Årsskrift Årsskrift - Hørby Efterskole

Årsskrift
Årsskrift
2003
2003
1

2
Udgivelse: Hørby Ungdomsskole.
Redaktion: Mogens Vestergård Pedersen og Charlotte Christensen.
Foto: Løkke Foto, Hørby Ungdomsskole.
Repro, sats og tryk: Toptryk Grafisk ApS

Indholdsfortegnelse
Jule- og nytårshilsen.............................................................................. 3
Udfordrende efterskoleliv: Mogens Vestergård Pedersen ..................... 4
..det må I ikke…: Søren Winther Sørensen........................................... 6
Årets udstillere: Peter Ellestad.............................................................. 8
Jeg kan ikke tegne!: Mona Pedersen..................................................... 9
Unge og Kristendom eller “fra mund til øre”: Tine Lindhardt............ 10
Hørby Ungdomsskole – Nordjyllands bedste spillested:
Henrik Engqvist............................................................. 12
Hvorfor ændre på den pædagogiske praksis?: Ole Læborg ................ 14
Fortællingens muligheder: Lars Tjalve ............................................... 19
Fokus på naturvidenskaben: Bjørn Bjørnskov .................................... 21
IT-undervisningens infrastruktur: Hans Bilde Jacobsen ..................... 22
Den 7. sans: Niels Krøjgaard .............................................................. 24
Ny lærer på Hørby: Jane Hellberg ...................................................... 26
Efterskoleforeningen får nyt logo: Sune Kobberø .............................. 27
Året der gik: Mogens Vestergård Pedersen ........................................ 28
Musical i manègen ........................................................ 28
Volley ude og hjemme ................................................... 29
Hverdags rock................................................................ 30
Vinterekstremister ......................................................... 31
Til og fra ........................................................................ 33
På klassetur.................................................................... 34
Elevforeningen: Linette Mikkelsen..................................................... 35
HUSK 2004 ....................................................................................... 37
Hørby Ungdomsskoles bestyrelse....................................................... 37
Hørby Ungdomsskoles personale........................................................ 38
Elever 2003/04 .................................................................................... 39
Elevbillede 2003/04 ............................................................................ 42
Julehilsen
I anledning af højtiden og årsskiftet sender
jeg på egne og personalets vegne de bedste
ønsker om en glædelig jul og et godt nytår.
Mogens Vestergård Pedersen
Forstander
3

4
Udfordrende efterskoleliv
Af forstander Mogens Vestergård Pedersen
Juletid betyder også ’årsskriftstid’ på
Hørby Ungdomsskole og giver dermed
lejlighed til at kigge tilbage på, hvordan
tiden siden sidste årsskrift er forløbet.
2003 har været et begivenhedsrigt år på
Hørby. Nogle af de mange aktiviteter er
beskrevet i afsnittet ’Året der gik’, men
dertil skal jo lægges en mængde andre
ting. En del af artiklerne i årsskriftet
behandler også områder, der har optaget
os i løbet af året såvel på det skolefaglige
område som på områder, der har med
skolens holdning og menneskesyn at
gøre. Derfor er vi også glade for at kunne
præsentere artikler skrevet af folk uden for
skolen, som herigennem indirekte belyser
noget af det, der har været arbejdet med
her på skolen i løbet af 2003.
Travlt efterskoleår
En efterskole er hele tiden i spillerummet
mellem fremtid og nutid. Hver dag er
der mødet med de elever, der i nutiden
har valgt at bruge 10 måneder på et
efterskoleophold. Men bag det, ligger
fremtiden i form af, at skolen hele tiden
skal være parat til at møde kommende
elevårgange der, hvor de
er. I årsskriftet fra 2002
formulerede jeg, at hvis
Hørby Ungdomsskole skal
have en plads i fremtidens
efterskoleverden, så er det
vigtigt hele tiden at have
visioner at bygge fremtiden
på. Vores holdning på skolen
er, at selv om det heldigvis
går godt i nutiden og har gået
godt i de forgangne år, så må
vi ikke undlade at fastholde
udviklingen.
En anden måde at gøre status
for et efterskoleår er at se
på antallet af elever på skolen i forhold
til de pladser, skolen har. På Hørby har
vi i de sidste par år udvidet med et par
elevpladser hvert år, sådan, at vi først
gik fra 136 til 138 og nu, til skoleåret
2003/04, er gået til 140 elevpladser. Vi
HU-elever årgang 2003/04

har været i den heldige situation, at vi
har kunnet holde et meget stabilt elevtal
årene igennem. Det er naturligvis godt
for skolen, men i høj grad også godt for
den unge, der er hos os alle 10 måneder.
Herigennem bliver der for dem nemlig
lejlighed til at fuldføre den udvikling af
deres person, som efterskoleopholdet ikke
kan undgå at byde på.
På vej
Udvikling er netop et central ord på en
efterskole. Som jeg ovenfor har været
inde på, så skal skolen, ligesom de elever,
der befolker den, være i udvikling.
I talen den første aften til elevholdet
2003/04 sagde jeg, at de og deres forældre
skulle være forberedt på, at det barn
– altså hver enkelt elev – som begynder
som deltagere på et efterskolehold, ikke er
det samme som kommer hjem igen til juni
året efter.
Naturligvis vil eleverne altid være deres
forældres børn, men billedligt talt træder
eleverne i løbet af året på efterskolen ind
i en ny fase af deres liv. Det uundgåelige
vil ske. I årets løb sker det, at man
langsomt må give slip på noget af sig
selv og dermed langsomt opleve, at man i
forskellige situationer vil tænke og handle
anderledes, end man har gjort tidligere.
Med andre ord er der tale om udvikling
og det at være på vej i livet som unge
mennesker – på vej med en frihed, der
giver mulighed for at skabe sit eget liv.
En vedkommende verden
Ved personalets startarrangement forud
for skoleåret 2003/04 var der bl.a. besøg
af seminarielærer og tekstforfatter Jesper
Kallesøe fra Nørre Nissum Seminarium.
Han fortalte om sine sangtekster – en af
dem hedder ’Der fi ndes en frihed’ og er
skrevet til Nr. Nissum Seminariums 100
års jubilæum.
Selvom den egentlig er en lejlighedssang,
rækker strofernes tekst videre end som så
og fortæller, at livet kan være krævende,
udfordrende og i forandring – men netop
derfor også rigt. Sangen fortæller også, at
skal verden vindes, må man ikke glemme,
hvem man er, ligesom verden også
først må være vedkommende. Det kan
den blive i et efterskolefællesskab, når
man er åben for mulighederne, og lader
oplevelserne herfra få lov til at påvirke sit
liv og sine valg.
Derfor vil jeg med slutstrofen fra ’Der
fi ndes en frihed’ ønske god læselyst med
Hørby Ungdomsskoles årsskrift 2003.
Så lær da din tyngde at kende:
de andre din tid og dit sted!
Der fi ndes en verden at vinde,
men først må den komme dig ved
og blive din ven.
Elsker du den,
blir du fri som en sky,
der lytter til græsset,
- og skaber af glæde det ny!
Veninder allerede i de første dage
5

6
..det må I ikke..
Af Søren Winther Sørensen,
formand for Hørby Ungdomsskoles Bestyrelse
Straks når du læser denne overskrift,
vil du uvilkårlig reagere. Andre skal
så afgjort ikke bestemme, hvad jeg
må og ikke må. Naturligt nok, sådan
reagerer vi. Her ligesom andre steder
er det vigtigt for forståelsen, at få hele
sammenhængen med.
Fortsættelsen lyder: »…. hindre dem i«.
Ordene er hentet fra en af kirkeårets første
tekster nemlig fra Markus evangeliet
kapitel 10. De blev sagt af Jesus og de
blev sagt i vrede eller måske rettere i
indignation. Der var hos ham en berettiget
harme over, at selv hans egne disciple,
ikke alene stillede sig hindrende i vejen
for, at de små børn blev båret hen til
ham; men at disciplene også med trusler
forsøger at jage de voksne væk, der kun
ønskede det bedste, for de små børn, de
bar hen til Jesus.
Disciplene bliver irettesat med ordene:
»Den, der ikke modtager Guds rige
ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind
i det«. For yderligere at understrege at i
det spørgsmål, der tog hans allernærmeste
så grueligt fejl. Derfor »tog han dem i
favn, han lagde hænderne på dem og han
velsignede dem«.
Med disse handlinger understregede han,
at vi ikke skal gøre os fortjent til at komme
til ham; men blot komme som vi er.
Der var hindringer, som måtte ryddes af
vejen og det blev de ved Jesu handlinger.
Indignationen hos Jesus er forståelig.
Hans harme tager sit udgangspunkt i, at
dem, der tilsyneladende er stærke hindrer
dem, der er svagere, i at gøre det der er
rigtigt.
Reaktionen er forventelig. Disciplenes
handlemåde er ganske urimelige over for
»de små og svage«, som ikke selv kan
forsvare sig og argumentere mod det, der
ligner et overgreb. Derfor talte Jesus her
de svages sag.
Det gør han altid. Han har tid og tager sig
tid til at tage imod enhver, der kommer til
ham uden forbehold. Det er der virkelig
grund til at være taknemmelig for.
Det er også med udgangspunkt heri at vi
indtil nu og i fremtiden vil drive efterskole
i Hørby.
Der skal fra bestyrelsens side lyde en
STOR TAK til hele skolens personale,
under ledelse af forstander Mogens
Vestergård Pedersen og viceforstander
Ole Læborg, for den indsats I udøver
i dagligdagen. Alle medvirker I til, at
Hørby Ungdomsskole også i fremtiden er
et yderst attraktivt sted at være, hvad enten
man er elev eller ansat. TAK for jeres
fantastiske engagement – det smitter.

Til ALLE, hvad enten din tilknytning
til skolen er elev, forældre, medlem
af skolens bagland, altså alle der har
berøring med Hørby Ungdomsskole, skal
der lyde et godt nyt år.
Aftensang fra scenen i musikhuset
7

8
Årets udstillere
I foråret 2003 havde vi fornøjelsen af at
få lov til at udstille billeder af en gammel
elev Kirstine Møller Pedersen 1999/2000
og hendes veninde.
I efteråret har vi billeder udstillet af
Peter Ellestad, der her skriver lidt om
sig selv:
Billedet som medie har fulgt mig hele livet
dels som portrætfotograf, pressefotograf,
fotokunstner og sammen med børn som
pædagog og nu som billedkunstner med
maleriet og farvernes fabulerende udtryk.
Jeg slog mig ned i Vendsyssel, nær ved
Storskoven, i 1991 med landskaber uden
for mine vinduer som inspiration til bl.a.
mange af billederne jeg udstiller på Hørby
Ungdomsskole. En rejse til Andalusien
i Sydspanien i 1996 har også givet
anledning til lærreder og akvareller.
Senest har jeg taget hul på et nyt tema,
som næres af de psykologiske sider af
menneskets og kunstnerens liv og vilkår,
symbolske og allegoriske fortællinger der
afspejler det indre univers. Dette tema vil
jeg gerne vise jer ved en senere lejlighed.
Billedkunstner og tidligere HU-elev
Kirstine Møller Pedersen udstillede
sammen med en veninde i foråret 2003
på skolen
Jeg har bl.a. udstillet på skoler og i
virksomheder, i Hjallerup Kulturhus og
på Dronninglund Kunstcenter.
Landskab af billedkunstner Peter
Ellestad, der udstiller på skolen i
efteråret 2003

Jeg kan ikke tegne!
Af Mona Pedersen
Ordene »jeg kan ikke tegne« møder jeg
tit i forbindelse med mit fag på skolen.
Hvert år er der i den første time elever,
der melder ud med: »Jeg kan ikke tegne«.
Og mit svar er blevet: »jo det kan du det
kan vi alle, vi tegner bare forskelligt.
For at få mine elever til at slappe af i al
deres præstationsræs, og for at komme
til tegninger ad nye kanaler valgte jeg
derfor i år at tage udgangspunkt i det
eksperimenterende. Vi begyndte med
at lege og snakke om farverne, deres
indbyrdes forhold og de muligheder det
giver, at man ud fra de 3 grundfarver,
rød, gul og blå, kan blande ædle farver,
og at vi ved hjælp af sort og hvid kan give
farverne nuancer.
Det er blevet til et spændende forløb, hvor
vi har leget, arbejdet og eksperimenteret
for til sidst i grupper at arbejde med store
billeder, hvor man skulle blive enige om
farvevalg og komposition. Og hvor det
at tegne, ad bagveje, er kommet ind i
arbejdet - for at tegne er mange ting. I
skrivende stund er holdet begyndt med at
arbejde med tegning via små øvelser. Vi er
ved at få mærket os ind på maleriet og de
muligheder, de kan give.
For at gå til det mere konkrete: at tegne en
ting jeg holder af. Og forhåbentlig opdage
også årets billedkunstelever, at: »jo, jeg
kan tegne og jeg kan udvikle min egen
personlige stil«.
Ansigt tegnet med oliekridt på avispapir
af lærer Mona Pedersen
99

10
Unge og Kristendom eller
“fra mund til øre”
Af Tine Lindhardt, generalsekretær i Det danske Bibelselskab
Mange kender udtryk som »mund til
mund« og »mund til næse«. Det er
noget man hører om, når man skal lære,
hvordan man kan oplive og holde et
menneske i live.
Sammen med min niece og nevø har jeg
i aften set optakt til junior mgp – Melodi
Grand Prix for unge. Jeg følte mig uendeligt
gammel. Sproget, tonen, klipningen,
musikken var – ja, meget ungt. Hvor var
alvoren? Dybden? Debatterne om livsemner
og samfundsproblematikkerne? Alt det vi
gjorde i, dengang jeg var ung.
Programmet varede kun en halv time.
Bagefter så vi begyndelsen af ’Huset på
Christianshavn’. En klassiker, syntes jeg.
Børnene gik hurtigt. Og da vi kom dertil,
hvor Meyer, Olsen og Emma i kor sang
klagesang over nutidens unge og med
vemod erindrede deres egen ungdomstid og
dyderne og alt det – så gik jeg også.
Det er altså for nemt. For nemt som
midaldrende at sidde vel tilbagelænet i
sin sofa og skælde ud på alle de unge, der
ingenting ved og ingenting kan og ingenting
vil.
For det første er det ikke sandt. For det
andet: Hvis det var sandt, så må man vel
stille spørgsmålet: hvorfor er det sådan?
Og da kommer man som midaldrende
forældregeneration næppe udenom at se sig
selv kritisk i spejlet og gribe i egen barm.
For de unge er jo ikke kun børn af deres tid.
De er først og fremmest børn af os, deres
forældre.
Det er det samme, når det gælder unge og
kristendom.
Det er uhyre nemt at sige: Det er for galt. De
unges uvidenhed om bibel og kristendom
er stort set uden huller. Det er også skolens
skyld. Og kirkens. Og tidens.
Hvilket sikkert alt sammen er sandt.
Men først og fremmest bærer vi vel selv
et ansvar. Vi - de unges forældre og måske
deres bedsteforældre. Måske har vi troet, at
det med kristentro og bibel siger sig selv.
Det gør det ikke. Det må siges, af nogen.
Det må gives videre. Fra mund til øre.
Mange kender udtryk som »mund til mund«
og »mund til næse«. Det er noget man hører
om, når man skal lære, hvordan man kan
oplive og holde et menneske i live.
Hvis man skal holde ord og fortællinger og
et budskab levende, skal man bruge »mund
til øre«. Det er i hvert fald én af måderne
man kan gøre det på, og en god måde, synes
jeg.
For i »mund til øre« - tanken ligger jo, at
der skal være en mund. Der skal være en
person. Et menneske, som vil sige noget, og
som derfor åbner munden og står inde for
det, som siges og som siger det, ind i et øre.
Øret er én af de bedste kanaler hvis man
ønsker at gøre indtryk på mennesker. Det,
som høres, går til hjertet. Ja, noget går

selvfølgeligt også ind af det ene øre og
ud af det andet. Men hvis det er vigtigt,
det man vil sige. Hvis man åbner munden
og fortæller det, fordi det betyder noget
for én, så løber det ind gennem øret, rører
hjertet og griber forstanden. Sådan er det
i hvert fald tiest.
Fra mund til øre.
Derfor gælder det om at åbne munden
og fortælle. Det gælder om at give dét
videre, som man selv synes er vigtigt og
som man selv lever sit liv på.
Troen. Lyset som mørket ikke kan få bugt
med. Kærligheden som tåler alt, tror alt,
håber alt, udholder alt. Livet, som er så
levende, at det ikke kan dø, men rejser sig
af døde. Budskabet om Gud og Hans søn
Jesus Kristus og den hellige ånd.
Det skal høres, dette budskab. Fordi vi
bliver fattigere uden. Vi har brug for
Bibelens ord og fortællinger, fordi det er
fortællinger, der kaster lys over os. Det er
fortællinger, vi kan se os selv i lyset af.
Se os selv som vi er – i selverkendelsens
skarpe lys. Se rynker og forfald, ridser og
skarpe hjørner, mistro og misundelse.
Men vi kan også altid se noget mere. Det
er netop det forunderlige ved de bibelske
fortællinger. At vi ikke bare ser os selv,
men får lov at se os selv i kærlighedens
lys. Hvilket vil sige: at se os selv som set
på med kærlighedens øjne.
Sådan set - kan man leve.
Men det skal altså siges. Det skal
fortælles, at det er sådan Gud ser på os,
med kærlighedens øjne, og at det er i det
lys, vi kan leve og være til.
Dét skal gives videre. Fra mund til øre.
God fornøjelse.
Afslapning i sensommersol
11

12
Hørby Ungdomsskole
- Nordjyllands bedste spillested
Af musiker Henrik Engqvist
Gennem de sidste mange år, har jeg
nydt godt af et frugtbart og givende
samarbejde med Hørby Ungdomsskole.
Skolen besidder nogle unikke kvaliteter
som gør stedet til en ren legeplads for
professionelle musikere.
Jeg har gennem årene optrådt på Hørby
Ungdomsskole i mange forskellige
sammenhænge, bl.a. Trio Larockazz,
DR pigekor, Finn Ziegler og »Engqvist
Orkester« Aske Jacoby…….Ja, samarbejdet
har endog gjort, at nogle af verdens
bedste musikere har været omkring den
Nordjyske muld. Mit orkester bragte
David Garfield fra USA til Danmark for
at turnere med ham. Jeg nævnte projektet
for Ole Læborg. Han var ikke i tvivl om
at projektet skulle omkring Hørby……
….Og ganske rigtigt, - hvis man vil, - så
kan man.
Musikalsk opdragelse
Jeg vil betegne HU`s åbne arme og døre
for os musikere som en utrolig kvalitet
for lokalområdet og Sæby Kommune,
som jo desværre ikke bidrager det store
til de fastboende musikere. HU har givet
den »smalle« musik mulighed for at blive
eksponeret over for de unge. Det sker i
en tid, hvor medierne pumper vores unge
til med at være »Stjerne for én aften« og
»Popstar«…..
Nej, det handler om at vise de unge, at der
altså findes rigtige musikere med stolthed
for deres håndværk, som har kæmpet sig
frem og slidt for at opnå et fornemt niveau.
Med andre ord er HU med til at give deres
unge en sund musikalsk opdragelse!
Et spillejob på Hørby giver musikerne
og artisterne den nødvendige ro og gode
atmosfære, hvilket gør at både publikum og
den optrædende får en optimal aften. Altid
et smil, søde mennesker og goodwill.
Spil dansk dag
Projektet vi i efteråret 2003 har samarbejdet,
har været den faste tradition KODA
har arrangeret »Spil Dansk Dag«, som i
korte træk handler om, at man én dag om
året kun spiller musik der er komponeret
af danske kunstnere. »Engqvist Orkester«
optrådte denne aften med sangeren Martin
Preisler. Musikken denne aften var en
cocktail af Danske numre komponeret og
arrangeret af keyboardspilleren i orkestret,
Jens Nørholm. Der blev også præsenteret
kendte numre fra den Danske sangskat
fortolket og arrangeret af Nørholm og
orkestret.
Ud over den faste »Engqvist Orkester«
konstellation spillede den kendte guitarist
Uffe Steen med som gæstemusiker. Om
ham udtalte guitarhelten Scott Henderson
USA til Guitar magasinet »Guitarplayer«:
»He is the worlds best blues guitar player
!!!«. »Engqvist Orkester« krydrede selv-

følgelig aftenen med et par af deres egne
numre.
Dette projekt var endnu engang et bevis
på HU`s goodwill og nytænkende form.
Jeg tror ikke, at der fi ndes et arrangement
HU ikke kan danne ramme om og kan kun
sige stort HURRA for HU, som gennem
deres sparring med os musikere gør
skolen til et super interessant sted både for
deres unge og lokalområdet, som tiltrængt
bliver peppet op på den kulturelle side.
Man kan med god samvittighed
proklamere HU som det bedste spillested
i Nordjylland.
Mere info om orkestret her:
www.engqvistorkester.dk
Henrik Engqvist på trommer
13

14
Hvorfor ændre på den
pædagogiske praksis?
Af viceforstander Ole Læborg
På Hørby Ungdomsskole har vi fra
dette skoleårs start taget hul på en ny
pædagogisk praksis.
En praksis, der har været undervejs
gennem de sidste 4–5 år, har nu
antaget så meget form og indhold, at
vi har fundet det bæredygtigt at starte
med denne praksis i såvel det daglige
pædagogiske arbejde lærer og elever i
mellem som i det daglige samarbejde
lærerne i mellem.
Måske lyder det lidt fl ot, men hvad betyder
det her med en »ændret pædagogisk
praksis«? - og hvorfor denne forandring?
Gik det egentlig ikke meget godt?
Det moderne
Tidens adelsmærke er kulturel frisættelse
af mennesket, forstået således, at
overleverede normer og ideer er mere
eller mindre værdiløse. Væk med tidligere
snærende bånd i form af gamle normer og
støvede konventioner. Vi »skaber os«
selv, hvem/hvad skal jeg være i dag.
Typisk opleves dette, som om der bare
er så mange uanede muligheder, så det er
bare om at komme i gang med at foretage
nogle kvalifi cerede valg. Et forhold der
dog er væsentlig anderledes end for bare
20 år siden.
Som ung præges man på den ene side af
og viderefører de værdier og livsmønstre,
man er vokset op med. Og på den anden
side får man at vide, man skal træffe
sine egne valg og gå egne veje i sit eget
livsprojekt. Disse valg er belagt med visse
risici, for man kan jo vælge forkert. Og
hvad gør man så, når alle andre har travlt
med lige netop deres eget livsprojekt? Her
er en blandt mange grunde til at se kritisk
på, hvorledes skolen søger at kvalifi cere
unge til dette liv. For vigtigt er det, at
unge kan lære at orientere sig og leve i en
»aftraditionaliseret og værdirelativeret«
verden.
For at kunne opfylde denne samfunds- og
undervisningsmæssige forpligtigelse, er
det selvsagt ikke nok med jeopardyviden
eller fl ere timer i dansk og matematik.
Det løser i øvrigt heller ikke nogle af
de unges føromtalte problemer. I langt
højere grad vil et ændret syn på tilgangen
til undervisning i det hele taget, måske
være et ganske godt sted at starte lidt
nytænkning.
Det kan i en sådan forbindelse være
ganske kvalifi cerende at arbejde med
meningstydninger, prøve at forstå og
mærke sig selv, at fi nde holdninger og
begrundelser. Kort sagt at blive klogere på
sig selv og den verden man er sat i.
Det store problem i den forbindelse
er, den dobbelthed der er i, at det kun
er en kulturel og bevidsthedsmæssig

frisættelse, fra de materielle uligheder og
lovmæssigheder. Til eksempel er der ikke
rokket særlig meget ved den sociale arv,
hvorfor vi kan ende op med at fl ere og
fl ere ikke klarer »kravet om« at blive en
succes og derfor ender i en marginaliseret
rolle.
Som antydet har skolen et pædagogisk
efterslæb at gøre op med. Den viden
i form af pensum vi mener vore unge
bør lære, er for det meste hentet i, hvad
vi som voksne fandt vigtigt, da vi gik i
skole. Men som tidligere omtalt er der vel
heller ingen, der vil modstride at verden
Cirkusscene fra musicalen “Elvira” - foråret 2003
er ganske anderledes skruet sammen
end da. Det højteknologiske samfund
har gjort begreber som kommunikation,
viden, omstillingsparathed til mantra for
hvad og hvem der fi nder vejen frem til det
gode liv.
Hvis vi vil, kan vi faktisk i skoleverdenen
forudsige, hvem der lykkes, og hvem der
ikke gør. Hvis vi ser på hvem, der vil få
succes i skolen, og hvem der ikke vil få
det. Men nu er det jo bare således, at vi
alle kender de første 10 eksempler fra
vores egen skolegang på kammerater,
der ikke klarede sig særlig godt i skolen,
men som efter skolegangen fi k mulighed
for at udnytte deres kompetencer i
sammenhænge, hvor de blev forstået,
og som følge siden har fået et godt og
indholdsrigt liv.
Intelligens
Hvordan kan det nu hænge sammen?
Hvorfor opdagede man ikke disse
kompetencer i skolen?
Den amerikanske neurolog og psykolog
Howard Gardner er en af ophavsmændene
til et ændret syn på hvad intelligens er.
Grunden til, at et ændret syn på hvad
intelligens bliver af betydning, skyldes
den enkle ting, at det vi i skolen måler
15

16
Teamwork i engelsktimen
elevernes succes på, er forankret i et syn
på intelligens, der siger, at der fi ndes en
generel styrende faktor, som er medfødt,
konstant og målbar. Denne måles i IK,
og det, der måles, er hovedsageligt af
sproglig, logisk matematisk karakter.
Det er bl.a. denne form for testning, der
sender børn til specialundervisning. Men
hvad med mennesker som Niels Bohr,
Albert Einstein, Churchill, Leonardo
daVinci, Mozart og titusindvis af andre
mennesker, som har haft stor indfl ydelse
på andre menneskers liv? De havde alle
store problemer med deres respektive
skolegang. Mange af dem ville ganske
givet heller ikke have kunnet passere
en sådan test, men ikke desto mindre
indeholdt de alle noget af meget stor
betydning. Gardner har indset denne
inkonsekvens og postulerer derfor, at der
ikke kun fi ndes én intelligens men mange
intelligenser.
Vi er alle begavede, men på hver vores
måde. At sætte mennesker i bås som
værende begavede og ubegavede er
aldeles ubegavet. Gardner har indtil
videre kortlagt 8 intelligenser og en 9. er
på vej: Sproglig intelligens - Matematisk-
Logisk intelligens - Musikalsk intelligens
- Visuel intelligens - Rumlig intelligens
- Intepersonel intelligens - Intrapersonel
intelligens - Naturalistisk intelligens -
(eksistentiel intelligens).
Gardners forskning har ledt til den
konklusion, at de fl este af os kan udvikle
alle intelligenserne til et rimeligt niveau,
som er acceptabelt for den omgivende
kultur. Men det væsentligste i pædagogisk
sammenhæng er den konstatering,
at selvom vi alle er udstyret med de
nævnte intelligenser, så har vi alle vores
foretrukne måde at lære på! En banal
konstatering, men ikke desto mindre
temmelig udslagsgivende for succes eller
fi asko, når nu man skal bruge disse ord.
Undervisning
Når traditionel uddannelse, med
traditionelle undervisere, kun baserer
deres undervisning på traditionelle
intelligensområder – den sproglige og
logisk/matematiske – så er der nogle,
der kommer i klemme, eksempelvis
fremtidige »Einsteiner« og »Mozarter«.
Der fi ndes som nævnt tusindvis af børn og
unge, der har det, som disse berømtheder
havde det, som ikke får udnyttet deres
resurser. Det kan vel kaldes mislykket
skolegang? De, som ikke kan tilpasse sig,
er besværlige og bliver urostiftere eller
skal have specialforanstaltninger som 80
% af lærerens tid går med, og derfor lærer
børnene ikke noget i skolen, og vi læser
siden hen i aviserne, at undersøgelser
ganske rigtigt fortæller, at danske børn
hverken kan skrive, læse, regne eller ved
hvor Nakskov er.
Men vi må jo lige tilbage og refl ektere
over, hvad det er børn og unge skal lære

i skolen? Skal de være kvalifi cerede til at
leve i et pluralistisk højmoderne samfund,
nytter det jo ikke at vi underviser dem i
at betjene en dampmaskine, når det er
højteknologisk viden og kommunikation
i et globaliseret samfund, der står på
dagsordenen.
To meget vigtige kompetencer at udvikle,
er den intra- og interpersonelle intelligens.
Disse kompetenceområder er vigtige for
at kunne begå sig i et komplekst samfund.
Har man det ikke godt med sig selv og
sine omgivelser, lykkes skolegangen
heller ikke.
Læring og dannelse
Læring er at bevæge sig mellem det
ukendte og det kendte. Læring indebærer,
at selvfølgeligheder brydes og nye opstår.
Det er også det, dannelse handler om.
Dannelse er at tolke og fi nde mening i
det nye og ukendte, med udgangspunkt i
det kendte og hjemlige, dannelse sker så
længe mennesket lever og i alle aldre. Der
af følger begrebet livslang læring og en
kvalifi cering til aktivt at tage hånd om sin
egen tilværelse. Dette kan dog kun lykkes
med hjælp fra såkaldte autentiske voksne
og idealiserbare rollemodeller, hvad enten
man er lærer eller forælder.
Vi vil med den ændrede pædagogiske
praksis søge at støtte udviklingen af
fl eksible, kompetence fyldte og fagligt
fokuserede unge, sådan som der rejses
krav om fra regeringens og samfundets
side, selvom signalerne oftest sendes med
stor selvmodsigelse og inkonsekvens.
Vores skoleform er allerede forberedt
på denne pædagogiske praksis, og i
virkeligheden har den foregået i mange
år, måske har det oven i købet været en
af de ubevidste årsager til efterskolens
succes. Det, det handler om er at ændre
Opvarmning inden fodboldtræning
sin tankegang, og derved bevidstgøre sin
praksis og dennes teoretiske forankring,
for at kunne optimere undervisning og
læringen.
Det gør vi på Hørby
Vi har på Hørby Ungdomsskole ændret
den gamle klassestruktur. Der fi ndes tre
hold, to på 40 elever og et på 60 elever,
hvortil der er knyttet team af lærere og
teams af de respektive faglærere.
Skemaet er brudt op med større grad af
frihed og fl eksibilitet for øje, således at
17

18
man eksempelvis har større mulighed for
at tilrettelægge tværfaglige læringsforløb,
når dette findes relevant.
Hvornår, kære læser, er du i øvrigt sidst
blevet afkrævet en analyse af en dansk
novelle? Hvorimod man ved en sproglig
analyse af den eksistentielle tilgang til
de interpersonelle relationer i en teksts
persongalleri, vil få åbnet en righoldig
kilde til forståelse af sig selv og ens
samtid. En sådan tekstgennemgang er
undervisning med forståelse, der kan
gribe dybt og kvalificerende ind i den
enkeltes liv, der kan danne grundlag for
livslang læring.
Eleverne begynder med, at finde deres
egne profiler for, hvorledes netop deres
intelligensområder er sat sammen. Derved
finder de ud af, hvor de har deres
styrkesider, for igennem dem at kunne
højne de områder, hvor man har det lidt
vanskeligere. Dernæst finder man frem til
hvilken læringsstil, der passer en bedst.
Sammen med tre andre med samme læringsstil,
udgør man således ens base.
I denne lille gruppe øves ansvarlighed
for egen læring i et overskueligt miljø.
Opstår der situationer, hvor det for nogle
er nødvendigt for en anden tilgang til
stoffet eller blot lidt mere tid, er der altid
mulighed for dette, fordi der kan være 2
lærere til rådighed. Dermed er det også
muligt at udnytte lærerresurserne bedst
muligt.
Man kan altid som lærer komme til at
undervise i det, man brænder for, hvilket
er den første og vigtigste faciliterende
egenskab i et læringsmiljø for at skabe et
godt engagement med stor motivation.
Vi kan mærke eleverne trives med den
nye praksis, men de ville ikke trives
med det, hvis det ikke var for et utroligt
engageret og motiveret lærerkollegium,
der slet ikke kan lade eleverne være
gennem en udfordrende og naturlig autoritet,
et smittende engagement og en
naturlig entusiasme. Egenskaber der
har sit udgangspunkt i, at man har fået
fornyet psykologisk ilt ved at turde kaste
sig ud i det nye og ukendte, men samtidig
med en sikker forvisning om, at man har
hinanden, og at man således kan klare
udfordringerne.

Fortællingens muligheder
Af sognepræst Lars Tjalve, Asminderød
Mange dyr taler. Chimpanser kan lære
at skrive på computer og betjene sig af
et udmærket engelsk. Men fortælle? Det
kan kun mennesker.
Man kunne vove den påstand: fortællingen
gør os til mennesker. I kraft af fortællingen
fi ndes der erindringer. Først når vi kan
fortælle om det, vi har oplevet, bliver
det erindringer eller erfaringer. I kraft
af fortællingen fi ndes der forventninger
og håb. For først når vi kan fortælle om
det, vi håber, får håbet indhold og konkret
skikkelse.
Derfor er fortællingen vigtig. Det er
vigtigt, at vi lærer at fortælle for hinanden
– og så også giver os tid til at lytte til
hinanden. Jo mere vi er i stand til at bruge
sproget, jo fastere bliver vores greb om
virkeligheden.
Derfor skal forældre fortælle for deres
børn. Derfor skal venner fortælle for
hinanden. For på den måde giver vi et
andet menneske adgang til vores liv.
Hvad gør man, når man er forelsket? Ind
imellem de mange »jeg elsker dig«
fortæller man – om sig selv, om sine
Bogens uge med et væld af læsemuligheder
19

20
håb og forventninger. Man giver den
anden adgang til sit liv – og former ved
fortællingens hjælp den – måske – fælles
fremtid.
Og så går vi på opdagelse i fortællingerne.
Man kan nyde James Bond for antallet af
special effects. Matrix-fi lmene ligesådan.
Men det er sløje fortællinger. Men tag
Ringenes Herre eller Harry Potter? Det
er – også på fi lm – gode fortællinger,
som ikke bare imponerer. De åbner en
verden, som man kan gå på opdagelse i.
Når man så vender tilbage fra sin rejse
i fortællingens verden, er man blevet
klogere.
I den slags fortællinger kan man spejle
sig og få øje på noget ved sig selv og ens
egen verden, som man ikke ser, hvis man
bare bruger et almindeligt spejl. Hvorfor
er mange menneskers liv så ufattelig
kedeligt? Det får man mere end et glimt
af ved at opleve mugglerne i Harry Potter.
Hvorfor er det nødvendigt at bekæmpe det
onde? Fordi ellers bliver man selv en del
af det, fortæller Tolkien i Ringenes Herre.
Og man behøver bare at have oplevet
forskellen på de to troldmænd Saruman
og Gandalf for at vide, at det er rigtigt.
Tolkiens gode ven, den også fremragende
fortæller C.S. Lewis, skrev om Ringenes
Herre, at den slags fortællinger ikke bare
er kommentarer til livet men en udvidelse
af det. I de fantastiske fortællinger bliver
Klassikere
selve livet større. Derfor er fortællingen
vigtig. Den er den væsentligste mulighed
for at få noget ud af livet!

Fokus på naturvidenhedskaben
Af Bjørn Bjørnskov
I de senere år, har vi gang på gang hørt fra
universiteter og regeringen, at samfundet
må imødese en stor mangel på dygtige
folk inden for det naturvidenskabelige
område. Der er ganske simpelt alt for få
af de unge, som fi nder det tillokkende at
tage en uddannelse som f.eks. ingeniør
eller geolog.
Fra mange steder bliver folkeskolen
nævnt som den skyldige, idet skolen får
skyld for at have forsømt bl.a. faget fysik/
kemi, således at de unges interesse ikke
vækkes for disse fag. Denne udvikling
er naturligvis uholdbar, og her på Hørby
Ungdomsskole har vi besluttet at gøre
noget ved sagen.
Ny undervisningsform
I øjeblikket er vi i fuld gang med en
fundamental omstrukturering af vores
undervisning i fysik/kemi, således at vi
i langt højere grad inddrager eleverne
aktivt i den egentlige undervisning og
i fagets mange aspekter. Gennem dette
arbejde, har vi oplevet en langt højere
interesse og motivation hos eleverne – og
hos lærerne for den sags skyld.
Rent praktisk foregår det på den måde, at
vi tre fysiklærere på én gang underviser
alle 104 fysikelever. En ugentlig time
er en fællestime for alle elever med
forelæsninger, fi lm, fællesforsøg, og
hvad der ellers kan være af interesse.
Derudover gennemgår de enkelte lærere
nogle af fagets grundområder for mindre
grupper af elever, som vælger områder
efter interesse og niveau.
Samarbejde med universitet
Som noget helt nyt, og så vidt vi ved,
som den første efterskole i landet, har
vi indgået et samarbejde med Aalborg
Universitet – en form for brobygning.
Nogle studerende fra universitetet vil i
årets løb medvirke som undervisere og
vejledere for vore elever. Et samarbejde vi
forventer os meget af.
Alt i alt må man sige, at vi på Hørby
Ungdomsskole er gået foran med en
ny udvikling, som meget gerne skulle
resultere i en større interesse for det
naturvidenskabelige – til gavn for de unge
selv og for samfundet som helhed.
Skoleårets første fysikforsøg
21

22
IT-undervisningens infrastruktur
Af Hans Bilde Jacobsen
For år tilbage var der en joke, der lød:
»Det er menneskeligt at fejle – det store
sammenbrud kræver en computer«.
Jeg tror, alle der har med IT at gøre i deres
dagligdag har været ude for, at man har
ønsket alt, hvad der er elektrisk hen hvor
peberet gror. Omvendt tror jeg ikke, der
er mange, der ikke kan se, at IT rummer
et hav af muligheder – og da specielt når
man arbejder med undervisning af unge
og voksne.
Intranet
På Hørby Ungdomsskole, er vi også i fuld
gang med at udbygge vores muligheder
på den elektroniske front. Sidste år fi k vi
bevilget nogle penge fra Undervisningsministeriets
puljemidler, hvilket satte os
i stand til at investere i et Intranet. Dette
Intranet er delt i to, dels et Intranet som
kun personalet har adgang til (Lærerintra),
og dels et Intranet som lærere og elever
er fælles om (Elevintra).
Lærerintra er en uvurderlig hjælp i
forbindelse med vores nye klassestruktur,
hvor behovet for at holde
møder og informere hinanden vokser
og hvor skemafolkene kæmper en brav
kamp for at tilgodese de forskellige
teams ønsker om mødetimer.
Planlægningsværktøj
På Intranettet er der mulighed for at
sende beskeder til sine kolleger, der er
mulighed for at lave fællesmapper, hvor
man selv kan bestemme, hvem der skal
have adgang, således at man kan komme
med forslag til indholdet i et forløb,
så kolleger der arbejder på samme
forløb, kan læse, skrive til, redigere og
kommentere på stoffet således, at man
til sidst har et fælles tilrettelagt forløb.
Ligeledes er der en opslagstavle, hvor
Flere og fl ere bruger computeren ved
løsning af skoleopgaver

man kan skrive beskeder, oplysninger eller
efterlysninger, en aktivitetskalender hvor
man kan søge på dage og begivenheder,
der er mulighed for at reservere lokaler
eller videoapparater.
Såvel Lærerintra som Elevintra er tilgængeligt
fra hvilken som helst computer, der
er på Internettet.
Kommunikation mellem elev og lærer
Elevintra rummer et hav af pædagogiske
muligheder. Der er mulighed for at lave
webaviser og lade de andre læse dem. Der
er mulighed for at gemme dokumenter og
så bestemme hvem der må åbne dem. Det
kunne f.eks. være den tyske stil der blev
lagt i en mappe på Intranettet således, at
tysklæreren hjemme fra sin egen computer
ville være i stand til at læse og kommentere
den, uden at den på noget tidspunkt havde
været printet ud. Det kunne også være at
man i et projektforløb var gået i stå, og
havde brug for vejledning. Så ville man
ligeledes kunne lægge en skriveprøve i en
mappe, og så ville vejlederen kunne læse
og kommentere inden man fortsatte med
at skrive.
Det eneste problem der er med Elevintra
er, at hvis vi skulle udnytte alle de
muligheder der er, ville det kræve at vi
fi k mange fl ere computere med adgang til
Internettet, og det er en meget bekostelig
affære. Derfor er vi i tiden i gang med at
undersøge muligheden for at få et trådløst
netværk, således at eleverne kunne koble
deres egen computer til Internettet, og
dermed få adgang til Elevintra.
Der er masser af muligheder, der bliver
fl ere og fl ere for hver dag der går, og det
er en spændende legeplads, men også et
sted hvor man skal prioritere og lægge
strategier for at få pengene til at slå til – så
det gør vi så!
Surf på nettet
23

24
Den 7. sans
Af Niels Krøjgaard
I Danmark har der de senere år været
kraftig fokus på uforklarlige fænomener.
TV har været en væsentlig bidragsyder
med fantastiske historier – hovedsagligt
med udgangspunkt i programmer
som »Åndernes Magt«, »Klarsyn«,
»Troldmandsskolen«, »På Rejse Med
Sjælen« m.v.. Det overnaturlige er
efterhånden blevet helt naturligt!
I snart 10 år har jeg holdt foredrag om
okkulte og uforklarlige fænomener, set
fra en mere nysgerrig og kritisk vinkel,
og jeg har inden for de sidste par år
oplevet et skred i folks opfattelse af disse
fænomener. Den naturlige skepsis er i
mange tilfælde mangelfuld, i nogle tilfælde
ikke eksisterende. Ganske almindelige
mennesker, som før måtte betragtes som
værende i besiddelse af en »sund fornuft«
overbevises nu – uden kritisk stillingtagen
– om ægtheden af clairvoyance, healing,
jordstråler, astrologi m.v.. De stærke
visuelle effekter man oplever på tv
– glasborde som springer, medier som
tilsyneladende kommer i kontakt med
ånder m.v. – er gået rent ind hos familien
Danmark.
Men udviklingen er farlig. Udsendelserne
har stået næsten uimodsagte, og den
kraftige holdningsmæssige ensretning
har i nogen grad fjernet nuancerne i
diskussionen om, at »der fi ndes mere
mellem himmel og jord«.
Jagten på seertal
Jeg har arbejdet sammen med fl ere af de
toneangivende personer, som står bag tvprogrammer
som »Åndernes Magt« og
»Klarsyn«. Med dette samarbejde har jeg
fået en indsigt i, hvad det er for programmer
tv-stationerne efterspørger, og hvordan
denne efterspørgsel påvirker selskaberne
som producerer programmerne. Der
danner sig nemlig et klart billede af
de ansvarshavende redaktører fra de
forskellige tv-stationer. Redaktørerne er
tydeligvis uden interesse i tro, følelser,
virkelighed eller manipulation. Det eneste
som tæller er – seertal. Det påvirker
naturligvis de fi lmproduktionsselskaber,
som føder idéerne til programmerne. De
forholder sig ikke selvkritisk til emnerne
og ej heller til konsekvensen af det de
sætter i gang.
Vær kritisk
Spørgsmålet er så, om hele generationen
er blevet så kraftigt mediemanipuleret,
at når snakken går på det overnaturlige,
så er den sunde fornuft gået fl øjten. Det
er svært at sige – blot er det vigtigt at
være opmærksom på udviklingen. Når
almindelige menneskers umiddelbare
forklaring på disse fænomener er – at
der MÅ være mere mellem himmel og

jord – så er vi nået derhen hvor man som
forælder, lærer og ikke mindst samfund
får behov for at fokusere på den 7. sans
– den kritiske sans!
Fordi man er kritisk, betyder det
naturligvis ikke at man som udgangspunkt
afviser alt. Blot er man opmærksom på, at
vi som mennesker er letpåvirkelige, og
at det ikke er alle personer inden for det
overnaturlige som er lige etiske i deres
handlinger.
Derfor er det vigtigt at lade tvivlen råde,
og nysgerrigheden være den drivende
kraft. Tvivl og nysgerrighed er nemlig
to meget vigtige egenskaber, der gør det
svært for vores omgivelser at manipulere
med os – det være sig af chefen,
politikere, tv eller .... folk med påståede
overnaturlige evner.
Fakta om Niels Krøjgaard
Niels Krøjgaard er en af Danmarks mest benyttede foredragsholdere
om okkulte fænomener, og samtidigt er han
tryllekunstneren som i DR1 dokumentaren »Forført« afslørede
den indiske guru Sai Babas evner som snyd.
Han var én af idémændene bag DR1 dokumentarserien
»Fornemmelse for snyd« – hvor han også medvirkede i
programmerne, og har desuden medvirket i tv-programmet
»Klarsyn Special« hvor tv-folkene bag »Åndernes Magt« og
»Klarsyn« sammen med Niels Krøjgaard forholdt sig selvkritisk
til fænomenerne.
Niels Krøjgaard er desuden medforfatter på »Politikens bog om
det alternative – En håndbog om mystik og videnskab«.
25

26
Jane Hellberg
Ny lærer på Hørby
En nyansat kom til skolen ved
begyndelsen af skoleåret 2003/04. Det
var Jane Hellberg fra Vrå, der her
fortæller lidt om sig selv.
Jeg er uddannet lærer fra Hjørring
Seminarium i 1994. Det meste af min tid
som lærer har jeg tilbragt på Torslev Skole,
hvor jeg hovedsageligt har undervist
i engelsk og dansk i overbygningen.
Desuden har jeg i de seneste år uddannet
mig til skole- og ungdomsvejleder.
Efter otte år på samme sted var det tid
til at søge nye udfordringer. Da Hørby
Ungdomsskole søgte en dansk– og
engelsklærer, var jeg klar over, at dette
kunne være den udfordring, jeg søgte.
Mine forestillinger om Hørby Ungdomsskole
var, at det er en skole med høj
kvalitet såvel på det sociale som på det
faglige område.
Jeg var heldig at få stillingen – og oven i
købet så heldig, at jeg kunne få lov til at
fortsætte med at virke som skolevejleder
– en del af lærerjobbet, som jeg sætter stor
pris på.
Der er nu gået knap fi re måneder, og
jeg kan se tilbage på en travl periode
med masser af nye indtryk. En periode,
hvor jeg af og til har følt mig som helt
nyuddannet igen. Det gælder f.eks., når
jeg har skullet spørge mig frem igen og
igen »Hvornår er det nu, at eleverne skal
være i seng? Må eleverne have lov til?...«,
osv. Men, som det er kendetegnende for
ånden på Hørby Ungdomsskole, så er der
ingen dumme spørgsmål, og hjælpen er
altid let at fi nde.
Og denne positive ånd går igen i alle
sammenhænge på skolen og er med til
at skabe det nære og gode forhold til
eleverne, som for mig er brændstoffet i en
travl lærerhverdag.
Jeg er nu ved at have vænnet mig til at få
efterskolelivet til at passe sammen med
privatlivet. Her bor jeg i Vrå sammen
med min mand Henrik, som også er lærer,
og min seksårige søn Emil. Desuden
har Henrik to drenge – Benjamin og
Sebastian, som vi heldigvis også ofte har
i huset.
Jeg vil runde af med at konstatere, at mine
forestillinger om skolen i høj grad stemte
overens med virkeligheden, og at jeg
glæder mig til nye udfordringer på Hørby
Ungdomsskole i fremtiden!

Efterskoleforeningen får nyt logo
Af Sune Kobberø; informationskonsulent i Efterskoleforeningen
Foreningen af Frie Ungdoms- &
Efterskoler har skiftet navn og skal
fremover kaldes Efterskoleforeningen.
Derfor har en arbejdsgruppe under
foreningens informationsenhed arbejdet
med, hvordan dette nye navn skal komme
til udtryk i foreningens designlinie.
Tidligere har der været et ønske om en
fælles grafisk identitet for tryksager
og brevpapir med foreningen og
Efterskolernes Sekretariat som afsender.
Navneforandringen blev den konkrete
anledning til at tage hul på opgaven.
Opgaven bestod i at udarbejde
designretningslinier for foreningens
brevpapir, PR-materiale og andre
tryksager, samt udarbejde et nyt design
for skoleformens logo og navnetræk.
Værdier i hverdagen
Det har været et krav til det nye logo, at
sloganet »værdier i hverdagen« grafisk
kan indarbejdes. Samtidig har det været et
ønske at forenkle logoet til et billedsprog,
hvor detaljerne ikke går tabt, selvom
logoet gengives i lille format.
Arbejdsgruppen har i samarbejde med
Kühnel Design forsøgt at indkredse
centrale signaler i det nye design.
Vi har ønsket at designet skulle signalere
følgende vekselvirkninger:
- kvalificering – dannelse
- faglighed – livsudfoldelse
Efterskolernes nye logo
- barndom – voksenliv
- individualisering–samvær i
forpligtende fællesskab.
Det nye logo er nu foreløbigt præsenteret
i forbindelse med Efterskolernes Dag i
september, og når arbejdsgruppen skal
sætte ord på signalerne i det, bliver det til:
Individualitet, fællesskab, mangfoldighed,
boglighed, kreativitet, bevægelse,
livsglæde… Tradition og fornyelse. Kort
sagt »Værdier i hverdagen«!
27

28
Året der gik
Musical i manégen
For musikholdet var foråret 2003 ingen
undtagelse. Der skulle naturligvis laves
musical i emneugen et par uger før Påske.
Forestillingen havde de helt store følelser
på plakaten – intet mindre end den ægte
og betingelsesløse kærlighed.
Med titlen ’Elvira’ havde eleverne den
opgave at give deres fortolkning af
historien om Sixten Sparre og Elvira
Madigan. Han er greve og løjtnant i
den svenske hær, men arveløs, hvis han
ikke gør militær karriere. Hun er yndig
cirkusprinsesse med kunstnernavnet
’Nordens Isblomst’.
I musicalen møder de to hinanden under
en cirkusforestilling og selv om der er tale
om kærlighed ved første blik, er forholdet
mellem dem umuligt. Forestillingen igennem
følger man deres kvaler og musicalen
slutter med parrets fl ugt til Tåsinge, hvor
det i HU-elevernes udgave af historien
står hen i det uvisse, hvad der sker.
Dette års musical involverede også
publikum. I den cirkusscene, der var en
del af forestillingen udvikles en slags
totalteater, når cirkusartisterne stormer
rundt blandt publikum, som er ved at
vride nakken af led for at få alle indtryk
med.
Traditionen tro var alt til musicalen
produceret af folk fra skolen. Rammerne
var sat af lærere, mens eleverne gav
forestillingen liv, lys og lyd gennem deres
medvirken.
Af Mogens Vestergård Pedersen
Første møde mellen Elvira Madigan og Sixten Sparre

Volley ude og hjemme
Volley er et populært valgfag for mange
elever og skolen kunne ved Nordjyske
Mesterskaber i Volley for Efterskoler i
det tidlige forår 2003 deltage med både et
drenge- og pigehold i såvel A-række som
B-række.
Fra stævnet, der blev afholdt på Åbybro
Ungdomsskole, kom holdene hjem med
fi ne resultater. Således vandt Hørby
drengene i B-række fi nalen og fi k både
pokal til skolen og t-shirt til sig selv.
Drengene, der spillede i A-rækken vandt
deres pulje og nåede til semifi nalen,
hvorimod Hørbys piger fra A-rækken
vandt fi nalen og har siden deltaget i
Volley DM for Efterskoler på Djurslands
Efterskole.
Også hjemme på Hørby er der i årets løb
blevet spillet en mængde volleykampe.
Specielt den første søndag i november,
der har udviklet sig til et ’Gensyns
volleystævne’ for nuværende og tidligere
HU-elever. Stævnet kører søndag
eftermiddag fra kl. 13.00 og eftermiddagen
igennem kunne holdene fra de forskellige
årgange udfordre hinanden til match på en
af de tre baner i skolens hal.
De yngste elevårgange deltog med de
fl este hold, men til gensynsstævnet i
2003 var årgang 1982/83 repræsenteret
ved seks herrer, der bravt forsvarede
årgangens ære.
Også i 2004 lægges der op til et
gensynsstævne og volleylærer Helle
Krogsgaard har allerede offentliggjort
søndag den 7. november som dagen.
DM-pigeholdet
fra årgang 2002/03
29

Hverdags rock
Gennem mange år var et kendt punkt
på Danmarks Radios programfl ade
’Torsdagskoncerten’. Koncerterne hos
DR har i en årrække ligget stille, men
Hørby Ungdomsskole har nu taget idéen
op og har gennem de sidste par år afviklet
en lang række koncerter – mange af dem
netop om torsdagen.
Det band, der indledte efterårets koncerter
var Aalborg-gruppen ’The Alpine’, der
leverede en medrivende blanding af hård
rock og mere melodiske numre.
Det repertoire bandet præsenterede ved
koncerten på Hørby var helt sikkert noget
eleverne tog til sig. De lod sig rive med
og mange benyttede lejligheden efter
koncerten til at snakke med musikerne
om, hvad det vil sige livet og arbejdet som
musiker.
Medlemmerne af Aalborg-gruppen står
for at skulle fl ytte til København, men på
trods af det, har de lovet at vende tilbage
30
til Hørby Ungdomsskole for at give
koncert.
Også andre bands har været forbi i
efteråret f.eks. ’Natural Born Hippies’,
The Alpine indtog scenen på Hørby
der også var med på skolens program i
efteråret 2002, samt Engqvist Orkester
som omtalt andet sted i årsskriftet.

Vinterekstremister
Ind under jul 2002. 25 HU-elever og to
lærere er undervejs på en 18 kilometer
travetur fra skolen og til Pajhede Skov i
Jyske Ås. Her skulle alle sove, men først
efter at have taget forskud på julemaden
– denne gang i form af en kamsteg, der
skulle tilberedes, godt indpakket i et hul
i jorden.
De 25 elever havde sagt nej til de mere
traditionelle juleforberedelser som f.eks.
at bage eller klippe julepynt og dermed
samtidig sagt ja til at blive ’ekstreme’ – og
måske oven i købet overskride en grænse.
Opbrud fra Pajhede Skov. Samling på
holdet. Så pludselig meldingen: ’Mine
damer og herrer så er det tid til en tur i
bølgen blå’ lyder ud over den vintervåde
skov. Derefter afgang til fods mod Sæby
og Kattegats afkølede saltvand.
Temperaturen ligger omkring frysepunktet,
det bider i hver celle i kroppen, men
“De ekstreme” - juleemneugen 2002
31

32
alligevel er langt de fl este i gang med
at skifte fra normalt vinterudetøj til et
antræk, der mere leder tankerne hen på
sommerferie og lange dage med sol og
varme.
De fl este fuldfører opgaven i Kattegat
og selv om det snurrer lidt i armene
er det fysisk velvære, der præger
gruppen under den sidste udfordring
– gåturen fra stranden ved Sæby til Hørby
Ungdomsskole.
Bålmad for vinterekstremister

Til og fra
’Udfordringer og fællesskab’ var en
slags overskrift for emneugen op til
efterårsferien, der markerer afslutningen
på den første lange sammenhængende
skoleperiode i skoleåret.
En af emneugens mange aktiviteter var
en ’Til og fra- udfordring’. Udfordringen
kørte en dag i emneugen fra først på
eftermiddagen til sidst på aftenen og hele
tiden var det eleverne selv, der afgjorde,
hvor langt de ville gå i forhold til at
udfordre sig selv.
Den første udfordring var om man
overhovedet ville være med eller ej. Hvis
ikke blev man på skolen, og hvis man ville
være med skulle cyklen pakkes og af sted
gik det ud i den østvendsysselske natur.
Resten af dagen stod eleverne gang på
gang over for en ny udfordring, hvor de
hver gang skulle tage stilling til, hvorvidt
de ville med videre eller stå af. Stod man af
gik turen tilbage til skolen. Gik man med
var der en opgave at løse. Udfordringerne
var forskellige – en af dem var at forsøge
sig med – på gammeldags vis – at malke
en rigtig levende ko. De andre ting man
kunne udfordre sig selv med var f.eks. at
krybe over en branddam, abegang på tov,
stå på en scene, passere en å, der gik under
en vej samt fl ere andre ting.
Ca. 75 af skolens elever var med fra
begyndelsen og godt og vel 45 af de 75
gik hele vejen gennem alle udfordringer
og sluttede med midnatssvømning i
svømmehallen i Østervrå.
Malkning på den rigtige måde
33

34
På klassetur
Anden del af intro-programmet for
elevholdet 2003/04 blev afviklet over et
par dage i den første uge af september,
hvor det danske vejrlig kunne gå under
betegnelsen ’indian summer’. Klasserne
var på tur væk fra skolen et døgns tid
med det formål at være sammen og løse
opgaver sammen under andre forhold
end rammer hjemme på ungdomsskolen
byder.
Anderledes for dette efterårs klasseture var,
at der kun var tre ture. Omorganiseringen
af undervisningen har betydet, at der
nu kun er tre klasser – stamklasser – på
Hørby, der tæller mellem 40 og 60 elever.
De tre ture gik hhv. til området ved
naturskolen ’Lunken’ i Jyske Ås, til
KFUK-spejdernes hytte ’Knoppen’ ved
Volstrup og til lejrpladsen ved gården
’Knivholt’ i Frederikshavn.
Alle klasser kunne på deres tur
opleve overnatning under den klare
stjernehimmel, madlavning over åben
ild og lejrbålsunderholdning af bedste
skuffe.
Morgen hos 10Y - september 2003

Elevforeningen
Af Linette Mikkelsen (91-93), bestyrelsesmedlem i elevforeningen
Elevforeningen har fået ny struktur.
Årgangsrepræsentanterne er afløst af
en bestyrelse på fem personer, der bla. i
samarbejde med skolen har til opgave at
arrangere det årlige elevstævne.
Den 16. juni 1993 var sidste dag som
elev på Hørby Ungdomsskole. Den dag
glemmer jeg aldrig. Det var den absolut
sidste skoledag i Hørby. Jeg havde oplevet
en lignende året før, da var det bare ikke så
slemt – for da var jeg én af de heldige, der
bare skulle have sommerferien overstået
og så begynde igen, og denne gang som
andetårselev på HU.
Jeg har så mange minder i bagagen fra
de to år på Hørby Ungdomsskole og
fortæller tit om dit eller dat fra dengang
da …. Derfor anbefaler jeg altid folk at
sende deres unger af sted, for det er en fed
oplevelse. Jeg er tydeligvis ikke ene om
den opfattelse, og med det mener jeg, at
jeg kun kan anbefale gamle HU-elever at
gå ind og snuse i gæstebogen på www.huungdom.dk.
Der har vi et højtråbende bevis
på, at det er en pragtfuld ungdomsskole,
vi har gået på. Det bærer mange hilsner i
hvert fald præg af, vi skal bare have lært
nogle flere at læse/skrive i den!
Ikke desto mindre er selve elevtiden noget
særligt. Det er nu over ti år siden jeg sad
som elev i fællessalen og var en del af
morgensang og hvad der dertil hører,
og den dag i dag kan man næsten ikke
komme nogen steder uden at man render
på én eller anden gammel elevkammerat
fra Hørby. Så falder man hurtigt i snak
og mand eller børn står pænt og venter
til vi er færdige med at fremkalde gamle
minder.
Elevforeningen
Derfor er det altid hyggeligt at komme til
gensynsfesten og snakke med hinanden
og ikke mindst give de nuværende elever
et RIGTIGT bifald for deres præstationer
i musicalen. Vi kan kun opmuntre til, at
flere ville dukke op, det er jo ikke kun
de første år efter, skolegangen er slut,
det er sjovt at se hinanden. Efter min
mening bliver det faktisk mere og mere
spændende at se hinanden og få opdateret
hvem der laver hvad, hvem er blevet gift,
har fået børn – og om de gamle par fra
skolens tid stadig holder sammen!
Derfor passer det mig også fint at være
blevet medlem i bestyrelsen for skolens
elevforening. Nu er der ikke noget der
hedder årgangsrepræsentant længere, i
stedet er der en elevforening, hvor vi er 5
gamle HU- elever i bestyrelsen lige nu. Vi
35

er valgt for de næste 2 år og kravet for at
blive medlem er blot, at du skal have været
elev eller ansat på skolen. En del af vores
arbejde vil blive, i samarbejde med skolen
at arrangere elevstævnerne. Normalt
plejer skolen jo at tage sig af de praktiske
opgaver, men de bliver nu uddelegeret til
os. Vi vil på de næste møder komme frem
med forslag til hvordan næste elevstævne
vil forløbe, men håber på forslag fra
gamle elever der sidder og gemmer på
nogle ideer. Vi er nogen, der trænger til
lidt fornyelse.
Kulturklub
Bl.a. blev der allerede på det første møde
fremlagt forslag om en såkaldt kulturklub.
Vi ved vist alle, at på skolen sker der altid
noget kulturelt, og hvorfor ikke give de
gamle elever lidt »rabat«? Helt konkret
går kulturklubben ud på at man indbetaler
150 kr. på et girokort og så har man adgang
til 4 af de kulturelle arrangementer skolen
i løbet af skoleåret indbyder til.
Men udover at prøve at komme med lidt
nytænkning til hvordan vi fastholder et
stort fremmøde af gamle elever, vil også
for fremtiden være vores opgave at købe
36
gaver til de af de ansatte, der evt. har
jubilæum, skal giftes, fylder rundt eller
hvad der ellers plejer at blive givet gaver
til. Det vil sige, vi råder over foreningens
økonomiske midler.
Det, at vi i bestyrelsen er gamle elever,
kunne måske sætte skub i et
større fremmøde til elevstævnerne.
Elevforeningens formål er netop at holde
forbindelsen ved lige mellem skolen og de
tidligere elever. Og det fremgår tydeligt af
førnævnte gæstebog, at mange råber på
større fremmøde fra netop deres årgang.
Nu må vi hellere huske at elevtallet vokser
for hvert år og dermed stiger udgifterne til
porto også for hvert år, så med Danmark
i spidsen for antallet af indbyggere
der er opkoblet til Internet, kan vi kun
stærk anbefale at bruge hjemmesiden
www.hu-ungdom.dk fl ittigt, der vil der
være mulighed for at hente fremtidige
oplysninger om arrangementerne på
skolen.
Vi ser frem til et spændende samarbejde
i elevforeningen og håber på, at du
har mulighed for at komme til årets
elevstævne og se hvordan vi har tænkt os
det skal afholdes.
Elevforeningens Bestyrelse
Formand
Morten Sønderskov Christensen,
årgang 1998/99 og 1999/2000
Mysundevej 6, lejl. 151
9900 Frederikshavn
Tlf. 2834 3389
msc@sol.dk
Linette Mikkelsen,
årgang 1991/92 og 1992/93
Kirkediget 1, Ørum
9320 Hjallerup
Tlf. 9817 9566
Mikbuus@sonofon.dk
Grethe Lønne Ingvardsen,
årgang 1981/82 og 1982/83
Bispensgade 115 H
9800 Hjørring
Tlf. 9890 0671 og 22 31 12 45
gin@hlb.dk
Martin Fischer,
årgang 1997/98
Morbærhaven 10-50
2620 Albertslund
Tlf. 2745 4585
fi scher1981@hotmail.com

HUSK 2004
24., 25. og 26. marts
Årets musical
opføres
3. april
ELEVSTÆVNE
Kl. 12.00:
Jubilæumsmiddag for
følgende årgange:
1998/99
1993/94
1988/89
1983/84
1978/79
1973/74
Kl. 13.30
Musical, kaffebord,
generalforsamling og
aftensmad for tilmeldte
Husk tilmelding!
Hørby Ungdomsskoles
Bestyrelse
Ledende genbrugskonsulent Søren Winther Sørensen, formand, Gjern
Gårdejer Jan Thorup, næstformand, Astrup
Meritlærerstuderende Thorkild Andersen, Elling
Sygeplejerske Alice Birkbak, Strandby
Medhjælpende hustru Hanne Gitte Birkbak, Åsted
Kvægbrugskonsulent Erling Mikkelsen, Dybvad
Revisor Villy Møller, Frederikshavn
Kateket Anette Kørner Lomborg, Hjørring
Sygeplejerske Tove Østergård, Sindal
Tilforordnede bestyrelsen:
Lærerrepræsentant Mariann Krogh Venø, Frederikshavn
Forstander Mogens Vestergård Pedersen, Hørby
Viceforstander Ole Læborg, Hørby
37

38
Personale på Hørby
Ungdomsskole
Lene Nymark Andersen,
køkkenassistent
Ann Birgitte Bang,
køkkenleder
Bjørn Bjørnskov, lærer
Alex Birk Christensen,
pedelmedhjælper
Charlotte Christensen,
sekretær
Emmy Farsinsen, sekretær
Willy Farsinsen, pedel
Jane Hellberg, lærer,
skolevejleder
Inge Holland, lærer
Hans Bilde Jacobsen, lærer
Niels Jakobsen, lærer,
skolevejleder
Anne-Mette Snørbjerg
Jensen, køkkenassistent
Eva Stokbro Jensen,
køkkenassistent
Jesper Ejnar Jensen, lærer
Helle Krogsgaard, lærer
Svend Erik Lauritsen, pedel
Ole Læborg, viceforstander
Inger Marie Madsen,
køkkenassistent
Helle Møller, lærer
Vibeke Nielsen, lærer
Mogens Vestergård Pedersen,
forstander
Mona Pedersen, lærer
Mette Ravnholt, lærer
Helle Stagsted, lærer
Mariann Krogh Venø, lærer
Karin Vingborg, lærer
Tove Ydesen, lærer
Meiner Østergård, lærer
Under kyndig vejledning

Elever 2003/2004
Line Abildgaard, Frederikshavn
Nanna Marie Andersen, Hals
Ricco Andersen, Bindslev
Louise Mølgaard Andreasen, Brønderslev
Louise Hvid Arensbach, Sindal
Margretha Arge, Færøerne
Helene Lykke Bering, Jerslev
Anders Holm Blaabjerg, Aalborg
Anders Nygård Christensen,
Frederikshavn
Charlotte Sigsgaard Christensen, Sæby
Claus Christensen, Jerup
Emil Jønson Christensen, Mou
Ole Panhardt Christensen, Præstbro
Anja Kristine S. Christiansen,
Nørresundby
Bettina Christiansen, Hals
Brian Christiansen, Sindal
Cecilia Christiansen, Ålbæk
Leslie Leon Christiansen, Brønderslev
Mads Lynge Christiansen, Grønland
Søren Kjærhauge Christiansen, Åbybro
Rune og Sofi e - elever 2002/03
39

40
Sommer på beach-banen
Rune Clausen, Frederikshavn
Jeanne P. Cullen, Jerup
Kasper Graven Damm, Grønland
Sarah Dröscher, Nørresundby
Larseeraq Egede, Grønland
Kristian Faarkrog, Havbro
Cecilie Lykke Facius, Sæby
Dan Folsted-Christiansen, Tversted
Anders Frederiksen, Skagen
Jonas Frederiksen, Hjørring
Lára Freyrsdottir, Hirtshals
Kristina Frøstrup, Storvorde
Mikkel Fuglsang, Hjørring
Randi Fuglsang, Fjerritslev
Camilla Dahl Hansen, Voerså
Martin Haugaard Hansen, Tornby
Simon Libak Hansen, Elling
Astrid Hardahl-Christensen,
Brønderslev
Jeanette Hougaard Hasselby, Hjørring
Mia Tvede Henriksen, Læsø
Jens Rømer Hesselbjerg, Skørping
Marie Hessner, Brønderslev
Christina Hesthaven, Vodskov
Lise Hjort, Elling
Mark Holler, Aalborg
Kasper Busch Holme, Gjøl
Rikke Dige Honum, Hjørring
Nicolai B. Hougaard, Brønderslev
Nicoline Lundby Højer, Dronninglund
Sofi e Børjesson Ibh, Hjørring
Christina Skovgaard Iversen,
Brønderslev
Katrine Jacobsen, Skagen
Anders Jensen, Frederikshavn
Caroline Ørum Jensen, Hirtshals
Casper Jensen, Bindslev
Christina Jensen, Hune
Ditte Jensen, Hjørring
Heidi Louise Bach Jensen, Gærum
Ivik Jensen, Grønland
Kenneth J. Jensen, Aalborg
Mette Jensen, Kvissel
Rune Nyholm Jensen, Vrå
Tanja Jensen, Bindslev
Thorkild Pavia Rødskov Jensen,
Grønland
Kristine Johnsen, Frederikshavn
Kristine Sofi e Justesen, Gandrup
Rikke Kerstine Juul, Aalborg

Michael Jørgensen, Hjørring
Trine Lykke Jørgensen, Storvorde
Camilla Klyvø, Sindal
Pernille Knudsen, Vrå
Jens Porsmose Kristensen, Ravnshøj
Laura Borup Ladefoged, Hjørring
Allan Larsen, Hjørring
Anna Larsen, Bindslev
Kim Kjærulf Larsen, Hjørring
Mads Dyrmann Larsen, Sæby
Maria Larsen, Sebbersund
Marianne Mejlvang Larsen, Hjørring
Rikke Larsen, Hirtshals
Mikkel Larsson, Skagen
Sofie Lauritzen, Hirtshals
Sophia Frifelt Laursen, Tolne
Christina Lorenzen, Jerslev
Charlotte Ritter Madsen, Brønderslev
Thomas Holm Madsen, Brønderslev
Louise Marklund, Tårs
Jakob Paludan Melson, Hjørring
Thomas Kappelborg Mikkelsen,
Skagen
Jakob Moltsen, Løkken
Jørgen Henrik Mortensen, Arden
Camilla Mærsk, Åbybro
Jacob Stenskrog Møller, Sindal
Jonas Mølskov, Aså
Camilla Maria Nielsen, Sæby
Claus Nielsen, Frederikshavn
Josephine Nielsen, Sindal
Lisbet Søndergård Nielsen, Åbybro
Marianne Kjær Nielsen, Vårst
Mette Nielsen, Åbybro
Miriam Grønhøj Nielsen, Hjørring
Renè Rødkær Nielsen, Mosbjerg
Nicoline Bang Olsen, Brønderslev
Anders Krag Pedersen, Hjørring
Heidi Hyldgård Pedersen, Vrå
Louise Holm Pedersen, Jerslev
Louise Nørskov Pedersen, Kaas
Lærke Hoven Pedersen, Brønderslev
Michael Pedersen, Hirtshals
Michael Godsk Pedersen, Tversted
Peter Weinkouff Pedersen, Mygdal
Renè Pedersen, Frederikshavn
Kathrine Petersen, Thisted
Line Ritter Petersen, Skellet
Peter Gøgsig Randrup, Sindal
Channie Rasmussen, Dronninglund
Marie Viktoria Ravn-Ellestad,
Dronninglund
Amalie Fabricius Riis, Vestbjerg
Christian Vrangbæk Riis, Silkeborg
Frederik T. Saito, Lystrup
Michelle Schiønning, Klokkerholm
Jacob Bech Sillesen, Hjallerup
Stine Skov, Bindslev
Renè Skøttrup, Jerslev
Ditte Sloth, Hjørring
Esben Stagsted, Vrå
Michael Starcke-Jensen, Tornby
Anne-Marie Vormstrup Stokbro,
Hjørring
Camilla H. Sørensen, Hjallerup
Katrine Taagaard, Brønderslev
Bjørn Kellemann Thomsen, Hirtshals
Karenlise Neergaard Thomsen, Sindal
Lea Sander Thomsen, Aalborg
Lotte Thomsen, Hjørring
Thomas Løgtved Thomsen, Bindslev
Tobias Mølbak Vidriksen, Hjørring
Nicolai Vittrup, Hjørring
Thomas Westergaard, Brønderslev
Kristian Majgaard Winther, Storvorde
Michael Winther, Hjørring
41

44
Toptryk Grafisk ApS - tlf. 74 65 01 01