Årsskrift 2009 - Efterskolen blandt efterskoler Nordjylland|Idræt

More documents

Recommendations

Info

Veninder fra HU til AFTRYK-Festival Motivation og udvikling Som nævnt er det ikke sjældent, at eleverne selv giver udtryk for, at det er sådan man lærer noget: læreren underviser i et stof, og så er det bare med at hænge på. Men skal man forfølge og opfylde uddannelsespolitikkens ønske om, at helst alle - dog mindst 95 % af en årgang af unge skal have en ungdomsuddannelse, kan det jo ikke nytte noget at spille på den skjulte frygt, der ligger i os alle, for ikke at skulle lykkes - blive til noget. Frygt er ikke nogen synderlig god eller sund form for motivation, når det handler om at skulle udvikle sig. Selvom vi lever i en tid, hvor individualisme og selvcentreret adfærd er ligeså selvfølgelige som nat følger dag, så er det ikke disse kompetencer, der efterspørges styrkelse af. Lad os vende tilbage til, hvad de unge mennesker selv siger om motiver, ønsker og kompetenceudvikling. Eleverne fortæller her, at de selvfølgelig gerne vil være fagligt dygtige. Ca. 60-70 % ønsker at forbedre sig i sproglige fag, og 50- 60 % ønsker at forbedre sig i matematiske fag, men de vil denne fremgang som individer i et trygt og udfordrende fællesskab <strong>blandt</strong> andre ligesindede, støttet og hjulpet af voksne. Elever, der oplever sig som sat på ’standby’, er ikke just den mest befordrende læringssituation, hvis man ønsker at uddanne reflekterende, ansvarsbevidste og demokratiske mennesker. Som lærer er man derfor nødt til at være meget sensitiv og observerende, så man 8 hele tiden kan være der som den udfordrende medspiller. Livs lang læring og mange intelligenser Læring er at bevæge sig mellem det ukendte og det kendte. Læring indebærer, at selvfølgeligheder brydes og nye opstår. Det er også det, dannelse handler om. Dannelse er at tolke og finde mening i det nye og ukendte, med udgangspunkt i det kendte og hjemlige, dannelse sker så længe mennesket lever og i alle aldre. Deraf følger begrebet livs lang læring og en kvalificering til aktivt at tage hånd om sin egen tilværelse. Dette kan dog kun lykkes med hjælp og støtte fra voksne, idealisérbare rollemodeller, og dette gælder for såvel lærere som forældre. I et pluralistisk samfund er det nødvendigt for det enkelte menneske at kunne indgå i og skabe relationer. Dette gælder ikke kun i et samfund som vores, det er et grundvilkår for os som mennesker, noget der hører til det særligt
menneskelige. Så derfor er det heller ikke så mærkeligt, at vi må fokusere på denne ”relationsevne”, når vi taler om undervisning og læring. Det intrapersonelle og det interpersonelle evneområde er dog samtidig nogle af de områder, der tilsyneladende også er sværest at tilgodese i forbindelse med undervisning og læring. Skoleverdenen er ikke altid lige anerkendende og hensyntagende over for denne situation, hvilket i mange tilfælde kan resultere i en blokering over for den faglige indlæring. Så derfor handler det om at lære, ikke kun om ”at lære at skrive og regne”. Vore undersøgelser viser da også, at selvom høj faglighed er noget der efterspørges, så er følelsen af at være anerkendt og respekteret for den man er, eller ’set som den man er’ endnu større. At det ikke altid har været tilfældet i tidligere skolegang vidner følgende procentsvar om: Ca. 70 % af eleverne har et udtalt ønske om i løbet af skoleåret at opnå større sociale kompetencer, højere selvværd og mere selvtillid. Vi har med den ændrede pædagogiske praksis på Hørby Ungdomsskole søgt, med udgangspunkt i tankerne om De Mange Intelligenser og teorierne om Læringsstile, at støtte denne udvikling for på den måde at få faglighed, dannelse og selvudvikling til at følges ad side om side. De gyldne øjeblikke Vores skoleform har allerede været forberedt på denne 9 Det handler om at hænge i pædagogiske praksis, og i virkeligheden har denne praksis foregået i mange år, bevidstheden om de muligheder der har været nedlagt i denne skoleform, er måske først nu ved rigtigt at finde vej i det danske uddannelsesunivers. Noget kunne tyde på det, hvis man ser de seneste tal for efterskolen, der fortæller om rekordhøj tilmelding til skoleformen. Men uanset rekordhøje tilmeldinger, så handler det om, for os som efterskole og for os som lærere konstant at arbejde med de meningsgivende relationer, såvel menneskeligt som fagligt, så der bliver endnu flere af undervisningens og læringens gyldne øjeblikke, hvor verden pludselig forandrer sig for øjnene af os, og det der før var svært at forstå - det man ikke forstod – er nu blevet en selvfølgelighed. Dette gyldne øjeblik er kognitionens magi. Kun på denne måde kan man optimere undervisning og læring. En pædagogisk praksis med udgangspunkt i grundig viden om elevens kompetencer og foretrukne strategier kan skabe dette læringsunivers, hvor man som lærer indgår i et faciliterende og udfordrende samspil med eleven og dennes evner og lyst til at lære nyt.
Page 1 and 2: Årsskrift 2009
Page 3 and 4: Man skal holde af Man skal holde af
Page 5 and 6: handling og erkendelse af nye fagli
Page 7: Praktiseret undervisning i strandka
Page 11 and 12: ÅND - hvad er det? - Åbenhed hvad
Page 13 and 14: en diamant med et guddommeligt skæ
Page 15 and 16: Ny Ny lærer på Hørby Johnni Rasm
Page 17 and 18: Ny Ny sekretær på Hørby Helle Br
Page 19 and 20: Hus 4 forsøger fælles fremdrift k
Page 21 and 22: Det sker i trygge rammer, hvor hver
Page 24 and 25: Finn har i de senere år her i års
Page 26 and 27: At være forstandig At være forsta
Page 28: Idræt på HU
Page 31 and 32: Tølbøl rykker Det skal mærkes, a
Page 33 and 34: Håndsrækning til danskfaget Da Mo
Page 35 and 36: Marathon Ærø Marathon Af lærer J
Page 37 and 38: Elev Elevforeningens bestyrelse Mor
Page 39 and 40: tid, han stiftede bekendtskab med s
Page 41 and 42: stomp, dans, rytmik og gymnastik Kr
Page 43 and 44: Hårdt, udfordrende og grinende mor
Page 45 and 46: Bestyrelsen Hørby Ungdomsskoles be
Page 48: Udgivelse: Hørby Ungdomsskole. Red

Årsskrift 2009 - Efterskolen blandt efterskoler Nordjylland|Idræt

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?