Årsskrift 2009 - Efterskolen blandt efterskoler Nordjylland|Idræt

Man skal holde af
Man skal holde af for at kunne forstå
Af forstander Mogens Vestergård Pedersen
”Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet,
han først ej havde kær”, sådan skrev en af fædrene
til den skoleform, som Hørby Ungdomsskole er en
del af – efterskoleformen. Det var Grundtvig, som i
1839 skrev sætningen i et digt til sine to sønner Johan
og Svend. Vendingen: ”det er lysten, der driver
værket” støder vi ofte på, og hvem kan ikke være
enig i, at vi kommer meget længere med det, vi har
mod på og lyst til, end med det, vi er tvunget til?
For Grundtvig var dette meget vigtigt. Han tordnede
gang på gang løs mod det, han kaldte ”den sorte latinskole”
med dens terperi og tørre lærdom, og han
talte for en helt anden livsoplysning og livsvisdom,
som er afhængig af, at man kaster sig ud i tingene,
engagerer sig og holder af dem. Først da bliver man
for alvor klogere på livet.
Når man tænker over, hvad det egentlig var Grundtvig fik
skrevet, nærmer man sig noget, der er meget væsentligt
for at fatte den rækkefølge livet skal læres og leves i: man
skal først lære at holde af for at kunne forstå. Dvs. det er
dybest set kun det, man holder af, man kan kæmpe for,
og det er dybest set kun dem, man holder af, man kan
kæmpe sammen med. For når alt kommer til alt, kan alt
3
det, som betyder noget her i tilværelsen ikke
tælles, måles eller vejes. Det afgørende er
usynligt og afhængig af begreber som tro,
håb og kærlighed.
Det vigtigste…
Og det er måske netop her det allervigtigste, man kan
lære på en efterskole befinder sig: At holde af mennesker,
som man knapt nok anede eksisterede. Man skal lære, at
livet er alvorligt, muntert og godt. Man skal lære at tro på
livet som en fælles sag, hvor min frihed er afhængig af
din frihed. Og har man først oplevet, at friheden og lykken
er en fælles sag, så bliver det let at passe på hinanden,
værne om venskabet, lyset og varmen, turde tro og håbe
og bekæmpe det livsnedbrydende i respekt for, at også
modparten kan være med i fællesskabet.
For langt de fleste er et efterskoleår en sorgløs og god
tid. For andre kan det være smertefuldt og kræve mange
kræfter for at komme til afklaring om eget værd og egen
mening. Ingen kan som bekendt springe over sin egen
skygge, og det gælder derfor om at få mod, tro og hjælp
til at turde se virkeligheden i øjnene, som efterskolepigen,
der midt i et skoleår udtrykte sin egen situation meget