Helhedsplan 09 - Jammerbugt Kommune

Indledning
1.1 Baggrund for projektet
Jammerbugt Kommune har modtaget
en ansøgning fra Vattenfall Vindkraft
A/S, som ejer den eksisterende
vindmøllepark ved Klim Fjordholme,
om at opstille nye, større vindmøller i
mølleområdet - og samtidig nedtage
den eksisterende vindmøllepark.
Den eksisterende vindmøllepark ved
Klim rummer 35 vindmøller på 600
kW, i alt 21 MW, og møllerne er 67
meter høje. Den gamle møllepark
er ved at være moden til udskiftning
med større og mere effektive vindmøller.
Området ved Klim Fjordholme er udpeget
til fremtidigt vindmølleområde
i kommuneplanen for Jammerbugt
(Helhedsplan09), blandt i alt 4 områder
i kommunen.
I Helhedsplanen er her udlagt et areal
med plads til forventet 20-30 vindmøller,
og området ved Klim er dermed
det klart største og væsentligste
i forhold til udbygningen af vindenergi
i Jammerbugt Kommune.
Jammerbugt Kommune besluttede
at igangsætte planlægningen for nye
vindmøller ved Klim ved udsendelse
af et debatoplæg i april 2010.
På baggrund af denne indledende
høring og de indkomne svar fra
borgere og øvrige myndigheder er
det herefter besluttet at gå videre
med planlægningen for vindmøller
6
ved Klim Fjordholme.
Det sker ved gennemførelse af
miljøundersøgelser og udsendelse
af denne Miljørapport for projektet.
Energipolitiske mål
FN’s klimapanel, IPCC, har i februar
2007 konkluderet, at det nu er mere
end 90 % sikkert, at den globale
opvarmning siden midten af det 20.
århundrede skyldes menneskeskabte
drivhusgasser (Ref. /1.1/).
EU har sat som mål, at medlemslandene
skal reducere udledningerne
af drivhusgasser med 20 % i
2020 i forhold til 1990-niveauet, og
at 20 % af energien skal produceres
med vedvarende energikilder
(Ref. /1.2/).
Folketingets hidtidige energiaftale fra
perioden 2008-2011 er i foråret 2012
blevet efterfulgt af et nyt Energiforlig
2012-2020.
I denne er det fortsat et overordnet
mål at forøge andelen af den vedvarende
energiproduktion, både for
at bidrage til nedbringelse af CO 2 -
udledningen og for at sikre en større
uafhængighed af fossile brændstoffer
og dermed også en større forsyningssikkerhed.
I forhold til vindmøller er det et mål,
at elproduktionen fra vindmøller
øges til en andel på 50 % i år 2020.
Det kræver både satsninger på store
havmølleparker og et nyt fokus på
kystnære havmøller; den vigtigste bidragyder
er dog fortsat en betydelig
udbygning med vindmøller på land,
og energiaftalen forventer opstilling
af samlet 1800 MW nye vindmøller i
perioden 2012-2020 (Ref. /1.3/).
På længere sigt er det visionen, at
Danmark helt skal frigøre sig fra brugen
af fossile brændsler - kul, olie og
naturgas.
Målet kan kun nås ved en væsentlig
udbygning af den vedvarende energiproduktion,
herunder opstillingen af
nye, større vindmøller på land.
Her har undersøgelser påvist, at en
udbygning af vindmøller på land
rummer væsentlige samfundsøkonomiske
fordele (Ref. /1.4/).
Projektforslaget vil bidrage til at øge
andelen af vedvarende energi og
levere et betydeligt bidrag til at nedbringe
udledningen af drivhusgasser.
Herved vil projektet være med til at
opfylde både de nationale og internationale
energipolitiske miljømålsætninger
og desuden bidrage til at
sikre en mere uafhængig elforsyning,
blandt andet ved reduktion af
importerede fossile brændsler.
VE-loven
Lov om fremme af vedvarende energi
(pr. december 2008) opstiller en
række særlige betingelser for opstillingen
af nye, store vindmøller på
land.
Dels skal naboer til nye vindmøller
have mulighed for at købe andele i
projektet, og dels bliver der i forbindelse
med et vindmølleprojekt oprettet
en ’grøn fond’, der kan støtte kulturelle
og foreningsmæssige aktiviteter
i lokalområdet. Endelig er naboer
til nye vindmøller tilgodeset af en
værditabsordning, som forpligter
bygherren til at yde erstatning for
evt. værditab, som opsætningen af
vindmøller skønnes at kunne have
for omgivende ejendomme; en afgørelse
om dette træffes af Energinet.dk.
Se mere om køb af andele, grøn
fond og værditabsordning i afsnit
6.5.