26.07.2013 Views

Årsskrift 2009 - Efterskolen blandt efterskoler Nordjylland|Idræt

Årsskrift 2009 - Efterskolen blandt efterskoler Nordjylland|Idræt

Årsskrift 2009 - Efterskolen blandt efterskoler Nordjylland|Idræt

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Årsskrift</strong> <strong>2009</strong>


Indhold<br />

Indholdsfortegnelse<br />

Man skal holde af for at kunne forstå: Mogens Vestergård Pedersen ............................................................ 3<br />

Gyldne øjeblikke, hvor verden åbner sig: Ole Læborg .................................................................................... 6<br />

ÅND – hvad er det? Åbenhed – Nærhed - Diamantværdi: Ole Pihl .............................................................. 11<br />

Nye medarbejdere: ........................................................................................................................................ 14<br />

Mads Lauge Jensen ................................................................................................................................ 14<br />

Johnni Rasmussen .................................................................................................................................. 15<br />

Line Højholt .............................................................................................................................................. 16<br />

Helle Brinkmann Larsen ........................................................................................................................... 17<br />

En perlekæde - sammen danner vi hinanden: Jesper Lund Nielsen ............................................................ 18<br />

Vi vil det bedste for vore børn: Grethe Andersen ........................................................................................... 20<br />

Husker du dengang - om Norgesturene!: Finn Jakobsen ............................................................................. 24<br />

At være forstandig: Morten Hedegaard Kristensen ....................................................................................... 26<br />

Idræt på Hørby Ungdomsskole - et vigtigt aktiv i elevens udvikling: Jens Vad Pedersen ............................ 30<br />

Musical <strong>2009</strong> - ’Krigere uden Vaaben’ og danskfaget: Helle Krogsgaard .................................................... 32<br />

Ærø Marathon: Jesper Ejnar Jensen ............................................................................................................. 35<br />

Elevforeningen - hvad skal vi bruge den til?: Morten Sønderskov................................................................. 36<br />

Elevforeningens bestyrelse ............................................................................................................................ 37<br />

Året der gik: Mogens Vestergård Pedersen .................................................................................................. 38<br />

Ansat tilsammen i 67 år ........................................................................................................................... 38<br />

Kastet ud i det .......................................................................................................................................... 40<br />

Kropskinæstetiske dannelsestimer ......................................................................................................... 41<br />

Finn udstiller på Hørby ............................................................................................................................. 42<br />

Hårdt, udfordrende og grinende morsomt .............................................................................................. 43<br />

Succesen delt i to .................................................................................................................................... 44<br />

Hørby Ungdomsskoles bestyrelse ................................................................................................................. 45<br />

Personalet på Hørby Ungdomsskole ............................................................................................................. 46<br />

Elevbillede <strong>2009</strong>/10 ........................................................................................................................................ 47<br />

Julehilsen<br />

I anledning af højtiden og årsskiftet sender<br />

jeg på egne og personalets vegne de bedste<br />

ønsker om en glædelig jul og et godt nytår.<br />

Mogens Vestergård Pedersen<br />

Forstander


Man skal holde af<br />

Man skal holde af for at kunne forstå<br />

Af forstander Mogens Vestergård Pedersen<br />

”Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet,<br />

han først ej havde kær”, sådan skrev en af fædrene<br />

til den skoleform, som Hørby Ungdomsskole er en<br />

del af – efterskoleformen. Det var Grundtvig, som i<br />

1839 skrev sætningen i et digt til sine to sønner Johan<br />

og Svend. Vendingen: ”det er lysten, der driver<br />

værket” støder vi ofte på, og hvem kan ikke være<br />

enig i, at vi kommer meget længere med det, vi har<br />

mod på og lyst til, end med det, vi er tvunget til?<br />

For Grundtvig var dette meget vigtigt. Han tordnede<br />

gang på gang løs mod det, han kaldte ”den sorte latinskole”<br />

med dens terperi og tørre lærdom, og han<br />

talte for en helt anden livsoplysning og livsvisdom,<br />

som er afhængig af, at man kaster sig ud i tingene,<br />

engagerer sig og holder af dem. Først da bliver man<br />

for alvor klogere på livet.<br />

Når man tænker over, hvad det egentlig var Grundtvig fik<br />

skrevet, nærmer man sig noget, der er meget væsentligt<br />

for at fatte den rækkefølge livet skal læres og leves i: man<br />

skal først lære at holde af for at kunne forstå. Dvs. det er<br />

dybest set kun det, man holder af, man kan kæmpe for,<br />

og det er dybest set kun dem, man holder af, man kan<br />

kæmpe sammen med. For når alt kommer til alt, kan alt<br />

3<br />

det, som betyder noget her i tilværelsen ikke<br />

tælles, måles eller vejes. Det afgørende er<br />

usynligt og afhængig af begreber som tro,<br />

håb og kærlighed.<br />

Det vigtigste…<br />

Og det er måske netop her det allervigtigste, man kan<br />

lære på en efterskole befinder sig: At holde af mennesker,<br />

som man knapt nok anede eksisterede. Man skal lære, at<br />

livet er alvorligt, muntert og godt. Man skal lære at tro på<br />

livet som en fælles sag, hvor min frihed er afhængig af<br />

din frihed. Og har man først oplevet, at friheden og lykken<br />

er en fælles sag, så bliver det let at passe på hinanden,<br />

værne om venskabet, lyset og varmen, turde tro og håbe<br />

og bekæmpe det livsnedbrydende i respekt for, at også<br />

modparten kan være med i fællesskabet.<br />

For langt de fleste er et efterskoleår en sorgløs og god<br />

tid. For andre kan det være smertefuldt og kræve mange<br />

kræfter for at komme til afklaring om eget værd og egen<br />

mening. Ingen kan som bekendt springe over sin egen<br />

skygge, og det gælder derfor om at få mod, tro og hjælp<br />

til at turde se virkeligheden i øjnene, som efterskolepigen,<br />

der midt i et skoleår udtrykte sin egen situation meget


4<br />

Maven knurrer - forventningerne er store<br />

præcist, da hun sagde: ”Jeg kan simpelthen ikke finde<br />

det punkt inde i mig selv, der gør, at jeg tør åbne øjnene<br />

mod andre”. Det modsatte gjaldt hendes veninde, der<br />

udtrykte sin virkelighed således: ”Jeg har lært, at jeg ikke<br />

har sat grænser nok for andre i begyndelsen, og at jeg nu<br />

ikke bliver lige så meget respekteret, som jeg godt kunne<br />

tænke mig. Jeg vil med hele mit hjerte få de stærke til at<br />

dæmpe sig lidt og de svage op, så vi alle er på samme<br />

plan og kan tale sammen”.<br />

Udtalelserne fra de to piger siger bedre end noget andet,<br />

hvad formålet med en efterskole er. De har hver især fat i<br />

noget, de har lyst til at ændre på. De er blevet klogere på<br />

sig selv og kan bruge efterskolen som det værksted, hvor<br />

de kan engagere sig, kaste sig ud i projekter og opleve<br />

forandring, udvikling og indsigt.<br />

Hånd i hånd<br />

På Hørby Ungdomsskole bliver det tydeligere og tydeligere,<br />

at det redskab vi som livsoplysende efterskole bevidst<br />

bruger tankerne om mange intelligenser og arbejdet<br />

med elevernes individuelle læringsstile for at nå dertil med<br />

eleverne, hvor de på den faglige side opnår arbejdsformer,<br />

der gør at det faglige stof, de tilegner sig ikke ender<br />

som passiv reproduktion af, hvad læreren siger, men at<br />

hver elev får redskaber til aktiv at skabe sig viden gennem


handling og erkendelse af nye faglige områder. Det er<br />

ingen let sag, og oven i købet en sag, der kræver, at den<br />

enkelte ved så meget om sig selv, at man opnår en erkendelse<br />

af, at noget er mere eller mindre hensigtsmæssigt,<br />

når man sidder i en situation, hvor nyt skal læres.<br />

Til gengæld er der her også tale om en arbejdsform, hvor<br />

den faglige og den menneskelige udvikling går hånd i<br />

hånd, hvor den personlige afklaring og udvikling skal helt<br />

ind i centrum og hvor der kan skabes rum og ro til at blive<br />

i stand til at træffe bevidste valg, der vedrører ens eget liv.<br />

Historien om Hørby Ungdomsskole<br />

Den bedste historie om vores skole fortæller de, der holder<br />

af den og kender den – sådan må det være og det<br />

5<br />

Sommerglæde - en af de sidste aftner i skoleåret 2008/09<br />

kan ikke forholde sig anderledes. Historien tager sit udgangspunkt<br />

i et stabilt værdigrundlag, der har været rammen<br />

om efterskoleliv i Hørby i snart 40 år. Det har til alle<br />

tider været kunsten, at omsætte det værdigrundlag og<br />

det menneskesyn, som skolen står for til aktiv handling,<br />

livsoplysning og livsvisdom for eleverne i et hvilket som<br />

helst af de skoleår, hvor der er drevet efterskole på Snedkergårdsvej.<br />

Værdierne er bestandige, men den metode<br />

man anvender, vil altid afspejle et syn på mødet med eleven,<br />

fordi den – forhåbentlig – er et resultat af en overvejelse<br />

mellem individ og samfund.<br />

<strong>Årsskrift</strong> <strong>2009</strong> er en samling af artikler, der fortæller om,<br />

hvordan værdierne er blevet omsat til aktivt efterskoleliv<br />

her imod slutningen af det første årti af det 21. århundrede.<br />

Artiklerne er i år alle skrevet af folk, der på forskellig<br />

vis har direkte tilknytning til Hørby Ungdomsskole. De<br />

bidrager hver især ikke bare til historien om begivenheder<br />

på Hørby Ungdomsskole i <strong>2009</strong>, men i høj grad også til<br />

historien om, hvor langt man når, når hverdagens værdier<br />

omsættes til engagement og aktiv handling – med det for<br />

øje at blive klogere på sig selv og andre.<br />

God læselyst!<br />

Mogens


Gyldne øjeblikke<br />

Gyldne øjeblikke, hvor verden åbner sig<br />

Af viceforstander Ole Læborg<br />

Skolen er blevet et sted, hvor betydningen<br />

af ordet ”plejer” er blevet ophævet.<br />

Når man så ønsker at gøre skolen til et<br />

sted, hvor unge gennem meningsskabende relationer<br />

kan uddanne sig bedst muligt til deres fremtid,<br />

kræver det, at man hele tiden må overveje og revurdere<br />

sin praksis. Derfor har vi på Hørby Ungdomsskole<br />

gennem de seneste år stillet os selv en lang<br />

række spørgsmål angående skoleudvikling og valg<br />

af pædagogiske metoder. Hvilke tiltag og værdier<br />

skal bevares og hvilke behøver justering? Mange<br />

spørgsmål er naturligt nok også stillet til dem, det<br />

i virkeligheden angår nemlig de elever, som vælger<br />

Hørby Ungdomsskole, og disse elevbesvarelser<br />

indgår i de overvejelser, vi gør os, når vi ønsker at<br />

forandre og forbedre vores praksis. Man kan godt<br />

sige, at det der sker på Hørby Ungdomsskole i høj<br />

grad også bærer præg af hvad eleverne siger om,<br />

og synes om at være elev på Hørby Ungdomsskole.<br />

Der er i årenes løb blevet udarbejdet et spørgebatteri til<br />

klarlæggelse af denne udvikling, og dette spørgebatteri<br />

er i fortsat udvikling. Vi er stadig kun i den grundlæggen-<br />

6<br />

de fase, til at etablere en mængde anvendelig viden om<br />

vore elevers motiver og mål for et skoleophold på Hørby<br />

Ungdomsskole. Men af det materiale, der er indsamlet<br />

gennem de seneste 3-4 år, tegner der sig dog nogle tydelige<br />

billeder af, hvorfor elever vælger Hørby Ungdomsskole.<br />

Hovedparten af de elever, der vælger HU gør det<br />

bl.a. af følgende grunde: skolens sociale miljø, muligheden<br />

for at kombinere to eller flere linjer og skolens pædagogiske<br />

profil. Det er nogle meget interessante grunde,<br />

for grundlæggende siger det jo noget om, hvad mennesket<br />

dybest set er: et undrende, nysgerrigt og socialt væsen.<br />

Men, når det så er sagt, er det jo ikke nødvendigvis<br />

lige de mest oplagte motiver, man ville forvente af et ungt<br />

menneske i 9. eller 10. klasse. Men hvor er det da godt,<br />

at man til stadighed kan overraskes, og at der kan gøres<br />

en forskel. For i dag er det ikke nogen enkel sag hverken<br />

at være ung, at gå i skole og skulle uddanne sig.<br />

Men hvad og hvordan er det så man skal lære i skolen?<br />

Skal et ungt menneske kunne klare de krav, der stilles til<br />

det at leve i et pluralistisk og højmoderne samfund, nytter<br />

det jo ikke, at der undervises i at betjene en dampmaskine,<br />

når det er højteknologisk viden og kommunikation


Praktiseret undervisning i strandkanten<br />

Bekymrende blikke på tilskuerrækkerne<br />

ved en af årets fodboldkampe<br />

der står øverst på dagsordenen i et globaliseret samfund.<br />

Ligesom at skulle kunne tage del i en demokratisk proces,<br />

kræver det inddragelse og medansvar.<br />

To meget vigtige kompetencer at udvikle i denne sammenhæng,<br />

er den intra- og interpersonelle intelligens.<br />

Disse kompetenceområder er vigtige for at kunne begå<br />

sig i et komplekst samfund. Har man ikke i tilstrækkelig<br />

grad arbejdet med og stimuleret disse evneområder, har<br />

man det ikke godt med sig selv og sine omgivelser, og<br />

ofte lykkes skolegangen da heller ikke. Men, hvorfor skal<br />

det nu pludselig være så kompliceret at gå i skole?<br />

Hvorfor nu alle disse underlige begreber og forklaringer,<br />

7<br />

vil nogen sige. Vi taler jo ikke om nogen embedseksamen<br />

men om underskolen. At lære at skrive, regne osv. og en<br />

hest hedder cheval på fransk osv. osv. Skal det nu lige<br />

pludselig være så svært?<br />

Man har et ord for en, desværre, stadig meget udbredt<br />

pædagogisk metode, der anes under dette spørgsmål.<br />

Denne metode går under betegnelsen: ’Tankpasserpædagogik’.<br />

Denne idé har det med at vende tilbage, når<br />

folk grundlæggende bliver utrygge og har svært ved at<br />

overskue hverdagens krav og udfordringer. Filosofien<br />

i denne pædagogiske tankegang er den, at læreren er<br />

den, der ved noget, og eleven er den, ’der skal fyldes, i<br />

dette tilfælde, viden på’. Faktisk giver mange elever selv<br />

udtryk for at opfattelsen af ’at skulle lære noget’, er når,<br />

det er læreren, der styrer og bestemmer. Sjovt nok egentlig<br />

for de samme elever, mellem 80 og 90 %, giver udtryk<br />

for, at den væsentligste årsag til, at man overhovedet begynder<br />

at overveje en efterskole, er fordi, man er træt af<br />

’for meget af det samme’ og at ’lærerne ikke gider lytte<br />

og diskutere’. Verden er uretfærdig! Men lidt polemisk<br />

kan man svare, at som udviklingen har udskiftet tankpasseren<br />

med ’tank selv’ automater, så skal man som elev<br />

også, for at kunne blive ’fyldt på’, aktivt medvirke.


Veninder fra HU til AFTRYK-Festival<br />

Motivation og udvikling<br />

Som nævnt er det ikke sjældent, at eleverne selv giver<br />

udtryk for, at det er sådan man lærer noget: læreren underviser<br />

i et stof, og så er det bare med at hænge på.<br />

Men skal man forfølge og opfylde uddannelsespolitikkens<br />

ønske om, at helst alle - dog mindst 95 % af en årgang<br />

af unge skal have en ungdomsuddannelse, kan det<br />

jo ikke nytte noget at spille på den skjulte frygt, der ligger<br />

i os alle, for ikke at skulle lykkes - blive til noget. Frygt er<br />

ikke nogen synderlig god eller sund form for motivation,<br />

når det handler om at skulle udvikle sig. Selvom vi lever<br />

i en tid, hvor individualisme og selvcentreret adfærd<br />

er ligeså selvfølgelige som nat følger dag, så er det ikke<br />

disse kompetencer, der efterspørges styrkelse af. Lad os<br />

vende tilbage til, hvad de unge mennesker selv siger om<br />

motiver, ønsker og kompetenceudvikling. Eleverne fortæller<br />

her, at de selvfølgelig gerne vil være fagligt dygtige.<br />

Ca. 60-70 % ønsker at forbedre sig i sproglige fag, og 50-<br />

60 % ønsker at forbedre sig i matematiske fag, men de vil<br />

denne fremgang som individer i et trygt og udfordrende<br />

fællesskab <strong>blandt</strong> andre ligesindede, støttet og hjulpet<br />

af voksne. Elever, der oplever sig som sat på ’standby’,<br />

er ikke just den mest befordrende læringssituation, hvis<br />

man ønsker at uddanne reflekterende, ansvarsbevidste<br />

og demokratiske mennesker. Som lærer er man derfor<br />

nødt til at være meget sensitiv og observerende, så man<br />

8<br />

hele tiden kan være der som den udfordrende medspiller.<br />

Livs lang læring og mange intelligenser<br />

Læring er at bevæge sig mellem det ukendte og det<br />

kendte. Læring indebærer, at selvfølgeligheder brydes og<br />

nye opstår. Det er også det, dannelse handler om. Dannelse<br />

er at tolke og finde mening i det nye og ukendte,<br />

med udgangspunkt i det kendte og hjemlige, dannelse<br />

sker så længe mennesket lever og i alle aldre. Deraf følger<br />

begrebet livs lang læring og en kvalificering til aktivt at<br />

tage hånd om sin egen tilværelse. Dette kan dog kun lykkes<br />

med hjælp og støtte fra voksne, idealisérbare rollemodeller,<br />

og dette gælder for såvel lærere som forældre.<br />

I et pluralistisk samfund er det nødvendigt for det enkelte<br />

menneske at kunne indgå i og skabe relationer. Dette<br />

gælder ikke kun i et samfund som vores, det er et grundvilkår<br />

for os som mennesker, noget der hører til det særligt


menneskelige. Så derfor er det heller ikke så mærkeligt,<br />

at vi må fokusere på denne ”relationsevne”, når vi taler<br />

om undervisning og læring. Det intrapersonelle og det<br />

interpersonelle evneområde er dog samtidig nogle af de<br />

områder, der tilsyneladende også er sværest at tilgodese<br />

i forbindelse med undervisning og læring. Skoleverdenen<br />

er ikke altid lige anerkendende og hensyntagende over<br />

for denne situation, hvilket i mange tilfælde kan resultere<br />

i en blokering over for den faglige indlæring. Så derfor<br />

handler det om at lære, ikke kun om ”at lære at skrive og<br />

regne”. Vore undersøgelser viser da også, at selvom høj<br />

faglighed er noget der efterspørges, så er følelsen af at<br />

være anerkendt og respekteret for den man er, eller ’set<br />

som den man er’ endnu større. At det ikke altid har været<br />

tilfældet i tidligere skolegang vidner følgende procentsvar<br />

om: Ca. 70 % af eleverne har et udtalt ønske om i løbet<br />

af skoleåret at opnå større sociale kompetencer, højere<br />

selvværd og mere selvtillid. Vi har med den ændrede pædagogiske<br />

praksis på Hørby Ungdomsskole søgt, med<br />

udgangspunkt i tankerne om De Mange Intelligenser og<br />

teorierne om Læringsstile, at støtte denne udvikling for på<br />

den måde at få faglighed, dannelse og selvudvikling til at<br />

følges ad side om side.<br />

De gyldne øjeblikke<br />

Vores skoleform har allerede været forberedt på denne<br />

9<br />

Det handler om at hænge i<br />

pædagogiske praksis, og i virkeligheden<br />

har denne praksis foregået<br />

i mange år, bevidstheden om de<br />

muligheder der har været nedlagt i<br />

denne skoleform, er måske først nu<br />

ved rigtigt at finde vej i det danske<br />

uddannelsesunivers. Noget kunne<br />

tyde på det, hvis man ser de seneste<br />

tal for efterskolen, der fortæller<br />

om rekordhøj tilmelding til skoleformen.<br />

Men uanset rekordhøje tilmeldinger,<br />

så handler det om, for os<br />

som efterskole og for os som lærere<br />

konstant at arbejde med de meningsgivende relationer,<br />

såvel menneskeligt som fagligt, så der bliver endnu flere<br />

af undervisningens og læringens gyldne øjeblikke, hvor<br />

verden pludselig forandrer sig for øjnene af os, og det<br />

der før var svært at forstå - det man ikke forstod – er nu<br />

blevet en selvfølgelighed. Dette gyldne øjeblik er kognitionens<br />

magi. Kun på denne måde kan man optimere<br />

undervisning og læring. En pædagogisk praksis med<br />

udgangspunkt i grundig viden om elevens kompetencer<br />

og foretrukne strategier kan skabe dette læringsunivers,<br />

hvor man som lærer indgår i et faciliterende og udfordrende<br />

samspil med eleven og dennes evner og lyst til<br />

at lære nyt.


På skolebænken


ÅND - hvad er det? - Åbenhed hvad - Nærhed er - Diamantværdi det?<br />

Af Ole Pihl, formand for Hørby Ungdomsskoles Bestyrelse<br />

Tanker om HU-ÅNDEN<br />

Vi kan ikke leve uden selv at ånde, trække vejret.<br />

Men kan vi leve uden at ånde sammen? Det vil der<br />

sikkert være flere meninger om, men her får I min.<br />

Nej, jeg tror ikke vi kan leve virkeligt uden at ånde<br />

sammen. Og hænger du på, så vil jeg fortælle dig,<br />

hvorfor jeg ikke tror det.<br />

Men kom først en tur med til New Zealand. Her fortælles<br />

det nemlig, at en gammel mand mødte en ung<br />

rygsæksrejsende. De faldt i samtale om, hvad ånd var og<br />

det både ånden i naturen, ånden i fællesskaber og ånden<br />

i kristendommen. Den gamle mand bad den unge rygsæksrejsende<br />

stille sig helt tæt op ad ham. Ansigt mod<br />

ansigt. Næse mod næse. Lægge højre hånd på den andens<br />

skulder. Og trække vejret dybt og langsomt ind og<br />

ud, ind og ud, ind og ud….. Den unge rygsæksrejsende<br />

følte det noget grænseoverskridende, men åbnede sig<br />

alligevel for eksperimentet. Og her oplevede han en følelse<br />

af nærhed, som han ikke havde oplevet før. De delte<br />

ånde. Da de skiltes smilede den gamle mand til den unge<br />

rygsæksrejsende og sagde: Husk min unge ven: Livsånd<br />

11<br />

opstår kun der, hvor der er gensidig åbenhed<br />

og nærhed og den har værdi som en<br />

diamant. Den opstår aldrig alene. Livsånd<br />

opstår kun mellem mennesker. En spændende<br />

gammel mand, som jeg gerne ville have mødt.<br />

Jeg tror, vi kan lære noget af den gamle mand. Ånd<br />

lever og opstår mellem mennesker. Ånd betinges af åbenhed<br />

og nærhed, den opstår i et menneskeligt fællesskab,<br />

og den har værdi som en diamant. Vi taler ofte om at bygninger<br />

ånder af liv, at ånden bæres videre i bygningerne.<br />

Sådan tror jeg, mange har det med HU bygningerne.<br />

Men HU-Ånden sidder den i væggene? Ja, men den<br />

gør det ikke fordi det er en speciel maling, der er blevet<br />

brugt eller specielle mursten. Nej, HU-Ånden sidder i<br />

bygningerne og væggene, fordi der har været liv mellem<br />

mennesker på skolen i mange år. HU-Ånden er historisk<br />

betinget, betinget af oplevelser, betinget af liv. På Hørby<br />

Ungdomsskole har tusindvis af elever og personale indåndet<br />

fælles luft, delt ånde, og derfor er der opstået en<br />

fælles ånd. Åndsfællesskabet på Hørby Ungdomsskole<br />

er bygget på åbenhed og nærhed og mange har på sko-


len erfaret, mærket og oplevet noget stort – HU-Ånden<br />

– som har diamant-værdi, for dem som har oplevet den.<br />

Og hvad er det så for en diamant, HU-Ånden? Jeg<br />

tænker, at HU-Ånden afspejler det, som Gud har skabt os<br />

til. Gud skabte verden, jorden, himmelen, træer, buske,<br />

planter, dyr, krybdyr, fisk og fugle og han skabte mennesket<br />

i sit billede. I Guds billede er vi skabt, og Gud sagde:<br />

Kære mennesker. I skal underlægge jer jorden og herske<br />

over jorden. (1 Mos. 1,28) Og det er ikke nemt. For der,<br />

hvor man skal herske over og underlægge sig noget - dér<br />

medfølger et ansvar. Vi er som mennesker derfor ansvarlige<br />

for det vi gør, den måde vi behandler skaberværket,<br />

naturen, dyrene og hinanden på.<br />

Vi er som mennesker skabt til ansvarlighed og er<br />

derfor ansvarlige for det vi gør. Vi har alle en del af<br />

hinandens liv i vores hænder. Det er vi skabt til. Det er<br />

Guds mening og vilje med livet. Gud ønsker, at vi skal<br />

leve sammen i åndsfællesskaber, at vi skal dele ånde<br />

med hinanden. Måske ikke ligesom den gamle mand og<br />

den unge rygsæksrejsende fra New Zealand, men f.eks.<br />

som det gøres på Hørby Ungdomsskole, hvor man ikke<br />

kan få del i HU-Ånden uden at deltage i fællesskabet -<br />

give og modtage – leve sammen og ånde sammen.<br />

12<br />

Åben for oplevelser


en diamant med et<br />

guddommeligt skær.<br />

HU-Ånden er på denne måde som en diamant med<br />

et guddommeligt skær. Og hver gang jeg som formand<br />

besøger skolen og ser glimt af denne værdifulde HU-Ånd,<br />

så varmes jeg indeni og tænker, at Hørby Ungdomsskole<br />

er en del af Guds gode skaberværk og glæder mig<br />

over at denne åndsoplevelse bæres med eleverne videre<br />

ud i verden. Men mon nu dette skaberværk kun bliver<br />

til ved menneskehænder? Jeg tror det ikke. For jeg tror<br />

ikke Gud trådte tilbage efter skabelsen og sagde. Nu må<br />

mennesket klare sig alene. Nej – Gud som også er livets<br />

og kærlighedens kilde, han blæser med sin hellige ånde,<br />

sit nærvær, sin livsånde ind i verden og skaber liv mellem<br />

mennesker, liv i fællesskaber, liv i andagter, liv i samtaler<br />

– ja – liv i HU-Ånden.<br />

13<br />

Du er hellig, du er hel.<br />

Du er altid meget mer´,<br />

end vi kan begribe her,<br />

og dog er du os nær.<br />

Velsignet være du<br />

som kommer til os nu,<br />

velsignende vor jord,<br />

bli´r til brød på vort bord.<br />

Du er hellig, du er helhed, du er nærhed.<br />

Hele verden lover dig!<br />

Hosianna, Hosianna,<br />

Hosianna, Hosianna, vor Gud.


Til skoleåret <strong>2009</strong>/10 er der fastansat fire nye medarbejdere på Hørby Ungdomsskole – tre<br />

lærere og en sekretær. På de næste sider fortæller de lidt om sig selv.<br />

Ny Ny lærer på Hørby<br />

Mads Lauge Jensen, Aalborg<br />

Efterskolelivet er for mig ensbetydende<br />

med personlig udvikling, samt fokus på<br />

det sociale sammenhold og gode venskaber. I en tid<br />

med stor omskiftelighed og fart i hverdagen har man, på<br />

Hørby Ungdomsskole, netop tid til og mulighed for både<br />

personlig fordybelse og følelsen af et enormt fællesskab.<br />

Gennem mine erfaringer fra min praktik på HU og et par<br />

måneders ansættelse oplever jeg, at fysisk aktivitet, alsidighed<br />

og et kreativt miljø binder såvel elever som lærere<br />

og personale sammen, hvilket virkelig skaber en helt<br />

speciel atmosfære og efterskoleånd. HU’s fokusering på<br />

og udvikling af pædagogiske og faglige tiltag skaber en<br />

spændende dagligdag, hvor ikke to dage er ens.<br />

Jeg er 28 år og bor i Aalborg sammen med min kæreste,<br />

der ligeledes er nyuddannet lærer fra Aalborg Seminarium<br />

og også ansat som efterskolelærer. Min store<br />

fritidsinteresse er sport og herunder specielt håndbold,<br />

hvor jeg har været aktiv som spiller og træner i mange år.<br />

Derudover løber jeg meget.<br />

14<br />

Oprindelig er jeg uddannet handelsassistent og har derudover<br />

aftjent værnepligt i militæret, gået på sportshøjskole<br />

og rejst jorden rundt med rygsæk. På baggrund af<br />

disse erfaringer fandt jeg lærerjobbet utrolig spændende<br />

og relevant, idet jeg finder sociale relationer og udefrakommende<br />

input meget givende.<br />

Jeg finder den dynamiske undervisningsform på HU,<br />

hvor teamsamarbejdet giver muligheder og plads til at<br />

praktisere en målrettet undervisning mod den enkelte<br />

studerendes behov, meget inspirerende og udfordrende i<br />

skabelsen af min fremtidige lærerpersonlighed.<br />

På Hørby Ungdomsskole underviser jeg i håndbold, engelsk,<br />

badminton og samfundsfag. Jeg er uddannet i linjefagene<br />

dansk, engelsk, idræt og samfundsfag.<br />

Mads


Ny Ny lærer på Hørby<br />

Johnni Rasmussen, Aalborg<br />

Jeg er 25 år og nyansat lærer på Hørby Ungdomsskole.<br />

Jeg blev færdig på Aalborg Lærerseminarium i <strong>2009</strong> og er<br />

uddannet i fagene dansk, engelsk, kristendomskundskab<br />

og idræt.<br />

Her på stedet underviser jeg i engelsk, kristendomskundskab,<br />

basketball, floorball og fredagsmotion. Jeg har ikke<br />

selv gået på efterskole, men da jeg gik på seminariet var jeg<br />

i praktik på Hørby. Det var i løbet af denne periode, jeg fik<br />

øjnene op for de kvaliteter, efterskolelivet har.<br />

Jeg er vokset op i Ingstrup, en lille landsby tæt ved Løkken,<br />

men bor nu i Aalborg sammen med min kæreste Helene,<br />

som også er lærer. Min fritid bruger jeg sammen med venner<br />

og familie. Derudover prøver jeg at finde tid til at pleje<br />

min fodboldkarriere ved at spille lidt hyggefodbold i Hune.<br />

15<br />

Jeg er desuden instruktør i et motionscenter<br />

i Aalborg, så man kan sige at også en del af<br />

min fritid står i sportens tegn.<br />

Jeg ser frem til nogle gode år som lærer på Hørby Ungdomsskole,<br />

og de mange udfordringer og oplevelser der<br />

følger med.<br />

Johnni


Ny Ny lærer på Hørby<br />

Line Højholt, Aalborg<br />

Mandag efter efterårsferien begyndte jeg<br />

på mit nye job på Hørby Ungdomsskole. En<br />

dag jeg forventningsfuldt havde set frem til,<br />

og som jeg havde glædet mig meget til.<br />

Jeg er 29 år, bor i Aalborg og blev færdiguddannet fra Aalborg<br />

Lærerseminarium i sommeren <strong>2009</strong>. Da der i august<br />

måned blev opslået en stilling på HU, var jeg slet ikke i<br />

tvivl om, at lige netop denne stilling måtte jeg have, hvorfor<br />

glæden var stor, da jeg var så heldig at blive ansat.<br />

Jeg er født og opvokset i Ørtoft, nær Sæby, og har derfor<br />

haft et kendskab til skolen, og et meget positivt indtryk<br />

heraf, inden opstarten. Og selvom jeg kun har været på<br />

HU i kort tid, har jeg allerede fornemmelsen af, at mit job<br />

på Hørby Ungdomsskole vil leve op til mine forventninger.<br />

Inden jeg begyndte på lærerseminariet, tog jeg en uddannelse<br />

som advokatsekretær. Her fandt jeg dog hurtigt<br />

ud af, at jeg savnede et mindre stillesiddende job med<br />

mere menneskelig kontakt, og jeg valgte derfor at søge<br />

nye udfordringer gennem lærergerningen. Et valg jeg bestemt<br />

ikke har fortrudt og et valg, der nu har gjort det<br />

16<br />

muligt for mig at blive en del af lærerstaben på Hørby<br />

Ungdomsskole.<br />

Én af mine store interesser er idræt. Jeg har fra barns ben<br />

været præget af foreningsliv i idrættens tegn, herunder<br />

særligt håndbold, som har været en stor og vigtig del af<br />

mit liv. Mit aktive håndboldliv måtte jeg desværre lægge<br />

på hylden for et par år siden pga. en skade, men sporten<br />

– og idrætten generelt – er stadig et stort interessefelt.<br />

Jeg har fået en rigtig god modtagelse på HU og glæder<br />

mig til samarbejdet med både kolleger og elever.<br />

Line


Ny Ny sekretær på Hørby<br />

Helle Brinkmann Larsen, Hørby<br />

Da jobbet som sekretær med ansvar for regnskab, budget<br />

og løn blev ledigt, fordi Emmy efter 37 år valgte at gå på<br />

efterløn, var jeg nødt til at melde mig på banen.<br />

Jeg er 40 år (så 37 år i jobbet kan jeg jo nok ikke leve op<br />

til!). Oprindeligt er jeg revisoruddannet på LandboNord i<br />

Flauenskjold, herefter var jeg bogholder hos Nilles Busrejser<br />

i Dybvad og jeg kommer nu fra et job som revisor hos<br />

BDO ScanRevision i Hjørring.<br />

Jeg bor på en ejendom 3 km fra Hørby. Min mand Arne er<br />

selvstændig pelsdyravler. Vi har sammen tre piger. Pernille<br />

på 11 år, Heidi på 9 år og Mathilde på 4 år.<br />

Min fritid går selvfølgelig meget med at følge børnene i<br />

deres fritidsinteresser. Det være sig spejder, gymnastik og<br />

især ridning. – Vores familie er nemlig blevet udvidet med<br />

en vallak på 6 år. Når det ikke går op i familie kobler jeg af<br />

med at gå en lang tur eller at bage. (Burde nok gå lidt mere<br />

– og bage lidt mindre )<br />

Hvorfor var det så, at jeg bare var nødt til at søge jobbet da<br />

det blev ledigt pr. 1. august?<br />

Hørby Ungdomsskole har for mig, som er lokal, altid været<br />

17<br />

Helle<br />

udtryk for et gode for Hørby. De unge mennesker<br />

skaber liv i byen på en meget positiv<br />

måde. Det er et sted, hvor personalet engagerer<br />

sig og bliver bidt af at være ansat. Jeg<br />

kunne bruge min baggrund inden for økonomi, men krydre<br />

hverdagen med en del liv i form af kontakt med elever, forældre,<br />

lærere osv.<br />

Og hvor er jeg bare glad for, at det blev mig, som fik jobbet!<br />

Da jeg fortalte det til Pernille på 11 år sagde hun FEDT, og<br />

det er nok ordet, som dækker det. Det er FEDT at kunne<br />

sove længere om morgenen, cykle på arbejde, hvis vejret<br />

tillader det, møde ind på en skole, hvor alle siger godmorgen<br />

og er friske på en ny dag, som man dog aldrig (heldigvis)<br />

på forhånd ved hvad bringer. Der kommer mange<br />

afbrydelser i løbet af dagen – og det er jo netop det, som<br />

gør det til et rigtig spændende job. Der er en åbenhed og<br />

rummelighed på skolen som jeg i den grad nyder.<br />

Jeg takker for den gode og positive modtagelse, som jeg<br />

har fået på HU – en modtagelse som gør, at det er let at<br />

falde til.<br />

Jeg ser frem til mange gode år på Hørby Ungdomsskole.


En perlekæde<br />

En perlekæde - sammen danner vi hinanden<br />

Af Jesper Lund Nielsen, elev på Hørby Ungdomsskole <strong>2009</strong>/10<br />

Man siger, at et efterskoleår svarer til<br />

syv menneskeår. At den samme udvikling,<br />

som kan ske i løbet af en normal<br />

syvårsperiodes udvikling, sker på blot ét år. Ét år,<br />

hvor hver dag svarer til en uge. Og jeg er fuldt ud<br />

enig!<br />

Mens jeg skriver dette, har vi gennemlevet otte uger på<br />

HU. Men ikke på den vante måde. Ikke otte traditionelle<br />

uger i folkeskolens tiltrådte land. Ikke otte hverdagsuger<br />

uden det store hurlumhej. Nej, stik modsat: otte nye,<br />

eventyrfyldte uger, tætpakket med udfordringer og masser<br />

af hurlumhej, og i et helt nyt og fremmed land. Vi er<br />

gået på opdagelse i nye hjørner af os selv, og har med<br />

garanti udviklet os – og netop det, at udvikle, har dannet<br />

resultater for os alle. Fordi den eneste tilgængelige<br />

mulighed for udvikling vi har haft til rådighed, har været<br />

hinanden. Vi har været sammen; på disse otte forløbne<br />

uger er vi blevet til et fællesskab.<br />

Jeg og mig bliver til vi og os<br />

Jeg husker det ganske tydeligt; den allerførste uge. Vi<br />

begyndte alle som individer. Det var jeg, mig og ”hvem<br />

18<br />

er du?”. Hver eneste ny samtale blev startet med ”hvad<br />

hedder du?”, og hvert eneste nyt sekund blev fyldt med<br />

en masse nye indtryk og oplevelser. Kendskabet til hinanden<br />

forøgede sig, alles netværk voksede ustoppeligt<br />

og læssevis af personligheder blev gjort til kende. Og<br />

ja, det endte i et værre kaos: på baggrund af hinanden,<br />

dannede vi hver især grobund for et unikt sammenhold<br />

og fællesskab, som allerede nu – efter kun otte lynhurtige<br />

uger – giver en tryg fornemmelse. Ja, blot ved ordet<br />

”Hørby” kommer smilet frem på læberne; det er blevet<br />

vores hjem, og vi er blevet hinandens familie; jeg og mig<br />

er blevet til vi og os.<br />

Vi danner hinanden<br />

Jeg har aldrig nogensinde oplevet en udvikling så markant,<br />

som den vi alle befinder os i. Men det skyldes blot,<br />

at vi har muligheden, faciliteterne og grunden til at gøre<br />

det. Vi er alle kommet mere eller mindre af den grund,<br />

at vi vil udvikle os selv. Vi er i perioden, hvor man gerne<br />

skulle blive voksen og med det, som vi oplever her på<br />

skolen, udvikle vores egen erkendelse; opdage hvilken<br />

rolle, man som person, falder sig bedst ind med. Man må<br />

selvfølgelig tilegne sig en vis viden og visdom, og den


Hus 4 forsøger fælles fremdrift<br />

kan man kun få, ved at tage en ’hjernebid’ af de mennesker,<br />

som allerede har været på den motorvej, som man<br />

selv er drejet ud på. Om man så vælger at dreje af via de<br />

kendte frakørsler, eller man vælger at skabe sine egne,<br />

er op til en selv. Men på en efterskole har vi hinanden<br />

til rådighed, og med så mange nye mennesker, og så<br />

mange nye indtryk, har vi hver især fået åbnet op for et<br />

nyt og spændende hav af muligheder – vores vej bliver<br />

fyldt med forgreninger. Vi kan begynde at sætte os selv<br />

i perspektiv, og se mening med den perlekæde af sammenhold<br />

vi har dannet – og det er det, som gør efterskolelivet<br />

så umåleligt fedt: vi danner hinanden.<br />

Jeg sidder her og skriver en søndag aften, og om lidt<br />

er klokken ved at være ”Hørby-tid”. Det er for mig efterhånden<br />

navnet på tidsperioden mellem 18.00 og 22.00<br />

søndag aften. Og i dag føler jeg endnu mere spænding,<br />

ved at skulle ’hjem’ igen, selvom en efterårsferie nu heller<br />

ikke er så tosset endda. Men jeg har manglet noget.<br />

Det er som om, at feriedagene blev lidt monotone; jeg<br />

manglede i bund og grund resten af min perlekæde, min<br />

familie; vores vi.<br />

19


Vore børn<br />

Vi vil det bedste for vore børn<br />

Af skoleleder Grethe Andersen, forælder til fire, der har gået på Hørby Ungdomsskole<br />

Når jeg spørger min yngste søn Alexander<br />

om, hvad han lige nu synes er det<br />

bedste ved at gå på Hørby Ungdomsskole<br />

er svaret: ”Det hele”. Svaret dækker over et<br />

efterskoletilbud, hvor alt har betydning for et rigtig<br />

godt skoleår.<br />

Hørby Ungdomsskole er valgt, fordi den er en dannende<br />

efterskole for unge, der går op i musik&drama og idræt.<br />

Skolen giver de unge mulighed for at udvikle sig til selvstændige<br />

og livsduelige mennesker, der gerne skal være<br />

i stand til aktivt at indgå i et demokratisk samfund i stadig<br />

forandring. Skolens dannelsesprojekt giver de unge selvværd<br />

og gør dem parate til at møde livets udfordringer.<br />

Det dannende perspektiv kommer til udtryk i måden, de<br />

unge mennesker bliver mødt på. De ansatte formår at<br />

bygge hele skolens virksomhed på nogle gode medmenneskelige<br />

værdier i en behagelig atmosfære. I og med,<br />

at man som elev på Hørby Ungdomsskole bliver mødt af<br />

voksne, der er glade for at omgås unge, skabes de gode<br />

forudsætninger for et rigtig godt skoleår. Som forælder<br />

har jeg et billede af, at der er øje for hver eneste elevs<br />

trivsel og udvikling.<br />

20<br />

Samtidig bliver der tydeligvis gjort en opmærksom indsats<br />

for at understøtte gode fællesskaber med gode værdier.<br />

Det er afgørende, at gode normsættere i en ungdomsårgang<br />

kommer til at sætte dagsordenen. Der ligger et<br />

stort og vigtigt relationsarbejde i at understøtte den gode<br />

udvikling for den enkelte samtidig med, at man skal sikre<br />

et velfungerende fællesskab. Efterskolelivet giver en god<br />

træning i at begå sig i fællesskabet. Det at møde andre<br />

unge, der måske har en anden baggrund end én selv, er<br />

også med til at nuancere holdninger.<br />

For de unge mennesker er det gode relationer, der tæller.<br />

Den enkelte får gradvist opbygget et stort netværk af<br />

venner. De sommerfugle, der blafrede rundt i maven, da<br />

vi den første dag kørte ind til Hørby Ungdomsskole, forsvinder<br />

hurtigt i et fællesskab med jævnaldrende, der er<br />

stillet over for samme udfordringer. Alle er i samme båd,<br />

efterskoleopholdet er for alle en ny start, en mulighed for<br />

at lære nye unge at kende, og for så vidt at lære sig selv<br />

at kende i nye sammenhænge. Fællesskabets tryghed<br />

som er så tydeligt på efterskolen, giver de unge chancen<br />

for at vise nye sider af sig selv, få nye roller og forme deres<br />

individualitet.


Det sker i trygge rammer, hvor hverdagens faste rytmer<br />

skaber sikkerhed og de mange anderledes dage og forløb<br />

skaber spænding. Køkkentjans, fredagsmotion, lærere,<br />

der er gode at tale med, arbejde med mange intelligenser<br />

og læringsstile, strabadser i naturen, boldspil<br />

i hallen om aftenen, hygge i husene, adventshygge og<br />

musical – er hvad jeg som forælder tænker, når jeg tænker<br />

Hørby Ungdomsskoles mange tilbud. Den årlige musical,<br />

hvor der er gang i musik og drama er en rigtig stor<br />

oplevelse for såvel eleverne som for forældre, søskende<br />

og bedsteforældre. Fra vores ældste barn Signe stod på<br />

scenen, og de tre yngre brødre Anders, Simon og Alexander<br />

var med som tilskuer, til i dag er der egentlig ikke sket<br />

voldsomme store forandringer i skolens praksis. De mange<br />

gode traditioner er bevaret og forfinet gennem årene.<br />

Som forælder har man også et par sommerfugle i ma-<br />

21<br />

Amerikansk fodbold nu også på HU – aktivitet i efterårsemneugen 09<br />

ven, når man vinker farvel til sin datter eller søn den første<br />

skoledag. Vi vil jo det bedste for vores børn, hvilket både<br />

handler om at holde fast, vise vi er der, og give slip i den<br />

frigørelsesproces vi må igennem på barnets vej fra ung til<br />

voksen. I den periode har vi ikke mulighed for den daglige<br />

samtale ved spisebordet. Vi mister sådan set hverdagsfornemmelsen<br />

af, hvordan vores barn trives og udvikles.<br />

Fredag får vi en glad og - af og til - også en træt søn ind<br />

af døren med en kæmpe kurvfuld vasketøj. I weekenden<br />

skal der helst også ske rigtig meget med jævnaldrende<br />

kammerater både fra lokalsamfundet og efterskolen. Når<br />

de efter ’Den Store Tudedag’ – sidste dag på HU skal<br />

hjem i familien igen, er der også tale om en tilvænning for<br />

såvel forældre som det unge menneske, hvor vi må finde<br />

en ny balance i familiefællesskabet.<br />

Jeg har gennem snart fire efterskoleforløb oplevet, hvordan<br />

mine børn har fået udvidet deres horisont og tolerance<br />

dels via venskaber og fællesskab på Hørby Ungdomsskole,<br />

dels via besøg hos hinanden, fælles oplevelser og<br />

fester i fritiden. Der er blevet kørt ture rundt i det ganske<br />

Nordjylland i weekenderne, ligesom de unge har fået lært<br />

at tage tog og bus til mange forskellige destinationer.<br />

Samtidig har året givet dem nye syn på sig selv, egne roller<br />

og muligheder. For vores familie er Hørby Ungdomsskole<br />

blevet en del af ungdommen for alle fire børn. Det<br />

er bestemt et år, der er godt givet ud.


Dagali <strong>2009</strong>


Finn har i de senere år her i årsskriftet fortalt nogle af de mange historier, der gennem årene<br />

er blevet til på Hørby Ungdomsskole. I år tager han fat på et meget vigtigt kapitel i skolens<br />

historie – nemlig skirejserne, der til og med <strong>2009</strong> altid har gået til Norge.<br />

Skirejserne<br />

Husker du dengang - om Norgesturene !<br />

Af Finn Jakobsen, tidligere forstander på Hørby Ungdomsskole<br />

Vi har gennem årene ofte drøftet, om vi skulle prøve<br />

noget andet end den årlige fælles Norgestur. ”Spejdere”<br />

har været sendt til andre lande for at finde alternativer,<br />

men hidtil har Norge vundet. Men nu sker<br />

der noget! Dette års skitur går ikke til Norge men til<br />

Tyskland. Det bliver spændende.<br />

Men de forgangne 36 skiture til Norge har budt på masser<br />

af oplevelser. Når vi i dag møder tidligere elever, er<br />

det ofte Norgesturen der bliver snakket om som årets oplevelse.<br />

Kampen mod snemasserne på pister og løjper<br />

og fællesskabet omkring aftenhyggen med dagens avis<br />

som et af højdepunkterne, - det huskes!<br />

De første år<br />

Den første tur i 1973 gik til Kongsberg. Byens avis kunne i<br />

overskrifterne berette at: ”De liker seg på Kongsberg”. På<br />

hjemturen blev det en voldsom storm og næsten alle var<br />

24<br />

søsyge. Alligevel fik Willy og jeg aftegnet mønsteret på<br />

færgegulvet. Vi syntes det var så flot, at det kunne bruges<br />

i det fysiklokale vi var i gang med at lave. – Jeg tror faktisk<br />

gulvet stadig er under det nuværende gulv!<br />

Favoritter og brækkede ben<br />

To steder har været favoritter til Norgestur. På Birkebeinern<br />

i Lillehammer kæmpede vi mange år med gamle<br />

slidte træ-langrendsski. Slalomski fandtes ikke. Men det<br />

afholdt os ikke fra drabelige ture ned over en sort løjpe!<br />

Og de lange ture fra Nordseter til Lillehammer. Her var<br />

det, vi engang fór vild i en voldsom snestorm. Det var før<br />

mobiltelefonernes tid, så vi måtte kæmpe os frem. På et<br />

tidspunkt kom vi ind over et militært skydeområde. Det<br />

blev kritisk, men da mørket sænkede sig, kunne vi se lys i<br />

det fjerne. Vi gik efter lyset og det viste sig, at vi var vandret<br />

rundt om bjerget, og tilbage på det hotel vi var gået<br />

ud fra om formiddagen! Her fik vi varm kakao og der blev


Norgesavisen i 1995, hvor Bjørn er ved at føre bevis for, at den nuværende<br />

forstander kører hurtigere op med liften end ned ad løypen.<br />

rekvireret busser til hjemtransport!<br />

I Lillehammer-perioden var vi ofte kunder på Sygehuset<br />

med skader fra forstuvninger til brækkede lemmer. Et år<br />

gik det hårdt ud over lærerne. Både Grethe F. og Emmy<br />

J. fik ledbåndene ødelagt og måtte transporteres helt til<br />

Danmark med sygetransport.<br />

Da OL skulle til Lillehammer blev næste favoritsted Dagali.<br />

Et helt hotel til vores rådighed og et skicenter, som<br />

næsten var vores! Hvem husker ikke de vilde ture ned<br />

over pisterne eller rekordforsøgene på kælkebakken?<br />

Og så skulle Jesper Ejnar prale lidt på telemarkskiene.<br />

Norgesredaktionen samlede fuld tilslutning til oplæsning<br />

af ”Kranen” hvor en af favoritsangene en årrække havde<br />

omkvædet ”Bjørn har aldrig været bange for mad”. Og<br />

kåringen af dagens – og i finalen årets – ”tåbe” skabte<br />

altid stemning.<br />

Ufrivillig overnatning<br />

Transporten til og fra Norge har også givet mange oplevelser.<br />

Ikke bare de planlagte med besøg på bl.a. Bygdøy,<br />

Oslo Rådhus og Holmenkollen. Men jeg husker også<br />

da en pige var gået på toilet ved terminalen i Gøteborg<br />

og personalet aflåste toiletrummene for natten. Først på<br />

færgen opdagede vi hun manglede. En stor eftersøgning<br />

25<br />

blev iværksat – uden resultat. Først da rengøringspersonalet<br />

om morgenen fandt hende sovende på toilettet blev<br />

alarmen aflyst. Og pigen kom hjem med næste færge, og<br />

vi kunne alle ånde lettet op.<br />

Mange andre oplevelser kunne nævnes, og jeg er sikker<br />

på, at alle der har været med på en Norgestur kan fortælle<br />

sin helt egen historie!


At være forstandig<br />

At være forstandig<br />

Af lærer Morten Hedegaard Kristensen<br />

”Thi det gælder til bestandighed, at<br />

mennesket kun fatter hvad han har<br />

brug for”.<br />

Sådan har Kirkegaard sagt omkring forstandighed.<br />

Netop det faktum fylder i en hverdag som min, hvor<br />

arbejdet med de mange intelligenser og læringsstile<br />

ofte er en stor og spændende udfordring. At få skabt<br />

rummet i undervisningen, hvor dette kan gå op, er<br />

en forudsætning og en udfordring af de store. Det er<br />

her, at sveden nogle gange kommer frem, men det<br />

er også her, hvor man pludselig befinder sig som en<br />

”fisk i vandet”.<br />

Udfordringen - at nå rundt eleverne - vel vidende, at de er<br />

en sammensat flok med forskellige tilgange til det at lære,<br />

kan man gribe an på mange måder. Men i de fag, hvor<br />

jeg underviser – Dansk og Bio/Geo, er der nogle tilgange<br />

der går igen.<br />

Det at være bevidst om de enkelte elever er en forudsætning,<br />

men også det at få eleverne gjort bevidst om deres<br />

foretrukne intelligens og læringsstil er et must.<br />

26<br />

Udforskningsopgaver<br />

For mig handler det om, at kunne tilbyde en palet af muligheder,<br />

som eleverne kan vælge for at arbejde med de<br />

stillede opgaver.<br />

Som eksempel kan jeg nævne, at der i min tilgang til naturfagene<br />

næsten altid er tilknyttet et begreb, der hedder<br />

”udforskningsopgaver”. Det, at udforske noget - er for det<br />

meste - bundet som en naturlig del af den menneskelige<br />

tilværelse. I hvert fald er det min opgave, som jeg ser det,<br />

at bidrage til det sker hos den enkelte elev.<br />

Udforskningsopgaver er en måde, hvorpå jeg kan udfordre<br />

eleverne, så de bliver studerende i faget. Udforskningsopgaverne<br />

er formuleret med et hovedemne eks.<br />

’Jorden’. Derefter foreslås flere forskellige emner, der<br />

beskæftiger sig med netop Jorden. Det kunne være: ’Vulkanisme<br />

på Island’, ’Typer af sammenstød mellem tektoniske<br />

plader’ eller ’Klima og levevilkår’ for et enkelt land<br />

eller region.<br />

Der er også altid tilkoblet en praktisk forsøgsdel, hvor eleverne<br />

via forsøg kan demonstrere eller udforske emnet.<br />

Det kunne jo være noget med: ’Vis hvordan konvektionsstrømme<br />

bevæger sig’, ’Lav en seismograf eller andre<br />

modeller/animationer der kan forklare centrale begreber


i det valgte emne’. Endelig er der produktet, der skal afleveres,<br />

hvor eleverne kan vælge mellem en skriftlig del,<br />

afholde workshop eller lave en fremlæggelse.<br />

Engagér, fasthold og tydeliggør!<br />

På samme måde kan det foregå i et fag som Dansk. Her<br />

kan hovedemnet være Eventyr. Ligeledes kan eleven få<br />

opstillet forskellige emner, der hører ind under emnet –<br />

Eventyr. Det praktiske arbejde kan i danskfaget være omskrivning,<br />

visualisering eller meddigtning. Igen kan der<br />

tilbydes flere forskellige former for afleveringsopgaver.<br />

27<br />

Grundig udforskning af fagområdet<br />

Denne tilgang til opgaver dækker det, at der i klasserummet<br />

er mange intelligenser og krav til læringsstile. Det, at<br />

eleverne får en palet af muligheder, og der er ’frit valg’ i<br />

form og fremstilling – dog inden for et afgrænset område<br />

– mener jeg afdækker de behov, man som elev har, så<br />

man netop kan arbejde med sine intelligenser og foretrukne<br />

læringsstil. Der er samtidig mulighed for, at man<br />

kan lade sig inspirere, få udforsket nye tilgange og opdage<br />

nye intelligenser – hvilket er et af mine mål med<br />

denne slags undervisning.<br />

Når alt dette er sagt, er det selvfølgelig med fare for -<br />

nogle vil sige - at det er for lidt lærerstyret. Da læreren<br />

er til stede med et afsæt i den enkelte elev og et udvidet<br />

kendskab til den enkelte, vil hele formen tage sit udgangspunkt<br />

i en stilladsering lige der, hvor eleven er nu.<br />

Denne form sikrer et fagligt engagement, en fastholdelse<br />

og tydeliggør, at det er undervisning og ikke bare ”fri leg”<br />

– men som Kirkegaard sagde: ”noget man har brug for”.


Idræt på HU


Idræt Idræt på Hørby Ungdomsskole<br />

- et vigtigt aktiv i elevens udvikling<br />

Af lærer Jens Vad Pedersen<br />

I hverdagen får vi tudet ørene fulde af,<br />

at vi skal bevæge os mere og spise<br />

sundere. Det kræver ikke meget af os<br />

at springe over det laveste gærde, hvor vi ikke dyrker<br />

nok motion og konsumerer en ernæringsmæssig<br />

tvivlsom kost. Vores kroppe er i forfald, og det<br />

betyder mere end en ændring af kroppens udformning.<br />

Når vi ikke er aktive i idrætsklubberne, og når<br />

vi foretrækker at sidde inden for med vennerne eller<br />

alene, mister vi de kvalificerende faktorer, som<br />

idrætten medvirker til at udvikle. På den baggrund<br />

får idræt i skoleregi hjælp på sin hårde vej væk fra<br />

tanken om, at det er et frirum i skoleskemaet eller<br />

bare ”sjov og ballade”.<br />

På Hørby Ungdomsskole implementeres idræt i dagligdagen<br />

i form af ’en bred vifte’. Således repræsenteres en<br />

idrætsgren en gang ugentligt, mens elevernes skema i<br />

udbredt grad også indebærer såvel kreative fag som de<br />

obligatoriske fag. Derfor er eleverne på HU også et sammensurium<br />

af befolkningens brede vifte, hvorfor kendskabet<br />

til idrætsgrenene ofte er motiveret ved det sociale<br />

og lysten mere end det konkurrenceprægede.<br />

30<br />

Kroppens forfald<br />

Vi har derfor også at gøre med mennesker, der i nogen<br />

grad kan inkluderes i indledningens antagelse - kroppens<br />

forfald og et manglende kendskab til det, idræt kan gøre<br />

ved os som mennesker. Eleverne kommer ikke for at blive<br />

professionelle udøvere. De kommer her for at blive dygtigere<br />

og for at have god idrætsundervisning. Måske også<br />

ideen om at de bare vil have det sjovt. Når motiverne er<br />

sådan, og vi ved, at eleverne kommer fra vidt forskellige<br />

idrætsrelaterede baggrunde, har vi som undervisere<br />

gode muligheder for at arbejde med mennesket og ikke<br />

bare idrætsudøveren. Vi kan arbejde med kvalifikationerne<br />

inden for idrætten, men vi kan også rette fokus på<br />

det menneskelige. For den enkelte og for fællesskabet.<br />

Vi vil gøre idræt til en del af elevens dannelsesprojekt. På<br />

Hørby Ungdomsskole tror vi på, at vi kan arbejde med<br />

at modarbejde kroppens forfald, udvikle mennesket, eleven,<br />

til at aktivere sig og deltage i idræt for at blive dygtigere,<br />

for at bevæge sig, for at opleve og give glæde og,<br />

måske vigtigst, for at være sammen med andre, lære om<br />

andre og lære om sig selv. Kort sagt: udvikle sig som<br />

menneske.


Tølbøl rykker<br />

Det skal mærkes, at vi lever<br />

Inden for enhver sportsgren vi tilbyder på HU, er der regler,<br />

retningslinjer, gensidige forventninger og divergerende<br />

kvalifikationer eleverne imellem. Idrætsundervisningen<br />

bliver derfor en aktiv medspiller til elevens dannelsesprojekt.<br />

Et dannelsesprojekt, hvor indsigt og aktivt arbejde<br />

med menneskets forskellighed, samarbejdspotentialer<br />

og gensidige afhængighed er en nødvendighed for såvel<br />

undervisningens gennemførelse, indholdet og resultatet.<br />

For en efterskole som vores, er det uomtvisteligt vigtigere,<br />

at resultatet for en sportsgren måles i, hvordan den<br />

enkelte og holdet udvikler sig på et menneskeligt plan<br />

og ikke i målscoren og medaljeophobningen. Gennem<br />

sporten kan vi lære at arbejde sammen, lykkes sammen,<br />

stå sammen i medgang og modgang, acceptere og forstå<br />

hinandens forskelligheder og benytte hele holdets<br />

kvalifikationer, så vi som gruppe vokser til noget, der er<br />

større end enkeltindivider samlet uden samhørighed, respekt<br />

og forståelse. Dannelsesprojektets vedvarende positive<br />

udvikling er det ophøjede mål, vi kan opnå gennem<br />

idrætten.<br />

Idræt er dog også fysisk, og lad dette være krøllen på halen:<br />

Johannes Møllehave og Benny Andersen har skrevet<br />

bogen ”Det skal mærkes at vi lever”. Uvilkårligt en brugbar<br />

titel i denne sammenhæng.<br />

Idræt må gerne gøre ondt. Ondt i musklerne, i kroppen<br />

31<br />

og i sjælen. På den gode måde. At mennesket arbejder<br />

for et mål, for hinanden og for fællesskabet, det må gerne<br />

kunne mærkes. Kroppen bliver øm ved arbejdet, sjælen<br />

bliver øm, når der skal arbejdes som hold og når modgangen<br />

viser sig. Vi lærer af det, bliver klogere, større og<br />

mere vise på os selv, hinanden og vores liv. Idræt viser<br />

nye sider af os, idræt nedbryder barrierer, hvis vi tillader<br />

os at se på idrætten som en bærende kraft for menneskets<br />

udvikling. Vi skal dog samtidig huske, at idræt er et<br />

frirum fra den dagligdag, som fortæller eleverne, hvordan<br />

de skal opbygge deres liv, uddanne sig, handle og indgå<br />

i systemets forventninger. Det er netop derfor, idræt rent<br />

faktisk kan arbejde med elevernes menneskelige udvikling.<br />

Idræt skal være sjovt, en leg og et frirum. Det må bare<br />

ikke blive målsætningen. Målet for idræt må være et dybt<br />

spadestik for elevens udvikling.


Skæbne<br />

Musical <strong>2009</strong> - ’Krigere uden Vaaben’ og danskfaget<br />

Af lærer Helle Krogsgaard<br />

Skæbne er nok Morten Nielsens mest kendte digt, og selv om det er skrevet for ca. 70 år siden,<br />

må vi desværre sande, at det stadigvæk er et aktuelt billede af vores samtid.<br />

Morten Nielsen, Skæbne, 1945<br />

Hurtige, lyse stemmer<br />

der hvirvlede ud i det blå…<br />

du var ulykkelig, Tykke,<br />

men det ku’ vi ikke forstå.<br />

Svedig og fed og dum…<br />

helvede satte på spring<br />

og væltede dig og cyklen.<br />

Vi stod og lo omkring.<br />

Du sad på den forreste bænk…<br />

græd ikke, nej, glo, glo, glo!<br />

når en bange og vittig vikar<br />

spørger om to og to.<br />

Vikarer i første mellem<br />

frelste en tynd disciplin<br />

ved at vende det hele mod dig,<br />

der forsvarsløst blev til grin.<br />

Og da det omsider blev forår<br />

for os, der var femten år,<br />

og træerne stod og lyste<br />

32<br />

over pigernes bløde hår,<br />

og du kom forsigtigt, alvorligt -<br />

da skete det værste af alt:<br />

at den der lo højest af os,<br />

var hende, det hele gjaldt.<br />

Nu ta’r du hævn! Nu går du<br />

med skrårem og støvler på,<br />

du løfter en arm, og det skinner<br />

i øjnenes blege blå.<br />

For had og hån og trusler,<br />

det kan et menneske ta’<br />

men ikke det, nej aldrig:<br />

Det og grines a’…<br />

Nu er du noget, Tykke!<br />

Mand og partikammerat.<br />

Og hvis vi en dag skal til muren,<br />

så er din hånd parat.<br />

Parat til at smadre et knojern<br />

ind i min mund, når du slår,<br />

for nu vil du dræbe, Tykke,<br />

alle de onde år.


Håndsrækning til danskfaget<br />

Da Morten Nielsen, især under krigen, var sammen med<br />

flere af datidens digtere, var det helt naturligt at skrive<br />

dem med i musicalen. Vi valgte, at skrive en scene, hvor<br />

Kim Malthe Bruun, Tove Ditlevsen, Halfdan Rasmussen,<br />

Kaj Munk og selvfølgelig Morten Nielsen citerede lidt fra<br />

deres kendte digte, og derfor var det ganske naturligt,<br />

at vi også i dansk, netop arbejdede med digte i forbindelse<br />

med litteratur fra 2. Verdenskrig. Motivationen til<br />

den dansk faglige tilgang var etableret og arbejdet med<br />

fx Den blå anemone af Kaj Munk, Barndommens gade af<br />

Tove Ditlevsen og Kælderen af Aksel Heltoft blev pludselig<br />

et personligt engagement.<br />

At arbejde tværfagligt giver selvfølgelig et bredere og dybere<br />

kendskab til emnet. Digtene får tyngde og værdi og<br />

33<br />

Musicalens tolkning af Morten Nielsens ’Skæbne’<br />

bliver pludselig vedkommende, nærværende og identificerbare.<br />

Det kan være svært for os, der ikke har oplevet<br />

en krig at forestille sig, hvad det egentlig betyder at leve<br />

sin ungdom/liv i krigens skygge, og det er her ”kunsten”, i<br />

dette tilfælde digtene, kan hjælpe os til en smule indlevelse<br />

og forståelse, så vi alle kan gøre os lidt ekstra umage,<br />

for at undgå en gentagelse af historien på det punkt.<br />

”Krigere uden Vaaben” blev en musical, hvor det tværfaglige<br />

arbejde blev en motiverende, gribende, følelsesladet<br />

og succesfuld oplevelse, der har dannet præcedens for<br />

fremtiden.<br />

Musicals, der fortæller en historie om historien, kræver et<br />

ekstra stykke arbejde fra alle aktører. Vil man fastholde<br />

sit publikum, er det vigtigt, at alle skuespillere, teknikere<br />

og musikere kender til og kan forholde sig til den pågældende<br />

samtid. Tager man ikke dette forarbejde seriøst,<br />

ødelægges illusionen og de dertil hørende autentiske<br />

virkemidler. Derudover kræver det at arbejde/spille med<br />

”ægte” historiske personer, et særligt grundigt forarbejde.<br />

Her skal man gengive et andet menneskes liv. Det<br />

er skuespilleren, der bestemmer, hvilket indtryk publikum<br />

skal have af personen, og det er ansvar, som er til at forholde<br />

sig til.<br />

Til sidst en lille hilsen til Bertel Haarder. Ved de afsluttende<br />

synopseprøver i dansk valgte flere af eleverne digte,<br />

noveller og filmklip fra netop denne periode – og det gik<br />

dem rigtig godt.


“Krigere uden Vaaben”


Marathon<br />

Ærø Marathon<br />

Af lærer Jesper Ejnar Jensen<br />

Kendere af marathonløbskalenderen vil nok studse<br />

lidt over at der løbes marathon på Ærø, og de fleste<br />

har givetvis aldrig hørt om løbet. Og det har den<br />

naturlige forklaring, at Ærø Marathon <strong>2009</strong> er arrangeret<br />

og gennemført af elever og lærere på Hørby<br />

Ungdomsskole.<br />

Interessen for løb på Hørby har været stigende de sidste<br />

par år, og i skoleåret 2008/<strong>2009</strong> har vi da også haft rigtig<br />

flotte resultater på løbefronten. Til Aarhus 1900-Stafetten<br />

deltog 20 elever, og bedste hold placerede sig på en flot<br />

19. plads ud af i alt 300 hold. Derudover deltog 5 elever<br />

i Råbjerg Mile Halvmarathon også med flotte resultater<br />

til følge.<br />

Løbeinteressen betød så at da vi begyndte, at spekulere i<br />

måske at løbe et rigtigt marathonløb i den sidste emneuge,<br />

så var flere med på ideen, og begyndte at målrette<br />

træningen imod den lange distance.<br />

Koncentration og sammenbidthed<br />

På selve dagen for løbet var 5 elever og en lærer klar til<br />

at forcere de obligatoriske 42,195 kilometer. Ruten var en<br />

flot kuperet rute med en afstikker omkring havnen i Ærøskøbing.<br />

Start og mål fra skolen i Marstal.<br />

35<br />

Herudover var et velorganiseret korps af<br />

hjælpere på cykler med Inge Holland i spidsen<br />

klar til at assistere og vise vej på den i<br />

forvejen indstuderede rute. Herudover viste<br />

hjælperne sig som fantastisk opbakning hele turen rundt,<br />

og de havde stor betydning for den fine afvikling, hvor alle<br />

løbere fuldførte.<br />

Stemningen var rigtig god undervejs. I begyndelsen<br />

glade, spændte og snaksaglige deltagere, men efterhånden<br />

som løbet skred frem var det mere koncentrerede<br />

og sammenbidte miner, som prægede løberne. Alle gennemførte<br />

løbet, og hurtigste tider var 3 timer og 45 min.,<br />

mens sidste løber kom ind efter 7 timer og 15 min.<br />

Det er nok ikke sidste gang vi løber marathonløb på Hørby<br />

Ungdomsskole!<br />

Velfortjente medaljer efter 42,195 km


Elevforeningen - hvad skal vi bruge den til?<br />

Af Morten Sønderskov, formand for Hørby Ungdomsskoles Elevforening<br />

Jeg er blevet mødt med spørgsmålet<br />

mange gange: ”Den der elevforening,<br />

hvad skal vi egentlig bruge den til?”<br />

Og det er et godt spørgsmål, for hvad er det helt<br />

præcis, man får ud af at være medlem af Hørby Ungdomsskoles<br />

Elevforening?<br />

I foreningens vedtægter står der følgende: ”Foreningens<br />

formål er at holde forbindelsen ved lige mellem skolen og<br />

dens tidligere elever. Det sker bl.a. gennem medvirken til<br />

afholdelse af et årligt elevstævne.”<br />

Det vil sige at vi er en forening, der først og fremmest<br />

arbejder for at holde kontakten ved lige i mellem alle de<br />

elever, der igennem årene har gået på skolen, og skolen<br />

som den ser ud i dag. Hørby Ungdomsskole er jo ikke en<br />

skole, der blot hviler på laurbærbladene, nej tværtimod<br />

sker der konstant nye ting og tiltag på skolen, og som<br />

gammel elev er man jo altid lidt nysgerrig og vil gerne følge<br />

lidt med. Og her kommer elevforeningen så på banen.<br />

Elevforeningen afholder en gang om året vores elevstævne,<br />

hvor alle vi gamle elever mødes på skolen og mindes<br />

alle de gode dage på skolen og samtidigt får set, hvordan<br />

36<br />

der nu ser ud, og om de nye elever passer godt på vores<br />

skole.<br />

Men der er jo et helt andet aspekt i elevforeningen. For<br />

en ting er, hvad foreningen gør for sine medlemmer, men<br />

hvad elevforeningsmedlemmerne gør for foreningen, og<br />

dermed skolen, kan næsten ikke beskrives. Tænk sig som<br />

skole/virksomhed at have en mindre<br />

hær af folk, som alle sammen<br />

kan berette om en livsændrende<br />

og fantastisk oplevelse, de har<br />

haft, og som sikkert næsten alle<br />

sammen vil tage skolen i forsvar,<br />

hvis det skulle blive nødvendigt.<br />

Som jeg ser det, er elevforeningen<br />

ikke kun for dens medlemmer, men<br />

den er også en levende forening,<br />

hvor medlemmerne helt naturligt<br />

er med til at bidrage til foreningens<br />

og dermed til Hørby Ungdomsskoles<br />

fortsatte eksistens.<br />

Det er godt at ha´ en ven


Elev<br />

Elevforeningens<br />

bestyrelse<br />

Morten Sønderskov, (formand)<br />

morten@funkysound.dk<br />

Linette Buus Andersen,<br />

Fambuus@email.dk<br />

Mathilde Rydborg<br />

matilde_rydborg@hotmail.com<br />

Pernille Knudsen,<br />

Pk87@ofir.dk<br />

Personalerepræsentant:<br />

Helle Krogsgaard,<br />

helle-krogsgaard@hotmail.com<br />

Husk at give meddelelse<br />

til kontoret, hvis du får<br />

ny adresse eller e-mail!<br />

Husk<br />

Kl. 13.30<br />

Musical, kaffebord,<br />

generalforsamling.<br />

Husk tilmelding!<br />

Husk<br />

HUSK 2010<br />

24., 25., og 26. marts<br />

Årets musical opføres<br />

27. marts<br />

ELEVSTÆVNE<br />

Kl. 11.30:<br />

Jubilæumsmiddag<br />

for følgende årgange:<br />

2004/05<br />

1999/00<br />

1994/95<br />

1989/90<br />

1984/85<br />

1979/80<br />

1974/75<br />

På vej mod det ukendte – fra afslutningsugen på Ærø


Året der gik<br />

af forstander Mogens Vestergård Pedersen<br />

Ansat tilsammen i 67 år<br />

Indgangen til et nyt skoleår byder altid på forandringer,<br />

men i <strong>2009</strong> var det lidt specielt, da to af de ansatte, der<br />

har været med på HU gennem mange år valgte at gå på<br />

efterløn.<br />

Den ene er Emmy Farsinsen på kontoret, som har været<br />

med på skolen siden begyndelsen i april 1972. Emmy har<br />

således fulgt udviklingen helt fra den lille nye efterskole<br />

og til i dag, hvor Hørby Ungdomsskole er en stor og moderne<br />

organisation med ca. 35 ansatte og plads til over<br />

140 elever. Gennem de 37 år Emmy var ansat på skolen<br />

har hun oplevet at have sit kontor flere forskellige steder<br />

rundt i hovedbygningen, for hver gang skolen stod over<br />

for en renoveringen var det ofte sådan, at der var tænkt<br />

nyt for kontoret og de ansatte skulle have nye rammer for<br />

det daglige arbejde.<br />

Emmy har gennem alle årene været skolens økonomichef<br />

og har derfor været den, der altid har haft fingeren<br />

på pulsen, hvad angår kredit, debet, status og afskrivninger.<br />

Emmy har således administreret finanserne helt<br />

fra dengang bygningerne til skolen blev købt for godt<br />

300.000,- kroner til i dag, hvor skolens aktiver ligger et<br />

godt stykke over 30 millioner.<br />

Den anden, der i august valgte at trække sig tilbage fra<br />

en lang karriere som efterskolelærer er Niels Jakobsen,<br />

der kom til skolen i 1979 og siden har undervist utallige<br />

hold i dansk, kristendom og engelsk. Niels har været<br />

en af de personer, der faktisk har boet på selve skolen,<br />

nemlig i den gamle forstanderlejlighed, hvor der i dag er<br />

skolevejlederkontor og vagtværelse for lærerne. Det er<br />

en tid Niels gerne fortæller om – og måske var det i den<br />

Emmy giver stafetten videre efter 37 år


tid, han stiftede bekendtskab med såvel den hvide dame<br />

som den grå mand, der siden blev gjort til centrum i de<br />

historier, som mange tidligere HU-elever har fået en sen<br />

nattetime.<br />

Både Emmy og Niels har gennem årene sat hver deres<br />

præg på skolen og dens udvikling. De har begge ydet en<br />

stor indsats, som der her i årsskriftet skal lyde en stor tak<br />

39<br />

Niels i sin sidste optræden som inspektor på Galla-aftenen<br />

for. De begynder begge nu en tilværelse som efterlønnere,<br />

hvor der bliver tid til ombygninger, rejser, børnebørn,<br />

sommerhus og en række andre projekter, som vi ønsker<br />

held og lykke med.


ystet sammen<br />

Kastet ud i det...<br />

Som noget helt nyt tog elevholdet <strong>2009</strong>/10 sammen med<br />

lærerne allerede den første dag på tur sammen. Det skete,<br />

da hele holdet mandag morgen drog til Rosenholtlejren<br />

mellem Dorf og Ørsø, hvor det første lille døgn af efterskoleåret<br />

skulle tilbringes. Det var ”Husene”, der skulle<br />

bruge dette første døgn sammen med deres huslærer,<br />

hvor eleverne selv skulle sørge for de nødvendige indkøb,<br />

så der også blev aftensmad til alle, når lejrgrunden i<br />

Rosenholt var nået.<br />

Udover madlavningen skulle der også bygges ly for natten<br />

i form af en bivuak og ellers gik det meste af tiden<br />

med at komme ind på livet af de nye efterskolevenner.<br />

Flere af eleverne har siden fortalt, at de var lidt bekymrede<br />

inden turen, men som en sagde: ”Da vi var kommet<br />

ud i skoven, kunne vi jo ikke andet end at give os til<br />

at snakke med hinanden”. Så selvom de nye elever blev<br />

kastet ud i det, har turen helt sikkert været en vigtig brik i<br />

at få en god begyndelse på efterskoleåret.<br />

De første fire uger af det 41 uger lange skoleår på Hørby<br />

Ungdomsskole er en slags mini-udgave af hele året, hvor<br />

eleverne oplever hverdagen på deres nye efterskole og<br />

40<br />

Intelligenserne udfordres<br />

får nogle af de ting ind under huden, som vil komme til<br />

at præge året. Der er således dage, hvor der, som f.eks.<br />

turen til Rosenholt, er alternativt program af oplevelseskarakter<br />

fra morgen til aften, ligesom der er dage, hvor<br />

skoleskemaet skal op af tasken, så fagene kan danne<br />

rammen om dagen.<br />

En vigtig ting på Hørby Ungdomsskole er, at der allerede<br />

fra begyndelsen af året bliver taget fat på arbejdet med<br />

de mange intelligenser og elevernes forskellige læringsstile,<br />

som i de senere år har udgjort det pædagogiske<br />

udgangspunkt for skolens virke.


stomp, dans, rytmik og gymnastik<br />

Kropskinæstetiske<br />

dannelsestimer<br />

Fællestimer er noget, som altid har været en del af høj-<br />

og efterskolen. Det har været der, hvor en del af den vigtige<br />

fællesskabsoplevelse er blevet skabt for et elevhold.<br />

På Hørby Ungdomsskole handler det også om at give<br />

eleverne redskaber, oplevelser og bevidsthed om fællesskab,<br />

og derfor er der i <strong>2009</strong> premiere på en række fællestimer,<br />

der strækker sig skoleåret igennem. Her handler<br />

det om, at eleverne gennem dans, leg og bevægelse<br />

optimerer deres handlemuligheder i fællessituationer og<br />

i timerne arbejder med at blive klar over, hvilke udfordringer<br />

der er, for at få det bedst mulige ud af at være en del<br />

af et større og forpligtende fællesskab.<br />

Nøgleordene for timerne er: Stomp, dans, rytmik og gymnastik,<br />

og indholdet af dem tilrettelægges sådan, at det,<br />

at hele elevholdet gør noget sammen bliver sat i centrum.<br />

Det er altså ikke timer, hvor der arbejdes frem mod et<br />

bestemt produkt, men timer hvor udfordringen med det,<br />

at gøre noget sammen hele tiden sættes ind i nye sammenhænge.<br />

41<br />

Et efterskoleår er en proces, hvor det deltagerne har sammen,<br />

hele tiden er i udvikling. Hørby Ungdomsskole er<br />

kendt for arbejdet med de mange intelligenser og arbejdet<br />

med læringsstile. Fællestimerne hjælper også med til<br />

afklaring for den enkelte elev, når det handler om at finde<br />

styrkesider og sider, der skal arbejdes med, når man på<br />

den ene eller den anden måde skal indgå i noget fælles<br />

med andre mennesker.<br />

Det forpligtende fællesskab


farverig kunst<br />

Finn udstiller på Hørby<br />

Der har gennem årene været mange kunstudstillinger på<br />

Hørby Ungdomsskole, men i forbindelse med musicalen i<br />

foråret <strong>2009</strong> var der en helt speciel udstilling. Denne gang<br />

var det nemlig skolens tidligere forstander Finn Jakobsen,<br />

der havde sine spændende og farverige billeder på<br />

skolens vægge.<br />

Finn er oprindelig uddannet dekoratør, senere læreruddannet<br />

med formning og billedkunst som specialer. Han<br />

malede som ung, men de 31 år som forstander på Hørby<br />

Ungdomsskole bragte andre udfordringer med sig, så<br />

det var først i tiden efter Hørby, at der igen kom gang i<br />

pensel og spartel. De fleste af Finns malerier er meget<br />

farverige fabuleringer med et budskab om at skabe livsglæde,<br />

godt humør og håb.<br />

Finn siger selv om inspirationen til sin karakteristiske stil,<br />

at livet er ikke sort eller hvidt, men spænder over alle<br />

nuancer. Han fremhæver, at heldigvis er intet mørke så<br />

mørkt, at lyset ikke kan skinne igennem, hvorfor det er<br />

vigtigt altid at skimte lyset, uanset hvor mørket måtte<br />

gemme sig.<br />

42<br />

Kunsten skaber livsglæde<br />

I første omgang var Finns billeder kun midlertidigt på Hørby,<br />

men i løbet af efteråret er der blev lavet en aftale om,<br />

at Finn skal male et billede til Hørby Ungdomsskole, hvor<br />

han vil søge at indarbejde symboler på det, som kendetegner<br />

skolen i maleriet.


Hårdt, udfordrende og<br />

grinende morsomt<br />

Mørket har sænket sig over Østvendsyssel og med kurs<br />

mod Hørby går mindre grupper af HU-elever. De har været<br />

på en 25 kilometer lang vandretur fra Dannerhøj i Jyske Ås<br />

og nu skal have flyttet skosålerne hen over de sidste kilometer.<br />

Bageste mand – iført gul sikkerhedsvest – holder øje<br />

med gruppen, hvor de mest energiske gør et bravt stykke<br />

arbejde for at holde humøret højt også på den sidste del af<br />

turen. Inden afgang har hvert hold skullet lave en målsætning<br />

om, hvordan de vil gennemføre turen – hurtigst eller<br />

hyggeligst – ligesom rollerne på holdet også skulle fordeles,<br />

så der var en, der i tvivlssituationer kunne tage den afgørende<br />

beslutning, mens en anden havde ansvaret for, ingen<br />

på holdet blev overset.<br />

Hjemme på skolen breder duften af varm karrysuppe sig<br />

i spisesalen og de, der allerede er kommet i hus hygger<br />

rundt ved bordene. Hos drengene går snakken om den efterårsemneuge,<br />

der nu snart går på hæld. Der har været<br />

mange ting på programmet og sporene har sat sig i de trætte<br />

kroppe, men alligevel er der kræfter til at opfriske minder<br />

fra en uge med mange fysiske aktiviteter og udeliv. Sidste<br />

hold nåede suppen og spisesalen kl. 01.06 natten til fredag.<br />

- Det var hårdt, det var udfordrende, men grinende morsomt,<br />

udtaler Andreas Tophøj fra 10. klasse. Han har fået<br />

vandreskoene af, slubret suppen i sig og er nu på vej rundt<br />

for at finde den lærer, der har de nøjagtige tider på, hvor<br />

Aftenvandring mod HU i blind tro på, at det lykkes<br />

vandretur<br />

43<br />

lang tid han og kammeraterne har<br />

været undervejs.<br />

- Egentlig var det ikke turen, der var<br />

det hårdeste konstaterer Andreas, i<br />

virkeligheden var det, det at komme<br />

op i morges, der trak de længste<br />

søm ud. Andreas fortæller videre om<br />

den forrige dags triatlon, hvor eleverne<br />

var ude på de tre discipliner,<br />

som hører en rigtig triatlon til. Først<br />

var der en cykeltur til svømmehallen<br />

i Østervrå, så var det svømning, inden<br />

turen igen gik på cykel tilbage<br />

til Hørby og 6 km løb, der som den<br />

tredje udfordring afsluttede strabadserne.<br />

- Lige nu tænker jeg mest på skuespillet,<br />

som min gruppe skal opføre<br />

i morgen, fortæller Andreas videre. Det er udfordrende på<br />

en anden måde. Jeg vil gerne, at når jeg gør noget, så er<br />

det i orden, og i morgen skal vi vist kæmpe med trætheden<br />

for at holde koncentrationen på scenen, slutter han inden<br />

turen går mod værelset og dynerne for at samle kræfter til<br />

emneugens sidste tørn på de skrå brædder.


oncemedalje<br />

Succesen delt i to<br />

I 1992 var Hørby Ungdomsskole første gang vært for de<br />

nordjyske <strong>efterskoler</strong>s udendørsturnering for fodboldspillende<br />

efterskoleelever. Siden da har den sidste fredag i<br />

september haft et stort kryds i mange efterskolekalendere,<br />

for på denne dag har man været i Hørby for at spille<br />

fodbold.<br />

Gennem årene er tilslutningen til stævnet steget støt. Der<br />

har undervejs været forskellige tiltag som f.eks. da der for<br />

nogle år siden blev etableret en B-række, og ligeledes<br />

har flere og flere skoler gjort dagen til en rigtig efterskoledag,<br />

hvor hele elevholdet sætter sig i bussen og er med<br />

som backup for deres fodboldspillere.<br />

De seneste år har der således været over 1000 spillere<br />

plus de mange efterskoleelever, der har stået på sidelinien<br />

og har arbejdet på at holde kampgejsten oppe hos<br />

dem på grønsværen. Det har betydet, at stort set alt,<br />

hvad der har kunnet opdrives af fodboldbaner i Hørby og<br />

omegn har været i brug for stævnet.<br />

I <strong>2009</strong> var tilslutningen til stævnet så stor, at stævnet er<br />

44<br />

Hørby har bolden<br />

blevet delt i en øst og en<br />

vest udgave, således, at<br />

de <strong>efterskoler</strong>, der kommer<br />

fra den sydlige og<br />

vestlige del af Region<br />

Nordjylland tager til Skyum<br />

Idrætsefterskole i Thy,<br />

mens skolerne fra Himmerland<br />

og Vendsyssel<br />

drager til Hørby.<br />

I år spillede godt 500 efterskoleelever<br />

fodbold<br />

i Hørby. Det lavere deltagerantal<br />

betød, at stævnet i år kunne afvikles i selve<br />

Hørby, hvor banerne på ungdomsskolen, folkeskolen og<br />

ved Hørby Idrætsforening var i brug hele dagen.<br />

Hørby Ungdomsskole fik en bronzemedalje med hjem,<br />

og vinderne fra de to stævner mødes senere på efteråret<br />

for at få afgjort, hvilke nordjyske hold, der skal deltage i<br />

DM for <strong>efterskoler</strong>.


Bestyrelsen<br />

Hørby Ungdomsskoles bestyrelse<br />

Formand<br />

Sognepræst Ole Pihl, Frederikshavn<br />

Næstformand<br />

Sognemedhjælper Vibeke Bach Hansen, Frederikshavn<br />

Øvrige medlemmer<br />

Medarbejdende ægtefælle Hanne Gitte Birkbak, Åsted<br />

Sikkerhedsleder Sonja Dall, Hjørring<br />

45<br />

Direktør Jens Højer, Gandrup<br />

Produktionsmedarbejder Hans Jørgen Johansen, Jerslev<br />

Tømrer Kaj Rasmussen, Brønderslev<br />

Sygeplejerske Tove Østergård, Sindal<br />

Tilforordnede bestyrelsen<br />

Personalerepræsentant Mona Pedersen, Hørby<br />

Forstander Mogens Vestergård Pedersen, Hørby<br />

Viceforstander Ole Læborg, Hørby<br />

Efterårsemneugen – i et med naturen


Personale<br />

Personalet på Hørby Ungdomsskole<br />

Alex Birk Christensen, pedelmedhjælper<br />

Anette Vinther Jeppesen, lærer, skolevejleder<br />

Ann Birgitte Bang, køkkenleder<br />

Anne-Mette Snørbjerg Jensen, køkkenassistent<br />

Charlotte Christensen, sekretær<br />

Dennis Ahle Myrdal, lærer<br />

Eva Stokbro Jensen, køkkenassistent<br />

Heidi Schneider, lærer<br />

Helle Krogsgaard, lærer<br />

Helle Brinkmann Larsen, sekretær<br />

Inge Holland, lærer<br />

Inger Marie Madsen, køkkenassistent<br />

Jens Vad Pedersen, lærer<br />

Jesper Ejnar Jensen, lærer<br />

Johnni Rasmussen, lærer<br />

Kaj Olesen, pedel<br />

Line Rothoff Højholt, lærer<br />

Lisbeth Bæk, køkkenassistent<br />

Louise Gregersen, lærer<br />

Mads Lauge Jensen, lærer<br />

Mariann Krogh Venø, lærer<br />

46<br />

Aktivist i aktion – lærernes læringsstilsketch, august <strong>2009</strong><br />

Mark Christiansen, lærer<br />

Mette Ravnholt, lærer, skolevejleder<br />

Mogens Vestergård Pedersen, forstander<br />

Mona Pedersen, lærer<br />

Morten Kristensen, lærer<br />

Morten Sønderskov, lærer<br />

Ole Læborg, viceforstander<br />

Stefan Thileman, edb<br />

Tove Ydesen, lærer<br />

Vibeke Nielsen, lærer<br />

Willy Farsinsen, pedel


Udgivelse: Hørby Ungdomsskole.<br />

Redaktion: Mogens Vestergård Pedersen og Charlotte Christensen.<br />

Foto: Brdr. Løkke, Hørby Ungdomsskole.<br />

Sats og tryk: Toptryk Grafisk ApS.<br />

Toptryk Grafisk - 74 65 01 01

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!