Dansk Opgave - Kaj Munk Online

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
M S
ved hendes død i 1941 skrev han ligeledes en række meget bevægende vers(se Udvalgte
vers / digte s.28). Hans – dramatiske – verdensbillede er på sådan måde ligeledes skabt i
barndommen. I det lokale missionshus oplevelsen af lægprædikanternes Yin og Yang som
taler om livets grundmodsætninger: Gud og Satan, liv og død, himmerige og helvede,
frelse og fortabelse. Og samtidig modtog han stærke indtryk af den indremissionsk og den
grundtvigianske kristendom, sådan som den mødte ham i henholdsvis kirken og skolen.
Efter skoletiden i Vejleby og den afslutte realeksamen i Maribo, overflyttes han til
Nykøbing Katedralskole, hvorfra han blev student i 1917. Derefter starter han samme år på
teologi studiet på Københavns universitet. I 1924 får han således så embedseksamen og
da mangelen på præster endnu er stor, pga. genforeningen med Sønderjylland. Er han
således inden eksamen blevet lovet en stilling som sognepræst i Vedersø, hvor han senere
flytter til, og gifter sig med bondedatteren Lise Jørgensen. De for fem børn; Yrsa, Arne,
Solvej, Helge og Mogens. Det er her Munk bor resten af sit liv, selvom han bliver en kendt
forfatter, og han signaleres i København, hvor hans stykker bliver opført. I årerne 1940-44
kritiserer han ofte nazismen og den danske regering. Det er således offentlig kendt, at
Munk lytter til den danske radioudsendelse fra England, og at han også finansielt støtter
sabotagegrupper. Når han så i december 1943 i København(selvom det var forbudt)
udtaler sig om jødeforfølgelserne, bliver han sat på likvideringslisten. Den 4 januar 1944
bliver Munk hentet af tyskerne, og findes den næste morgen i Hørbylunde, tæt ved
Silkeborg. På liget ligger der et stykke papir med : ” Du svin har alligevel arbejdet for
Tyskland”.
Ovenstående stykke har indtil videre kun omhandlet Munks liv og hans færden, men
for at skabe sig et helheds indtryk af den skikkede person. Er vi således nød til, også at se
lidt nærmere på den personligheden der gemmer sig bag denne muntre facade.
2.1 Humor
For humor det havde han, nogen vil da betegne ham som værende et løjerligt
menneske, en slags barokt indfald fra naturens side – og intet andet. Dette irriterede dog
Munk, som nok ville være fornøjelig, men nødig ville have det som grundtonen i maleriet.
Munk var dog alligevel på trods sin uenighed, meget fornøjelig og det ejendommeligt for
ham, var at han næsten aldrig selv lo, med udtrykte sin morskab på andre måder, f.eks.
ved at springe op af stolen, med et højt brøl. Hans humoristiske sans fejlede ikke noget og
98HTX3 Side 4