Syddansk Universitet, Esbjerg - Naturstyrelsen

Naturpleje af det lysåbne landskab 

kombineret med biogasproduktion 

Kandidatafhandling udarbejdet af: 

Janni Lind Skov & Ane Katharina Paarup Meyer 

Master of Science in Environmental & Resource Management 

Syddansk Universitet Esbjerg, juni 2011. 

Under vejledning af: 

Jens Bo Holm-Nielsen, Aalborg Universitet Esbjerg 

Henning P. Jørgensen, Syddansk Universitet Esbjerg 

Anslag: 307.255

Syddansk Universitet, Esbjerg Juni 2011 

Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi 

2



FORORD 

Denne rapport er udarbejdet af 2 studerende på kandidatuddannelsen Master of Science in 

Environmental and Resource Management, Syddansk Universitet, Esbjerg & Aalborg Universitet, 

Esbjerg. Rapporten er udarbejdet i perioden mellem d. 1. februar - 10. juni 2011. 

Som studerende på denne kandidatuddannelse arbejdes der i et tværfagligt univers med værktøjer 

inden for både den naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige verden. Under udarbejdelsen af 

denne rapport har vi benyttet os af de erfaringer og instrumenter, som vi har tilegnet os igennem 

vores uddannelsesforløb, med det formål at kunne anskue problemstillingerne fra et mere holistisk 

synspunkt, men samtidig med en forståelse for sammenhængene mellem samfund, miljø og 

økonomi som Miljø & Ressource Management kræver. 

Rapporten er forsøgt gjort forståelig og læsevenlig for et bredt publikum, men dog med de 

forudsætninger, at læseren har en basal forståelse indenfor rapportens teoretiske spektrum. 

Vi sender en særlig tak til vores primære vejleder Jens Bo Holm-Nielsen, Aalborg Universitet, 

Esbjerg, for inspiration til projektet, faglig sparring samt for hans rolle som kontaktformidler til 

relevante personer. Ligeledes ønsker vi at sige tak til vores sekundære vejleder Henning P. 

Jørgensen, Syddansk Universitet Esbjerg for inspiration til projektets udformning, samt god 

vejledning. 

Yderligere ønsker vi at sende en stor tak til: Lars Bo og Helle Thomsen, Øster Dammen 

Biogasanlæg; Skovrider Jesper Blom Hansen, Naturstyrelsen Vendsyssel; Økologichef Thomas 

Vang Jørgensen, LandboMidtØst; Bestyrelsen ved Ribe Biogas A/S; Hans Tobiasen, Hans Tobiasen 

A/S – Maskinstation; Jens J. Høy, AgroTech, for imødekommenhed, diskussionslyst og 

hjælpsomhed i forbindelse med dataindsamlingen. 

Kildehenvisninger i denne rapport er angivet med efternavn/organisation samt årstal for udgivelse. 

Internetkilder er angivet med årstal for sidst opdateret eller anvendt. Appendiks og bilag er vedlagt 

på en CD-ROM. 

Forsidebilledet er taget ved Kammerslusen, Ribe, af A. Katharina P. Meyer 

3



4



TRO & LOVE ERKLÆRING 

”Det erklæres herved på tro og love, at undertegnede egenhændigt og selvstændigt har udformet 

denne rapport. Alle citater i teksten er markeret sådanne, og rapporten eller væsentlige dele af den 

har ikke tidligere været fremlagt i anden bedømmelsessammenhæng.” 

__________________________________ _________________________________ 

Ane Katharina Paarup Meyer Janni Lind Skov 

CPR. NR.: 301184-1758 CPR. NR.: 160187-1730 

5



6



Resumé 

Udledning af drivhusgasser, udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet og tab af biodiversitet er 

problemstillinger, som det er nødvendigt at finde løsninger til at begrænse og stoppe, hvis vi ønsker 

at efterlade verden i en tilstand, som sikrer vores efterfølgende generationer de samme muligheder 

for velfærd. Øget fokus på problemerne inden for fremtidens klima, vandmiljø og natur, har 

medført, at mange initiativer både på nationalt og international plan er iværksat som forsøg på at 

standse og reducere problemerne eller forbedre tilstandene. 

Baggrunden for dette projekt tager udgangspunkt i problemstillingerne i, hvorledes man kan 

opfylde de mål, som Danmark har forpligtiget sig til, på en måde, som går i spænd med 

Regeringens Grøn Vækst vision. 

Naturpleje er en nødvendighed, hvis den biologiske mangfoldighed skal bibeholdes eller forbedres i 

den lysåbne natur. Naturpleje i form af høslæt eller afgræsning på engområder vil vedligeholde 

engen som naturtype og dermed eventuelt bevare eller forbedre den biologiske mangfoldighed. 

Samtidig vil man kunne udnytte den høstede biomasse til produktion af biogas. Kombinerer man 

naturpleje og biogasproduktion, kan det derfor have en positiv effekt på både miljø, klima og natur. 

I denne kandidatafhandling undersøges de potentielle effekter på miljø, klima og natur som et 

naturplejeprojekt kombineret med biogasproduktion kan medføre. Endvidere estimeres hvor og 

hvor mange naturplejekrævende arealer, der findes i Danmark, som potentielt vil kunne indgå i 

sådanne projekter. Med udgangspunkt i tre cases (Øster Dammen Biogas, Hjørring, Ribe Biogas og 

Nørreådalsprojektet), opstilles tre mulige samarbejdsmodeller for hvilke driftsøkonomien for hver 

af modellerne ved høst af engarealer undersøges. Yderligere diskuteres argumenterne for at give 

tilskud til naturpleje og hvilke samfundsøkonomiske fordele og ulemper, der skal tages stilling til. 

Der er identificeret 96.379 ha § 3 beskyttede lysåbne arealer i Danmark. Det er anslået at mellem 

20-60 % af disse arealer kan plejes ved høslæt. Intervallet i det anslåede potentiale af arealer vil 

især afhænge af den nuværende drift, hydrologiske forhold, samt arealernes fremkommelighed. 

Det estimeres at der er 214 ha § 3 beskyttet natur ved Ilbro Enge, 244 ha § 3 beskyttet natur ved 

Ribe Østerå, samt 160 ha fredede arealer ved Ribe Holme hvoraf 39 ha er § 3 beskyttet natur, som 

potentielt kan plejes i form af høslæt. 

7



I Øster Dammen-modellen tages der udgangspunkt i at Øster Dammen Biogas kan anvende 

biomassen fra de potentielle arealer i deres biogasproduktion, med det forbehold at de betaler 

høstomkostningerne. Resultaterne for nettoindtægten ved høst og salg af biogas produceret af 

biomasse estimeres til at være mellem 587-2.277 kr./ha/år, afhængigt af hvilke værdier, der bruges 

for methanudbytte og høstomkostninger. Fra et driftsøkonomisk synspunkt vil det være bæredygtigt 

at høste biomasse fra engarealer og anvende den i biogasproduktionen, så længe indtægten fra salg 

af biogas er højere end udgifterne ved høst. 

I Ribe-modellen er udgangspunktet at lodsejerne med potentielle arealer betaler en maskinstation 

for at høste arealet og at Ribe Biogas modtager den høstede biomasse gratis. De driftsøkonomiske 

resultater for nettoindtægten estimeres til at være mellem 175-2.065 kr./ha afhængigt af, hvilke 

tilskud lodsejerne kan modtage, samt størrelsen af høstomkostningerne. Ribe-modellen vurderes at 

være driftsøkonomisk bæredygtig så længe omkostningerne ved høst ikke overstiger værdien af de 

tilskud lodsejeren kan modtage. 

I Nørreådals-modellen tages der udgangspunkt i at en leverandørforening betaler en maskinstation 

for at høste potentielle arealer i området. Leverandørforeningen sælger den høstede biomasse til 

Foulum Biogasanlæg. De får den afgassede biomasse retur og kan sælge den til potentielle aftagere. 

Resultaterne for nettoindtægten for Nørreådals-modellen estimeres at være mellem ÷465-194 kr./ha 

afhængigt af høstomkostninger, salgspris for gødning, samt salgspris for biomasse. Modellen 

vurderes derfor at være driftsøkonomisk bæredygtig så længe høstomkostningerne ikke overstiger 

fortjenesten fra salg af biomasse og afgasset gødning. 

På baggrund af de tre modeller vurderes det at der er gode muligheder for at realisere et 

naturplejeprojekt kombineret med biogasproduktion, med de forudsætninger at lodsejerne motiveres 

til at deltage, at der gøres en indsats for at mindske høstomkostningerne, at biogasanlæggene 

bestræber sig på at håndtere biomassen så methanudbyttet optimeres og at der skabes stærke 

samarbejdsrelationer mellem de involverede parter. Der er mulighed for at alle parter kan få udbytte 

af projektet hvis projektet gribes rigtigt an og alle parter har fuld information om hvad der skal til 

for at gøre projektet funktionelt. 

8



Ses et naturpleje-biogasprojekt fra et samfundsøkonomisk synspunkt er der mange omkostninger og 

gevinster der skal tages i betragtning. Foruden reelle udgifter og indtægter som følge af et sådan 

projekt skal der også tages stilling til svært håndgribelige samfundsmæssige omkostninger og 

gevinster. Der vil være samfundsøkonomiske omkostninger i form af alternativomkostninger, 

eventuelt fald i jordrente, statslige administrative-, implementerings- og monitoreringsomkostninger 

(når der tildeles tilskud), tilskud betalt af den danske statskasse, samt dødvægtstabet deraf. Modsat 

vil samfundsøkonomiske gevinster så som værdien af reduktionen i udledning af næringsstoffer og 

drivhusgasser, værdien af forskellige rekreative aktiviteter, samt eksistensværdien af et område og 

dets naturværdier også skulle tages i betragtning. 

Natur er et offentligt gode og tildeling af tilskud mod at landmænd frivilligt plejer naturen af 

privatejede arealer er et virkemiddel der bidrager til at beskytte godet. Dog skal der være balance 

mellem økonomi og beskyttelse forstået på den måde at de samfundsmæssige gevinster af tildeling 

af tilskud skal matche niveauet af beskyttelse. 

9



10



Abstract 

There is a need for solutions that will limit or stop issues such as greenhouse gas emissions, the 

washing out of nutrients into the aquatic environment, and loss in biodiversity, if we wish to leave 

this planet in a state that will provide future generations with the same opportunities for welfare as 

there is today. Increased focus on the issues of future climate, aquatic environment, and nature has 

induced many initiatives both on a national and international scale in an attempt to stop or reduce 

these issues and improve the conditions of our natural environment. 

The starting point of this project originates from the question of how Denmark can live up to its 

commitments in a way that complies with the Governments vision of “Green Growth”. 

The preservation of nature is a necessity for biological diversity to be maintained and improve the 

open natural habitats. Preservation of nature in the form of hay harvesting or grazing of meadows 

will sustain meadows as a landscape type and possibly sustain or improve the biological diversity. 

At the same time there is a possibility of using biomass harvested from meadows in biogas 

production. Consequently combining nature preservation and biogas production may have positive 

effects on climate, environment, and nature. 

This master thesis aims to examine the potential effects, which a project that combines nature 

preservation and biogas production, can have on environment, climate, and nature. Furthermore, it 

is estimated how many areas in need of nature preservation there is in Denmark, which could 

potentially be a part of such a project. With basis in three cases (Øster Dammen Biogas in Hjørring, 

Ribe Biogas, and the Nørreådal project) three models for cooperation are set up for which the 

operating economics when harvesting meadows will be examined. Additionally, it is discussed what 

can justify giving subsidies for nature preservation as well as which socio-economic costs and 

benefits need to be taken into consideration. 

96,379 acres § 3 protected open natural habitats are identified in Denmark. It is estimated that 20-60 

% of these areas can be preserved by harvesting. The interval in the estimated potential especially 

depends on the present form of farming, hydrological conditions, as well as the areas’ accessibility. 

11



It is estimated that there are 214 acres § 3 protected nature at Ilbro Enge, 244 acres of § 3 protected 

nature at Ribe Østerå, and 160 acres of preserved nature Ribe Holme, whereof 39 acres are 

protected under § 3, which potentially could be preserved by harvesting. 

The Øster Dammen model is based on the assumption that Øster Dammen Biogas can use biomass 

from the potential areas in their biogas production with the condition that the biogas plant pays for 

the costs of harvesting. The results of the net income from harvesting biomass and selling biogas 

produced from it is estimated to be between 587-2,277 DKK/acre/year depending on which values 

are used for methane output and costs of harvest. Based on the operational economic results it is 

concluded that it is sustainable to harvest biomass from meadows and use it in biogas production as 

long as the income from biogas production is higher than the costs of harvest. 

The Ribe model is based on the assumption that landowners with potential areas pay an agricultural 

contractor to harvest the areas and that Ribe Biogas will receive the harvested biomass for free. The 

results of the net income is estimated to be between 175-2,065 DKK/acres/year depending on which 

subsidies the landowners can receive as well as the costs of harvesting. The Ribe model is 

operational economic sustainable as long as the costs of harvest do not exceed the value of the 

subsidies the landowners can receive. 

The Nørreådal model is based on the assumption that a union of suppliers pay an agricultural 

contractor to harvest the areas. The union of suppliers then sell the harvested biomass to Foulum 

Biogas plant. The union of suppliers get the degassed biomass back for them to sell. The results of 

the net income are estimated to be between ÷465-194 DKK/acres/year depending on the costs of 

harvesting as well as the sales prices of biomass and degassed biomass. It is concluded that the 

model is operational economic sustainable as long as the costs of harvest do not exceed the profit 

from selling biomass and degassed biomass. 

Based on the three models it is concluded that there are good possibilities to realise a nature 

preservation project combined with biogas production with the preconditions that the landowners 

need to be motivated to participate, that an effort is made to reduce the costs of harvest, that the 

biogas plants aim to handle the biomass in a way that will make the methane output as optimal as 

possible, and that strong cooperative relations are built between the participating parties. There is a 

12



possibility for all project parties to create positive outcomes from the project if it is handled 

correctly and all parties are fully informed about what is needed to make the project functional. 

From a socio-economic perspective, a project that combines nature preservation and biogas 

production has many costs and benefits that need to be taken into consideration. Besides actual 

costs and benefits as a result of the project, there are also less tangible socio-economic costs and 

benefits that also need to be considered. There are identified socio-economic costs such as 

opportunity costs, possible loss in land rents, governmental administrative, implementation, and 

monitoring costs (when a subsidy is given), subsidies paid by the Danish Exchequer, as well as the 

deadweight loss of subsidies. On the other hand there are socio-economic benefits such as the value 

of reducing the washing out of nutrients and greenhouse gas emissions, the value of different 

recreational activities, as well as the existence value of an area and its natural values that also need 

to be considered. 

Nature is a public good and the granting of subsidies with the intention of getting farmers to 

voluntarily preserve nature of privately owned areas is an instrument that contributes in protecting 

the public good. Albeit there has to be a balance between economy and preservation in the way that 

the socio-economic benefits from granting subsidies need to match the level of preservation. 

13



14



INDHOLDSFORTEGNELSE 

FORORD ........................................................................................................................................................................... 3 

TRO & LOVE ERKLÆRING ........................................................................................................................................ 5 

RESUMÉ ........................................................................................................................................................................... 7 

ABSTRACT .................................................................................................................................................................... 11 

INDHOLDSFORTEGNELSE ....................................................................................................................................... 15 

1 PROJEKTETS RAMME ............................................................................................................................................ 19 

1.1 INDLEDNING............................................................................................................................................................ 19 

1.2 PROBLEMFELT......................................................................................................................................................... 22 

1.3. PROBLEMFORMULERING ........................................................................................................................................ 24 

1.4. METODE ................................................................................................................................................................. 24 

1.4.1 Rapportens opbygning .................................................................................................................................... 24 

1.4.2 Metoderedskaber ............................................................................................................................................ 26 

2 BAGGRUND ................................................................................................................................................................ 29 

2.1 DEFINITIONER ......................................................................................................................................................... 29 

2.1.1 Bæredygtighed ................................................................................................................................................ 29 

2.1.2 Biodiversitet ................................................................................................................................................... 30 

2.2 ØKONOMISK TEORI ................................................................................................................................................. 34 

2.2.1 Cost-benefit analyse teori ............................................................................................................................... 34 

2.2.2 Miljøøkonomisk teori...................................................................................................................................... 38 

2.3 BIOGAS ................................................................................................................................................................... 39 

2.4 LYSÅBEN NATUR I DANMARK ................................................................................................................................. 44 

2.4.1 Hvad er eng? .................................................................................................................................................. 47 

2.4.2 Eng er agers moder ........................................................................................................................................ 49 

2.4.3 Naturpleje på engene ..................................................................................................................................... 50 

2.4.4 Høslæt ............................................................................................................................................................ 51 

2.6 MILJØ ..................................................................................................................................................................... 54 

2.6.1 Næringsstoffer i engen ................................................................................................................................... 54 

2.6.2 Effekten af høslæt - næringsstoffer ................................................................................................................. 55 

2.6.3 Gevinster for miljøet....................................................................................................................................... 56 

2.7 INTERNATIONAL OG NATIONAL LOVGIVNING .......................................................................................................... 57 

2.7.1 International naturbeskyttelse ........................................................................................................................ 57 

15



2.7.2 National naturbeskyttelse ............................................................................................................................... 62 

2.8 GRØN VÆKST ......................................................................................................................................................... 64 

2.8 1 National lovgivning ........................................................................................................................................ 65 

2.8.2 Grøn Vækst i forhold til projektet ................................................................................................................... 66 

2.9 TILSKUDSMULIGHEDER ........................................................................................................................................... 67 

2.9.1 Enkeltbetalingsordning .................................................................................................................................. 67 

2.9.2 1-årige aftaler - Særlig Miljøstøtte under artikel 68 ...................................................................................... 71 

2.9.3 5-årige tilsagn – Pleje af græs- og naturarealer ............................................................................................ 73 

3 DATAINDSAMLING .................................................................................................................................................. 75 

3.1 ØSTER DAMMEN BIOGAS ........................................................................................................................................ 75 

3.2 RIBE BIOGAS ........................................................................................................................................................... 81 

3.3 NØRREÅDALSPROJEKTET ........................................................................................................................................ 83 

3.3.1 Høst på engarealer i Nørreådalen ................................................................................................................. 84 

3.3.2 Biogasanlægget .............................................................................................................................................. 87 

3.3.3 Høstudbytte i Nørreådalen ............................................................................................................................. 87 

3.3.4 Methanudbytte ................................................................................................................................................ 87 

3.3.5 Høstomkostninger .......................................................................................................................................... 87 

3.3.6 Samarbejde ..................................................................................................................................................... 88 

3.4 IEA BIOENERGY ..................................................................................................................................................... 89 

3.4.1 Høstudbytte .................................................................................................................................................... 89 

3.4.2 Methanudbytte ................................................................................................................................................ 90 

3.5 HANS TOBIASEN A/S – MASKINSTATION ................................................................................................................ 90 

3.5.1 Høstomkostninger .......................................................................................................................................... 91 

3.6 AREALDATA ............................................................................................................................................................ 92 

3.6.1 Mængden af lysåben natur ............................................................................................................................. 92 

3.6.2 Andre græsarealer.......................................................................................................................................... 99 

4 ANALYSE .................................................................................................................................................................. 103 

4.1 AREALANALYSE .................................................................................................................................................... 103 

4.1.1 Hele Danmark, Nordjyllands Amt og Ribe Amt ........................................................................................... 103 

4.1.2 Areal i forhold til cases ................................................................................................................................ 109 

4.2 SAMARBEJDSMODELLER ....................................................................................................................................... 121 

4.2.1 Øster Dammen-modellen .............................................................................................................................. 126 

4.2.2 Ribe-modellen .............................................................................................................................................. 126 

4.2.3 Nørreådals-modellen .................................................................................................................................... 126 

4.3 DRIFTSØKONOMISK ANALYSE ............................................................................................................................... 128 

4.3.1 Afgrænsninger .............................................................................................................................................. 128 

16



4.3.2 Antagelser .................................................................................................................................................... 128 

4.3.3 Grundlæggende beregninger – omkostninger og indtægter. ........................................................................ 134 

4.4 RESULTATER ......................................................................................................................................................... 138 

4.4.1 Øster Dammen ............................................................................................................................................. 138 

4.4.2 Ribe .............................................................................................................................................................. 139 

4.4.3 Nørreådalen ................................................................................................................................................. 141 

4.5 RESULTATERNES FØLSOMHED............................................................................................................................... 142 

4.5.1 Påvirkninger af Øster Dammen-modellens nettoindtægt/ha/år ................................................................... 143 

4.5.2 Påvirkning af Ribe-modellens nettoindtægt/ha/år ........................................................................................ 144 

4.5.3 Påvirkninger af Nørreådals-modellens nettoindtægt/ha/år .......................................................................... 145 

4.6 EFFEKTER PÅ KLIMA OG MILJØ .............................................................................................................................. 147 

4.6.1 Energipotentiale ........................................................................................................................................... 147 

4.6.2 CO2 reduktion ............................................................................................................................................... 152 

4.6.3 Miljøeffekt .................................................................................................................................................... 154 

5 DISKUSSION ............................................................................................................................................................. 155 

5.1 DISKUSSION AF DE DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER .......................................................................................... 155 

5.1.1 Øster Dammen-modellen .............................................................................................................................. 155 

5.1.2 Ribe-modellen .............................................................................................................................................. 155 

5.1.3 Nørreådals-modellen .................................................................................................................................... 156 

5.2 PROJEKTETS FUNKTIONALITET .............................................................................................................................. 157 

5.2.1 Generelt ........................................................................................................................................................ 157 

5.2.2 Modellernes funktionalitet ............................................................................................................................ 158 

5.3 KRITISK REFLEKSION OVER AREALANALYSEN ...................................................................................................... 163 

5.3.1 § 3 beskyttede arealer i Danmark ................................................................................................................ 163 

5.3.2 Beliggenhed .................................................................................................................................................. 163 

5.3.3 Estimat af potentiale..................................................................................................................................... 163 

5.3.4 Areal i forhold til cases ................................................................................................................................ 164 

5.4 KRITISK REFLEKSION OVER SAMARBEJDSMULIGHEDER ........................................................................................ 165 

5.5 KRITISK REFLEKSION OVER DEN DRIFTSØKONOMISKE ANALYSE ........................................................................... 165 

5.5.1 Afgrænsninger .............................................................................................................................................. 165 

5.5.2 Antagelser .................................................................................................................................................... 166 

5.6 KRITISK REFLEKSION OVER EFFEKTER PÅ KLIMA & MILJØ .................................................................................... 170 

5.6.1 Energipotentiale ........................................................................................................................................... 170 

5.6.2 CO2 reduktion ............................................................................................................................................... 171 

5.6.3 Miljøeffekt .................................................................................................................................................... 172 

5.7 SAMFUNDSØKONOMISK DISKUSSION ..................................................................................................................... 173 

17



5.7.1 Omkostninger ............................................................................................................................................... 173 

5.7.2 Gevinster ...................................................................................................................................................... 177 

5.7.3 Tilskud til naturpleje .................................................................................................................................... 183 

6 KONKLUSION .......................................................................................................................................................... 187 

7 PERSPEKTIVERING ............................................................................................................................................... 191 

LITTERATURLISTE .................................................................................................................................................. 193 

MØDER OG TELEFONISK KONTAKT .............................................................................................................................. 211 

APPENDIKS OG BILAG ............................................................................................................................................ 213 

18



1 PROJEKTETS RAMME 

1.1 Indledning 

Nutidens og fremtidens klima, vandmiljø og natur 

Udledning af drivhusgasser, udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet og tab af biodiversitet er 

problemstillinger, som det er nødvendigt at finde løsninger til at begrænse og stoppe, hvis vi ønsker 

at efterlade verden i en tilstand, som sikrer vores efterfølgende generationer de samme muligheder 

for velfærd. Klimaændringer, som følge af menneskeskabt udledning af drivhusgasser, kan påvirke 

kloden på mange måder: hyppigere og mere ekstreme naturkatastrofer, spredning af smittefarlige 

infektioner, mindre drikkevandsressourcer og tab af biodiversitet er blot enkelte eksempler på de 

effekter, klimaændringer kan medføre (IPCC, 2007a; IPCC, 2007b; IPCC, 2007c, ). Tab af 

biodiversitet er i forvejen et problem, som kan opstå, hvis naturen dyrkes meget intensivt, når den 

ikke plejes, hvis den belastes af næringsstoffer, og hvis de habitater, hvor truede eller sjældne dyre- 

og plantearter lever, ikke opretholdes. Vandmiljøet er i de seneste år blevet forbedret i Danmark, 

men der ses stadig steder, hvor vandmiljøet er i dårlig tilstand som følge af næringsstofudledning af 

spildevand eller fra landbruget (Naturstyrelsen, 2011e). 

Danmarks forpligtelser 

Øget fokus på problemerne inden for fremtidens klima, vandmiljø og natur, har medført, at mange 

initiativer både på nationalt og international plan er iværksat som forsøg på at standse og reducere 

problemerne eller forbedre tilstandene. Danmark har via ratificering af Kyoto-traktaten forpligtet 

sig til at reducere udledningen af drivhusgasser med 21 % i 2012, i forhold til 1990-niveauet 

(Energistyrelsen, 2011). Med indførelsen af EU´s Vandrammedirektiv i 2000 forpligtede Danmark 

sig til at sikre god kvalitet i vandløb, søer, grundvand og kystvand inden 2015 og i den forbindelse 

udarbejde vandplaner for mulige forbedringer og indsatser inden 2012. FN’s konvention om 

biologisk mangfoldighed blev vedtaget på verdenstopmødet i Rio de Janeiro i 1992, og 

konventionen satte for alvor fokus på tabet af biodiversitet og vigtigheden af at sætte initiativer i 

gang for at bremse tilbagegangen af biodiversitet. Via ratificeringen af denne konvention er 

Danmark forpligtet til at udvikle nationale handlingsplaner og strategier for at bevare 

biodiversiteten, samt for at sikre bæredygtig brug af naturen. Dertil skal de rapportere om deres 

19



implementering af konventionens mål (EU, 2007). EU´s naturbeskyttelsesdirektiver 

(fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet), som overordnet kaldes Natura 2000, er et projekt 

omhandlende naturbeskyttelse i EU´s medlemslande. Danmark har via Natura 2000 forpligtet sig til 

at udarbejde Natura 2000 planer, som skal sætte rammerne for, at de udpegede Natura 2000 

områder forvaltes korrekt, således at områdernes arter og habitater opnår en gunstig bevaringsstatus. 

Regeringens visioner 

Regeringen har med Grøn Vækst planen lavet sin første helhedsplan for natur, miljø, klima og 

landbrug i Danmark. Visionen for Grøn Vækst er:”… at skabe en ny grøn vækstøkonomi. En 

økonomi, hvor grønne løsninger – indenfor bl.a. transport, byggeri, og landbrugs- og 

fødevareproduktion – bidrager til at løse miljø-, klima- og naturudfordringer og samtidig skaber 

nye job i grønne væksterhverv.” 

20 

(Regeringen, 2009, s. 3 lin. 6-9) 

Igennem Grøn Vækst skal bl.a. vandmiljøet og biodiversiteten sikres, udledningen af drivhusgasser 

skal reduceres, og landbruget skal fungere som leverandør af grøn energi – alt sammen på en måde, 

som skaber en grøn vækstøkonomi. 

Dette projekts visioner 

Baggrunden for dette projekt tager udgangspunkt i problemstillingerne i, hvorledes man kan 

opfylde de nævnte mål, som Danmark har forpligtiget sig til, på en måde, som går i spænd med 

Regeringens Grøn Vækst vision. Det er oplagt at tage udgangspunkt i de muligheder, der ligger 

inden for biogasproduktion. I et biogasanlæg benyttes der forskellige slags biomasse, den mest 

kendte værende husdyrgødning. Dette projekt foreslår, at man anvender biomasse fra naturpleje i 

biogasproduktion. Skal enge forblive lysåbne, skal der foretages naturpleje i form af enten 

afgræsning eller høslæt, ellers vil et englandskab blive til et mere skovagtigt landskab. Brugen af 

biomasse, som høstes fra enge, kan medvirke til, at landbruget bidrager til at løse natur, miljø og 

klimaproblemer.



Figur 1 Et projekt omhandlende klima, miljø & natur 

Projektet kan bidrage med både produktion af grøn energi, reduktion i udledningen af 

drivhusgasser, reduktion i udvaskningen af næringsstoffer og en forøgelse af den biologiske 

mangfoldighed på de høstede engarealer. Med andre ord er der muligheder for at opnå fordele både 

for klima, miljø og natur på en måde, som kan indgå i landbrugsproduktion og skabe grøn vækst, 

samt bidrage til, at Danmark kan opnå sine forpligtelser for klima, vandmiljø og biodiversitet. 

21



1.2 Problemfelt 

Naturpleje er en nødvendighed, hvis den biologiske mangfoldighed skal bibeholdes eller forbedres i 

den lysåbne natur. Naturpleje i form af høslæt eller afgræsning på engområder vil vedligeholde 

engen som naturtype og dermed eventuelt bevare eller forbedre den biologiske mangfoldighed. 

Samtidig vil man kunne udnytte den høstede biomasse til produktion af biogas. Kombinerer man 

naturpleje og biogasproduktion, kan det derfor have en positiv effekt på både miljø, klima og natur. 

Hvor høst af engen tidligere var en nødvendighed for, at de små landbrug kunne køre rentabelt, er 

der i dag ingen økonomiske incitamenter for lodsejerne til at høste engene, med mindre de kan opnå 

tilskud derved. Incitamenterne ligger hos dem, som kan se en værdi i at pleje naturarealerne og evt. 

anvende biomassen, såsom biogasanlæggene, som kan anvende den i produktionen, og hos staten, 

som ved naturpleje kan leve op til den forpligtelse den har til at bevare eller forbedre den biologiske 

mangfoldighed. Naturpleje af privatejede arealer vil derfor kræve, at der skabes incitament for 

lodsejerne til at udføre naturpleje. Det skal med andre ord gøres attraktivt at udføre naturpleje for 

lodsejerne, hvilket naturplejetilskud eller mulighed for indtjening ved salg af biomassen kan 

medvirke til. Kan landbruget eller lodsejere tjene penge på at drive arealerne ekstensivt ved at 

udføre høslæt, vil sideeffekterne gavne naturen, klimaet og miljøet. 

22



Figur 2 Oversigt over et naturplejeprojekt kombineret med biogasproduktion. 

Vi vil i denne opgave undersøge de potentielle effekter på miljø, klima og natur som et 

naturplejeprojekt kombineret med biogasproduktion kan medføre. Endvidere vil vi estimere hvor og 

hvor mange naturplejekrævende arealer, der findes i Danmark, som potentielt vil kunne indgå i 

sådanne projekter. Yderligere ønsker vi, med udgangspunkt i tre cases (Øster Dammen Biogas, 

Hjørring, Ribe Biogas og Nørreådalsprojektet), at opstille tre mulige samarbejdsmodeller for hvilke 

driftsøkonomien for hver af modellerne ved høst af engarealer undersøges. Afslutningsvist ønsker 

vi at diskutere argumenterne for at give tilskud til naturpleje og hvilke samfundsøkonomiske fordele 

og ulemper, der skal tages med i betragtning. 

23



1.3. Problemformulering 

Hvilke og hvor store arealer har behov for naturpleje og hvordan er disse fordelt over Danmark? 

Hvor findes der potentielle plejekrævende arealer i nærheden af Øster Dammen Biogas og Ribe 

Biogas og hvor store er disse? 

Hvilke samarbejdsmodeller kan identificeres og hvad er disses styrker og svagheder? 

Er det med udgangspunkt i tre samarbejdsmodeller driftsøkonomisk bæredygtigt at lave høslæt i 

form af naturpleje med henblik på biogasproduktion? 

Hvilke samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster kan der være i forbindelse med et projekt 

der kombinerer naturpleje og biogasproduktion og hvad er argumenterne for at give tilskud til 

naturpleje? 

1.4. Metode 

Dette projekt er af en meget tværfaglig karakter. Den teoretiske og empiriske viden, som er 

indhentet i løbet af projektet, er både naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig. Rapportens 

opbygning viser klart, hvor mange forskellige faglige universer, der er inkluderet, for i sidste ende 

at kunne bidrage til en konklusion. Dette afsnit giver et overblik over rapportens opbygning og 

beskriver, hvilke redskaber, der er gjort brug af i udarbejdelsen af projektet. 

1.4.1 Rapportens opbygning 

Projektet ramme 

Projektets ramme er fastlagt i starten af rapporten. Der er lavet en indledning, der giver et indblik i, 

hvor idéen til projektet kommer fra, og hvorfor det er relevant. Der er opstillet et problemfelt, der 

systematisk leder frem til projektets problemformulering. Til sidst er der lavet et afsnit om metode 

og redskaber, det vil sige dette afsnit, der skal give et indblik, i hvilke videnskabelige metoder og 

redskaber, der er brugt til at komme frem til at besvare problemformuleringen og komme frem til en 

konklusion. Disse indledende afsnit i rapporten skal tilsammen give læseren en forståelse af 

projektet som helhed og skal bidrage til at gøre resten af rapporten let at læse og overskuelig. 

24



Baggrundsviden 

Baggrundsviden er en nødvendighed for at have et indblik i de redskaber og teorier, der bliver brugt 

i løbet af projektets udformning. Den baggrundsviden, der er nødvendig i dette projekt, er 

mangesidig. Den økonomiske teori, der er vigtig i forhold til udarbejdelsen af vores analyse og 

diskussion, er forklaret. To vigtige og ofte brugte begreber er defineret og beskrevet for at pointere, 

hvordan begreberne skal forstås i denne rapport. Der er gennemgået internationale og nationale 

konventioner, love og handlingsplaner, der er vigtige i forhold til forståelsen af, hvilken sfære 

projektet befinder sig i, samt relevante tilskudsmuligheder. Der er teoretisk viden omkring lysåben 

natur, med fokus på eng, hvor der bliver berørt emner som kulturhistorie, naturpleje, høslæt og 

miljø. 

Dataindsamling 

Der er indsamlet data til brug i vores analyse og diskussion. Disse data er indhentet både fra 

relevant litteratur, internetkilder, arealdatabaser, samt ved at indhente viden fra personer og 

virksomheder, der har en specifik indsigt i forskellige aspekter af vores emne. Der er blevet afholdt 

møder med forskellige interessenter. Der er indhentet litteratur fra projekter, der har frembragt 

relevant data om emnet. Der er indsamlet arealdata fra Danmarks Statistik, Danmarks Miljøportal 

via arealinfo og Danmarks Naturdata, samt fra rapporter og internetkilder fra Naturstyrelsen, blandt 

andet NOVANA’s overvågning af terrestriske naturtyper. 

Analyse 

Dette projekt indeholder tre analyser, som samlet vil bidrage til en konklusion. En arealanalyse, 

som ser på mængden af arealer, hvor der er mulighed for høslæt af biomasse til brug i biogasanlæg, 

samt specifikke områder, der ligger i nærheden af de biogasanlæg, der er udvalgt som cases, samt 

hvor mange hektar, der er at finde i disse områder. Der ses yderligere på de problemstillinger, der er 

i forhold til de forskellige arealer og høslætsmuligheder. Dernæst er der en analyse, der vurderer 

samarbejdsmulighederne mellem de forskellige interessenter. Samarbejdsanalysen leder frem til en 

driftsøkonomisk analyse, hvor der analyseres på den økonomiske rentabilitet sat op i forhold til 

hvilken samarbejdsmodel, der vælges. Endvidere er det forsøgt at kvantificere effekterne på klima 

og miljø. 

25



Diskussion 

Det er vigtigt at diskutere de resultater, som analysen giver. Dette er i denne rapport gjort i en 

diskussion. Indledningsvist er der en diskussion af de driftsøkonomiske resultater, efterfulgt af en 

diskussion af funktionaliteten af eventuelle naturpleje-biogasprojekter. Efterfølgende reflekteres der 

kritisk over analysernes antagelser, afgrænsning og resultater. Afslutningsvist er der en 

samfundsøkonomisk diskussion af projektet, hvor der tages stilling til hvilke omkostninger og 

gevinster et sådan projekt kan have for samfundet. 

Konklusion 

Her gives der et svar på problemformuleringen ud fra analysernes og diskussionens fund. 

Perspektivering 

Der ses på fremtidige emner, som kunne være interessante at undersøge yderligere. 

1.4.2 Metoderedskaber 

Som sagt er projektet meget tværfagligt, der er indsamlet informationer fra forskellige faglige 

vinkler, som tilsammen bidrager til at gøre det muligt at komme frem til en besvarelse af vores 

problemformulering. I dette afsnit forklares, hvilke redskaber, der gøres brug af og det begrundes, 

hvorfor netop disse redskaber er valgt. 

Litteraturindsamling 

Indsamling af litteratur til dette projekt er i høj grad foregået via internettet, enten i form af 

søgninger på generelle søgningsdatabaser, som for eksempel www.google.dk, videnskabelige 

databaser, som for eksempel Science Direct, Syddansk Universitets database over videnskabelige 

tidsskrifter, og biblioteksdatabasen www.bibliotek.dk. Derudover er der også fundet litteratur ved at 

søge på relevante ministeriers og styrelsers hjemmesider, for eksempel www.naturstyrelsen.dk og 

www.ferv.fvm.dk. 

Udover litteraturindsamling på internettet er der også søgt efter litteratur på diverse biblioteker 

(Ålborg Universitet Esbjerg, Syddansk Universitet Esbjerg og Esbjergs Kommunebiblioteker). 

26



Vores to vejledere og vores egen samling af bøger fra studiet har også bidraget med litteratur, og til 

sidst er der også søgt efter litteratur i diverse rapporters og artiklers litteraturlister. 

Med andre ord er der indhentet kilder fra alle midler, som har været tilgængelige. Den nødvendige 

baggrundsviden i rapporten dækker mange forskellige emner og derfor har det også været 

nødvendigt at søge bredt efter litterære kilder. 

Empirisk dataindsamling 

Der er mange forskellige typer af empirisk data i denne rapport. Der er nogle empirisk data, som 

stammer fra litteratur omhandlende tidligere erfaringer med blandt andet høst af eng og 

overvågning af naturtyper. Lige netop disse litterære kilder vælges at ses som en del af 

dataindsamlingen, idet oplysningerne taget fra disse kilder i høj grad er data, som er benyttet i 

analyserne. 

Meget empirisk data er indhentet fra møder med relevante parter, samt via telefon og e-mail. 

Formålet med møderne har først og fremmest været at indsamle data og praktiske oplysninger. 

Møderne har primært været uformelle samtaler mellem forfatterne og den pågældende part. 

Til indsamling af oplysninger omkring arealer er der også benyttet arealdata fra Danmarks 

Miljøportal via arealinfo. 

Analytiske redskaber 

Arealanalyse 

Danmarks Miljøportals Arealinfo er blevet brugt til at producere en stor mængde kort, som er brugt 

i arealanalysen til at vise, hvilke typer af naturbeskyttelse der er i bestemte områder, og der er 

opmålt arealer ved hjælp af oplysninger omkring markblokkort og funktionen ”Mål”. Der er her 

valgt at bruge arealinfo, fordi denne var i besiddelse af de oplysninger, som der var behov for og 

den var let tilgængelig. Der findes andre muligheder, som muligvis ville have været bedre, men som 

ikke var tilgængelige til udførelsen af dette projekt. 

27



Samarbejdsanalyse 

Forud for samarbejdsanalysen er der udarbejdet en interessentanalyse med henblik på at identificere 

de forskellige parter, der er relevante i forhold til implementering af et naturpleje-biogasprojekt og 

hvilke fordele og ulemper de kan have af projektet. Interessentanalysen ses ikke som en del af selve 

samarbejdsanalysen, men som en mindre analyse, der går forud for denne. Den er valgt, fordi den er 

overskuelig og forståelig og giver en god basis for samarbejdsanalysen. 

Driftsøkonomisk analyse og samfundsøkonomisk diskussion 

Den økonomiske analyse i dette projekt er en driftsøkonomisk analyse. Der er valgt at lave en 

driftsøkonomisk analyse i forhold til naturpleje af engarealer for at vurdere det økonomiske 

incitament i projektet. Der er desuden lavet en samfundsøkonomisk diskussion, hvor fordele og 

ulemper diskuteres. I den samfundsøkonomiske diskussion vil emner som den 

samfundsøkonomiske omkostning af tilskud, samt værdien af natur diskuteres. I den 

samfundsøkonomiske diskussion er der gjort brug af relevante økonomiske teorier. Overordnet er 

der gjort brug af analyseredskaber fra især cost-benefit analyse teorien. 

28



2 BAGGRUND 

Dette afsnit gør rede for den baggrundsviden, der er nødvendig for at danne et overblik over den 

viden, der er anvendt i rapporten. 

2.1 Definitioner 

Begreberne bæredygtighed og biologisk mangfoldighed benyttes af mange i flæng uden en egentlig 

forståelse for, hvilke betydninger, der ligger bag dem. Derfor vil der her være en forklaring af 

begreberne, idet det er vigtigt, at der er fuld forståelse omkring betydningen af disse termer i denne 

rapport. 

2.1.1 Bæredygtighed 

Bæredygtighed er et meget brugt begreb, som kan betyde noget forskelligt, afhængigt af hvilken 

sammenhæng det benyttes i. Der findes mere end en definition af bæredygtighed, her er valgt en 

lige til og simpel definition: 

”Bæredygtighed er en restriktion på vores levevis for at vi kan efterlade kloden i en stand der giver 

de kommende generationer de samme muligheder for velfærd og livsudfoldelse som vi selv har haft” 

(interpreteret fra Jørgensen, 2009a) 

Bæredygtighed handler altså om, at fremtidige generationer skal have de samme muligheder som vi 

har i dag. Bæredygtig udvikling må i så fald være udvikling, der enten fremmer eller ikke påvirker 

fremtidige generationers muligheder i forhold til velfærd og levevis. Dette betyder, der skal være de 

samme ressourcer til rådighed i fremtiden. Der er tre hovedpunkter, der skal efterleves, for at der 

kan opnås bæredygtighed: 

Fornybare ressourcer må ikke anvendes hurtigere end de fornyes 

Ikke-fornybare ressourcer må ikke anvendes hurtigere end at alternativer er udviklet i god tid 

Udledning af forurening til omgivelserne skal afpasses den hastighed som økosystemerne kan 

nedbryde eller opsuge forureningen. 

29 

(Jørgensen, 2009a)



Oftest udelades økonomi fra begrebet bæredygtighed. I dette projekt indebærer begrebet velfærd i 

definitionen, at der skal være de samme økonomiske muligheder i fremtiden. Det indebærer dermed 

også, at bæredygtig udvikling, foruden at overholde tre hovedpunkter angivet ovenfor, også sikrer 

økonomisk velfærd. Det økonomiske aspekt ved bæredygtighed er ofte udeladt, idet en målsætning 

om økonomisk bæredygtighed kan være svær at leve op til. I dette projekt ses dette som værende af 

essentiel betydning for, at projektet kan blive til virkelighed. Derfor er økonomisk velfærd, som er 

skabt ved projekter, en del af bæredygtighedsbegrebet i denne rapport. 

2.1.2 Biodiversitet 

Definition 

Biodiversitet eller biologisk mangfoldighed er vigtigt at definere, da begrebet indeholder forskellige 

betydninger. Den meste kendte definition af biologisk mangfoldighed stammer fra FN’s 

Biodiversitets Konvention fra 1992: 

”Ved biologisk mangfoldighed (biodiversitet) forstås mangfoldigheden af levende organismer i alle 

miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biologisk 

mangfoldighed omfatter såvel variationen inden for og mellem arterne som mangfoldigheden af 

økosystemer”. 

30 

(Naturstyrelsen, 2011a; UN, 1992 s. 3). 

Denne definition fastslår først, at biologisk mangfoldighed handler om mangfoldigheden af levende 

organismer lige meget i hvilket miljø, de er at finde, samt yderligere det samspil, der er imellem 

dem. Yderligere fortæller definitionen, at biologisk mangfoldighed som begreb indeholder tre 

former for mangfoldighed: variationen inden for og mellem arter, samt af økosystemer. Det vil sige, 

der er tre forskellige niveauer, der skal tages højde for, når biodiversitet vurderes. Med andre ord 

består biodiversitet af tre forskellige typer af diversitet: artsdiversitet, genetisk diversitet og 

økosystemdiversitet (Biologisk Institut, 2011).



Økosystemer 

Et økosystem kan defineres på forskellig vis, for eksempel kan man definere det som en bestemt 

naturtype i et område. Det kan også defineres som et helt naturområde, for eksempel Vadehavet, og 

man kan endda gå så langt til at definere hele Jorden som et økosystem. Her defineres et 

økosystemer som: 

”funktionsmæssige enheder, hvor biologiske, fysiske og kemiske processer som vandets, iltens og 

næringsstoffernes kredsløb, jordbundsdannelse og regulering af mikro- og lokalklima er eksempler 

på disse vekselvirkninger.” 

31 

(Naturstyrelsen, 2011b) 

Med andre ord kan et økosystem opfattes som et kredsløb. For at forbedre den biologiske 

mangfoldighed er det altså vigtigt, at der er en variation af økosystemer, dette kan for eksempel 

opnås ved at have forskellige naturtyper. I Danmark er der udpeget 60 forskellige naturtyper. Disse 

naturtyper bidrager til, at der er en variation af økosystemer i Danmark (Naturstyrelsen, 2011b). 

Arter 

Biologisk mangfoldighed handler også om forskelligartethed. I et økosystem skal der således være 

en variation af arter. Dog skal man være opmærksom på antallet af individer indenfor hver art. Hvis 

man for eksempel har 100 fuglearter, hvor måske 80 af arterne kun består af få individer, er der ikke 

nødvendigvis tale om mangfoldighed (Jensen et al, 2004). Dette har man både internationalt, 

regionalt og nationalt set gjort meget for at afhjælpe. Det er en del af naturens kredsløb, at arter 

uddør og at der opstår nye arter, men den menneskelige påvirkning og udnyttelse af økosystemer 

har gjort at arter uddør hurtigere end der kan nå at udvikles nye arter. Dyre-, plante- og svampearter, 

der er sjældne, det vil sige i risiko for at uddø, bliver beskyttede af forskellige instanser, for 

eksempel rødlisten, hvilket vil sige, at arten er fredet og må derfor ikke jages, slås ihjel, høstes, 

plukkes med videre (Naturstyrelsen, 2011c). 

Inden for arter er det også vigtigt, at der er en variation. Arvelig eller genetisk variation er 

nødvendig for at sikre en art. Hvis en art kun findes i et meget lille antal og inden for et lille



område, er der risiko for indavl og dermed en betydelig reduktion i arvelig variation. Indavl og lille 

arvelig variation forhøjer risikoen for, at arten kan uddø (Naturstyrelsen, 2011d). 

Invasive arter og naturpleje 

Biologisk mangfoldighed er positivt, dog er det nødvendigt at være opmærksom på, at det ikke er 

alle naturtyper, dyr, planter og svampe med videre, som er ønskede hvor som helst. Nogle 

naturtyper vil ændre sig, hvis de ikke bliver plejet, for eksempel er enge og heder nødt til at blive 

plejet i form af at blive afgræsset eller nedbrændt. Hvis sådanne områder ikke plejes vil de langsomt 

blive omdannet til andre naturtyper, som for eksempel skov. Hvis dyr eller planter ikke er 

hjemmehørende i et givet område er det de invasive arter, som ikke er ønskede, da disse tolkes som 

værende negativt påvirkende på den biologiske mangfoldighed i det område. Dyr og planter, der 

ikke hører til kan påvirke et økosystem ved at bidrage til at udrydde dyr og planter, der hører til og 

invasive arter ses derfor som en af de største trusler mod den biologiske mangfoldighed 

(Naturstyrelsen, 2010). Blandt de mest kendte invasive arter i Danmark kan nævnes mårhund, 

iberisk skovsnegl (”dræbersnegl”), kæmpe-bjørneklo og stillehavsøsters (Naturstyrelsen, 2009a). 

Årsager til tab i biologisk mangfoldighed 

Overordnet er der fem alvorlige trusler mod den biologiske mangfoldighed: 

Tab og forringelse af habitater 

Klimaforandringer 

Forhøjede mængder af næringsstoffer og andre former for forurening 

Overudnyttelse af ressourcer 

Invasive arter 

32 

(SCBD, 2010) 

Det blev i 2010 vurderet at disse fem trusler enten har været konstante eller stigende de sidste otte 

år på trods af at 192 lande og EU i 2002 forpligtede sig til at bremse tab af biologisk mangfoldighed 

(SCBD, 2010).



Hvorfor er biologisk mangfoldighed vigtig? 

Alle arter i et økosystem er afhængige af hinanden, det vil sige, at hvis der er en art, der er faldende 

i antal, vil det påvirke resten af økosystemet. Et økosystems funktionalitet er vigtigt i forhold til 

dets evne til at absorbere forurening, komme sig efter naturkatastrofer, lagring og genbrug af 

næringsstoffer, beskyttelse af vandressourcer og jordbundsdannelse og -beskyttelse. Verdens 

menneskelige befolkning er i høj grad afhængig af økosystemer, dyr, planter, svampe med videre. 

Først og fremmest er der fysiske ressourcer, blandt andet i form af mad, medicin og træ, men der er 

også vigtige værdier for samfundet, så som kulturværdier, rekreative værdier og forskning (Global 

Issues, 2011). Tab i biologisk mangfoldighed er altså vigtigt på mange niveauer, niveauer der i 

sidste ende påvirker befolkningen ikke kun økonomisk, men også har en betydning for deres 

helbred, ernæring, læring og generelle velfærd. 

Billede 1 Stor biologisk mangfoldighed på naturengen (Holbeck, 2008) 

33



2.2 Økonomisk teori 

Der tages flere dele af den økonomiske teori i brug i denne rapports analyse og diskussion. De er 

her opdelt under cost-benefit analyse teori og miljøøkonomisk teori. Disse teorier berører begge 

hinanden til en vis grad, men der vil alligevel blive skelnet mellem disse i dette afsnit. Det antages, 

at læseren har et basalt kendskab til den mikroøkonomiske tankegang, samt dens analysemetoder. 

Det vil kun være de teoretiske dele, som er nødvendige i forhold til forståelsen af vores rapport, der 

vil blive gennemgået i det følgende. 

2.2.1 Cost-benefit analyse teori 

En cost-benefit analyse er i dets simpleste forstand en opgørelse af gevinster (benefits) og 

omkostninger (costs) ved et projekt eller en handling. Det er en økonomisk analyse, det vil sige, at 

alle omkostninger og gevinster skal have en monetær værdi. 

En cost-benefit analyse bruges oftest som et bidrag til at træffe beslutninger, idet den kan give en 

idé om hvorvidt et projekt kan betale sig generelt eller i forhold til andre projekter. I dette projekt 

laves der en driftsøkonomisk analyse, hvor der udelukkende tages stilling til indtægter og udgifter 

ved høst af biomasse fra engarealer. Efterfølgende er der en samfundsøkonomisk diskussion, som 

primært diskuterer fordele og ulemper ved tilskud, samt værdien af natur og naturpleje. Der er en 

stor forskel på disse to undersøgelser, idet driftsøkonomi udelukkende fokuserer på driftsdelen af et 

projekt, mens samfundsøkonomi ser på fordele og ulemper for hele samfundet. I de følgende afsnit 

defineres og forklares vigtige emner indenfor cost-benefit analyse teori, der er vigtige i forhold den 

driftsøkonomiske analyse og diskussion, samt den samfundsøkonomiske diskussion. 

Alternativomkostninger 

Det, at der er en alternativomkostning vil sige, at der er en omkostning i form af, at man udfører en 

handling i stedet for en anden. Alle inputs har en pris og denne er afhængig af hvad inputtet ellers 

kunne være brugt til i forhold til det, man har valgt at bruge det til. Hvis det man bruger inputtet til 

ikke er det mest fordelagtige, vil der derfor være en alternativomkostning, som ville skulle 

medregnes i en cost-benefit analyse (Christensen & Poulsen, 2005). Alternativomkostningen af at 

bruge et input er værdien af det bedste alternativ som inputtet kan bruges til. Alternativ- 

34



omkostningen er et udtryk for, hvad samfundet må give afkald på, ved at inputtet bliver brugt til en 

bestemt handling og derfor ikke kan blive brugt til andet (Boardman et al, 2006). 

Der tages i den driftsøkonomiske analyse ikke højde for eventuelle alternativomkostninger, dog 

bliver betydningen af denne afgræsning diskuteret i den kritiske refleksion (Afsnit 5.5). 

Alternativomkostningers betydning for projektet set fra et samfundsøkonomisk synspunkt 

diskuteres yderligere i den samfundsøkonomiske diskussion (Afsnit 5.7). 

Diskontering 

Et projekt foregår sjældent over en periode eller et år, men oftest udregnes omkostninger (C) og 

gevinster(B) i nutidsværdi. I årene efter år 0 (opstartsåret) omregnes værdierne til nutidsværdi. 

Ovenover ses formlen for nettonutidsværdien (NPV). Det, at man finder nutidsværdien betyder, at 

der sker en diskontering af værdierne, så de får den værdi, de ville have i nu, i stedet for den værdi 

der antages, at de har i fremtiden. Diskonteringsraten (i) kan variere, der er ikke nogen rigtig eller 

forkert rate og det er derfor op til dem, som laver analysen, at vurdere, hvilken diskonteringsrate der 

skal bruges. Oftest laves også en følsomhedsanalyse af resultaterne, hvor forskellige 

diskonteringsrater afprøves for at se, hvordan det påvirker resultatet (Boardman et al, 2006; 

Christensen & Poulsen, 2005). Finansministeriet anbefaler en diskonteringsrate på 6 %, andre 

anbefaler dog en diskonteringsrate på 3 % eller mindre. Til budgetøkonomiske analyser anbefaler 

Institut for Miljøvurdering en diskonteringsrate på 6 % (IMV, 2004). 

Værdisætning 

Ligning 1 Formel for nettonutidsværdi 

n Bt 

NPV = - t 

t 0 ( 1 i) 

n Ct 

t 

t 0 ( 1 i) 

Det er ikke alle fordele og ulemper, der umiddelbart findes i monetære værdier, fordi der ikke 

eksisterer noget marked, hvorfra en omkostning eller indkomst kan udregnes. Der findes mange 

forskellige metoder, hvorved der kan estimeres monetære værdier på fordele og ulemper. Fælles for 

alle disse metoder er, at der ligger stor usikkerhed bag sådanne estimater og man skal derfor 

35



forholde sig yderst kritisk til sådanne værdier i en analyse. Værdisætningsmetoder er metoder, hvor 

man værdisætter ud fra efterspørgselsfunktioner enten ved at opstille hypotetiske markeder eller ved 

at kigge på markeder der indirekte påvirkes af det der værdisættes. Der skelnes mellem indirekte og 

direkte metoder. 

Direkte metoder er metoder, hvor der opstilles et hypotetisk marked, hvorefter der udvælges 

respondenter, der blive udspurgt om deres betalingsvilje. Direkte metoder er nyttige til at finde 

ikke-brugsværdier, såsom eksistensværdi (værdien af, at noget eksisterer) og optionsværdi (værdien 

af muligheden for at kunne bruge en ressource) af naturområder, men også brugsværdier såsom 

rekreativ værdi, dog er værdierne hypotetiske og det er derfor umuligt at vide, om de er rigtige eller 

forkerte. Det er især nødvendigt at tage i betragtning, at idet individer bliver udspurgt om deres 

betalingsvilje, er der en usikkerhed i form af svarenes oprigtighed. En ting er, hvad folk siger, de er 

villige til at betale i forhold til, hvad de er villige til at betale, når pengene rent faktisk skal på 

bordet (Dubgaard et al, 2003). 

Indirekte metoder er forskellige fra direkte metoder, idet der her bruges forbrugeres betalingsvilje 

fra eksisterende markeder til at anslå deres betalingsvilje af goder, der ikke har et marked. 

Rejseomkostningsmetoden værdisætter værdien af områder i forhold til de rejseomkostninger, folk 

er villige til at bruge for at besøge området, sammenlignet med hvor ofte området besøges. De 

indirekte metoder er mere nøjagtige, idet de beskæftiger sig med forbrugeres faktiske økonomiske 

adfærd, dog kan disse metoder kun værdisætte brugsværdier, som for eksempel rekreativ værdi, og 

altså ikke de mere bløde værdier som eksistensværdi (Dubgaard et al, 2003). 

I den samfundsøkonomiske diskussion diskuteres værdien af natur og naturpleje og om disse 

værdier godtgør brugen af tilskud til naturpleje. 

Følsomhedsanalyse 

Der vil altid foreligge en usikkerhed omkring de estimater, man benytter sig af, når man laver en 

økonomisk analyse. Som allerede nævnt er f.eks. diskonteringsraten en værdi, som kan varieres alt 

efter, hvem der laver de økonomiske beregninger og hvad resultaterne skal bruges til. Endvidere vil 

der foreligge væsentlige usikkerheder i de estimater, man f.eks. henter fra den naturvidenskabelige 

verden. Biomasseudbyttet af en hektar jord vil afhænge af mange forskellige parametre og det vil 

36



derfor være svært at forudsige et konkret tal for det endelige biomasseudbytte. I dette projekt vil der 

i den økonomiske analyse indgå mange af sådanne usikre værdier og det er derfor nødvendigt at 

lave en følsomhedsanalyse. I en følsomhedsanalyse tester man, hvor robuste eller følsomme 

resultaterne vil være, hvis de usikre parametre ændres. Ændres resultatet eksempelvis meget, er 

resultatet ikke særligt robust og dette vil have stor betydning, når man skal træffe beslutninger om, 

hvorvidt det er fornuftigt at realisere projektet. Der findes flere forskellige typer 

følsomhedsanalyser, bl.a. partiel følsomhedsanalyse og worst and best case-analyse. I den partielle 

analyse ændres en parameter ad gangen, mens alle andre holdes konstante, således at den enkelte 

parameters indflydelse på det endelige resultat kan vurderes. I en worst and best case-analyse 

anvender man alle de mest pessimistiske og optimistiske parametre i hver sin analyse og holder 

resultaterne op mod hinanden. Således kan man se resultater af projektet, hvis alle de mest 

pessimistiske hændelser indtræffer, samt hvis alle de mest optimistiske hændelser indtræffer og 

dermed få worst and best case scenarierne for et projekt (Boardman et al, 2006). 

I den driftsøkonomiske analyse er følsomheden af driftsøkonomien vurderet ud fra en partiel 

tilgang, hvor en parameter ændres, mens de andre holdes konstante. 

37



2.2.2 Miljøøkonomisk teori 

Subsidier 

Subsidier eller tilskud gives oftest for at øge forbruget af en ressource eller produktionen af et 

produkt. Subsidier sænker de marginale omkostninger, hvilket gør, at der er mulighed for at øge 

produktionen. 

P 

MWTP 

Figur 3 Inefficiens forårsaget af subsideret produktion (Field, 2001, side 117) 

På figur 1 ses en graf over effekten af subsidier. MC er de marginale omkostninger, når der ikke 

gives subsidier, mens MC-S er de marginale omkostninger, når der gives subsidier. Hvis der ikke 

gives subsidier vil NSB (Net Social Benefits) være: 

a 

b 

c 

(a+b+c) – (b+c) = a 

Altså der vil være en positiv benefit for samfundet på området a. 

q2 

e 

d 

f 

q1 

38 

MC 

MC - S 

Q



Hvis der gives subsidier vil NSB være: 

(a+b+c+d+e) – (b+c+d+e+f) = a- f 

Der vil altså være en mindre positiv benefit eller muligvis endda en negativ benefit for samfundet 

ved at tilbyde subsidier, afhængig af a og f. f er det der kaldes for dødvægtstabet. Det ville altså 

være muligt at opnå en gevinst for samfundet alene ved at fjerne subsidierne. Selvom det er en 

gevinst for samfundet at fjerne subsidier, vil det berøre de grupper og individer, der eventuelt ville 

modtage subsidier økonomisk og det er derfor en svær balancegang mellem at sikre en så høj som 

mulig benefit for samfundet, men også tage hensyn til grupper og individer i samfundet (Field, 

2001). 

I den samfundsøkonomiske diskussion er der en diskussion om, hvorvidt det samfundsøkonomiske 

tab, der er i forhold til at give tilskud, opvejes af formålet med tilskuddet, som i dette tilfælde er 

naturpleje. 

2.3 Biogas 

Dette afsnit giver et overblik over, hvordan biogas produceres, hvilke input og output der er, samt 

hvilke fordele og ulemper, der er ved biogas. 

Processen 

Biogasprocessen består i, at biomasse ved en bakteriel anaerob nedbrydningsproces, hvor gas fra 

biomassen produceres via bakteriernes respiration. Nedbrydningsprocessen sker ved, at biomassen 

opvarmes i et anaerobt miljø. Opvarmningen af biomassen har en betydning for hastigheden, 

hvormed mikroorganismerne nedbryder biomassen til biogas. Jo højere temperatur biomassen og 

bakterierne udsættes for, jo hurtigere nedbrydning af gasserne. Der skelnes mellem tre metoder til 

dannelsen af biogas: den psykrofile, mesofile og termofile nedbrydningsmetode (Jørgensen, 2009b). 

Der er ikke fuldstændig enighed om, hvilke temperaturer og hvor lang nedbrydningstid der bør være 

ved de forskellige metoder. Jørgensen (2009b) foreslår for den mesofile metode, at der holdes en 

temperatur på ca. 37 ºC, mens der ved den termofile metode holdes en temperatur på ca. 52 ºC. 

Bakterierne kan være følsomme overfor for voldsomme temperaturændringer og disse bør derfor 

begrænses så vidt muligt (Jørgensen, 2009b). 

39



Input og output 

Biogas bliver lavet af biomasse! Biomasse er en betegnelse, der kan benyttes for mange forskellige 

produkter, der alle sammen har det tilfælles, at de er organiske og derfor biologisk nedbrydelige. 

Husdyrgødning er en af de mest kendte former for biomasse, der benyttes i biogasanlæg, men også 

spildevandsslam, industriaffald, husholdningsaffald og energiafgrøder benyttes i dag i biogasanlæg. 

På de fleste biogasanlæg må den blanding af biomasse, der bliver tilsat, maksimalt have et samlet 

tørstofindhold på 8-10 %, da det ellers vil være problematisk at pumpe biomassen rundt i anlægget. 

Hvis dette ikke var et problem, ville det være muligt at have en tørstofprocent på helt op til 50 %, en 

tørstofprocent højere end det ville være for vanskeligt for bakterierne at nedbryde (Jørgensen, 

2009b). 

Biogas er en blanding af forskellige gasser, disse er hovedsagligt methan (CH4) (55-70 %) og 

kuldioxid (CO2) (30-45 %), men der kan også være andre gasser tilstede, dog i meget små 

mængder, så som svovlbrinte (H2S), ammoniak (NH3) og brint (H2), desuden kan der sommetider 

også findes spor af kulilte (CO), kvælstof (N2) og ilt (O2) (Jørgensen, 2009b). Methan er den gas, 

der er brændbar og derfor den gas, der ønskes mest af. Sammensætningen af biogassen er afhængig 

af inputtet. Tilsættes der biomasse med en stor mænge kulhydrater, for eksempel glukose og 

cellulose, vil methankoncentrationen være lav, men hvis der tilsættes en biomasse med en stor 

mængde fedtstoffer vil methankoncentrationen være høj. Biomasse rig på fedtstoffer kan være at 

finde i for eksempel industriaffald, som er affald fra fødevareindustrien og slagterier (Jørgensen, 

2009b). Biogassen kan sendes videre til et kraftvarmeværk eller man kan opgradere biogassen til 

naturgaskvalitet, som for eksempel kan bruges på naturgasnettet. Ud over biogas produceres der 

også et andet output på et biogasanlæg, nemlig den afgassede biomasse som kan anvendes til 

gødning. 

40



Figur 4 Oversigtstegning af et biogasanlæg. Biomassen modtages i fortanke og fermenteres i en reaktortank hvorefter den 

sendes videre til en efterlagertank. Biogassen renses og er herefter klar til anvendelse. Den afgassede biomasse kan anvendes 

til gødning (Jørgensen, 2009b). 

Forhold mellem biomasseinput og biogasoutput 

Mængden og kvaliteten af den biogas, som produceres i et biogasanlæg, afhænger bl.a. af inputtets 

sammensætning og tørstofindhold. Da det er bakterier, som får processen til at fungere, er det 

nødvendigt, at disse har optimale forhold og at det substrat de får, er noget som de kan nedbryde. 

Bakterierne kan nedbryde næsten alle slags organiske stoffer, på nær lignin som er unedbrydeligt 

for bakterierne. Som alle andre organismer, har bakterierne brug for næringsstoffer for at kunne 

vokse og gro. Det er nødvendigt, at forholdet mellem næringsstofferne er til stede i optimale 

mængder for bakterierne. Et af de vigtigste næringsstoffer er kvælstof, som bakterierne bruger til at 

danne protein. Det er derfor vigtigt, at der er en vis mængde kvælstof tilstede i substratet og denne 

mængde opgøres ofte i forhold til mængden af kulstof, hvilket kaldes kulstof/kvælstof forholdet 

(C/N-forholdet). C/N-forholdet i inputtet må normalt ikke være mindre end 30:1, da der ellers vil 

være for lidt kvælstof tilstede og bakteriernes vækst dermed hæmmes. Modsat må der heller ikke 

være for meget kvælstof i inputtet, da det kan virke toksisk på bakterierne og dermed hæmme deres 

vækst og produktionen af biogas (Jørgensen, 2009b). C/N-forholdet er derfor en vigtig faktor, når 

det skal vurderes, hvad biogaspotentialet i et input i et biogasanlæg er. 

Det er ikke kun C/N-forholdet i inputtet, som har betydning for methanudbyttet. Inputtets 

tørstofindhold, samt indholdet af organisk stof, er vigtige faktor, når det skal vurderes, hvad 

methanudbyttet i et input er. Jo højere indhold af organisk stof og tørstof i inputtet, dets større bliver 

methanudbyttet, da vandet i inputtet ikke indgår i gassen og hovedsageligt har til funktion at gøre 

biomassen flydende nok til at kunne pumpes rundt. Derfor må tørstofindholdet heller ikke være for 

højt, da det dermed ikke kan pumpes rundt i biogasanlægget. Indholdet af organisk stof er det, som 

41



siger mest om, hvor meget substrat der er i inputtet til produktion af biogas, da det er det organiske 

stof, som fungerer som føde for bakterierne. Kvæggylle har som oftest et større tørstofindhold end 

svinegylle og vil derfor indeholde mere substrat til bakterierne. Dog vil substratets sammensætning 

endvidere have betydning for det endelige methanudbytte. Selvom svinegylle har et lavere 

tørstofindhold end kvæggylle, er methanudbyttet per enhed tørstof højere for svinegylle end for 

kvæggylle. Dette skyldes, at forholdet mellem fedt, protein og kulhydrat(cellulose) i biomassen har 

betydning for hvor meget methan, der kan produceres. Fedt giver et større methanudbytte end 

protein og kulhydrat, og sammensætningen af disse stoffer vil derfor have indflydelse på 

methanudbyttet i sidste ende (Jørgensen, 2009b). 

Fordele og ulemper ved produktion af biogas 

Biogas er specificeret som værende en CO2 neutral ressource, da man antager, at den mængde CO2, 

der frigives ved forbrænding, er den samme, som den mængde CO2 planterne i biomassen har 

optaget under fotosyntesen (Jørgensen, 2009b; Al Seadi et al, 2008). Hvis energi produceret af 

biogas benyttes i stedet for energi produceret ved hjælp af fossile brændsler, som for eksempel olie 

og kul, så vil det have en positiv effekt i form af, at det vil bidrage til en reduktion i udledningen af 

drivhusgasser. I Danmark anvendes biogassen oftest på kraftvarmeværker, hvor der produceres el 

og varme (Jørgensen, 2009b). Hvis biogas fortrænger fossile brændstoffer vil det også bidrage til, at 

Danmark bliver mindre afhængig af fossile brændstoffer, som er udtømmelige ressourcer. 

Mange af de inputs, der kan benyttes i biogasanlæg, er affaldsprodukter, som ellers ikke 

nødvendigvis har nogen produktionsværdi. Biogasproduktion bidrager altså til at få afsat de store 

mængder affald, der bliver produceret hver dag (Al Seadi et al, 2008). 

Husdyrgødning 

Der er mange fordele ved at benytte husdyrgødning til at producere biogas. Når rå husdyrgødning 

(gylle) opbevares i lagertanke, vil der blive dannet methan m.v. Når husdyrgødningen er blevet 

spredt på markerne, kan der dannes lattergas (N2O). Både methan og lattergas er begge 

drivhusgasser og udledningen fra rå husdyrgødning bidrager derfor til klimaforandringer. Ved at 

bruge husdyrgødningen i biogasanlæg mindskes udledningen af drivhusgasser fra landbruget 

(Jørgensen, 2009b; Al Seadi et al, 2008). 

42



Yderligere er der en fordel ved at bruge afgasset biomasse fra et biogasanlæg som gødning, i stedet 

for rå husdyrgødning. Næringsstofferne i husdyrgødningen og andre typer af organisk biomasse, der 

bruges som input i anlægget, vil forblive i biomassen efter afgasning. I husdyrgødning findes 

kvælstof i to former, organisk bundet kvælstof og ammonium (NH4 + ). Organisk bundet kvælstof 

tager længere tid om at blive optaget i jorden og planterne, mens ammonium nemmere bliver 

optaget. Under biogasprocessen vil der blive dannet flere ammonium-ioner, end der normalt er at 

finde i rå husdyrgødning. Dette betyder, at gødningsvirkningen er højere i afgasset biomasse end rå 

husdyrgødning, fordi gødningen vil blive optaget hurtigere og der derfor er mindre risiko for 

udvaskning af kvælstof. En mulig reduktion i udvaskningen af kvælstof er yderligere en positiv 

effekt af at bruge afgasset biomasse frem for rå husdyrgødning. Ulempen ved det høje indhold af 

ammonium er, at det nemmere fordamper i forhold til organisk bundet kvælstof, denne fordampning 

kan dog minimeres ved at lave et flydelag af for eksempel snittet halm i lagertankene (Jørgensen, 

2009b). 

Lugtgener 

Endnu en fordel ved at bruge afgasset biomasse fra biogasanlæg til at gøde marker med er, at lugten 

vil blive reduceret. I biogasprocessen vil nogle af de lugtstoffer, der eksisterer i rå husdyrgødning, 

blive omdannet til lugtstoffer, der ikke er så kraftige i lugt. Der vil stadig være lugtgener, når 

gødningen spredes ud på markerne, men disse lugtgener vil forsvinde hurtigere, end hvis der bruges 

husdyrgødning. Det vil dog ikke kunne undgås, at der vil være nogle lugtgener omkring selve 

biogasanlægget, dette kan dog godt reduceres i nogen grad ved ventilering og filtrering af luften 

(Jørgensen, 2009b). Lugtgener fra biogasanlæg er et problem i forhold til, at det kan være svært at 

placere anlæggene sådan, at det ikke generer naboer til anlægget. 

Hygiejne 

I for eksempel husdyrgødning og spildevandsslam findes der miljøfremmede stoffer, der blandt 

andet kan have hormonforstyrrende effekter på dyr og mennesker. Biogasprocessen bidrager 

muligvis til at nedbryde mange af disse stoffer, dog er der ikke nok videnskabelige undersøgelser til 

at vide dette med sikkerhed (Jørgensen, 2009b). 

43



Andre fordele ved at bruge husdyrgødning i biogasanlæg inden det spredes på markerne er, at 

bakterier, virus og parasitter slås ihjel. Der sker således en næsten fuldstændig hygiejnisering af 

biomassen. Biogasprocessen gør yderligere, at eventuelle ukrudtsfrø, som måtte være i 

husdyrgødningen, får ødelagt deres spireevne, hvilket betyder, at mængden af ukrudtsmidler, der 

bruges på markerne, ville kunne reduceres. Ødelæggelsen af ukrudtsfrøs spireevne vil være en 

fordel i forbindelse med gødningsproduktion til økologiske landbrug (Jørgensen, 2009b). 

2.4 Lysåben natur i Danmark 

I Danmark er der udpeget 60 forskellige naturtyper. Disse kan fordeles over naturtyperne: hav, klint 

og stenstrand, strandenge og strandsumpe, klit, sø, vandløb, hede, overdrev, ferskenge, mose og 

kær, klipper og skov (Naturstyrelsen, 2011b). Da vi her er ude efter arealer, hvorfra der kan høstes 

græs og lignende biomasse, kan naturtyper som hav, klint og stenstrand, strandsumpe, klit, sø, 

vandløb, mose, kær, klipper og skov udelukkes. Tilbage er altså naturtyper indenfor typerne 

strandenge, hede, overdrev og ferskenge. Heder kan dog udelukkes, idet der kun er behov for høslæt 

cirka hvert 10.-15. år (Naturstyrelsen, 2011h). Derfor ses i det følgende udelukkende på 

naturtyperne overdrev, strandenge og ferske enge. 

Både overdrev, strandenge og ferske enge med sammenhængende arealer over 2500 m 2 er 

beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3. Det er ikke tilladt at lave ændringer i tilstanden af de 

tre typer natur, dog kan der søges dispensation. For arealer, der ikke er i drift, ville det i nogle 

tilfælde være nødvendigt at søge om dispensation til at genindføre afgræsning og/eller høslæt 

(Naturstyrelsen, 2011f, 2011g, 2011i). Dog er ferske enge, der omlægges oftere end hvert 7.-10. år, 

ikke omfattet af beskyttelsen (Naturstyrelsen, 2011i). 

Overdrev 

Overdrev består hovedsagligt af urtevegetation og er kendetegnet ved, at jordbunden er veldrænet. 

Overdrev findes oftest på skrænter og andre kuperede arealer langs kyster eller ådale. Udover den 

dominerende urtevegetation kan der også forekomme buske og træer, som for eksempel tjørn og 

rose. 

44



Overdrev må ikke omlægges, gødskes, kalkes, tilplantes eller sprøjtes. Naturpleje af overdrev skal 

ske ved afgræsning eller høslæt. Høslæt skal ske omkring 1. august og det høstede materiale skal 

fjernes fra arealerne (Naturstyrelsen, 2011f). 

Danmarks Naturdata har opdelt overdrev i forskellige typer: Overdrev (6200), kalkoverdrev (6201), 

surt overdrev (6202), tørt overdrev (6203), tør overdrev på kalkholdigt sand (6120), kalkoverdrev 

(6210) og surt overdrev (6230) Forskellen på disse typer er, som titlerne afslører, blandt andet 

afhængig af den pågældende jordbund, hvorpå naturtypen befinder (Naturdata, 2011). Kalkoverdrev 

og surt overdrev er opdelt ved to forskellige numre. Det må derfor antages, at disse er forskellige. 

Strandenge 

Strandenge er enge, der ligger i kystnære områder, og er oftest kendetegnet ved at have plantearter, 

der kan tåle saltvand, idet engene ofte oversvømmes af havvand. Strandengen må ikke omlægges, 

inddæmmes, fyldes op, afvandes, dyrkes op, plantes til eller drænes. Arealer må godt gødskes og 

sprøjtes, hvis dette var en del af driften før arealet blev beskyttet. Naturpleje af strandenge er enten 

græsning eller høslæt. Høslæt bør ske fra midt i juli indtil starten af august. Det er vigtigt, at der 

undgås gødning i forbindelse med naturpleje, og at det slåede materiale fjernes fra engene. Høslæt 

er dog ikke altid en mulighed, da nogle strandenge kan være for fugtige og varierede 

(Naturstyrelsen, 2011g). 

Ifølge Danmarks Naturdata kan strandenge opdeles i kategorierne: Strandeng (1301), enårig 

strandengsvegetation (1310), vadegræssamfund (1320), strandeng (1330) og indlandssalteng (1340) 

(Naturdata, 2011). 

Ferske enge 

Ferske enge ligger oftest op af moser, vandløb eller søer. Ferske enge er ofte beliggende i 

lavbundsjorder og er derfor ofte meget fugtige arealer. Ferske enge består af mange lavtvoksende 

græs- og urtearter. Driften af engarealer må fortsætte som før arealerne blev beskyttede, det vil sige, 

de godt må dyrkes intensivt. Grøfter og dræn ved ferske enge må godt vedligeholdes, men må ikke 

graves dybere. Høslæt skal foregå omkring den 1. juli, og det er essentielt for naturplejen, at høet 

fjernes fra engene (Naturstyrelsen, 2011i). Danmarks Naturdata har oplistet de forskellige typer af 

45



ferske enge. Ferske enge opdeles i: ferskeng (6400), natureng (6402), kultureng (6403), 

næringsfattig eng (6401), tidvis våd eng (6410) og urtebræmme (6430) (Naturdata, 2011). 

Engen er et eksempel på en truet lysåben naturtype, som de fleste mennesker kan forholde sig til og 

ønsker at bevare – engen er samtidig et godt eksempel på, hvordan udviklingen har gjort, at 

naturtypen er truet, samt af relevans for denne rapports samlede kontekst. De følgende afsnit tager 

derfor videre udgangspunkt i engen og vil blive beskrevet i de følgende afsnit som eksempel inden 

for kulturhistoriens udvikling, betydning af naturpleje mv. 

Billede 2 Eng ved Nørreåen nær Viborg. (Foto A. Katharina P. Meyer) 

46



2.4.1 Hvad er eng? 

Eng er en naturtype, som mange forbinder med sol, sommer, fuglesang, bier der summer og vilde 

blomster. Engen fremstår med andre ord som noget idyllisk og smukt. Desværre er engen en 

naturtype, som i mange år er blevet mindsket arealmæssigt på grund af bl.a. landbrugets 

intensivering. Enge, moser og overdrev kaldes, som nævnt, for lysåben natur. Forskellene mellem 

disse naturtyper afhænger af jordens fugtighed og pH, hvilket kan ses få følgende figur: 

Figur 5 Overgangen mellem de forskellige naturtyper afhængigt af jordens fugtighed og pH (Ejrnæs et al., 2009a) 

Som det fremgår, er eng en naturtype, som er præget af ret fugtig jord, men dog ikke så fugtig som 

moser, søer og vandløb. Det kan være svært at skelne mellem disse naturtyper og i naturen vil man 

som oftest også finde blandt andet moser eller overdrev i forbindelse med engen. Engen er dermed 

ikke en afgrænset ensartet naturtype. Enge findes ofte på f.eks. lavbundsarealer som i ådale, ved sø- 

og åbredder og er derfor ofte ferskvandspåvirkede. Mange af de enge, som findes i dag, er opstået 

som et samspil mellem natur og kultur, og kaldes kulturenge. Der eksisterer dog også naturligt 

opståede enge og disse findes langs sø- og å-bredde og disse kaldes naturenge. Fælles for begge 

typer eng er, at de, for at beholde deres status som eng, behøver en ydre påvirkning som f.eks. 

47



gentagne vandoversvømmelser, høslæt eller græsning. Hvis ikke vegetationen på engen holdes 

nede, vil der opstå succession og engen vil gro til og sandsynligvis ende som skov. Som det ses på 

nedenstående figur, har både succession og kulturindgreb indflydelse på, hvordan enge kan udvikle 

sig til forskellige naturtyper (Ejrnæs et al, 2009a; Larsen & Vikstrøm, 1995). 

Figur 6 Udvikling af eng som følge af kulturindgreb og naturlig succession (Larsen & Vikstrøm, 1995) 

Engen kan udvikle sig både mod skov og mose mm., afhængigt af naturens egne påvirkninger og 

samfundets forvaltning deraf. Det fremgår dermed tydeligt, at eng ikke er en statisk, men en 

dynamisk naturtype, som udvikler sig afhængigt af ydre påvirkninger. På enge findes der mange 

specialiserede dyre og plantearter, og den biologiske mangfoldighed er stor. Derfor er det vigtigt at 

bevare engene for at sikre eksistensen af den vegetation og de dyrearter, som foretrækker at leve i 

denne lysåbne naturtype. Naturenge og kulturenge i Danmark defineres afhængigt af, hvordan de 

anvendes. Naturenge drives ekstensivt og der hverken omlægges, sprøjtes, gødes, sås fremmede 

græsser eller foretages kraftige dræninger på disse arealer. Det modsatte er gældende for 

kulturenge, og disse er oftest mere ensartede og mindre fugtige end naturenge.(Larsen & Vikstrøm, 

1995; Ejrnæs et al, 2009a). Der findes dog andre typer enge, såsom tidvis våd eng, næringsfattig 

eng og urtebræmme (Naturdata, 2011). 

48



2.4.2 Eng er agers moder 

For omkring 15.000 år siden blev engens vegetation holdt nede af vildlevende græsædende dyr, 

såsom vildheste, rensdyr og hjorte, som fandt næring og føde i engens græs og urter. Også bævere 

spillede en rolle i at holde vegetationen nede, idet de fældede træer og buske omkring søer og 

vandløb, samt byggede dæmninger, som forårsagede oversvømmelser. Disse oversvømmelser, samt 

naturligt opståede gentagne oversvømmelser fra engens omkringliggende åer og søer, gjorde det 

vanskeligt for træer og anden høj vegetation at gro, og dermed blev vegetationen holdt nede. De 

jævnlige oversvømmelser medbragte medvidere næringsrigt dynd og slam, som engens vegetation 

kunne udnytte. 

Omkring 6.000 år senere blev landbruget indført i Danmark, som medførte husdyrhold bestående af 

drøvtyggere som kvæg, får og heste(Larsen & Vikstrøm, 1995; Ejrnæs et al, 2009a). I jernalderen 

blev landbrugsproduktionen intensiveret og man begyndte at bygge stalde til husdyrene, hvilket 

betød at husdyrgødningen kunne samles og udnyttes. Samtidigt betød det dog også, at landbrugene 

skulle sikre et fodergrundlag til husdyrene for at de kunne klare sig vinteren over, og i denne 

forbindelse blev engene anvendt i landbrugsproduktionen og var af lige så stor betydning for 

gårdene, som den dyrkede jord, ageren, var. På engen groede der græs og urter, og landbrugene 

høstede denne vegetation og anvendte den som foder til gårdens husdyr, så de havde det nødvendige 

levegrundlag om vinteren. Endvidere kunne gårdenes husdyr efter høsten græsse engens nye skud. 

Gødningen, som husdyrene producerede, kunne efterfølgende samles og bruges som gødning på 

agerjorden og medvirke til at få et godt høstudbytte af den dyrkede jord. Engen spillede derfor en 

utrolig vigtig rolle for landbrugene og ofte var det umuligt at sælge sin gård, hvis ikke der hørte eng 

med(Larsen & Vikstrøm, 1995; Ejrnæs et al, 2009a). Næringsstofferne blev således fragtet fra 

engen til ageren og det er sandsynligvis heraf udtrykket ”Eng er agers moder” er opstået. 

I slutningen af 1800-tallet begyndte landbruget at ændre karakter imod den mere industrialiserede 

drift, som vi kender i dag. Indførelsen af kunstgødning og foderafgrøder var årsag til, at udnyttelsen 

af engen ikke længere var rentabel og dermed ikke af afgørende betydning for landbruget. 

Tendensen var derfor efterfølgende, at engene blev drænet og opdyrket eller fik lov til at gro til, 

hvis området var for svært tilgængeligt at dyrke. Som følge deraf er arealet af enge i løbet af de 

sidste 100 år faldet drastisk (Larsen & Vikstrøm, 1995; Ejrnæs et al, 2009a). 

49



2.4.3 Naturpleje på engene 

Som nævnt behøver engen som naturtype en form for kulturpåvirkning, hvis ikke den skal gro til 

skov eller krat. Som det ses på nedenstående figur vil engens karakteristiske vegetation ændres og 

den biologiske mangfoldighed mindskes, hvis ikke engen holdes lysåben. 

Figur 7 Succession af eng (Vinther, 1980) 

Naturpleje i form af høslæt eller græsning medvirker begge til at holde engen lysåben. Når engen 

græsses af dyr får de planter, som dyrene ikke spiser, en fordelagtig position frem for de planter, 

som dyrene foretrækker. Høslæt giver en fordel for de planter, som enten er for lave til at blive 

høstet eller godt kan tåle at blive høstet. Valg af plejetype har derfor betydning for, hvordan 

engenes vegetation udvikler sig og dermed også den biologiske mangfoldighed. Er en eng allerede 

groet til skov, kræves der i første omgang en restaurering (rydning), hvor træer og buske fældes. 

Herefter vil det være muligt at høste eller afgræsse engen, således at den højere vegetation holdes 

nede og de lavere græsser og urter kan få en konkurrencemæssig fordel. Samtidig er det utroligt 

vigtigt at få fjernet den biomasse, som høstes, for at undgå, at næringsstofferne ophobes, samt at 

biomassen ikke hæmmer spiringen og overlevelsen af andre arter af planter. Anvendes afgræsning 

som plejemetode, vil engens udvikling afhænge af, hvilken type græsæder, som sættes på engen. 

Afgræsning medvirker til at gøre engens tilstand meget varieret og mosaikpræget, mens høslæt 

50



giver engen en mere ensartet tilstand. Fælles for begge metoder er dog, at de medvirker til at 

bibeholde engen som naturtype og dermed skaber gode vilkår for overlevelsen af de dyre- og 

plantearter, som bedst trives i de lysåbne naturtyper. Eftersom engen i dag betragtes som en truet 

naturtype, er det nødvendigt, at de områder, hvor der tidligere har eksisteret eng, restaureres og/eller 

plejes, hvis man ønsker at bevare naturtypen og den høje biologiske mangfoldighed. Idet tilgroning 

er den største trussel mod engen, er naturpleje i form af høslæt eller afgræsning en nødvendighed 

(Buttenschøn, 2007; Miljøministeriet, 1993). Da det i dette projekt er tiltænkt at bruge den 

biomasse, som fjernes ved naturpleje i energiproduktion, vil afgræsning i praksis ikke blive 

beskrevet yderligere, da det ikke vil være muligt at fjerne biomassen fra engene ved afgræsning. 

2.4.4 Høslæt 

Høslæts effekt på engens vegetation 

Som allerede omtalt er engens plantesamfund afhængigt af en driftspåvirkning, som kan fastholde 

dets successionstrin. Plantesamfundet er dog stadig afhængigt af andre faktorer, såsom jordens 

næringsstoftilstand, fugtighed og frøspredning, hvis det skal bibeholde sin status som eng. Når 

engen høstes, kommer der mere lys til overfladen og temperaturforholdene ændres. Det vil betyde, 

at små meget lyskrævende arter får mere plads at udfolde sig på. Plantesamfundet vil yderligere 

blive præget af de planter, som er i stand til at genskabe sig efter slæt og dermed har en høj 

vækstrate. Et slæt er nemlig en meget radikal forstyrrelse i plantesamfundet og kun de arter, som 

har ressourcer til at overleve dette og udnytte de ændrede lysforhold, vil fortsat udbredes på engen. 

Tidspunktet for slæt har også stor betydning for, hvordan engens vegetation udvikler sig 

efterfølgende. Ved tidligt slæt har engens vegetation endnu ikke produceret frø, og engen vil derfor 

udvikle sig mere artsfattigt, end hvis der foretages slæt senere, hvor vegetationen har sat frø og 

disse spredes. Sammenlignet med engarealer som græsses, vil arealer som høstes have en mindre 

varieret vegetation, da høslæt opkører og komprimerer jorden, hvorved engen bliver mere homogen 

end de ekstensivt græssede arealer, der som nævnt får en mere varieret og mosaikpræget struktur 

(Buttenschøn, 2007). 

51



Udfordringer ved høslæt 

Pleje af eng kan enten foretages manuelt, mekanisk eller ved afgræsning. I denne rapport beskrives 

kun den mekaniske pleje, da det er den, som er relevant for projektet, da biomassen skal indsamles 

og anvendes i et biogasanlæg. 

Maskineri 

Typen af maskine, som anvendes til slæt, vil afhænge af, hvor fremkommeligt området er. På visse 

tidspunkter kan engene være oversvømmet, hvilket kan gøre det umuligt at udføre slæt. Jordens 

fugtighed spiller derfor en væsentlig rolle, når der skal vælges høstmaskiner. Er engen meget fugtig 

og vokser der træer og buske på engen, kan dette yderligere vanskeliggøre fremkommeligheden for 

høstmaskiner, og det kan være nødvendigt at høste engen manuelt, som f.eks. med le. Det vil dog 

kun kunne betale sig, hvis der er tale om små arealer. Hvis engen er groet meget til, vil det være 

nødvendigt at fjerne buske og træer, inden den egentlige engpleje kan igangsættes. Dermed skal 

området først igennem en restauration, et engangsindgreb, hvor det kan være nødvendigt at fælde 

træer og rydde krat med motorsav, økser og lignende. Slæt af selve engen kan foretages ved hjælp 

af grønthøstere eller slåmaskiner, afhængig af engen tilstand, og skal være et kontinuert indgreb, 

hvis ikke engen skal gro til igen. Det endelige valg af høstmetode og maskineri vil afhænge af 

engens tilstand (Buttenschøn, 2007). Engens hydrologiske tilstand kan dog reguleres, som beskrevet 

i afsnittet om ”Hydrologiske forhold” nedenfor. Et konkret eksempel på anvendt maskineri ved høst 

af engen i en ådal kan ses i afsnit 3.3. 

Hydrologiske forhold 

Meget våde enge kan give problemer, når enge skal høstes, hvis maskinerne kører fast (Blom- 

Hansen, 2011). I dag gøres der i Danmark en stor indsats for at genskabe de våde naturenge og 

andre fugtige naturtyper for at skabe habitater til fugle og dyreliv. Disse områder vil med stor 

sandsynlighed være for svære og dyre at høste. Det er dog muligt at høste enge, hvis de forvaltes 

korrekt, selvom denne anvendelse er gået i stå i løbet af de sidste år. Siden ophøret af 

dræningstilskuddet i 1985 er interessen for at udnytte engene i landbrugsproduktionen faldet og 

engene bliver derfor for våde til at høste eller græsse (Madsen, 2000). De hydrologiske forhold har 

derfor stor betydning i forbindelse med afgræsning og høslæt af engene, og dermed også fjernelse af 

52



næringsstoffer fra det omkringliggende vandmiljø. I Varde Ådal har en række landmænd sat et 

projekt - ”Operation Engsnarre”- i gang, hvor de hæver vandspejlet i åen, men stadig er i stand til at 

regulere vandstanden vha. stemmeværker i de omkringliggende grøfter. Det gør det muligt at gøre 

engene farbare, når der skal høstes, men stadig tilstrækkeligt våde til at engen trives som naturtype 

resten af tiden. Afgræsses engene med kreaturer er det også nødvendigt, at engen ikke er for våd, 

når de skal græsse, idet kreaturerne risikerer at få lungeorm (Madsen, 2000). Landmændene plejer 

dermed naturen og modtager MVJ-støtte (MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltninger) for deres 

arbejde. Således bevares engene i ådalen som naturtype og vandmiljøet forbedres, imens engene 

stadig indgår ekstensivt i landbrugsproduktionen. En sådan regulering af de hydrologiske forhold 

kan være nødvendig, hvis man ønsker at pleje engen og bevare den som naturtype. 

Billede 3 Meget fugtig eng ved Ribe Østerå (Foto A. Katharina P. Meyer) 

53



2.6 Miljø 

2.6.1 Næringsstoffer i engen 

Ved slæt af engen fjernes der store mængder biomasse og dermed også næringsstoffer. 

Næringsstofindholdet i f.eks. engens jord er som oftest ret lav, og det er derfor en nødvendighed at 

holde niveauet af næringsstoffer i jorden lavt, da der ellers kan opstå eutrofiering eller ske det, at 

vegetation, som ikke er typisk ved et lavt næringsstofindhold, får bedre levevilkår end den normale 

engvegetation. Yderligere vil der være en risiko for, at næringsstofferne udvaskes til det 

nærliggende vandmiljø. Det er hovedsageligt kvælstof og fosfor, som kan udgøre et problem, hvis 

koncentrationen af disse bliver for høje i engen. Kvælstof er organisk bundet i engjorden, mens 

fosfor findes både bundet og opløst i jorden, og forholdet mellem bundet og opløst fosfor er i 

balance, afhængigt af bl.a. jordens pH-værdi. Tilføres jorden mere fosfor vil der opstå en ny 

balance, og det kan tage mange år, inden denne balance kommer ned på det lavere niveau igen. 

Tilføres jorden for meget kvælstof kan det medføre en ændring i næringsstofbalancen samt 

forsuring af jorden (Buttenschøn, 2007). Følgende figur viser, at der er mange påvirkninger, som 

tilfører engen næringsstoffer, mens fjernelse af næringsstoffer kun sker gennem denitrifikation, 

udvaskning og næringsstof eksport. 

Figur 8 Faktorer, der påvirker N, P og K tilgængelighed for vegetationen i våde og drænede tørvejorde. 

(Forenklet efter Nielsen et al., 2006) 

Kvælstof og fosfor kan tilføres engen via dyn og slam, som føres til engen via oversvømmelser fra 

omkringliggende søer, åer eller lignende, fra gødskning, tilløb af overfladevand og grundvand. 

Kvælstof kan yderligere tilføres fra luften. Fosfor og kvælstofniveauet i engen kan reduceres ved 

54



fraførsel af biomasse, fjernelse af overjord samt ved udvaskning. Kvælstof kan yderligere fjernes 

ved denitrifikation. 

Fjernelse af kvælstof ved denitrifikation kræver, at der er iltfri forhold på engen, altså 

oversvømmelse af engen. Fosfor kan kun fjernes ved fraførsel af biomasse eller overjord fra engen, 

hvis man ikke ønsker det skal ske ved udvaskning. Derfor kan fjernelse af biomasse være en meget 

egnet metode til at reducere næringsstofindholdet på engen (Nielsen et al, 2006). 

2.6.2 Effekten af høslæt - næringsstoffer 

Ønsker man at undgå akkumulering af både fosfor og kvælstof i jorden, er det nødvendigt, at den 

vegetation, som gror på engene, fjernes, enten vha. høslæt eller græsning, da biomassen ellers vil 

blive tilbage på engen og nedbrydes til næringsstoffer igen. Ved høslæt fjernes der en meget større 

mængde næringsstoffer end ved græsning, og høslæt kan derfor være en meget anvendelig metode 

til at nedbringe næringsstofindholdet på jorder, som indeholder en stor pulje af næringsstoffer. 

Mængden af næringsstoffer som fjernes, afhænger af tidspunktet, hvorpå der foretages slæt, samt 

engens egen produktivitet. Tidligt på sæsonen vil der være meget kvælstof bundet i vegetationen og 

derfor vil et tidligt slæt medføre en større fraførsel af kvælstof, end et senere slæt. Skal jorden 

udpines, vil det være fordelagtigt at kombinere et tidligt slæt med et eller flere slæt senere på 

sæsonen (Buttenschøn, 2007). Forsøg fra Fussingsø, hvor man har høstet biomassen, viser, at der 

kan fjernes op til 150 kg kvælstof pr. hektar og mellem 10-20 kg fosfor pr. hektar årligt. Den største 

fraførsel af næringsstoffer sker dog, hvis man tilfører jorden kalium forinden og hvis der foretages 

flere slæt (Møller & Nielsen, 2008). Skøn over næringsstofopsamlingen i forbindelse med 

Nørreådalsprojektet viser, at der kan opsamles ca. 5 kg P pr. ha, 10 kg K pr. ha og 40 kg N pr. 

ha(DJF et al, 2008). Baggrunden for disse estimater er baseret på, at der tages et årligt slæt af 

arealet og at der ikke tilføres kalium. 

Afhængigt af, hvad formålet er med naturplejen, kan det være fordelagtigt at planlægge tidspunktet 

og antallet af slæt ud fra dette. En restaurering af eng kan kræve meget fraførsel af næringsstof fra 

jorden i begyndelsen, mens pleje af eksisterende eng måske ikke kræver så meget fraførsel af 

næringsstof, da det kan udpine jorden for meget. Skal den høstede biomasse anvendes som input i et 

biogasanlæg, som i dette projekts tilfælde, vil det være fordelagtigt at høste biomassen på et 

tidspunkt, hvor mængden og næringsstofindholdet i biomassen er optimal i forhold til 

55



biogasanlæggets teknologi, samt det potentielle udbytte at methan. Dog vil tidspunktet for slæt i 

sidste ende afhænge af, hvilke regler der eksisterer derfor, på baggrund af hensyntagen til det 

dyreliv som findes i det pågældende område. 

Græsning vil ikke kunne medføre samme mængde fjernelse af næringsstoffer fra engen. Engens 

biomasse konsumeres af græsæderne, men recirkuleres, idet gylle fra græsæderne ender på engen 

igen. Er engens pulje af næringsstoffer stor, vil græsning derfor ikke medføre stor nok reduktion, 

hvorved jorden ikke vil opnå den næringsfattige tilstand, som er typisk for engen (Buttenschøn, 

2007). 

2.6.3 Gevinster for miljøet 

Anvendes biomasse, som høstes fra enge i biogasanlæg, hvor den bliver omdannet til biogas og 

gødning, flyttes næringsstofferne fra enge (og potentielt fra vandmiljøet) til marker, hvor 

næringsstofferne bliver udnyttet af markernes vegetation. Når næringsstofferne fjernes fra engen 

reduceres risikoen for eutrofiering af det omkringliggende vandmiljø og forsuring af jorden, hvilket 

er en stor fordel for miljøet som helhed. Som nævnt i afsnit 2.3 er der fordele ved at bruge afgasset 

gødning, idet næringsstofferne bedre kan optages af planterne, end ved ugasset gødning. Den 

kemiske form af kvælstof ændres således, at planterne kan optage kvælstoffet direkte. Dermed 

mindskes udvaskningen af næringsstofferne fra markerne og mængden af tilsat kunstgødning kan 

reduceres. Således er der altså miljømæssige fordele både for vandmiljøet omkring engene, men 

også omkring markerne, hvis engene plejes ved hjælp af høslæt. 

56



2.7 International og national lovgivning 

Der findes en række midler, som er anvendelige i forbindelse med naturbeskyttelse. De mest kendte 

er Natura 2000, fredninger, beskyttelse af § 3-områder, samt direktiver og konventioner for 

international naturbeskyttelse. Danmark er via internationale aftaler og EU direktiver forpligtet til at 

beskytte naturen, og de virkemidler, som anvendes inden for naturbeskyttelsen er bl.a. område- og 

artsbeskyttelse, naturpleje, naturgenopretning, planlægning, overvågning, tilskudsmuligheder og 

frivillige aftaler. De følgende afsnit vil i hovedtræk gøre rede for, hvilke internationale og nationale 

redskaber, som er relevante i forbindelse med denne opgave. 

2.7.1 International naturbeskyttelse 

Konventionen om Biologisk Mangfoldighed 

FN’s konvention om biologisk mangfoldighed blev vedtaget på verdenstopmødet i Rio de Janeiro i 

1992. Formålet med konventionen er: 

“… the conservation of biological diversity, the sustainable use of its components and the fair and 

equitable sharing of the benefits arising out of the utilization of genetic resources, including by 

appropriate access to genetic resources and by appropriate transfer of relevant technologies, 

taking into account all rights over those resources and to technologies, and by appropriate 

funding.” 

(U N, 1992; s. 3, artikel 1) 

Konventionen satte for alvor fokus på tabet af biodiversitet og vigtigheden af at sætte initiativer i 

gang for at bremse tilbagegangen. Konventionen anser mennesket for værende en del af naturen og 

anerkender derfor nødvendigheden af, at mennesker udnytter naturens ressourcer – på en 

bæredygtig måde! Medlemslandene er forpligtede til at udvikle nationale handlingsplaner og 

strategier for at bevare biodiversiteten, samt for bæredygtig brug af naturen. Dertil skal de 

rapportere om deres implementering af konventionens mål (EU, 2007). 

Bern Konventionen 

Formålet med Bern Konventionen, også kaldet Bekendtgørelse af konvention af 19. september 1979 

om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder, er at beskytte og bevare 

57



vilde arter af flora og fauna og deres naturlige habitater, især de arter og habitater hvis bevarelse 

kræver internationalt samarbejde. De kontraherende parter skal sørge for at træffe de fornødne 

lovgivende foranstaltninger for at bevare den vilde flora og fauna eller tilpasse foranstaltningerne 

således, at de økologiske, videnskabelige og kulturelle krav opnås. Truede og sårbare arter skal 

kontrolleres og overvåges, og der findes i konventionen 4 bilag over dyre- og plantearter, som er 

beskyttede eller strengt beskyttede, og metoder, som ikke må anvendes til indfangning eller anden 

udnyttelse af arterne (EU, 2006;Retsinformation, 1979). 

Natura 2000 

Natura 2000 er opstået som følge af Danmarks implementering af EU´s direktiver for 

fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver. Natura 2000 områder er derfor arealer i EU, som er 

værdifulde for sjældne eller truede fugle, dyre- og plantearter. Danmark er via Natura 2000 

forpligtet til at sikre, at der ikke sker en forringelse i de udpegede områders status, og skal derfor 

planlægge, hvilke initiativer, der skal sættes i gang for at sikre dette. Dette sker igennem Natura 

2000 planen, som er udarbejdet af staten og som indeholder en delplan med et overordnet mål, samt 

en tidsramme for hvert af de 246 områder i Danmark, som er udpeget som Natura 2000 område. 

Disse delplaner beskriver naturen og vurderer tilstanden i det pågældende område, samt de 

påvirkninger, som gør, at naturen ikke bevares ved den nuværende situation. Dertil indeholder de et 

indsatsprogram for hvert område, som det så er op til kommuner og statslige myndigheder at 

implementere (Naturstyrelsen, 2010j). Natura 2000 planen tager udgangspunkt i Miljømålsloven og 

Skovloven, og skal fornyes hvert sjette år. Den første plan er sendt i offentlig høring i efteråret 2010 

og efterfølgende vil den endelige Natura 2000 plan blive udarbejdet af Naturstyrelsen. 

Kommunerne skal herefter udarbejde specifikke handleplaner for indsatsen i områderne 

(Naturstyrelsen, 2010k). 

Ramsarområder 

Ramsarkonventionen, også kaldet ”Konvention af 2. februar 1971”, omhandler beskyttede 

vådområder af international betydning, som er vigtige for vandfugle og er en del af Natura2000. 

Konventionen sigter dermed meget specifikt på beskyttelsen af vådområder; vådområder skal 

udpeges og samtidigt beskyttes. Konventionen forpligter de ratificerede lande til at bevare den 

økologiske tilstand i de vådområder, som er af international betydning, samt at planlægge en 

58



bæredygtig udnyttelse af områderne. Vådområder defineres meget bredt i konventionen og 

omhandler bl.a. sumpe, moser, marsk, søer, enge (Naturstyrelsen, 2010k). Konventionens 

hovedformål for de ratificerede kan inddeles i tre overordnede kategorier: 

Arbejde imod en bæredygtig anvendelse af vådområder via national planlægning for 

landanvendelse, relevant lovgivning og formidling af viden. 

Udpege relevante vådområder, som er af international betydning (Ramsarområder) og sikre 

de bliver forvaltet effektivt. 

Samarbejde internationalt om bevaring af vådområder, som ligger på tværs af grænser, 

fælles vådområder, fælles arter og udvikling af projekter, som kan have en effekt på 

områderne. 

59 

(Retsinformation, 1978) 

Alle Ramsarområder i Danmark indgår i EU’s fuglebeskyttelsesområder og er derfor en del af 

Natura 2000 netværket. Kortet neden for viser Ramsarområder i Danmark. Der er i alt 27 

Ramsarområder fordelt over 7.400 km 2 (Statens Netbibliotek, 2011; Naturstyrelsen, 2010k). 

Figur 9 Ramsarområder i Danmark (Statens Netbibliotek, 2011)



Habitatområder 

EF-habitatdirektivet er fra 1992 og forpligter de ratificerede lande til at beskytte naturtyper og 

arealer, som er af betydning i de europæiske lande. I de udpegede områder skal der sikres en 

gunstig bevaringsstatus, som sikrer, at de arter og naturtyper, som er af betydning i de specifikke 

områder, bevares. De naturtyper, som tilstræbes bevaret er naturtyper, som er truede af at forsvinde, 

de naturtyper, som har et begrænset udbredelsesområde, samt de naturtyper, som er karakteristiske 

for europæisk natur. Dyre - og plantearter skal forsøges bevaret, hvis de er truede, sjældne eller 

særligt sårbare eller kun kan leve på begrænsede områder, hvilket gør, at man skal være ekstra 

opmærksom på, at disse levesteder ikke udryddes. I direktivets bilag står alle disse dyre-, plantearter 

og naturtyper oplistet og listerne omfatter ca. 200 naturtyper og 700 plante- og dyrearter 

(Naturstyrelsen, 2011j). 

Nedenfor ses udpegede EF-habitat områder i Danmark. Der er i alt 194 habitatområder, som 

fordeler sig over 10.000 km 2 (Statens Netbibliotek, 2011; Naturstyrelsen, 2011j). 

Figur 10 EF-habitatområder i Danmark (Statens Netbibliotek, 2011) 

60



Fuglebeskyttelsesområder 

EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet blev vedtaget i 1979 for at beskytte de vilde fuglearter, som findes i 

Europa. Direktivet forpligter medlemslandene til at beskytte truede og sjældne fugle, samt fugle, 

som er følsomme overfor ændringer i deres levesteder eller på anden måde kræver særlig 

opmærksomhed, ved at udpege og sikre deres levesteder. I Danmark findes der 111 

fuglebeskyttelsesområder fordelt over ca. 9.800 km 2 . På nedenstående kort ses 

fuglebeskyttelsesområderne i Danmark (Statens Netbibliotek, 2011; Naturstyrelsen, 2011k). 

Figur 11 EF-fuglebeskyttelsesområder i Danmark (Statens Netbibliotek, 2011) 

61



2.7.2 National naturbeskyttelse 

Naturbeskyttelsesloven - § 3 områder 

Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft i 1992 som en udvidelse af en række bestemmelser, som 

Folketinget vedtog i 1972 for at beskytte visse naturtyper. Mange udyrkede og ekstensivt drevne 

naturområder er forsvundet i løbet af de sidste 50 år og Naturbeskyttelsesloven tilsigter derfor især: 

”1) at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de 

landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier, 

2) at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter 

og for landskabelige og kulturhistoriske interesser, og 

3) at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne 

for friluftslivet.” 

(Retsinformation, 2009, § 1 stk.2) 

I Naturbeskyttelseslovens kapitel 2,§ 3, angives bestemmelser for de naturtyper, hvori der ikke må 

foretages ændringer i tilstanden, og disse naturtyper omtales derfor som beskyttet natur. Enge, 

heder, overdrev og andre lysåbne naturtyper, som enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med søer 

er større end 2.500 km 2 , er beskyttede af naturbeskyttelseslovens § 3 (Retsinformation, 2009). Dog 

hører kulturenge, som høstes eller omlægges hyppigere end hvert 7.-10. år, ikke herunder. 

Bestemmelserne for beskyttet natur er af væsentlig betydning for, at landet kan beskytte den 

biologiske mangfoldighed, hvilket Danmark har forpligtiget sig til ved at tiltræde bl.a. 

”Konventionen om Biologisk Mangfoldighed”. Beskyttede arealer, som kræver pleje for at 

bibeholde sin status som en specifik naturtype, skal, hvis det er kommunalt ejet, plejes af 

kommunen. Beskyttede arealer, som er ejet af Miljøministeriet, skal plejes af Naturstyrelsen. 

Privatejede beskyttede arealer er ikke underlagt nogen pligt om at foretage naturpleje, kun pligt til 

at der ikke må foretages ændringer i naturtilstanden (Miljøministeriet, 2009; Naturstyrelsen, 2011l). 

Fredninger 

Fredninger er et meget centralt værktøj inden for naturbeskyttelse og er den del af 

Naturfredningsloven, som blev indført i 1917, men som i dag indgår i Naturbeskyttelseslovens 

62



kapitel 6. Fredning er derfor et af de ældste og mest vidtgående redskaber i den nationale 

naturbeskyttelse. Ved en fredning sættes der en begrænsning på områdets fremtidige 

anvendelsesmuligheder. Dertil har en fredning en ekspropriationslignende karakter, dvs. ejerne af 

de omfattede ejendomme/områder må afstå bestemte rettigheder. Fredning har til formål at beskytte 

dyr, planter og landskab, og kan godt gennemføres på ikke offentlige arealer mod erstatning. 

Kommunen er ansvarlig for, at der udarbejdes plejeplaner for det pågældende område, som 

beskriver den naturtilstand, som ønskes genskabt eller opretholdt. Det er også kommunen, som er 

ansvarlig for, at plejen udføres, men er området privatejet kan plejeopgaven godt videregives til 

ejeren. Det er ikke kun arealer eller bygninger, som kan fredes. Dyr og plantearter, som er truede, 

kan også fredes, dvs. planter må ikke fjernes fra deres voksested og dyr må ikke samles ind eller 

slås ihjel (Naturstyrelsen, 2011m). 

Rydningspligt 

Der er i Danmark rydningspligt på alle landbrugsarealer, inkluderende landbrugsarealer, som er 

beskyttede under § 3. Rydningspligten er gældende fra og med 1. september 2004. Det vil sige, at 

arealer, der på den dato var lysåbne arealer, skal ryddes; dette er dog ikke gældende for 

hedevegetation. Buske og træer må ikke være mere end fem år gamle, det vil altså sige, at der skal 

foretages rydning hvert femte år af arealer, der var lysåbne i 2004. Tilvækst af buske og træer inden 

den nævnte dato behøves altså ikke at blive ryddet. Rydningspligten overtrumfes af reglerne for 

”god landbrugsmæssig stand” (GLM) når der modtages enkeltbetaling (Holbeck, 2008: 

Retsinformation, 2010a). 

63



2.8 Grøn Vækst 

Grøn Vækst planen er den første helhedsplan for natur, miljø og landbrug i Danmark. Målet med 

denne plan er at sikre en lang række vigtige målsætninger, der har til formål at forbedre Danmarks 

natur og miljø, samt reducere drivhusgasser. Regeringen har en vision om at skabe en ny grøn 

vækstøkonomi. Det vil sige, der skal skabes grønne løsninger, der både sikrer økonomisk vækst, 

skaber nye jobs og bidrager til at løse vores miljø-, klima- og naturudfordringer. I Grøn Vækst 

indgår der en langsigtet plan: ”Miljø- og Naturplan Danmark 2020”, der har det formål, at det skal 

sikre mere og bedre natur. Målet er at sikre reduktioner i udledningen af næringsstoffer og 

sprøjtegifte, samt standse tilbagegangen i biodiversitet. I Grøn Vækst indgår der desuden en 

strategi, der skal hjælpe med at skabe mere grøn vækst indenfor landbrugs- og fødevareerhvervene: 

”Strategi for et grønt landbrugs- og fødevareerhverv i vækst”. Målet med strategien er at give 

landbrugs- og fødevareerhvervene mulighederne og rammerne til at involvere sig mere i at beskytte 

natur og miljø, samt producere grøn energi (Regeringen, 2009). 

Grøn Vækst er yderst relevant i forhold til vores projekt, idet projektet muligvis vil kunne bidrage 

til at opnå nogle af de mål, der er opstillet i Grøn Vækst. Derudover er nogle af de 

tilskudsordninger, som er en del af Grøn Vækst, væsentlige for projektet. De vil blive beskrevet 

senere i rapporten. 

I den nedenstående figur ses den samlede vision for grøn vækst: 

64



2.8 1 National lovgivning 

Figur 12 Grøn Vækst visionen (Regeringen, 2009) 

Grøn Vækst erstatter ”Vandmiljøplan III” (2004) og opfølger ”Pesticidplan 2004-2008”. Udover 

Grøn Vækst vil der være andre af regeringens udspil, der kan være relevante for dette projekt: 

”Erhvervsstrategien”, ”Danmark i balance”, ”Dansk Landbrug 2022” og ”Omkostningseffektiv 

klimastrategi for det ikke-kvotebelagte område for 2013-2020” (Regeringen, 2009). Formålet med 

disse planer og strategier er overordnet at sikre økonomisk vækst i Danmark, men samtidig at 

reducere udledningen af drivhusgasser og forbedre natur og miljø i Danmark. 

65



2.8.2 Grøn Vækst i forhold til projektet 

Biogas 

Et af målene med Grøn Vækst er, at landbruget skal levere mere grøn energi. Biogas er den primære 

form for grønne energi, der tales om i Grøn Vækst. Det er regeringens mål, at op til 40 % af al 

husdyrgødning i Danmark skal bruges til at producere grøn energi i form af biogas. Dette ønskes 

blandt andet opnået ved at fremme lokaliseringen af placeringer af nye biogasanlæg, så det for 

fremtiden bliver nemmere at finde steder, hvor biogasanlæg kan placeres. Dette har tidligere været 

et problem i forhold til lokalplaner, omkringliggende naboer med videre. Yderligere vil der blive 

lavet en opstartspulje, som vil bestå af 85 mio. kr. årligt, som man vil kunne søge i årene 2010- 

2012. Denne opstartspulje vil også gælde for økologiske gårdanlæg (Regeringen, 2009). 

Naturpleje og biodiversitet 

Den biologiske mangfoldighed i Danmark er faldende og dette ønsker regeringen at bremse. Dette 

skal opnås ved at øge beskyttelsen af særligt sårbare naturområder, især de 246 udpegede Natura 

2000 områder. Derudover vil regeringen også gerne øge incitamentet til at pleje lysåben natur, der 

ligger uden for Natura 2000 områderne, da disse områder især er sårbare overfor 

næringsstofpåvirkning og tilgroning. Det vil være muligt at søge om tilskud til frivillige natur- og 

miljøforpligtelser. Disse tilskud kan blandt andet gives til naturpleje af private og statslige Natura 

2000 områder samt § 3-områder, der ligger udenfor Natura 2000. Reducering af 

ammoniakbelastningen på sårbar natur skal også være med til at bremse nedgangen i biologisk 

mangfoldighed, dette vil blandt andet komme til udtryk ved, at nogle nuværende landbrugsområder 

skal omdannes til forskellige former for randzoner (sprøjtefri, gødningsfrie- og dyrkningsfrie zoner) 

(Regeringen, 2009). 

2.8.3 Kritik af Grøn Vækst 

Der er forelagt rigtig meget kritik af Grøn Vækst fra mange forskellige parter. Det 

Miljøøkonomiske Råd mener, at ambitionsniveauet på målsætningerne i Grøn Vækst ikke er øget 

mærkbart i forhold til tidligere planer. Derudover kritiserer de også regeringen for at vælge de 

forkerte virkemidler til nogle af indsatserne i Grøn Vækst, her lægges især vægt på kvotesystemet 

for kvælstof (Amundsen et al, 2009). 

66



Derudover har adskillige organisationer været inde og kritisere Grøn Vækst, idet de mener, at der er 

for store mangler i planen, her kan blandt andet nævnes: Danmarks Naturfredningsforening, Dansk 

Ornitologisk Forening, WWF Verdensnaturfonden og Friluftsrådet (Arbejderen, 2009). Dansk 

Ornitologisk Forening kalder Grøn Vækst for en landbrugsplan, hvor de mener, at størstedelen af 

pengene, der følger med Grøn Vækst, vil gå direkte i landmændenes lommer, mens kommunerne 

ingenting får, selvom det er dem, der har ansvaret for Natura 2000 områderne. Yderligere mener 

Dansk Ornitologisk Forening, at der hverken vil ske forbedring i naturindholdet eller reduktion i 

tilbagegangen af den biologiske mangfoldighed. Som eksempel giver de, at man i Grøn Vækst har 

afsat midler til, at 40.000 ha lysåben natur uden for Natura 2000 områderne kan blive plejet, mens 

der siden 2007/2008 er forsvundet 120.000 ha brakjord med naturindhold (Stampe, 2009). 

Landbruget har også været ude og kritisere Grøn Vækst planen, de har endda afholdt 

demonstrationer for at vise deres modvilje i forhold til planen, idet de mener, den stiller urimelige 

miljøkrav og i værste fald kan gøre, at landbrug ikke længere vil være rentabelt i Danmark. 

Foreningen Bæredygtigt Landbrug mener blandt andet, at dyrkningsrestriktionerne i Grøn Vækst er 

en stor misforståelse, at landbruget allerede overholder EU’s nitrat og vandrammedirektiv, at 

regeringen med Grøn Vækst er ved at ødelægge økonomien i dansk landbrug, og at Grøn Vækst vil 

være med til at udpine jorden og efterlade en fattig jord til fremtidige generationer (Bæredygtigt 

Landbrug, 2011). 

2.9 Tilskudsmuligheder 

Dette afsnit forsøger at afklare, hvilke tilskudsordninger, der er relevante i forhold til dette projekt. 

Som led i implementeringen af Grøn Vækst er der i 2010 opstartet en række nye tilskudsordninger, 

der kan hjælpe med at give incitament til at bidrage til at hjælpe natur og miljø. Tilskudsordninger 

omhandlende naturbeskyttelse og pleje gældende fra før 2010, såsom MVJ-støtte, er nu lukkede og 

derfor fokuseres der i dette afsnit kun på tilskudsmuligheder, som der er potentiale for at søge i 

fremtiden. 

2.9.1 Enkeltbetalingsordning 

EU´s enkeltbetalingsordning, tidligere kaldet hektarstøtte, blev sat i kraft i 2005 under vedtagelsen 

af landbrugsreformen. Enkeltbetalingsordningen har til formål at give støtte til produktionen af de 

67



landbrugsprodukter, som forbrugerne efterspørger og er som sådan ikke en støtteordning, som 

direkte gives til pleje af naturarealer(FødevareErhverv 2011i). Enkeltbetalingsordningen er dog en 

støtteordning, som tildeles en stor del af Danmarks landbrugsarealer. Hvis det er muligt at modtage 

enkeltbetaling, vil det have betydning for det driftsøkonomiske udfald. Kravene og værdien af 

enkeltbetalingsordningen vil kort beskrives i dette afsnit. 

Betingelser for støtte 

Der er mulighed for at søge enkeltbetalingsstøtte, hvis man på ansøgningstidspunktet er aktiv 

jordbruger, dvs. udøver landbrug som f.eks.: 

Producerer eller dyrker landbrugsprodukter, herunder høst 

Har opdræt eller hold af husdyr til landbrugsformål, f.eks. til malkning 

Bevarer jorden i god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 

68 

(FødevareErhverv, 2011r) 

Derudover skal man råde over et støtteberettiget areal samt tilsvarende betalingsenheder til 

minimum 2 ha landbrugsjord. Støtteberettigede arealer kan være marker, som er dyrkede, udyrkede, 

samt arealer med permanent græs. Naturarealer eller naturlignende arealer er ikke støtteberettigede. 

Endvidere skal man overholde en række krav om krydsoverensstemmelse, som omhandler 

lovgivning inden for: 

1. Miljø (F.eks. krav til beskyttelse af grundvand mod forurening, dyrkningsfrie bræmmer 

langs vandløb og søer samt udarbejdelse af gødningsregnskab). 

2. Folke-, dyre- og plantesundhed, samt identifikation af dyr (F.eks. krav til øremærkning, 

registrering af dyr og håndtering af medicinsk affald). 

3. Dyrevelfærd. (F.eks. krav til staldindretning, tilstrækkeligt foder og vand, 

beskæftigelsesmateriale til svin og faglig uddannelse af personale) 

4. God landbrugs- og miljømæssig stand – GLM (F.eks. krav til vedligeholdelse af 

plantedække på udyrkede arealer og græsarealer, regler for markafbrænding af halm eller 

andre landbrugsafgrøder og 2 meter dyrkningsfrie zoner omkring fredede fortidsminder i 

det åbne land). 

(FødevareErhverv 2011n)



Betingelser for dyrkede arealer 

Dyrkede marker, der søges støtte til, skal drives landbrugsmæssigt, og der kan dyrkes alle typer 

afgrøder, på nær juletræer og pyntegrønt. Markerne skal dyrkes efter forskellige tidsmæssige frister 

samt holdes dyrkbare og egnede til mekanisk jordbehandling, samt høst i perioden mellem 15. maj 

til 15. september. Dyrkes markerne ikke inden den gældende frist, bliver de betragtet som udyrkede 

marker (FødevareErhverv, 2011j). 

Betingelser for udyrkede arealer 

Udyrkede marker er arealer, hvor der ikke er nogen landbrugsmæssig produktion eller afgræsning. 

Afslået biomasse må dog gerne opsamles og anvendes. Udyrkede marker kan modtage støtte på lige 

fod med dyrkede marker, hvis arealerne overholder reglerne for GLM. Overholdelse af GLM 

indebærer at: 

Der etableres og vedligeholdes plantedække på arealerne 

Arealerne slås i perioden 1. juli - 15. september mindst én gang hvert andet år 

Arealerne holdes fri for opvækst af træer og buske. 

69 

(FødevareErhverv, 2011k) 

Arealerne skal være dyrkbare og egnede til mekanisk jordbehandling samt høst i perioden mellem 

15. maj til 15. september. Der må på de udyrkede arealer ikke indgå visse typer planter i 

plantedækket, såsom permanente afgrøder, elefantgræs, rørgræs, stauder samt alle plantearter, som 

hører under kategorierne vådbundsplanter eller stive græsarter. Har området i mere end 5 år været 

præget af et plantedække bestående af græs og grøntfoder vil de efterfølgende blive karakteriseret 

som permanent græs (FødevareErhverv, 2011l). 

Betingelser for permanente græsarealer 

Områder med permanent græs er arealer, hvor der er blevet dyrket græs eller grøntfoder (kløver og 

andre bælgplanter samt urteagtige plantearter) i minimum 5 år. Græsarealerne skal så vidt muligt 

være tørre og kunne anvendes til afgræsning eller høslæt i perioden mellem den 1. juni og 31. 

august. Arealerne kan være både selvsåede samt tilsåede. Områder med permanent græs skal slås 

minimum en gang mellem den 1.juli og den 15. september for at være berettigede til støtte. Består



over 50 % af arealets plantedække af andet end græs og grøntfoder (såsom vådbundsplanter, stive 

græsarter, vedplanter, aggressive plantearter og giftige plantearter), er dette område ikke 

støtteberettiget (FødevareErhverv, 2011m). 

Betalingsrettigheder 

Alle betalingsrettigheder blev i Danmark uddelt i 2005 og 2008. Har man ingen betalingsrettigheder 

kan de købes eller lejes af andre landmænd eller i særlige tilfælde blive tildelt fra den nationale 

reserve. Der findes 2 typer betalingsrettigheder: almindelige betalingsrettigheder og særlige 

betalingsrettigheder. Almindelige betalingsrettigheder blev tildelt arealer, som er støtteberettigede 

og som enten er dyrkede, udyrkede eller med permanent græs. En betalingsenhed udnyttes med 1 

ha. De almindelige betalingsrettigheders værdi kan suppleres med et kvæg-, mælke- eller 

sukkertillæg. Almindelige betalingsrettigheder kan anvendes på bl.a. dyrkede arealer, udyrkede 

arealer, græsarealer (græs i omdrift og permanente græsarealer). Særlige betalingsrettigheder blev 

tildelt i forbindelse med kvæg- og/eller mælkeproduktion, til landmænd, som ikke havde 

tilstrækkelig jord til fordeling af tillæg. Kvægtillæg tildeltes på baggrund af modtagelse af 

kvægpræmier i perioden fra 2000 til 2002, mens mælketillæg tildeltes på baggrund af 

mælkekvotens størrelse pr. 31. marts 2005 (FødevareErhverv, 2011p). Der vil i det følgende kun 

omtales værdier for almindelige betalingsrettigheder uden tillæg. 

Betalingsrettighedernes værdi 2011 

Basisværdien for en almindelig betalingsrettighed på dyrket eller udyrket jord: 2254 kr./ha 

Basisværdien for en almindelig betalingsrettighed på permanent græs: 2202 kr./ha 

70 

(FødevareErhverv, 2011o)



2.9.2 1-årige aftaler - Særlig Miljøstøtte under artikel 68 

Denne støtteordning er en del af Grøn Vækst og den forvaltes efter reglerne om direkte støtte 

ligesom enkeltbetalingsordningen. Tilsagnene er 1-årige og består udover reglerne fra 

enkeltbetalingsordningen yderligere af særlige regler (afhængig af hvilken underordnet 

støtteordning, der ansøges), som derfor kompenseres ved yderligere støtte (FødevareErhverv, 

2011q). Særlig Miljøstøtte består overordnet af tre støttemuligheder: 

Ekstensivt landbrug 

Pleje af permanente græsarealer 

Etablering af flerårige energiafgrøder 

71 

(FødevareErhverv, 2011q) 

Støtteordningen omhandlende pleje af permanente græsarealer er relevant i forhold til pleje af 

engarealer. 

Pleje af permanente græsarealer 

Formålet med støtteordningen er at fremme den ekstensive drift af permanente græsarealer ved at 

græsse eller høste arealerne, samt at undgå tilførsel af næringsstoffer og plantebeskyttelsesmidler. 

Der sigtes især mod at fremme ekstensiv drift af permanente græsarealer, som er beskyttede efter 

Naturbeskyttelseslovens § 3 (FødevareErhverv, 2011q). 

Regler for pleje af permanente græsarealer: 

Arealerne skal bestå af permanent græs, jf. reglerne fra enkeltbetalingsordningen (se afsnit 

2.9.1) 

Arealerne skal græsses eller høstes en gang årligt 

Arealerne må ikke ligge inden for Natura 2000 områder 

Arealerne må ikke afpudses eller høstes i perioden mellem 1. maj til 20. juni 

Der må ikke anvendes plantebeskyttelsesmidler på arealerne 

Der må ikke tilføres kvælstof på arealerne 

Arealet skal være støtteberettiget under enkeltbetalingsordningen (se afsnit 2.9.1) 

Der skal udarbejdes og indsendes gødningsplaner for de ansøgte områder



72 

(FødevareErhverv, 2011q) 

Der skal som minimum søges støtte til pleje af 0,3 ha sammenhængende jord og da 

minimumskravene for enkeltbetalingsordningen skal overholdes, skal ansøgeren yderligere have 

betalingsrettigheder til minimum 2 ha støtteberettiget jord eller dyrepræmier på over 300 euro 

(FødevareErhverv, 2011q). 

Støttesatserne er: 

Arealer plejede med afgræsning: ca. 1400 kr./ha/år 

Arealer plejede med høslæt og afgræsning: ca. 800 kr. /ha/år 

Billede 4 Græsareal nær Ribe Å (Foto A. Katharina P. Meyer) 

(FødevareErhverv, 2011q)



2.9.3 5-årige tilsagn – Pleje af græs- og naturarealer 

5-årige tilsagn til tilskud til pleje af græs- og naturarealer har til formål at forbedre og beskytte 

vandmiljø, habitater og biotoper beliggende på landbrugs- og naturarealer. Der kan derfor søges 5- 

årige tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer, hvis de ligger inden for de særligt 

udpegede Natura2000 områder. Ligger arealet uden for Natura2000 kan der søges 5-årigt 

plejetilsagn, hvis arealet er registreret som beskyttet natur jf. Naturbeskyttelseslovens § 3. Er 

området blevet udpeget som et særligt værdifuldt og svært tilgængeligt græs- og naturareal eller 

foreligger der et tilsagn, der udløber i august 2011, er der også mulighed for at søge om tilskud, 

selvom arealet ikke ligger i et Natura 2000 område (FødevareErhverv, 2011c). 

Betingelser for tilskud 

For at ejere og forpagtere af en jordbrugsbedrift kan søge om 5-årigt tilsagn, skal de drive arealet i 

den 5-årige periode. Muligheden for tilskud er betinget af, at mindst 50 % af arealet ligger indenfor 

et af de særligt udpegede Natura 2000 områder (110.000 ha af det samlede Natura 2000 område), 

dog må max 10 % af arealet ligge udenfor et Natura 2000 område eller hvis hele arealet ligger inden 

for et Natura 2000 område skal 50 % af arealet ligge inden for et af de særligt udpegede områder 

(FødevareErhverv, 2011b; FødevareErhverv, 2011d). 

Tilsagnet forpligter til naturpleje i form af afgræsning eller afgræsning eller slæt (FødevareErhverv 

2011b). 

Betingelser ved afgræsning 

Hvis der forpligtes til afgræsning, skal arealer være omfattet af drift i form af afgræsning i perioden 

1.juni - 31.august. Det forventes i tilsagnsperioden, at arealerne fremstår som afgræsset og med tæt 

lavt plantedække den 31.august hvert år. I perioden 21. juni - 31.august må der ske en slåning af 

plantedækket ved slæt som en form for afpudsning, der gennemføres efter afgræsning 

(FødevareErhverv, 2011e; Retsinformation, 2011). 

Betingelser ved afgræsning og slæt 

Ved at forpligte sig til pleje i form af afgræsning eller slæt skal arealet i perioden 21.juni-31.august 

være omfattet af drift enten i form af afgræsning, slæt eller afgræsning og slæt. Arealet skal, 

73



ligesom ved forpligtigelse til afgræsning, fremstå med tæt og lavt plantedække den 31.august 

(FødevareErhverv, 2011e; Retsinformation, 2011). 

Særregler 

Gældende for både pleje, bestående af afgræsning, eller afgræsning og slæt, gælder følgende 

særregler yderligere: 

Fra 1.maj-20. juni må arealerne ikke slås 

Arealerne skal fastholdes som græs- eller naturareal i hele forpligtigelsesperioden 

Der må ikke tilføres plantebeskyttelsesmidler og gødning, dog må gødning fra græssende 

husdyr godt efterlades (FødevareErhverv, 2011a) 

Afgræsning må foregå med husdyr, så som heste og drøvtyggere 

Dyrene, der benyttes til afgræsning, må ikke tilskudsfodres 

Arealer med særlig fuglevenlig drift 1 må først afgræsses fra den 1.juli og slåning er forbudt i 

perioden 1.maj-14.juli 

Tilskuddenes størrelse 

(FødevareErhverv, 2011a; FødevareErhverv, 2011e) 

Forpligtigelse til afgræsning: 1400 kr./ha/år 

Forpligtigelse til afgræsning eller slæt: 800 kr./ha/år 

Forpligtigelse ved afgræsning på græs og naturarealer udpeget som særligt værdifulde og svært 

tilgængelige arealer: 3350 kr./ha/år 

Tillæg på arealer udpeget som arealer for særlig fuglevenlig drift: 600 kr./ha/år 

Tilskuddene er skattepligtige(FødevareErhverv, 2011f; Retsinformation, 2011). 

1 I 2011 blev der udpeget 2.089 ha som arealer for særlig fuglevenlig drift fordelt over hele landet. (FødevareErhverv, 

2011h) 

74



3 DATAINDSAMLING 

Dette afsnit indeholder relevante data indsamlet i forbindelse med udformningen af dette projekt. 

3.1 Øster Dammen Biogas 

Øster Dammen Biogas er et privatejet biogasanlæg beliggende få kilometer syd for Hjørring. Øster 

Dammen Biogas er relevant i dette projekt, da de på anlægget har bygget en ”grøn linje” med 

henblik på at udnytte og øge inputtet af grøn biomasse. På Øster Dammen Biogas (se billede 5) har 

man arbejdet og eksperimenteret med teknikken ved at lave et grønt indfødningssystem, og 

kendskab til og formidling af denne teknik er i høj grad vigtig, hvis man skal kunne øge udnyttelsen 

af grøn biomasse på andre biogasanlæg. 

Billede 5 Øster Dammen Biogas. (Foto: A. Katharina P. Meyer) 

75



3.1.1 Generelt om anlægget 

Anlægget har tre reaktortanke på hver 1.750 m 3 og et gaslager med en kapacitet på 1.100 m 3 (se 

billede 6). Temperaturen i reaktortankene er på ca. 50 -52 ºC, hvilket gør anlægget til et termofilt 

anlæg. Den samlede opholdstid i anlæggets reaktorer og efterlagringstank vurderes til at være 40-60 

dage, men i fremtiden er det planen at bygge en større efterlagringstank, således at den samlede 

opholdstid kan nå helt op på 120 dage (Øster Dammen Biogas, 2011). 

Den daglige biogasproduktion svarer til elforbruget i 2.800 husstande og varmeforbruget i 600 

husstande. Elektriciteten sælges til Energinet DK for 77,6 øre pr. kW og varmen sælges til 240-450 

kr. pr. mW, afhængigt af hvilket varmemiddel, der erstattes (Øster Dammen Biogas, 2011). 

Billede 6Gaslager på Øster Dammen Biogas, kapacitet 1.100 m 3 . (Foto A. Katharina P. Meyer) 

76



Det grønne indfødningssystem 

Anlæggets reaktorer tilføres hver dag ca. 75 tons gylle (kvæg- og svinegylle), 18 tons majsensilage, 

6 tons frøgræshalm, samt glycerin. Det hele blandes, inden det bliver pumpet videre over i 

reaktorerne. Majsensilagen vurderes at have et tørstofindhold på ca. 30 % og frøgræshalmen 70 %. 

Sammen med gyllen vurderes det samlede input at have et tørstofindhold på 11-12 %, hvilket er en 

høj tørstofprocent sammenlignet med biogasanlæg, som hovedsageligt kører på gylle og dermed har 

et tørstofindhold på 8-10 % (Jørgensen, 2009). Øster Dammen Biogas er i stand til at bruge input 

med en så høj tørstofprocent på grund af den måde, de pumper og neddeler biomassen. Den 

ensilerede frøgræshalm og majs bliver først blandet i en Strautmann Bin Mix, se billede 7 og 8 

(Øster Dammen Biogas, 2011). 

Billede 7 Strautman Bin Mix. (Foto: A. Katharina P. Meyer) 

77



Billede 8 Frøgræshalm og majs blandes. (Foto: A. Katharina P. Meyer) 

Herefter bliver den neddelt til 1-4 mm ved hjælp af en Gorator Grinder. Således bliver majs og 

frøgræshalm neddelt så fint, at overfladen på biomassen øges og dermed har bakterierne lettere ved 

at angribe biomassen og producere biogas. Den grønne biomasse og gyllen blandes herefter (se 

billede 9 og pumpes over i reaktorerne(Øster Dammen Biogas, 2011). 

Billede 9 Blanding af gylle og den finneddelte majs og frøgræshalm. (Foto: A. Katharina P. Meyer) 

78



Normalt vil den høje tørstofprocent være til hindring for, at biomassen kan pumpes rundt i 

biogasanlægget, men ved hjælp af en slangepumpe er Øster Dammen Biogas i stand til at pumpe 

biomasse med et meget højt tørstofindhold rundt i anlægget. Slangepumpen er en peristaltisk 

pumpe, som ved hjælp af et pumpehoved med ruller, trykker biomassen fremad i slangen (Ole Dich, 

2011). 

Figur 13 Princippet ved en slangepumpe (Ole Dich, 2011) 

Princippet i slangepumpen ses i figuren herover. Når pumpehovedet roterer, drejer rullerne med 

rundt og lukker for slangen, hvorved biomassen bliver fanget mellem to ruller og pumpes videre i 

slangen (Ole Dich, 2011). 

Billede 10 Slangepumpe og Gorator Grinder. (Foto: A. Katharina P. Meyer) 

79



Tilsammen udgør dette et indfødningssystem, som er i stand til at håndtere biomasse med meget 

høje tørstofprocenter, og dermed en mulighed for at øge inputtet af f.eks. frøgræshalm, uden at der 

opstår tekniske problemer. Man kan derfor behandle stort set alle typer af vegetation på 

biogasanlægget, uden at tage hensyn til tørstofindholdet, hvilket åbner op for store muligheder for at 

øge biogasproduktionen eller substituere inputtet af gylle og majsensilage. 

3.1.2 Høst af frøgræshalm 

Frøgræshalmen, som anvendes på Øster Dammen Biogas kan have et så højt tørstofindhold, at det 

som nævnt er vanskeligt at pumpe rundt i systemet. Det er netop anvendelsen af denne 

frøgræshalm, som gør Øster Dammen Biogas forskelligt fra andre biogasanlæg. Øster Dammen 

Biogas høster selv den frøgræshalm, som anvendes i biogasanlægget. Frøgræshalmen høstes på en 

nærliggende planteavlsgård. Der høstes ca. 240 ha, som i alt giver ca. 1600 tons biomasse, dvs. ca. 

6,5 tons pr. ha. Den høstede biomasse får de gratis, mens de selv betaler omkostningerne ved 

høstningen. Der bruges en 6 meters skårlægger fra Kverneland, som Øster Dammen Biogas selv har 

købt (Øster Dammen Biogas, 2011). 

Frøgræshalm er den halm, som er tilbage, når frøene er blevet høstet, og betegnes ofte som 

grovfoder. Græsarterne kan f.eks. være engrapgræs, strandsvingel og almindelig rajgræs. 

Undersøgelser har vist, at frøgræshalm har et højt indhold af kvælstof og frøgræshalmen kan derfor 

gøre den afgassede gylle rigt på kvælstof og dermed øge gyllens indhold af kvælstof (Frøavleren, 

2006). Når frøgræshalmen er høstet snittes og ensileres den med det samme. 

Billede 11 Ensileret frøgræshalm. (Foto: A. Katharina P. Meyer) 

80



Frøgræshalmen indfødes i biogasanlægget via den grønne indfødningslinje og afgasses sammen 

med majsensilage og gylle. Den afgassede biomasse separeres herefter i en flydende og fast del som 

begge kan anvendes som gødning (Øster Dammen Biogas, 2011). 

3.1.3 Høstomkostninger 

Ejerne af Øster Dammen Biogas i Hjørring har selv investeret i det nødvendige maskineri til høst og 

bearbejdning af biomassen, inden den kan anvendes som input i biogasanlægget (bl.a. skårlægger, 

presser, ensilering). Dertil har de egne ansatte til at foretage høsten. De vurderer, at det koster 

mellem 3-400 kr. at høste en hektar mark med frøgræshalm (Øster Dammen Biogas, 2011). Deri er 

der ikke indregnet udgifter ved at investere i maskineriet. 

3.2 Ribe Biogas 

Ribe Biogas er et andelsselskab, der ligger lidt nord for Ribe. Anlægget har været i drift siden 1990 

(Ribe Biogas, 2011a). Dette anlæg er interessant for dette projekt, fordi der er planer om at udvide 

anlægget, idet leverandørerne af gylle kan levere større mængder af gylle, end de gør i dag (Ribe 

Biogas, 2011a; Ribe Biogas, 2011b). Der regnes med at lave en udvidelse til 30 mio. kr. og at 

udvidelsen ville kunne øge gasproduktionen med 50 % (XL, 2010). Ribe Biogas er interesserede i at 

modtage biomasse fra naturpleje, dog er betalingsviljen for materialet lav (Ribe Biogas, 2011b). 

Billede 12 Ribe Biogas (Foto: Anita Hallgreen) 

81



Generelt om anlægget 

I dag produceres der på Ribe Biogas cirka 5.500.000 m 3 biogas årligt og der bruges cirka 164.000 

tons biomasse årligt, hvor cirka 30.000 tons kommer fra industriaffald. De resterende cirka 134.000 

tons biomasse er især gylle (Ribe Biogas, 2011a). Anlægget er et termofilt anlæg, idet inputtet 

opvarmes til 53 ºC. Der er tre reaktorer med et rumfang på 1.745 m 3 hver og et gaslager med plads 

til 1000 m 3 gas (Holm-Nielsen, 2006). Der leveres el til 1.700 husstande og varme til 1.000 

husstande (XL, 2010). 

82



3.3 Nørreådalsprojektet 

Nørreådalen ligger mellem Randers og Viborg, hvor Gudenåen og Nørreåen forgrener sig. Specielt 

for Nørreådalen er, at der her er sat et projekt i gang med det formål at kombinere naturpleje af 

ådalen med produktion af biogas og økologisk gødning. Projektet er sat i gang af BioM, som 

arbejder med og udvikler nye dyrkningssystemer og teknologier til blandt andet biogasproduktion. 

Aarhus Universitet – DJF, AgroTech, Dansk Landbrugsrådgivning – Landscentret, LandboMidtØst, 

Natur & Landbrug, Viborg Kommune, Rambøll og Økologisk Landsforening er også partnere i 

projektet. I forbindelse med projektet har de lavet registreringer og målinger for høst af enge og 

lagring af biomassen. Projektet ved Nørreådalen har stor lighed med denne rapports tiltænkte formål 

og der tages derfor udgangspunkt i Nørreådalsprojektets erfaringer med høst af enge og anvendelse 

af biomasse fra eng i biogasproduktion. 

Billede 13 Eng ved Nørreådalen (Foto Janni L. Skov) 

83



Som mange andre enge i Danmark har engene ved Nørreådalen et stort behov for naturpleje. Der er 

mangel på afgræsning på områderne, og arealerne er blevet opgivet til landbrug, da afgrøderne 

ødelægges på grund af langvarige oversvømmelser. I dag plejes dele ådalen, og den høstede 

biomasse anvendes til energiproduktion i form af biogas, mens den afgassede biomasse bruges som 

gødning på økologiske bedrifter(DJF et al, 2008). På længere sigt er det tiltænkt, at størstedelen af 

ådalen skal indgå i projektet, der estimeres at være et potentiale på 800 ha (Jørgensen, 2011) 

De forhindringer, som man har mødt ved høst af engene i Nørreådalen, vil man kunne forvente at 

møde på mange andre enge i Danmark. Derfor vil de erfaringer, man har gjort sig ved høst af 

engene i Nørreådalen, være væsentlige at tage i betragtning i dette projekt. Derudover vil erfaringer 

med høstudbytte, omkostninger, biogasudbytte, tørstofindhold og lignende være af stor relevans i 

dette projekt, da formålet med Nørreådalsprojektet i høj grad ligner dette projekts grundtanke. Et 

led i dataindsamlingen er derfor at vurdere de estimater og værdier, man har erfaret sig ved 

Nørreådalsprojektet, som kan findes i diverse rapporter, samt ved interview med en af de 

involverede i projektet. De følgende afsnit vil derfor være en præsentation af de erfaringer og data 

fra Nørreådalsprojektet, som er af relevans for dette projekt. 

3.3.1 Høst på engarealer i Nørreådalen 

I 2010 blev der lavet registreringer og målinger i forbindelse med høst og lagring af biomasse fra 

engområderne. Høstningen blev foretaget med en skårlægger, en frontmonteret 3-meters og en eller 

to liftmonterede 3-meters. Dermed kan der høstes både med 6 og 9 meters bredde(Høy, 2010). 

84



Billede 14 Skårlægning af enge i Nørreådalen (Høy, 2010). 

Afhængigt af engens tilgængelighed vil kørehastigheden variere og dermed også høstudbyttet pr. 

tidsenhed, hvilket kan ses i følgende graf. 

Figur 14 Kapacitet ved skårlægning i Nørreådalen afhængigt skårlægger-bredde og kørerhastigheder (Høy, 2010). 

85



Der blev ved høstningen kørt med hastigheder mellem 6 og 15 km/t. Den høstede biomasse 

opsamles herefter med en rundballepresser, hvori en indbygget snitter findeler biomassen, inden den 

presses i rundballer(Høy, 2010). 

Billede 15 Rundballepresser opsamler, snitter og presser biomassen i baller (Høy, 2010). 

Rundballerne læsses herefter på vogne og fragtes til biogasanlægget. For at biomassen ikke skal 

miste tørstof wrappes rundballerne i film. Således konserveres de og beskyttes mod regn og 

lufttilgang(Høy, 2010). 

Billede 16 Rundballerne wrappes i film (Høy, 2010) 

86



3.3.2 Biogasanlægget 

I øjeblikket bliver biomassen anvendt i biogasanlægget ved Forskningscenter Foulum, som ejes af 

Aarhus Universitet, men det er planlagt at udvide anlægget med en økologisk reaktor, således at 

biomassen kan blive behandlet økologisk. Biogasanlægget skal behandle 36.500 tons biomasse, 

hvoraf 12.000 vurderes at være biomasse fra eng. Der skal årligt produceres 2,4 mio. m 3 biogas 

(Bilag 1). 

3.3.3 Høstudbytte i Nørreådalen 

Der bliver i Nørreådalen høstet mellem 2,5-6 tons tørstof pr. ha på henholdsvis næringsfattige og 

næringsrige enge, uden tilførsel af kalium. Med en tilførsel på 115 kg kalium pr. ha kan der høstes 9 

tons tørstof pr. ha (DJF et al, 2008). I 2010 havde den høstede biomasse et tørstofindhold på 85 %, 

hvilket gav langt mindre høst- og transportomkostninger end ved høst og transport af biomasse med 

en tørstofprocent på 30 % (Jørgensen, 2011). 

3.3.4 Methanudbytte 

Den høstede biomasse i Nørreådalen gav, afhængigt af høsttidspunktet, et methanudbyttet mellem 

0.22-0.32 m 3 pr kg tørstof (DJF et al, 2008). Ifølge Jørgensen (2011) viser nyere 

forskningsresultater, at methanudbyttet er uafhængigt af vegetationstype, men afhænger af 

opholdstiden i biogasanlægget. 


Omkostningerne ved høst af enge i Nørreådalen vurderes ifølge DJF et al, (2008), at fordele sig 

mellem 780-895 kr. pr. ha på enge, som er fremkommelige med skårlæggere og andet almindeligt 

anvendt udstyr. I omkostningerne er medregnet: skårlægning, snitning og opsamling. Jørgensen 

(2011) vurderer, at der kan skårlægges, rives, presses, indpakkes og transporteres til en omkostning 

på 0,70 kr. pr. kg tørstof. Med et høstudbytte på 3,5 tons tørstof pr. ha vil prisen dermed ligge på ca. 

2.450 kr. 2 . Hvis arbejdsgangen med høst optimeres, vurderes det, at omkostningerne kan komme 

2 3500 kg TS· 0,7kr/kg TS = 2450 kr./ha 

87



ned på 0,45 kr. pr. kg tørstof, og dermed en pris på 1.575 kr./ha 3 (Jørgensen, 2011). Der er forskel 

på tallene fra Jørgensen (2011) og DJF et al, (2008), hvilket naturligvis kan begrundes med, at 

tallene fra DJF et al, (2008) ikke inkluderer presning, wrapning og transport. Høy (2011) fortæller 

dog, at omkostningen på 780-895 kr./ha er de reelle tal for, hvad det har kostet, mens 

omkostningerne fra Jørgensen (2011) er estimater. 

3.3.6 Samarbejde 

I forbindelse med Nørreådalsprojektet forsøger man at organisere lodsejerne i en 

leverandørforening, som skal stå for levering af biomassen til biogasanlægget, samt levering af 

afgasset gødning til eventuelle aftagere. Leverandørforeningen skal være et andelsselskab. 

Leverandørforeningen betaler en maskinstation for at høste andelshavernes (lodsejernes) arealer, 

mod at få den høstede biomasse gratis. Biomassen leveres til biogasanlægget til en pris på 145 kr. 

pr. tons biomasse (28 % tørstof). Den afgassede biomasse, som kan bruges til gødning, leveres via 

leverandørforeningen til potentielle aftagere, som f.eks. økologiske bedrifter. Lodsejere, som ikke er 

del af leverandørforeningen, kan udleje deres jord til leverandørforeningen, hvorefter 

leverandørforeningen, som forpagter jorden, kan høste den. Samarbejdsmodellen kan ses mere 

detaljeret i nedenstående figur, som viser, hvor der skal udarbejdes kontrakter og aftaler, samt hvad 

der leveres og til hvem (Jørgensen, 2011). 

3 3500 kg TS · 0,45kr/kg TS = 1575 kr./ ha 

88



3.4 IEA Bioenergy 

Figur 15 Samarbejdsmodel i Nørreådalen (Bilag 1) 

IEA Bioenergy er en organisation, som bl.a. har til formål at forbedre samarbejdet mellem lande, 

som har nationale programmer for forskning, udvikling og implementering inden for bioenergi. 

Task 37 er en arbejdsgruppe inden for IEA Bioenergy, som bl.a. sigter mod at fremme 

implementeringen af anaerob fermentering (biogasproduktion) til energiproduktion (IEA 

Bioenergy, 2011). I denne forbindelse er der i 2010 udgivet en rapport ved navn ”Biogas from 

Energy Crop Digestion”, hvori der findes estimater for høst og methanudbytte for energiafgrøder. 

Disse data er i de følgende afsnit indsamlet og præsenteret. 

3.4.1 Høstudbytte 

Undersøgelser foretaget af IEA Bioenergy (Braun et al, 2010) viser følgende biomasseudbytter pr. 

ha af forskellige kløver- og græsarter: 

Tabel 1 Tons biomasse pr. hektar ved udvalgte energiafgrøder. (Redigeret efter Braun et al, 2010). 

89



3.4.2 Methanudbytte 

Afgrøde Tons biomasse pr. ha 

Græs 12-14 

Rødkløver 5-19 

Rørgræs 5-11 

Rajgræs 7,4-15 

Undersøgelser foretaget af IEA Bioenergy (Braun et al, 2010) viser følgende methanudbytte ved 

fermentering af græsser og kløverarter: 

Tabel 2 Methanudbytte i m 3 pr. ton VS for udvalgte energiafgrøder. (Forenklet efter Braun et al, 2010). 

Art Methanudbytte (m 3 pr. ton VS) 

Græs 298-467 

Kløvergræs 290-390 

Rødkløver 300-350 

Rørgræs 340-430 

Rajgræs 390-410 

Gennemsnitligt vil vegetationstyperne give et methanudbytte på mellem 323,6-409,4 m 3 pr. ton VS, 

svarende til ca. 291,2-368,5 m 3 CH4 pr. ton tørstof. 

3.5 Hans Tobiasen A/S – Maskinstation 

Hans Tobiasen A/S er en maskinstation beliggende nær Ribe. Maskinstationen har ikke umiddelbart 

erfaringer med høst af enge, men ved telefonsamtale d. 28. april 2011 blev projektet forklaret for 

Hans Tobiasen og han vurderede, hvilke priser maskinstationen vil kunne høste engarealer for, som 

90



er fremkommelige med en skårlægger, samt rivning, presning, wrapning og transport af biomassen. 

Disse vurderinger er nødvendige i det tilfælde, at en maskinstation skal anvendes til høst ved 

engarealer ved Ribe, samt for at krydstjekke de andre estimater for høstomkostninger, der er 

indsamlet. 


Hans Tobiasen vurderer, at omkostningerne ved høst af eng, som er fremkommelige med 

skårlægger, vil være ca. 220 kr. pr. ha. Rivning vurderes at koste 120 kr. pr. ha, og presning i 

minibigballer ca. 42 kr. pr. balle. Skal biomassen presses og wrappes i rundballer vil prisen være ca. 

100 kr. pr. balle. Fragt af rundballerne koster ca. 30-35 kr. pr. stk. i en radius på 5 km fra 

høstområdet (Tobiasen, 2011) 

91



3.6 Arealdata 

Der er i dette afsnit indsamlet data for mængden af lysåben natur i Danmark, samt fordelingen af 

disse. Yderligere er der indhentet oplysninger om græsarealer generelt. 

3.6.1 Mængden af lysåben natur 

Der er indsamlet oplysninger vedrørende, hvor mange hektar, der forefindes af henholdsvis ferske 

enge, strandenge og overdrev i Danmark. Der indsamlet data i 1996 og 2006, hvor amterne er blevet 

udspurgt omkring § 3 arealer. Yderligere er der i 2006 blevet lavet en dataindsamling ud fra 

Miljøportalens Arealinformations oplysninger om § 3 områder. Der er en variation i de forskellige 

dataindsamlinger, hvor der er målt § 3 beskyttede arealer, men der er ikke noget tydeligt mønster, 

der kan forklare ændringerne. Her vælges at anvende data fra 2006, som er angivet af de daværende 

amter. 

92



Tabel 3 Beskyttede naturtyper 2006 (Skov- og Naturstyrelsen, 2006) 

Område (Amt) Eng (ha) Strandeng (ha) Overdrev (ha) 

Nordjylland 27.233,00 6.346,00 9.475,00 

Ribe 12.993,00 5.154,00 675,00 

Kbh. kommune 5,20 340,60 0,00 

Frbrg. Kommune 0,00 0,00 0,00 

København 412,00 3.372,00 366,00 

Frederiksborg 1.509,90 818,14 1.373,32 

Roskilde 1.059,27 655,78 273,92 

Vestsjælland 4.808,00 1.675,00 1.394,00 

Storstrøms 3.109,00 4.410,00 1.248,00 

Bornholms 421,77 28,17 1.069,99 

Fyn 5.470,00 4.672,00 1.721,00 

Sønderjylland 8.373,34 3.412,36 623,87 

Vejle 6.099,00 646,00 2.311,00 

Ringkøbing 7.073,40 3.790,67 1.409,16 

Århus 8.610,00 1.861,00 3.962,00 

Viborg 9.202,23 5.688,62 1.889,00 

Hele landet 96.379,11 42.870,34 27.792,16 

93



Beliggenhed 

I afsnittet ovenfor er der angivet, hvor meget eng, strandeng og overdrev, der er at finde i Danmark 

opdelt efter de tidligere amter. Dette afsnit har til formål at indsamle kortoplysninger om, hvor disse 

arealer er at finde i de forskellige dele af Danmark. 

Generelt 

Det nedenstående kort viser de særligt udvalgte Natura 2000 områder i Danmark. Det, at et område 

er et særligt udvalgt Natura 2000 område betyder, at det først og fremmest ligger inden for et eller 

flere Natura 2000 områder (Ramsarområde, EF-habitatsområde, EF-fuglebeskyttelsesområde), og at 

områderne derudover anses som værende særligt vigtige. 

Figur 16 Danmark. Særligt udpegede Natura 2000 områder angivet med rød(Arealinfo, 2011) 

De særligt udpegede områder er oftest en del af et større Natura 2000 område og må anses for at 

være de områder, hvor der er størst behov for naturbeskyttelse og pleje. En stor del af de særligt 

udpegede Natura 2000 områder ligger langs kyster og vandløb og giver derfor også en indikation i 

forhold til, hvor der kan være ferske enge, strandenge og overdrev med behov for naturpleje (se 

figur 16). 

94



På figur 17 ses Danmarks Natura 2000 områder. Det kan ses, at Natura 2000 områderne i høj grad 

ligger langs kyster og fjorde. De Natura 2000 områder, der ligger inde i landet, er ofte især EF- 

habitatområder. 

Figur 17 Natura 2000 områder i Danmark. Ramsarområder angivet med orange skravering. EF-habitatområder angivet med 

grøn skravering. EF-fuglebeskyttelsesområder angivet med lilla skravering. Områder som er beskyttet under mere end et 

område angivet med gul skravering (Arealinfo, 2011) 

Kortet på figur 17 viser overordnet, hvor i landet, der kan findes lysåben natur, som eventuelt kan 

bruges i projektet. 25 % af Danmarks areal af ferske enge, som er beskyttede under § 3, hører under 

Natura 2000 (Nielsen et al, 2006). Det betyder altså også, at 75 % af Danmarks § 3 beskyttet eng 

ikke ligger inden for disse områder. 

Efter naturtype 

Der findes ikke mange oplysninger om den præcise beliggenhed af de forskellige typer af lysåben 

natur. På Danmarks Miljøportal kan man ved hjælp af arealinfo finde frem til, hvor de § 3 

beskyttede arealer er, dog kan man kun tage relativt små arealer ad gangen for at funktionen, der 

viser beskyttede naturtyper, fungerer. Der er derfor ikke vist kort herfra i dataindsamlingen. 

95



Arealinfo er dog i høj grad benyttet i arealanalysen til at finde frem til oplysninger om specifikke 

udvalgte arealer. 

Her er indsamlet nogle kort, som er lavet i forbindelse med NOVANAs overvågning af 28 

terrestriske naturtyper i perioden 2004-2009. Ud af de 28 naturtyper var 18 af disse lysåbne (Ejrnæs 

et al, 2009b). 

Nedenunder er vist kort for naturtyper, der hører ind under overdrev, strandenge og ferske enge. 

Tørt kalksandsoverdrev (6120) har et lille udbredelsesområde i Danmark og der findes kun omkring 

100 ha i hele Danmark (Ejrnæs et al, 2009b). 

Figur 18 Udbredelsesområde for tørt kalksandsoverdrev (Ejrnæs et al, 2009b) 

Kalkoverdrev (6210) har et stort udbredelsesområde - det er kun Vestjylland, der ikke er 

udbredelsesområde. Der menes at findes omkring 4.300 ha kalkoverdrev i Danmark (Ejrnæs et al, 

2009b). 

96



Figur 19 Udbredelsesområde for kalkoverdrev (6210) (Ejrnæs et al, 2009b) 

Surt overdrev (6230) har udbredelsesområde i hele Danmark, men der er især fundet kortlagte 

forekomster i Nordøstjylland. Der menes at findes 10.500 ha surt overdrev i Danmark (Ejrnæs et al, 

2009b). 

Figur 20 Udbredelsesområde for surt overdrev (6230) (Ejrnæs et al, 2009b) 

Udbredelsesområdet for strandeng (1330) er langs med kysterne og fjordene i Danmark. Der menes 

at være omkring 35.700 ha strandeng i Danmark (Ejrnæs et al, 2009b). 

97



Figur 21 Udbredelsesområde for strandeng (1330) (Ejrnæs et al, 2009b) 

Indlandssalteng (1340) har et meget lille udbredelsesområde lige vest for Ålborg, samt lige ved 

Næstved, og der menes kun at forefindes 20 ha indlandssalteng i Danmark (Ejrnæs et al, 2009b) 

Figur 22 Udbredelsesområde for indlandssalteng (1340) (Ejrnæs et al, 2009b) 

98



Tidvis våd eng (6410) har udbredelsesområde i hele Danmark og der menes at forefindes 6.400 ha, 

hvilket er en lille mængde i forhold til den samlede mængde af ferske enge i Danmark på 96.379,11 

ha, som vist i tabel 3 (Ejrnæs et al, 2009b) 

3.6.2 Andre græsarealer 

Figur 23 Udbredelsesområde for tidvis våd eng (6410) (Ejrnæs et al, 2009b) 

Det er ikke kun beskyttede naturarealer, der er interessante i forhold til biomasse, der kan benyttes 

som input i biogasanlæg. Græsarealer, som ikke hører under § 3, er også interessante i forhold til 

indhentning af biomasse. Umiddelbart er det svært at finde nogle data om, hvor mange græsarealer, 

der findes i Danmark, som ikke er beskyttede under § 3. I tabellen nedenunder er indhentet tal fra 

Danmarks Statistik om græsarealer i Danmark, samt regioner og landsdele for 2009, som er det år, 

der sidst er angivet data for. Der skelnes mellem to typer af græsarealer: græs- og kløvermark i 

omdriften og græsarealer udenfor omdriften. Græsarealer, som er i omdrift, bliver per definition 

ændret mindst hvert 5. år og man kan derfor ikke forvente, at græs fra disse arealer ville kunne 

bruges permanent i en længere årrække (Retsinformation, 2010b). Arealer med braklægning er ikke 

medtaget her, idet en ændring i lovgivningen har gjort, at der er sket et drastisk fald i antallet af 

braklagte arealer fra 2007-2009. Så drastisk, at dets mængde ikke anses for relevant for dette 

projekt (DST, 2011a). 

99



Græsarealer i 2009 (Hektar) 

Tabel 4 Det dyrkede areal efter område, enhed og afgrøde (DST, 2011a) 

Græs- og kløvermark i 

omdriften 

100 

Græsarealer udenfor 

omdriften 

Hele landet 305.476 191.529 

Region Hovedstaden 12.193 9.940 

Landsdel Kbh. By, Omegn og 

Nordsjælland 

9.583 8.742 

Landsdel Bornholm 2.610 1.198 

Region Sjælland 20.588 26.587 

Region Syddanmark 102.508 54.864 

Landsdel Fyn 10.106 12.758 

Landsdel Sydjylland 92.401 42.106 

Region Midtjylland 101.856 56.743 

Landsdel Østjylland 29.055 25.140 

Landsdel Vestjylland 72.801 31.604 

Region Nordjylland 68.331 43.394 

Tallene angivet i tabel 4 er inkluderet § 3 beskyttede arealer, som dyrkes intensivt eller ekstensivt 

som græsarealer, derfor angiver tallene ikke, hvor mange græsarealer der ligger uden for § 3 

beskyttelsen. Dette skyldes i høj grad reglerne for beskyttede § 3 ferske enge, idet disse må dyrkes 

med samme midler og metoder, som før beskyttelsen blev fastlagt.



Andre arealer, der er interessante, men som der ikke findes nogen data for, er planteavlsarealer, 

hvor der er mulighed for efterslæt, og græsarealer, som ikke nødvendigvis hører under 

landbrugsdrift, for eksempel kommunale arealer. 

101



102



4 ANALYSE 

De følgende afsnit indeholder en arealanalyse, en samarbejdsanalyse, samt en driftsøkonomisk 

analyse, som er udarbejdede på baggrund af resultaterne fra dataindsamlingen. Yderligere er der i 

det sidste afsnit foretaget en vurdering af projektets mulige effekter på klima og miljø. 

4.1 Arealanalyse 

I dette afsnit ses på arealer i Danmark og de daværende Nordjyllands og Ribe Amter, som er 

relevante i forhold til dette projekt. Det er undersøgt, hvor i Danmark disse arealer ligger ud fra 

oplysninger givet i NOVANA’s overvågning af terrestriske naturtyper. Dernæst er der kigget på, 

hvilke arealer, der har størst potentiale, samt hvilke overvejelser og problemstillinger, der skal tages 

i betragtning inden opstart af et naturpleje-biogasprojekt. Der er lavet estimater for, hvor mange 

beskyttede arealer, der potentielt kan indgå som en del af naturpleje/biogas projekter. Til sidst ses 

på potentielle arealer specifikt for de to biogasanlæg (Øster Dammen Biogas og Ribe Biogas), hvor 

de ligger og hvor mange hektar, der potentielt kan være. Der er ikke taget højde for, om arealerne er 

privatejede eller statsejede. Der er yderligere heller ikke taget højde for, hvilken type drift arealerne 

er under. 

4.1.1 Hele Danmark, Nordjyllands Amt og Ribe Amt 

Beskyttede arealer 

I hele Danmark er der cirka 96.379,11 ha ferske enge, 42.870,34 ha strandenge og 27.792,16 ha 

overdrev, som er beskyttede under § 3 i naturbeskyttelsesloven (se tabel 3). Samlet set er dette 

167.041,61 ha natur, som kræver naturpleje for at kunne bevares som lysåbne naturtyper. 25,8 % af 

disse tre beskyttede naturtyper ligger i det daværende Nordjyllands Amt, mens 11,3 % ligger i det 

daværende Ribe Amt. 

Andre græsarealer 

Umiddelbart er det svært at sige, hvor mange græsarealer der er i Danmark, som ikke er § 3 

beskyttede arealer. Som angivet i tabel 4 var der i 2009 305.476 ha arealer med græs- og 

kløvermark i omdriften og 191.529 ha arealer med græsarealer uden for omdriften i Danmark. Men 

103



idet beskyttede arealer sagtens kan være i drift, både ekstensiv og intensiv, vil de angivne tal være 

noget mindre. Henholdsvis 23,8 % af græs- og kløvermark i omdriften og 16,5 % af græsarealer 

uden for omdriften ligger i landsdelen Vestjylland, mens 22,4 % græs- og kløvermark i omdriften 

og 22,7 % græsarealer uden for omdriften ligger i Region Nordjylland. Det vil sige, at næsten 50 % 

af Danmarks arealer med græs- og kløvermark i omdriften ligger i disse to dele af Danmark, mens 

næsten 40 % af Danmarks græsarealer uden for omdriften ligger i disse to landsdele. Dog skal der 

tages højde for, at en del af disse arealer er § 3 beskyttede arealer og derfor allerede er inkluderet i 

tallene ovenover. 

Beliggenhed 

Generelt ligger disse arealer tæt ved vandløb, søer, kyster og fjorde, hvor der er fugtige 

lavbundsarealer. Natura 2000 områder og ikke mindst særligt udpegede Natura 2000 områder (figur 

16 og 17) viser, at det er i disse områder, hvor Danmarks mest følsomme natur er beliggende, idet 

disse områder er de mest beskyttede. Som omtalt er det kun 25 % af de § 3 beskyttede enge, der 

ligger i de udpegede Natura 2000 områder, derfor viser disse kort kun delvist, hvor enge er placeret 

i Danmark. Omkring Hjørring kan det ses, at der næsten ikke er nogle Natura 2000 områder, mens 

der ved Ribe-området findes store mængder af Natura 2000 beskyttede områder. Dette skyldes i høj 

grad, at området ligger ved Vadehavet og mange af vandløbene i området har udløb ud til 

Vadehavet. 

De 6 kort (figur 18-23) taget fra NOVANA’s overvågning af terrestriske naturtyper fortæller en 

smule om, hvor arealerne er at finde i Danmark, dog er det kun en lille del af det samlede areal eng, 

overdrev og strandeng, som er overvåget i NOVANA og nogle af naturtyperne findes i meget små 

mænger. Overdrevstypen ”tørt kalksandsoverdrev” (6120) eller tør overdrev på kalkholdigt sand, 

som Danmarks Naturdata kalder typen, har et meget lille udbredelsesområde og de kortlagte 

fremkomster udgør mindre end 1 % af det samlede areal af overdrev. De to andre typer overdrev, 

som indgår i overvågningen: kalkoverdrev (6210) og surt overdrev (6230) er derimod mere 

almindelige og udgør over 50 % af det samlede areal af overdrev i Danmark. På kortene for de to 

typer (figur 19 og 20) ses, at en stor del af de kortlagte fremkomster især er at finde i Nordjylland. 

Ifølge tallene fra tabel 3 ligger over en tredjedel af Danmarks arealer med overdrev i Nordjylland 

(9475 ha). Til gengæld er overdrev ikke en almindelig naturtype i Vestjylland, hvilket tydeligt 

104



fremgår af tabel 3, hvor det ses, at der kun er 675 ha overdrev i Ribe Amt. Der findes data fra 

NOVANA for to typer ”saltenge”: strandeng (1330) og indlandssalteng (1340). Indlandssalteng er 

en sjælden type af eng og der findes kun meget få forekomster. Der er kun kortlagt 20 ha i hele 

Danmark. Strandeng (1330) udgør derimod størstedelen af naturtypen strandeng, de kortlagte 

fremkomster udgør mere end 80 % af det samlede areal strandenge i Danmark. Strandeng er mere 

ligeligt fordelt end overdrev, hvilket ses på figur 21, samt i tabel 3, hvor man tydeligt kan se, at 

hektarmængderne er fordelt jævnt over det meste af Danmark. Der findes dog betydelige mængder i 

både Nordjyllands og Ribe Amt. I Ribe Amt er der store mængder strandeng langs kysten ved 

Vadehavet, mens der i Nordjyllands Amt er store mængder strandeng langs kysten ved Kattegat og 

Limfjordens bredder (figur 21). Der er desværre kun lavet overvågning for en type ferskeng, nemlig 

tidvis våd eng (6410), som er en relativ sjælden engtype, idet de kortlagte fremkomster kun udgør 

omkring 7 % af den samlede mængde af ferske enge i Danmark, som er angivet i tabel 3. De 

kortlagte fremkomster er spredt over hele Danmark, men der forekommer dog små klynger især i 

Midtjylland og Nordjylland. Det må antages, at de resterende 93 % ferske enge enten er natureng 

(6402), kultureng (6403), næringsfattig eng (6401) eller urtebræmme (6430), hvordan fordelingen 

er mellem disse vides ikke. Kultureng og natureng er de mest kendte og omtalte typer ferskeng, det 

kan derfor tyde på, at en stor del af engarealerne er en af disse to typer eng. Nordjylland og Ribe 

Amt er de amter, der har de største arealmængder af ferske enge. Næsten 30 % af Danmarks areal af 

ferske enge ligger i Nordjyllands Amt, mens næsten 14 % ligger i Ribe Amt (tabel 3). 

Potentielle arealer 

Det antages, at § 3 beskyttede arealer kan være under tre niveauer af drift: 

Ingen drift 

Ekstensiv drift 

Intensiv drift 

Arealer, der ikke er i drift, er de arealer, der er i fare for at gro til eller allerede er groet til, dette 

afhænger dog af, hvor længe de ikke har været i drift, idet rydningspligten er gældende fra 2004. 

Rydningspligten betyder også, at arealer, der ikke er i drift, skal ryddes hvert femte år, hvis de var 

lysåbne i 2004. Hvis der modtages enkeltbetaling for arealer er reglerne for ”GLM” gældende. På 

arealer, hvor der er ekstensiv drift, antages der at være drift uden brug af gødning, det kan for 

105



eksempel være, at arealet bruges til afgræsning af kreaturer eller at der høstes græs til brug og salg 

som dyrefoder eller til græspilleanlæg. På arealer med intensiv drift antages der, at der er planteavl 

eller græsproduktion, hvor der bruges gødning og sprøjtemidler med mindre arealet er økologisk. 

Arealer, der ikke er i drift i dag, må siges at være de arealer med det største potentiale, idet 

arealerne i dag ikke har nogle anvendelse. Dog ville der skulle investeres i, at området ryddes for 

uønsket plantevækst, hvilket ville medføre en omkostning, der ville variere meget i forhold til 

arealets tilstand, samt hvor længe arealet har været ude af drift. 

Arealer med ekstensiv drift er i nogen grad i anvendelse. Graden af drift kan variere meget og der 

vil være nogle af områderne, hvor man ville kunne opnå en ekstra indtægt ved at høste biomasse til 

salg til biogasanlæg. 

Arealer med intensiv drift er noget mere komplicerede i forhold til deres potentiale i dette projekt. 

Omlægning af sådanne arealer til naturplejearealer ville betyde, at der ville være en reduktion i 

næringsstoffer og plantebeskyttelsesmidler, som tilføres arealet og dets omgivelser. Endvidere ville 

der være en reduktion i mængden af arbejde, idet arealet passer sig selv, indtil det er tid til høslæt. 

Til gengæld ville der også være et fald i indtægter, der indhentes fra arealet. 

Hvis en lodsejer står til at miste sin indtægt fra et areal, enten af frivillige årsager eller som følge af 

regulering, er omlægning til naturplejearealer, hvor der plejes med høslæt, en løsning, der stadig 

ville give lodsejeren en indtægt med en forholdsvis minimal indsats. 

Ud fra nævnte betragtninger, samt rapportens afsnit med baggrundsviden og dataindsamling, er der 

her opsummeret, hvilke typer af arealer, der har størst potentiale i forhold til et naturpleje- 

/biogasprojekt, samt hvilke overvejelser og problemstillinger, der skal tages stilling til, inden 

naturpleje påbegyndes. 

106



Arealer med størst potentiale 

§ 3 beskyttede arealer, der i dag ikke giver nogen indtægt til ejer, det vil sige hvis arealet 

ikke er i omdrift 

Arealer, hvor man af forskellige årsager ønsker at omlægge fra nuværende drift, dette 

gælder både § 3 beskyttede arealer og græsarealer, der ikke er beskyttede 

Planteavlsarealer, hvor efterslæt er muligt og ikke benyttes eller sælges 

Græsarealer, der ikke er § 3 arealer, hvor biomassen fra høslæt i dag ikke giver nogen 

indtægt, for eksempel kommunalt ejede arealer, der ikke er i landbrugsdrift. 

Vigtige overvejelser og problemstillinger 

Dispensation til høslæt 

Hvis et areal er ude af drift kan det være nødvendigt at søge om dispensation til at genoptage 

naturpleje. Dette gælder både for høslæt og afgræsning. 

Hvad bliver arealerne brugt til nu? 

Arealerne, der er i en eller anden form for drift, må antages at indbringe en indtægt, der ville således 

skulle tages stilling til en eventuel alternativomkostning. 

Mulighed for at høste 

Enge er per definition fugtige arealer og der kan være arealer, som er for fugtige til at høste med 

almindeligt høstmaskineri, selvom disse kan køre på arealer, der er relativt fugtige. Der findes 

maskineri, der kan høste på meget fugtige arealer, men omkostningen af dette antages at være 

højere end ved brug af almindeligt tilgængeligt maskineri. Der kan også være problemer i forhold til 

adgang til arealer, derfor kan det måske være nødvendigt at rydde adgangsveje først. Arealer kan 

også være for små og ufarbare til, at det er muligt at foretage høslæt 

Rydning 

Arealer, der ikke er i drift, ville muligvis skulle genetableres først, dette kan ske ved at foretage en 

rydning. 

Dræn og grøfter 

107



Der ville skulle tages stilling til, om nuværende dræn og grøfter skal beholdes, om de skal renses 

eller om de skal fjernes. 

Pleje og høstplan 

Høslæt som en form for naturpleje skal også fungere som naturpleje, det vil sige, at der skal tages 

højde for, hvad der er bedst for naturtyperne, samt dyre- og plantearter i området. Disse vil variere 

fra område til område, og derfor er det nødvendigt, at der er opmærksomhed omkring, hvad der er 

bedst for området. Primært er der anbefalinger fra for eksempel Naturstyrelsen for, hvornår det er 

bedst for forskellige naturtyper, at der plejes. Hvis der ønskes tilskud til pleje af natur- og 

græsarealer vil der være tidsrammer, hvor høslæt skal foretages, og tidsrammer, hvor der absolut 

ikke må foretages høslæt. 

Estimat af potentiale 

Det er umiddelbart svært at estimere, hvor store mængder arealer, der potentielt ville kunne indgå i 

projekter, hvor græs fra høslæt, der fungerer som naturpleje, benyttes som input i biogasanlæg. Der 

er her lavet to estimater. Estimaterne er lavet ud fra tallene angivet i tabel 3, de er udregnet for hele 

landet samt Nordjyllands Amt og Ribe Amt. Der er også lavet estimater for netop disse to 

forhenværende amter, fordi de to biogasanlæg, som indgår som cases i dette projekt, ligger inden 

for disse to amter. Det potentielle areal er anslået til at ligge mellem 20-60 % af det totale § 3 

beskyttede areal. Dette giver selvfølgelig et meget stort spænd, men det er ikke muligt at præcisere 

dette med de givne informationer, der er til rådighed. I tabel 5 ses estimaterne for potentielle arealer 

til naturpleje-biogasprojekter: 

108



Tabel 5 Estimat af potentielle arealer 

Ferske enge (ha) Strandenge (ha) Overdrev (ha) I alt (ha) 

Hele landet 96.379 42.870 27.792 167.042 

20 % 19.276 8.574 5.558 33.408 

60 % 57.828 25.722 16.675 100.225 

Nordjyllands Amt 27.233 6.346 9.475 43.054 

20 % 5.447 1.269 1.895 8.611 

60 % 16.340 3.808 5.685 25.832 

Ribe Amt 12.993 5.154 675 18.822 

20 % 2.599 1.031 135 3.764 

60 % 7.795 3.092 405 11.293 

Ud fra tabel 5 ses, at der estimeres til at være mellem 33.408- 100.225 ha potentielle arealer i hele 

Danmark, mens der er mellem 8.611 ha - 25.832 ha potentielle arealer i det daværende Nordjyllands 

Amt og mellem 3.764 ha - 11.293 ha potentielle arealer i det daværende Ribe Amt. 

Der vælges ikke at lave estimater for arealer, der ikke hører under § 3, idet der ikke er tilstrækkelig 

data for sådanne arealer. 

4.1.2 Areal i forhold til cases 

I dette afsnit ses på specifikke områder med lysåben natur, der ligger i en rimelig afstand til 

henholdsvis Øster Dammen Biogas og Ribe Biogas, hvor der kan være muligheder for høslæt af 

biomasse. 

109



Øster Dammen Biogas 

På kortet, figur 24 ses området omkring Øster Dammen Biogas. På kortet kan ses nærliggende 

vandløb, hvor der muligvis er enge, der kan høstes biomasse fra. Især området langs Uggerby å 

mellem Ilbro og Høgsted (Ilbro Enge) er interessant, idet det ser ud til at være et meget stort 

engområde. 

Figur 24 Kort over Hjørring området. Øster Dammen Biogas angivet med rødt kryds (Danmark 1:200.000) (KMS, 2011) 

Til venstre for Øster Dammen Biogas ses et andet vandløb, dette er Liver Å. Længere sydpå ligger 

Rakkeby Å. 

110



Figur 25 Enge ved Uggerby Å. Øster Dammen Biogas angivet med rødt kryds. § 3 beskyttet eng angivet med grøn skravering. 

§ 3 beskyttet mose angivet med brun skravering. § 3 beskyttet sø angivet med blå skravering. § 3 beskyttet overdrev angivet 

med orange skravering. Området mellem Ilbro og Høgsted angivet af rektanglet (Arealinfo, 2011) 

På figur 25 ses et stort område, hvor der er angivet store mængder § 3 beskyttet eng langs Uggerby 

Å. Der er omkring 4 kilometer til den nærmeste del af engområdet fra Øster Dammen Biogas, 

hvilket vil sige, at det ligger i en rimelig afstand fra anlægget i forhold til transport. Engområdet er 

beskyttet natur under § 3, men hører derudover ikke under nogen anden form for beskyttelse, som 

for eksempel fredning eller Natura 2000 (Arealinfo, 2011). Som nævnt ligger der andre vandløb i 

nærheden i af Øster Dammen Biogas (Liver Å og Rakkeby Å), hvortil der også er angivet mindre 

engområder, men disse er ikke i samme størrelsesorden som Ilbro Enge. Disse områder kan ses på 

figur 26. 

111



Figur 26 Enge ved Liver Å og Rakkeby Å i nærheden af Øster Dammen Biogas. Øster Dammen Biogas angivet med rødt 

kryds. § 3 beskyttet eng angivet med grøn skravering. § 3 beskyttet mose angivet med brun skravering. § 3 beskyttet 

overdrev angivet med orange skravering. § 3 beskyttet sø angivet med blå skravering (Arealinfo, 2011) 

Arealerne, der her er beskyttet under § 3, er derudover ikke beskyttet af hverken fredning eller 

Natura 2000 (Arealinfo, 2011). De enge, der er beliggende til venstre for Hæstrup Mejeriby er enge, 

der ligger i relation til Liver Å og Rakkeby Å, mens de enge, der ses nord for Hæstrup Mejeriby, 

ligger i forbindelse med et vandløb, der ikke er vist på kortet figur 24. 

Potentielt areal 

For området ved Ilbro Enge er der her lavet en måling af, hvor store arealmængder der er i dette 

område, der kunne være interessante i forhold til høslæt af biomasse til brug i biogasanlæg. Ved 

hjælp af arealinfo på Danmarks Miljøportal (Arealinfo, 2011) og dens givne værktøjer, er den 

potentielle arealmængde målt ved Ilbro Enge. Målingen er foretaget for området syd for Sæbyvej 

ved Ilbro med afslutning lige øst for Høgsted. De områder, der er medregnet, er områder, der i 

arealinfo er angivet som § 3 beskyttet eng eller overdrev, der ligger inden for de angivne 

markblokkort. Resultatet af opmålingen var, at der omkring Ilbro Enge ligger ca.214 ha enge, der 

hører under § 3 beskyttelse. Detaljerede kort brugt til opmålingen, samt hektarmængder for hver 

markblok, er at finde i Appendiks 1. 

112



Idet de 214 ha ligger inden for markblokke vil der være mulighed for at modtage enkeltbetaling, 

hvis områdets lodsejere har de nødvendige rettigheder. Yderligere fordi området ikke ligger i 

Natura 2000 vil der være mulighed for at modtage tilskud til pleje af permanente græsarealer eller 

tilskud til natur- og græsarealer. 

Ribe Biogas 

På kortet (figur 27) ses området omkring Ribe Biogas. Ved Ribe ligger Ribe Å, mens Kongeåen 

ligger nord for Ribe ved Gredstedbro. Øst for Ribe ses den del af Ribe Å som kaldes Ribe Østerå, af 

figuren fremgår det, at der ved Ribe Østerå ligger en del enge. Tved Å ligger nord for Ribe Østerå 

er også en del af Ribe Å. 

Figur 27 Kort over Ribeområdet. Ribe Biogas er angivet med rødt kryds (1:200.000) (KMS, 2011) 

113



Der er store mængder naturarealer i området omkring Ribe, både områder, der er fredede, men også 

Natura 2000 områder. De skraverede områder på figur 28 angiver, at områderne omkring de nævnte 

vandløb alle er Natura 2000 områder. 

Figur 28 Natura 2000 områder omkring Ribe. Ramsarområder angivet med orange skravering. EF-habitatområder angivet 

med grøn skravering. EF-fuglebeskyttelsesområder angivet med lilla skravering. Arealer beskyttet af alle tre Natura 2000 

områder angivet med gul skravering (Arealinfo, 2011) 

Området omkring Ribe Østerå er som omtalt et større engområde, dette kan ses tydeligere på kortet 

vist på figur 29. 

114



Figur 29 Ribe Østerå. § 3 beskyttet eng angivet med grøn skravering. § 3 beskyttet mose angivet med brun skravering. § 3 

beskyttet hede angivet med lilla skravering (Arealinfo, 2011) 

Mange af engene ved Ribe Østerå bliver i dag ikke plejet og er derfor ved at gro til. For at disse 

områder kan plejes ved høslæt vil det derfor være nødvendigt at lave et naturgenopretningsprojekt i 

form af en rydning af store dele af de plantearter, der er uønskede på enge, eksempelvis tagrør, 

træer og buske. 

115



Figur 30 Særligt udpegede Natura 2000 områder ved Ribe Østerå angivet med rød skravering (Arealinfo, 2011) 

Som omtalt er området et Natura 2000 område. Mere præcist er området både et Ramsarområde, et 

EF-habitatområde og et EF-fuglebeskyttelsesområde. Yderligere er området også et af de særligt 

udpegede Natura 2000 områder i Danmark, dette kan ses på figur 30. 

Vest for Ribe ligger der et område, som er kaldet Ribe Holme, dette område ses på kortet, figur 31. 

Det mest karakteristiske ved området værende den meget store åslynge, som tydeligt ses. Der er dog 

ikke gennemstrømmende vand i åslyngen i dag, hvilket kan ses ved, at selve åslyngen er angivet 

som værende § 3 beskyttet sø. På figur 31 kan ses et område ude ved kysten, som er skraveret med 

lyseblå, disse områder er § 3 beskyttet strandenge. 

116



Figur 31 Ribe Holme. § 3 beskyttet eng angivet med grøn skravering. § 3 beskyttet mose angivet med brun skravering. § 3 

beskyttet sø angivet med blå skravering. § 3 beskyttet strandeng angivet med lyseblå skravering (Arealinfo, 2011) 

I habitatområde nr. 78 Vadehavet er der kortlagt 6.261 ha strandenge (1330), der er altså en meget 

stor mængde strandenge langs Vadehavet. Store dele af disse strandenge bliver i dag ikke plejet. 

Yderligere er der også kortlagt 293 ha enårig strandengsvegetation (1310), 24 ha surt overdrev 

(6230) og 98 ha tidvis våd eng (6410), disse er selvfølgelig spredt over hele habitatområdet (H78), 

som er et 134.730 ha stort område (RSA, 2006a). 

117



Figur 32 Særligt udpegede Natura 2000 områder ved Ribe Holme angivet med rød skravering (Arealinfo, 2011) 

Området ved Ribe Holme er som omtalt også Natura 2000 område, mere præcist er hele Ribe 

Holme et Ramsarområde og et EF-fuglebeskyttelsesområde, mens åslyngen og selve Ribe Å er EF- 

habitatområde. Ribe Holme er endvidere også en del af et større særligt udpeget Natura 2000 

område, se figur 32. Derudover er Ribe Holme også et fredet område, dog i forhold til landskabelige 

værdier. Det fredede område ses på figur 33. 

118



Figur 33 Fredet område ved Ribe Holme angivet med lilla skravering (Arealinfo, 2011) 

Yderligere er området også udpeget til et særligt fuglevenligt driftsområde, som kan ses på figur 34. 

Figur 34 Særlig fuglevenlige driftsområder ved Ribe Holme angivet med lilla skravering (Arealinfo, 2011) 

119



Ved Kongeåen, figur 35, ses, at der også er den del engarealer. 

Figur 35 Kongeåen. § 3 beskyttet eng angivet med grøn skravering. § 3 beskyttet mose angivet med brun skravering 

(Arealinfo 2011) 

Store dele af Kongeåen er både fredet og hører under Natura 2000, mere præcist er det et EF- 

habitatområde. Ifølge basisanalysen fra 2006 lavet for habitatområdet nr. 80 Kongeåen findes der 

8,4 ha surt overdrev (6230) og 0,6 ha tidvis våd eng indenfor habitatområdet ved Kongeåen. 

Fredningen af Kongeåen indebærer ikke dyrkningsmæssige restriktioner og på nordsiden af åen er 

driften i dag stadig intensiv, mens den på sydsiden er mere ekstensiv. I d områder omkring 

Kongeåen, hvor drift er ophørt, er der ved at ske en tilgroning i form af høje stauder og pilekrat. Det 

er angivet i basisanalysen, at der i 2006 var 424 ha enge samt 0,6 ha overdrev langs Kongeåen i 

Ribe Amt (RSA, 2006b). Der er dog ikke angivet opdeling over, hvor mange hektar enge, der 

dyrkes intensivt eller ekstensivt eller som er tilgroet. Området ved Kongeåen er ligesom Ribe 

Østerå og Ribe Holme et særligt udpeget Natura 2000 område (Arealinfo, 2011). 

120



Potentielt areal 

Områderne ved Ribe Østerå og Ribe Holme ses som de arealer med størst potentiale, derfor er der 

lavet opmålinger af, hvor store hektarmængder der potentielt er at finde i disse områder til høslæt af 

biomasse. 

For Ribe Østerå er der ligesom ved Ilbro Enge målt mængden af § 3 beskyttet eng, målt i hektar, 

som ligger indenfor markblokke. Opmålingen gav et resultat på ca. 243 ha § 3 beskyttet eng, se 

Appendiks 1 for kort og tal. 

Ved Ribe Holme er der i dag ikke store mængder § 3 beskyttet eng, opmålingen viste, at der er ca. 

39 ha § 3 beskyttet eng, som ligger inden for markblokke. Idet området er både et særligt udpeget 

Natura 2000 område og fredet, og er udpeget som et særligt fuglevenligt driftsområde, er der store 

muligheder for, at nogle af de arealer, der ligger omkring de nuværende § 3 beskyttede engarealer, i 

fremtiden kunne blive omdannet til naturarealer. For at give et eksempel på i hvilken 

størrelsesorden arealmængden i så fald ville komme op på, er her lavet en opmåling over det 

fredede areal, som ligger indenfor markblokke, og som ikke er mose. Resultatet af denne opmåling 

er ca. 160 ha. For detaljerede kort og tal for opmålingen ved Ribe Holme se Appendiks 1. 

Idet alle opmålinger er lavet inden for arealer, der hører under markblokke, er der mulighed for at 

søge enkeltbetalingsstøtte, hvis de nødvendige rettigheder haves. Derudover er både Ribe Østerå og 

Ribe Holme særligt udpegede Natura 2000 områder, dette betyder, at der er mulighed for at søge 

støtte til pleje af græs- og naturarealer. Endvidere er Ribe Holme udpeget til et særligt fuglevenligt 

driftsområde, hvilket betyder, at der er mulighed for at søge om yderligere støtte inden for 

tilskuddet til pleje af græs- og naturarealer. 

4.2 Samarbejdsmodeller 

Der er valgt at tage udgangspunkt i de samarbejdsmuligheder, der ville være i forbindelse med et 

naturpleje-biogasprojekt med enten Øster Dammen Biogas eller Ribe Biogas, som aftager for 

biomassen. Derudover tages der også udgangspunkt i de samarbejdsmuligheder, som allerede er 

iværksat for Nørreådalsprojektet, som omtalt i afsnit 3.3.7. Der er udarbejdet en interessentanalyse, 

hvori mulige involverede aktører er identificeret, se tabel 6. 

121

Interessent Interessenten kan opleve 

følgende FORDELE ved 

projektet 

Øster Dammen Biogas Større biogasudbytte. 

Evt. billigere biomasse 

Kommunerne Mere vedvarende energi i 

kommunen. 

Branding af kommunen som 

producent af grøn energi. 

Øgede muligheder for at indføre 

naturpleje på kommunalt ejede 

arealer. 

Opnåelse af mål i Natura2000 

handleplaner. 

Tabel 6 Interessentanalyse 

Interessenten kan opleve følgende 

ULEMPER ved projektet 

Ekstra høstarbejde. 

Flere høstudgifter. 

Potentielle udgifter til vedligehold af 

adgangsveje. 

Nedprioritering af andre nødvendige 

naturpleje-/genopretningstiltag (eks. 

snæbel) 

Ribe Biogas Større biogasudbytte Økonomisk ulempe, da der ville 

skulle laves en ny indfødningslinje. 

Lodsejere 

Støtte fra eventuel tilskudsordning. 

Potentiel indtægt i form af salg af 

biomasse. 

Opstartsvanskeligheder, finjustering. 

Længere opholdstid for biomassen i 

reaktorerne, mere krævende 

håndtering af biomassen. 

Potentiel udgift i form af 

høstomkostninger. 

Potentielt tab i indtægt fra 

Samlet vurdering af interessentens bidrag/position 

Vigtig, da dette er Øster Dammen, som både høster og 

afgasser biomassen. Øster Dammen Biogas er drivkraften 

for projektet, idet de har stort incitament for at deltage i 

projektet. De skal skabe rammerne for projektet. 

Bidrage med information om arealer. 

Kan sikre, at der gøres en målrettet indsats for at 

gennemføre de tiltag, som Natura 2000 handleplanerne 

lægger op til inden for naturpleje. 

Vigtige, da det er Ribe Biogas, som skal aftage den høstede 

biomasse. Uden Ribe Biogas deltagelse vil der skulle findes 

et andet biogasanlæg, som vil anvende biomassen. 

Vigtigt, da det er deres arealer, som indgår i projektet. Uden 

deres deltagelse er der intet projekt.



Potentiel besparelse i udgifter til 

drift af jord. 

Potentielt højere værdi af jorden. 

Naturstyrelsen Øget incitament hos lodsejerne til 

at vedligeholde engene på arealer, 

uanset hvilken beskyttelse arealet 

er underlagt. 

Regeringen Grøn Vækst mission imødegås. 

Nørreådalens 

leverandørforening 

Foulum Biogasanlæg 

(Aarhus Universitet) 

Imødegåelse af forpligtelser inden 

for CO2 reduktion, forbedring af 

biodiversitet og miljøkrav. 

Indtægt ved salg af biomasse. 

Indtægt ved salg af økologisk 

gødning. 

Flere muligheder for forskning. 

Øget biogasudbytte. 

fortjeneste på jorden. 

Evt. problemer med harmonikrav. 

Potentielt lavere værdi af jorden. 

Udgifter til vedligehold af 

adgangsveje. 

Øgede kontrolomkostninger. 



snæbel). 



snæbel). 

Udgifter til høst. 

Udgifter til vedligehold af 

adgangsveje. 

123 

Kan bidrage med kommunikation og formidling (mellemled 

mellem lodsejer og biogasanlæg). 

Hjælp til udarbejdelse af plejeplaner. 

Vigtig, da det bl.a. er herfra, den økonomiske støtte ved 

naturpleje kommer. 

Vigtig, da det er leverandørforeningen, som er mellemleddet 

mellem lodsejere og biogasanlægget. 

Udgift til at bygge ny reaktor. Vigtig, da det er biogasanlægget, som er aftager af 

biomassen. Har biogasanlægget ikke interesse i at modtage 

biomassen, skal der findes andre aftagere, hvis 

naturplejeprojektet skal realiseres.



Regeringen, Naturstyrelsen, samt kommunerne er vigtige aktører, idet de kan bidrage med relevant 

viden og information inden for naturpleje, økonomisk støtte, samt give eventuelle dispensationer til 

ændring af arealanvendelse. Disse offentlige instanser er også vigtige, idet naturpleje- 

biogasprojekter vil bidrage til at opnå forskellige forpligtigelser. 

En vigtig aktør, som ikke fremgår af ovenstående analyse, er landbrugsorganisationer. Disse ville 

kunne fungere som bindeled mellem lodsejere og biogasanlæg og lodsejere imellem. Det vurderes, 

at lodsejere har større tiltro til landsbrugsorganisationer end kommuner og lignende, idet 

landbrugsorganisationerne varetager lodsejernes interesser. Denne er ikke taget med i 

interessentanalysen, idet der ikke umiddelbart kunne identificeres nogle direkte fordele og ulemper 

for aktøren ved projektet. 

På baggrund af interessentanalysen er de aktører, som er direkte involveret i projektet, identificeret 

for hver model. Endvidere er fordelingen af indtægter og udgifter for de tre mulige 

samarbejdsmodeller vurderet, dette ses i følgende tabel: 

124



Tabel 7 Oversigt over fordelingen af potentielle indtægter og udgifter i de tre samarbejdsmodeller. 

Høstomkostninger Øster Dammen 

Biogas høster selv 

biomassen på 

lodsejernes arealer. 

Indtægt for salg af 

biomasse 

Indtægt for salg af 

gødning 

Øster Dammen Ribe Nørreådalen 

Øster Dammen 

Biogas bruger selv 

biomassen. 

Eventuelle aftagere 

kan afhente 

gødningen gratis. 

Biogassalg Øster Dammen 

Biogas sælger 

biogassen. 

Tilskud Lodsejerne har 

mulighed for at søge 

tilskud til naturpleje. 

Driftsfællesskab 

(lodsejerne) betaler en 

maskinstation for høst af 

biomassen på 

lodsejernes arealer. 

Driftsfællesskabet 

leverer biomassen til 

Ribe Biogas gratis. 

Andelshaverne af Ribe 

Biogas modtager den 

afgassede gødning 

gratis. 

Ribe Biogas sælger 

biogassen. 

Lodsejerne har mulighed 

for at søge tilskud til 

naturpleje. 

125 

Leverandørforening 

(lodsejerne) betaler en 

maskinstation for høst af 

biomassen på lodsejernes 

arealer. 

Leverandørforeningen 

sælger biomassen til 

biogasanlægget ved 

Foulum 

Forskningscenter. 

Gødningen er økologisk 

og sælges af 

leverandørforeningen til 

eventuelt økologiske 

bedrifter. 

Biogasanlægget ved 

Foulum Forskningscenter 

sælger biogassen. 

Lodsejerne har mulighed 

for at søge tilskud til 

naturpleje. Ejer eller 

forpagter 

leverandørforeningen 

nogen af arealerne har 

denne også mulighed for 

at søge tilskud. 

Modellerne afspejler ikke de tre cases 100 %, men er bud på forskellige modeller, baseret på 

empiriske oplysninger. Det kan derfor ikke drages konklusioner om, at samarbejdspartnerne vil 

agere efter denne rapports modeller i den virkelige verden.



4.2.1 Øster Dammen-modellen 

I denne model indgår lodsejerne og Øster Dammen Biogas som de aktører, der er direkte involveret 

i projektet. 

Øster Dammen Biogas høster lodsejernes arealer uden betaling derfor. Til gengæld får de den 

høstede biomasse gratis. Denne biomasse kan anvendes i deres biogasproduktion og bidrage til en 

større produktion af biogas. Indtægten for salg af biogas kompenserer for den udgift, der er i form 

af høstomkostninger. 

Lodsejerne har dermed mulighed for at modtage tilskud til naturpleje uden at gøre nogen egentlig 

indsats, udover at ansøge om tilskud samt indgå en aftale med Øster Dammen Biogas om høst. 

4.2.2 Ribe-modellen 

I denne model indgår lodsejerne og Ribe Biogas som de aktører, der er direkte involveret i 

projektet. 

Lodsejerne indgår et driftsfællesskab, hvor de betaler en maskinstation for at høste deres arealer. 

Lodsejerne financierer dette ved at søge tilskud til naturpleje. 

Den høstede biomasse transporteres til Ribe Biogas, hvor den anvendes i biogasproduktionen. Ribe 

Biogas betaler ikke for biomassen, men kan opnå en større biogasproduktion og dermed en større 

indtægt i form af salg af den øgede mængde biogas. 

4.2.3 Nørreådals-modellen 

I denne model indgår lodsejerne, en leverandørforening og biogasanlægget ved Foulum 

Forskningscenter som de parter, der er direkte involveret projektet. 

Lodsejerne danner en leverandørforeningen og betaler en maskinstation for at høste arealerne. 

Leverandørforeningen er et andelsselskab og medlemmerne er de lodsejere, som har arealer ved 

Nørreådalen. De lodsejere, som ikke er medlem af leverandørforeningen, lejer deres arealer ud til 

leverandørforeningen, således at leverandørforeningen kan høste dem. 

Leverandørforeningen sælger biomassen til Foulum Biogasanlæg. De får den afgassede gødning 

retur, og kan sælge den til potentielle aftagere. 

126



Biogasanlægget ved Foulum Forskningscenter er økologisk og modtager kun økologisk biomasse. 

Den afgassede gødning, som leverandørforeningen modtager gratis, kan derfor videresælges som 

økologisk gødning. 

Selvom lodsejerne indgår i leverandørforeningen er lodsejernes privatøkonomi særskilt fra 

leverandørforeningen, som er en selvstændig virksomhed med egen økonomi. Lodsejerne har 

mulighed for at søge tilskud til naturpleje. 

127



4.3 Driftsøkonomisk analyse 

Formålet med denne analyse er at vurdere driftsøkonomien i de tre samarbejdsmodeller. Skal 

projektet have mulighed for at realiseres, er det nødvendigt, at projektet er økonomisk bæredygtigt 

eller i bedste fald profitgenererende. I et projekt som dette vil der skulle skabes motivation til at 

enten lodsejerne, leverandørforeningen eller biogasanlægget vil udføre den nødvendige naturpleje 

og til at biogasanlægget vil aftage den høstede biomasse. Der skal med andre ord være økonomiske 

fordele for alle parter, hvis projektet skal realiseres. Fælles for alle modellerne er, at der er gjort en 

række afgrænsninger samt antagelser, som har været nødvendige for at holde beregningerne på et 

overskueligt og forståeligt niveau. Disse antagelser og afgrænsninger vil naturligvis kunne varieres 

og ændres på en lang række måder, således at resultaternes følsomhed kan vurderes. Dette 

diskuteres naturligvis i den kritiske refleksion senere i rapporten. 

4.3.1 Afgrænsninger 

Formålet med denne analyse er ikke at vurdere driftsøkonomien i et biogasanlæg, men 

driftsøkonomien ved at høste arealer, hvis biomasse videre kan anvendes i biogasproduktion. Der 

tages derfor ikke højde for, hvad omkostningerne ved selve driften og vedligeholdelse af 

biogasanlægget er, da den biomasse, som kan høstes fra engarealer, betragtes som en ekstra 

mængde biomasse, der kan anvendes i en allerede eksisterende biogasproduktion. Der fokuseres 

udelukkende på udgifter i form af høstomkostninger, samt indtægter ved tilskudsmuligheder, salg af 

biomasse, samt salg af afgasset gødning i de tilfælde, hvor det er relevant. 

Ligeledes vil der ikke tages højde for de investeringsudgifter og vedligeholdelsesudgifter, der 

muligvis vil forekomme ved anskaffelse af høstmaskineri, samt eventuelle udgifter til fornyelse af 

teknologi på biogasanlæggene. 

På baggrund af hver samarbejdsmodel fra afsnit 4.2 er udgifter og indtægter opstillet for hver 

direkte involveret aktør. Driftsøkonomien for andre samarbejdsmodeller beregnes ikke i dette afsnit. 

For de enkelte driftsanalyser er der foretaget yderligere afgrænsninger, hvilket fremgår herunder: 

4.3.2 Antagelser 

Følgende antagelser er udvalgt og baseret på de data, som er fundet via dataindsamlingen. 

Antagelserne er alle gældende for de tre modeller. 

128



Arealer 

Det antages, at arealer, som lodsejerne kan søge naturplejetilskud til, er støtteberettiget jf. EU´s 

enkeltbetalingsordning, samt at lodsejerne har tilhørende betalingsrettigheder dertil. Hvilket 

naturplejetilskud der kan søges vil derfor afhænge af, om arealet er beskyttet natur eller særligt 

udpeget Natura 2000 område. 

Yderligere antages det, at det ikke er nødvendigt at restaurerede pågældende arealer, samt at 

arealerne er farbare på høsttidspunktet. 

Drift 

Der anvendes ikke plantebeskyttelsesmidler eller gødning på arealerne. 

Hyppigheden af høslæt antages at være én gang årligt pr. areal. Derfor vil alle udgifter og indtægter 

gælde for en 1-årig periode. 

Der tages i denne analyse ikke højde for eventuelle alternativomkostninger ved anden drift af 

arealerne. 

Værdier for tilskud: 

Følgende værdier af tilskud fra: enkeltbetalingsordningen, 1-årige tilsagn samt 5-årige tilsagn 

antages at kunne modtages, hvis arealet, der søges støtte til, er støtteberettiget og ansøger har 

betalingsrettigheder dertil, samt overholder de tilhørende forpligtelser (Se afsnit 2.9.1). 

Tabel 8 Tilskudsværdier fra Enkeltbetalingsordningen (FødevareErhverv 2011o) 

Enkeltbetaling kr./ha/år 

Dyrket eller udyrket jord 2.254 

Permanent græs 2.202 

129



Da det i arealanalysen ikke har været muligt at finde ud af, om de specifikke case områder er 

dyrkede, udyrkede eller med permanent græs, bruges der i den videre analyse et gennemsnit af 

værdierne, således at støtten fra enkeltbetalingsordningen antages at være 2.228 kr./ha/år. 

Enkeltbetalingsordningen kan suppleres med enten 1- eller 5-årige tilsagn, værdierne deraf ses i 

følgende tabel: 

Tabel 9Værdier for tilskud ved 1- og 5-årige tilsagn (FødevareErhverv, 2011f; FødevareErhverv, 2011q) 

Tilskudsordning Forpligtigelse kr./ha/år 

1-årigt tilsagn Afgræsning og høslæt 800 

5-årigt tilsagn Afgræsning og høslæt 800 

Høstudbytte 

Yderligere tillæg på arealer udpeget som arealer for særlig 

fuglevenlig drift 

På baggrund af dataene fra DJF et al (2008), antages det, at følgende tons tørstof kan høstes pr. ha 

eng: 

Tabel 10 Høstudbytte ved Nørreådalen (DJF et al, 2008) 

130 

Tons tørstof pr. ha 

Projektet ved Nørreådalen 2,5-6,0 4 

4 Uden brug af gødning. Variationen afhænger af, hvor næringsrig jorden er i det pågældende areal. 

600



Tørstofindhold 

Ved Nørreådalen høstede man i 2010 således, at biomassen havde et tørstofindhold på ca. 85 % 

(Jørgensen, 2011). Øster Dammen Biogas høstes frøgræshalm med et tørstofindhold på 70 % (Øster 

Dammen Biogas, 2011). Bestræber man sig på at høste, når tørstofindholdet er så højt som disse tal, 

vil høst- og transportomkostninger mindskes (Jørgensen, 2011). Der bruges i de videre beregninger 

en værdi på 65 % for tørstofindhold i biomasse fra engarealer. 

Høstomkostninger 

Oplysninger fra Tobiasen (2011) om priserne for skårlægning, rivning, presning, indpakning og 

transport ved Hans Tobiasen A/S – Maskinstation, ses herunder: 

Tabel 11 Høstomkostninger ved Hans Tobiasen A/S (Tobiasen, 2011) 

131 

Pris 

Skårlægning 220 kr./ha 

Rivning 120 kr./ha 

Presning og wrapning i rundballer 100 kr./balle 

Transport af rundballer (5km) 32,5 (30-35) kr./balle 

Tallene i tabel 12 viser omkostningerne ved høst af frøgræshalm ved Øster Dammen Biogas, samt 

omkostningerne ved høst af engarealer ved Nørreådalen.



Tabel 12 Høstomkostninger ved Øster Dammen Biogas, samt Nørreådalen (Øster Dammen Biogas, 2011; DJF et al, 2008) 

Part kr./ha 

Øster Dammen Biogas 300-400 

Projektet ved Nørreådalen 5 830 (780-895) 

Tallene fra Øster Dammen Biogas er ejernes vurdering af omkostningerne ved at høste frøgræshalm 

på marker i omdrift. Det vurderes i denne rapport, at disse omkostninger er for lave, da de arealer, 

som er relevante i dette projekt, med stor sandsynlighed vil være mere svært tilgængelige. Der tages 

derfor udgangspunkt i omkostningerne fra projektet ved Nørreådalen, da disse ifølge Høy (2011) er 

de reelle omkostninger, som der har været ved at høste arealerne. Tallene fra Nørreådalen 

inkluderer dog ikke omkostninger ved presning, indpakning og transport, hvorfor der skal lægges en 

ekstra omkostning til, som beregnes efter oplysninger fra Tobiasen (2011). 

For at kunne anvende disse tal for høstomkostninger er det, som tidligere nævnt, nødvendigt at 

antage, at de pågældende arealer er fremkommelige med almindeligt høstmaskineri, såsom 

skårlægger, mm. Det antages yderligere, at priserne er inklusiv moms. 

Gødningsudbytte 

For at beregne, hvor stor en indtægt man kan få ved salg af afgasset biomasse (gødning), er det 

nødvendigt at beregne forholdet mellem den biomasse, der puttes i biogasanlægget, og den mængde 

gødning, som kommer ud igen. Beregninger fra Nørreådalen (Bilag 1) viser, at ved et 

biomasseinput på 22.000 tons blandet biomasse er outputtet af gødning 13.550 tons. Der 

multipliceres altså med en faktor på ca. 0,61. Dette output vil naturligvis afhænge af inputtets 

sammensætning og vandindhold, og det er derfor usikkert, hvor meget gødning, der i realiteten 

5 Ved et høstudbytte på 3 tons tørstof pr. ha. 

132



produceres. Da det ikke med sikkerhed vides, hvordan sammensætningen af input i de forskellige 

biogasanlæg vil variere, antages det, at forholdet mellem biomasseinput og afgasset output kan 

beregnes ved at gange med en faktor på 0,61, altså en reduktion i biomassens vægt på ca. 39 %. 

Methanudbytte 

På baggrund af dataene fra DJF et al (2008) antages det, at man kan opnå følgende methanudbytte 

pr. tons tørstof: 

Biomassepris 

Tabel 13Methanudbytte pr. ton tørstof. (DJF et al, 2008) 

CH4 pr. tons tørstof (m 3 ) 

133 

220-320 

Jørgensen (2011) vurderer, at den høstede engbiomasse kan sælges til 145 kr. pr. ton, når 

tørstofprocenten er 28 %. 

På baggrund af Jørgensen (2011) vurderes det, at den afgassede gødning kan sælges til en pris 

mellem 0-60 kr. pr. ton. 

Samme salgspriser anvendes i de efterfølgende beregninger. 

Methanpris 

Prisen for salg af methan antages at være 4 kr./m 3 (Energistyrelsen, 2010). 

Tidsperspektiv 

Tidsrammen i den driftsøkonomiske analyse er sat til 1 år, idet det antages, at det første år 

repræsenterer alle fremtidige år. Udgifter og indtægter antages ikke at variere fra år til år, hvorfor 

resultaterne heller ikke diskonteres.



4.3.3 Grundlæggende beregninger – omkostninger og indtægter. 

Der er valgt at beregne estimater for udgifter og indtægter pr. ha. Disse estimater er gældende for 

alle tre modeller og anvendes dermed til at beregne driftsøkonomien for dem. 

Udgifter pr. ha/år 

Rundballer pr. ha/år 

For at beregne høstomkostningerne pr. ha er det nødvendigt at beregne, hvor mange rundballer der 

kan høstes på én hektar eng, dette afhænger af hvor mange tons biomasse, der kan høstes pr. ha. 

Dette beregnes på baggrund af antagelserne om, hvor meget tørstof man kan høste pr. ha, samt 

tørstofprocenten. 

På baggrund af antagelserne om, at man kan høste mellem 2,5-6 tons tørstof/ha, og at biomassen har 

et tørstofindhold på 65 %, beregnes en minimum og en maksimum værdi for biomassehøst: 

Tabel 14 Biomasseudbytte pr. ha ved 2,5 og 6 tons tørstof/ha og 65 % tørstofindhold. 

2,5 tons tørstof/ha 6 tons tørstof/ha 

Tørstofindhold 65 % 3,8 tons biomasse/ha 9,2 tons biomasse/ha 

Ud fra følgende estimater vil man kunne høste mellem 3,8 og 9,2 tons biomasse/ha eng, afhængigt 

af tørstofudbytte og tørstofprocent. Det er en væsentlig variation og de højeste udbytter vil man 

kunne høste på eng, som er meget næringsrig. 

Da enge næppe kun vil bestå af enten meget næringsrige eller meget næringsfattige arealer, men af 

en kombination af begge, vil ingen af disse værdier være repræsentative for hele arealer. Udføres 

der naturpleje over længere tid vil engen lige så stille udpines og mængden af næringsstoffer i 

engen vil falde. På baggrund af dette er det derfor valgt yderligere at afgrænse til kun at anvende et 

høstudbytte på 3 tons tørstof pr. ha i de driftsøkonomiske beregninger. 

134



Tabel 15 Biomasseudbytte pr. ha ved 3 tons tørstof/ha og 65 % tørstofindhold. 

135 

3 tons tørstof pr. ha 

Tørstofindhold 65 % 4,6 tons biomasse/ha 

Antages det, at en rundballe vejer 500 kg vil man kunne høste følgende antal rundballer pr. ha, 

afhængigt af hvor meget tørstof, der kan høstes pr. ha: 

Tabel 16 Antal rundballer pr. ha afhængigt af høstudbytte. 

Antal rundballer pr. ha. 

2,5 tons tørstof pr. ha 7,6 

3 tons tørstof pr. ha 9,2 


Priser for høst af skårlægning, rivning, presning, indpakning og transport pr. ha pr. år 

Oplysninger fra Tobiasen (2011) om priserne for skårlægning, rivning, presning, indpakning og 

transport ved Hans Tobiasen A/S – Maskinstation, ses i tabel 11. 

Høstomkostningerne ved Øster Dammen Biogas, samt Nørreådalen ses i tabel 12. 

Som tidligere beregnet vil man ved et høstudbytte på 3 tons tørstof pr. ha få 9,2 rundballer pr. ha, 

hvilket vil bestemme omkostningerne ved presning, wrapning og transport, da disse beregnes pr. 

rundballe. De samlede omkostninger, baseret på ovenstående oplysninger, fra skårlægning til 

transport ses i tabel 17. Der er lavet 2 sæt beregninger, et kun baseret på omkostninger fra Tobiasen 

(2011) og et med omkostninger fra DJF et al (2008) pålagt omkostningerne for presning, 

indpakning og transport fra Tobiasen (2011). Disse vil i de efterfølgende beregninger for 

omkostninger ved høst omtales som henholdsvis Omk. A og Omk. B. Der anvendes kun en værdi



for høstudbytte, 3 tons pr. ha, da det er dette udbytte, DJF et al (2008) har anvendt til at beregne 

omkostningerne ved høst i Nørreådalen. 

Tabel 17 Omkostninger ved høst af 1 ha eng, afhængig af beregningsgrundlag. 

Omk. A Omk. B 

3 tons TS/ha 1.563 kr./ha 2.053 kr./ha 

Med et tørstofudbytte på 3 tons pr. ha og et tørstofindhold på 65 % bliver høstomkostningerne 

mellem 1.563 - 2.053 kr./ha, afhængigt af, om tallene beregnes udelukkende baseret på oplysninger 

fra en lokal maskinstation (Tobiasen, 2011) eller kombineres med oplysninger fra Nørreådalen (DJF 

et al, 2008). 

Indtægter pr. ha/år 

Biomassesalg 

Antages det, at prisen pr. ton biomasse stiger proportionalt med tørstofindholdet, kan salgsprisen for 

et ton biomasse med et tørstofindhold på 65 % beregnes. Er salgsprisen for et ton engbiomasse med 

et tørstofindhold på 28 % 145 kr./ton vil salgsprisen for biomasse med et tørstofindhold på 65 % 

dermed være ca. 344 kr./ton. Med et høstudbytte på 4,6 tons biomasse/ha, vil indtjeningen dermed 

kunne spænde over ca. 667 kr./ha 6 – 1.582 kr./ha 7 . Da der i resten af analysens beregninger 

anvendes et tørstofindhold på 65 %, anvendes værdien på 1.582 kr./ha i den videre analyse. 

Gødningssalg 

Som antaget er høstudbyttet 3 tons tørstof/ha, hvilket svarer til, at man kan høste 4,6 tons 

biomasse/ha, hvis tørstofindholdet er 65 %. Med antagelsen om, at vægten af den afgassede 

gødning svarer til 61 % af vægten af den samlede mængde biomasseinput, vil gødningsudbyttet 

6 TS 28 %, salgspris: 145 kr./ton biomasse 

7 TS 65 %, salgspris: 344 kr./ton biomasse 

136



være ca. 2,8 tons/ha/år. Med en salgspris på mellem 0, 30 eller 60 kr. pr tons gødning vil 

indtjeningen for gødningssalg være henholdsvis 0 kr./ha/år, 84 kr./ha/år eller 168 kr./ha/år. 

137



4.4 Resultater 

4.4.1 Øster Dammen 

Afgrænsninger for Øster Dammen-modellen 

De arealer, som der potentielt kan høstes biomasse fra omkring Øster Dammen Biogas, høstes af 

ejerne af Øster Dammen Biogas – driftsanalysen omfatter derfor kun Øster Dammen Biogas. 

For Øster Dammen Biogas vurderes rentabiliteten kun på baggrund af udgifter i form af 

høstomkostninger og indtægter i form af salg af biogas. 

De involverede lodsejere, som ejer de høstede arealer, har mulighed for at søge tilskud til 

naturpleje, men da tilskuddene ikke direkte indgår i økonomien af driften af engene, anvendes 

værdierne ikke i analysen. Analysen omfatter dermed kun rentabiliteten ved høst af enge i forhold 

til den produktion af biogas, man kan få ud af biomassen for Øster Dammen Biogas. 

Følgende indtægter og udgifter tilkommer dermed Øster Dammen Biogas. 

Udgifter pr. ha/ år 

Udgifter pr. ha. er beregnet i afsnit 4.3.3 og ses i tabel 17. Omkostningerne for Øster Dammen 

Biogas vil derfor ligge mellem 1.563 kr./ha – 2.053 kr./ha ved høst af engarealer. 

Indtægter pr. ha pr. år 

Når salgsprisen på methan er 4 kr./m 3 vil indtægterne, som Øster Dammen Biogas kan få ved salg 

af biogas, se ud som følgende: 

Tabel 18 Indtægt ved salg af methan pr. ha/år, afhængigt af methanudbytte pr. ton tørstof. 

Methanudbytte pr. ton tørstof Methansalg pr. ha/år 

220 m 3 CH4 pr. tons TS 2.640 kr./ha/år 

320 m 3 CH4 pr. tons TS 3.840 kr./ha/år 

138



Nettoindtægt pr. ha/år 

Nettoindtægten for Øster Dammen Biogas efter høst af biomasse og salg af biogas ses herunder: 

Tabel 19 Nettoindtægt pr. ha afhængig af methanudbytte og høstomkostninger. 

Omk. A Omk. B 

220 m 3 CH4/t tørstof 1.077 kr./ha/år 587 kr./ha/år 

320 m 3 CH4/t tørstof 2.277 kr./ha/år 1.787 kr./ha/år 

Det ses, at der kan tjenes mellem 578-2.277 kr./ha/år, når biomassen er høstet og biogassen er solgt. 

4.4.2 Ribe 

Afgrænsninger for Ribe-modellen 

De arealer, som der potentielt kan høstes biomasse fra omkring Ribe Biogas, høstes af en 

maskinstation betalt af lodsejerne. Der er mulighed for, at lodsejerne kan indgå i et driftsfællesskab. 

Driftsanalysen omfatter derfor kun lodsejernes situation, og dermed deres indtægter i form af 

tilskudsmuligheder, samt udgifter i form af høstomkostninger. Nettoindtægten afhænger derfor af, 

hvilken form for tilskud de kan modtage, samt hvor store høstomkostningerne er. Ribe Biogas 

modtager biomassen gratis, hvorfor driften af biogasanlægget ikke vurderes, da den ikke direkte 

involverer lodsejernes driftsøkonomi ved høst af engarealer. 

Udgifter pr. ha/år 

Udgifter pr. ha. er beregnet i afsnit 4.3.3 og kan ses i tabel 17. Omkostningerne for lodsejerne vil 

derfor ligge mellem 1.563 kr./ha – 2.053 kr./ha ved høst af engarealer. 


Indtægterne for lodsejerne ved Ribe afhænger af, hvilken type tilskud de kan få til naturpleje. 

Tilskuddenes størrelse ses i følgende tabel: 

139




Tabel 20 Tilskudsbeløb pr. ha, afhængig af tilskudsordning. 

Tilskudsordning Tilskudsbeløb 

Kun EB 8 2.228 kr./ha/år 

EB + 1-årigt tilsagn (høslæt) 3.028 kr./ha/år 

EB + 5-årigt tilsagn (høslæt) 3.028 kr./ha/år 

EB + 5-årigt tilsagn (høslæt)+ Fugletillæg 3.628 kr./ha/år 

Nettoindtægten for lodsejerne efter høst af biomasse og indtægt i form af tilskud ses herunder: 

Tabel 21 Nettoindtægt i kr./ha/år afhængig af tilskudstype og høstomkostninger. 

140 

Omk. A Omk. B 

Kun EB 665 kr./ha/år 175kr./ha/år 

EB + 1-årigt tilsagn 1.465 kr./ha/år 975kr./ha/år 

EB + 5-årigt tilsagn 1.465 kr./ha/år 975kr./ha/år 

EB + 5-årigt tilsagn (høslæt)+ Fugletillæg 2.065 kr./ha/år 1.575kr./ha/år 

8 EB er forkortelsen for enkeltbetalingsordning



4.4.3 Nørreådalen 

Afgrænsninger for Nørreådals-modellen 

Arealerne omkring Nørreådalen høstes af en maskinstation betalt af en leverandørforening. 

Driftsanalysen omfatter derfor kun leverandørforeningens rentabilitet, som i denne analyse 

afhænger af udgifter i form af høstomkostninger, samt indtægter i form af salg af biomasse og 

afgasset gødning. Lodsejerne har mulighed for at søge tilskud til naturpleje, men denne indtægt 

indgår ikke i leverandørforeningens regnskab, selvom lodsejeren er medlem af 

leverandørforeningen, da der er tale om to forskellige virksomheder. 

Udgifter pr ha/år 

Udgifter pr. ha/år er beregnet i afsnit 4.3.3 og kan ses i tabel 17. Omkostningerne for 

leverandørforeningen vil derfor ligge mellem 1.563 kr./ha – 2.053 kr./ha ved høst af engarealer. 


Ved et tørstofindhold på 65 % er prisen på enggræs beregnet til 344 kr./tons biomasse. Ved salg af 

4,6 tons biomasse/ha vil indtægten derfor være 1.588 kr./ha/år. 

Der anvendes tre værdier for salg af afgasset gødning: 0 kr./ton, 30 kr./ton og 60 kr./ton. Indtægten 

for salg af afgasset gødning afhængig af salgspris kan ses i følgende tabel: 

Tabel 22 Indtægt ved salg af afgasset gødning 

Indtægt ved salg af afgasset gødning 

0 kr./ton/år 0 kr./ha/år 



141




Nettoindtægten efter salg af biomasse og afgasset gødning, samt høst ser ud som følger: 

Tabel 23Indtægt afhængig af salgspris for gødning og høstomkostninger. 

Omk. A Omk. B 

0 kr./ton gødning 25 kr./ha/år -465 kr./ha/år 



4.5 Resultaternes følsomhed 

Resultaterne i den driftsøkonomiske analyse afhænger alle af parametre, hvis værdi kan variere. 

Høstudbytte pr. ha er et parameter, som påvirker alle tre driftsøkonomiske analysers resultat for 

nettoindtægt/ha/år. Det er derfor valgt at fortage en følsomhedsanalyse af, hvordan høstudbyttet 

påvirker økonomien i hver af de tre modeller. Fælles for ændringen i driftsøkonomien i alle 

modeller er, at høstomkostningerne pr. ha ændres, hvis høstudbyttet varierer. Denne ændring gøres 

der først rede for, hvorefter modellernes følsomhed over for variationer i høstudbytte vises. Alle 

antagelser om methanudbytte, gødningsudbytte, methanpris, gødningspris, og biomassepris holdes 

konstante. Der anvendes fortsat 2 beregningsgrundlag for høstomkostningerne baseret på Tobiasen 

(2011) og DJF et al (2008), afhængigt af hvilket beregningsgrundlag, der er anvendt, kaldes 

resultaterne henholdsvis nettoindtægt A og nettoindtægt B på de viste grafer. 

Høstomkostninger pr ha/år 

Resultatet for høstomkostning pr. ha/år bruges i analysen for alle tre driftsøkonomiske analyser og 

vil derfor påvirke alle resultater. 

Varieres høstudbyttet pr. ha således, at der er et større eller mindre volumen af biomasse, som skal 

håndteres, vil høstomkostningerne stige eller falde, afhængigt af hvor mange rundballer, som skal 

presses, wrappes og transporteres. 

142



Forhold mellem høstudbytte og antal rundballer pr. ha ses herunder: 

Tabel 24 Antal rundballer pr. ha afhængigt af høstudbytte. 

Antal rundballer pr. ha. 

2,5 tons tørstof pr. ha 7,6 



Omkostninger afhængigt af antal rundballer ses herunder: 

Tabel 25 Høstomkostninger afhængigt af antal rundballer 

Omk. A Omk. B 

7,6 rundballer pr. ha 1.359 kr./ha/år 1.849kr./ha/år 

9,2 rundballer pr. ha 1.563kr./ha/år 2.053kr./ha/år 

18,4 rundballer pr. ha 2.786kr./ha/år 3.276 kr./ha/år 

Det fremgår, at høstudbyttet har stor betydning for, hvad de samlede omkostninger ved høst af en ha 

bliver. Et stort høstudbytte vil med stor sandsynlighed give et større biogasudbytte i sidste ende, 

men hvis indtjeningen af salg af biogas, biomasse eller afgasset gødning ikke tilkommer den part, 

der høster biomassen, vil økonomien i at høste arealerne præges i negativ retning. 

4.5.1 Påvirkninger af Øster Dammen-modellens nettoindtægt/ha/år 

Øster Dammen Biogas vil, hvis der høstes et større tørstofudbytte, få større udgifter til høst, men 

også en større indtægt i form af salg af biogas. Den marginale stigning i indtægten er større end den 

marginale stigning i udgifter, og nettoindtægten stiger derfor des mere tørstof, der kan høstes pr ha, 

hvilket fremgår af følgende graf: 

143



Figur 36 Nettoindtægtens følsomhed i Øster Dammen-modellen i forhold til ændringer i høstudbytte, når methanudbytte er 

220m 3 /tons tørstof 

4.5.2 Påvirkning af Ribe-modellens nettoindtægt/ha/år 

Lodsejerne i Ribe modellen er særligt følsomme overfor hvor høje høstomkostningerne bliver, da 

deres eneste indtægt er tilskud til naturpleje og denne indtægt er konstant, dvs. uafhængig af, hvor 

meget biomasse, der fjernes fra arealerne. Deres indtægt vil derfor falde proportionalt med at 

høstomkostningerne stiger, dvs. stigningen i tørstofudbytte pr. ha. Dette kan ses af nedenstående 

graf, som viser nettoindtægten pr. ha ved tilskud svarende til 5-årigt tilsagn, afhængigt af 

tørstofudbytte pr. ha. 

144



Figur 37 Nettoindtægtens følsomhed i Ribe-modellen i forhold til ændringer i høstudbytte. 

4.5.3 Påvirkninger af Nørreådals-modellens nettoindtægt/ha/år 

Nettoindtægten i Nørreådals-modellen vil blive påvirket, hvis høstudbyttet stiger, idet 

høstomkostningerne dermed vil stige og der vil høstes en større mængde biomasse, hvorved der kan 

sælges en større mængde afgasset gødning. Som det ses af følgende model stiger nettoindtægten, 

når høstudbyttet stiger. Så selvom der skal betales en større udgift til høst, er den marginale 

indtjening ved øget salg af biomasse og afgasset gødning større end den marginale udgift ved 

høstomkostninger. Des højere høstudbytte, des højere nettoindtægt. 

145



Figur 38 Nettoindtægtens følsomhed i Nørreådals-modellen i forhold til ændringer i høstudbytte. 

146



4.6 Effekter på klima og miljø 

Et projekt, hvor man høster biomassen fra enge og anvender den i biogasproduktion, vil have 

gavnlige effekter på klima og miljø. Med udgangspunkt i resultaterne fra afsnit 4.1 er disse effekter 

forsøgt kvantificeret for energiproduktion og CO2-reduktion for hvert enkelt case område, samt for 

Nordjyllands Amt, Ribe Amt, og hele Danmark. Yderligere er opsamlingen af næringsstoffer ved 

høslæt estimeret for de tre case områder. 

4.6.1 Energipotentiale 

I følgende afsnit er den potentielle energiproduktion ved produktion af biogas fra engbiomasse 

beregnet ud fra det estimerede engareal, som er tilgængeligt i de udvalgte case områder nær Øster 

Dammen Biogas og Ribe Biogas. Til slut opsættes resultaterne for samme beregninger foretaget for 

de potentielt tilgængelige arealer i Nordjyllands Amt, Ribe Amt, samt på landsplan. 

Antagelser 

Et høstudbytte på 3 tons TS (tørstof) pr. ha (DJF et al, 2008) 

Et methanudbytte på mellem 220-320 m 3 CH4 pr. t TS (DJF et al, 2008) 

1 m 3 CH4 svarer til 10 kWh, heraf kan der produceres 3,8 kWh el og 4,7 kWh varme 

(Energistyrelsen, 2010) 

Elforbruget for en gennemsnitlig husstand antages årligt at være 5.000 kWh (Dong, 2011a) 

I det følgende vil de to estimater for methanudbytte omtales som henholdsvis CH4 min. og CH4 

max. 

147



Case områderne 

Estimaterne for hvor mange hektar eng i case områderne, som potentielt kan høstes og anvendes i 

biogasproduktion (se afsnit 4.1 for yderligere detaljer) ses herunder: 

Tabel 26 Arealmængder, hvorfra biomasse kan høstes og anvendes i biogasproduktion 

Ilbro Enge Ribe Holme Ribe Østerå 

214 ha 160 ha 244 ha 

Potentialet for produktion af methan ved forgasning af engbiomasse høstet på Ilbro Enge, Ribe 

Holme og Ribe Øster Å kan ses i følgende tabel. 

Tabel 27 Methanpotentialet ved produktion af biogas fra biomasse fra case områderne 

CH4min CH4max 

Ilbro Enge 141.332 m 3 205.574 m 3 

Ribe Holme 105.778 m 3 153.859 m 3 

Ribe Østerå 160.822 m 3 233.923 m 3 

Det ses, at methanpotentialet for Ilbro Enge er mellem 141.332 -205.574 m 3 CH4, mens det for Ribe 

Holme er mellem 105.778 - 153.859 m 3 CH4 og for Ribe Øster Å mellem 160.822 - 233.923 m 3 CH4 

afhængigt af hvilken værdi der bruges for methanudbytte pr. tons tørstof. 

148



Omregnes resultatet til kWh vil energipotentialet se ud som i følgende tabel: 

Tabel 28 Energipotentiale i kWh ved biogasproduktion af biomasse fra case-områderne. 

CH4 min CH4 max 

Total kWh El kWh Varme kWh Total kWh El kWh Varme kWh 

Ilbro Enge 1.413.324 537.063 664.262 2.055.744 781.183 966.200 

Ribe Holme 1.057.782 401.957 497.158 1.538.592 584.665 723.138 

Ribe Øster Å 1.608.222 611.124 755.864 2.339.232 888.908 1.099.439 

Omregnet til GJ er energipotentialet som vist i tabellen nedenfor: 

Tabel 29 Energipotentiale i GJ ved biogasproduktion af biomasse fra case-områderne. 

Ilbro Enge Ribe Holme Ribe Øster Å 

GJ 5.088 – 7.401 3.808 – 5.539 5.790 – 8.421 

Med et gennemsnitligt elforbrug på 5.000 kWh årligt pr. husstand vil el-produktionen kunne dække 

det årlige elforbrug i følgende antal husstande: 

Tabel 30 Antal husstande, hvis elforbrug kan dækkes med energiproduktionen fra case arealerne. 


Antal husstande 107-156 80-117 122-178 

149 

Total Ribe 

202- 295



Nordjyllands Amt, Ribe Amt og hele Danmark 

Estimaterne for hvor mange hektar § 3 beskyttet eng i Nordjyllands Amt, Ribe Amt, samt på 

landsplan, som potentielt kan høstes og anvendes i biogasproduktion (se afsnit 4.1 for yderligere 

detaljer) ses herunder: 

Tabel 31 § 3 beskyttet eng i Nordjyllands Amt, Ribe Amt samt på landsplan som potentielt kan høstes 

Nordjyllands Amt Ribe Amt Danmark 

43.054 ha 18.822 ha 167.042 ha 

Med en antagelse om, at mellem 20-60 % af arealerne reelt kan høstes, bliver de estimerede værdier 

for, hvor mange hektar, som kan høstes og anvendes i biogasproduktion, som vist i følgende tabel: 

Tabel 32 Estimerede værdier for antal ha, som reelt kan høstes i Nordjyllands Amt, Ribe Amt, samt på landsplan. 


8.610 – 25.832 ha 3.764 – 11.293 ha 33.408 – 100.225 ha 

Potentialet for produktion af methan ved forgasning af engbiomasse høstet på de estimerede arealer 

ses af følgende tabel: 

Tabel 33 Methanpotentiale ved produktion af biogas fra biomasse fra de estimerede arealer i Nordjyllands Amt, Ribe Amt og 

hele landet. 


Nordjyllands Amt 5.682.600 – 17.049.120 m 3 8.265.600 – 24.798.720m 3 

Ribe Amt 2.484.240 – 7.453.380m 3 3.613.440 – 10.841.280 m 3 

Danmark 22.049.280 – 66.148.500m 3 32.071.680 – 96.216.000m 3 

150



Det ses, at methanpotentialet for Nordjyllands Amt er mellem 5.682.600-24.798.720 m 3 CH4, mens 

det for Ribe Amt er mellem 2.484.240 - 10.841.280 m 3 CH4 og for hele landet mellem 22.049.280 - 

96.216.000 m 3 CH4, afhængigt af, hvilken værdi der bruges for methanudbytte pr. tons tørstof og 

hvor stor en procentdel af det samlede areal, der kan bruges. 

Omregnet til MWh ses energipotentialet i nedenstående tabel: 

Tabel 34 Energipotentiale i MWh ved biogasproduktion af biomasse fra Nordjyllands Amt, Ribe Amt og hele landet ved et 

methanudbytte CH 4 min 

151 

CH4 min 

Total MWh El MWh Varme MWh 

Nordj. Amt 56.826 – 170.491 21.594 – 64.787 26.708 – 80.131 

Ribe Amt 24.842 – 74.534 9.440 – 28.323 11.676 – 35.031 

Danmark 220.493 – 661.485 83.787 – 251.364 103.632 – 310.898 

Tabel 35 Energipotentiale i MWh ved biogasproduktion af biomasse fra Nordjyllands Amt, Ribe Amt og hele landet ved et 

methanudbytte CH 4 max 

CH4 max 

Total MWh El MWh Varme MWh 

Nordj. Amt 82.656 – 247.987 31.409 – 94.235 38.848 – 116.554 

Ribe Amt 36.134 – 108.413 13.731 – 41.197 16.983 – 50.954 

Danmark 320.717– 962.160 121.872– 365.621 150.737 – 452.215



Omregnet til GJ vil man af biomasse fra arealerne kunne producere følgende: 

Tabel 36 Energipotentiale i GJ ved biogasproduktion af biomasse fra case områderne. 


GJ 204.574 – 892.754 86.948 – 390.286 793.774 – 3.463.776 

Antages det, at en gennemsnitlig husstand har et elforbrug på 5.000 kWh årligt, vil elproduktionen 

kunne dække det årlige elforbrug i følgende antal husstande: 

Tabel 37 Antal husstande, hvis elforbrug kan dækkes med elproduktionen fra de estimerede tilgængelige arealer (mellem 20- 

60 % af det totale potentiale) afhængigt af methanudbytte pr. ton TS. 

4.6.2 CO2 reduktion 


Antal husstande 4.319 – 18.847 1.888 – 8.239 16.757 – 73.124 

Produktionen af biogasenergi fra biomasse fra engarealer vil, hvis den fortrænger brugen af energi 

fra fossile brændstoffer, bidrage til at mindske udledningen af CO2. De følgende beregninger 

estimerer, hvor stor en reduktion i CO2 udledning de estimerede produktioner af biogas baseret på 

engbiomasse kan bidrage med. 

Antagelser 

1 m 3 biogas reducerer udledningen af CO2 med 2 kg, når brugen af fossile brændstoffer 

fortrænges (Jørgensen, 2009b). 

65 % af biogas består af methan (Jørgensen, 2009b). 

1 m 3 methan reducerer dermed udledningen af CO2 med ca. 3 kg, når brugen af fossile 

brændstoffer fortrænges. 

152



På basis af disse antagelser, samt dataene i tabel 33, er CO2 reduktionen beregnet: 

Tabel 38 Reduktion af CO 2 ved fortrængning af fossile brændstoffer på baggrund af methanproduktionen fra case 

områderne. 


Ilbro Enge 423.997 kg CO2 616.723 kg CO2 

Ribe Holme 317.335 kg CO2 461.578 kg CO2 

Ribe Østerå 482.467 kg CO2 719.763 kg CO2 

Total 1.223.798 kg CO2 1.780.070 kg CO2 

Den totale reduktion i CO2 fra case områderne svarer til ca. 122-178 danskeres årlige CO2 

udledning 9 . 

Tabel 39 Reduktion af CO 2 ved fortrængning af fossile brændstoffer på baggrund af energiproduktionen fra de estimerede 

tilgængelige arealer i Nordjyllands Amt, Ribe Amt og på landsplan (mellem 20-60 % af det totale potentiale) afhængigt af 

methanudbytte pr. ton TS 


Nordj. Amt 17.047.800 – 51.147.360 kg CO2 24.796.800 – 74.396.160kg CO2 

Ribe Amt 7.452.720 – 22.360.140 kg CO2 10.840.320 – 32.523.840 kg CO2 

Danmark 66.147.840 – 198.445.500 kg CO2 96.215.040 – 288.648.000kg CO2 

På landsplan svarer reduktionen i CO2 til mellem. 6.615- 28.864 danskeres årlige CO2 udledning. 

9 Antaget at en dansker i gennemsnit udleder 10 tons CO2 om året (Dong, 2011b). 

153



4.6.3 Miljøeffekt 

Som beskrevet i afsnit 2.6.2 vil høslæt af enge have en gavnlig effekt på miljøet, idet der ved høslæt 

fjernes næringsstoffer fra jorden, hvorved de ikke udvaskes til vandmiljøet. I de følgende 

beregninger er denne opsamling af næringsstoffer forsøgt estimeret. 

Antagelser 

Ved høslæt fjernes følgende mængder næringsstoffer ved et høslæt, uden tilførsel af ekstra kalium: 

5 kg P pr. ha 

10 kg K pr. ha 

40 kg N pr. ha 

Case arealernes størrelse er som i tabel 26. 

154 

(DJF et al, 2008) 

På baggrund af disse antagelser vil næringsstoffjernelsen på Ilbro Enge, Ribe Holme og Ribe Øster 

Å se ud som i følgende tabel: 

Tabel 40 Fjernelse af næringsstoffer ved høslæt på case-områderne. 


P 1.070 kg 800 kg 1.220 kg 

K 2.140 kg 1.600 kg 2.440 kg 

N 8.560 kg 6.400 kg 9.760 kg 

Som det fremgår af tabel 40 vil der kunne fjernes væsentlige mængder næringsstof fra arealerne. 

Det kan dog ikke antages, at det er samme mængde næringsstoffer, som ikke udvaskes i 

vandmiljøet, da nogen af næringsstofferne eventuelt vil forsvinde ved f.eks. denitrifikation.



5 DISKUSSION 

I dette afsnit diskuteres de driftsøkonomiske resultater for de tre modeller, samt funktionaliteten af 

et naturpleje-biogasprojekt. Endvidere reflekteres der kritisk over de antagelser og afgræsninger 

som ligger til baggrund for resultaterne i analyserne. Afslutningsvis diskuteres eventuelle 

samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster af naturpleje-biogasprojekter. 

5.1 Diskussion af de driftsøkonomiske resultater 

5.1.1 Øster Dammen-modellen 

Resultaterne for nettoindtægten for Øster Dammen-modellen estimeres til at være mellem 587- 

2.277 kr./ha, afhængigt af hvilken værdi, der bruges for methanudbytte og høstomkostninger. Disse 

resultater viser, at Øster Dammen-modellen er en forholdsvis robust model, idet nettoindtægten er 

positiv i alle de estimerede tilfælde. Som vist i følsomhedsanalysen er Øster Dammen-modellen 

også robust overfor ændringer i høstudbytte og dermed høstomkostninger. Den marginale stigning i 

indtægt som følge af salg af en større mængde biogas er større end den marginale stigning i udgifter 

ved en øget mængde af biomasse, som skal håndteres. Derfor er nettoindtægten stigende, når 

høstudbyttet stiger. Øster Dammen-modellen vurderes derfor at være rentabel i forhold til de 

antagelser og afgrænsninger analysen bygger på. Ved sammenligning med de andre 

driftsøkonomiske analyser skal der dog tages forbehold for, at indtægterne her er indhentet fra salg 

af biogas, hvilket ikke er en indtægt, som er gældende i de andre modeller. 

5.1.2 Ribe-modellen 

Resultaterne for nettoindtægten for Ribe-modellen estimeres til at ligge mellem 175-2.065 kr./ha 

afhængigt af, hvilket tilskud lodsejerne kan modtage, samt størrelsen af høstomkostningerne. Ribe- 

modellen er den eneste af de tre modeller hvor driftsøkonomien er afhængig af tilskud til naturpleje. 

Tilskuddenes størrelse afhænger ikke af nogle variabler, men vil ligge konstant, uanset hvor meget 

høstudbyttet er. Til gengæld vil lodsejerne være følsomme overfor stigende høstomkostninger, og 

overstiger disse den indtægt, lodsejerne har i form af tilskud til naturpleje, vil det naturligvis ikke 

være rentabelt for lodsejerne at betale en maskinstation for at høste arealerne. Det er derfor svært at 

forudsige, om modellen vil være rentabel for lodsejerne, da høstudbyttet, og dermed 

høstomkostningerne, vil variere fra år til år afhængigt af naturen. Hvis det bestræbes at høste 

155



biomassen når tørstofindholdet er højt, vil det dog med stor sandsynlighed reducere 

høstomkostningerne til et niveau, hvor det stadigt vil være profitgenerende, afhængigt af 

naturplejetilskuddets størrelse. Der antages i denne analyse, at lodsejere ikke har en indtægt ved 

salg af biomasse, mens der antages, at lodsejerne betaler for høstomkostningerne. Det er dog 

tvivlsomt, at lodsejerne i realiteten er villige til at levere biomassen gratis til biogasanlægget, 

selvom der modtages naturplejetilskud. 

5.1.3 Nørreådals-modellen 


afhængigt af høstomkostninger, salgspris for gødning, samt salgspris for biomasse. Det er dermed 

den eneste model som har et negativt resultat, men også den eneste model hvor driftsøkonomien er 

afhængig af salg af biomasse fra høst. Skal projektet være rentabelt, skal høstomkostningerne være 

lavest mulige og prisen ved salg af biomasse og gødning være forholdsvis høj. Følsomhedsanalysen 

for varierende høstudbytter viser, at den marginale stigning i indtægt ved salg af biomasse og 

gødning er højere end den marginale stigning i udgifter på grund af øgede høstomkostninger. Dvs. 

at så længe høstomkostningerne stiger, fordi der kan høstes mere på arealerne, så vil nettoindtægten 

stadig stige. Om Nørreådals-modellen er rentabel vil afhænge af, om priserne på gødning og 

biomasse sættes rigtigt i forhold til høstomkostningerne. Beregningerne for nettoindtægterne, som 

er baseret på de laveste høstomkostninger, viser, at salgsprisen for gødning kan være 0 kr. (med det 

forbehold at salgsprisen for biomasse holdes konstant på 344 kr./ton), uden at nettoindtægten bliver 

negativ. Dette kan dog ikke lade sig gøre, hvis det er de højeste høstomkostninger, som bruges i 

beregningerne, med mindre høstudbyttet er større end 6 tons tørstof pr. ha. 

156



5.2 Projektets funktionalitet 

Fokus i denne diskussion er at vurdere projektets funktionalitet på baggrund af analyserne. 

5.2.1 Generelt 

Hvis et naturpleje-biogasprojekt skal fungere i praksis er der en række betingelser og 

problemstillinger, man skal være opmærksom på inden et sådan projekt kan påbegyndes. 

Indledningsvist skal der være arealer, der kræver naturpleje i form af høslæt. På landsplan er der 

identificeret 167.041 ha beskyttet natur som kræver naturpleje for at forblive lysåben. Det vides 

ikke præcist, hvor stor en del af disse arealer, som allerede plejes - ifølge Blom-Hansen (2011) 

ligger det største naturpleje behov på § 3 beskyttede privatejede arealer. Det er anslået, at mellem 

20-60 % af arealerne potentielt vil kunne bruges i naturpleje-biogasprojekter. Arealers potentiale i 

naturpleje-biogasprojekter afhænger i høj grad af den nuværende drift. De § 3 beskyttede arealer 

med størst potentiale er arealer der i dag ikke giver nogen indtægt til ejeren, samt arealer der i 

forvejen overvejes at omlægges til mere ekstensiv drift. 

Fordelen ved at omlægge arealer til naturplejearealer er, at der er mulighed for en indtægt uden de 

store omkostninger og mandetimer. I de tre mulige modeller, der er opstillet i denne rapport, er det 

altid andre end lodsejeren selv der høster og det er kun i en af modellerne, hvor lodsejeren skal 

betale for høstomkostningen. Et sådan projekt er altså oplagt, hvis man som lodsejer ønsker at 

reducere ens arbejdsbyrde. 

Når der er træffet beslutning af at deltage i et naturplejeprojekt er næste trin at udarbejde en 

plejeplan. Alle arealer er forskellige i forhold til hydrologiske forhold, adgang, tilgroning, hvilke 

dyre- og plantearter der især er vigtige og om der er dræn eller lignende. Der skal tages hensyn til 

alle disse forhold inden, man kan begynde at høste arealerne. 

Problemstillinger 

Der er en række problemstillinger som især er vigtige at være opmærksom på. 

For at modtage naturplejetilskuddet er det nødvendigt at følge kravene jf. enkeltbetalingsordningen 

samt de specifikke krav som naturplejetilskudsordningerne stiller. Med andre ord kan man som 

157



lodsejer, uden landbrugsmæssigproduktion, ikke modtage nogen form for naturplejestøtte. 

Lodsejere som ikke har nogen landbrugsbedrift har derfor ingen økonomisk incitament for at udføre 

naturpleje. I forbindelse med andre naturplejeprojekter er der foretaget en jordfordeling, således at 

landmænd har opkøbt disse arealer. 

Miljøbeskyttelsens krav om harmoni mellem en landbrugsbedrifts antal af dyreenheder og 

tilhørende jord, kan også give problemer for funktionaliteten af projektet. Hvis det areal som hører 

under projektet ikke tæller med i bedriftens samlede opgørelse af jord til harmonikravet, vil nogle 

landmænd skulle reducere bedriftens antal af dyreenheder. Har landmanden ikke interesse i det, vil 

han næppe føle incitament for at udføre naturpleje mod naturplejetilskud på hans arealer. 

Skal landmanden på sigt sælge sin bedrift, kan længerevarende tilsagn om naturpleje muligvis 

hindre at bedriften bliver solgt, hvis potentielle købere ikke har interesse i at overtage naturpleje 

tilsagnet. Dette kan også medvirke som en forhindring for landmændenes motivation til at deltage i 

projektet. 

5.2.2 Modellernes funktionalitet 

Der er i denne rapport opstillet 3 samarbejdsmodeller, jf. afsnit 4.2. Alle tre modeller vurderes at 

have potentiale for at kunne realiseres og være profitable under de rigtige forhold. Dog vil det 

variere fra model til model, hvilke parter, som får indtægterne og udgifterne, hvilket vil give 

forskellige styrker og svagheder for hver model. Disse diskuteres i de følgende afsnit. 

Øster Dammen-modellen 

Øster Dammen-modellen fremstår ud fra den driftsøkonomiske analyse som værende en robust 

model. Idet alle høstomkostninger, samt selve høstarbejdet, ligger hos ejerne af Øster Dammen 

Biogas, er det muligt, at lodsejere giver tilladelse til at Øster Dammen Biogas må høste arealerne og 

få biomassen gratis, forudsat at den eksisterende drift ikke er mere profitgivende end de 

tilskudsmuligheder, der foreligger, eller er omfattet af andre aftaler. Lodsejerne har mulighed for at 

modtage naturplejetilskud uden selv at pleje arealerne. Udfordringen for Øster Dammen Biogas 

bliver at minimere høstomkostningerne og maksimere biogasproduktionen mest muligt. Idet 

biomassen er gratis og Øster Dammen Biogas har de tekniske foranstaltninger til at fermentere 

biomasse med et meget højt tørstofindhold, er der sat gode rammer for modellen. Økonomien vil 

158



afhænge af, om høstomkostningerne pr. ha overstiger den indtjening, som kan fås af salg af biogas 

produceret af biomasse fra 1 ha. Modellen er forholdsvis simpel, da Øster Dammen Biogas selv står 

for høsten. Der er kun 2 parter, som skal skabe profit, hvilket taler til fordel for modellen. 

Ulemper ved Øster Dammen modellen kan være, hvis lodsejerne af årsager som harmonikrav, 

mulighed for salg af bedriften mv., som beskrevet i det foregående afsnit, ikke ønsker at lade deres 

arealer indgå i et naturplejeprojekt. Ligeledes er den økonomiske rentabilitet usikker, hvis 

høstudbyttet af arealerne ikke er stort nok til at skabe profit i forhold til høstomkostningerne. 

Ribe-modellen 

Svagheden ved Ribe-modellen er, at biomassen leveres gratis til biogasanlægget. Dette må antages 

at påvirke lodsejernes incitament for at igangsætte et naturplejeprojekt. Som i Øster Dammen- 

modellen er der ingen sikkerhed for, at lodsejerne har interesse i at lade deres arealer indgå i et 

naturplejeprojekt. Biomassen betragtes, i modellen, som et restprodukt fra naturplejen, som skal 

bortskaffes for at leve op til tilskudsbetingelserne. Incitamentet for at høste arealerne består af den 

økonomiske indtjening, de kan få via naturplejestøtte. Overstiger høstomkostningerne tilskuddenes 

størrelse, er incitamentet tabt. Minimeres høstomkostningerne ved at høste biomasse med så højt et 

tørstofindhold som muligt, vil den biomasse, som Ribe Biogas modtager, kræve mere bearbejdning 

og muligvis også længere opholdstid i reaktoren. Har Ribe Biogas ikke interesse i at investere i den 

egnede teknologi dertil, vil methanudbyttet af biomassen blive forholdsvis lavt, sammenlignet med 

estimaterne for methanudbytte fra DJF et al (2008). Ribe Biogas vil i en sådan situation ikke have 

noget stort incitament for at anvende biomassen, idet den ikke vil øge methanproduktionen særlig 

meget og den vil komplicere driften af biogasanlægget. Ribe-modellens funktionalitet afhænger 

altså af, om naturplejetilskuddene er tilstrækkelig motivation til at give lodsejerne incitament til at 

udføre naturpleje, hvilket gør modellen svag i forhold til stigninger i omkostningerne ved høst. Skal 

modellen fungere, skal der et stærkt samarbejde i gang mellem lodsejere og biogasanlægget. Et 

samarbejde som gør, at begge parter bestræber sig på at gøre projektet så profitabelt som muligt. 

Hvis biogasanlægget ønsker at modtage biomasse, som er optimalt i forhold til methanproduktion, 

kan det være nødvendigt at betale lodsejerne for biomassen. Således vil lodsejerne ikke være så 

følsomme over for øgede høstomkostninger, som følge af eksempelvis mere biomasse på arealerne 

som skal håndteres, idet disse omkostninger vil kompenseres for ved den ekstra biomasse, der kan 

159



sælges til biogasanlægget. Da biogasanlægget modtager en biomasse, som er lettere at håndtere og 

fermentere, vil driftsomkostningerne ikke øges væsentligt og methanudbyttet vil sandsynligvis 

øges, således at fermentering af biomassen rent faktisk giver en indtægt. Modellen kan altså fungere 

under de rigtige forhold, men kræver samarbejde og en indsats for at skabe en værdi af biomassen, 

således at der er en form for efterspørgsel efter den, hvorved der også er incitament for at høste den 

og anvende den. 

Nørreådals-modellen 

Nørreådals-modellen er mere kompliceret end de 2 foregående modeller. I denne model indgår også 

salg af afgasset gødning. Biogasanlægget ved Foulum skal være økologisk og på længere sigt tyder 

det på, at der vil være stor efterspørgsel efter økologisk gødning. Dette skyldes, at Økologisk 

Landsforening i 2015 indleder et projekt med formålet at udfase brugen af konventionel gylle på 

økologiske landbrug (Simonsen & Tersbøl, 2009). Ud fra denne betragtning vil biomassen allerede 

have en øget værdi sammenlignet med biomassen i de 2 foregående modeller, hvilket vil øge 

incitamentet til at gøre brug af biomassen fra engarealer. Til forskel fra Øster Dammen-modellen og 

Ribe-modellen er der i Nørreådals-modellen en leverandørforening i mellem lodsejerne og 

biogasanlægget. Det vil være i leverandørforeningens interesse at høste arealerne billigst muligt og 

få størst mulig profit fra salg af biomasse og økologisk gødning. Biogasanlægget ved Foulum har 

forudsætningerne til at finde den fornødne teknologi til at kunne håndtere vanskelig biomasse, så 

det er ikke nogen hindring, at den biomasse, som de køber af leverandørforeningen, har et meget 

højt tørstofindhold. Leverandørforeningen vil kunne minimere høstomkostningerne ved at høste 

biomassen med et højt tørstofudbytte og stadig kunne sælge biomassen med mulighed for at skabe 

profit. Salget af økologisk gødning vil yderligere bidrage med profit. De driftsøkonomiske 

beregninger viser, at modellens rentabilitet afhænger af, om priserne for salg af biomasse og 

økologisk gødning sættes rigtigt og om høstomkostningerne minimeres mest muligt. Med de 

værdier for høstomkostninger, som er anvendt i beregningerne, samt de antagne salgspriser, skal der 

høstes ret store mængder biomasse pr. ha, hvis projektet skal give profit. Leverandørforeningen har 

ingen indtægt i form af salg af biogas, eller muligheder for at modtage naturplejetilskud (disse 

tilfalder lodsejerne – er lodsejerne medlem af leverandørforeningen indgår tilskuddet i lodsejerens 

privatøkonomi og ikke leverandørforeningens økonomi), derfor er modellen ret følsom overfor 

ændringer i biomasseudbytte og høstomkostninger. Lodsejerne har mulighed for at modtage 

160



naturpleje tilskud, hvis de lader leverandørforeningen høste deres arealer. Som i de 2 foregående 

modeller er der naturligvis en mulighed for, at lodsejerne ikke ønsker at deltage i projektet og lade 

deres arealer høste. Samlet set vurderes modellen at være funktionel, på trods af følsomheden 

overfor høstudbytte og høstomkostninger, da de økologiske perspektiver for fremtiden vil øge 

værdien af biomassen. 

Sammenfatning 

På baggrund af betragtningerne i de foregående diskussioner er følgende punkter vurderet at være af 

stor vigtighed at tage med i overvejelserne, hvis et naturplejeprojekt kombineret med 

biogasproduktion skal fungere: 

Maksimer værdien af biomassen 

Betragtes biomassen som et restprodukt af naturpleje, som skal bortskaffes for at opnå tilskuddet, er 

det kun tilskudsmulighederne ved naturpleje, som skaber motivation til at høste den. For at der kan 

skabes et marked for salg af biomasse til biogasanlæg er det nødvendigt at have den rigtige 

teknologi til at håndtere den på biogasanlæggene. Kan biogasanlæggene skabe profit ved afgasning 

af biomasse fra engarealer, vil der opstå en efterspørgsel på den og dermed skabes et yderligere 

incitament til at høste den. 

Minimer høstomkostninger 

Som det fremgår af alle 3 modeller vil for høje høstomkostninger gøre, at projektet ikke er rentabelt. 

Arbejdsgangen ved høstningen skal derfor optimeres for at skabe de laveste omkostninger ved høst. 

Således vil der være størst sandsynlighed for, at nettoindtægten er positiv. 

Skab motivation for lodsejerne 

Hele projektet afhænger af, om lodsejernes ønsker at lade deres arealer indgå i et naturplejeprojekt. 

Behovet for naturpleje findes på mange af arealerne og der er anvendelsesmuligheder for 

biomassen. Det skal gøres attraktivt for lodsejerne at deltage, hvilket i høj grad afhænger af, om det 

er profitabelt, mens information om de gavnlige effekter på natur og miljø kan også virke 

motiverende. 

161



Efterleves de tre foregående punkter vil der skabes gode vilkår for projektet, uanset hvilken 

samarbejdsmodel der kigges på. Af de tre modeller opsat i denne rapport, fremstår Øster Dammen 

og Nørreådals-modellerne stærkest, men det skal indgå i denne betragtning, at både Øster Dammen 

Biogas og Foulum Biogas allerede har den fornødne teknologi til håndtere biomassen og dermed ser 

en værdi i biomassen på forhånd. På Ribe Biogas skal teknologien med stor sandsynlighed ændres, 

hvis biomassen skal give et methanudbytte, som gør det værd at arbejde med biomassen. Der vil 

kunne opsættes andre modeller for samarbejde op, end de, som er opstillet i denne rapport. Det kan 

ikke med sikkerhed siges, hvordan den mest optimale model vil se ud, men det er forfatternes 

overbevisning, at funktionaliteten er afhængig af punkterne diskuteret i dette afsnit. 

162



5.3 Kritisk refleksion over arealanalysen 

5.3.1 § 3 beskyttede arealer i Danmark 

De overordnede data, der benyttes til at estimere den potentielle mængde af § 3 beskyttede ferske 

enge, strandenge og overdrev, er fra 2006, og der er derfor stor sandsynlighed for, at der er sket 

ændringer i disse mængder i løbet af de sidste fem år. Hvor meget tallene differentierer fra de 

faktiske mængder, der er nu, vides ikke. Der kan ske ændringer i det samlede tal, hvis der gives 

dispensationer til ændringer i tilstanden, der vil påvirke et areal i en sådan grad, at det ikke længere 

kan defineres som eng, strandeng eller overdrev, dog kan der også ske ændringer i det samlede tal, 

hvis nye arealer udnævnes som § 3 beskyttede arealer. Hvis der ingen drift eller pleje er på et areal, 

vil det langsomt ændre sig enten ved at det blive mere fugtigt (mose) eller mere skovagtigt 

(pilekrat), arealet kan stadig være § 3 beskyttet i form af § 3 beskyttet mose, mens dette dog ikke 

ville være tilfældet ved tilgroning til mere skovagtig natur. Det kan også være svært at adskille 

nogle naturtyper fra hinanden og der kan derfor være fejl i vurderingerne af, hvilke naturtyper, der 

er med at gøre. 

5.3.2 Beliggenhed 

Beliggenhed er i analyseafsnittet set fra en meget generel vinkel ud fra resultaterne fra NOVANA’s 

overvågning. Hvis der var ønske om at se helt præcist, hvor i landet de § 3 beskyttede arealer ligger, 

kan dette gøres ved detaljerede søgninger på arealinfo. I stedet for at gøre dette, er der udvalgt 

områder i nærheden af de to biogasanlæg (Øster Dammen og Ribe Biogas), hvor der ses mere 

detaljerede kort, der viser, hvor de § 3 beskyttede arealer er placeret. 

5.3.3 Estimat af potentiale 

Arealanalysens estimater af potentielle § 3 beskyttede arealer, der kan bruges til naturpleje/biogas- 

projekter er meget vidtspændende arealmængder. Det, at de estimerede potentialer er beregnet til at 

være mellem 20-60 %, giver en stor usikkerhed i forhold til, hvor stort potentiale, der reelt er. Det 

kan også diskuteres, hvorvidt estimaterne overhovedet er relevante. Det ville i stedet være mere 

interessant at se på mængder af arealer i nærheden af biogasanlæg eller omvendt finde steder, hvor 

biogasanlæg kan placeres i forhold til naturarealer med høstpotentiale. Derfor er der i analysen lagt 

163



vægt på at identificere specifikke arealer, der kunne være optimale i forhold til deres afstand til 

enten Øster Dammen Biogas eller Ribe Biogas. 

5.3.4 Areal i forhold til cases 

Der er opmålt arealmængder for tre forskellige områder i analysen: Ilbro Enge, som ligger tæt ved 

Øster Dammen Biogas og områderne ved Ribe Østerå og Ribe Holme, som ligger tæt ved Ribe 

Biogas. 

Estimater af hektarmængderne på henholdsvis ca. 314 ha, 344 ha og 160 ha for de tre områder er 

omfattet af usikkerheder. Først og fremmest er mængderne fundet ved blandt andet manuel 

opmåling via Arealinfo (2011), derfor er tallene ikke helt præcise værdier, men skal ses som 

estimater på potentielle arealer. Derudover er der også andre usikkerheder ved disse opmålinger, 

idet der ikke er meget kendskab til arealerne. De to områder Ilbro Enge og Ribe Østerå inkluderer 

kun arealer, som på arealdata er defineret som enten at være § 3 beskyttet eng eller § 3 beskyttet 

overdrev. Men udover viden om, hvilken naturtype arealerne er, er der ikke viden om, hvad 

arealerne bliver brugt til, hvor fugtige de er, hvor tilgængelige de er (adgangsveje), om arealerne er 

farbare med almindelige høstmaskiner, eller om arealerne er tilgroet med træer og buske. Endvidere 

er der ikke indhentet information om, hvem der ejer arealerne, det vil sige om de er privat- eller 

statsejet. For området ved Ribe Holme er der de samme usikkerheder, som nævnt for de andre to 

områder. Her er dog en ekstra usikkerhed, idet det opmålte areal her er det område ved Ribe Holme, 

som er fredet. Der mangler også viden omkring, hvad disse arealer bruges til i dag i forhold til at 

nogle af disse arealer har status som almindelig mark. 

De arealer, der er opmålt ved Ilbro Enge og Ribe Østerå, er som sagt arealer, der er angivet som § 3 

beskyttet eng eller overdrev på Arealinfo (2011), der kan muligvis være et større arealpotentiale i 

områderne, idet der kan være potentielle arealer, som ikke er beskyttet under § 3. Det kan ses på 

kortene i appendiks 1, at nogle markblokke er delvist opdelt i for eksempel § 3 beskyttet eng og 

mark. Denne mulighed er der til dels taget højde for ved opmåling ved Ribe Holme, idet det ikke 

kun er § 3 beskyttet eng, der er opmålt. Denne opmåling er dog kun et eksempel, og der kunne 

derfor godt være et endnu større potentiale. 

164



Gældende for alle potentielle arealer er, at der ikke er nogen sikkerhed for, at naturpleje ved høslæt 

rent faktisk plejer naturen. Det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde plejeplaner for hvert område, 

som vil afhængige af områdets tilstand. 

Der er ingen sikkerhed for, at de opmålte arealer rent potentielt kan høstes med henblik på at bruge 

biomassen i biogasanlæg, men arealerne skal ses som gode bud på, hvor man i forhold til Øster 

Dammen Biogas og Ribe Biogas kan starte med at lokalisere potentiel biomasse. 

5.4 Kritisk refleksion over samarbejdsmuligheder 

De opstillede modeller i samarbejdsanalysen er baseret på informationer fra de konkrete 

biogasanlæg og dataindsamling i forbindelse med de omkringliggende områder. På baggrund af 

disse data og informationer er modellerne tilpasset denne rapports kontekst, og modellerne kan 

derfor på ingen måde antages at afspejle de former for samarbejde, som biogasanlæg, lodsejere eller 

andre parter reelt har i de pågældende områder. De anvendte modeller er fiktive, men inspireret af 

de forhold, som hvert biogasanlæg eller gruppen af lodsejere er præget af. Der vil kunne sættes 

andre modeller op for mulige samarbejdsmodeller, dermed sagt, at de tre opstillede modeller i 

denne rapport ikke er de eneste muligheder for samarbejde eller nødvendigvis de mest optimale 

under de givne forhold. Interessentanalysen inkluderer ikke alle interessenter, da der primært er 

udvalgt de interessenter, som menes at kunne påvirke projektet direkte. Interessenter, såsom natur 

og miljø interesseorganisationer og lokale borgere, er ikke medtaget, men vil have betydning ved 

realiseringen af et lignende projekt. 

5.5 Kritisk refleksion over den driftsøkonomiske analyse 

5.5.1 Afgrænsninger 

Investeringer, drift og vedligeholdelse 

I den driftsøkonomiske analyse er der foretaget afgrænsninger således, at analysen ikke omhandler 

investeringsudgifter, driftsudgifter af biogasanlæg, samt vedligeholdelsesudgifter af biogasanlæg og 

høstmaskineri. Skal rentabiliteten ved projektet vurderes fra et mere holistisk perspektiv, vil det 

naturligvis være nødvendigt at inddrage disse udgifter i den driftsøkonomiske analyse. Eksempelvis 

vil det for nogle biogasanlæg være nødvendigt at investere i en ny ”grøn linje” ligesom Øster 

165



Dammen Biogas har gjort, eller investering i et helt nyt biogasanlæg. Der tages ikke forbehold for 

nogle af disse udgifter i de driftsøkonomiske analyser og det indsnævrer naturligvis 

anvendeligheden af de driftsøkonomiske analysers resultater. 

Afgrænsninger for cases 

I hver af de driftsøkonomiske analyser for samarbejdsmodellerne indsnævres analyseområdet til 

kun at omhandle de parter, som er direkte involverede i selve høsten, samt udgifter og indtægter 

derved. Det betyder igen, at man ikke får et holistisk overblik over rentabiliteten ved projektet. Den 

totale nettoindtægt for alle parter kan umiddelbart sagtens gå i andre retninger, end hvad 

driftsøkonomien for de direkte involvere parter peger i retning af. Derfor kan man ikke drage 

konklusioner om projektets overordnede rentabilitet ud fra resultaterne. 

5.5.2 Antagelser 

Arealer 

Det er antaget, at de arealer, som indgår i projektet, er støtteberettigede til EU´s 

enkeltbetalingsordning, samt at lodsejerne har tilhørende betalingsrettigheder. Dette kan naturligvis 

ikke konkluderes at være gældende for alle arealer i de pågældende områder, og det vil betyde, at 

ikke alle lodsejere har mulighed for at modtage tilskud til naturpleje. Lodsejere uden 

landbrugsproduktion kan f.eks. ikke komme i betragtning til at modtage naturplejetilskud. Ved 

lignende projekter har man løst dette problem ved at omfordele jorden således, at lodsejere kan 

sælge deres jord til landmænd, som så kan høste eller afgræsse arealet og dermed modtage 

naturplejetilskud. Samtidigt kan man ikke forvente, at alle lodsejere med landbrugsproduktion 

ønsker at indgå tilsagn om naturpleje over længere perioder, da det kan komplicere et eventuelt salg 

af bedriften, hvis den nye ejer ikke ønsker at overtage tilsagnet. 

Det er yderligere antaget, at de arealer, som indgår i projektet, ikke er nødvendige at restaurere i 

form af rydning eller dræning. Denne antagelse kan naturligvis ikke være gældende for alle arealer, 

eksempelvis er det ved Ribe Østerå nødvendigt at foretage en restaurering, inden arealerne er 

farbare med høstmaskineri. Denne restaurering vil om nødvendigt indgå som en udgift i projektets 

driftsøkonomi, men da det kun har været muligt at finde meget brede estimater (grundet forskellige 

tilstande på arealerne) er det udeladt at inddrage udgiften i analysen. Hvad udgiften vil være på de 

166



forskellige arealer vil kræve nærmere undersøgelser. Dog ligger der muligheder for at hente 

økonomiske midler fra andre programmer, eksempelvis Landdistriktsprogrammet. 

Drift 

Det er antaget, at arealerne er fremkommelige med almindeligt høstmaskineri, men nogle arealer vil 

kræve maskineri, som kan køre på meget våd bund. Jørgensen (2011) vurderer ud fra erfaringer, at 

en skårlægger kan komme frem på ret våde arealer, men skal der anvendes mere specialiseret 

maskineri vil udgifterne for høst stige væsentligt. 

Det antages, at arealerne høstes en gang årligt, men på nogle arealer vil det være muligt at foretage 

slæt flere gange på en sæson, afhængigt af fremkommeligheden og hvilke restriktioner arealet er 

underlagt for høsttidspunkt. Ved flere høslæt årligt vil det samlede høstudbytte stige og der vil 

yderligere fjernes flere næringsstoffer fra jorden – dog vil høstomkostningerne også stige. 

Mulighed for alternativ anvendelse af de pågældende arealer vil påvirke resultaterne for 

nettoindtægt, da der skal tages højde for alternativomkostningerne. Begrundelsen for, at der ikke 

tages højde for alternativomkostningerne i de driftsøkonomiske beregninger er, at der ikke er 

indhentet oplysninger om den nuværende drift af de pågældende arealer – dvs. de kan være ude af 

drift, dyrkes intensivt eller ekstensivt. Alternativomkostningen vil afhænge af arealets drift og det 

vil påvirke nettoindtægten pr. areal. Der er dog faktorer, som skal overvejes i forbindelse med 

alternativomkostningerne. Er arealet f.eks. beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3, må arealet ikke 

dyrkes mere intensivt, end det blev, før det blev beskyttet § 3 område. Dvs. at 

alternativomkostningen maksimalt kan være den værdi, som afspejler den nuværende drift af 

arealet. Er arealet ikke i drift og vokser det fra sin lysåbne tilstand kan alternativomkostningen ved 

høslæt eventuelt afspejle den positive værdi, som eventuelle indtægter fra salg of biomasse og 

tilskud til naturpleje har. At beregne alternativomkostningerne vil være meget kompliceret, da de 

varierer fra areal til areal. 

Værdier for tilskud 

Størrelserne af de tilskud, som kan modtages i forbindelse med naturpleje, er gældende for 2011. 

Om tilskudsbeløbene ændres efter tilsagnsperioderne kan ikke forudsiges, men vil naturligvis 

påvirke lodsejernes incitament for at udføre naturpleje. 

167



Høstudbytte 

Antagelserne for høstudbytte pr. ha er baseret på oplysninger DJF et al (2008). Den mængde tørstof, 

som kan høstes pr. ha, spænder mellem 2,5-6 tons, hvilket afhænger af, hvor næringsrig engen er. 

Høstudbyttet kan også afhænge af, hvor mange gange der foretages slæt årligt. Variationer for 

høstudbyttet vil påvirke estimater for både indtægter og udgifter i den driftsøkonomiske analyse, 

hvilket også er vist i afsnit 4.5. Sammenlignet med de estimater for høstudbytte fra Braun et al 

(2010), ligger den anvendte værdi for tørstof pr. ha meget lavt, men da estimaterne fra DJF et al 

(2008) er baseret på forsøg på arealer, som ikke er gødet eller dyrket, vurderes det at disse bedst 

afspejler høstudbyttet fra engarealer. Estimaterne fra Braun et al (2010) er baseret på, at 

vegetationstyperne betragtes som energiafgrøder og med stor sandsynlighed er dyrket på arealer, 

hvor der anvendes gødning og evt. plantebeskyttelsesmidler, hvilket er årsag til de højere værdier. 

Tørstofindhold 

Det er antaget, at tørstofindholdet i den høstede biomasse er 65 %. Dette tal er bl.a. brugt til at 

beregne, hvor meget biomasse der kan høstes på arealerne. Derfor er beregningerne i de 

driftsøkonomiske analyser følsomme for ændringer i tørstofprocenten. Det er svært at forudsige, 

hvor højt tørstofindholdet i biomassen vil være, da det afhænger af høstmetode, vejrforhold osv. 

Tørstofindholdet i biomassen vil endvidere variere fra areal til areal. Værdien på 65 % er lavere end 

hvad man i 2010 høstede ved Nørreådalen, men da man ved Nørreådalen har bestræbt sig på at 

mindske høstomkostningerne ved at høste, når tørstofindholdet i biomassen er højest, er det ikke 

sikkert, at man på andre arealer vil høste biomasse med samme høje tørstofprocent. 

Høstomkostninger 

Estimater for høstomkostninger er baseret på tal fra DJF et al (2008), samt Tobiasen (2011). 

Høstomkostningerne kan variere bl.a. afhængigt af, hvilken maskinstation man anvender, om der 

kan anvendes eget maskineri, områdets tilgængelighed med høstmaskiner osv. De anvendte 

omkostninger er baseret på erfaringer fra Nørreådalen samt estimater fra en lokal maskinstation, da 

det vurderes, at disse to kilder giver det mest realistiske bud på omkostninger. 

168



Gødningsudbytte 

Den mængde gødning man får, efter at biomassen er afgasset, er beregnet på baggrund af bilag 1, 

hvor den samlede vægt af biomasse reduceres med en faktor på 0,61 efter afgasning. Dette forhold 

er anvendt i de driftsøkonomiske beregninger, men forholdet kan variere afhængigt af bl.a. 

sammensætningen af biomassen. 

Methanudbytte 

Antagelserne om, at man pr. ton tørstof får et methanudbytte på mellem 220-320 m 3 CH4er baseret 

på data fra DJF et al (2008). Værdier fra Braun et al (2010) viser, at methanudbyttet ligger på 

mellem 291,2-368,5 m 3 CH4 pr. ton tørstof. Tallene fra Braun et al (2010) er dermed lidt højere end 

dem, som anvendes i beregningerne, men igen skal der tages højde for, at tallene fra Nørreådalen er 

baseret på biomasse, som er fra eng, mens tallene fra Braun et al (2010) er baseret på 

vegetationstyper, som betegnes som energiafgrøder og dermed sandsynligvis dyrkes under mere 

optimale forhold. Forskellen i methanudbytte vil også afhænge af opholdstiden i biogasreaktorerne. 

Ifølge Jørgensen (2011) har det ikke nogen betydning, hvilken type vegetation fra engen, der 

afgasses, men at det hovedsageligt er opholdstiden, som er af betydning for methanudbyttet. 

Methanudbyttet vil derfor afhænge af disse forhold, og variationer i estimaterne for hvor meget 

methan, der kan produceres pr. ton tørstof vil derfor påvirke resultaterne for nettoindtægten i de 

driftsøkonomiske analyser. 

Biomassepris 

Prisen på biomasse er beregnet ud fra tal fra bilag 1, hvor det vurderes, at biomasse med et 

tørstofindhold på 28 % kan sælges til 145 kr./ton. Med den forudsætning, at et højere tørstofindhold 

giver et større biogasudbytte, antages det, at biomasse med et større tørstofudbytte kan sælges 

dyrere. Et højt tørstofudbytte kan dog give komplikationer, når biomassen skal fermenteres og 

kræver en meget grundig findeling forinden. Dette vil derfor forårsage, at biomasseprisen ikke 

stiger i takt med tørstofindholdet. Den pris, der benyttes i beregningerne, kan derfor med stor 

sandsynlighed være sat for højt i forhold til hvad biogasudbyttet vil være. Den antagne pris er dog 

fastholdt som udgangspunkt for beregningerne, på baggrund af hvad hø og frøgræshalm sælges til i 

forbindelse med f.eks. bedrifter, som holder heste, hvor salgsprisen er markant højere. 

169



Gødningspris 

Der anvendes 3 salgspriser for gødning: 0, 30 og 60 kr./ton. Disse tal er udvalgt på baggrund af de 

priser, man har lavet økonomiske beregninger ud fra i forbindelse med Nørreådalsprojektet (Bilag 

1). Det er ikke sikkert, at al gødning kan sælges. Leverer en bedrift biomasse til et biogasanlæg, kan 

der foreligge aftaler om, at de får en tilsvarende mængde gødning retur gratis. Er gødningen 

økologisk, som det er i tilfældet med Nørreådalsprojektet, er det dog ret sandsynligt, at gødningen 

kan sælges. Der vil på længere sigt sandsynligvis ske en stigende efterspørgsel på økologisk 

gødning, når det ikke længere er tilladt at anvende konventionel husdyrgødning på økologiske 

bedrifter, hvilket vil medføre, at prisen kan hæves afhængigt af efterspørgslen og udbuddet. Hvilken 

pris, som realistisk set kan anvendes i dag, er svært at vurdere, men vil med stor sandsynlighed 

afhænge af aftaler mellem leverandører, aftagere og biogasanlæg. 

Methanpris 

Værdien af biogas, som fortrænger brugen af fossile energikilder, vil variere afhængigt af bl.a. 

virkningsgraden på det kraftvarmeværk, som anvender biogassen, samt at prisen skal gøre det 

rentabelt for biogasanlægget at producere biogas. Desuden har det stor betydning, hvordan 

energipolitikken udvikler sig i landet. 

5.6 Kritisk refleksion over effekter på klima & miljø 

5.6.1 Energipotentiale 

Estimaterne for den energi, der kan produceres ved anvendelse af engbiomasse i biogasanlæg, vil 

afhænge og variere, alt efter hvilken værdi tørstofudbytte og methanudbytte antages at have. Hvilke 

værdier, som vil være mest realistiske at anvende, kan diskuteres og vil kun kunne fastslås med 

sikkerhed ved at køre forsøg på biogasanlægget og måle udbytterne. Arealernes størrelse vil 

naturligvis også have betydning for størrelsen af energiproduktionen, men dette er diskuteret i afsnit 

5.3. Beregningerne i denne rapport viser, at biogasproduktion fra engbiomasse høstet på de udvalgte 

områder, vil kunne forsyne mellem 107 -156 husstande ved Ilbro Enge og mellem 202- 295 

170



husstande ved Ribe med deres årlige elforbrug 10 . Dette er ikke nogen stor energiproduktion 

sammenlignet med, hvad andre vedvarende energikilder kan producere, men det er stadig i en 

størrelsesorden, som gør det værd at overveje at realisere projektet. Kan der inddrages flere og 

større arealer, vil energiproduktionen kunne forventes yderligere at stige. Dette ses af tallene for 

energiproduktion beregnet for Nordjyllands Amt, Ribe Amt, samt på landsplan. Dog svinger 

resultaterne over store intervaller afhængigt af, hvor stor en procentdel af det potentielt tilgængelige 

areal, som kan høstes, samt hvor stort et methanudbytte et tons tørstof giver. Ved kun 20 % 

tilgængelige arealer ud af det totale estimerede potentiale samt et methanudbytte på 220 m 3 pr. ton 

tørstof ses de mindste værdier. Selvom disse værdier er pessimistiske, er de nok reelt set de mest 

realistiske værdier for energiproduktion på kortere sigt, hvis projektet realiseres, da mange arealer 

vil skulle restaureres, inden de kan høstes og fordi biogasanlæggene skal ændre deres teknologi, 

hvis det størst mulige methanudbytte skal opnås. På længere sigt vil flere arealer være tilgængelige 

og biogasanlæggene have lært, hvordan biomassen håndteres optimalt, og dermed kan 

energiproduktionen godt nærme sig det største estimat for energipotentiale. 

5.6.2 CO2 reduktion 

Resultaterne i afsnit 4.6.2 viser, at anvendelsen af biogas produceret af engbiomasse fra de udvalgte 

arealer vil kunne reducere CO2 udledningen med mellem 1.255.176 -1.825.710 kg om året, hvilket 

svarer til ca. 125-183 danskeres årlige CO2 udledning. På landsplan ligger potentialet for CO2 

reduktion på mellem 66.148 – 288.648 tons CO2afhængigt af, hvor stor en procentdel af de 

estimerede arealer, som anvendes. Disse estimater vil naturligvis variere ved ændringer i de 

bagvedliggende antagelser om, hvor mange kubikmeter methan der i alt vil kunne produceres, samt 

hvor meget kuldioxid en kubikmeter biogas potentielt kan fortrænge. På baggrund af resultaterne 

baseret på de anvendte antagelser, vurderes det dog at være en væsentlig mængde kuldioxid, som 

kan fortrænges, hvilket taler til fordel for projektet, selvom der skal tages højde for den mængde 

kuldioxid, der udledes ved anvendelse af maskineri, når arealerne skal høstes og biomassen fragtes 

til biogasanlægget. 

10 3 

Ved de antagne værdier for tørstofudbytte på 3 t TS/ha/år, methanudbytte på mellem 220-320 m CH4 pr t TS, og med 

et gennemsnitligt årligt el-forbrug i en husstand på 5000 kWh. 

171



5.6.3 Miljøeffekt 

Som det fremgår i afsnit 4.6.3 vil man kunne opsamle en mængde næringsstoffer fra engjorden ved 

at høste og opsamle biomassen. Størrelsen af den mængde næringsstoffer, som kan opsamles, vil 

variere meget fra areal til areal, afhængigt af hvor næringsrig jorden er. De anvendte tal for 

opsamlingen af næringsstoffer pr. hektar er baseret på skøn fra Nørreådalsprojektet, men der 

foretages stadig forsøg for at præcisere, hvor store mængder, der kan opsamles. Resultaterne kan 

dermed ikke konkluderes at være reelle tal for, hvor store mængder næringsstoffer, der kan 

opsamles, men mere indikationer på, at høst og opsamling af biomasse fra engarealer har en gavnlig 

effekt på miljøet, da en del af næringsstofferne ikke udvaskes til vandmiljøet. 

172



5.7 Samfundsøkonomisk diskussion 

Den samfundsøkonomiske diskussion fokuserer på omkostninger og gevinster for hele samfundet. 

Først diskuteres de samfundsøkonomiske omkostninger, herefter diskuteres de 

samfundsøkonomiske gevinster. Der vil især være fokus på brugsværdi og ikke-brugsværdi af 

tilskudsordninger til naturpleje, samt gevinster af biogasproduktion i forhold til fortrængning af 

CO2. Til sidst er der en større diskussion af tilskud til naturpleje, samt hvad der kan motivere eller 

demotivere landmænd til at blive naturforvaltere. 

Overordnede antagelser og afgrænsninger 

Samfundet: Med samfundet menes her indbyggere inden for Danmarks grænser. Eventuelle 

omkostninger og gevinster for borgere i andre lande er altså ikke medtaget. 

Det antages, at der er 2.584.000 husstande i Danmark (DST, 2011b). 

De arealer der omtales i denne diskussion afgrænses til udelukkende at være privatejede 

arealer. 

Det antages, at støtten fra enkeltbetalingsordningen udelukkende er finansieret af EU, mens 

at tilskudsmulighederne fra Grøn Vækst delvist er finansieret af EU og den danske 

statskasse. 

Det antages, at naturpleje af arealer er det samme som en mindre genopretning af natur, 

samt at der vil ske en forøgelse i biodiversiteten på arealerne. 

Som en afgrænsning i dette afsnit er der valgt ikke at diskutere de usikkerheder der ligger 

bag de direkte værdisætningsmetoder, samt hvordan disse metoder virker. 

5.7.1 Omkostninger 

Her diskuteres mulige omkostninger, som ville skulle inkluderes i en samfundsøkonomisk cost- 

benefit analyse. Høstomkostninger er allerede diskuteret i diskussionen af de driftsøkonomiske 

analyser og vil derfor ikke blive diskuteret her. 

Investeringer 

Der er i den driftsøkonomiske analyse ikke taget højde for eventuelle investeringer der ville være 

nødvendige for at et naturpleje-biogas projekt skal fungere. Den nødvendige investering varierer i 

173



forhold til hvert enkelt biogasanlæg og hver enkelt lodsejer eller driftsfællesskab. For et 

biogasanlæg vil der eventuelt skulle investeres i et ”grønt” indfødningssystem, så det vil være 

muligt at bruge enggræs i anlægget, der kan dog være anlæg, hvor der allerede er et eller dele af et 

indfødningssystem, der kan fungere. Investering til høslæt af biomasse afhænger af hvem der skal 

høste biomassen. Hvis det er lodsejeren eller biogasanlægget, der skal høste, kan det være 

nødvendigt, at der investeres i maskineri. Yderligere kan det for lodsejere være nødvendigt at 

investere i selve arealet, forstået på den måde at hvis arealet er tilgroet vil det være nødvendig at 

rydde arealet inden, der kan foretages høslæt. Afhængig af hvor tilgroet arealerne er, vil denne 

investering selvfølgelig variere, men det kan være en demotiverende faktor for lodsejere, hvis 

omkostningen af at rydde et areal er meget høj og arbejdskrævende. Investeringen ved at rydde et 

areal skal ses i forhold til den indtægt, det ville være muligt at få i ved at udføre naturpleje i form af 

høslæt. 

Administrative omkostninger 

Der vil være nogle administrative omkostninger i forhold til at der skal søges tilskud og eventuelle 

dispensationer. Alle lodsejere som er landmænd vil have administrative omkostninger ved at skulle 

søge om de forskellige tilskud der findes. Der vil muligvis også skulle ansøges om dispensation til 

at påbegynde høslæt på nogle arealer, i så fald vil der også være en administrativ omkostning ved at 

skulle ansøge om dette. 

Implementerings- og monitoreringsomkostninger 

Staten vil have nogle implementeringsomkostninger ved implementering af frivillige aftaler, 

desuden vil der også være omkostninger ved monitorering. Både implementerings- og 

monitoreringsomkostninger vil dog sandsynligvis være lavere ved frivillige programmer, hvor der 

tildeles tilskud, end hvis der blev implementeret direkte regulering (Wu & Babcock, 1999). 

Dupraz et al (2003) peger på et en ensartet betaling pr. enhed (f.eks. pr. hektar) bidrager til at 

reducere administrative omkostninger, idet der ikke vil skulle evalueres for hvert enkelt areal, hvad 

der skal tildeles i tilskud. 

174



Diskontering 

I den driftsøkonomiske analyse er der kun udregnet udgifter og indtægter for en periode, idet der 

antages, at disse er konstante i alle perioder, og derfor er der ikke taget stilling til diskontering i 

denne. Dette ville ikke kunne antages i en samfundsøkonomisk analyse, blandt andet fordi der i 

opstartsperioden er investeringer, som skal medregnes. 

Tilskud 

Tilskud er i den driftsøkonomiske analyse beregnet som en indtægt for lodsejeren, dog er det ikke 

så simpelt i en samfundsøkonomisk analyse, især her hvor der er en blanding af tilskudsmidler fra 

EU og den danske statskasse. Tilskud som kommer fra EU fremgår udelukkende som en indtægt i 

en samfundsøkonomisk cost-benefit analyse, mens tilskud som kommer direkte fra den danske stat 

skal medregnes som en samfundsøkonomisk omkostning. Alle tilskud er stadig indtægter for 

lodsejeren. Enkeltbetalingsordningen som udelukkende er finansieret af EU er derfor udelukkende 

en indtægt, mens tilskuddet til pleje af natur- og græsarealer er delvist finansieret af EU og den 

danske statskasse og derfor er halvdelen af tilskuddet en omkostning for samfundet mens den anden 

halvdel udelukkende er en indtægt i den samfundsøkonomiske analyse. Yderligere skal der 

medregnes dødvægtstab for den del af tilskuddet som kommer direkte fra den danske statskasse. 

Det må ses som positivt i forhold til samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster, at det er en 

meget lille del af de samlede tilskudsmængder, som ville skulle indgå som en omkostning. 

Alternativomkostninger 

Som omtalt i den driftsøkonomiske analyse er eventuelle alternativomkostninger ikke medregnet 

deri. Alternativomkostningerne vil variere afhængigt af hvert enkelt areal. Som omtalt i 

arealanalysen (se afsnit 4.1) antages det, at alle arealer er i en af tre former for drift: ingen drift, 

ekstensiv drift eller intensiv drift. Afhængigt af hvilken form for drift, der er på et areal vil den 

påkrævede arbejdskraft (mandetimer), gødning (kunst gødning og gylle), plantebeskyttelsesmidler, 

såsæd og maskineri (drift og vedligeholdelse) være omkostninger, der alle varierer, mens indtægter 

i form af tilskud og faktiske salgsindtægter (direkte salg af høst eller salg af dyr, som er blevet 

fodret med biomassen) er indtægtsmæssige variable. 

175



Hvis et areal ikke er i drift antages det, at der ikke er nogen indtægt fra dette areal, dog kan der godt 

være udgifter i form af at arealet eventuelt skal ryddes hvert femte år. Det vil altså sige, at der ikke 

er nogen alternativomkostning for arealer, der ikke er i drift, dog ville der muligvis være en 

driftsomkostning. For arealer der er i ekstensiv eller intensiv drift vil der kunne være en 

alternativomkostning, afhængig af nuværende nettoindtægter, hvilket må siges at variere markant 

afhængigt af de omkostninger og indtægter, som er nævnt tidligere. 

De varierende alternativomkostninger skyldes i høj grad den nuværende lovgivning af § 3 

beskyttede engarealer, hvor det er tilladt at have samme drift som inden et areal blev udnævnt til § 3 

areal. Denne undtagelse i lovgivningen er lidt et problem i set i forhold til velfærdsøkonomi, idet 

man må antage, at grunden til et areal kommer under § 3 beskyttelse er, at arealet har en værdi for 

det danske samfund som et areal med natur. Derfor kan det yderligere diskuteres om der er en 

samfundsøkonomisk omkostning ved, at naturarealer som pr. lov skal beskyttes reelt set ikke 

beskyttes og opfattes som naturarealer. 

Alternativomkostningernes størrelse er blandt andet afhængig af den såkaldte jordrente. Hvis 

jordrenten for den nuværende drift er højere end jordrenten for høslæt (ekstensivt høslæt, uden brug 

af nogen form for gødning og plantebeskyttelsesmidler, samt med betingelser for hvornår der må 

høstes) vil der altså være en alternativomkostning som følge af dette. 

Jordrenten for arealer med ekstensiv høslæt er kompliceret at vurdere. Idet biomassen ofte antages 

at være benyttet direkte i landbrugsbedriften til foder, sættes jordrenten til nul eller negativ (Schou 

et al, 2002). Dette er selvfølgelig et problem i forhold til dette projekt, da biomassen ikke indgår i 

landbrugsproduktionen og det må derfor antages, at der er en jordrente for arealer, der indgår i et 

projekt hvor biomassen sælges til en anden sektor. Idet der i Øster Dammen-modellen og Ribe- 

modellen er antaget, at biomassen leveres gratis til biogasanlægget, vil der dermed være en 

jordrente på nul eller mindre. Schou et al (2002) vurderer, at omkostningen ved at omlægge 

omdriftsarealer til høslæt betinget af tidspunkt for høst vil være 3.060 kr./ha/år ved 

samfundsøkonomiske analyser (Schou et al, 2002). Dog er alle medregnede arealer fra Ilbro Enge 

og Ribe Østerå § 3 beskyttede arealer og er derfor ikke i omdriften, da de ikke må ændres oftere end 

hvert 7.-10. år. Derfor må tabet i jordrente i så fald være mindre end dette. Da der i Nørreådals- 

176



modellen er en reel indtægt af den høstede biomasse, må det derfor antages at det eventuelle tab i 

jordrente er endnu lavere. 

Endvidere vil der også være en alternativomkostning af tilskud. Tilskud der tildeles fra den danske 

statskasse medfører en alternativomkostning idet pengene kunne have været brugt til noget andet. 

Alston & Hurd (1990) har undersøgt samfundsmæssige omkostninger ved tilskud til landbruget og 

har fundet at alternativomkostningen af sådanne programmer er 0,2-0,5 cent pr. 1 dollars brugt 

(Alston & Hurd, 1990). Det vil sige, at samfundets omkostning pr. en dollar brugt fra statskassen er 

1,2-1,5 dollars. Hvis sådan et estimat direkte overføres til tilskud fra den danske statskasse, ville der 

skulle pålægges en 20-50 % ekstra omkostning af tilskuddet størrelse. I dette tilfælde kommer 400 

kr./ha fra den danske statskasse og der ville derfor skulle medregnes en yderligere omkostning for 

samfundet på mellem 80-200 kr./ha. 

5.7.2 Gevinster 

Her diskuteres mulige samfundsøkonomiske gevinster ved et potentielt naturpleje-biogasprojekt. 

Der skelnes mellem brugsværdier og ikke-brugsværdier. 

Forbrugsgoder kan opdeles i brugsværdier og ikke-brugsværdier. Brugsværdi er den værdi et gode 

har for individer, der anvender eller oplever godet. Mens ikke-brugsværdi er den værdi, som ikke- 

brugere eller potentielle brugere tillægger godet. Brugsværdier kan yderligere deles op i indirekte 

og direkte brugsværdier. Indirekte brugsværdier af miljø og natur, er værdien af naturens biologiske 

og kemiske funktioner, som fx nedbrydning af forurenende stoffer. Direkte brugsværdier i forhold 

til miljø og natur er både anvendelse af natur som en produktionsfaktor, i dette tilfælde høst af 

biomasse som kan sælges, men også som et direkte input i individers forbrug i form af forskellige 

rekreative aktiviteter. Ikke-brugsværdi handler som sagt om, at individer, der ikke benytter sig af 

godet, tillægger godet en værdi. Dette måles ofte ved at måle eksistensværdien af et gode. 

De samfundsmæssige gevinster ved indtægter fra brug af naturen, som produktionsfaktor er 

tilstrækkeligt gennemgået i den driftsøkonomiske analyse og diskussion og det vil derfor ikke blive 

yderligere diskuteret i det følgende. Derimod vil der diskuteres indirekte brugsværdier, rekreative 

værdier, samt eksistensværdi, der kan opstå som følge af naturpleje-biogasprojekter. Disse værdier 

er diskuteret ud fra relevante undersøgelsers resultater af sådanne værdier. 

177



Hollandske engarealer 

Brouwer & Slangen (1998), har forsøgt at undersøge de samfundsøkonomiske gevinster af en 

frivillig forvaltningsaftale, hvor landmænd forpligter sig til dyrevenlig forvaltning af 

landbrugsarealer. Dette er fundet ved at undersøge, hvor meget en husholdning vil være villig til at 

betale for foranstaltninger udført af landmænd for at bevare dyreliv i et specifikt område i Holland. 

Der er fundet betalingsvilje for både besøgende og ikke-besøgende, således er der fundet både 

rekreativ værdi og eksistensværdi for området som ville blive skabt af denne forvaltningsordning 

(Brouwer & Slangen, 1998). Undersøgelsens originale resultat blev vurderet til at være for højt, idet 

der ikke var taget højde for de besvarelser, hvor der ikke var angivet nogen betalingsvilje. Antages 

besvarelser, hvor der ikke er angivet nogen værdi, at betyde at betalingsvilligheden er 0 kr. fås en 

samlet samfundsøkonomisk gevinst på 3.600 gylden/ha/år, når der er 1.377.000 husstande i 

Holland. I 1994 var den samfundsøkonomiske omkostning af forvaltning af engarealer 1.460 

gylden/ha/år, hvilket betyder, at de samfundsøkonomiske gevinster langt overgår den 

samfundsøkonomiske omkostning, idet der er en Benefit/Cost ratio på 2,5 (Brouwer & Slangen, 

1998). Dubgaard et al (2002), har omregnet resultaterne fundet i Brouwer & Slangen (1998) til 

danske værdier, dog er værdierne fra undersøgelsens originale resultat, som der senere i artikel er 

blevet korrigeret for. Derfor er der her brugt den samlede korrigerede værdi på 3.600 gylden/ha/år, 

denne omregnes til danske kroner ved hjælp af Dubgaard et al’s (2002) omregning, derved fås 

12.185 kr./ha/år. Korrigeres der yderligere for forskellen i antal husstande (1.377.000 husstande i 

Holland mod 2.584.000 husstande i Danmark) fås 22.870 kr./ha/år. Denne samfundsøkonomiske 

gevinst er altså et udtryk for både brugsværdi og ikke-brugsværdi (rekreativ og eksistensværdi). 

Dette tal er dog meget høj i forhold til andre værdier fra lignende undersøgelser og der kan derfor 

stilles spørgsmål ved om disse tal er troværdige. 

Somerset Levels and Moors og the South Downs 

I Storbritannien er der ligesom i Danmark lavet en MVJ tilskudsordning, det vil sige, tilskud til 

miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Der er for de to områder Somerset Levels and Moors og the 

South Downs lavet en betinget værdisætningsundersøgelse med henblik på at finde betalingsviljen 

for de forbedringer som en sådan tilskudsordning ville tilvejebringe. Formålet med undersøgelsen 

var at finde ud af om de samfundsøkonomiske gevinster var tilstrækkelige til at godtgøre de 

178



samfundsøkonomiske omkostninger. Konklusionen for undersøgelsen lavet for Somerset Levels 

plus Moors var, at brugsværdien af forbedring af landskab og dyreliv var 5,8 gange højere end den 

engelske statskasses omkostninger af tilskudsordningen, mens den samlede samfundsøkonomiske 

gevinst (brugsværdi og ikke-brugsværdi) var 28 gange højere end de samfundsøkonomiske 

omkostninger. Undersøgelsen lavet for the South Downs viste et B/C ratio på 50,2, det vil sige, de 

samfundsøkonomiske gevinster var over 50 gange højere end de samfundsøkonomiske 

omkostninger (Garrod et al, 1994). 

Undersøgelsen af betalingsviljen for forbedringer i de to områder viser altså, at betalingsviljen alene 

godtgør omkostningen af tilskudsordningen. 

Skjern Å projektet 

Skjern Å projektet var et større genetableringsprojekt, hvor cirka 2.200 ha blev påvirket af 

projektet. Der blev efter projektet forsøgt lavet en samfundsøkonomisk cost-benefit analyse af 

projektet, for at undersøge om de omkostninger, der var i forbindelse med projektet kunne betale sig 

i forhold til de samfundsmæssige gevinster projektet medbragte. Analysen af Skjern Å projektet er 

interessant i forhold til identificering og værdisætning af omkostninger og gevinster for samfundet 

ved et naturpleje-biogasprojekt, idet begge projekter har fokus på, at forbedre natur i og nær ådale. 

Dog var Skjern Å projektet et noget større projekt der involverede 2.200 ha natur, hvor 

hovedformålet først og fremmest var at genslynge dele af åen. Omkostningerne af Skjern Å 

projektet, i form af anlægsomkostninger, er derfor noget højere end hvad eventuelle omkostninger 

ved naturpleje-biogasprojekter. Der ses her på de samfundsmæssige gevinster som følge af Skjern 

Å-projektet og i hvilken grad de kan overføres til naturpleje-biogasprojekter. 

Overordnet kan de samfundsmæssige gevinster, der omtales i det følgende, deles op i tre typer af 

værdier: indirekte brugsværdier, rekreative værdier og eksistensværdi. 

I cost-benefit analysen af Skjern Å projektet er der overført estimater af eksistensværdien af en 

biodiversitetsforøgelse som følge af projektet. Der er overført estimater fra undersøgelser af 

Pevensey Levels, samt de to områder omtalt ovenfor the South Downs og Somerset Levels plus 

Moors, alle beliggende i Storbritannien. Ud fra disse tre undersøgelser er der omregnet en 

eksistensværdi på henholdsvis 1.207 kr./ha/år, 2.186 kr./ha/år og 1.198 kr./ha/år. Der er i 

179



overførslen af eksistensværdien taget højde for forskel i befolkningsantallet samt forskellen i 

størrelsen på de forskellige arealer (Dubgaard et al, 2003). 

Tages der højde for stigningen i antal husstande i Danmark til 2.58 mio. husstande i 2011 (DST, 

2011) omregnes de tre eksistensværdier fundet for biodiversitetsforøgelsen ved Skjern Å projektet, 

derved fås henholdsvis 1.304 kr./ha/år, 2.350 kr./ha/år og 1.292 kr./ha/år. Eksistensværdien pr. 

hektar pr. år stiger altså for de tre resultater idet der er sket en stigning i befolkningstallet eller mere 

præcist antallet af husstande fra 2000 til 2011. I cost-benefit analysen af Skjern Å projektet 

betegnes disse værdier som relativt lave i forhold til Skjern Å projektets omfang. De tre engelske 

undersøgelser er af mere simple naturplejeprogrammer i stil med tilskudsordningerne som foreslås i 

dette projekt og de estimerede satser er derfor gode indikatorer for i hvilken størrelsesorden 

eksistensværdien af en forbedring af biodiversiteten som følge af naturpleje-biogasprojekter ville 

være. 

Jagt og lystfiskeri 

Skjern Å projektet var som sagt et større natur genetableringsprojekt. Derfor blev mulighederne for 

jagt i høj grad forbedret og det er vurderet, at der vil være en forbedret jagtværdi på 400 kr./ha/år på 

privatejede arealer. Det vil sige en stigning i jagtlejeværdien fra 200 kr./ha/år til 600 kr./ha/år 

(Dubgaard et al, 2003). Da et naturpleje-biogasprojekt ikke ville være i nærheden af det omfang 

som Skjern Å projektet, kan det altså heller ikke forventes, at jagtlejeværdien vil stige så voldsomt, 

men det kan dog forventes at jagtlejeværdien vil afhænge af hvor stor en omlæggelse overgangen til 

naturpleje ved høslæt er i forhold til den nuværende drift. 

Mulighederne for lystfiskeri blev i høj grad også forbedret ved Skjern Å projektet, idet der blev 

genslynget 20 km åløb, etableret en 160 ha stor sø samt dannet et 220 ha stort delta (Dubgaard et al, 

2003). Der er også mulighed for at forbedre mulighederne for lystfiskeri ved disse mindre 

naturplejeprojekter, især i områder hvor adgangsveje og lignende vil skulle ryddes for, at arealer 

kan blive tilgængelige med høstmaskineri. 

Hvorvidt der vil være forbedrede muligheder for jagt og lystfiskeri i projektområderne vil afhænge 

af lodsejernes interesse i disse aktiviteter, både i forhold til privat interesse i selve aktiviteten, men 

også i forhold til at andre må benytte de private arealer til sådanne aktiviteter. 

180



Friluftsliv 

Friluftsliv som værende aktiviteten i sig selv har også en rekreativ værdi. I cost-benefit analysen af 

Skjern Å projektet er der overført et estimat af betalingsviljen for adgang til Mols Bjerge. 

Benefitoverførslen resulterede i et estimat på en betalingsvilje på 40 kr. pr. besøg ved Skjern Å. I 

dette estimat er der blandt andet taget højde for befolkningstætheden i området, idet Skjern Å 

området ikke ligger i et tætbefolket område sammenlignet med Mols Bjerge. 

Betalingsviljen for områder hvor der er naturpleje med høslæt vil variere afhængig af, hvad der 

ellers er i det specifikke område. Afhængigt af om arealerne ligger i ådale, nær Vadehavet eller i et 

område som ikke er velkendt som et naturskønt område vil betalingsviljen for området variere. Det 

kan for eksempel betyde, at der for områder som Ribe Østerå og Ribe Holme vil være en større 

betalingsvillighed, i forhold til at disse områder er habitat og fuglebeskyttelsesområder, mens Ilbro 

Enge ikke er tildelt en sådan status. Dertil skal området befolkningstæthed også tages i betragtning. 

Den samlede værdi af friluftsliv vil til sidst afhænge af besøgsomfang. Besøgsomfanget vil afhænge 

af de samme elementer som betalingsviljen. Alle tre case områder ligger ikke i tætbefolkede dele af 

Danmark og derfor kan det ikke forventes at højt besøgsomfang. Besøgsomfanget vil dermed 

afhænge meget af i hvilken grad lokale benytter sig af områderne. 

Indirekte brugsværdier 

Den reducerede næringsstofudledning som følge af naturpleje ved høslæt, se afsnit 4.6.3, har også 

en værdi for samfundet i forhold til at næringsstofferne dermed ikke udledes til vandløb. Værdien af 

dette, som følge af Skjern Å projektet er medtaget i dennes cost-benefit analyse. Der er antaget, at 

der er en næringsstofreduktion på henholdsvis 350 kg N/ha og 6 kg P/ha. Værdien af disse er sat til 

5 kr./kg N og 80 kr./kg P (Dubgaard et al, 2003). 

Der antages i denne rapport at der fjernes henholdsvis 5 kg P/ha og 40 kg N/ha fra arealer der plejes 

ved høslæt. Hvis det yderligere antages, at disse næringsstoffer ellers ville blive udledt til 

nærliggende vandløb ville der være en samfundsmæssig gevinst på henholdsvis 25 kr./ha og 480 

kr./ha ved, at der foretages høslæt. Det er dog umuligt at vide, hvor stor en del af næringsstofferne 

der ville blive udledt til vandløb. 

181



I afsnit 4.6.2 er der udregnet et potentiale for, hvor stor en reduktion der ville være i den danske 

udledning af drivhusgasser, målt i CO2, hvis biogas fortrænger fossile brændstoffer som 

energikilde. En reduktion i drivhusgasemissioner er en global gevinst og kan kun betragtes som en 

national gevinst, hvis reduktionen indregnes i Danmarks internationale forpligtigelser til 

nedsættelse af disse. Dette antages her at være tilfældet. Det er umiddelbart meget svært at prissætte 

den værdi af reduktionen af drivhusgasser, der bruges her en værdi på 250 kr./ton ækv. CO2 på 

baggrund af Nielsen et al (2002). 

Hvis de estimerede arealer på landsplan fra tabel 5, afsnit 4.1.1, blev plejet ved høslæt og den 

opsamlede biomasse blev benyttet i biogasanlæg ville det give en CO2 reduktion på mellem 66.148- 

288.648 tons CO2 årligt (se tabel 39). Den samfundsøkonomiske gevinst af dette er mellem 

16.536.960-72.162.000 kr. årligt 

Hvis biomasse fra de tre case områder benyttes i biogasproduktion ville den samfundsøkonomiske 

gevinst af dette være mellem ca. 306.000-445.000 kr. årligt. 

182



5.7.3 Tilskud til naturpleje 

Natur kan betragtes som et offentligt gode. For at bevare dette offentlige gode tages der diverse 

virkemidler i brug. Et af disse virkemidler er frivillige aftaler, hvor en landmand frivilligt forpligter 

sig til at forvalte et areal. For, at der skal være gunstigt for landmænd at forpligte sig til sådanne 

frivillige aftaler skal der være et incitament, dette forekommer ofte i form af tilskud, men kan ud 

over finansiel hjælp også være tekniske bidrag. Alternativet til at give et incitament til at få 

landmændene til frivilligt at ekstensivere deres arealer er at lovgive. Det vil sige, at alternativet er, 

at landmænd per lovgivning tvinges til at ekstensivere deres arealer og hvis de ikke opfylder 

lovgivningskravene vil de blive tildelt bøder. Hvad er så den mest efficiente løsning for samfundet? 

Ifølge Wu & Babcock (1999) kan frivillige aftaler være mere efficiente end direkte regulering, hvis 

de dødvægtstab, der er som følge af statens omkostninger ved frivillige aftaler er mindre end 

forskellen mellem private og offentlige omkostninger af den statslige ydelse, samt de ekstra 

implementeringsomkostninger ved direkte regulering. Private omkostninger er det tab i profit en 

landmænd vil opleve som følge af at deltage i den frivillige aftale, mens offentlige omkostninger er 

de omkostninger i form af dødvægtstab, der er hvis der tildeles monetær kompensation eller tilskud, 

som er indhentet ved beskatning. Det er antaget, at der er færre implementeringsomkostninger ved 

frivillige aftaler end ved direkte regulering, fordi frivillige aftaler er mere fleksible og skaber færre 

konflikter og retslige omkostninger. Endvidere peges der på fem parametre som skal være opfyldt 

for, at dette er gældende. De mest interessante i forhold til dette projekt værende, at antallet af 

landbrug der deltager i et frivilligt program skal være højt, samt at besparelsen på 

implementeringsomkostninger ved frivillige aftaler skal være stor og stigende med programmets 

størrelse. Undersøgelsen forudsætter i øvrigt at landmændenes profittab fuldstændigt kompenseres 

af staten ellers vurderes det, at der ikke vil være nogen interesse for at deltage i programmet (Wu & 

Babcock, 1999). 

Yderligere skal det bemærkes, at Wu & Babcock (1999) snakker om tildeling af statslige ydelser og 

ikke udelukkende et statsligt tilskud. Udover at give finansiel hjælp til landmænd gives der også 

teknisk hjælp. Helt præcist hvad den tekniske hjælp skulle være uddybes ikke, men i forhold til et 

naturpleje-biogasprojekt kunne ”teknisk” hjælp for eksempel være hjælp til udarbejdelse af 

plejeplaner, så den mest optimale pleje opnås, eventuel udlån af høstmaskineri kunne også være 

interessant i forhold til landmænd der ikke er i besiddelse af de påkrævede redskaber. 

183



Denne undersøgelse er meget interessant i forhold til, at den påpeger, at frivillige aftaler kan være 

den mest fornuftige løsning i forhold til direkte regulering, hvilket kan begrunde valget af 

virkemiddel. Forskellige virkemidler vil også medbringe forskellige niveauer af naturpleje. Ved 

direkte regulering vil det være alle landmænd, der vil skulle leve op til lovkravene, mens det ved 

frivillige aftaler kun vil være de landmænd der deltager i programmet, der vil skulle leve op til de 

stillede krav. For, at de frivillige aftaler skulle medbringe samme mængde naturbeskyttelse som 

direkte regulering ville det altså skulle være alle landmænd, der skal deltage i programmet. 

Spørgsmålet er derfor om frivillige aftaler vil sørge for, at der er tilstrækkelig miljøbeskyttelse og 

om lovgivningsmæssige miljømål vil kunne opfyldes, dette vil i høj grad afhænge af hvor mange 

landmænd der deltager i programmet. 

Motivation 

Hvordan kan man få landmænd til at forpligtige sig til frivillige aftaler? Selve størrelsen på det 

monetære beløb landmanden kan modtage skal være stort nok til, at der er incitament til at deltage, 

men dog heller ikke for stort. Optimalt skal tilskuddets størrelse være lig med den omkostning der 

er ved at leve op til de krav der stilles for at modtage tilskuddet, ifølge Wu & Babcock (1999) skal 

tilskuddet være lig med landmanden profittab (Wu & Babcock, 1999). 

Tilskuddet til naturpleje ved høslæt og afgræsning er 800 kr./ha og der i denne rapport er beregnet 

en høstomkostning på mellem 1.563-2.053 kr./ha (se afsnit 4.3.3), profittabet vil således afhænge af 

tidligere omkostninger og indtægter ved arealerne. Hvis det antages at der ingen omkostninger og 

indtægter var på arealet før vil profittabet således være 1.563-2.953 kr./ha. Dermed ville tilskuddet 

på 800 kr./ha ikke dække profittabet og dette tilskud alene ville altså ikke være tilstrækkeligt 

økonomisk incitament til at indgå i et frivilligt program. Der er i dette projekt antaget at der udover 

naturplejetilskuddet også modtages hektarstøtte fra enkeltbetalingsordningen. Hektarstøtten er her 

sat til 2.228 kr./ha, hektarstøtten er altså her tilstrækkelig til at dække profittabet. Dog kan 

hektarstøtten ikke i sig selv fungere som incitament til at foretage naturpleje, idet der ikke 

forelægger de samme krav under denne ordning. Men hektarstøtte og tilskud til naturpleje burde 

ved det eksemplificerede profittab være tilstrækkeligt incitament til landmænd at deltage i 

programmet. Dette projekt foreslår derudover, at biomassen fra naturpleje sælges til biogasanlæg 

184



eller, at andre betaler for høstomkostninger. Disse to forslag ville bidrage til at sænke profittabet og 

give yderligere incitament til at deltage i frivillige naturplejeprogrammer. 

Er det udelukkende penge, der kan motivere en landmand til at gå ind i en frivillig tilskudsordning 

eller er der også andre parametre som tages i betragtning? Det er hovedsagligt størrelsen på den 

monetære kompensation eller tilskuddet der som udgangspunkt afgør om en landmand har lyst til at 

deltage i en frivillig ordning, men derudover er der også praktiske, følelsesmæssige og andre 

finansielle faktorer, der påvirker beslutningen om at deltage i en sådan ordning (Berentsen et al, 

2007; Riley, 2006). Berentsen et al (2007), peger på blandt andet tilfredsstillelsen ved at de bidrager 

til bevaring af deres naturlige miljø og en pligtfølelse i forhold dertil. Muligheden for at forbedre 

landbrugets image ved frivilligt at deltage i naturforbedringsprojekter blev også identificeret som en 

motivationsfaktor (Berentsen et al, 2007). Det er påvist, at miljøbevidstheden i landbrugsbedriftens 

husholdning påvirker beslutningstagningen omkring deltagelse i frivillige naturplejeordninger. Der 

peges især på den privilegerede adgang til natur, som et af beslutningsgrundlagene (Dupraz et al, 

2003). Naboers valg omkring deltagelse i en tilskudsordning kan også have en indflydelse på 

motivationen til at deltage (Riley, 2006). Riley (2006), peger på vigtigheden af det han kalder 

”goodness of fit”, det vil sige, om ordningen passer ind i den nuværende landbrugsdrift eller om det 

ville være nødvendigt at foretage store ændringer i det daglige arbejde (Riley, 2006), denne faktor 

må siges både at kunne være motiverende eller demotiverende afhængigt af om tilskudsordningen 

passer ind i den nuværende landbrugsdrift. 

Der blev også fundet en del faktorer, som var demotiverende for landmand, især usikkerhed 

omkring regulering og for meget kontrol virkede stærkt demotiverende på landmændene. Ekstra 

administrative opgaver samt mangel på gennemsigtighed blev også identificeret som stærke 

demotiverende kræfter. For eksempel var en af årsagerne til at landmænd ikke var med i ordningen 

at ansøgningen var for kompliceret og reglerne for tilskud var for uklare (Berentsen et al, 2007). 

Det kan diskuteres i hvor høj grad de omtalte demotiverende faktorer er til stede inden for den 

danske tilskudsordning til pleje af natur- og græsarealer. Umiddelbart virker reglerne bag ordningen 

meget klare i forhold til, hvad man må hvornår. Hvor længe der går inden der sker en ændring i 

reguleringen (Grøn Vækst) er noget mere usikkert. Selve ansøgningen foregår elektronisk sammen 

med andre ansøgninger som landmænd i forvejen skal udfylde og man må derfor gå ud fra at 

185



landmænd har en vis erfaring med sådanne ansøgninger. Til gengæld vides ikke hvordan og hvor 

meget kontrol der vil være i forhold til om landmænd lever op til de krav som tilskudsordningen 

stiller. 

Dupraz et al (2003) har undersøgt et naturplejeprogram i Belgien, hvor landmænd forpligtiger sig til 

senere høslæt af enge, så der tages hensyn til engfugles yngletid. Undersøgelsen fandt, at 

landmænds deltagelse i programmet i høj grad afhang af densiteten af husdyr, samt af arealernes 

produktivitet. Landmænd med stor skala intensivt landbrug viste sig således at være mindre 

tilbøjelige til at deltage i programmet, mens landmænd med mindre produktive arealer og landbrug i 

mindre skala var mere tilbøjelige til at deltage i programmet (Dupraz et al, 2003). Der må siges, at 

være en problemstilling i, at det er mere sandsynligt, at landbrug der i forvejen ikke er de største 

syndere i forhold til udledning af næringsstoffer, vil deltage i frivillige naturplejeprogrammer, mens 

det er mindre sandsynligt at landbrugsbedrifter der udleder store mængder næringsstoffer vil deltage 

i frivillige naturplejeordninger. Dette stiller spørgsmålstegn ved om frivillige aftaler i virkeligheden 

opnår den forbedring af miljø som er ønsket eller om programmerne mest er en løsning for 

landbrugsbedrifter med mindre produktive arealer. 

Ordningen med tilskud til pleje af græs- og naturarealer har indsnævret, hvilke arealer der kan søges 

tilskud til. Ved at øremærke tilskudsordningen til specifikke arealer tages der stilling til, hvor der er 

mest brug for naturpleje og hvor det vil gøre størst gavn. Der findes dog også en tilskudsordning til 

permanente græsarealer, hvor der ikke stilles de samme krav til hvilke arealer der søges om støtte 

til. 

186



6 Konklusion 

Der er et stort behov for naturpleje af det lysåbne landskab. Lysåbne naturtyper som strandenge, 

overdrev og ferske enge kræver naturpleje enten i form af afgræsning eller høslæt. Uden naturpleje 

vil disse arealer gro til. Der er identificeret 96.379 ha § 3 beskyttede lysåbne arealer i Danmark. 

Arealerne er beliggende langs de danske kyster, vandløb, søer og fjorde, hvor der er fugtige 

lavbundsarealer. Det er anslået, at mellem 20-60 % af disse arealer kan plejes ved høslæt. Intervallet 

i det anslåede potentiale af arealer afhænger især af den nuværende drift, hydrologiske forhold, samt 

arealernes fremkommelighed. Store mængder af disse arealer er beliggende i det daværende Ribe 

Amt (11,3 %) og Nordjyllands Amt (25,8 %). 

I området omkring Øster Dammen Biogas er der mange små vandløb (Rakkeby Å & Liver Å), hvor 

der vil være et mindre potentiale af engarealer der kan plejes ved høslæt. Yderligere ligger der et 

større vandløb (Uggerby Å) tæt ved anlægget. Der er ved Uggerby Å identificeret et større 

engområde (Ilbro Enge). Det er estimeret, at der er 214 ha § 3 beskyttet natur ved Ilbro Enge som 

vil kunne plejes ved høslæt. 

Ribe Biogas ligger i et meget naturrigt område, idet der ligger flere større Natura 2000 områder i 

nærheden af anlægget. Der ligger to store vandløb i nærheden af anlægget (Kongeåen og Ribe Å) 

og der er store mængder enge langs begge disse åløb. Der er i analysen afgrænset til at fokusere på 

arealer ved Ribe Å. Langs Ribe Østerå er der identificeret et større engområde, hvor det estimeres, 

at der er 244 ha § 3 beskyttede arealer, der potentielt kan plejes ved høslæt. Vest for Ribe ligger en 

del et område kaldet Ribe Holme, det er estimeret, at der er 39 ha § 3 beskyttede arealer, mens det 

er estimeret, at der er 160 ha som potentielt vil kunne plejes ved høslæt. Potentialet for pleje ved 

høslæt er estimeret i forhold til, at området både er et fredet og særligt udpeget Natura 2000 

område. 

Øster Dammen-modellen 

I Øster Dammen-modellen tages der udgangspunkt i, at Øster Dammen Biogas kan anvende 

biomassen fra de potentielle arealer i deres biogasproduktion, med det forbehold at de betaler 

høstomkostningerne. Styrken ved denne model er, at der kun er 2 parter involveret, samt at Øster 

Dammen Biogas allerede har investeret i den fornødne teknologi. En mulig svaghed ved modellen 

187



er at projektet ikke vil kunne realiseres, hvis lodsejerne af forskellige årsager ikke kan eller ønsker 

at lade deres arealer indgå i projektet. Fra et driftsøkonomisk synspunkt vil det være bæredygtigt at 

høste biomasse fra engarealer og anvende den i biogasproduktionen, så længe indtægten fra salg af 

biogas er højere end udgifterne ved høst. Resultaterne for nettoindtægten ved høst og salg af biogas 

produceret af biomasse estimeres til at være mellem 587-2.277 kr./ha/år, afhængigt af hvilke 

værdier, der bruges for methanudbytte og høstomkostninger. Resultaterne vurderes at være robuste i 

forhold til ændringer i høstudbyttet, og dermed høstomkostninger, idet den marginale stigning ved 

salg af biogas (som følge af mere biomasse der kan afgasses) er højere end den marginale stigning i 

høstomkostninger (som følge af mere biomasse der skal håndteres). Øster Dammen-modellens 

driftsøkonomi er derfor bæredygtig så længe høstomkostningerne ikke overstiger fortjenesten ved 

salg af biogas. 

Ribe-modellen 

I Ribe-modellen er udgangspunktet, at lodsejerne med potentielle arealer betaler en maskinstation 

for at høste arealet og at Ribe Biogas modtager den høstede biomasse gratis. Svagheden i modellen 

er, at den høstede biomasse betragtes som et restprodukt fra naturplejen som skal bortskaffes for, at 

lodsejerne er berettigede at modtage naturplejetilskuddet, og den dermed ikke udgør nogen værdi 

for de involverede parter. Ribe-modellen er den eneste af de tre modeller hvor incitamentet for at 

udføre naturpleje afhænger af om lodsejerne kan modtage naturplejetilskud. De driftsøkonomiske 

resultater for nettoindtægten estimeres til at være mellem 175-2.065 kr./ha afhængigt af, hvilke 

tilskud lodsejerne kan modtage, samt størrelsen af høstomkostningerne. Den økonomiske 

bæredygtighed afhænger af om høstomkostningerne overstiger indtægten fra naturplejetilskud. Et 

øget høstudbytte resulterer ikke i større indtægter, da tilskuddene ikke afhænger af hvor meget 

biomasse der fjernes fra arealerne. Derfor er modellen meget følsom overfor højere 

høstomkostninger som følge af mere biomasse der skal håndteres. Overstiger høstomkostningerne 

tilskuddenes størrelses er incitamentet for at udføre naturpleje tabt. Ribe-modellen vurderes derfor 

at være driftsøkonomisk bæredygtig så længe omkostningerne ved høst ikke overstiger værdien af 

de tilskud lodsejeren kan modtage. 

188



Nørreådals-modellen 

I Nørreådals-modellen tages der udgangspunkt i, at en leverandørforening betaler en maskinstation 

for at høste potentielle arealer i området. Leverandørforeningen sælger den høstede biomasse til 

Foulum Biogasanlæg. De får den afgassede biomasse retur og kan sælge den til potentielle aftagere. 

Fordelen ved Nørreådals-modellen er, at biogasanlægget ved Foulum skal drives økologisk, hvilket 

gør, at den afgassede biomasse kan anvendes af økologiske landbrug. Skal anvendelsen af 

konventionel gødning i økologisk landbrug udfases, vil efterspørgslen efter økologisk gødning øges, 

hvilket vil øge værdien af biomassen og dermed incitamentet for at udføre naturpleje på engarealer. 


afhængigt af høstomkostninger, salgspris for gødning, samt salgspris for biomasse. Det er dermed 

den eneste model, som har et negativt resultat, men også den eneste model hvor driftsøkonomien er 

afhængig af salg af biomasse og afgasset gødning. Modellens svaghed er derfor, at den 

driftsøkonomiske bæredygtighed udelukkende afhænger af salgsprisen for biomasse og afgasset 

gødning, idet leverandørforeningen ingen indtægt får i form af tilskud eller fortjeneste ved salg af 

biogas. Nørreådals-modellen er robust over for stigninger i høstomkostningerne (som følge af et 

øget høstudbytte og dermed mere biomasse som skal håndteres), idet den marginale stigning i 

indtægten ved salg af biomasse og afgasset gødning er større end den marginale stigning i 

høstomkostninger. Modellen vurderes derfor at være driftsøkonomisk bæredygtig så længe 

høstomkostningerne ikke overstiger fortjenesten fra salg af biomasse og afgasset gødning. 

På baggrund af de tre modeller vurderes det, at der er gode muligheder for at realisere et 

naturplejeprojekt kombineret med biogasproduktion, med de forudsætninger, at lodsejerne 

motiveres til at deltage, at der gøres en indsats for at mindske høstomkostningerne, at 

biogasanlæggene bestræber sig på at håndtere biomassen så methanudbyttet optimeres og at der 

skabes stærke samarbejdsrelationer mellem de involverede parter. Der er mulighed for, at alle parter 

kan få udbytte af projektet hvis projektet gribes rigtigt an og alle parter har fuld information om, 

hvad der skal til for at gøre projektet funktionelt. 

De effekter realiseringen af et naturplejeprojekt kombineret med biogasproduktion har på klima og 

miljø taler stærkt til fordel for projektet. Yderligere tyder det på, at biodiversiteten på lysåbne 

naturtyper øges når de plejes. Økonomisk profit for de involverede parter er dermed ikke den eneste 

189



faktor som kan fungere motiverende for parternes deltagelse, men tilfredsstillelsen af at gøre en 

indsats for klima, natur og miljø kan også spille en væsentlig rolle. Der er ingen tvivl om, at 

projektet vil være gavnligt for klima og miljø, men er det økonomiske incitament der ikke, er det 

tvivlsomt, at projektet kan realiseres. Der er behov for naturpleje på mange af Danmarks lysåbne 

naturarealer, CO2-udledningen skal reduceres og vandmiljøets tilstand skal forbedres – disse 

problemstillinger kan afhjælpes ved hjælp af dette projekt på en måde som er driftsøkonomisk 

bæredygtigt, hvis mulighederne vel og mærke gribes rigtigt an! 

Det samfundsøkonomiske perspektiv 

Ses et naturpleje-biogasprojekt fra et samfundsøkonomisk synspunkt er der mange omkostninger og 

gevinster der skal tages i betragtning. Foruden reelle udgifter og indtægter som følge af et sådan 

projekt skal der også tages stilling til svært håndgribelige samfundsmæssige omkostninger og 

gevinster. Der vil være samfundsøkonomiske omkostninger i form af alternativomkostninger, 

eventuelt fald i jordrente, statslige administrative-, implementerings- og monitoreringsomkostninger 

(når der tildeles tilskud), tilskud betalt af den danske statskasse, samt dødvægtstabet deraf. Modsat 

vil samfundsøkonomiske gevinster så som værdien af reduktionen i udledning af næringsstoffer og 

drivhusgasser, værdien af forskellige rekreative aktiviteter, samt eksistensværdien af et område og 

dets naturværdier også skulle tages i betragtning. 

Natur er et offentligt gode og tildeling af tilskud mod at landmænd frivilligt plejer naturen af 

privatejede arealer er et virkemiddel der bidrager til at beskytte godet. Wu & Babcock (1999) peger 

på, at sådanne frivillige aftaler kan være en bedre løsning end at tvinge landmænd til at ekstensivere 

deres arealer. Der er især et problem med frivillige aftaler og dette er, at der ikke er sikkerhed for, at 

der opnås den ønskede mængde forbedring og det er derfor vigtigt at der tages stilling til hvordan 

der opnås en optimal deltagelsesrate. 

Der skal være balance mellem økonomi og beskyttelse forstået på den måde, at de 

samfundsmæssige gevinster af tildeling af tilskud skal matche niveauet af beskyttelse. Desuden skal 

tilskudsstørrelsen, foruden at dække landmandens profittab, ikke overgå den betalingsvilje der er i 

forhold til at ville bevare et område. Resultater fra undersøgelser af tidligere frivillige 

tilskudsordninger (Somerset Levels plus Moors & the South Downs) viser, at samfundets gevinster 

af tilskud til naturpleje langs overstiger den samfundsøkonomiske omkostning deraf. 

190



7 Perspektivering 

Efter udarbejdelsen af denne rapport er der mange nye problemstillinger, som har åbnet sig for os. 

Ligeledes er der mange yderligere opgaver, som det på grund af rapportens tilladte omfang ikke har 

været muligt at medtage, men som i fremtiden vil være interessante at undersøge. 

I forlængelse af dette projekt vil det være oplagt at lave mere specifikke undersøgelser for de 

arealer, som kan være relevante at inddrage, hvis projektet skal realiseres. Identificering af 

lodsejerne og undersøgelser af deres holdning til et naturplejeprojekt er en nødvendig opstartsproces 

i et realiseringsprojekt. Med baggrund i denne rapports undersøgelser kan første milesten i et 

realiseringsprojekt være at oplyse relevante lodsejere om mulighederne i et naturplejeprojekt, med 

det formål at skabe interesse og motivation for at gennemføre projektet. I den forbindelse vil det 

forinden være relevant at foretage studier af lignende projekter og hvilke erfaringer, der her er gjort 

med inddragelse af lodsejere og motivering af dem. Erfaringer med håndtering af lodsejere fra f.eks. 

Operation Engsnarre og Nørreådalsprojektet vil være værd at inddrage, inden man kontakter 

lodsejerne i forbindelse med opstart af naturplejeprojekter. Med en strategi for, hvordan lodsejerne 

og evt. andre interessenter bedst muligt kan håndteres, kan der derefter foretages 

holdningsundersøgelser via interview eller spørgeskemaer. 

En mere tilbundsgående analyse af projektets økonomiske bæredygtighed set fra et mere holistisk 

perspektiv, evt. i form af en cost-benefit analyse, vil være nødvendigt lave for hvert caseprojekt, 

hvis det skal være muligt at vurdere, om der vil være positiv nutidsværdi af projektet. En 

komparativ undersøgelse af 2 scenarier for biogasproduktion, et basisscenarie uden anvendelse af 

biomasse fra naturpleje, samt et med anvendelse af biomasse fra naturpleje, vil kunne tydeliggøre 

hvorvidt anvendelsen af engbiomasse påvirker nutidsværdien i positiv eller negativ retning. En 

sådan analyse vil kræve en mere holistisk tilgang til hvilke costs og benefits, der skal inddrages i 

analysen, end hvad der inddrages i denne rapports driftsøkonomiske analyse, men vil til gengæld 

også give et bedre overblik over de økonomiske konsekvenser ved realiseringen af projektet og 

muligheder for at finde ud af, hvilke omkostninger, som vil være relevante at forsøge at minimere. 

Skal der udarbejdes samfundsøkonomiske cost-benefit analyser vil det være relevant at lave en 

undersøgelse af hvilken værdi, man tillægger den effekt en realisering af projektet kan have på 

191



natur, klima og miljø. Der findes ingen markeder for disse effekter, ligesom der gør for biogas og 

græs, men da effekterne er gavnlige, bør de værdisættes og inddrages som benefits i analysen. 

Denne rapports perspektiver i forhold til hvilke arealer og hvilke typer af biomasse, som kan høstes 

og anvendes i biogasproduktion, er forholdsvist snæversynet, idet der udelukkende fokuseres på § 3 

beskyttede arealer som ferske enge, strandenge og overdrev. Arealer, som er i intensiv drift og ikke 

hører under nogen beskyttelsesordning, vil, hvis de drives ekstensivt gennem naturpleje, kunne 

ændre tilstand og blive mere naturprægede. Tages lavbundsarealer ud af drift vil de fungere som 

”sinks” for den kuldioxid, som er i luften. Er jorden i drift, nedbrydes disse ”sinks”, og kuldioxiden 

frigives til luften. Der er derfor yderligere klimamæssige fordele ved at tage lavbundsarealer ud af 

drift og anvende biomassen til biogasproduktion. 

Biomasse fra andre typer af græsarealer, som skal høstes for at være anvendelige, eksempelvis 

golfbaner, arealer ved lufthavne kan også være relevante at inddrage i projektet og vil kræve 

samarbejde med andre interessenter end landbruget. 

Sidst, men ikke mindst, er der store perspektiver i at køre et økologisk naturpleje-biogasprojekt. 

Mange af de engarealer, som kan anvendes, vil betragtes som økologiske, og afgasses biomassen 

derfra vil man, som i Nørreådalsprojektet, få økologisk gødning. Det er ofte problematisk for 

økologiske bedrifter at skaffe økologisk gødning af god kvalitet og skal brugen af konventionel 

gødning udfases på længere sigt, vil efterspørgslen på økologisk gødning stige. Det kan derfor 

diskuteres, om det vil være forsvarligt at blande økologisk biomasse med konventionel gylle i 

eksisterende biogasanlæg, når behovet for økologisk gødning eksisterer. Måske er det bedre at 

fragte den økologiske biomasse til økologiske biogasanlæg end at anvende den i det nærmeste 

biogasanlæg, som anvender konventionel gylle og biomasse. 

Det kan afslutningsvist konkluderes, at et projekt, hvor biomasse fra naturpleje anvendes i 

biogasproduktion, åbner op for mange problemstillinger, som skal undersøges og vurderes, men at 

mange af de fremtidige opgaver, et sådan projekt vil kræve, giver anledning til en rigtig god 

udnyttelse af de lokale ressourcer, der findes i Danmark, samt løsninger inden for natur, miljø og 

klima. 

192



Litteraturliste 

Al Seadi et al, 2008 

Al Seadi, Teodorita; Ritz, Dominik; Prassl, Heinz; Köttner, Michael; Finsterwalder, Tobias; Volk, 

Silke & Janssen, Rainer., 2008. ”Biogas Handbook”. Syddansk Universitet Esbjerg. 

Alston & Hurd, 1990 

Alston, J. & Hurd, B.H., 1990. “Some neglected social costs of government spending in farm 

programs” American Journal of Agricultural Economics 72 (1990) 149-156 

Amundsen et al, 2009 

Amundsen, Eirik S.; Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael og Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen, 

2009. ”Derfor kritiserer vi Grøn Vækst-planen”. Kommentar i Berlingske Tidende 29. juni 2009. 

http://www.dors.dk/sw6855.asp 

Arealinfo, 2011 

Miljøportalens Arealinformation, 2011. ”Arealinfo”. http://kort.arealinfo.dk/ 

Anvendt april & maj 2011 

Arbejderen, 2009 

Arbejderen, 2009. ”Kritik af Grøn Vækst-udspil”. Artikel i arbejderen 19. maj 2009. 

http://www.arbejderen.dk/artikel/2009-05-19/kritik-af-gr-n-v-kst-udspil 

Berentsen et al, 2007 

Berentsen, Paul B.M.; Hendriksen, Astrid; Heiman, Wim J.M. og van Vlokhoven, Haske A., 2007. 

“Costs and benefits of on-farm nature conservation” Ecological Economics 62 (2007) 571-579 

193



Biologisk Institut, 2011 

Biologisk Institut, 2011. ”Biodiversitet”. Biologisk Institut – Det Naturvidenskabelige Fakultet – 

Århus Universitet. http://biology.au.dk/forskning/fokusomraader/biodiversitet/ 

Sidst opdateret 23. februar 2011 

Boardman et al, 2006 

Boardman, Anthony E.; Greenberg, David H.; Vining, Aidan R. & Weimer, David L., 2006. “Cost- 

Benefit Analysis - Concepts and Practice”. 3. Udgave. Pearson – Prentice Hall 

Braun et al, 2010 

Braun, Rudolf; Weiland, Peter & Wellinger, Arthur, 2010. ”Biogas from Energy Crop Digestion” 

IEA Bioenergy - Task 37. Energy from Biogas and Landfill Gas http://www.iea- 

biogas.net/_download/publi-task37/energycrop_def_Low_Res.pdf 

Brouwer & Slangen, 1998 

Brouwer, Roy & Slangen, Louis H.G., 1998. ”Contingent valuation of the public benefits of 

agricultural wildlife management: The Case of Dutch peat meadows” European Review of 

Agricultural Economics 25 (1998) 53-72 

Buttenschøn, 2007 

Buttenschøn, Rita Merete, 2007. ”Græsning og høslæt i naturplejen”. Miljøministeriet, Skov- og 

Naturstyrelsen og Center for Skov, Landskab og Planlægning, Københavns Universitet, Hørsholm, 

2007. 250 s. ill. 

Anvendt 16 marts 2011 

Bæredygtigt Landbrug, 2011 

Bæredygtigt Landbrug, 2011. ”Om Bæredygtigt Landbrug”. 

http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/om-foreningen.aspx 

194



Christensen & Poulsen, 2005 

Christensen, Niels Bruhn & Poulsen, Anders, 2005. “Mikroøkonomi – kompendium”. Ventus 

publishing 

DJF et al, 2008 

Dansk Jordbrugs Forskning; AgroTech; Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret; 

LandboMidtØst; Natur & Landbrug; Viborg Kommune; Rambøll & Økologisk Landsforening, 

2008. ”Biogasproduktion baseret på biomasse fra engarealer – Nørreådalen Fase 1” 

Dong, 2011a 

Dong Energy, 2011. ”Typisk elforbrug” 

http://www.dongenergy.dk/PRIVAT/ENERGIFORUM/TJEKDITFORBRUG/TYPISKELFORBR 

UG/Pages/typiskelforbrug.aspx 

Anvendt maj 2011 

Dong, 2011b 

Dong Energy, 2011. ”Beregn dit CO2-udslip” 

http://www.dongenergy.dk/privat/energiforum/sparenergi/destoreco2syndere/Pages/beregnditCO2u 

dslip.aspx 


DST, 2011a 

Danmarks Statistik, 2011. ”AFG07 Det dyrkede areal efter område, enhed og afgrøde”. 

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1400 

Anvendt 8. maj 2011 

DST, 2011b 

Danmarks Statistik, 2011. ”FAM55N: Husstande pr. 1. januar efter kommune/region, husstandstype 

og husstandsstørrelse” http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1400 

195



Dubgaard et al, 2003 

Dubgaard, Alex; Kallesøe, Mikkel F.; Petersen, Mads L. og Ladenburg, Jacob, 2003. ”Cost-Benefit 

analyse af Skjern Å projektet” Institut for økonomi, skov og landskab. 

Dubgaard et al, 2003 

Dubgaard, Alex; Kallesøe, Mikkel F.; Petersen, Mads L.; Damgaard, Camilla K. & Erichsen, Emil 

H., 2003. ”Velfærd og økonomi i relation til biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse”. Institut 

for Økonomi, Skov og Landskab. Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole. 

Dupraz et al, 2003 

Dupraz, P.; Vermersch, D.; de Frahan, Henry & Delvaux, L., 2003. ”The Environmental Supply of 

Farm Households – A Flexible Willingness to Accept Model” Environmental Resource Economics 

25 (2003) 171-189 

Ejrnæs et al, 2009a 

Ejrnæs, R.; Nygaard, B. & Fredshavn, J.R., 2009. ”Overdrev, enge og moser. Håndbog i 

naturtypernes karakteristik og udvikling samt forvaltningen af deres biodiversitet” Danmarks 

Miljøundersøgelser, Faglig rapport fra DMU nr. 727. http://www.dmu.dk/Pub/FR727.pdf 

Ejrnæs et al, 2009b 

Ejrnæs, Rasmus; Nygaard, Bettina; Fredshavn, Jesper; Nielsen, Knud Erik & Damgaard, Christian, 

2009. ”Terrestriske Naturtyper 2007 – NOVANA. Faglig rapport fra DMU nr. 712”. Danmarks 

Miljøundersøgelser 

Energistyrelsen, 2010 

Energistyrelsen, 2010 ”Notat om: Økonomien i biogasprojekter, sammenhæng med støttesatser i 

forhold til substitueret brændsel og andre forhold” http://www.ens.dk/da- 

DK/UndergrundOgForsyning/VedvarendeEnergi/bioenergi/Biogas/Documents/Notat%20om%20oe 

konomi%20i%20biogas.pdf 

196



Energistyrelsen, 2011 

Energistyrelsen, 2011. ”Dansk Klima- og Energipolitik” http://www.ens.dk/da-DK/Politik/Dansk- 

klima-og-energi-politik/Sider/dansk-klima-og-energipolitik.aspx 

Anvendt maj 2011. 

EU, 2006 

Europa – EU´s officielle websted, 2006. ”Bern Convention”. 

http://europa.eu/legislation_summaries/environment/nature_and_biodiversity/l28050_en.htm 

EU, 2007 

Europa – EU´s officielle websted, 2007. ”Rio de Janeiro-konventionen om den biologiske 

mangfoldighed”. 

http://europa.eu/legislation_summaries/development/sectoral_development_policies/l28102_da.htm 

Field, 2001 

Field, Barry C., 2001. “Natural Resource Economics – An Introduction”. McGraw-Hill 

Frøavleren, 2006 

Frøavleren, 2006. ”Frøgræshalm er en betydelig N-ressource” Frøavleren, juni 2006, s 6-7. 

http://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Afgroeder/Froeavl/Graesfroe/Sider/Fro_06_06_artikel3.pdf 

?download=true 

FødevareErhverv, 2011a 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2011. ”Pleje af græs- og naturarealer – Hvad giver 

vi tilskud til?” http://ferv.fvm.dk/Hvad_giver_vi_tilskud_til.aspx?ID=53974 

Anvendt april 2011 

197



FødevareErhverv, 2011b 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2011. ”Pleje af græs- og naturarealer – Hvem kan 

søge tilskud?”. http://ferv.fvm.dk/Hvem_kan_soege_tilskud.aspx?ID=53973 


FødevareErhverv, 2011c 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2011. ”Nøgle 2011”. 

http://ferv.fvm.dk/Files/Billeder/Jordbrug/Miljoe/noegle2011.pdf 

FødevareErhverv, 2011d 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2011. ”Tegning af marker”. 

http://ferv.fvm.dk/Files/Billeder/Jordbrug/Miljoe/tegningafmarker.pdf 

FødevareErhverv, 2011e 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2011. ”Pleje af græs- og naturarealer – Betingelser 

for tilskud”. http://ferv.fvm.dk/Betingelser_for_tilskud.aspx?ID=53975 

Sidst opdateret 15. april 2011 

FødevareErhverv, 2011f 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2011. ”Pleje af græs- og naturarealer – Tilskuddets 

størrelse”. http://ferv.fvm.dk/Tilskuddets_stoerrelse.aspx?ID=54021 

Anvendt 14. april 2011 

FødevareErhverv, 2011h 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2011. ”Fugleudpegninger 2011”. 

http://ferv.fvm.dk/Files/Billeder/Jordbrug/Miljoe/Fugleudpegninger2011.pdf 

198



FødevareErhverv, 2011i 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2011. ”Enkeltbetalingsordningens formål” 

http://ferv.fvm.dk/enkeltbetalingens_formaal.aspx?ID=58422 


FødevareErhverv, 2011j 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2011. ”Dyrkede Landbrugsarealer”. 

http://eb.ferv.fvm.dk/dyrkede_landbrugsarealer.aspx?ID=44720 


FødevareErhverv, 2011k 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2011. ”GLM-krav” http://eb.ferv.fvm.dk/glm- 

krav.aspx?ID=44747 


FødevareErhverv, 2011l 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2011. ”Udyrkede Landbrugsarealer”. 

http://eb.ferv.fvm.dk/udyrkede_landbrugsarealer.aspx?ID=44721 


FødevareErhverv, 2011m 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2011. ”Arealer med græs”. 

http://eb.ferv.fvm.dk/arealer_med_græs.aspx?ID=44641 


199



FødevareErhverv, 2011n 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2011. ”Hvad betyder kravene om 

krydsoverensstemmelse for dig?” 

http://eb.ferv.fvm.dk/hvad_betyder_kravene_om_krydsoverensstemmelse_for_dig.aspx?ID=44440 


FødevareErhverv, 2011o 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2011. ”Betalingsrettigheders værdi”. 

http://eb.ferv.fvm.dk/betalingsrettighedernes_værdi.aspx?ID=44577 


FødevareErhverv, 2011p 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2011. ”Betalingsrettigheder”. 

http://eb.ferv.fvm.dk/betalingsrettigheder.aspx?ID=44367 


FødevareErhverv, 2011q 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2011. ”Vejledning om Særlig miljøstøtte under 

artikel 68 Ekstensivt landbrug, Pleje af permanente græsarealer og Etablering af flerårige 

energiafgrøder” 

FødevareErhverv, 2011r 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2011. ”Aktiv landbruger”. 

http://eb.ferv.fvm.dk/aktiv_landbruger.aspx?ID=44704 


Garrod et al, 1994 

Garrod, G.D.; Willis, K.G. & Saunders, C.M., 1994. ”The Benefits and Costs of the Somerset Levels 

and Moors ESA” Journal of Rural Studies 10 (1994) 2 131-145 

200



Global Issues, 2011 

Global Issues, 2011. “Why is Biodiversity Important? Who Cares?” 

http://www.globalissues.org/article/170/why-is-biodiversity-important-who- 

cares#WhatisBiodiversity 


Hasler & Schou, 2004 

Hasler, Berit & Schou, Jesper Sølver, 2004. ”Samfundsøkonomisk analyse af sikringen af 

naturvenlig drift på §#-arealer og naturskovarealer. Arbejdsrapport fra DMU, nr. 197” Danmarks 

Miljøundersøgelser 

Holbeck, 2008 

Holbeck, Heidi Buur, 2008. ”Naturen i landbruget”. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, 

Plan & Miljø 

Holm-Nielsen, 2006 

Holm-Nielsen, Jens Bo, 2006. Ribe Centralised Biogas Plant. 

Høy, 2010 

Høy, Jens J., 2010. ”Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå” AgroTech. BioM – Bæredygtig 

bioenergi 

IEA Bioenergy, 2011 

International Energy Agency – Bioenergy, 2011. “Energy from Biogas – task details” 

http://www.ieabioenergy.com/Task.aspx?id=37 

Anvendt maj 2011. 

IMV, 2004 

Institut for Miljøvurdering, 2004. ”Diskontering i Miljøøkonomiske analyser. Notat til Institut for 

Miljøvurderings Miljøøkonomiske værktøjskasse”. Institut for Miljøvurdering 

201



IPCC, 2007a 

Intergovernmental Panel on Climate Change: Confalonieri, U.; Menne, B.; Akhtar, R.; Ebi, K.L.; 

Hauengue, M.; Kovats, R.S.; Revich, B. & A. Woodward, 2007. “Climate Change 2007. Impacts, 

Adaptation and Vulnerability. Contribution of Working Group II to the Fourth Assessment Report 

of the Intergovernmental Panel on Climate Chang - Chapter 8 Human Health” 

Parry, M.L.; Canziani, O.F.; Palutikof, J.P.; van der Linden, P.J. & Hanson, C.E. Eds., Cambridge 

University Press, Cambridge, UK, 391-431. 

IPCC, 2007b 

Intergovernmental Panel on Climate Change: Kundzewicz, Z.W., L.J. Mata, N.W. Arnell, P. Döll, 

P. Kabat, B. Jiménez, K.A. Miller, T. Oki, Z. Sen and I.A. Shiklomanov, 2007. “Climate Change 

2007: Impacts, Adaptation and Vulnerability. Contribution of Working Group II to the Fourth 

Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change – Chapter 3 Freshwater 

resources and their management” 



IPCC, 2007c 

Intergovernmental Panel on Climate Change: Fischlin, A., G.F. Midgley, J.T. Price, R. Leemans, B. 

Gopal, C. Turley, M.D.A. Rounsevell, O.P. Dube, J. Tarazona, A.A. Velichko, 2007. “Climate 

Change 2007: Impacts, Adaptation and Vulnerability. Contribution of Working Group II to the 

Fourth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change – Chapter 4 

Ecosystems, their properties, goods, and services” 



Jensen et al, 2004 

Jensen, Carsten Bagge; Paludan-Müller, Paul & Wilhelmsen, Jørgen, 2004. ”Økologi og 

naturforvaltning”. Nucleus 2. Udgave 

202



Jørgensen, 2009a 

Jørgensen, Sven Erik, 2009. “Bæredygtighed – naturen viser vejen” Nyt Nordisk Forlad Arnold 

Busck 

Jørgensen, 2009b 

Jørgensen, Peter Jacob, 2009. ”Biogas – Grøn Energi. Proces, Anlæg, Energiforsyning, Miljø”. 

PlanEnergi 

KMS, 2011 

Kort og Matrikelstyrelsen, 2011. ”Kort på nettet” http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/index.htm 


Larsen & Vikstrøm, 1995 

Larsen, Signe Nepper & Vikstrøm, Thomas, 1995. ”Ferske enge – en beskyttet naturtype” Miljø- og 

Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 

Madsen, 2000 

Madsen, Bent Lauge, 2000. ”De våde enge” Aktuel Naturvidenskab, 2000 nr. 4. 

Naturgenopretning. 

Miljøministeriet, 1993 

Miljøministeriet, 1993. ”Naturplejebogen – en håndbog i pleje af naturområder og kulturlandskab” 

2. stærkt ændrede udgave af ”Plejebogen” udgivet af Fredningsstyrelsen 1984. Miljøministeriet, 

Skov- og Naturstyrelsen 

Miljøministeriet, 2009 

Miljøministeriet, 2009. ”Vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturtyper” By- og 

Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet 

203



Møller & Nielsen, 2008 

Møller, Bjarne Henrik; Nielsen, Lisbeth, 2008. ”Græs er ægte grøn energi” Forskning i Bioenergi 

nr. 23, marts 2008 

Naturdata, 2011 

Danmarks Naturdata, 2011. ”Naturtype”. Danmarks Miljøportal. 

http://www.naturdata.dk/search.aspx 

Besøgt april & maj 2011 

Naturstyrelsen, 2009a 

Naturstyrelsen, 2009. ”Sortlisten”. Miljøministeriet. 

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/invasivearter/Arter/Sortlisten/ 



Naturstyrelsen, 2010. ”Invasive arter”. Miljøministeriet. 

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/invasivearter/Arter/ 

Sidst opdateret 16. december 2010 

Naturstyrelsen, 2010b 

Naturstyrelsen, 2010. ”Natura 2000” Miljøministeriet. 

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/National_naturbeskyttelse/Natura+2000/ 

Naturstyrelsen, 2010c 

Naturstyrelsen, 2010. ”Ramsarområder”. Miljøministeriet 

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Natura2000/Hvad_er_Natura_2000/Danske_omraad 

er/Ramsaromraaderne/ 

Sidst opdateret 4. oktober 2010 

204




Naturstyrelsen, 2011. ”Begrebet biodiversitet”. Miljøministeriet” 

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Biodiversitet/Begrebet_biodiversitet/ 


Naturstyrelsen, 2011b 

Naturstyrelsen, 2011. ”Økosystemer og naturtyper”. Miljøministeriet. 

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Biodiversitet/Hvad_er_biodiversitet/Oekosystemer/ 

Sidst opdateret 9. maj 2011 

Naturstyrelsen, 2011c 

Naturstyrelsen, 2011. ”Arter”. Miljøministeriet. 

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Biodiversitet/Hvad_er_biodiversitet/Arter/ 


Naturstyrelsen, 2011d 

Naturstyrelsen, 2011. ”Beskyttede genressourcer”. Miljøministeriet. 

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Biodiversitet/Hvad_er_biodiversitet/Genressourcer/ 

Sidst opdateret 9. maj 2011 

Naturstyrelsen, 2011e 

Naturstyrelsen, 2011. ”Søer og vandløb” Miljøministeriet. 

http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Soer_og_vandloeb/ 


205



Naturstyrelsen, 2011f 

Naturstyrelsen, 2011. ”Overdrev”. Miljøministeriet 

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/National_naturbeskyttelse/Paragraf3/Beskyttelse_af 

_%C2%A73_Naturtyper/Overdrev/ 

Sidst opdateret 11. januar 2011 

Naturstyrelsen, 2011g 

Naturstyrelsen, 2011. ”Strandenge”. Miljøministeriet 


_%C2%A73_Naturtyper/Strandenge/ 


Naturstyrelsen, 2011h 

Naturstyrelsen, 2011. ”Heder”. Miljøministeriet 


_%C2%A73_Naturtyper/Heder/ 


Naturstyrelsen, 2011i 

Naturstyrelsen, 2011. ”Ferske enge”. Miljøministeriet 


_%C2%A73_Naturtyper/Ferske+enge/ 


206



Naturstyrelsen, 2011j 

Naturstyrelsen, 2011. ”Habitatområder”. Miljøministeriet 


er/Habitatomraaderne/Habitatdirektivet/ 

Anvendt januar 2011 

Naturstyrelsen, 2011k 

Naturstyrelsen, 2011. ”Fuglebeskyttelsesdirektivet”. Miljøministeriet 


er/Fuglebeskyttelsesomraaderne/Fuglebeskyttelsesdirektivet/ 

Besøgt januar 2011. 

Naturstyrelsen 2011l 

Naturstyrelsen, 2011. ”Beskyttede Naturtyper - § 3”. Miljøministeriet 

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/National_naturbeskyttelse/Paragraf3/ 

Anvendt januar 2011. 

Naturstyrelsen, 2011m 

Naturstyrelsen, 2011. ”Fredninger”. Miljøministeriet 

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/National_naturbeskyttelse/Fredninger 

Anvendt januar 2011. 

Nielsen et al, 2002 

Nielsen, Lars Henrik; Hjort-Gregersen, Kurt; Thygesen, Peter og Christensen, Johannes. 

”Samfundsøkonomiske analyser af biogasfællesanlæg – med tekniske og selskabsøkonomiske 

analyser” Fødevareøkonomisk Institut 

207



Nielsen et al., 2006 

Nielsen, Lisbeth; Hald, Anna Bodil & Buttenschøn, Rita Merete, 2006. ”Beskyttede ferske enge: 

Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning” Skov- & Naturstyrelsen 

Ole Dich, 2011 

Ole Dich – Instrument Makers, 2011. “Slangepumpeprincippet” 

http://www.oledich.dk/dk/pumper/princippet.html 

Anvendt marts 2011. 

Regeringen, 2009 

Regeringen, 2009. ”Grøn Vækst” http://www.mim.dk/NR/rdonlyres/D5E4FC9A-B3AC-4C9A- 

B819-C42300F23CCA/0/GROENVAEKST_2904rapporten.pdf 

Retsinformation, 1978 

Retsinformation, 1978. ”Bekendtgørelse af konvention af 2. februar 1971 om vådområder af 

international betydning navnlig som levesteder for vandfugle”. 

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=70616 

Anvendt marts 2011. 


Retsinformation, 1979. ”Bekendtgørelse af konvention af 19. september 1979 om beskyttelse af 

Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder” 


Anvendt marts 2011 


Retsinformation, 2009. ”Naturbeskyttelsesloven” 

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=127104#K1 

Anvendt februar 2011. 

208



Retsinformation, 2010a 

Retsinformation, 2010. ”Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur”. 

Fødevareministeriet 

Retsinformation, 2010b 

Retsinformation, 2010. Bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand 

(GLM)https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=134721 - Not1. 




Retsinformation, 2011. ”Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs og naturarealer”. 



Ribe Biogas, 2011a 

Ribe Biogas, 2011. “Ribe Biogas historie” 

http://www.ribebiogas.dk/information.asp?page=37&title=Ribe%20Biogas%20A/S 


Riley, 2006 

Riley, Mark, 2006. “Reconsidering conceptualisations of farm conservation activity: The case of 

conserving hay meadows” Journal of Rural Studies 22 (2006) 337-353 

RSA, 2006a 

Ribe- og Sønderjyllands Amter, 2006. ”Basisanalyse 2006 – Habitatområde nr. 78. 

Fuglebeskyttelsesområde nr. 49,51, 52, 53, 55, 57, 60, 65, og 67. Ramsarområde 27. Vadehavet” 

209



RSA, 2006b 

Ribe- og Sønderjyllands Amter, 2006. ”Basisanalyse 2006 – Habitatområde nr. 80 – Kongeå” 

SCBD, 2010 

Secretariat of the Convention on Biological Diversity, 2010. “Global Biodiversity Outlook 3”. 

Montréal 

Skov og Naturstyrelsen, 2006 

Skov og Naturstyrelsen, 2006. ”Amternes § 3 arealopgørelser for 1996 og 2006”. Skov og 

Naturstyrelsen 

Stampe, 2009 

Stampe, Tine, 2009. ”Grøn Vækst er en landbrugsplan”. Dansk Ornitologisk Forening 30. april 

2009. http://www.dof.dk/index.php?id=nyheder&s=nyheder&m=visning&nyhed_id=622 

Statens Netbibliotek, 2011 

Statens Netbibliotek, 2011. ”Natura 2000” 

http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvis.pl?vaerkid=6429&reprid=0&filid=0&iarkiv=1 

Anvendt marts 2011 

UN, 1992 

United Nations, 1992. ”Convention on Biological Diversity”. 

Vinther, 1980 

Vinther, Erik, 1980. ”Enge og kær - truede samfund” URT 4, s. 99-1 05. 

XL, 2010 

XL Ugeavisen, 2010. ”Biogas i Ribe udvider for millioner”. Artikel i XL Ugeavisen den 7. 

september 2010. http://ribebiogas.expositus.com/Files/Billeder/jubilum.pdf 

210



Schou et al, 2002 

Schou, Jesper Sølver; Møller, Flemming & Birr-Pedersen, Katja, 2002. ”Omkostninger ved 

udvalgte landbrugstiltag til styrkelse af biodiversiteten i Danmark. Arbejdsrapport fra DMU, nr. 

158” Danmarks Miljøundersøgelser. Miljøministeriet. 

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_arbrapporter/rapporter/AR158.pdf 

Simonsen & Tersbøl, 2009 

Simonsen, Marie-Louise & Tersbøl, Michael, 2009 ”Økologisk landbrug uden konventionel 

husdyrgødning” Artikel d. 13. januar 2009 på Økologisk Landsforening 

http://www.okologi.dk/landmand/fagomraader/oekologisk-planteavl/planteproduktion- 

husdyrgoedning/ej-konventionel-goedning.aspx 

Wu & Babcock, 1999 

Wu, JunJie & Babcock, Bruce A., 1999. “The Relative Efficiency of Voluntary vs. Mandatory 

Environmental Regulations” Journal of Environmental Economics and Management 38 (1999) 158- 

175 

Møder og telefonisk kontakt 

Blom-Hansen, 2011 

Møde med Skovrider Jesper Blom-Hansen, Naturstyrelsen Vendsyssel d. 6. april 2011, Skagen. 

E-mail: jah@nst.dk 

Høy, 2011 

Telefonisk kontakt med Seniorkonsulent Jens J. Høy, AgroTech d. 13. maj 2011. 

E-mail: jjh@agrotech.dk Tlf. nr. 87 438 416. 

211



Jørgensen, 2011 

Mød med Økologichef Thomas Vang Jørgensen, LandboMidtØst d. 12. maj 2011. 

E-mail: tvj@lmo.dk 

Ribe Biogas, 2011b 

Møde med Erik Husted, Niels Tobiasen & Lisbeth Ljungstrøm fra Ribe Biogas A/S’ bestyrelse d. 

14. april 2011. 

E-mail: mail@ribebiogas.dk 

Tobiasen, 2011 

Telefonisk kontakt med Hans Tobiasen, Hans Tobiasen A/S – Maskinstation, d. 28. april 2011. 

Tlf. nr.: 75 421 855 

Øster Dammen Biogas, 2011 

Møde med Helle og Lars Bo Thomsen, Øster Dammen Biogasanlæg, samt rundvisning på anlægget 

d. 9. marts 2011. 

E-mail: helle@altavita.dk 

212



Appendiks og Bilag 

Appendiks 1: Kort og opmålinger til arealanalysen 

Appendiks 2: Excel dataark med bagvedliggende beregninger 

Bilag 1: ”Roadshow TVJ1” - Powerpoint-præsentation fra Økologichef Thomas Vang. Jørgensen, 

LandboMidtØst. 

213

Syddansk Universitet, Esbjerg - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?