Årsskrift 2009 - Efterskolen blandt efterskoler Nordjylland|Idræt

Årsskrift 2009

Indhold
Indholdsfortegnelse
Man skal holde af for at kunne forstå: Mogens Vestergård Pedersen ............................................................ 3
Gyldne øjeblikke, hvor verden åbner sig: Ole Læborg .................................................................................... 6
ÅND – hvad er det? Åbenhed – Nærhed - Diamantværdi: Ole Pihl .............................................................. 11
Nye medarbejdere: ........................................................................................................................................ 14
Mads Lauge Jensen ................................................................................................................................ 14
Johnni Rasmussen .................................................................................................................................. 15
Line Højholt .............................................................................................................................................. 16
Helle Brinkmann Larsen ........................................................................................................................... 17
En perlekæde - sammen danner vi hinanden: Jesper Lund Nielsen ............................................................ 18
Vi vil det bedste for vore børn: Grethe Andersen ........................................................................................... 20
Husker du dengang - om Norgesturene!: Finn Jakobsen ............................................................................. 24
At være forstandig: Morten Hedegaard Kristensen ....................................................................................... 26
Idræt på Hørby Ungdomsskole - et vigtigt aktiv i elevens udvikling: Jens Vad Pedersen ............................ 30
Musical 2009 - ’Krigere uden Vaaben’ og danskfaget: Helle Krogsgaard .................................................... 32
Ærø Marathon: Jesper Ejnar Jensen ............................................................................................................. 35
Elevforeningen - hvad skal vi bruge den til?: Morten Sønderskov................................................................. 36
Elevforeningens bestyrelse ............................................................................................................................ 37
Året der gik: Mogens Vestergård Pedersen .................................................................................................. 38
Ansat tilsammen i 67 år ........................................................................................................................... 38
Kastet ud i det .......................................................................................................................................... 40
Kropskinæstetiske dannelsestimer ......................................................................................................... 41
Finn udstiller på Hørby ............................................................................................................................. 42
Hårdt, udfordrende og grinende morsomt .............................................................................................. 43
Succesen delt i to .................................................................................................................................... 44
Hørby Ungdomsskoles bestyrelse ................................................................................................................. 45
Personalet på Hørby Ungdomsskole ............................................................................................................. 46
Elevbillede 2009/10 ........................................................................................................................................ 47
Julehilsen
I anledning af højtiden og årsskiftet sender
jeg på egne og personalets vegne de bedste
ønsker om en glædelig jul og et godt nytår.
Mogens Vestergård Pedersen
Forstander

Man skal holde af
Man skal holde af for at kunne forstå
Af forstander Mogens Vestergård Pedersen
”Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet,
han først ej havde kær”, sådan skrev en af fædrene
til den skoleform, som Hørby Ungdomsskole er en
del af – efterskoleformen. Det var Grundtvig, som i
1839 skrev sætningen i et digt til sine to sønner Johan
og Svend. Vendingen: ”det er lysten, der driver
værket” støder vi ofte på, og hvem kan ikke være
enig i, at vi kommer meget længere med det, vi har
mod på og lyst til, end med det, vi er tvunget til?
For Grundtvig var dette meget vigtigt. Han tordnede
gang på gang løs mod det, han kaldte ”den sorte latinskole”
med dens terperi og tørre lærdom, og han
talte for en helt anden livsoplysning og livsvisdom,
som er afhængig af, at man kaster sig ud i tingene,
engagerer sig og holder af dem. Først da bliver man
for alvor klogere på livet.
Når man tænker over, hvad det egentlig var Grundtvig fik
skrevet, nærmer man sig noget, der er meget væsentligt
for at fatte den rækkefølge livet skal læres og leves i: man
skal først lære at holde af for at kunne forstå. Dvs. det er
dybest set kun det, man holder af, man kan kæmpe for,
og det er dybest set kun dem, man holder af, man kan
kæmpe sammen med. For når alt kommer til alt, kan alt
3
det, som betyder noget her i tilværelsen ikke
tælles, måles eller vejes. Det afgørende er
usynligt og afhængig af begreber som tro,
håb og kærlighed.
Det vigtigste…
Og det er måske netop her det allervigtigste, man kan
lære på en efterskole befinder sig: At holde af mennesker,
som man knapt nok anede eksisterede. Man skal lære, at
livet er alvorligt, muntert og godt. Man skal lære at tro på
livet som en fælles sag, hvor min frihed er afhængig af
din frihed. Og har man først oplevet, at friheden og lykken
er en fælles sag, så bliver det let at passe på hinanden,
værne om venskabet, lyset og varmen, turde tro og håbe
og bekæmpe det livsnedbrydende i respekt for, at også
modparten kan være med i fællesskabet.
For langt de fleste er et efterskoleår en sorgløs og god
tid. For andre kan det være smertefuldt og kræve mange
kræfter for at komme til afklaring om eget værd og egen
mening. Ingen kan som bekendt springe over sin egen
skygge, og det gælder derfor om at få mod, tro og hjælp
til at turde se virkeligheden i øjnene, som efterskolepigen,
der midt i et skoleår udtrykte sin egen situation meget

4
Maven knurrer - forventningerne er store
præcist, da hun sagde: ”Jeg kan simpelthen ikke finde
det punkt inde i mig selv, der gør, at jeg tør åbne øjnene
mod andre”. Det modsatte gjaldt hendes veninde, der
udtrykte sin virkelighed således: ”Jeg har lært, at jeg ikke
har sat grænser nok for andre i begyndelsen, og at jeg nu
ikke bliver lige så meget respekteret, som jeg godt kunne
tænke mig. Jeg vil med hele mit hjerte få de stærke til at
dæmpe sig lidt og de svage op, så vi alle er på samme
plan og kan tale sammen”.
Udtalelserne fra de to piger siger bedre end noget andet,
hvad formålet med en efterskole er. De har hver især fat i
noget, de har lyst til at ændre på. De er blevet klogere på
sig selv og kan bruge efterskolen som det værksted, hvor
de kan engagere sig, kaste sig ud i projekter og opleve
forandring, udvikling og indsigt.
Hånd i hånd
På Hørby Ungdomsskole bliver det tydeligere og tydeligere,
at det redskab vi som livsoplysende efterskole bevidst
bruger tankerne om mange intelligenser og arbejdet
med elevernes individuelle læringsstile for at nå dertil med
eleverne, hvor de på den faglige side opnår arbejdsformer,
der gør at det faglige stof, de tilegner sig ikke ender
som passiv reproduktion af, hvad læreren siger, men at
hver elev får redskaber til aktiv at skabe sig viden gennem

handling og erkendelse af nye faglige områder. Det er
ingen let sag, og oven i købet en sag, der kræver, at den
enkelte ved så meget om sig selv, at man opnår en erkendelse
af, at noget er mere eller mindre hensigtsmæssigt,
når man sidder i en situation, hvor nyt skal læres.
Til gengæld er der her også tale om en arbejdsform, hvor
den faglige og den menneskelige udvikling går hånd i
hånd, hvor den personlige afklaring og udvikling skal helt
ind i centrum og hvor der kan skabes rum og ro til at blive
i stand til at træffe bevidste valg, der vedrører ens eget liv.
Historien om Hørby Ungdomsskole
Den bedste historie om vores skole fortæller de, der holder
af den og kender den – sådan må det være og det
5
Sommerglæde - en af de sidste aftner i skoleåret 2008/09
kan ikke forholde sig anderledes. Historien tager sit udgangspunkt
i et stabilt værdigrundlag, der har været rammen
om efterskoleliv i Hørby i snart 40 år. Det har til alle
tider været kunsten, at omsætte det værdigrundlag og
det menneskesyn, som skolen står for til aktiv handling,
livsoplysning og livsvisdom for eleverne i et hvilket som
helst af de skoleår, hvor der er drevet efterskole på Snedkergårdsvej.
Værdierne er bestandige, men den metode
man anvender, vil altid afspejle et syn på mødet med eleven,
fordi den – forhåbentlig – er et resultat af en overvejelse
mellem individ og samfund.
Årsskrift 2009 er en samling af artikler, der fortæller om,
hvordan værdierne er blevet omsat til aktivt efterskoleliv
her imod slutningen af det første årti af det 21. århundrede.
Artiklerne er i år alle skrevet af folk, der på forskellig
vis har direkte tilknytning til Hørby Ungdomsskole. De
bidrager hver især ikke bare til historien om begivenheder
på Hørby Ungdomsskole i 2009, men i høj grad også til
historien om, hvor langt man når, når hverdagens værdier
omsættes til engagement og aktiv handling – med det for
øje at blive klogere på sig selv og andre.
God læselyst!
Mogens

Gyldne øjeblikke
Gyldne øjeblikke, hvor verden åbner sig
Af viceforstander Ole Læborg
Skolen er blevet et sted, hvor betydningen
af ordet ”plejer” er blevet ophævet.
Når man så ønsker at gøre skolen til et
sted, hvor unge gennem meningsskabende relationer
kan uddanne sig bedst muligt til deres fremtid,
kræver det, at man hele tiden må overveje og revurdere
sin praksis. Derfor har vi på Hørby Ungdomsskole
gennem de seneste år stillet os selv en lang
række spørgsmål angående skoleudvikling og valg
af pædagogiske metoder. Hvilke tiltag og værdier
skal bevares og hvilke behøver justering? Mange
spørgsmål er naturligt nok også stillet til dem, det
i virkeligheden angår nemlig de elever, som vælger
Hørby Ungdomsskole, og disse elevbesvarelser
indgår i de overvejelser, vi gør os, når vi ønsker at
forandre og forbedre vores praksis. Man kan godt
sige, at det der sker på Hørby Ungdomsskole i høj
grad også bærer præg af hvad eleverne siger om,
og synes om at være elev på Hørby Ungdomsskole.
Der er i årenes løb blevet udarbejdet et spørgebatteri til
klarlæggelse af denne udvikling, og dette spørgebatteri
er i fortsat udvikling. Vi er stadig kun i den grundlæggen-
6
de fase, til at etablere en mængde anvendelig viden om
vore elevers motiver og mål for et skoleophold på Hørby
Ungdomsskole. Men af det materiale, der er indsamlet
gennem de seneste 3-4 år, tegner der sig dog nogle tydelige
billeder af, hvorfor elever vælger Hørby Ungdomsskole.
Hovedparten af de elever, der vælger HU gør det
bl.a. af følgende grunde: skolens sociale miljø, muligheden
for at kombinere to eller flere linjer og skolens pædagogiske
profil. Det er nogle meget interessante grunde,
for grundlæggende siger det jo noget om, hvad mennesket
dybest set er: et undrende, nysgerrigt og socialt væsen.
Men, når det så er sagt, er det jo ikke nødvendigvis
lige de mest oplagte motiver, man ville forvente af et ungt
menneske i 9. eller 10. klasse. Men hvor er det da godt,
at man til stadighed kan overraskes, og at der kan gøres
en forskel. For i dag er det ikke nogen enkel sag hverken
at være ung, at gå i skole og skulle uddanne sig.
Men hvad og hvordan er det så man skal lære i skolen?
Skal et ungt menneske kunne klare de krav, der stilles til
det at leve i et pluralistisk og højmoderne samfund, nytter
det jo ikke, at der undervises i at betjene en dampmaskine,
når det er højteknologisk viden og kommunikation

Praktiseret undervisning i strandkanten
Bekymrende blikke på tilskuerrækkerne
ved en af årets fodboldkampe
der står øverst på dagsordenen i et globaliseret samfund.
Ligesom at skulle kunne tage del i en demokratisk proces,
kræver det inddragelse og medansvar.
To meget vigtige kompetencer at udvikle i denne sammenhæng,
er den intra- og interpersonelle intelligens.
Disse kompetenceområder er vigtige for at kunne begå
sig i et komplekst samfund. Har man ikke i tilstrækkelig
grad arbejdet med og stimuleret disse evneområder, har
man det ikke godt med sig selv og sine omgivelser, og
ofte lykkes skolegangen da heller ikke. Men, hvorfor skal
det nu pludselig være så kompliceret at gå i skole?
Hvorfor nu alle disse underlige begreber og forklaringer,
7
vil nogen sige. Vi taler jo ikke om nogen embedseksamen
men om underskolen. At lære at skrive, regne osv. og en
hest hedder cheval på fransk osv. osv. Skal det nu lige
pludselig være så svært?
Man har et ord for en, desværre, stadig meget udbredt
pædagogisk metode, der anes under dette spørgsmål.
Denne metode går under betegnelsen: ’Tankpasserpædagogik’.
Denne idé har det med at vende tilbage, når
folk grundlæggende bliver utrygge og har svært ved at
overskue hverdagens krav og udfordringer. Filosofien
i denne pædagogiske tankegang er den, at læreren er
den, der ved noget, og eleven er den, ’der skal fyldes, i
dette tilfælde, viden på’. Faktisk giver mange elever selv
udtryk for at opfattelsen af ’at skulle lære noget’, er når,
det er læreren, der styrer og bestemmer. Sjovt nok egentlig
for de samme elever, mellem 80 og 90 %, giver udtryk
for, at den væsentligste årsag til, at man overhovedet begynder
at overveje en efterskole, er fordi, man er træt af
’for meget af det samme’ og at ’lærerne ikke gider lytte
og diskutere’. Verden er uretfærdig! Men lidt polemisk
kan man svare, at som udviklingen har udskiftet tankpasseren
med ’tank selv’ automater, så skal man som elev
også, for at kunne blive ’fyldt på’, aktivt medvirke.

Veninder fra HU til AFTRYK-Festival
Motivation og udvikling
Som nævnt er det ikke sjældent, at eleverne selv giver
udtryk for, at det er sådan man lærer noget: læreren underviser
i et stof, og så er det bare med at hænge på.
Men skal man forfølge og opfylde uddannelsespolitikkens
ønske om, at helst alle - dog mindst 95 % af en årgang
af unge skal have en ungdomsuddannelse, kan det
jo ikke nytte noget at spille på den skjulte frygt, der ligger
i os alle, for ikke at skulle lykkes - blive til noget. Frygt er
ikke nogen synderlig god eller sund form for motivation,
når det handler om at skulle udvikle sig. Selvom vi lever
i en tid, hvor individualisme og selvcentreret adfærd
er ligeså selvfølgelige som nat følger dag, så er det ikke
disse kompetencer, der efterspørges styrkelse af. Lad os
vende tilbage til, hvad de unge mennesker selv siger om
motiver, ønsker og kompetenceudvikling. Eleverne fortæller
her, at de selvfølgelig gerne vil være fagligt dygtige.
Ca. 60-70 % ønsker at forbedre sig i sproglige fag, og 50-
60 % ønsker at forbedre sig i matematiske fag, men de vil
denne fremgang som individer i et trygt og udfordrende
fællesskab blandt andre ligesindede, støttet og hjulpet
af voksne. Elever, der oplever sig som sat på ’standby’,
er ikke just den mest befordrende læringssituation, hvis
man ønsker at uddanne reflekterende, ansvarsbevidste
og demokratiske mennesker. Som lærer er man derfor
nødt til at være meget sensitiv og observerende, så man
8
hele tiden kan være der som den udfordrende medspiller.
Livs lang læring og mange intelligenser
Læring er at bevæge sig mellem det ukendte og det
kendte. Læring indebærer, at selvfølgeligheder brydes og
nye opstår. Det er også det, dannelse handler om. Dannelse
er at tolke og finde mening i det nye og ukendte,
med udgangspunkt i det kendte og hjemlige, dannelse
sker så længe mennesket lever og i alle aldre. Deraf følger
begrebet livs lang læring og en kvalificering til aktivt at
tage hånd om sin egen tilværelse. Dette kan dog kun lykkes
med hjælp og støtte fra voksne, idealisérbare rollemodeller,
og dette gælder for såvel lærere som forældre.
I et pluralistisk samfund er det nødvendigt for det enkelte
menneske at kunne indgå i og skabe relationer. Dette
gælder ikke kun i et samfund som vores, det er et grundvilkår
for os som mennesker, noget der hører til det særligt

menneskelige. Så derfor er det heller ikke så mærkeligt,
at vi må fokusere på denne ”relationsevne”, når vi taler
om undervisning og læring. Det intrapersonelle og det
interpersonelle evneområde er dog samtidig nogle af de
områder, der tilsyneladende også er sværest at tilgodese
i forbindelse med undervisning og læring. Skoleverdenen
er ikke altid lige anerkendende og hensyntagende over
for denne situation, hvilket i mange tilfælde kan resultere
i en blokering over for den faglige indlæring. Så derfor
handler det om at lære, ikke kun om ”at lære at skrive og
regne”. Vore undersøgelser viser da også, at selvom høj
faglighed er noget der efterspørges, så er følelsen af at
være anerkendt og respekteret for den man er, eller ’set
som den man er’ endnu større. At det ikke altid har været
tilfældet i tidligere skolegang vidner følgende procentsvar
om: Ca. 70 % af eleverne har et udtalt ønske om i løbet
af skoleåret at opnå større sociale kompetencer, højere
selvværd og mere selvtillid. Vi har med den ændrede pædagogiske
praksis på Hørby Ungdomsskole søgt, med
udgangspunkt i tankerne om De Mange Intelligenser og
teorierne om Læringsstile, at støtte denne udvikling for på
den måde at få faglighed, dannelse og selvudvikling til at
følges ad side om side.
De gyldne øjeblikke
Vores skoleform har allerede været forberedt på denne
9
Det handler om at hænge i
pædagogiske praksis, og i virkeligheden
har denne praksis foregået
i mange år, bevidstheden om de
muligheder der har været nedlagt i
denne skoleform, er måske først nu
ved rigtigt at finde vej i det danske
uddannelsesunivers. Noget kunne
tyde på det, hvis man ser de seneste
tal for efterskolen, der fortæller
om rekordhøj tilmelding til skoleformen.
Men uanset rekordhøje tilmeldinger,
så handler det om, for os
som efterskole og for os som lærere
konstant at arbejde med de meningsgivende relationer,
såvel menneskeligt som fagligt, så der bliver endnu flere
af undervisningens og læringens gyldne øjeblikke, hvor
verden pludselig forandrer sig for øjnene af os, og det
der før var svært at forstå - det man ikke forstod – er nu
blevet en selvfølgelighed. Dette gyldne øjeblik er kognitionens
magi. Kun på denne måde kan man optimere
undervisning og læring. En pædagogisk praksis med
udgangspunkt i grundig viden om elevens kompetencer
og foretrukne strategier kan skabe dette læringsunivers,
hvor man som lærer indgår i et faciliterende og udfordrende
samspil med eleven og dennes evner og lyst til
at lære nyt.

På skolebænken

ÅND - hvad er det? - Åbenhed hvad - Nærhed er - Diamantværdi det?
Af Ole Pihl, formand for Hørby Ungdomsskoles Bestyrelse
Tanker om HU-ÅNDEN
Vi kan ikke leve uden selv at ånde, trække vejret.
Men kan vi leve uden at ånde sammen? Det vil der
sikkert være flere meninger om, men her får I min.
Nej, jeg tror ikke vi kan leve virkeligt uden at ånde
sammen. Og hænger du på, så vil jeg fortælle dig,
hvorfor jeg ikke tror det.
Men kom først en tur med til New Zealand. Her fortælles
det nemlig, at en gammel mand mødte en ung
rygsæksrejsende. De faldt i samtale om, hvad ånd var og
det både ånden i naturen, ånden i fællesskaber og ånden
i kristendommen. Den gamle mand bad den unge rygsæksrejsende
stille sig helt tæt op ad ham. Ansigt mod
ansigt. Næse mod næse. Lægge højre hånd på den andens
skulder. Og trække vejret dybt og langsomt ind og
ud, ind og ud, ind og ud….. Den unge rygsæksrejsende
følte det noget grænseoverskridende, men åbnede sig
alligevel for eksperimentet. Og her oplevede han en følelse
af nærhed, som han ikke havde oplevet før. De delte
ånde. Da de skiltes smilede den gamle mand til den unge
rygsæksrejsende og sagde: Husk min unge ven: Livsånd
11
opstår kun der, hvor der er gensidig åbenhed
og nærhed og den har værdi som en
diamant. Den opstår aldrig alene. Livsånd
opstår kun mellem mennesker. En spændende
gammel mand, som jeg gerne ville have mødt.
Jeg tror, vi kan lære noget af den gamle mand. Ånd
lever og opstår mellem mennesker. Ånd betinges af åbenhed
og nærhed, den opstår i et menneskeligt fællesskab,
og den har værdi som en diamant. Vi taler ofte om at bygninger
ånder af liv, at ånden bæres videre i bygningerne.
Sådan tror jeg, mange har det med HU bygningerne.
Men HU-Ånden sidder den i væggene? Ja, men den
gør det ikke fordi det er en speciel maling, der er blevet
brugt eller specielle mursten. Nej, HU-Ånden sidder i
bygningerne og væggene, fordi der har været liv mellem
mennesker på skolen i mange år. HU-Ånden er historisk
betinget, betinget af oplevelser, betinget af liv. På Hørby
Ungdomsskole har tusindvis af elever og personale indåndet
fælles luft, delt ånde, og derfor er der opstået en
fælles ånd. Åndsfællesskabet på Hørby Ungdomsskole
er bygget på åbenhed og nærhed og mange har på sko-

len erfaret, mærket og oplevet noget stort – HU-Ånden
– som har diamant-værdi, for dem som har oplevet den.
Og hvad er det så for en diamant, HU-Ånden? Jeg
tænker, at HU-Ånden afspejler det, som Gud har skabt os
til. Gud skabte verden, jorden, himmelen, træer, buske,
planter, dyr, krybdyr, fisk og fugle og han skabte mennesket
i sit billede. I Guds billede er vi skabt, og Gud sagde:
Kære mennesker. I skal underlægge jer jorden og herske
over jorden. (1 Mos. 1,28) Og det er ikke nemt. For der,
hvor man skal herske over og underlægge sig noget - dér
medfølger et ansvar. Vi er som mennesker derfor ansvarlige
for det vi gør, den måde vi behandler skaberværket,
naturen, dyrene og hinanden på.
Vi er som mennesker skabt til ansvarlighed og er
derfor ansvarlige for det vi gør. Vi har alle en del af
hinandens liv i vores hænder. Det er vi skabt til. Det er
Guds mening og vilje med livet. Gud ønsker, at vi skal
leve sammen i åndsfællesskaber, at vi skal dele ånde
med hinanden. Måske ikke ligesom den gamle mand og
den unge rygsæksrejsende fra New Zealand, men f.eks.
som det gøres på Hørby Ungdomsskole, hvor man ikke
kan få del i HU-Ånden uden at deltage i fællesskabet -
give og modtage – leve sammen og ånde sammen.
12
Åben for oplevelser

en diamant med et
guddommeligt skær.
HU-Ånden er på denne måde som en diamant med
et guddommeligt skær. Og hver gang jeg som formand
besøger skolen og ser glimt af denne værdifulde HU-Ånd,
så varmes jeg indeni og tænker, at Hørby Ungdomsskole
er en del af Guds gode skaberværk og glæder mig
over at denne åndsoplevelse bæres med eleverne videre
ud i verden. Men mon nu dette skaberværk kun bliver
til ved menneskehænder? Jeg tror det ikke. For jeg tror
ikke Gud trådte tilbage efter skabelsen og sagde. Nu må
mennesket klare sig alene. Nej – Gud som også er livets
og kærlighedens kilde, han blæser med sin hellige ånde,
sit nærvær, sin livsånde ind i verden og skaber liv mellem
mennesker, liv i fællesskaber, liv i andagter, liv i samtaler
– ja – liv i HU-Ånden.
13
Du er hellig, du er hel.
Du er altid meget mer´,
end vi kan begribe her,
og dog er du os nær.
Velsignet være du
som kommer til os nu,
velsignende vor jord,
bli´r til brød på vort bord.
Du er hellig, du er helhed, du er nærhed.
Hele verden lover dig!
Hosianna, Hosianna,
Hosianna, Hosianna, vor Gud.

Til skoleåret 2009/10 er der fastansat fire nye medarbejdere på Hørby Ungdomsskole – tre
lærere og en sekretær. På de næste sider fortæller de lidt om sig selv.
Ny Ny lærer på Hørby
Mads Lauge Jensen, Aalborg
Efterskolelivet er for mig ensbetydende
med personlig udvikling, samt fokus på
det sociale sammenhold og gode venskaber. I en tid
med stor omskiftelighed og fart i hverdagen har man, på
Hørby Ungdomsskole, netop tid til og mulighed for både
personlig fordybelse og følelsen af et enormt fællesskab.
Gennem mine erfaringer fra min praktik på HU og et par
måneders ansættelse oplever jeg, at fysisk aktivitet, alsidighed
og et kreativt miljø binder såvel elever som lærere
og personale sammen, hvilket virkelig skaber en helt
speciel atmosfære og efterskoleånd. HU’s fokusering på
og udvikling af pædagogiske og faglige tiltag skaber en
spændende dagligdag, hvor ikke to dage er ens.
Jeg er 28 år og bor i Aalborg sammen med min kæreste,
der ligeledes er nyuddannet lærer fra Aalborg Seminarium
og også ansat som efterskolelærer. Min store
fritidsinteresse er sport og herunder specielt håndbold,
hvor jeg har været aktiv som spiller og træner i mange år.
Derudover løber jeg meget.
14
Oprindelig er jeg uddannet handelsassistent og har derudover
aftjent værnepligt i militæret, gået på sportshøjskole
og rejst jorden rundt med rygsæk. På baggrund af
disse erfaringer fandt jeg lærerjobbet utrolig spændende
og relevant, idet jeg finder sociale relationer og udefrakommende
input meget givende.
Jeg finder den dynamiske undervisningsform på HU,
hvor teamsamarbejdet giver muligheder og plads til at
praktisere en målrettet undervisning mod den enkelte
studerendes behov, meget inspirerende og udfordrende i
skabelsen af min fremtidige lærerpersonlighed.
På Hørby Ungdomsskole underviser jeg i håndbold, engelsk,
badminton og samfundsfag. Jeg er uddannet i linjefagene
dansk, engelsk, idræt og samfundsfag.
Mads

Ny Ny lærer på Hørby
Johnni Rasmussen, Aalborg
Jeg er 25 år og nyansat lærer på Hørby Ungdomsskole.
Jeg blev færdig på Aalborg Lærerseminarium i 2009 og er
uddannet i fagene dansk, engelsk, kristendomskundskab
og idræt.
Her på stedet underviser jeg i engelsk, kristendomskundskab,
basketball, floorball og fredagsmotion. Jeg har ikke
selv gået på efterskole, men da jeg gik på seminariet var jeg
i praktik på Hørby. Det var i løbet af denne periode, jeg fik
øjnene op for de kvaliteter, efterskolelivet har.
Jeg er vokset op i Ingstrup, en lille landsby tæt ved Løkken,
men bor nu i Aalborg sammen med min kæreste Helene,
som også er lærer. Min fritid bruger jeg sammen med venner
og familie. Derudover prøver jeg at finde tid til at pleje
min fodboldkarriere ved at spille lidt hyggefodbold i Hune.
15
Jeg er desuden instruktør i et motionscenter
i Aalborg, så man kan sige at også en del af
min fritid står i sportens tegn.
Jeg ser frem til nogle gode år som lærer på Hørby Ungdomsskole,
og de mange udfordringer og oplevelser der
følger med.
Johnni

Ny Ny lærer på Hørby
Line Højholt, Aalborg
Mandag efter efterårsferien begyndte jeg
på mit nye job på Hørby Ungdomsskole. En
dag jeg forventningsfuldt havde set frem til,
og som jeg havde glædet mig meget til.
Jeg er 29 år, bor i Aalborg og blev færdiguddannet fra Aalborg
Lærerseminarium i sommeren 2009. Da der i august
måned blev opslået en stilling på HU, var jeg slet ikke i
tvivl om, at lige netop denne stilling måtte jeg have, hvorfor
glæden var stor, da jeg var så heldig at blive ansat.
Jeg er født og opvokset i Ørtoft, nær Sæby, og har derfor
haft et kendskab til skolen, og et meget positivt indtryk
heraf, inden opstarten. Og selvom jeg kun har været på
HU i kort tid, har jeg allerede fornemmelsen af, at mit job
på Hørby Ungdomsskole vil leve op til mine forventninger.
Inden jeg begyndte på lærerseminariet, tog jeg en uddannelse
som advokatsekretær. Her fandt jeg dog hurtigt
ud af, at jeg savnede et mindre stillesiddende job med
mere menneskelig kontakt, og jeg valgte derfor at søge
nye udfordringer gennem lærergerningen. Et valg jeg bestemt
ikke har fortrudt og et valg, der nu har gjort det
16
muligt for mig at blive en del af lærerstaben på Hørby
Ungdomsskole.
Én af mine store interesser er idræt. Jeg har fra barns ben
været præget af foreningsliv i idrættens tegn, herunder
særligt håndbold, som har været en stor og vigtig del af
mit liv. Mit aktive håndboldliv måtte jeg desværre lægge
på hylden for et par år siden pga. en skade, men sporten
– og idrætten generelt – er stadig et stort interessefelt.
Jeg har fået en rigtig god modtagelse på HU og glæder
mig til samarbejdet med både kolleger og elever.
Line

Ny Ny sekretær på Hørby
Helle Brinkmann Larsen, Hørby
Da jobbet som sekretær med ansvar for regnskab, budget
og løn blev ledigt, fordi Emmy efter 37 år valgte at gå på
efterløn, var jeg nødt til at melde mig på banen.
Jeg er 40 år (så 37 år i jobbet kan jeg jo nok ikke leve op
til!). Oprindeligt er jeg revisoruddannet på LandboNord i
Flauenskjold, herefter var jeg bogholder hos Nilles Busrejser
i Dybvad og jeg kommer nu fra et job som revisor hos
BDO ScanRevision i Hjørring.
Jeg bor på en ejendom 3 km fra Hørby. Min mand Arne er
selvstændig pelsdyravler. Vi har sammen tre piger. Pernille
på 11 år, Heidi på 9 år og Mathilde på 4 år.
Min fritid går selvfølgelig meget med at følge børnene i
deres fritidsinteresser. Det være sig spejder, gymnastik og
især ridning. – Vores familie er nemlig blevet udvidet med
en vallak på 6 år. Når det ikke går op i familie kobler jeg af
med at gå en lang tur eller at bage. (Burde nok gå lidt mere
– og bage lidt mindre )
Hvorfor var det så, at jeg bare var nødt til at søge jobbet da
det blev ledigt pr. 1. august?
Hørby Ungdomsskole har for mig, som er lokal, altid været
17
Helle
udtryk for et gode for Hørby. De unge mennesker
skaber liv i byen på en meget positiv
måde. Det er et sted, hvor personalet engagerer
sig og bliver bidt af at være ansat. Jeg
kunne bruge min baggrund inden for økonomi, men krydre
hverdagen med en del liv i form af kontakt med elever, forældre,
lærere osv.
Og hvor er jeg bare glad for, at det blev mig, som fik jobbet!
Da jeg fortalte det til Pernille på 11 år sagde hun FEDT, og
det er nok ordet, som dækker det. Det er FEDT at kunne
sove længere om morgenen, cykle på arbejde, hvis vejret
tillader det, møde ind på en skole, hvor alle siger godmorgen
og er friske på en ny dag, som man dog aldrig (heldigvis)
på forhånd ved hvad bringer. Der kommer mange
afbrydelser i løbet af dagen – og det er jo netop det, som
gør det til et rigtig spændende job. Der er en åbenhed og
rummelighed på skolen som jeg i den grad nyder.
Jeg takker for den gode og positive modtagelse, som jeg
har fået på HU – en modtagelse som gør, at det er let at
falde til.
Jeg ser frem til mange gode år på Hørby Ungdomsskole.

En perlekæde
En perlekæde - sammen danner vi hinanden
Af Jesper Lund Nielsen, elev på Hørby Ungdomsskole 2009/10
Man siger, at et efterskoleår svarer til
syv menneskeår. At den samme udvikling,
som kan ske i løbet af en normal
syvårsperiodes udvikling, sker på blot ét år. Ét år,
hvor hver dag svarer til en uge. Og jeg er fuldt ud
enig!
Mens jeg skriver dette, har vi gennemlevet otte uger på
HU. Men ikke på den vante måde. Ikke otte traditionelle
uger i folkeskolens tiltrådte land. Ikke otte hverdagsuger
uden det store hurlumhej. Nej, stik modsat: otte nye,
eventyrfyldte uger, tætpakket med udfordringer og masser
af hurlumhej, og i et helt nyt og fremmed land. Vi er
gået på opdagelse i nye hjørner af os selv, og har med
garanti udviklet os – og netop det, at udvikle, har dannet
resultater for os alle. Fordi den eneste tilgængelige
mulighed for udvikling vi har haft til rådighed, har været
hinanden. Vi har været sammen; på disse otte forløbne
uger er vi blevet til et fællesskab.
Jeg og mig bliver til vi og os
Jeg husker det ganske tydeligt; den allerførste uge. Vi
begyndte alle som individer. Det var jeg, mig og ”hvem
18
er du?”. Hver eneste ny samtale blev startet med ”hvad
hedder du?”, og hvert eneste nyt sekund blev fyldt med
en masse nye indtryk og oplevelser. Kendskabet til hinanden
forøgede sig, alles netværk voksede ustoppeligt
og læssevis af personligheder blev gjort til kende. Og
ja, det endte i et værre kaos: på baggrund af hinanden,
dannede vi hver især grobund for et unikt sammenhold
og fællesskab, som allerede nu – efter kun otte lynhurtige
uger – giver en tryg fornemmelse. Ja, blot ved ordet
”Hørby” kommer smilet frem på læberne; det er blevet
vores hjem, og vi er blevet hinandens familie; jeg og mig
er blevet til vi og os.
Vi danner hinanden
Jeg har aldrig nogensinde oplevet en udvikling så markant,
som den vi alle befinder os i. Men det skyldes blot,
at vi har muligheden, faciliteterne og grunden til at gøre
det. Vi er alle kommet mere eller mindre af den grund,
at vi vil udvikle os selv. Vi er i perioden, hvor man gerne
skulle blive voksen og med det, som vi oplever her på
skolen, udvikle vores egen erkendelse; opdage hvilken
rolle, man som person, falder sig bedst ind med. Man må
selvfølgelig tilegne sig en vis viden og visdom, og den

Hus 4 forsøger fælles fremdrift
kan man kun få, ved at tage en ’hjernebid’ af de mennesker,
som allerede har været på den motorvej, som man
selv er drejet ud på. Om man så vælger at dreje af via de
kendte frakørsler, eller man vælger at skabe sine egne,
er op til en selv. Men på en efterskole har vi hinanden
til rådighed, og med så mange nye mennesker, og så
mange nye indtryk, har vi hver især fået åbnet op for et
nyt og spændende hav af muligheder – vores vej bliver
fyldt med forgreninger. Vi kan begynde at sætte os selv
i perspektiv, og se mening med den perlekæde af sammenhold
vi har dannet – og det er det, som gør efterskolelivet
så umåleligt fedt: vi danner hinanden.
Jeg sidder her og skriver en søndag aften, og om lidt
er klokken ved at være ”Hørby-tid”. Det er for mig efterhånden
navnet på tidsperioden mellem 18.00 og 22.00
søndag aften. Og i dag føler jeg endnu mere spænding,
ved at skulle ’hjem’ igen, selvom en efterårsferie nu heller
ikke er så tosset endda. Men jeg har manglet noget.
Det er som om, at feriedagene blev lidt monotone; jeg
manglede i bund og grund resten af min perlekæde, min
familie; vores vi.
19

Vore børn
Vi vil det bedste for vore børn
Af skoleleder Grethe Andersen, forælder til fire, der har gået på Hørby Ungdomsskole
Når jeg spørger min yngste søn Alexander
om, hvad han lige nu synes er det
bedste ved at gå på Hørby Ungdomsskole
er svaret: ”Det hele”. Svaret dækker over et
efterskoletilbud, hvor alt har betydning for et rigtig
godt skoleår.
Hørby Ungdomsskole er valgt, fordi den er en dannende
efterskole for unge, der går op i musik&drama og idræt.
Skolen giver de unge mulighed for at udvikle sig til selvstændige
og livsduelige mennesker, der gerne skal være
i stand til aktivt at indgå i et demokratisk samfund i stadig
forandring. Skolens dannelsesprojekt giver de unge selvværd
og gør dem parate til at møde livets udfordringer.
Det dannende perspektiv kommer til udtryk i måden, de
unge mennesker bliver mødt på. De ansatte formår at
bygge hele skolens virksomhed på nogle gode medmenneskelige
værdier i en behagelig atmosfære. I og med,
at man som elev på Hørby Ungdomsskole bliver mødt af
voksne, der er glade for at omgås unge, skabes de gode
forudsætninger for et rigtig godt skoleår. Som forælder
har jeg et billede af, at der er øje for hver eneste elevs
trivsel og udvikling.
20
Samtidig bliver der tydeligvis gjort en opmærksom indsats
for at understøtte gode fællesskaber med gode værdier.
Det er afgørende, at gode normsættere i en ungdomsårgang
kommer til at sætte dagsordenen. Der ligger et
stort og vigtigt relationsarbejde i at understøtte den gode
udvikling for den enkelte samtidig med, at man skal sikre
et velfungerende fællesskab. Efterskolelivet giver en god
træning i at begå sig i fællesskabet. Det at møde andre
unge, der måske har en anden baggrund end én selv, er
også med til at nuancere holdninger.
For de unge mennesker er det gode relationer, der tæller.
Den enkelte får gradvist opbygget et stort netværk af
venner. De sommerfugle, der blafrede rundt i maven, da
vi den første dag kørte ind til Hørby Ungdomsskole, forsvinder
hurtigt i et fællesskab med jævnaldrende, der er
stillet over for samme udfordringer. Alle er i samme båd,
efterskoleopholdet er for alle en ny start, en mulighed for
at lære nye unge at kende, og for så vidt at lære sig selv
at kende i nye sammenhænge. Fællesskabets tryghed
som er så tydeligt på efterskolen, giver de unge chancen
for at vise nye sider af sig selv, få nye roller og forme deres
individualitet.

Det sker i trygge rammer, hvor hverdagens faste rytmer
skaber sikkerhed og de mange anderledes dage og forløb
skaber spænding. Køkkentjans, fredagsmotion, lærere,
der er gode at tale med, arbejde med mange intelligenser
og læringsstile, strabadser i naturen, boldspil
i hallen om aftenen, hygge i husene, adventshygge og
musical – er hvad jeg som forælder tænker, når jeg tænker
Hørby Ungdomsskoles mange tilbud. Den årlige musical,
hvor der er gang i musik og drama er en rigtig stor
oplevelse for såvel eleverne som for forældre, søskende
og bedsteforældre. Fra vores ældste barn Signe stod på
scenen, og de tre yngre brødre Anders, Simon og Alexander
var med som tilskuer, til i dag er der egentlig ikke sket
voldsomme store forandringer i skolens praksis. De mange
gode traditioner er bevaret og forfinet gennem årene.
Som forælder har man også et par sommerfugle i ma-
21
Amerikansk fodbold nu også på HU – aktivitet i efterårsemneugen 09
ven, når man vinker farvel til sin datter eller søn den første
skoledag. Vi vil jo det bedste for vores børn, hvilket både
handler om at holde fast, vise vi er der, og give slip i den
frigørelsesproces vi må igennem på barnets vej fra ung til
voksen. I den periode har vi ikke mulighed for den daglige
samtale ved spisebordet. Vi mister sådan set hverdagsfornemmelsen
af, hvordan vores barn trives og udvikles.
Fredag får vi en glad og - af og til - også en træt søn ind
af døren med en kæmpe kurvfuld vasketøj. I weekenden
skal der helst også ske rigtig meget med jævnaldrende
kammerater både fra lokalsamfundet og efterskolen. Når
de efter ’Den Store Tudedag’ – sidste dag på HU skal
hjem i familien igen, er der også tale om en tilvænning for
såvel forældre som det unge menneske, hvor vi må finde
en ny balance i familiefællesskabet.
Jeg har gennem snart fire efterskoleforløb oplevet, hvordan
mine børn har fået udvidet deres horisont og tolerance
dels via venskaber og fællesskab på Hørby Ungdomsskole,
dels via besøg hos hinanden, fælles oplevelser og
fester i fritiden. Der er blevet kørt ture rundt i det ganske
Nordjylland i weekenderne, ligesom de unge har fået lært
at tage tog og bus til mange forskellige destinationer.
Samtidig har året givet dem nye syn på sig selv, egne roller
og muligheder. For vores familie er Hørby Ungdomsskole
blevet en del af ungdommen for alle fire børn. Det
er bestemt et år, der er godt givet ud.

Dagali 2009

Finn har i de senere år her i årsskriftet fortalt nogle af de mange historier, der gennem årene
er blevet til på Hørby Ungdomsskole. I år tager han fat på et meget vigtigt kapitel i skolens
historie – nemlig skirejserne, der til og med 2009 altid har gået til Norge.
Skirejserne
Husker du dengang - om Norgesturene !
Af Finn Jakobsen, tidligere forstander på Hørby Ungdomsskole
Vi har gennem årene ofte drøftet, om vi skulle prøve
noget andet end den årlige fælles Norgestur. ”Spejdere”
har været sendt til andre lande for at finde alternativer,
men hidtil har Norge vundet. Men nu sker
der noget! Dette års skitur går ikke til Norge men til
Tyskland. Det bliver spændende.
Men de forgangne 36 skiture til Norge har budt på masser
af oplevelser. Når vi i dag møder tidligere elever, er
det ofte Norgesturen der bliver snakket om som årets oplevelse.
Kampen mod snemasserne på pister og løjper
og fællesskabet omkring aftenhyggen med dagens avis
som et af højdepunkterne, - det huskes!
De første år
Den første tur i 1973 gik til Kongsberg. Byens avis kunne i
overskrifterne berette at: ”De liker seg på Kongsberg”. På
hjemturen blev det en voldsom storm og næsten alle var
24
søsyge. Alligevel fik Willy og jeg aftegnet mønsteret på
færgegulvet. Vi syntes det var så flot, at det kunne bruges
i det fysiklokale vi var i gang med at lave. – Jeg tror faktisk
gulvet stadig er under det nuværende gulv!
Favoritter og brækkede ben
To steder har været favoritter til Norgestur. På Birkebeinern
i Lillehammer kæmpede vi mange år med gamle
slidte træ-langrendsski. Slalomski fandtes ikke. Men det
afholdt os ikke fra drabelige ture ned over en sort løjpe!
Og de lange ture fra Nordseter til Lillehammer. Her var
det, vi engang fór vild i en voldsom snestorm. Det var før
mobiltelefonernes tid, så vi måtte kæmpe os frem. På et
tidspunkt kom vi ind over et militært skydeområde. Det
blev kritisk, men da mørket sænkede sig, kunne vi se lys i
det fjerne. Vi gik efter lyset og det viste sig, at vi var vandret
rundt om bjerget, og tilbage på det hotel vi var gået
ud fra om formiddagen! Her fik vi varm kakao og der blev

Norgesavisen i 1995, hvor Bjørn er ved at føre bevis for, at den nuværende
forstander kører hurtigere op med liften end ned ad løypen.
rekvireret busser til hjemtransport!
I Lillehammer-perioden var vi ofte kunder på Sygehuset
med skader fra forstuvninger til brækkede lemmer. Et år
gik det hårdt ud over lærerne. Både Grethe F. og Emmy
J. fik ledbåndene ødelagt og måtte transporteres helt til
Danmark med sygetransport.
Da OL skulle til Lillehammer blev næste favoritsted Dagali.
Et helt hotel til vores rådighed og et skicenter, som
næsten var vores! Hvem husker ikke de vilde ture ned
over pisterne eller rekordforsøgene på kælkebakken?
Og så skulle Jesper Ejnar prale lidt på telemarkskiene.
Norgesredaktionen samlede fuld tilslutning til oplæsning
af ”Kranen” hvor en af favoritsangene en årrække havde
omkvædet ”Bjørn har aldrig været bange for mad”. Og
kåringen af dagens – og i finalen årets – ”tåbe” skabte
altid stemning.
Ufrivillig overnatning
Transporten til og fra Norge har også givet mange oplevelser.
Ikke bare de planlagte med besøg på bl.a. Bygdøy,
Oslo Rådhus og Holmenkollen. Men jeg husker også
da en pige var gået på toilet ved terminalen i Gøteborg
og personalet aflåste toiletrummene for natten. Først på
færgen opdagede vi hun manglede. En stor eftersøgning
25
blev iværksat – uden resultat. Først da rengøringspersonalet
om morgenen fandt hende sovende på toilettet blev
alarmen aflyst. Og pigen kom hjem med næste færge, og
vi kunne alle ånde lettet op.
Mange andre oplevelser kunne nævnes, og jeg er sikker
på, at alle der har været med på en Norgestur kan fortælle
sin helt egen historie!

At være forstandig
At være forstandig
Af lærer Morten Hedegaard Kristensen
”Thi det gælder til bestandighed, at
mennesket kun fatter hvad han har
brug for”.
Sådan har Kirkegaard sagt omkring forstandighed.
Netop det faktum fylder i en hverdag som min, hvor
arbejdet med de mange intelligenser og læringsstile
ofte er en stor og spændende udfordring. At få skabt
rummet i undervisningen, hvor dette kan gå op, er
en forudsætning og en udfordring af de store. Det er
her, at sveden nogle gange kommer frem, men det
er også her, hvor man pludselig befinder sig som en
”fisk i vandet”.
Udfordringen - at nå rundt eleverne - vel vidende, at de er
en sammensat flok med forskellige tilgange til det at lære,
kan man gribe an på mange måder. Men i de fag, hvor
jeg underviser – Dansk og Bio/Geo, er der nogle tilgange
der går igen.
Det at være bevidst om de enkelte elever er en forudsætning,
men også det at få eleverne gjort bevidst om deres
foretrukne intelligens og læringsstil er et must.
26
Udforskningsopgaver
For mig handler det om, at kunne tilbyde en palet af muligheder,
som eleverne kan vælge for at arbejde med de
stillede opgaver.
Som eksempel kan jeg nævne, at der i min tilgang til naturfagene
næsten altid er tilknyttet et begreb, der hedder
”udforskningsopgaver”. Det, at udforske noget - er for det
meste - bundet som en naturlig del af den menneskelige
tilværelse. I hvert fald er det min opgave, som jeg ser det,
at bidrage til det sker hos den enkelte elev.
Udforskningsopgaver er en måde, hvorpå jeg kan udfordre
eleverne, så de bliver studerende i faget. Udforskningsopgaverne
er formuleret med et hovedemne eks.
’Jorden’. Derefter foreslås flere forskellige emner, der
beskæftiger sig med netop Jorden. Det kunne være: ’Vulkanisme
på Island’, ’Typer af sammenstød mellem tektoniske
plader’ eller ’Klima og levevilkår’ for et enkelt land
eller region.
Der er også altid tilkoblet en praktisk forsøgsdel, hvor eleverne
via forsøg kan demonstrere eller udforske emnet.
Det kunne jo være noget med: ’Vis hvordan konvektionsstrømme
bevæger sig’, ’Lav en seismograf eller andre
modeller/animationer der kan forklare centrale begreber

i det valgte emne’. Endelig er der produktet, der skal afleveres,
hvor eleverne kan vælge mellem en skriftlig del,
afholde workshop eller lave en fremlæggelse.
Engagér, fasthold og tydeliggør!
På samme måde kan det foregå i et fag som Dansk. Her
kan hovedemnet være Eventyr. Ligeledes kan eleven få
opstillet forskellige emner, der hører ind under emnet –
Eventyr. Det praktiske arbejde kan i danskfaget være omskrivning,
visualisering eller meddigtning. Igen kan der
tilbydes flere forskellige former for afleveringsopgaver.
27
Grundig udforskning af fagområdet
Denne tilgang til opgaver dækker det, at der i klasserummet
er mange intelligenser og krav til læringsstile. Det, at
eleverne får en palet af muligheder, og der er ’frit valg’ i
form og fremstilling – dog inden for et afgrænset område
– mener jeg afdækker de behov, man som elev har, så
man netop kan arbejde med sine intelligenser og foretrukne
læringsstil. Der er samtidig mulighed for, at man
kan lade sig inspirere, få udforsket nye tilgange og opdage
nye intelligenser – hvilket er et af mine mål med
denne slags undervisning.
Når alt dette er sagt, er det selvfølgelig med fare for -
nogle vil sige - at det er for lidt lærerstyret. Da læreren
er til stede med et afsæt i den enkelte elev og et udvidet
kendskab til den enkelte, vil hele formen tage sit udgangspunkt
i en stilladsering lige der, hvor eleven er nu.
Denne form sikrer et fagligt engagement, en fastholdelse
og tydeliggør, at det er undervisning og ikke bare ”fri leg”
– men som Kirkegaard sagde: ”noget man har brug for”.

Idræt på HU

Idræt Idræt på Hørby Ungdomsskole
- et vigtigt aktiv i elevens udvikling
Af lærer Jens Vad Pedersen
I hverdagen får vi tudet ørene fulde af,
at vi skal bevæge os mere og spise
sundere. Det kræver ikke meget af os
at springe over det laveste gærde, hvor vi ikke dyrker
nok motion og konsumerer en ernæringsmæssig
tvivlsom kost. Vores kroppe er i forfald, og det
betyder mere end en ændring af kroppens udformning.
Når vi ikke er aktive i idrætsklubberne, og når
vi foretrækker at sidde inden for med vennerne eller
alene, mister vi de kvalificerende faktorer, som
idrætten medvirker til at udvikle. På den baggrund
får idræt i skoleregi hjælp på sin hårde vej væk fra
tanken om, at det er et frirum i skoleskemaet eller
bare ”sjov og ballade”.
På Hørby Ungdomsskole implementeres idræt i dagligdagen
i form af ’en bred vifte’. Således repræsenteres en
idrætsgren en gang ugentligt, mens elevernes skema i
udbredt grad også indebærer såvel kreative fag som de
obligatoriske fag. Derfor er eleverne på HU også et sammensurium
af befolkningens brede vifte, hvorfor kendskabet
til idrætsgrenene ofte er motiveret ved det sociale
og lysten mere end det konkurrenceprægede.
30
Kroppens forfald
Vi har derfor også at gøre med mennesker, der i nogen
grad kan inkluderes i indledningens antagelse - kroppens
forfald og et manglende kendskab til det, idræt kan gøre
ved os som mennesker. Eleverne kommer ikke for at blive
professionelle udøvere. De kommer her for at blive dygtigere
og for at have god idrætsundervisning. Måske også
ideen om at de bare vil have det sjovt. Når motiverne er
sådan, og vi ved, at eleverne kommer fra vidt forskellige
idrætsrelaterede baggrunde, har vi som undervisere
gode muligheder for at arbejde med mennesket og ikke
bare idrætsudøveren. Vi kan arbejde med kvalifikationerne
inden for idrætten, men vi kan også rette fokus på
det menneskelige. For den enkelte og for fællesskabet.
Vi vil gøre idræt til en del af elevens dannelsesprojekt. På
Hørby Ungdomsskole tror vi på, at vi kan arbejde med
at modarbejde kroppens forfald, udvikle mennesket, eleven,
til at aktivere sig og deltage i idræt for at blive dygtigere,
for at bevæge sig, for at opleve og give glæde og,
måske vigtigst, for at være sammen med andre, lære om
andre og lære om sig selv. Kort sagt: udvikle sig som
menneske.

Tølbøl rykker
Det skal mærkes, at vi lever
Inden for enhver sportsgren vi tilbyder på HU, er der regler,
retningslinjer, gensidige forventninger og divergerende
kvalifikationer eleverne imellem. Idrætsundervisningen
bliver derfor en aktiv medspiller til elevens dannelsesprojekt.
Et dannelsesprojekt, hvor indsigt og aktivt arbejde
med menneskets forskellighed, samarbejdspotentialer
og gensidige afhængighed er en nødvendighed for såvel
undervisningens gennemførelse, indholdet og resultatet.
For en efterskole som vores, er det uomtvisteligt vigtigere,
at resultatet for en sportsgren måles i, hvordan den
enkelte og holdet udvikler sig på et menneskeligt plan
og ikke i målscoren og medaljeophobningen. Gennem
sporten kan vi lære at arbejde sammen, lykkes sammen,
stå sammen i medgang og modgang, acceptere og forstå
hinandens forskelligheder og benytte hele holdets
kvalifikationer, så vi som gruppe vokser til noget, der er
større end enkeltindivider samlet uden samhørighed, respekt
og forståelse. Dannelsesprojektets vedvarende positive
udvikling er det ophøjede mål, vi kan opnå gennem
idrætten.
Idræt er dog også fysisk, og lad dette være krøllen på halen:
Johannes Møllehave og Benny Andersen har skrevet
bogen ”Det skal mærkes at vi lever”. Uvilkårligt en brugbar
titel i denne sammenhæng.
Idræt må gerne gøre ondt. Ondt i musklerne, i kroppen
31
og i sjælen. På den gode måde. At mennesket arbejder
for et mål, for hinanden og for fællesskabet, det må gerne
kunne mærkes. Kroppen bliver øm ved arbejdet, sjælen
bliver øm, når der skal arbejdes som hold og når modgangen
viser sig. Vi lærer af det, bliver klogere, større og
mere vise på os selv, hinanden og vores liv. Idræt viser
nye sider af os, idræt nedbryder barrierer, hvis vi tillader
os at se på idrætten som en bærende kraft for menneskets
udvikling. Vi skal dog samtidig huske, at idræt er et
frirum fra den dagligdag, som fortæller eleverne, hvordan
de skal opbygge deres liv, uddanne sig, handle og indgå
i systemets forventninger. Det er netop derfor, idræt rent
faktisk kan arbejde med elevernes menneskelige udvikling.
Idræt skal være sjovt, en leg og et frirum. Det må bare
ikke blive målsætningen. Målet for idræt må være et dybt
spadestik for elevens udvikling.

Skæbne
Musical 2009 - ’Krigere uden Vaaben’ og danskfaget
Af lærer Helle Krogsgaard
Skæbne er nok Morten Nielsens mest kendte digt, og selv om det er skrevet for ca. 70 år siden,
må vi desværre sande, at det stadigvæk er et aktuelt billede af vores samtid.
Morten Nielsen, Skæbne, 1945
Hurtige, lyse stemmer
der hvirvlede ud i det blå…
du var ulykkelig, Tykke,
men det ku’ vi ikke forstå.
Svedig og fed og dum…
helvede satte på spring
og væltede dig og cyklen.
Vi stod og lo omkring.
Du sad på den forreste bænk…
græd ikke, nej, glo, glo, glo!
når en bange og vittig vikar
spørger om to og to.
Vikarer i første mellem
frelste en tynd disciplin
ved at vende det hele mod dig,
der forsvarsløst blev til grin.
Og da det omsider blev forår
for os, der var femten år,
og træerne stod og lyste
32
over pigernes bløde hår,
og du kom forsigtigt, alvorligt -
da skete det værste af alt:
at den der lo højest af os,
var hende, det hele gjaldt.
Nu ta’r du hævn! Nu går du
med skrårem og støvler på,
du løfter en arm, og det skinner
i øjnenes blege blå.
For had og hån og trusler,
det kan et menneske ta’
men ikke det, nej aldrig:
Det og grines a’…
Nu er du noget, Tykke!
Mand og partikammerat.
Og hvis vi en dag skal til muren,
så er din hånd parat.
Parat til at smadre et knojern
ind i min mund, når du slår,
for nu vil du dræbe, Tykke,
alle de onde år.

Håndsrækning til danskfaget
Da Morten Nielsen, især under krigen, var sammen med
flere af datidens digtere, var det helt naturligt at skrive
dem med i musicalen. Vi valgte, at skrive en scene, hvor
Kim Malthe Bruun, Tove Ditlevsen, Halfdan Rasmussen,
Kaj Munk og selvfølgelig Morten Nielsen citerede lidt fra
deres kendte digte, og derfor var det ganske naturligt,
at vi også i dansk, netop arbejdede med digte i forbindelse
med litteratur fra 2. Verdenskrig. Motivationen til
den dansk faglige tilgang var etableret og arbejdet med
fx Den blå anemone af Kaj Munk, Barndommens gade af
Tove Ditlevsen og Kælderen af Aksel Heltoft blev pludselig
et personligt engagement.
At arbejde tværfagligt giver selvfølgelig et bredere og dybere
kendskab til emnet. Digtene får tyngde og værdi og
33
Musicalens tolkning af Morten Nielsens ’Skæbne’
bliver pludselig vedkommende, nærværende og identificerbare.
Det kan være svært for os, der ikke har oplevet
en krig at forestille sig, hvad det egentlig betyder at leve
sin ungdom/liv i krigens skygge, og det er her ”kunsten”, i
dette tilfælde digtene, kan hjælpe os til en smule indlevelse
og forståelse, så vi alle kan gøre os lidt ekstra umage,
for at undgå en gentagelse af historien på det punkt.
”Krigere uden Vaaben” blev en musical, hvor det tværfaglige
arbejde blev en motiverende, gribende, følelsesladet
og succesfuld oplevelse, der har dannet præcedens for
fremtiden.
Musicals, der fortæller en historie om historien, kræver et
ekstra stykke arbejde fra alle aktører. Vil man fastholde
sit publikum, er det vigtigt, at alle skuespillere, teknikere
og musikere kender til og kan forholde sig til den pågældende
samtid. Tager man ikke dette forarbejde seriøst,
ødelægges illusionen og de dertil hørende autentiske
virkemidler. Derudover kræver det at arbejde/spille med
”ægte” historiske personer, et særligt grundigt forarbejde.
Her skal man gengive et andet menneskes liv. Det
er skuespilleren, der bestemmer, hvilket indtryk publikum
skal have af personen, og det er ansvar, som er til at forholde
sig til.
Til sidst en lille hilsen til Bertel Haarder. Ved de afsluttende
synopseprøver i dansk valgte flere af eleverne digte,
noveller og filmklip fra netop denne periode – og det gik
dem rigtig godt.

“Krigere uden Vaaben”

Marathon
Ærø Marathon
Af lærer Jesper Ejnar Jensen
Kendere af marathonløbskalenderen vil nok studse
lidt over at der løbes marathon på Ærø, og de fleste
har givetvis aldrig hørt om løbet. Og det har den
naturlige forklaring, at Ærø Marathon 2009 er arrangeret
og gennemført af elever og lærere på Hørby
Ungdomsskole.
Interessen for løb på Hørby har været stigende de sidste
par år, og i skoleåret 2008/2009 har vi da også haft rigtig
flotte resultater på løbefronten. Til Aarhus 1900-Stafetten
deltog 20 elever, og bedste hold placerede sig på en flot
19. plads ud af i alt 300 hold. Derudover deltog 5 elever
i Råbjerg Mile Halvmarathon også med flotte resultater
til følge.
Løbeinteressen betød så at da vi begyndte, at spekulere i
måske at løbe et rigtigt marathonløb i den sidste emneuge,
så var flere med på ideen, og begyndte at målrette
træningen imod den lange distance.
Koncentration og sammenbidthed
På selve dagen for løbet var 5 elever og en lærer klar til
at forcere de obligatoriske 42,195 kilometer. Ruten var en
flot kuperet rute med en afstikker omkring havnen i Ærøskøbing.
Start og mål fra skolen i Marstal.
35
Herudover var et velorganiseret korps af
hjælpere på cykler med Inge Holland i spidsen
klar til at assistere og vise vej på den i
forvejen indstuderede rute. Herudover viste
hjælperne sig som fantastisk opbakning hele turen rundt,
og de havde stor betydning for den fine afvikling, hvor alle
løbere fuldførte.
Stemningen var rigtig god undervejs. I begyndelsen
glade, spændte og snaksaglige deltagere, men efterhånden
som løbet skred frem var det mere koncentrerede
og sammenbidte miner, som prægede løberne. Alle gennemførte
løbet, og hurtigste tider var 3 timer og 45 min.,
mens sidste løber kom ind efter 7 timer og 15 min.
Det er nok ikke sidste gang vi løber marathonløb på Hørby
Ungdomsskole!
Velfortjente medaljer efter 42,195 km

Elevforeningen - hvad skal vi bruge den til?
Af Morten Sønderskov, formand for Hørby Ungdomsskoles Elevforening
Jeg er blevet mødt med spørgsmålet
mange gange: ”Den der elevforening,
hvad skal vi egentlig bruge den til?”
Og det er et godt spørgsmål, for hvad er det helt
præcis, man får ud af at være medlem af Hørby Ungdomsskoles
Elevforening?
I foreningens vedtægter står der følgende: ”Foreningens
formål er at holde forbindelsen ved lige mellem skolen og
dens tidligere elever. Det sker bl.a. gennem medvirken til
afholdelse af et årligt elevstævne.”
Det vil sige at vi er en forening, der først og fremmest
arbejder for at holde kontakten ved lige i mellem alle de
elever, der igennem årene har gået på skolen, og skolen
som den ser ud i dag. Hørby Ungdomsskole er jo ikke en
skole, der blot hviler på laurbærbladene, nej tværtimod
sker der konstant nye ting og tiltag på skolen, og som
gammel elev er man jo altid lidt nysgerrig og vil gerne følge
lidt med. Og her kommer elevforeningen så på banen.
Elevforeningen afholder en gang om året vores elevstævne,
hvor alle vi gamle elever mødes på skolen og mindes
alle de gode dage på skolen og samtidigt får set, hvordan
36
der nu ser ud, og om de nye elever passer godt på vores
skole.
Men der er jo et helt andet aspekt i elevforeningen. For
en ting er, hvad foreningen gør for sine medlemmer, men
hvad elevforeningsmedlemmerne gør for foreningen, og
dermed skolen, kan næsten ikke beskrives. Tænk sig som
skole/virksomhed at have en mindre
hær af folk, som alle sammen
kan berette om en livsændrende
og fantastisk oplevelse, de har
haft, og som sikkert næsten alle
sammen vil tage skolen i forsvar,
hvis det skulle blive nødvendigt.
Som jeg ser det, er elevforeningen
ikke kun for dens medlemmer, men
den er også en levende forening,
hvor medlemmerne helt naturligt
er med til at bidrage til foreningens
og dermed til Hørby Ungdomsskoles
fortsatte eksistens.
Det er godt at ha´ en ven

Elev
Elevforeningens
bestyrelse
Morten Sønderskov, (formand)
morten@funkysound.dk
Linette Buus Andersen,
Fambuus@email.dk
Mathilde Rydborg
matilde_rydborg@hotmail.com
Pernille Knudsen,
Pk87@ofir.dk
Personalerepræsentant:
Helle Krogsgaard,
helle-krogsgaard@hotmail.com
Husk at give meddelelse
til kontoret, hvis du får
ny adresse eller e-mail!
Husk
Kl. 13.30
Musical, kaffebord,
generalforsamling.
Husk tilmelding!
Husk
HUSK 2010
24., 25., og 26. marts
Årets musical opføres
27. marts
ELEVSTÆVNE
Kl. 11.30:
Jubilæumsmiddag
for følgende årgange:
2004/05
1999/00
1994/95
1989/90
1984/85
1979/80
1974/75
På vej mod det ukendte – fra afslutningsugen på Ærø

Året der gik
af forstander Mogens Vestergård Pedersen
Ansat tilsammen i 67 år
Indgangen til et nyt skoleår byder altid på forandringer,
men i 2009 var det lidt specielt, da to af de ansatte, der
har været med på HU gennem mange år valgte at gå på
efterløn.
Den ene er Emmy Farsinsen på kontoret, som har været
med på skolen siden begyndelsen i april 1972. Emmy har
således fulgt udviklingen helt fra den lille nye efterskole
og til i dag, hvor Hørby Ungdomsskole er en stor og moderne
organisation med ca. 35 ansatte og plads til over
140 elever. Gennem de 37 år Emmy var ansat på skolen
har hun oplevet at have sit kontor flere forskellige steder
rundt i hovedbygningen, for hver gang skolen stod over
for en renoveringen var det ofte sådan, at der var tænkt
nyt for kontoret og de ansatte skulle have nye rammer for
det daglige arbejde.
Emmy har gennem alle årene været skolens økonomichef
og har derfor været den, der altid har haft fingeren
på pulsen, hvad angår kredit, debet, status og afskrivninger.
Emmy har således administreret finanserne helt
fra dengang bygningerne til skolen blev købt for godt
300.000,- kroner til i dag, hvor skolens aktiver ligger et
godt stykke over 30 millioner.
Den anden, der i august valgte at trække sig tilbage fra
en lang karriere som efterskolelærer er Niels Jakobsen,
der kom til skolen i 1979 og siden har undervist utallige
hold i dansk, kristendom og engelsk. Niels har været
en af de personer, der faktisk har boet på selve skolen,
nemlig i den gamle forstanderlejlighed, hvor der i dag er
skolevejlederkontor og vagtværelse for lærerne. Det er
en tid Niels gerne fortæller om – og måske var det i den
Emmy giver stafetten videre efter 37 år

tid, han stiftede bekendtskab med såvel den hvide dame
som den grå mand, der siden blev gjort til centrum i de
historier, som mange tidligere HU-elever har fået en sen
nattetime.
Både Emmy og Niels har gennem årene sat hver deres
præg på skolen og dens udvikling. De har begge ydet en
stor indsats, som der her i årsskriftet skal lyde en stor tak
39
Niels i sin sidste optræden som inspektor på Galla-aftenen
for. De begynder begge nu en tilværelse som efterlønnere,
hvor der bliver tid til ombygninger, rejser, børnebørn,
sommerhus og en række andre projekter, som vi ønsker
held og lykke med.

ystet sammen
Kastet ud i det...
Som noget helt nyt tog elevholdet 2009/10 sammen med
lærerne allerede den første dag på tur sammen. Det skete,
da hele holdet mandag morgen drog til Rosenholtlejren
mellem Dorf og Ørsø, hvor det første lille døgn af efterskoleåret
skulle tilbringes. Det var ”Husene”, der skulle
bruge dette første døgn sammen med deres huslærer,
hvor eleverne selv skulle sørge for de nødvendige indkøb,
så der også blev aftensmad til alle, når lejrgrunden i
Rosenholt var nået.
Udover madlavningen skulle der også bygges ly for natten
i form af en bivuak og ellers gik det meste af tiden
med at komme ind på livet af de nye efterskolevenner.
Flere af eleverne har siden fortalt, at de var lidt bekymrede
inden turen, men som en sagde: ”Da vi var kommet
ud i skoven, kunne vi jo ikke andet end at give os til
at snakke med hinanden”. Så selvom de nye elever blev
kastet ud i det, har turen helt sikkert været en vigtig brik i
at få en god begyndelse på efterskoleåret.
De første fire uger af det 41 uger lange skoleår på Hørby
Ungdomsskole er en slags mini-udgave af hele året, hvor
eleverne oplever hverdagen på deres nye efterskole og
40
Intelligenserne udfordres
får nogle af de ting ind under huden, som vil komme til
at præge året. Der er således dage, hvor der, som f.eks.
turen til Rosenholt, er alternativt program af oplevelseskarakter
fra morgen til aften, ligesom der er dage, hvor
skoleskemaet skal op af tasken, så fagene kan danne
rammen om dagen.
En vigtig ting på Hørby Ungdomsskole er, at der allerede
fra begyndelsen af året bliver taget fat på arbejdet med
de mange intelligenser og elevernes forskellige læringsstile,
som i de senere år har udgjort det pædagogiske
udgangspunkt for skolens virke.

stomp, dans, rytmik og gymnastik
Kropskinæstetiske
dannelsestimer
Fællestimer er noget, som altid har været en del af høj-
og efterskolen. Det har været der, hvor en del af den vigtige
fællesskabsoplevelse er blevet skabt for et elevhold.
På Hørby Ungdomsskole handler det også om at give
eleverne redskaber, oplevelser og bevidsthed om fællesskab,
og derfor er der i 2009 premiere på en række fællestimer,
der strækker sig skoleåret igennem. Her handler
det om, at eleverne gennem dans, leg og bevægelse
optimerer deres handlemuligheder i fællessituationer og
i timerne arbejder med at blive klar over, hvilke udfordringer
der er, for at få det bedst mulige ud af at være en del
af et større og forpligtende fællesskab.
Nøgleordene for timerne er: Stomp, dans, rytmik og gymnastik,
og indholdet af dem tilrettelægges sådan, at det,
at hele elevholdet gør noget sammen bliver sat i centrum.
Det er altså ikke timer, hvor der arbejdes frem mod et
bestemt produkt, men timer hvor udfordringen med det,
at gøre noget sammen hele tiden sættes ind i nye sammenhænge.
41
Et efterskoleår er en proces, hvor det deltagerne har sammen,
hele tiden er i udvikling. Hørby Ungdomsskole er
kendt for arbejdet med de mange intelligenser og arbejdet
med læringsstile. Fællestimerne hjælper også med til
afklaring for den enkelte elev, når det handler om at finde
styrkesider og sider, der skal arbejdes med, når man på
den ene eller den anden måde skal indgå i noget fælles
med andre mennesker.
Det forpligtende fællesskab

farverig kunst
Finn udstiller på Hørby
Der har gennem årene været mange kunstudstillinger på
Hørby Ungdomsskole, men i forbindelse med musicalen i
foråret 2009 var der en helt speciel udstilling. Denne gang
var det nemlig skolens tidligere forstander Finn Jakobsen,
der havde sine spændende og farverige billeder på
skolens vægge.
Finn er oprindelig uddannet dekoratør, senere læreruddannet
med formning og billedkunst som specialer. Han
malede som ung, men de 31 år som forstander på Hørby
Ungdomsskole bragte andre udfordringer med sig, så
det var først i tiden efter Hørby, at der igen kom gang i
pensel og spartel. De fleste af Finns malerier er meget
farverige fabuleringer med et budskab om at skabe livsglæde,
godt humør og håb.
Finn siger selv om inspirationen til sin karakteristiske stil,
at livet er ikke sort eller hvidt, men spænder over alle
nuancer. Han fremhæver, at heldigvis er intet mørke så
mørkt, at lyset ikke kan skinne igennem, hvorfor det er
vigtigt altid at skimte lyset, uanset hvor mørket måtte
gemme sig.
42
Kunsten skaber livsglæde
I første omgang var Finns billeder kun midlertidigt på Hørby,
men i løbet af efteråret er der blev lavet en aftale om,
at Finn skal male et billede til Hørby Ungdomsskole, hvor
han vil søge at indarbejde symboler på det, som kendetegner
skolen i maleriet.

Hårdt, udfordrende og
grinende morsomt
Mørket har sænket sig over Østvendsyssel og med kurs
mod Hørby går mindre grupper af HU-elever. De har været
på en 25 kilometer lang vandretur fra Dannerhøj i Jyske Ås
og nu skal have flyttet skosålerne hen over de sidste kilometer.
Bageste mand – iført gul sikkerhedsvest – holder øje
med gruppen, hvor de mest energiske gør et bravt stykke
arbejde for at holde humøret højt også på den sidste del af
turen. Inden afgang har hvert hold skullet lave en målsætning
om, hvordan de vil gennemføre turen – hurtigst eller
hyggeligst – ligesom rollerne på holdet også skulle fordeles,
så der var en, der i tvivlssituationer kunne tage den afgørende
beslutning, mens en anden havde ansvaret for, ingen
på holdet blev overset.
Hjemme på skolen breder duften af varm karrysuppe sig
i spisesalen og de, der allerede er kommet i hus hygger
rundt ved bordene. Hos drengene går snakken om den efterårsemneuge,
der nu snart går på hæld. Der har været
mange ting på programmet og sporene har sat sig i de trætte
kroppe, men alligevel er der kræfter til at opfriske minder
fra en uge med mange fysiske aktiviteter og udeliv. Sidste
hold nåede suppen og spisesalen kl. 01.06 natten til fredag.
- Det var hårdt, det var udfordrende, men grinende morsomt,
udtaler Andreas Tophøj fra 10. klasse. Han har fået
vandreskoene af, slubret suppen i sig og er nu på vej rundt
for at finde den lærer, der har de nøjagtige tider på, hvor
Aftenvandring mod HU i blind tro på, at det lykkes
vandretur
43
lang tid han og kammeraterne har
været undervejs.
- Egentlig var det ikke turen, der var
det hårdeste konstaterer Andreas, i
virkeligheden var det, det at komme
op i morges, der trak de længste
søm ud. Andreas fortæller videre om
den forrige dags triatlon, hvor eleverne
var ude på de tre discipliner,
som hører en rigtig triatlon til. Først
var der en cykeltur til svømmehallen
i Østervrå, så var det svømning, inden
turen igen gik på cykel tilbage
til Hørby og 6 km løb, der som den
tredje udfordring afsluttede strabadserne.
- Lige nu tænker jeg mest på skuespillet,
som min gruppe skal opføre
i morgen, fortæller Andreas videre. Det er udfordrende på
en anden måde. Jeg vil gerne, at når jeg gør noget, så er
det i orden, og i morgen skal vi vist kæmpe med trætheden
for at holde koncentrationen på scenen, slutter han inden
turen går mod værelset og dynerne for at samle kræfter til
emneugens sidste tørn på de skrå brædder.

oncemedalje
Succesen delt i to
I 1992 var Hørby Ungdomsskole første gang vært for de
nordjyske efterskolers udendørsturnering for fodboldspillende
efterskoleelever. Siden da har den sidste fredag i
september haft et stort kryds i mange efterskolekalendere,
for på denne dag har man været i Hørby for at spille
fodbold.
Gennem årene er tilslutningen til stævnet steget støt. Der
har undervejs været forskellige tiltag som f.eks. da der for
nogle år siden blev etableret en B-række, og ligeledes
har flere og flere skoler gjort dagen til en rigtig efterskoledag,
hvor hele elevholdet sætter sig i bussen og er med
som backup for deres fodboldspillere.
De seneste år har der således været over 1000 spillere
plus de mange efterskoleelever, der har stået på sidelinien
og har arbejdet på at holde kampgejsten oppe hos
dem på grønsværen. Det har betydet, at stort set alt,
hvad der har kunnet opdrives af fodboldbaner i Hørby og
omegn har været i brug for stævnet.
I 2009 var tilslutningen til stævnet så stor, at stævnet er
44
Hørby har bolden
blevet delt i en øst og en
vest udgave, således, at
de efterskoler, der kommer
fra den sydlige og
vestlige del af Region
Nordjylland tager til Skyum
Idrætsefterskole i Thy,
mens skolerne fra Himmerland
og Vendsyssel
drager til Hørby.
I år spillede godt 500 efterskoleelever
fodbold
i Hørby. Det lavere deltagerantal
betød, at stævnet i år kunne afvikles i selve
Hørby, hvor banerne på ungdomsskolen, folkeskolen og
ved Hørby Idrætsforening var i brug hele dagen.
Hørby Ungdomsskole fik en bronzemedalje med hjem,
og vinderne fra de to stævner mødes senere på efteråret
for at få afgjort, hvilke nordjyske hold, der skal deltage i
DM for efterskoler.

Bestyrelsen
Hørby Ungdomsskoles bestyrelse
Formand
Sognepræst Ole Pihl, Frederikshavn
Næstformand
Sognemedhjælper Vibeke Bach Hansen, Frederikshavn
Øvrige medlemmer
Medarbejdende ægtefælle Hanne Gitte Birkbak, Åsted
Sikkerhedsleder Sonja Dall, Hjørring
45
Direktør Jens Højer, Gandrup
Produktionsmedarbejder Hans Jørgen Johansen, Jerslev
Tømrer Kaj Rasmussen, Brønderslev
Sygeplejerske Tove Østergård, Sindal
Tilforordnede bestyrelsen
Personalerepræsentant Mona Pedersen, Hørby
Forstander Mogens Vestergård Pedersen, Hørby
Viceforstander Ole Læborg, Hørby
Efterårsemneugen – i et med naturen

Personale
Personalet på Hørby Ungdomsskole
Alex Birk Christensen, pedelmedhjælper
Anette Vinther Jeppesen, lærer, skolevejleder
Ann Birgitte Bang, køkkenleder
Anne-Mette Snørbjerg Jensen, køkkenassistent
Charlotte Christensen, sekretær
Dennis Ahle Myrdal, lærer
Eva Stokbro Jensen, køkkenassistent
Heidi Schneider, lærer
Helle Krogsgaard, lærer
Helle Brinkmann Larsen, sekretær
Inge Holland, lærer
Inger Marie Madsen, køkkenassistent
Jens Vad Pedersen, lærer
Jesper Ejnar Jensen, lærer
Johnni Rasmussen, lærer
Kaj Olesen, pedel
Line Rothoff Højholt, lærer
Lisbeth Bæk, køkkenassistent
Louise Gregersen, lærer
Mads Lauge Jensen, lærer
Mariann Krogh Venø, lærer
46
Aktivist i aktion – lærernes læringsstilsketch, august 2009
Mark Christiansen, lærer
Mette Ravnholt, lærer, skolevejleder
Mogens Vestergård Pedersen, forstander
Mona Pedersen, lærer
Morten Kristensen, lærer
Morten Sønderskov, lærer
Ole Læborg, viceforstander
Stefan Thileman, edb
Tove Ydesen, lærer
Vibeke Nielsen, lærer
Willy Farsinsen, pedel

Udgivelse: Hørby Ungdomsskole.
Redaktion: Mogens Vestergård Pedersen og Charlotte Christensen.
Foto: Brdr. Løkke, Hørby Ungdomsskole.
Sats og tryk: Toptryk Grafisk ApS.
Toptryk Grafisk - 74 65 01 01