17.07.2013 Views

udgave 1 - Bustrafikken.dk

udgave 1 - Bustrafikken.dk

udgave 1 - Bustrafikken.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Side 6

Oprettet ad tre omgange

Etableringen af A-busnettet og de øvrige omlægninger af busnettet skete ad tre omgange, i form af

hvad der blev kaldt "forsinkelsesstrategien". Det gjorde det muligt at foretage ændringer,

efterhånden som man fik overblik over passagerudviklingen. Det medførte dog også flere kortlivede

ændringer af de øvrige buslinjer.

Det oprindelige A-busnet i København blev indført ad tre omgange. Da Metroens etape 1 åbnede

19.10.2002 mellem Nørreport og Vestamager hhv. Lergravsparken, begyndte linje 2A og 5A som

nævnt at køre dagen efter.

Samtidig blev især linjenettet på Amager ændret radikalt.

Metroens etape 2a mellem Nørreport og Frederiksberg blev indviet 29.5.2003, men allerede 25.5.2003

var de næste ændringer af nettet sket. Denne gang var ændringerne koncentreret på Sjællandssiden,

hvor linje 1A og 6A så dagens lys. Metroens etape 2b mellem Frederiksberg og Vanløse indviedes

12.10.2003, men det påvirkede ikke umiddelbart busnettet. De to sidste af de oprindelige A-buslinjer

– tværlinjerne 3A og 4A – åbnede 14.12.2003.

CityCirkel blev A-bus

Siden har København fået endnu en A-bus, linje 11A, som dog skiller sig ud fra konceptet på mange

måder. Den blev oprettet 24.10.2010, samtidig med CityCirkel (linje 11) og Tivoli Shuttle blev nedlagt,

og ligesom cirkel-linjen køres den af små el-drevne busser i indre by. Frekvensen lever ikke op til de

fastsatte A-buskriterier, og værre blev det efter skybruddet 2.7.2011, hvor flere af el-busserne blev

beskadigede. I dag kører linje 11A hvert 12. minut i dagtimerne.

A-busser til købstæderne

Efter succesen i København har A-busser spredt sig til resten af Movia-området. Den første blev

oprettet i Ringsted 13.12.2009, hvor den fik nummer 401A, og 12.10.2010 fik også Køge A-busser –

linje 101A og 102A - hvor den ene linje ikke kun fungerer som bybus, men hver time i dagtimerne

fortsætter helt til Præstø. Samtidig kunne næstvederne byde velkommen til linje 601A. De sidste

købstadsbybusser blev oprettet 11.12.2011: 201A og 202A i Roskilde, 501A i Holbæk og 801A i

Helsingør.

I købstæderne kører A-busserne på hverdage med 15 minutters mellemrum i dagtimerne - derudover

kører de hvert 30. minut (med undtagelse af yderstrækninger, hvor de kører én gang i timen).

Ligesom i København har købstædernes A-busser røde hjørner og er markeret med rødt på

stoppestedsstandere og trafikkort. I 2009 ændrede Movia ellers produktfarven for bybusserne i

købstæderne Faxe, Frederikssund, Helsingør, Hillerød, Holbæk, Kalundborg, Korsør, København (Abusser),

Køge, Maribo, Nakskov, Næstved, Nykøbing F., Nykøbing S., Ringsted, Roskilde, Skælskør,

Sorø, Slagelse og Vordingborg, så de blev markeret med rødt på trafikkort og stoppestedsstandere,

men da A-busnettet blev udbredt, blev de øvrige bybusser atter markeret med gult.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!