Dansk Opgave - Kaj Munk Online

Dansk A.
01-05-99 Kaj Munk
M S
må ikke, Du må ikke. Den siger : Gud vil lære dig, hvordan du kan uddrage velsignelse af
alle ting , der hører livet til”(15).
For ligesom at afslutte dette kapitel, skal vi tilbage til begyndelsen og stille os følgende
spørgsmål. ”Hvad var grunden til denne tvivl i digterpræsten, som skrev af en sådan
brændende en tro” ?. Et muligt svar er : døden !!
Som et lille nota bene skal lige nævnes denne indre kamp mellem grundtvigianismen og
Indre Mission, bliver ufattelig godt skildret i Munks skuespil ”Ordet” fra 1932 (se ”Ordet”
s.16), samt i øvrigt Munks forhold til religionen som sådan.
2.3 Døden
Det er bemærkelsesværdigt at der kun er en uge mellem Munks fødsels- og dødsdato:
13 januar , 4 januar. Det symbolske i dette, begyndelsen og enden, ligger således i at liv
og død for Munk hørte nøje sammen, han så i døden udelukkende ikke det negative,
livets tilintetgørelse, men den havde for ham en positiv betydning; som en stadig trussel
mod livet kaldte den livets kræfter frem og indbød til kamp. Dette er således ikke
ensbetydende med, at han af denne vej forsonede sig med døden. Han hadede den,
som så tit havde besøgt ham i hans liv, men når nu engang den var der, måtte man tage
den udfordring op, ligesom enhver fjende er der for at bekæmpes. Sædvanlige
opfattelser som : at døden vel er afslutningen, men livets indsats dog aldrig tilintetgøres, at
man lever stærkest i de minder og tanker, vi efterlader os. Eller at: døden er indgangen til
det virkelige liv. Er for Munk for overfladiske, at komme for let om ved det og for tynd en
trøst, selvom han måtte bøje sig i ærbødighed for ethvert oprigtigt og prøvet menneskes
erfaringer og tanker. Det lå ham fjernt at bruge sin egen tro til at dømme andre. Han
kunne således heller ikke sætte forholdet mellem liv og død på en formel, end at sige en
harmonisk formel. Han kendte ikke og ønskede ikke at kende døden som et problem, der
kunne findes en løsning på, han anså det for en måde at undvige pligterne på, at trække
sig ud af kampen på. Døden kræver praksis ikke forståelse. ”At gøre sig tanker om den i
stedet for at tage kampen mod den op, er at svigte. Den giver mig nok at gøre, fordi den
er et angreb på mig selv, på livet selv”(16).
Munk elskede spændingen, risikoen, dramatikken. Meldte den sig ikke af sig selv,
måtte han skabe den. Den var en slags leg , uundværlig leg og bedst blev det når den
blev alvor. Sådan som det skete under den tyske besættelse under 2.Verdenskrig. Han
98HTX3 Side 8