham”,
der holdt ham oppe. Dette er umiddelbart ikke lige til at forstå, da han, der talte og skrev
ud af en så brændende en tro, således selv kendte til at gennemisses af tvivlens kolde
vinde. Derfor ejede han kun troen i stadig strid. Derfor kunne han ikke blive færdig med at
98HTX3 Side 5

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
M S
lovprise den lidende, kæmpende sejrende tro. Derfor kalder hans forkyndelse på det
heroiske i mennesket – ja og det gjorde det i en sådan grad at teologerne ofte beskyldte
ham for at gøre troen til en menneskelig kraftpræstation og Evangeliets glade budskab til
en moralprædiken. Men alligevel hvor stærkt Munk end appellerer til det aktive og
heroiske, vidste han så godt som nogen, at med al vor ”Heroisme” kan vil ikke frelse os
selv. Munk skriver således i en Norsk avis 2 , Kristi ord til den døende præst :”Om du tror på
mig eller ikke, lad fare. Jeg tror på dig”(8). Her ses Kristi Tro således i form af Jeg tror på dig.
For at komme tilbage til udgangspunktet fra foregående kapitel(Humor, s. 4
forneden), om hvorledes Munk eller generelt mennesket, bliver klar over, at her taler Gud
til mig. Så vil jeg umiddelbart mene at det er i form af >Kærligheden

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
M S
foran hele Menigheden på en Carlsberg Ølkasse, der også den, var blev omvendt ved
Mødet”(11). Her stiftede Munk for første gang i sit liv, siger han :”Bekendtskab med Ordets
vælde: Hvorhen i din Dødsstund, du omvendte sjæl ! Bag dig livet, som døden lukker til.
Foran dig Himmelen, du selv har lukket til . Så er der kun den åbne Fortabelse tilbage”(12).
Der kan tænkes at denne mægtige tale, der fyldte Munks barndoms sind til bristepunktet,
har været med til at skabe Danmarks største dramatiker, hvem ved. Så meget er i hvert
fald sikkert, at en mere dramatisk og rystende Form for åndelige påvirkning kan ikke
tænkes end de gamle missionsfolks vækkelsesmøder, der hensatte tilhørerne i en gysende
spænding : Alt på et bræt, Frelse eller Fortabelse osv. Der er ingen tvivl om at den, vil jeg
kalde, form for chokbehandling har slået gnister og kaldt på noget beslægtet i Munks
natur. Han ved ligeledes heller aldrig af, som han selv siger : ”at han ved missionsmøderne
har set eller oplevet noget, hans sjæl tog skade af”(13). Hvor åbnet et blik han end havde
for missionens fejl og snæverhed og drømmesyge, har han aldrig lagt skjul på, hvor meget
den betød for ham i hans barndom og ungdoms udvikling.
Men hvad der således gik ind ad det ene øre, mødtes med det, der gik ind ad det
andet. Selv om Bachevold, den mand, der kristeligt har betydet mest for Munk, om ham
kan han sige : ”Hans omvendelse kostede de ham hans menneskelighed. Men – føjer han
betegnende til – det forlenede ham til gengæld med ensidighedens styrke”(14). Her har
vi således i en nøddeskal Munks vurdering af Indre Missionen : Styrke på bekostning af det
menneskelige. Det blev således grundtvigske folk som lærer Wested og Pastor Bachevold,
som åbnede blikket i Munk for det menneskelige. Af lærer Wested lærte Munk bl.a. at
skrive vers, også om andet end Gud og Jesus og har i det hele på en god måde
opmuntret og retledet sin velbegavede elev.
Skal man kort præsentere Munks kristne syn, som var præget af spontan livsglæde,
der rystede alle pietistiske hæmninger af sig, ja så kan det ikke gøres bedre end ham selv :
” Oh, der er folk, der tror, at Kristendom er surhed og forsigtighed; man må holde sig fra
spiritus og kortspil og dans og komedie og sport; man skal læse i bibelen og gå til møder
og kirke, holde andagt og eller være flittigt med sit arbejde. Ak var det så simpelt ! Det
behøvede Gud ikke at være gået 10.000 trappetrin ned fra sin himmel til jordandalen,
som ligger 200 m under havets overflade, for lære Menneske. Dertil slog farisæerne rigeligt
til. Nej kristendommen er livsudfoldelsens Religion. Den arbejde overhovedet ikke med : Du
98HTX3 Side 7

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
M S
må ikke, Du må ikke. Den siger : Gud vil lære dig, hvordan du kan uddrage velsignelse af
alle ting , der hører livet til”(15).
For ligesom at afslutte dette kapitel, skal vi tilbage til begyndelsen og stille os følgende
spørgsmål. ”Hvad var grunden til denne tvivl i digterpræsten, som skrev af en sådan
brændende en tro” ?. Et muligt svar er : døden !!
Som et lille nota bene skal lige nævnes denne indre kamp mellem grundtvigianismen og
Indre Mission, bliver ufattelig godt skildret i Munks skuespil ”Ordet” fra 1932 (se ”Ordet”
s.16), samt i øvrigt Munks forhold til religionen som sådan.
2.3 Døden
Det er bemærkelsesværdigt at der kun er en uge mellem Munks fødsels- og dødsdato:
13 januar , 4 januar. Det symbolske i dette, begyndelsen og enden, ligger således i at liv
og død for Munk hørte nøje sammen, han så i døden udelukkende ikke det negative,
livets tilintetgørelse, men den havde for ham en positiv betydning; som en stadig trussel
mod livet kaldte den livets kræfter frem og indbød til kamp. Dette er således ikke
ensbetydende med, at han af denne vej forsonede sig med døden. Han hadede den,
som så tit havde besøgt ham i hans liv, men når nu engang den var der, måtte man tage
den udfordring op, ligesom enhver fjende er der for at bekæmpes. Sædvanlige
opfattelser som : at døden vel er afslutningen, men livets indsats dog aldrig tilintetgøres, at
man lever stærkest i de minder og tanker, vi efterlader os. Eller at: døden er indgangen til
det virkelige liv. Er for Munk for overfladiske, at komme for let om ved det og for tynd en
trøst, selvom han måtte bøje sig i ærbødighed for ethvert oprigtigt og prøvet menneskes
erfaringer og tanker. Det lå ham fjernt at bruge sin egen tro til at dømme andre. Han
kunne således heller ikke sætte forholdet mellem liv og død på en formel, end at sige en
harmonisk formel. Han kendte ikke og ønskede ikke at kende døden som et problem, der
kunne findes en løsning på, han anså det for en måde at undvige pligterne på, at trække
sig ud af kampen på. Døden kræver praksis ikke forståelse. ”At gøre sig tanker om den i
stedet for at tage kampen mod den op, er at svigte. Den giver mig nok at gøre, fordi den
er et angreb på mig selv, på livet selv”(16).
Munk elskede spændingen, risikoen, dramatikken. Meldte den sig ikke af sig selv,
måtte han skabe den. Den var en slags leg , uundværlig leg og bedst blev det når den
blev alvor. Sådan som det skete under den tyske besættelse under 2.Verdenskrig. Han
98HTX3 Side 8

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
M S
fandt, at livet er os dyrebarest lige foran døden. Jeg er således overbevist om, at det ikke
var for spændingens skyld, han deltog i frihedskampen, det var for sagens skyld,
spændingen kom af sig selv. Dødens risiko tvang ham til at lade tanken om alt andet
ligge.
Sammenhængen mellem døden og den tvivlende tro, skal således ses i form af alle
de dødsfald Munk oplevede i sit liv(fader, moder, Lærer Westeds kone, bedstemor Trine
osv.), som tydeligt har sat sine spor i Munks bevidsthed. Da han var 17 år, død hans
elskede lære Westeds hustru, vis dødsfald gjorde overvældende indtryk på ham. Flere år
efter sagde han til lærer Wested : ”Jeg følte mig ved Camillas båre skamfuld over, at jeg
ikke havde Tro nok til at gå hen og tage den døde i hånden og sige >>Stå op

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
M S
fik dramatikken således sit indtog i Munks produktion, han skrev mindre dramastykker til stor
glæde og jubel for hans kollegie kammerater.
Munks forfatterskab rummede bl.a. lyrik, rejsebøger, erindringer, bibelgendigtning og
prædiker, men den altoverskyggende del af hans indsats ligger i dramatikken. Som jeg vil
kommer nærmer ind på senere(se Dramatikken, s.13). Hvorledes han mestrede denne
enorme spændvidde, ses bl.a. i hans bog Himmel og Jord, som er en række kronikker
m.m. Der handler om alt mulig og derigennem, lige fra Morten Luther 3 til Jenny
Kammersgaard 4 , fra altergang til søsyge, fra Grundtvig til svangerskabslovgivning. Der er
profetisk tale, kaadmundet journalistik, salmer, rejsebreve, teaterartikler, nekrologer,
naturskildringer, børnerim, prædiker, foredrag, ja jeg kunne blive ved – og midt i
anretningen en skråtobaks-drivende skipperkronik af en så overdådig komik, at ens
lattermuskler komme i funktion, hver gang man tænker tilbage på den. Hele dette
eventyrlige overflødighedshorn, fyldt til randen med godt og ondt, løst og fast, vidner
sammen med hans øverige forfatterskab om den brogede mangfoldighed, hans natur
rummede. Som i sin kerne er religiøs, men samtidigt præget af forfatterens tro på det store
menneske, der kun følger sit personlige kald. På den ene side står en lidenskabelig helt,
der suverænt hævder sit jegs styrke uden smålige hensyn til magtens midler, på den
anden side troen og Gud. Inden vi går videre vil jeg godt lige tage lidt mere fat om denne
omtalte heroiske skikkelse, som Munk fra barns ben af beundrede. Længslen efter selv at
handle heroisk fulgte ham livet igennem. Det hang nok måske sammen med, at han jo af
natur var et stort stykke af en åndsaristokrat, der allerede som barn følte sig udset til det
usædvanlige. Han kunne let være gået hen og blive en ny Machiavelli 5 , ligeså kynisk og
arrogant som den første, om ikke allerede han som barn var kommet ind under magten af
Kristi ord og ånd. Det mærkede ham for livstid. Ovenover al hans herodyrkelse står derfor
3 Lutheraner som var tilhænger af den del af den reformatoriske bevægelse og bekendelse, som i
årtierne efter 1517 knyttede sig til Martin Luther
4 Dansk svømmerske. Foretog 1936-43 hidtil uovertrufne langdistancesvømninger, bl.a. en
østersøsvømning på 110 km (1938).
5 Machiavelli, Niccolò (1469-1527): italiensk politiker, filosof og digter. Skrev sit hovedværk Fyrsten
(1513, udgivet 1532; dansk 1876), en lærebog i politik. Målet var for Machiavelli Italiens befrielse, og
i sin bog hævder han, at alle midler er tilladt for en fyrste, der vil styrke sin og især statens magt; en
dygtig fyrste må være skrupelløs.
98HTX3 Side 10

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
M S
Herrens ord : ” Hvad gavner det et menneske, om han vinder den hele Verden, men tager
skade på sin sjæl”(19). Han lader således altid diktatoren til sidst lide et forsmædeligt
nederlag, fordi hans umættelige magtbegær fører til oprør mod Gud. Og Gud eller Kristus
er Hovedpersonen i Munks skuespil, fordi man gennem dets handlinger, det der siges og
sker, mærker hans indgribende hånd. Derom er Munk utrættelig til at understrege, at
overmennesket vel kan sejre stort i den materielle verden, men altid tager skade på sin
sjæl. Heri er jeg fuldstændig enig, Guld- og sølvnøgler åbner alle døre, undtagen én.
Så Kristus havde dog ”lært” Munk den form for Heroisme, som Machiavelli slet ikke
forstod, og som Nietzsche 6 ville havde kaldt for Slavemoralen, det, der består i at lide for
troens og sandhedens skyld. Dette træder uforlignelig klart frem i hans skuespil ”Ham
sidder ved Smeltediglen”, hvor det så afgjort er føreren og kulturministeren, der i den
materielle verden sejre og dog skrumper ind og bliver så lille overfor storheden i Biskop
Beugels ord : ” Heller Johannes den døber i fængslet end Herodes på kongetronen”(20).
Så betaget Munk end var af sine idealister, de store overmennesker, der regerer verden
med beslutsomhed og handlekraft og ofte ligeledes med tilsidesættelse af borgerlig
moral, så er den inderste hemmelighed i hans liv dog den, at han havde valgte at tjene
den største hero over alle heroer, Golgathamanden, hvis våben hedder lidende
kærlighed, og hvis kongekrone er et kors. Hvilket han udtrykker i følgende digt, som vi skal
se nærmere på.(se Udvalgte vers / digte, s.28 ).
Gå lige tilbage og læs det inden vi går videre.
Den bøn som fremgår af digtet er ikke noget, der først er vågnet i Munks sind i de sidste
tunge år af hans liv, da hans egen martyrkrone var inden for synsvidde. Digtet blev ganske
vist trykt og sendt ud over landet som Kaj Munks sidste digt, skrevet få dage før hans død.
Men denne oplysning er ikke rigtig. Det blev skrevet allerede i 1921 – altså da han var 23 år
6 Nietzsche, Friedrich (1844-1900): tysk filosof; professor i klassisk filologi i Basel 1869-79. Som i sin bog
Moralens oprindelse (1887; dansk 1993) hævdede, at det oprindelig har været rigtigt at stræbe
efter magt, dvs. følge "herremoralen", men at kristendommens lære om barmhjertighed og
medlidenhed har ført til en "slavemoral", der har svækket menneskeheden og medført en
omvurdering af alle værdier. Nietzsche så det som sit mål at genrejse idealet om det stærke
menneske, der kun lever for det jordiske og kæmper for at beherske sin verden.
98HTX3 Side 11

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
M S
og hverken havde præstegård, kone eller drenge endnu. Netop derfor vidner det om
kontinuiteten i hans liv. Han forblev sin kaldelse tro.
En af de genrer hvormed Munk adskiller sig fra de fleste andre forfattere, er via hans
små jagthistorier. Hvori han tit og ofte skildrer naturen og al dens pragt. Ligeledes er selve
historien i ”jagt oplevelsen” beskrevet med en sådan kolorit, at man ikke kan undgå at
trække på smilebåndet. Munks jagthistorie ”Hun Skød Som en djævel” , indledes som
følgende. ”Sne er for mig et af de mange fingerpeg på Guds store magt. I går var skoven
søle og sjask og grå elendighed, og i dag er den et dårende feeri. Alle de gavne,
forkomne sorte træer gynger så sagte i glans og fest. Den sure, klamme kulde er borte,
frosten tager sine små muntre bid i øreflipper og næsetip. Jorden er jomfruelig skør og
uberørt; alle dens synder er tilgivet; nyskabt er den; et mirakel er i nat gået hen over
verden. Og hvad er sne så ? Ikke andet end vand. Gud er kommet gående ude fra
Verdensrummet, og lige inden han er drejet ind ad himmelporten for at sætte sig foran
kaminen og få lidt varme fingere, har han leet og åndet et par gange på skyerne. Det er
det hele. Er det ikke vælde : med så små midler at kunne skabe så store ting ? Skulle det
ikke også være muligt for ham en gang at kalde os op fra gravene og iføre os glans og
uforkrænkelighed ?(21). Ovenstående stykke vidner i alle højeste grad om det tema Munk
i næsten samtlige sine publikationer kom ind på. Nemlig underet, altså troen på Gud er
troen på miraklet. Ud fra ovenstående tekst kan det så let drages denne konklusion, at
Munk var panteist. At han så Gud i alt, følte hans udstrakte arm i alt, hvad der foregik
mellem himmel og jord, efterår og vår. Om dette er sandt, hersker der tvivl. For Munk
udtrykker jo således selv den tvivl, som han besidder i kraft af miraklet. Gud står derfor
alligevel for Munk som den næsten pateriske skikkelser der på trods af den manglende tro
på sine, tror på mennesket. Og således lader Gud indvirke i dets sind.
Som omtalt skabte Munk i sin tid, megen røre. Det hænger nok sammen med den
hang, nærmere sagt, mani for sandheden. Det skulde ud – ikke alene den ophøjede
sandhed og den pæne og polerede – men også den harske og nederdrægtige, som de
fleste foretrækker at stikke under stolen. Vi siger jo ikke alt, hvad vi mener. Vi bekender
kun, hvad vi kan være bekendt at bekende. Vi har ikke råd til at være fuldt ud ærlige, når
vi udtaler os, syntes vi. Det gør vi jo i den grad heller ikke. Der vil således gå for meget i
stykker for os selv og andre, om vi siger alt, hvad vi tænker. Men Munk tillod denne flothed
med alle de forvekslinger og misforståelser, der førte med. Man kan således bagefter
98HTX3 Side 12

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
M S
beklage, at han ikke i højre grad var i stand til at sortere og kontrollere sine indfald, men
det er jo netop denne hemningsløshed, der giver hans indfald den spontane og impulsive
kraft som omtalt. Det myldrede i hans sind med tanker og ideer, der pressede på for at få
form. Meget af hvad han skrev, er således blevet til under en art besættelse, hvori han
følte sig som medium for både Guddommelige og dæmoniske kræfter af en så gigantisk
vælde og vildskab, at han ikke altid kunne styre dem, når de forlangte at komme til orde
eller blive skikkelser med selvstændigt liv i et skuespil. Han var således et menneske, i hvem
Gud og Satan stredes, og han lod den begge få mund og mæle i sine bøger og digtning.
Som afslutning på dette underkapitel, vil jeg sige at et grundlæggende tema som
varierer i Munks forfatterskab, er at det er i de små og skrøbelige mennesker, Kristus kan
tage bolig, så de bliver hans vidner på jord og kommer til at stride for mere end sig selv
(Kaj Munk).
3.2 Dramatikken
Det var på de skrå brædder, Munk slog sit navn, i dansk litteratur såvel som i nordisk
teaterhistorie, fast med 7 tommer søm. Hvori hans skuespil, kunstnerisk udmærker sig ved
mindre disciplin og konsekvens end ved lidenskab; hans skuespil var effektsøgende og
kendetegnes ved en højspændt dialog, monumentale monologer, farverig
menneskefremstilling og voldsomme ydre og indre konflikter.
Da Munk i sin tid lancerede sine skuespil på teatrene, var holdningen blandt de lærte
den, at kirken og teateret ikke måtte sammenblandes. Kirkens opgave var at forkynde
Gud, mens teaterets var at forkynde mennesket. Og hvis der var noget Munk hverken ville
eller kunde, så var det at afholde sig fra at forkynde Gud på de skrå brædder. Gang på
gang gjorde han således scenen til sin prædike stol. ” Sålænge en ærlig sjæl brænder for
teaterets kunst, skal det ske engang imellem, at Gud og Satan skal stå deroppe på
scenen i projektørenes skarpeste lys” (22). Eller ”Folk skal gå i teater, mit teater for at le
befriet og krumme sig sammen i smerte, fordi det er dem selv, jeg er ude efter. Jeg vil
ramme dem i hjertet, jeg vil slå dem i synet, klappe dem på kinden. Jeg er ikke gøgler, jeg
er præst”(23). Det var således dette den ny tids dramatik gik ud på. At give den nye tids
dens drama og brænde det ind i unge modtagelige sind. Bagatelleriets og æsteticisteriets
tid er forbi; vi vil ikke længere være store i det små, nu vil vi være store i det store, som
Munk selv siger det. Som så ville han da godtage at teaterets opgave er at forkynde
mennesket eller som Shakespeare siger det, ”at holde spejlet op for at vise lasten i dens
98HTX3 Side 13

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
M S
hæslighed og dyden i dens storhed”, men han har den faste tro, at jo bedre det lykkes, vil
teatret blive en forgård til kirkens allerhelligste. Som han selv sige det :”Teateret arbejder
opad fra det vrimlende menneskeliv mod Gud. Kirken stræber nedad fra Gudsordet i det
ene menneske Jesus Kristus til den mangfoldige menneskeverden”(24). De har altså
begge deres funktion i den samme, store altomspændende Gudstjeneste.
Ser man nærmer på udviklingen af Munks dramatik, vil man opdage at den som
omtalt strækker sig fra studenterårene, hvor han allerede giver udtryk for svigtende tro på
demokratiet og fornuft og udfolder en autoritær menneskeopfattelse der rummer træk af
konservatisme og fascisme(se mere herom i kapitlet Litteratur historisk perspektiv, s.15).
”En stat kan kun bestå ved samvirken af 3 faktorer : Guds nåde, én mands vilje, og de
manges pligttroskab”, hedder det sig i et af hans første drama er ”Operationen”, fra 1920.
Endvidere opføres Munk første skuespil, ”En Idealist” i 1928, hvori han fremstiller Bibelens
konge Herodes som en magtsyg stræber, en kynisk herskerskikkelse der dog i sit overmod
må kapitulere for Jesus og Gud. Munk får så sit egentlige gennembrud i 1931 med
skuespillet ”Cant”, hvis centrale skikkelse er Henrik VIII, der står parallel til idealisten
Herodes. Og i 1932 opføre nok det mest kendte af alle hans dramaer, nemlig ”Ordet” der
på baggrund af spændingen mellem Grundtvigianisme og Indre mission viser det Kristne
unders mulighed : en sindssyg med det bibelske navn Johannes opvækker ved sin stærke
tro en ung kvinde fra de døde( se mere herom i kapitlet ”Ordet”, s.16). Derefter følger så
skuespillene : ”Kærlighed”, ”Sejren”, ” I Brændingen”, ”Niels Ebbesen” ”Han sidder ved
smeltediglen” hvor Munk specielt behandler jødeforfølgelserne i Hitler-Tyskland. Jeg har
ikke her valgt at komme nærmere ind på indholdet af de enkelte skuespil(se nærmere
herom i kapitlet Kaj Munks Bøger, s.26 ).
Som afslutning vil jeg sige at Munk i sin samtid både var en omstridt og feteret
skikkelse, og blev af mange anset for Danmarks betydeligste dramatiker. Denne succes,
sammen med hans stærke personlige udstråling og nationale martyrium, var baggrunden
for den nærmest kult-agtige dyrkelse af forfatterskabet i de første år efter krigen. Senere er
denne interesse aftaget, ligesom vurderingen af Munks værker er blevet, tro det eller ej,
mere kritisk.
98HTX3 Side 14

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
4 Litteratur historisk perspektiv
M S
Her har jeg valgt at koncentrere mig om mellemkrigstidens litteratur, der strækker sig
fra 1920 –1945, herunder specielt udviklingen inden for teateret.
Tiden op til 1. Verdenskrig var generelt præget af optimisme og tro på fremtiden og
den helt enestående tekniske udvikling. De fleste havde en uindskrænket tro på
fremskridtet og på teknikkens lyksaligheder. Med 1.verdenskrig indtog blev der sat en
stopper for denne optimisme, da krigen tydelig demonstrerede, hvad teknik også kunne
bruges til. Der opstod således efter krigen et behov om harmoni og overskuelighed i
samfundet, der havde mister sine værdier og normer. Nogle fandt fortrøstning på
fremtiden, via af en helt ny moderne livsstil, præget af afslappende omgangsformer,
større frihed osv. Andre stillede krav om at man skulle vende tilbage til de traditionelle
normer, og samtidig betød den voksende usikkerhed og angst, som krisen efter krige
havde ført med sig. At der i visse lande skabets grobund for nye politiske bevægelser,
såsom fascisme og nazisme, som netop i deres propaganda spillede meget bevidst på
behovet for faste værdier. Netop denne søgning om nye værdier, som erstatning for de i
krigen tabte. Gjorde sig gældende inden for litteraturen. Hvor der opstod mange nye
ismer og roman typer, såsom ekspressionisme, futurisme, dadaisme og surrealisme. Af
romantyper kan nævnes hjemstavnsromaner som tilsvarende stillede krav om at vende
tilbage til de traditionelle værdier før krige osv.
I takt med den økonomiske krise førte til en generel politisering af samfundet, fandt der
også en politisering sted af kulturen og dermed også litteraturen. Dette gjorde sig tydeligt
bemærket i form af det stigende antal af kulturelle tidsskrifter, hvoraf mange også
indeholdt lejlighedslitteratur, der mere direkte end tidligere formulerede et
politisk/ideologisk budskab. Mens de højreorienterede skribenter appellerede til følelsen,
forsøgte de venstreorienterede skribenter i højere grad at tale til fornuften. I kraft af denne
politisering opstod der således nye romantyper i begge retninger. Her kan bl.a. nævnes
de socialrealistiske romaner, hvor samfundsforholdene ses som afgørende for det enkelte
menneskes udviklingsmuligheder. De humanrealitiske romaner, hvori forfatterne giver
udtryk for en humanistisk præget tro på det gode i menneskesindet. Disse var som megen
98HTX3 Side 15

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
M S
anden litteratur på dette tidspunkt inspireret af psykoanalysen 7 , idet man ved hjælp af
denne formåede at afdække årsagerne til de pågældende romanpersonernes
synspunkter eller handlinger. Arbejderlitteraturen var ligeledes et produkt af denne
politiseringen af litteraturen, som litteratur behandlede den arbejderen og hans
problemer. Ligeledes var meget af denne litteratur skrevet af forfattere fra
arbejderklassen. Det var sålede den venstre orienterede litteratur der havde den mest
fremtrædende placering i tiden, og kun få konservative forfattere har erobret en plads i
litteraturhistorien. Bl.a. Kaj Munk.
Ligeså i teateret søgte man i mellemkrigstiden fornyelse. Det neutralistiske teater, hvor
publikum sad som tilskue og betragtede virkeligheden på scenen, var blevet identisk med
den gamle borgerlige kultur og opleves som utidssvarende. Ligesom andre modernistiske
eksperimenter søgte man at nedbryde forestillingen om en fysisk veldefineret virkelighed
og begyndte lege med selve teater illusionen. Behovet for fornyelse på de skrå brædder
blev allerede i 1920 diskuteret i dagbalde og tidsskrifter. Og gennem 20erne blev der gjort
flere forsøg på at skabe en ny dramatik, men det var stort set kun Kaj Munks dramaer med
et suggestivt 8 religiøst indhold, der slog igennem.
Det sidste jeg vil komme ind på er beredskabslitteraturen, som tager sin begyndelse
under besættelsen (1939-1945). Forudsætningen for denne er dels det at de
politiske/ideologisk fronter yderligere blev trukket op, dels opstod der efterhånden behov
for en egentlig litteratur, der direkte kunne anvendes i propagandaen mod tyskerne. En
litteratur der oftest måtte udsendes illegalt.
5 ”Ordet”
Strukturen i denne analyse af teater stykket ”Ordet”, minder lidt om at pakke sin kuffert
inden man skal ud at rejse. Man hiver en masse tøj/ting ud af kommodeskufferne og
pakker det i kufferten. Tit og ofte må man pakke om et par gange da man ikke har plads i
7 En psykologisk teori og psykoterapi, skabt af Freud i begyndelse af 1890erne. Ifølge denne teori er
psyken baseret på drifter, primært seksualdrifter, og opbygges ved de måder, drifterne tilfredsstilles
på. Drifternes udvikling er organiseret i psykoseksuelle faser, som sammen med de to
grundkomplekser, narcissismen og ødipuskomplekset, udgør de væsentligste aspekter i udviklingen.
8 Suggererende karakter, hvilket betyder at psykisk påvirker en person(er) så fremmede forestillinger
og impulser indgår i hans/hendes sjæleliv; udøve ubevidst sjælelig påvirkning.
98HTX3 Side 16

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
M S
kufferten til alle de ting man havde taget frem. Det er ligeså heller ikke alle ting der lige er
passende eller nødvendige at tage med. Det hele handler altså om at få fat i de rigtige
skuffer og få samlet det, så det passer ned i kufferten.
Det er således det jeg vil. Trække fat i mine analyse redskaber og hive de passende
frem, for derefter at samle resultatet af dem i min kuffert. Hvis indhold så fortæller noget
om hvorledes jeg vil opfatte denne ”rejse”(Stykket).
5.1 Resume
Skuespillet ”Ordet” foregår i et lille landsbysamfund, beboet af dybt religiøse
mennesker. Udgangspunktet er således familie Borgen fra slægtsgården
”Borgensgaarden”. Handlingen udspiller sig i kraft af at det kommer til en modsætning
mellem den grundtvigske gamle Mikkel Borgen og den indremissionske Peter Skrædder,
fordi deres to respektive børn har forelsket sig i hinanden; først vil Borgen ikke gå med til
forbindelsen, selvom svigerdatteren Inger sødt og smidigt prøver at få den gamle til at
rette sig efter hendes ønsker: Anders og Annes forhold. Men da Borgen hører at Peter
Skrædder har sagt nej til hans søn Anders, som uden hans vidende er gået hen til
skrædderen for at fri til hans datter Anne, farer han op: Nu skal minsandten hans søn giftes
med Peters datter. Mens han og Peter diskutere deres to livssyn, kommer der bud fra
Borgensgaard, at Inger er blevet syg; hun venter sit treide barn, men der støder under
fødselen komplikationer til, og Borgen skynder sig hjem.
I treide akt lever vi med i familiens svingen mellem håb og fortvivlelse. Den unge Mikkel
Borgen, Inger mand, er fortvivlet af frygt for at miste sin kone og meddeler stumpt, at
barnet er dødt. Men lægen får ved en energisk indsats standset blødningerne, og da
Inger falder i søvn, forlader han stedet. Ud og ind i forvirringen bevæger sig også Maren,
Ingers ældste pige. Hun ved fra Johannes, at hendes Mor skal død i nat. Langsomt svinder
således håbet, for Ingers liv hos unge Mikkel og gammel Mikkel kæmper med sin tro, på
den retfærdige Gud. Tilstede kommer ligeledes Johannes, den mellemste af Borgen-
brødrene, der er blevet sindssyg, fordi han engang har mistet sin kæreste Agathe. Han går
således rundt og tror han er Jesus Kristus han selv, som skaber en enorm harme og
forvirring og irritation bl.a. i dødsstunden og da sognets nye præst besøger familien. Midt i
hele kaoset, finder vi så en fornuftig og trøstende Johannes(Jesus), sammen med Maren,
skaber han forståelse og fred. Det bliver roligt og rigtigt, gennem deres barnlige tro til
98HTX3 Side 17

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
M S
miraklet. Dog slutter treide akt med, at Inger dør. Johannes får hendes lig at se, råber
”Agathe” og falder i afmagt. Gammel Mikkel går nærmest i religiøst-hysterisk chok.
I fjerde akt er vi i storstuen, inden låget lægges på kisten. Johannes er således
forsvundet. Unge Mikkel prøver, at klare sorgen så godt som muligt. Gamle Mikkel søger
stadig efter Guds retfærdighed. Også det retfærdige, ved Johannes forsatte liv.
Lægen og præsten kommer til stede, præsten holder en lille andagt, og man
belaver sig på at lægge låget på, da Peter Skrædder træder ind og beder om
tilgivelse for sine hårde ord under deres skænderi. Samtidig tilbyder han sin datters
hånd til Anders. Som en Guds straf til ham selv! Midt i det hele træder Johannes
ind. Han har gemt sig ude i naturen, alene med sine tanker. Alle tror, at han nu er
helt rask. Han er ulykkelig over, at have fået sin forstand tilbage. Eller deres
forstand, som han siger. Han vender sig mod forsamlingen og kritisere dem, for
deres ringe tro. I sin sindssyge tilstand har han lovet Maren, at han vil opvække
hendes mor. Og da hun komme med sit ”Skynd dig farbror”, griber han barnets tro
og hvad der er tilbage af hans egen og byder den døde kvinde at stå op. Og hun
står op.
5.2 Personkarakteristikker
➙ Gamle Mikkel Borgen
Den 75 årige Mikkel Borgen er familiens overhoved, og har igennem de sidste 50 år
arbejdet ud fra en Grundtvigs ideologi og fået bygget skoler i sognet. Han er enkemand
efter konen Maren, med hvem, han var gift i 40 år. Hun styrede gården efter hans
henvisninger, imens han selv må have været en meget aktiv grundtvigianer. Ikke kun i ord
og tro, men i gerning. Han er absolut en sand reformator. Han siger selv : ”Ja, og det er
min stolthed, Ingerpige, for det har jeg været alle mine dage – altid utilfreds med det, der
ikke er godt.”(25). Gennem hans arbejde i sognet har han således forsøgt, selvom den
megen modstand i starten, at ændre på tingene; Med Grundtvig i den ene hånd og Gud
i den anden. Han besidder alligevel i troen en vis tvivl, ”Der lå jeg og bad for mit dyreste i
Verden, og jeg er fuldt og fast sikker på, at havde jeg kunnet bede med Tro, var det sket .
Men jeg bad med tvivl : >>Mon Gud dog ikke vil høre mig ? det er dog altid forsøget
værd

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
M S
bede med Tro, nej, så er miraklet gjort hjemløst i verden”(26). Denne tvivl præger Borgens
mismodige sind, stykket igennem.
➙ Inger Borgen
Inger er således Borgens svigerdatter, som i sit forhold til Borgen modtager stor
gensidig respekt og kærlighed. Hun går tæt på sin svigerfar og lægger ikke fingere
imellem!- Sødt og smidigt får hun den gamle til at rette sig efter sine ønsker. Bl.a. lover hun,
at hendes ufødte barn nok skal blive en dreng 9 . Hun har i forvejen to piger- Maren på 7 år
og lilleinger på 5 år. Og har været gift med unge Mikkel i 8 år.
Hun er således ikke tilknytte nogen bestemt trosretning, men har et naturligt forhold til
sin Gud. ”Jeg tror, at der sker mange små mirakler rundt om i det stille også i vor tid, og
Vorherre hører folks bøn; men han gør det sådan mere i det skjulte for at slippe for megen
unyttig ballade. Ellers kunne man jo heller ikke sådan bede til ham, som man nu kan, hvis
det ikke var sådan, syntes jeg.”(27). Det er ingen hemmelighed i familien, da hun åbent
erkender, at hun ikke ønsker at sætte et navn ved sin Gudstro.
➙ Johannes Borgen
Johannes er som sagt den mellemste af brødrene Borgen. Han var gamle Mikkel
Borgens store håb, for fortsættelsen af hans livsværk. Johannes læste teologi og skulle
efter faderens drøm, blive en mentor for Grundtvigianismen, med slægtsgården som
højborg.
Han var som 25 årig forlovet med Agathe, der blev dræbt af en bil da hun ville redde
Johannes, fra at blive kørt over. Efter denne ulykke bliver han sindssyg og tror, at han er
den reinkarnerede Jesus.
Det paradoksale ligger i at ulykken skete efter parret, havde set teaterstykket ”Over
evne” af den norske dramatiker Bjørnstjerne Bjørnson. Stykket handler således om en
præst, der helbreder folk ved håndspålæggelses, ligesom Jesus. Johannes er således i
stykker murer, selvom Jesus var tømre. Stykket igennem oplever han folks manglende tro
på hans skikkelse som Jesus frelseren, specielt i samtale med præsten, ”… Du tror på mine
mirakler for 2000 år siden, men ikke på mig nu. Hvorfor tror du den døde Kristus, men ikke
9 Se ”Ordet” side 16, foroven
98HTX3 Side 19

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
M S
den levende? Jeg holdt dig for Satan, da jeg hørte, du var præst, men du er jo blot en
vildfarende Mand som alle andre. Ak, det er gået mig, som jeg dengang frygted: når
Menneskesønnen kom igen, fandt han ikke troen på jorden.”(28). Johannes er således
den eneste person der i stykket hele vejen igennem er forankret i den sande tro, i
kristendommen. Om så der skyldes hans sindslidelse, hvem ved?
➙ Anders Borgen
Nærmest som en birolle i stykket optræder Anders, den yngste af Mikkel Borgens tre
sønner. Slægtsgården skulle gå videre til den ældste søn: unge Mikkel , men da han ikke
er troende, men ateist, vil den gamle købe ham en anden gård. Ved Johannes sygdom,
er der nu kun Anders tilbage til at overtage. Men ak, Anders er som sagt forelsket i den
Indremissionske Peter Skrædders datter. For at få hende, kræver hendes far, at Anders
bliver omvendt. Måske antager Anders ikke den mest betydende placering i stykket, men
det er jo som sagt hans giftermål, der sætter hele handlingen i gang.
5.3 Sted & Miljø
Handlingen udspiller sig i de nordjyske klitter. I et mindre landsbysamfund. Hvor husene
er stråtækkede, vejene dårlige, vejret blæsende og menneskene uhyre troende. Med
hensyn til tros retningen deler den sig i to; Grundtvigianismen og dermed kirken og den
opvækkende Indre Mission. Det er netop troen der er den altafgørende faktor i det lille
samfund, hvor de nok så dybt religiøse mennesker, man vil måske i dag sige fanatikere,
udfolder deres tro i form af kirke gang og møder.
Idet troen er så afgørende en faktor i dette lille samfund, syntes jeg miljøet i den
forstand er meget pietistisk præget. Selvom grundtvigianismen, kristendommen som så,
ikke gerne vedhæfter ediketten: fromhedsliv, afholdenhed osv. Som derimod Indre
Missionen gør, selv siger de, at de besidder en enorm gælde i deres liv, ” Jo Mikkel, vi kan
have lykkelige timer, om nogen kan. Vort liv er jo en stor glæde, det, vi har i vente
engang. Vi behøver ikke ty til kortspil og drik og dans og den slags fattigdomme for at
være glade”(29). Strengheden, om jeg må kalde det sådan, ligger i kristendommen i den
evige beden, hvilket stille store krav til ens samvittighed, for at tingene skal forløbe
nogenlunde.
98HTX3 Side 20

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
M S
Generelt kan siges at åndsvidenskaben, i form af Borgen, Præsten og Peter Skrædder, i
modsætning til naturvidenskaben, i form af doktor Bouen, sættes i højere kurs. Idet denne
sejre i slutningen af stykket.
5.4 Tiden historisk set
Her henviser jeg til kapitlet Litteratur historisk perspektiv, s. 15
5.5 Tolkning & Perspektivering
Hvorledes man end ønsker at fortolke dette skuespil, så vil de to grundlæggende temaer,
tro og kærlighed altid indgå. Tro således i form af troen på miraklet, dermed Gud. Og
kærligheden i form af en evig trøst i troen, hvis den altså bliver gjort i kærlighed. Tro og
kærlighed udvikler sig således igennem stykket til mirakler og trøst. I stykket er trøsten for
Johannes således, flugten til den Guddommelige Jesus. Her bringer Johannes, i Jesus
skikkelse trøst til alle de andre, ved at fortælle Mikkel, at Inger ikke er død, men blot
sover 10 . Senere opliver han jo Inger, til glæde og trøst for børnene og gammel Mikkel.
Lægen kan ligeledes trøste sig selv og de af publikum, der ikke tror på mirakler, at det hele
bare var en fejl fra ligmændenes side. Præsten kan trøste sig selv med ikke at tror på
mirakler! osv. Håbet på miraklet går således igennem hele stykket. Mirakler er vel ligeså
kærligheds gaver fra Gud og vi modtager dem i tro. Johannes troede og derigennem
udførte han et mirakel, ved at opvække Inger fra de døde. Og det er just præcis i det
øjeblik hvor Johannes gå hen til den døde moder og siger ”I Jesus Kristus,
gravsprængerens navn, så sandt Gud vil det : Vend tilbage til livet! Jeg siger dig kvinde
stå op”(30), at ordet, Guds ord, for lov til at skabe, hvad det nævner. Tid og evighed bliver
et. Og for den der er ikke troende og ikke vil tro, er der ikke andet end en illusion at se,
men for den, der med øjnene fæstet på Kristus sørger over syndens og dødens hærgen i
denne verden, bliver der i et nu lukket op ind til Guds verden, hvor han troner, der er Herre
over liv og død, og som i sin kærlighed ikke slipper os trods vor klejne tro. ”Om du tror på
mig eller ikke, lad fare. Jeg tror på dig”.
10 Ordet s. 65 forneden.
98HTX3 Side 21

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
M S
I form af denne meget centrale skikkelse, Johannes. Kan det måske tænkes at Munk
forsøger, at drage direkte paralleller til biblen historien. Hermed mener jeg f.eks. scenen
hvori den nye præst møder Johannes for første gang. Da Johannes præsentere sig som
Jesus af Nazaret, bliver præsten utrolig forvirret og prøver forgæves, at få ham på andre
tanker; Johannes raser således over præstens manglende tro, og det ender med at ham
kalder præsten for djævlen selv. Jesus var således i sin tid, ”heller” ikke godkendt af de
skriftkloge, som Guds søn. Han blev først og fremmest tilbedt af den almindelige
befolkning, måske her i stykket fremstillet gennem pigen Maren, i form af sin barndomstro
på miraklet.
Den rene, smukke kærlighed findes ligeså i stykket, nemlig mellem Johannes og
Agathe. Hun dør for ham og Munk ophøjer ham til Jesus. Renselse gennem kærligheden.
Hos Munk er så stor kærlighed, for stor til denne verden. Den elskede dør! Han siger det
bl.a. gennem unge Mikkels mund : ” .. Det var, som når man hører den første lærke synger.
Og ved De, hvordan det så går ”?
Præsten svarer : ”Ja, så bliver det Forår ”?.
Mikkel : ”Nej, Hr. Pastor, så bliver det sne og Frost, og lærkerne fryser ihjel”. (31).
Vil man se stykket i henhold til nutiden, ses det bl.a. tydeligt at dette har været en
inspirations kilde til Lars Von Triers film >>Breaking the WavesRigetOrdet

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
6 Personlig Stillingtagen
M S
Under mit arbejde med Kaj Munk erfarede jeg hurtigt at tingene ikke er umiddelbart lige
var som de så ud. For der var så meget andet, end blot en digter og en præst i ham. Hans
umådelige livsglæde, den lidenskab der lå i alt hvad han skrev og tænke. Men hvad var
således kilden ?
Selv siger han :”Intet over intet ved siden af Inspirationen”, hvilken inspirationskilde der så
gjorde sig gældende hang naturligvis sammen med i hvilken forbindelse hans skrev. Var
det f.eks. en prædiken, var inspirationskilden således Kristi Ord og de bibelske beretninger.
Ud fra mit kendskab til Munks litterære materiale og dets mange facetter, kan man
således forundre sig oven hvilken enorm indsigt denne mand må ha haft. Lige fra historiske
beretninger, til aktuelle begivenheder. For han skrev jo som omtalt i næsten en hver
henseende, han kunne komme af sted med det.
Kernen i Munks forfatterskab er som omtalt religiøst. Hvilket jeg delvis kan tilslutte mig. Jeg
er fuld ud enig i at kristendommen ikke er en form for løftet pegefinger der siger : ”det må
du ikke” , men at den derimod er en vejledning til hvorledes man kan uddrage velsignelse
af alle de ting, der hører livet til. Bibelen er således for mig ikke et sæt leveregler eller
omvendt en god historie. Men en form for vejleder, man kan trække på, når føler det
nødvendigt. Går vi således videre, så bunder fænomenet religion eller nærmere sagt
kristendommen for mig heller ikke i troen på en form for faderskikkelse ”deroppe”, men en
ukendt metafysisk enhed jeg kan forholde mig til, når den til tider nok så komplekse
sammenhæng i verden kan være svært at ane med mine fulde fem. Om jeg således er
stærk i troen som sådan, afhænger af hvorledes mine sanser arbejder sammen. Men de
vil aldrig kunne skabe et helheds indtryk, af denne fantastiske verden, jeg dag på dag ser
med mine øjne på, føler på min krop. Det lyder jo meget godt, men hvad så med al den
krig og nød der er i resten af verdenen ? er det Guds straf til menneskene? I >>Ordet

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
M S
Gud, og dø!”. Dertil svarer Job: ”Du taler som en kvinde uden forstand! Tager vi imod det
gode fra Gud, må vi også tage imod det onde”. Moralen ligger således ikke i at
Herren/Gud bestemmer hvorledes udfaldet af verdens situation skal være. Men at man i
livet også er nød til at tage det sure med det søde. Livet er ikke lutter lagkage. Om Job
havde syndet eller ej, ville Herren således ikke bare havde tilgivet ham?. Det med tilgivelse
handler jo rent faktisk ikke om at HAN skal tilgive dig, men derimod om du kan tilgive dig
selv. Eller om dine samvittigheds kvaler er for store. I forbindelse med tilgivelse til andre
mennesker, handler det således om kærlighed. Det er af kærlighed til din partner at du
f.eks. tilgiver eller nærmere sagt acceptere ham/hendes små skavanker, som du måske i
forbindelse med et andet menneske, slet ikke vil kunne accepterer. Denne accept eller
nærmere betegnet forseelse er specielt stor i starten af forelskelsen i et forhold. Det kan
senere gå så grueligt gjaldt.
På et af de punkter hvori jeg er delvis uenig med Munk er i hans, for mig at bedømme, alt
for afklaret forhold til naturvidenskaben. I >>Ordet

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
M S
Til sidst skal siges, at jeg i denne opgave har prøvet at på at begrænse mig til det jeg
mente var vigtigst at have med om denne unikke person Kaj Munk og hans forfatterskab.
Som ej er alt.
7 Noteliste
(1 Foråret så sagte kommer, Kaj Munk Erindringer s. 9, Arnold Busck
(2 Kaj Munk, en mand og hans dåd af H.H Siegumfeldt s. 11, Frede og C.L.
Lauritzen ⋅ Aalborg.
(3 Foråret så sagte kommer, Kaj Munk Erindringer, Arnold Busck s. 39
(4 Ibid s. 131
(5 Ved Babylons floder, danske prædiker 1941
(6 Mest lever vi når vi dør, syv skitser om Kaj Munk af Niels Nøjgaard s. 43, Aros
(7 Foråret så sagte kommer, Kaj Munk Erindringer s. 129, Arnold Busck
(8 Kaj Munk, en mand og hans dåd af H.H Siegumfeldt s. 32, Frede og C.L.
Lauritzen ⋅ Aalborg
(9 Kærlighed, Mindeudgaven, bindet Kærlighed og andre skuespil, s. 118
(10 Foråret så sagte kommer, Kaj Munk Erindringer, Arnold Busck s. 115
(11 Foråret så sagte kommer, Kaj Munk Erindringer, Arnold Busck s. 131
(12 Ved Babylons Floder, Danske Prædikener 1941 s. 54
(13 Ibid s. 114
(14 Foråret så sagte kommer, Kaj Munk Erindringer, Arnold Busck s. 117
(15 De Udvalgte, skuespil om David 1933, s. 56
(16 Mest lever vi når vi dør, syv skitser om Kaj Munk af Niels Nøjgaard s. 51, Aros
(17 Bo Rud : K.M. s. 43
(18 Himmel og Jord, Kronikker m.m. 1938, s.31
(19 Kaj Munk, en mand og hans dåd af H.H Siegumfeldt s. 46, Frede og C.L.
Lauritzen ⋅ Aalborg
(20 Han sidder ved Smeltediglen, Folketeateret 1938, s, 53
(21 Hun skød som en djævel, jagthistorie af Kaj Munk, s. 1 fra 1962
(22 Berlinske Tidende 2-12-1933
(23 National Tidende 31-1-1938
(24 Ibid s. 150
98HTX3 Side 25

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
(25 Ordet af Kaj Munk, s. 9(forneden), Nyt Nordisk Forlag ⋅ Arnold Busck
(26 Ordet af Kaj Munk, s. 12(foroven), Nyt Nordisk Forlag ⋅ Arnold Busck
(27 Ordet af Kaj Munk, s. 12(forneden), Nyt Nordisk Forlag ⋅ Arnold Busck
(28 Ordet af Kaj Munk, s. 20(midt), Nyt Nordisk Forlag ⋅ Arnold Busck
(29 Ordet af Kaj Munk, s. 42(forneden), Nyt Nordisk Forlag ⋅ Arnold Busck
(30 Ordet af Kaj Munk, s. 75(forneden), Nyt Nordisk Forlag ⋅ Arnold Busck
(31 Ordet af Kaj Munk, s. 23(forneden), Nyt Nordisk Forlag ⋅ Arnold Busck
(32 Ordet af Kaj Munk, s. 61(foroven), Nyt Nordisk Forlag ⋅ Arnold Busck
8 Bilag
8.1 Kaj Munks Bøger
M S
1922 Rub og Stub(Indhold : Såmænd et offer, Skitse til et Regensskuespil af Kaj
Munk, Regensens Klokker. Tredje krønikers Bog, oversat fra originaltekst og
udgivet af Kaj Munk.
1928 En Idealist. Nogle indtryk fra en konges liv (skuespil i 10 akter om Herodes
den store
1929 I Brændingen. Nutidsdrama i 5 akter
1931 Cant. Et skuespil om Henry VIII og Anne Boleyn i 7 akter
1932 Ordet. Et skuespil i 4 akter
1933 De udvalgte. Skuespil i 5 akter om David.
1934 Vedersø – Jerusalem Retur. Rejseskildringer
1934 Os bærer den himmelske Glæde. Digte fra det hellige land.
1936 Sejren. Et skuespil om Verden i dag
1936 10 Oxford Snapshots. 10 stk. enaktere
1936 Knaldperler. Digte fra børn mellem knap 3 og godt 70 år.
1936 Liv og glade dage. Femten hilsner med løs krudt de muntreste af min
kammerater, Naturen egne drenge, de danske jægere.
1937 Elleve Kaj Munk Digte. For børn og voksne. Et særligt for samg egnet udvalg
af digtsamling knaldperler.
1937 Pilatus. i 4 akter af Harald Cajus
1938 Han sidder ved Smeltediglen. Skuespil i 5 akter. Kritik af nazismen
98HTX3 Side 26

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
1938 Himmel og Jord. Kronikker m.m.
1938 Filmen om Christiern den Anden.
M S
1938 Knudåge Riisager: To Viser af Kaj Munk (hyldestsang til det danske vejr og
Ork ja! Fra Himmel og Jord
1938 Shakespears Hamlet. Omsat af Kaj Munk
1938 Dette Dødens Legeme. Gyldendals Julebog
1939 Fugl Fønix. Skuespil i 3 akter
1939 To Viser af Puslespil.
1939 Tempelvers
1940 Egelykke. Skuespil i 5 akter om Grundtvig
1941 Navigare Necesse. Tolv digte om Danmark
1941 Ved Babylons Floder. Danske Prædiker
1942 Det unge Nord. 5 digte
1942 Med Ordet Sværd. Danske Prædiker
1942 Niels Ebbesen. Skuespil i 5 akter
1942 Foråret så sagte kommer. Erindringer
1942 Med Sol og megen Glæde. Digte
1943 Småbyens Sjæl. Digte
1943 Danmark. Lidt om folk og fædreland fortalt de kæreste af mine landsmænd
børnene(Digtcirkus).
1943 Jesus´ Historier genfortalt for de små
1943 Tre Prædikener
1943 Sømandsvise
1943 Apostlens Gerninger gengivet af Kaj Munk
1943 Før Cannae. Enakter
1943 Den Skæbne ej til os. Kaj Munks sidste digte
1943 Den blå Anemone (sær tryk af digt fra den skæbne ej til os, udsendt som
julehilsen fra Kaj Munk til venner
1944 Lukas – Evangeliet. Gengivet af Kaj Munk
1945 Ewalds Død. Epilog, opført i Holger Gabrielsens Navn ved Kgl. Teaters
mindeforstilling.
1945 Kaj Munks sidste arbejde: Norsk Digt om Norge
98HTX3 Side 27

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
8.2 Udvalgte vers / digte
Vers til plejemoderens begravelse (s. 3 forneden)
En aften da jeg var sløj,
tog selv du af mit tøj
og bar mig god og stærk og varm
til lejet på din arm
og løftede i sengen op
min bitte kolde krop
og knæled hos din lille søn
og bad vor aftenbøn
Da hviskede jeg: ”Når jeg bli´r stor,
og du bli´r lille mor,
så kan du stole på din dreng
skal bære dig i seng ”
Du lo og klappede mig mild
og stopped dynen til
og lagde blødt mod min din kind,
og sådan sov jeg ind
Men har jeg ikke smukt holdt ord ?
jeg kyssede dig, Mor,
og lagde ømt mod din min kind,
og sådan sov du ind.
Så kold, så lille var din krop,
jeg løftede den op
og lagde den vor aftenbøn
M S
98HTX3 Side 28

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
dig her i løn
(Fra Med Sol og Megen Glæde s. 237)
M S
Digt skrevet af Munk i sit treogtyvende år. Alligevel udgivet som hans sidste digt(Genre,
s.9)
Mester med den tunge Tornekrone,
jeg kan ikke følge efter dig,
naar en præstegaard, en venlig kone
og raske drenge lokker mig.
Mester med den tunge Tornekrone
havde blot du været Jordens gæst
for læge, frelse og forsone,
var ingen Sag at være Præst.
Men naar nu den tunge Tornekrone
og de mørke Blodspor til din Grav
og din Tales smertedybe Tone
vidner, at du også stiller Krav !
- - - -
Mester med den tunge Tornekrone :
”Hvo sit Liv vil bjerge, naar det ej ! ”
Hjælp mig da trods Præstegaard og Kone,
Ja, selv Drengene at følge dig
(Fra Med Sol og Megen Glæde s. 105)
98HTX3 Side 29

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
8.3 Billedgalleri
En lille, spinkel, men
lysvågen Fyr.
Kaj Munks plejeforældre,
Marie og Peter Munk
Kaj Munks biologiske forældre, Immanuel
Petersen (tv) og Mathilde Christensen (th)
M S
>>Ordet

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
8.4 Litteraturhenvisninger
M S
Medium Titel Forfatter(e) Forlag/udgivel
Kapitlet : Hvem var Kaj Munk
Bog Kaj Munk Erindringer, Foråret så sagte
Hjemme-
side
kommer (2. Udgave)
Kaj Munks Teologi
(www.
Fritidsnet.dk/users/Riis/Kaj_Munks_teologi)
Bog Mest Lever vi når vi dør, syv skiteser om
Kaj Munk
sesår
Kaj Munk Arnold Busck
Ricardt Riis,
sognepræst,
Horsens
/1978
98HTX3 Side 31
???
Niels Nøjgaard Forlaget Aros/
1973
Bog Kaj Munk, en mand og hans daad H.H Siegumfeldt Frede & L.C.
Lauritzen /
1945
Artikel I mindet om en stor søn Erling Glad Kristelig
Artikel Martyriets stedsgrønne krans Bjarne Nielsen
Internet
artikel
Internet
artikel
Leksikon(c
d-rom
Brovst
Kaj Munk – Manden og Myten Johanna van
Bolhus
I afmagten ligger styren ! Lektor P.C.
Overgård
Dagblad
/1998
Kristelig
Dagblad
/1998
1997
1998
Lademans Multimedie Leksikon 98 Lademan 1998
Kapitlet : Kaj Munks Forfatterskab
Bog Kaj Munk, en mand og hans daad H.H Siegumfeldt Frede & L.C.
Lauritzen /
1945

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
Bog Kaj Munk på teateret Harald
Mogensen
M S
Arnold Busck
/1953
Fagbog Litteratur håndbogen 3. udgave 2 oplag Gyldendal
Kapitlet :Litteratur Historisk Perspektiv
Fagbog Litteraturhistorisk oversigt 2. udgave Ole Ravn Systime /1991
Fagbog Litteratur håndbogen 3. udgave 2 oplag Gyldendal
Kapitlet :”Ordet” , analysen
Bog Ordet (2 oplag) Kaj Munk Arnold Busck
/1932
Bog Kaj Munk – Tro eller Kærlighed Michael Foxmar 1997
Artikel Miraklet som våpen Dag Kullerud Ons.22 maj,
1996
Artikel Øjeblikket og evigheden mødtes Paul Honoré 1992
Artikel >>Ordet

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
8.5 Opgave oplæg
M S
98HTX3 Side 33