Dansk Opgave - Kaj Munk Online

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
evnen på dette felt mindre. Kan en morsomhed på rette tid og sted da ikke gøre
M S
underværker ?. Det vil jeg mene. For kan man le, har man således ikke et godt middel
mod kedsomhed og livslede? Der er livsbekræftelse i latteren – hvad betyder ikke en
fornøjelig mand i et dødt selskab. Munk gjorde og sagde og skrev adskilligt bare for ”at få
folk til at le”, og det er bestemt ikke at foragte. Som man siger: ” Det er ikke blot tordenvejr
der renser luften, det gør solskin også”. Humoren har ligeledes også det overraskende
moment ved sig, som gør tingene nye og friske. Og i den forstand havde Munk således
ikke noget imod at være den fornøjelige. Med hensyn til ironien, så betjente Munk sig
ligeledes flittigt af denne. Der er bl.a. et eksempler på engang hvor han, som ikke kunne
tåle tobaksrøg, fik en invitation fra teaterdirektør Thv. Larsen, men afslog : ”For invitationen
kvitterer jeg med et :Tak, jeg kommer når De kan invitere mig sammen med Hitler,
væsentlig fordi han ikke ryger tobak”.(6). Munks eget gudsforhold og de kristelige
fortællinger må ligeledes også holde for den overvældende humor, han tit og ofte havde
på når han fortalte. Det er således ikke kun de kristne myter der får af grovfilen fra hans
humor, men tit og ofte hans egen kaldsbevidsthed. Dette kommer bl.a. til udtryk når han
fortæller om sin egen rundryggethed, og siger : ”Når jeg mest glad ubesværet stod
mellem kammeraterne, kom der en eller anden velmenende tante eller lærer og sagde :
”Ret dig !” og tvang mig ud af fatningen og slog humøret ned. De anede ikke, de gode
mennesker, at min holdning var arvet fra mine forfædre, en prædestineret Garver-
Petersen-ryg, og at det var guds måde at sige til mig på : ”Det skal knibe dig at holde
ryggen rank på den ene måde, for at du des mere må gøre det på den anden” ”(7).
Dette kan på sin vis godt virke lidt mærkværdigt, hvorledes Munk regnede med, at han
kunne modtage meddelelser fra Gud ham selv. For at få nærmere indblik i dette, er vi
således nød til at kigger lidt nærmere på Munks forhold til troen. Som ikke umiddelbart er
lige til, men jeg skal prøve.
2.2 Troen
Når man taler om tro i religiøse sammenhænge, er det gerne troen på Gud eller
Kristus der omtales. For Munk var det ikke hans egen tro på Kristus, men Kristi Tro ”på ham”,
der holdt ham oppe. Dette er umiddelbart ikke lige til at forstå, da han, der talte og skrev
ud af en så brændende en tro, således selv kendte til at gennemisses af tvivlens kolde
vinde. Derfor ejede han kun troen i stadig strid. Derfor kunne han ikke blive færdig med at
98HTX3 Side 5