Radikal Dialog Generalforsamling - Radikale Venstre

drv.dk

Radikal Dialog Generalforsamling - Radikale Venstre

4

Maj 2003

I dette nr.:

Indkaldelse til

hovedgeneral-forsamling

– se side 5

Formandsberetning

og

regnskab

Præsentation af

alle kandidater til

Folketinget og EP

Indbydelse til

Grundlovsfest

Reportage fra

øst-vest-møde

Radikal Dialog

Den Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg

Indkaldelse til

Generalforsamling

www.radikale.dk/hovedstaden


Hvad enhver kandidat bør kunne

Af

Anders Nielsen

redaktør

Den Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg

Hovedstadens Radikale Venstre

Ny Kongensgade 18, 5.tv. 1557 København V, tlf/fax 3313 0331, Giro: 600 4695

Internet: www.radikale.dk/hovedstaden, e-mail: hovedstaden@radikale.dk

Sekretariat: Frederik Berling, telefontid: tirsdag 15 – 20 og torsdag 9 – 14.

Medlemskab: 250 kr. pr. halvår, 175 kr. for studerende/pensionister/arbejdsløse.

Lederen

Efter et par år, hvor udpegning af radikale kandidater ofte har givet overskrifter i pressen, er der

op til dette års generalforsamling gjort en stor indsats for at sikre det bedst mulige resultat - ikke

fordi vi skal lade pressen bestemme, hvem der er egnet til at være radikal kandidat, men først og

fremmest fordi vi gerne vil kunne stå ved vores valg, også når generalforsamlingen er overstået,

og de valgte kandidater begynder at gøre opmærksom på sig selv i pressen.

Når det er så vigtigt, at vi gør os umage med valget, hænger det naturligvis sammen med, at

synligheden i pressen er selve grundlaget for vores politiske aktivitet, og derfor vil det også være

et helt forkert signal, hvis de kandidater, vi opstiller, begynder at holde sig tilbage fra

offentligheden af frygt for at dumme sig.

Derimod er det ekstremt vigtigt, at alle kandidaterne har gjort sig klart, hvad det er for et

grundlag, de stiller op på, og hvordan de selv stiller sig i forhold til centrale radikale

mærkesager. Man kan naturligvis ikke forlange, at kandidaterne skal være enige i alle partiets

udmeldinger, men man må altid kunne gøre rede for, hvad der er den officielle radikale politik,

på hvilke punkter man evt. indtager særstandpunkter og argumentere overbevisende for, at man

stadig er repræsentant for partiet og kan varetage hvervet - også over for de vælgere, der har

stemt på en anden person på listen.

En anden vigtig egenskab for kandidater er, at man må udvise samfundsengagement i bredeste

perspektiv. Radikale er kendte for solidaritet med verdens fattige og i det hele taget en høj profil

på det internationale område, og det skal vi endelig holde fast i. Men derudover vil altid virke positivt

over for en vælgerbefolkning, som har mange andre interesser end politiske principper og

lovparagraffer, hvis de kan genfinde et engagement, der giver genklang i hverdagen - det være sig

aktiv medleven i børns skolegang, interesse for det lokale miljø, medvirken til at få integration og

’det rummelige arbejdsmarked’ til at fungere på ens egen arbejdsplads eller studie m.m.m.

Ofte kan det være en frustrerende oplevelse som kandidat at forsøge at markere sig med flittig

skribentvirksomhed i form af læserbreve og debatindlæg til aviserne og så se sig overhalet af

andre kandidater, blot fordi de i forvejen er kendte fra andre sammenhænge. Vi skal naturligvis

ikke underkende den effekt, det giver at have kendte kandidater på listen, men det er vigtigt, at

vi som vælgerforening støtter de kandidater, vi efter grundige forberedelser har valgt at satse på.

Sidst, men ikke mindst er det vigtigt, at kandidaterne forstår og mestrer den politiske proces i et

demokratisk samfund, hvor politikerne skal være brobyggere mellem befolkningen og de faglige

eksperter, der skal tage sig af de tekniske detaljer. Det gælder ikke mindst for dem, der er så

heldige at blive valgt, at de altid må kunne deltage aktivt i alle beslutninger og ikke går så meget

i eksperternes fodspor, at de kun kender deres egne ordførerskaber og stoler lige så blindt på, at

de andre passer deres.

På denne baggrund ønsker jeg alle et godt valg den 25. maj.

Formand: Jesper Gronenberg, 2342 1425/3370 3597, gro@kl.dk

Næstformand: Hans Grishauge, 3313 7670, hg@vartov.dk

Hovedkasserer: Mads Friis Thomsen, 3542 4946, mads.friis.thomsen@wanadoo.dk

Folketingsrepræsentanter:

Naser Khader 3296 6272, naser@khader.dk

Martin Lidegaard, 3539 6970/2011 6522, rvmali@ft.dk

Medlemmer af Borgerrepræsentationen:

Klaus Bondam, 3325 0331/4081 0833/3296 2211, kb@groennegaard.dk

Sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø 4055 5802

Tanwir Ahmed, 2147 4661, tanwir@ahmed.dk

Manu Sareen, 2264 1605, manu@mobilixnet.dk

Monica B. Thon, 3315 8408, monica.thon@get2net.dk


Radikal Dialog

Postbesørget blad nr.11813

Udkommer ca. 10 gange årligt

Oplag: 2100

Tryk: Lito Tryk

Redaktion:

Anders Nielsen (ansvh.)

Bogtrykkervej 16, 3.tv.

2400 København NV

Tlf. 3585 4559/3375 9874

andersnielsen@mail.tele.dk

Charlotte Aagaard

Esben Fjord Nielsen

Johnny Claes Starfield

Tina Bostrup

Margrethe Straarup Wivel

Charlotte Rørbøl

Amalie Nørgaard

Dorte Kaiser

Ea Lundberg

Rasmus Paludan (RUK)

Internetredaktør:

Marianne Asbæk

Tlf.: 27 29 07 15

seventhsky@paradis.dk

Indlæg modtages på e-mail, diskette

(DOS/Windows) eller på papir.

Redaktionen forbeholder sig ret til

at redigere og forkorte i alle indlæg.

Næste nummer:

Deadline: 29. maj kl. 18.00

Udkommer: ca. uge 24

Medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse:

Pernille Høxbro: 3833 3318, 3313 8580, hoxbro@frederiksberg.dk

Folketingskandidater, Østre Storkreds: Naser Khader, Inger

Marie Bruun-Vierø, Gitte Krasilnikoff, Mona Mejsen Westergaard,

Ulf Lolk Larsen, Bent Kroghly, Birgitte Møller og Søren Bach.

Vestre Storkreds: Martin Lidegaard, Karin Christensen, Peter Ravn

Olesen, David Munis Zepernick, Lars Whitt og Charlotte Fischer

Søndre Storkreds: Monica Thon, Sherin Khankan, Anders Lundt

Hansen, Thomas Køhler og Finn Skjærlund.

Indhold

Leder: Hvad enhver kandidat bør kunne....................................2

Indbydelse til Grundlovsfest............................................................4

Indkaldelse til Generalforsamling ..................................................5

Generalforsamling -formandens beretning..................................6

Generalforsamling -regnskab .........................................................8

Generalforsamling - forslag til vedtægtsændringændringer...10

Generalforsamling - topkandidaternes status...........................11

Generalforsamling -hvorfor på en søndag? ..............................11

Generalforsamling -indstillinger....................................................12

Kandidater i Østre Storkreds

Anders Bruun Nielsen...............................................................14

Bent Kroghly.................................................................................14

Heidi Nygaard..............................................................................15

Inger Marie Bruun-Vierø...........................................................15

Mona Mejsen ...............................................................................16

Naser Khader...............................................................................16

Rasmus Hylleberg.......................................................................17

Tina Bostrup................................................................................17

Ulf Lolk Larsen............................................................................18

Kandidater i Vestre Storkreds

Charlotte Fischer ......................................................................19

David Munis Zepernick ...........................................................19

Lars Østergaard.........................................................................20

Lone Dybkjær .............................................................................20

Peter Jægerskou..........................................................................21

Peter Ravn-Olesen....................................................................21

Kandidater i Søndre Storkreds

Anders Lundt Hansen................................................................22

Anders Hess Larsen...................................................................22

Anders Thomsen........................................................................23

Bo Normander.............................................................................23

Christian Friis Bach....................................................................24

Monica Thon ...............................................................................24

Thomas Køhler...........................................................................25

Kandidat til Europaparlamentet

Camilla Hersom..........................................................................26

Lidt om Det Radikale Venstres opbygning.................................27

Reportage fra øst-vest-møde........................................................28

Debat: Radikale mænd og kvinder ..............................................30

RUK’s side...........................................................................................31

Radikalenderen ......................................................................bagsiden

EU-kandidat: Camilla Hersom, 3325 3392, camillahersom@hotmail.com

Bydelsformænd:

Brønshøj/Husum/Vanløse: Kent Simonsen, 3889 7999, kesi@mail.tele.dk

Frederiksberg: Rikke Danielsen, 3810 0117, rikke.danielsen@hotmail.com

Indre by/Blaagaard: Hans Grishauge, 3313 7670, hg@vartov.dk

Nørrebro/Nordvest: Benny K. Nielsen, 3585 5521, benny@oerneborgen.dk

Sundby/Christianshavn: David Munis Zepernick, 3257 5057, munis@hotmail.com

Vesterbro/Valby: Kasper Johansen, 3617 5272, kasperjohansen@yahoo.com

Østerbro: Gerda Berg, 3538 4501, estebe@wanadoo.dk


torsdag den 5. juni 2003 kl. 14.00

Vælgerforeningen byder endnu engang velkommen til den traditionsrige grundlovsfest. I lighed med

de to foregående år er værten Hans Grishauge i Vartovs smukke, historiske omgivelser.

Vi går naturligvis ud fra, at vejret er sommerflot, og at vi derfor kan være i gården i Vartov, Farvergade

27. Skulle det mod forventning ikke være tilfældet, foregår mødet i Vartovs store sal, opgang H.

Grundlovstalerne er hentet fra egne rækker:

Martin Lidegaard

Folketingsmedlem

Manu Sareen

Medlem af Borgerrepræsentationen

- og så er den hemmelige gæstetaler, hvis identitet vi ikke kan afsløre…

Igen i år vil grundlovsfesten forme sig som en hyggelig komsammen med taler, mad og drikke. Festens

centrum bliver grillen, hvor du kan grille dit medbragte kød og der vil være salatbord med

flutes samt salg af øl, vin og vand.

Efter maden er der kaffe og kagebord.

Indbydelse

GRUNDLOVSFEST

Prisen for deltagelse er 50 kr. pr. person som dækker salatbord, kaffebord samt leje af stole og borde.

Tilmelding er nødvendig til Vælgerforeningens sekretariat, Ny Kongensgade 18, 5. tv., 1557 Kbh. V, tlf.

3313 0331, e-mail: hovedstaden@radikale.dk senest 31. maj.

4 Radikal Dialog


Hovedgeneralforsamling 2003

Hovedgeneralforsamling i Den Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg

Dagsorden:

Søndag den 25. maj kl. 13.00 i Vartov, Store Sal, Farvergade 27, opg. H.

(udlevering af stemmesedler fra kl. 12.15)

1. Valg af dirigent.

2. Valg af protokolfører og stemmetællere.

3. Forelæggelse af beretning til godkendelse.

4. Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse.

5. Fastsættelse af kontingent.

6. Behandling af indkomne forslag.

7. Valg af formand, næstformand og hovedkasserer.

8. Valg af 10 medlemmer og mindst 5 suppleanter til hovedbestyrelsen.

9. Valg af 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter.

10. Valg af kandidat til Europa-Parlamentet.

11. Beslutning om opstillingsform i de tre storkredse ved folketingsvalg, herunder afgørelse om valg af topkandidat i

hver storkreds.

12. Opstilling af folketingskandidater, jf. § 16 i foreningens vedtægter.

13. Eventuelt valg af topkandidater.

14. Valg af kandidatrådsformand.

15. Eventuelt.

Kommentarer til dagsordenen:

Ad 3. Beretningen er trykt side 6 i dette blad.

Ad 4. Regnskabet er trykt på side 8.

Ad 5. Forretningsudvalget indstiller, at kontingentet forbliver uændret 250 kr. pr. halvår, reduceret kontingent på

175 kr. for studerende, arbejdsløse eller pensionister og 100 kr. for medlemmer af RUK under 25 år.

Ad 6. Se vedtægtsændringsforslag side 10.

Ad 7. Jesper Gronenberg genopstiller som formand, Hans Grishauge genopstiller som næstformand og Mads Friis

Thomsen genopstiller som kasserer.

Ad 9. Forretningsudvalget indstiller Henrik Augsburg og revisionsfirmaet RSM Plus til revisorer.

Ad 10. Camilla Hersom genopstiller som EP-kandidat.

Ad 11. Om topkandidaternes status se side 11.

Ad 12. Bydelsforeningernes og kandidatudvalgets indstillinger findes på side 12. Præsentation af kandidaterne på

sider 14-26.

Ad 13. Kandidatudvalgets indstillinger vedr. topkandidater findes på side 13.

Fælles brunch før generalforsamlingen i Vartov søndag den 25. maj kl. 11.00-13.00.

Pris 50 kr. pr. person. Tilmelding nødvendig til sekretariatet på tlf. 3313 0331 eller på e-mail:

hovedstaden@radikale.dk senest tirsdag den 20. maj.

Der er kun adgang til generalforsamlingen for medlemmer,

der har betalt kontingent for første halvår 2003

250 kr. for normaltbetalende,

175 kr. for studerende, pensionister og arbejdsløse

100 kr. for medlemmer af RUK under 25 år

Giro 200-3201 eller betal ved indgangen

Har du betalt senere end 10. maj bedes du medbringe kvittering

Nr. 4/2003 5


Hovedgeneralforsamling 2003

Beretning for foreningsåret 2002/2003

Vælgerforeningen har i det forgangne

år fortsat den gode udvikling, som

foreningen har været inde i de seneste

år. Det er lykkedes at fastholde den

enestående medlemsfremgang, som

foreningen oplevede i månederne efter

folketingsvalget den 20. november

2001 - dog har væksten været lidt

mere afdæmpet.

Medlemssituationen

I skrivende stund - primo april -

har foreningen godt 1.900 medlemmer,

mod ca. 1.600 for et år siden. Set

i forhold til landsforbundets samlede

medlemstal på godt 7.600 medlemmer

betyder det, at hvert fjerde medlem af

Det Radikale Venstre er bosat i København/Frederiksberg.

Til sammenligning

var det hver femte sidste år.

Det er meget glædeligt, at mange

af de nye medlemmer er aktive og vil

noget med deres medlemskab. Forretningsudvalget

(FU) lægger vægt på,

at der afholdes hyppige intromøder på

Christiansborg eller Københavns Rådhus

i et godt samarbejde med vore folkevalgte.

Møderne er som regel overtegnet

i løbet af kort tid, og vi afholder

så mange, som det praktisk er muligt.

FU arbejder desuden med en tiltrængt

ajourføring og udvikling af det

skriftlige introduktionsmateriale til

nye medlemmer. Det konkrete resultat

heraf vil kunne ses i det nye foreningsår.

Forretningsudvalget, administration

og økonomi

Den betragtelige medlemsfremgang

har også kunnet mærkes rent administrativt

gennem en betydelig belastning

af foreningens sekretariat. En

stor arbejdspukkel måtte bringes ud af

verden og arbejdsgangene effektiviseres.

FU opnormerede derfor sekretærens

ugentlige timetal fra 10 til 15 og

ansatte Frederik Berling som ny sekretær

i efteråret. Siden da har sekretariatet

fungeret upåklageligt.

I det forgangne foreningsår besluttede

FU at tilmelde foreningen lands-

forbundets kontingentservice, hvorefter

sekretariatet på Christiansborg

uden beregning har overtaget al administration

i forbindelse med kontingentopkrævningen.

FU beklager det

besvær, som omlægningen har forvoldt

medlemmerne i form af fornyet

PBS-tilmelding. Men der er tale om

en stor administrativ lettelse for både

kassereren og sekretæren.

Økonomisk står foreningen stærkt.

Som det fremgår af vedlagte regnskab,

har foreningen haft indtægter

for mere end 900.000 kr. og årets resultat

er et overskud på godt 230.000

kr. En væsentlig del af det store overskud

skyldes dog, at foreningen ikke

skal betale kontingent til landsforbundet

for nye medlemmer i

indmeldelsesåret. Det er ikke desto

mindre rart at konstatere, at Vælgerforeningen

hviler på et solidt økonomisk

fundament, som levner rum til

den nødvendige opsparing til de forestående

valgkampe.

FU har haft en god besætning af

både nye og mere rutinerede kræfter.

Samarbejdet har fungeret godt trods et

par uforudsete personudskiftninger

undervejs. Foreningens næstformand,

Michael Nord måtte således nedlægge

samtlige tillidsposter pr. 1. februar, da

han flyttede til Amsterdam for at tiltræde

et nyt job. Hovedbestyrelsen

valgte i den forbindelse Hans Grishauge

som ny næstformand.

Bydelsforeningerne

Året har været fremgangsrigt for

de syv bydelsforeninger i hovedstaden.

Tre af bydelsforeningerne -

Østerbro, Frederiksberg og Vesterbro/

Valby - har for længst passeret de 300

medlemmer, og tre andre er godt på

vej.

Aktivitetsniveauet i bydelsforeningerne

er steget i takt med medlemstallet,

og aktiviteterne i bydelene

er med til at skabe en bred vifte af tilbud

til alle medlemmer af Vælgerforeningen.

Opgaven for Vælgerforeningen

er i den forbindelse at støtte

bydelsforeningerne i deres arbejde,

sekretariatsmæssigt og økonomisk.

Til dette formål har FU f.eks. oprettet

en særlig pulje på 10.000 kr. til lokale

aktiviteter.

Samtidig har FU og bydelsformændene

- som mødes et par

gange om året - besluttet at forbedre

kommunikationen til medlemmerne

om de møder og aktiviteter, der foregår

i bydelsforeningerne. Hensigten er

at gøre Vælgerforeningens medlemmer

opmærksom på, at de politiske

møder i bydelsforeningerne er for alle

- ikke kun for medlemmerne af den

arrangerende forening.

Hovedbestyrelsen

Den politiske debat på de månedlige

åbne møder i Vælgerforeningens

hovedbestyrelse er blevet

opprioriteret. FU tilstræber, at der kun

er ét politisk emne til debat, men som

regel med to oplægsholdere. De politiske

emner har spændt vidt mellem international,

lands- og lokalpolitik.

Ikke mindst har FU forsøgt at synliggøre

koblingen mellem landspolitik

og lokalpolitik med oplæg fra vore

folkevalgte lands- og lokalpolitikere

på en række centrale politiske områder.

Det er især positivt, at så mange

‘almindelige’ medlemmer deltager i

HB-møderne, og i årets løb har vi

uden problemer fyldt Vartovs store sal

hver gang, uanset emnet på dagsordenen.

I det kommende år vil FU arbejde

på at gøre HB-møderne mere varierede,

både hvad angår mødeform og

antallet af eksterne oplægsholdere.

Møder og aktiviteter

HB-møderne er fortsat

omdrejningspunktet i Vælgerforeningens

mødevirksomhed. Det store antal

deltagere hver gang gør møderne attraktive,

også for oplægsholderne.

Men det er klart, at et så stort forum

sætter sine naturlige begrænsninger

for debatten og dialogen. Derfor suppleres

HB-møderne af mindre debatmøder,

enten i bydels- eller i

6 Radikal Dialog


Hovedgeneralforsamling 2003

vælgerforeningsregi, hvor det er nemmere

at komme til orde.

I den forbindelse vil jeg fremhæve

Etisk Udvalg, som har fortsat succesen

med en række spændende møder

med gode oplægsholdere.

Vælgerforeningen er generelt forsigtig

med at plastre kalenderen til

med møder, der konkurrerer med aktiviteterne

i bydelsforeningerne, og

aktivitetsniveauet i bydelsforeningerne

er som nævnt ganske

godt.

FU har i årets løb nedsat et

aktivitetsudvalg og lægger vægt på, at

Vælgerforeningen også fremover står

for få større, samlende arrangementer,

såsom den store årlige grundlovsfest,

mindre helt aktuelle debatmøder samt

andre typer af aktiviteter, som bydelsforeningerne

ikke tilbyder. Et godt eksempel

herpå er en række retorikkurser,

som med stor succes er blevet

gennemført med Susi Trolle som underviser.

Vigtigheden af at have gode rammer

for møde- og undervisningsaktiviteter

kan ikke overvurderes.

Derfor har FU i samarbejde med RU/

RUK i begyndelsen af efteråret istandsat

lokalerne i Ny Kongensgade, så de

nu fremstår mere indbydende.

Vælgerforeningen og de folkevalgte

Vælgerforeningen har haft et godt

samarbejde med de folkevalgte i både

kommunale råd og Folketinget. Såvel

gruppen i Borgerrepræsentationen

(BR) som Pernille Høxbro på Frederiksberg

inddrager medlemmerne i arbejdet,

bl.a. gennem formøder,

baggrundsgrupper og politiske debatmøder.

Manu Sareens integrationstænketank

er kommet godt i gang, og

adskillige medlemmer bidrager her

med viden, indsigt og idéer - et eksempel

til efterfølgelse. Forbindelsen

mellem Vælgerforeningen og BRgruppen

er i årets løb blevet styrket

gennem en fast FU-repræsentant ved

gruppemøderne.

I det daglige trækker Vælgerforeningen

også på vore to folketingsmedlemmer,

Naser Khader og Martin

Lidegaard. Begge stiller sig beredvil-

ligt til rådighed, og som noget nyt udgiver

de i fællesskab et elektronisk

nyhedsbrev, der jævnligt orienterer interesserede

medlemmer om deres politiske

indsats på Christiansborg.

Partiets store fremgang i hovedstaden

betyder ikke alene, at vi gik fra et

til to folketingsmandater ved sidste

valg - meget taler endda for, at selv en

beskeden fremgang vil udløse det

tredje mandat. Det har naturligt nok

sat ekstra fokus på vore folketingskandidater

og dermed lagt et forøget

ansvar på Vælgerforeningens medlemmers

skuldre, når det gælder opstilling

af gode kandidater.

FU har lagt stor vægt på at forøge

kendskabet til kandidaterne og forbedre

vilkårene for medlemmernes

opstilling af kandidater. Derfor er der

i samarbejde med kandidatrådet blevet

afholdt en række kandidathøringer,

og flere bydelsforeninger

har taget initiativ til egne høringer

forud for deres generalforsamlinger.

Vi har alle en stor forpligtelse til at

sikre, at der opstilles velkvalificerede

kandidater, og det er opmuntrende at

kunne konstatere, at den forøgede

valgchance klart har skærpet konkurrencen.

I år tegner der sig et stærkere

kandidatfelt end længe set i hovedstaden,

og vi vil også på dette punkt

være godt rustet til et folketingsvalg.

Radikal Dialog, hjemmesiden

og øvrig medlemskommunikation

Medlemskommunikationen er blevet

opprioriteret og koordineres centralt

af et helt nyoprettet

kommunikationsudvalg og af foreningens

sekretær.

Medlemsbladet Radikal Dialog

gennemgik over sommeren et ansigtsløft,

og det gamle skolebladsformat er

nu afløst af et flot magasin. Foreningen

har dermed fået et ansigt udadtil

som er uden sidestykke i radikale

kredse. Redaktionen har fået en god

tilgang af især nyere medlemmer, og

der er nu flere hænder til at løfte den

krævende byrde, som redaktør Anders

Nielsen ellers mere eller mindre har

været ene om.

Hjemmesiden - www.radikale.dk/

hovedstaden - er et centralt redskab i

kommunikationen med medlemmer

og øvrige interesserede. I foreningsårets

begyndelse blev Marianne

Asbæk ny redaktør, og hun har gjort

en stor indsats med opdatering og udvikling

af siden.

Fra sekretariatet udsendes 2-3

gange om måneden en nyhedsmail om

de forestående møder og aktiviteter i

Vælgerforeningen, bydelsforeningerne

og RUK. Efterhånden

når nyhedsmailen ud til ca. 2/3 af

Vælgerforeningens medlemmer, og

alle andre opfordres til at tilmelde sig.

Nyhedsmailen er selvsagt mere

opdateret end f.eks. Radikal Dialogs

kalender har mulighed for at være.

Det kommende år

Den væsentligste opgave i det kommende

år er at skabe grundlaget for

fortsat fremgang, fastholde og aktivere

så mange som muligt af de nye

medlemmer gennem et bredt og varieret

aktivitetsniveau.

Centralt i årets arbejde vil stå forberedelserne

til næste folketingsvalg,

til Europa-parlamentsvalget, som finder

sted i juni 2004 og til kommunalvalgene

i november 2005. Hovedstaden

er radikalt vækstområde, hvis potentiale

vi kun kan gisne om. Sådan

som befolkningssammensætningen og

det radikale vælgerkorps udvikler sig,

er det ikke urealistisk, at Det Radikale

Venstre kan hæve sig op over småparti-stadiet

i hovedstaden - især med

en stærk politisk og organisatorisk

indsats frem mod valgene.

For Vælgerforeningen vil det endvidere

være et vigtigt mål at styrke

foreningens placering i partiets landsforbund

for derigennem at sikre indflydelse

og repræsentation i udvalg

mv., der svarer til foreningens størrelse.

Som led i disse bestræbelser vil

FU følge op på det vellykkede radikale

øst/vest-møde, som Indre By/Blågård

var initiativtager til i marts, og

søge at gennemføre et politisk Københavner-stævne

i det kommende år.

På forretningsudvalget vegne

Jesper Gronenberg

Nr. 4/2003 7


Regnskab

Noter til årsrapporten: I henhold til lejekontrakten vedrørende Ny Kongensgade 18 er der en

tilbagebetalingsforpligtelse på kr. 25.000, såfremt lejemålet opsiges inden 01.06.2004.

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 2002

Budget

2002 2002 2001

Indtægter

Kontingentindtægter medlemmer 677.934 600.000 434.455

Partistøtte i henhold til lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. 235.368 235.000 112.740

Frivillige bidrag 200 1.000 7.950

Salomon’s Legat 0 0 11.878

Annonceindtægter 2.250 7.500 5.000

Indtægter i alt 915.752 843.500 572.023

Omkostninger

Faste omkostninger

Kontingent til landsforbundet 118.800 140.000 94.220

Tilskud til bydelsforeninger 101.595 99.125 66.660

Bladudgivelse, Radikal Dialog 122.611 100.000 82.874

Valgudgifter 0 0 293.780

343.006 339.125 537.534

Kapacitetsomkostninger

Arrangementer og møder m.v. 76.625 - 35.264

Rejsetilskud 0 - 0

Møde- og repræsentationsudgifter, i alt 76.625 50.000 35.264

Husleje, lys og varme 70.250 - 64.973

Rengøring m.v. 2.626 - 774

Elevator 0 - 20.720

Reparation og vedligeholdelse 16.197 - 252

Forsikringer 3.065 - 1.696

Lokale- og ejendomsudgifter, i alt 92.138 90.000 88.415

Lønninger sekretær 67.139 70.000 38.834

Telefon 7.175 - 4.745

Porto 7.340 - 4.411

Bank- og girogebyrer 455 - 363

PBS 22.450 - 13.418

Kontorartikler og tryksager 9.769 - 1.846

Inventaranskaffelser 36.506 - 9.286

Revisionshonorar 11.875 - 11.875

Ekstraordinær regnskabsassistance vedr. valg 0 - 5.000

Repræsentation og gaver 1.525 - 3.315

Diverse (nedtagning af valgplakater) 11.362 - 774

Administrationsomkostninger, i alt 108.457 80.500 55.033

344.359 290.500 217.546

Omkostninger i alt 687.365 629.625 755.080

Resultat før renter 228.387 213.875 -183.057

Finansieringsindtægter (netto) 4.172 4.000 9.566

Årets resultat 232.559 217.875 -173.491

8 Radikal Dialog


Regnskab

Balance pr. 31. december 2002

Aktiver 2002 2001

Anlægsaktiver

Huslejedepositum 11.433 11.433

Anlægsaktiver i alt 11.433 11.433

Omsætningsaktiver

Tilgodehavender

Tilgodehavende Radikal Ungdom 11.166 41.174

Øvrige tilgodehavender 15.248 18.611

26.414 59.785

Likvide beholdninger

BG Bank 8.526 1.304

Lån & Spar Bank, kto. 116-11-04229 0 18.677

Lån & Spar Bank, kto. 116-11-04237 259.872 12.661

Lån & Spar Bank, kto. 116-11-02994 6.061 194

274.459 32.836

Omsætningsaktiver i alt 300.873 92.621

Aktiver i alt 312.306 104.054

Passiver

Egenkapital

Saldo primo 57.084 91.174

Årets resultat 232.559 -173.491

Bidrag overført til valgfond 0 -7.650

Salomon’s Legat overført til valgfond 0 -11.878

Henlagt til Fond for København -71.175 -48.060

Valgudgifter 2002, afholdes af Fond for København 0 164.593

Valgudgifter 2002, afholdes af valgfond 0 42.396

Egenkapital i alt 218.468 57.084

Henlæggelser

Valgfond

Saldo primo 0 22.868

Henlagt af frivillige bidrag, 2002 0 7.650

Overført fra Salomon’s Legat 0 11.878

Afholdte valgudgifter, 2002 0 -42.396

0 0

Fond for København

Saldo primo 0 116.533

Henlagt for 2002 71.175 48.060

Afholdte valgudgifter, 2002 0 -164.593

71.175 0

Henlæggelser i alt 71.175 0

Gæld

Lån og Spar Bank, kto. 116-11-02994 0 0

Skyldige omkostninger 20.763 28.245

Anden gæld 1.900 1.900

Periodeafgrænsningsposter 0 16.825

22.663 46.970

Gæld i alt 22.663 46.970

Passiver i alt 312.306 104.054

Nr. 4/2003 9


Hovedgeneralforsamling 2003

Forslag til vedtægtsændringer 2003

- Vedtægtsændringsforslag om opstillingsgeneralforsamling

Forslaget er stillet med henblik at dele

den nuværende meget tunge dagsorden

til hovedgeneralforsamlingen i to,

således at der fremover er en hovedgeneralforsamling

og en opstillingsgeneralforsamling.Hovedgeneralforsamlingen

skal behandle de

traditionelle generalforsamlingspunkter

som beretning, regnskab,

fastsættelse af kontingent, behandling

indkomne forslag og diverse personvalg

(formand, næstformand, kasserer,

HB-medlemmer og revisorer).

Opstillingsgeneralforsamlingen skal

behandle alle punkter vedrørende opstilling

af folketingskandidater og EPkandidat,

herunder beslutning om

opstillingsformer, evt. topkandidaturer

samt valg af kandidatrådsformand.

Der bliver således ikke ændret ved

den nuværende opstillingsprocedure,

hvorefter bydelsforeningerne som udgangspunkt

indstiller kandidater til de

enkelte kredse, kandidatudvalget behandler

indstillingerne og overlader

kompetencen til at foretage den endelige

opstilling i de enkelte kredse til

en fælles generalforsamling, hvortil

alle medlemmer af Vælgerforeningen

har stemmeret.

Forslagets sigte er at undgå en meget

presset hovedgeneralforsamling,

hvor der ikke er afsat den fornødne tid

til de enkelte punkter - ikke mindst

tid til at udspørge kandidaterne om

deres politiske holdninger.

Hovedgeneralforsamlingen og

opstillingsgeneralforsamlingen afholdes

som udgangspunkt på to forskellige

datoer (hovedgeneralforsamling i

maj måned, opstillings-

generalforsamling i perioden 1. maj

til 15. juni). Men forslaget rummer

mulighed for at indkalde til to separate

generalforsamlinger på samme

dag, hvis det f.eks. af hensyn til fremmødet

igen skønnes hensigtsmæssigt.

§ 5, stk. 6, 1. punktum:

„opstillingsgeneralforsamling“ ændres

til „bydelsopstillingsgeneralforsamling“.

§ 5, stk. 6, 3. punktum:

„Opstillingsgeneralforsamlingen“ ændres

til „Bydelsopstillingsgeneralforsamlingen“.

§ 6, stk. 1: Følgende tilføjes i

umiddelbar forlængelse af den nuværende

sætning: „, bortset fra opstilling

af kandidater til Folketinget og

Europa-Parlamentet.“

§ 6, stk. 3: „mellem 15. og 31.

maj“ slettes og erstattes af „i maj måned“.

§ 6, stk. 3: Punkterne 10, 11, 12 og

13 udgår og flyttes over i en ny § 8

om opstillingsgeneralforsamling.

Ny § 8 om opstillingsgeneralforsamling:

Stk. 1. Opstillingsgeneralforsamlingen

er foreningens

øverste myndighed i anliggender vedrørende

opstilling af kandidater til

Folketinget og Europa-Parlamentet.

Stk. 2. Den årlige opstillingsgeneralforsamling

afholdes i perioden

1. maj til 15. juni med følgende dags

orden:

1. Valg af dirigent.

2. Valg af protokolfører og stemmetællere.

3. Valg af kandidat til Europa-Parlamentet.

4. Beslutning om opstillingsform i

de 3 storkredse ved folketingsvalg. I

storkredse, hvor én eller flere bydelsforeninger/kredsforeninger

selv har

opstillet kandidater, træffes beslutning

om opstillingsform storkredsvis.

5. Opstilling af folketingskandidater

(jf. § 17) i de valgkredse, hvor

bydelsforeninger/kredsforeninger ikke

har opstillet kandidater. Kun medlemmer

bosiddende i de pågældende områder

kan deltage i dette punkt med

stemmeret.

6. Valg af kandidatrådsformand.

7. Eventuelt.

Stk. 3. Indkaldelse sker med

mindst to ugers varsel ved skriftlig

meddelelse til foreningens medlemmer

med angivelse af dagsordenen.

Stk. 4. Opstillingsgeneralforsamlingen

og hovedgeneralforsamlingen

kan afholdes på

samme dag.

Forslaget indebærer konsekvensrettelser,

hvor hovedgeneralforsamling

ændres til

opstillingsgeneralforsamling i følgende

paragraffer i de nuværende

vedtægter: § 10, stk. 3, § 15, stk. 4, §

16, stk. 1, § 16, stk. 3, § 16, stk. 6 og

§ 20, stk. 1.

Forslagsstillere: Forretningsudvalget

og Arne Vierø.

10 Radikal Dialog


Hovedgeneralforsamling 2003

Topkandidaternes status i en folketingsvalgkamp

I 1998 vedtog Vælgerforeningens generalforsamling

at oprette et såkaldt

topkandidatur på følgende baggrund:

1. Vælgerforeningens ressourcer i

en given valgkamp er ikke kendt på

forhånd.

2. Retningslinierne skal ikke være

for snævre, da en ny situation hurtigt

kan opstå. Samtidig skal der ikke

være tvivl om hensigten: at give de tre

topkandidater en ekstra hjælp.

Denne vedtagelse beskæftiger sig

hovedsageligt med den økonomiske

side af sagen. Det er oplagt, at der

selvfølgelig skal føres valgkamp for

topkandidaterne i alle kredse med

plakatophæning m.v.

På baggrund af dette vedtog hovedbestyrelsen

følgende regelsæt for topkandidaternes

virke:

Enhver invitation til et arrange-

ment, som Vælgerforeningen modtager,

skal først tilbydes den pågældende

storkreds’ topkandidat, uanset

hvilket foreningsled der modtager invitationen.

Undtaget herfor er personligt

stilede invitationer.

Ud af Vælgerforeningens samlede

valgbudget reserveres for 50 pct., som

FU råder over. De øvrige 50 pct. udbetales

til kredsene med lige meget til

hver kreds. Af de 50 pct., der er reserveret

til FU, reserveres som udgangspunkt

50 pct. af dette beløb (altså 25

pct. af det samlede valgbudget) til de

tre topkandidater. Det reserverede beløb

til topkandidaterne deles i 2 lige

store dele. Den ene del fordeles med

1/3 til hver topkandidat. Den anden

del fordeles blandt topkandidaterne i

forhold til det radikale folketingsstemmetal

i de 3 storkredse. Det er

klart, at topkandidaterne efter valget

skal kunne fremvise kvitteringer på

valgkampsudgifter, svarende til det

udbetalte beløb.

Umiddelbart efter valgets udskrivelse

mødes FU med de tre topkandidater

for at vurdere, om der skal

afviges fra reglen om 1/3 af beløbet til

hver. Efter dette møde beslutter FU,

om der er grund til at afvige fra reglen

i den forestående valgkamp.

Det resterende beløb, der er til FU’s

rådighed centralt (25 pct. af det samlede

budget), benyttes til fælles valgaktiviteter

eller til at støtte ekstra initiativer

i de enkelte kredse. Også her

skal der selvfølgelig være ekstra fokus

på topkandidaterne.

På forretningsudvalgets vegne

Jesper Gronenberg

Hvorfor generalforsamling på en søndag?

Som noget nyt har forretningsudvalget

valgt at indkalde Vælgerforeningens

medlemmer til den årlige hovedgeneralforsamling

på en søndag.

Vi er klar over, at beslutningen formentlig

vil vække lige dele opsigt og

kritik. Det er naturligvis ikke særlig

populært at lægge beslag på medlemmernes

søndag, især ikke for børnefamilierne.

Ikke desto mindre har vi

set os nødsaget til at gøre det, fordi de

nuværende vedtægter giver medlemmerne

helt urimelige betingelser for

såvel deltagelse i som foretagelse af

personvalg på hovedgeneralforsamlingen,

når den finder

sted på en hverdagsaften.

De senere år har vi set uheldige

konsekvenser af, at hovedgeneralforsamlingens

meget tunge

dagsorden skal gennemgås på en

hverdagsaften. Selv om hovedgeneralforsamlingen

er begyndt alle-

rede kl. 18.00, har vi sjældent haft de

sidste resultater af personvalgene før

engang først eller midt på natten.

Ydermere har vi skullet jage dagsordenen

igennem efter en meget stram

tidsplan, der ikke har levnet ordentlig

tid til kommentarer og spørgsmål, når

det gælder de mange personvalg og

opstilling af 19 folketingskandidater.

Det er meget uhensigtsmæssigt og

utilfredsstillende for både medlemmer,

stemmetællere og kandidater.

„Dette års søndagsforestilling

er ikke ment som

begyndelsen på en ny tradition,

men finder sted af ren og

skær nødvendighed.“

Dagsordenen bliver selvsagt ikke

mindre omfangsrig af, at vi afholder

generalforsamlingen en søndag. Men

ved at begynde kl. 13 i stedet for kl.18

burde det give bedre betingelser for

afviklingen af generalforsamlingen.

Men optimalt er det ikke.

Derfor kan forretningsudvalget kun

anbefale medlemmerne at stemme for

det fremsatte forslag til ændring af

vedtægterne, som indebærer,at den

nuværende dagsorden for hovedgeneralforsamlingen

deles i to, således

at alle punkter vedrørende opstilling

af kandidater til Folketinget og

Europaparlamentet finder sted på en

separat opstillingsgeneralforsamling.

Dette års søndagsforestilling er

ikke ment som begyndelsen på en ny

tradition, men finder sted af ren og

skær nødvendighed. Vi håber på medlemmernes

forståelse og på, at I alligevel

finder vej til Vartov denne søndag.

På forretningsudvalgets vegne

Jesper Gronenberg

Nr. 4/2003 11


Hovedgeneralforsamling 2003

Folketingskandidater – kandidatudvalgets og

Storkreds/kreds Nuværende kandidat Bydelens indstilling Kandidatudvalgets indstilling

Østre Storkreds

1. Ryvang Inger Marie Bruun-Vierø Inger Marie Bruun-Vierø Inger Marie Bruun-Vierø

6. Østbane Gitte Krasilnikoff Heidi Nygaard Heidi Nygaard

10. Østerbro Ulf Lolk Larsen Ulf Lolk Larsen Ulf Lolk Larsen

11. Nørrebro Bent Kroghly Bent Kroghly Bent Kroghly

12. Bispeeng Birgitte Møller Rasmus Hylleberg Rasmus Hylleberg

15. Bispebjerg Søren Bach Anders Bruun Nielsen Ingen indstilling

7. Husum Mona Mejsen Westergaard Mona Mejsen Westergaard Mona Mejsen Westergaard

16. Brønshøj Naser Khader Naser Khader Naser Khader

Vestre Storkreds

F1 Gl. Kongevej David Munis Zepernick David Munis Zepernick David Munis Zepernick

F2 Slots Lars Whitt Charlotte Fischer Charlotte Fischer

F3 Falkoner Charlotte Fischer Peter Jægerskou Peter Jægerskou

8. Valby Karin Christensen Lone Dybkjær Lone Dybkjær

13. Vesterbro Peter Ravn-Olesen Peter Ravn-Olesen Peter Ravn-Olesen

14. Enghave Martin Lidegaard Lars Østergaard Lars Østergaard

Søndre Storkreds

3. Rådhus Monica Thon Monica Thon Monica Thon

5. Blågård Thomas Køhler Bo Normander Thomas Køhler

2. Christianshavn Sherin Khankan Christian Friis Bach Christian Friis Bach

4. Sundby Anders Lundt Hansen Anders Lundt Hansen Anders Lundt Hansen

9. Amagerbro Finn Skjærlund Anders Hess Larsen Ingen indstilling

12 Radikal Dialog


Hovedgeneralforsamling 2003

bydelsforeningernes indstillinger

Andre kandidater end de af bydelene eller kandidatudvalget indstillede:

11. kreds Tina Bostrup og Anders Bruun Nielsen

12. kreds Tina Bostrup og Anders Bruun Nielsen

15. kreds Tina Bostrup

7. kreds Kent Herholt Simonsen

F2. kreds Peter Jægerskou

2. kreds Sherin Khankan og Anders Hess Larsen

4. kreds Sherin Khankan og Anders Hess Larsen

9. kreds Anders Thomsen

Mindretalsindstillinger og forklaringer på manglende indstillinger:

15. kreds Ingen indstilling pga. manglende kendskab til de to kandidater og et tæt afstemningsresultat på bydelsgeneralforsamlingen.

7. kreds Et mindretal har ingen indstilling.

8. kreds Et mindretal har ingen indstilling, da mindretallet finder, at Lone Dybkjær i stedet burde opstille i Søndre

Storkreds.

9. kreds Ingen indstilling, idet ingen af kandidaterne kunne samle flertal i udvalget.

Indstilling vedr. topkandidater:

Kandidatudvalget anbefaler, at hovedgeneralforsamlingen opstiller topkandidater i de tre storkredse. Såfremt

hovedgeneralforsamlingen følger denne anbefaling, indstiller kandidatudvalget følgende som topkandidater:

Østre Storkreds: Naser Khader

Vestre Storkreds: Lone Dybkjær

Søndre Storkreds: Christian Friis Bach

Et mindretal indstiller Charlotte Fischer som topkandidat i Vestre Storkreds.

Indstilling vedr. opstillingsform

Kandidatudvalget indstiller, at opstillingsformen er nomineret sideordnet opstilling.

Nr. 4/2003 13


Kandidater i Østre Storkreds

Anders Bruun Nielsen Østre storkreds / 15. Ydre Nørrebro

Født i 1979.

Studerer til

Civiløkonom på

Handelshøjskolen

i København. Er

desuden uddannet

Reserveofficer i

Hæren, og er aktiv

som Premierløjtnant

ved Ingeniørerne

i Skive.

Mere liberal end Venstre og mere social end SF…Når jeg af mine venner og bekendte, familie

og kollegaer bliver spurgt hvorfor Det Radikale Venstre? så er det mit svar. Min holdning som

radikal og som økonomistuderende er, at vi skal mindske reguleringen af markedet til et minimum

og sikre den sociale lighed gennem støtte. I stedet for at regulere, hvor vi skaber begrænsninger for

alle, skal vi deregulere og dermed skabe muligheder for alle. De sociale skævvridninger, som så

uundgåeligt vil opstå skal vi mindske gennem forskellige støtteordninger. De som virkelig har

brug for vores støtte, skal støttes! Men det skal ske uden at sætte begrænsninger for alle andre

borgere.Hvad vil jeg arbejde for politisk? Svaret er: Sundhed og Uddannelse

Sundhed. Vi skal nytænke vores sygehusvæsen. At alle skal have den samme mulighed for at blive

behandlet gratis, mener jeg er indiskutabelt! Men hvordan vi gør det, er en anden sag. Vi skal

prøve at kigge os lidt omkring og se, hvordan de gør det andre steder såsom Sverige og Belgien. I

Sverige er der ikke skadestuer inden for en radius af 30 km, som der er i DK. Alligevel er det ikke

fordi der er flere dødsfald i Sverige af den grund. Det er spild af ressourcer, at vi i DK har så

mange små sygehusenheder. Ressourcer vi i stedet kunne bruge på at behandle. I Belgien er alle

garanteret behandling, men vil du også have internetadgang, enestue, minibar, osv. skal du betale.

Forhold som ikke er direkte behandlingsrelateret og derfor en luksus. Den enkelte patient får

individuelle muligheder, og sygehusene får mulighed for en ekstra indtægt til gavn for alle. Dermed

tilgodeser vi både individet og fællesskabet.

Uddannelse. Vi skal øge samfundsinvesteringerne i vores uddannelsessystem. Og det er hele

vejen rundt. Lige fra folkeskolerne, over gymnasieskolen til de videregående uddannelser. Men

det gælder også efteruddannelserne og voksenskolerne. Det gælder hele vejen rundt. Danmark har

ingen naturlige ressourcer. Vores ressourcer er vores viden, derfor skal vi skabe ikke kun gode,

men de bedste muligheder for uddannelse. Gennem øget uddannelse skaber vi mulighederne, for

at vi også i fremtiden kan opretholde velfærdsystemet, som jeg mener er det som gør Danmark

unikt og vidunderligt at leve i.

Bent Kroghly Østre storkreds / 11. Nørrebro

Født i 1961.

Controller i Falck.

Medlem af den

radikale hovedbestyrelse.Næstformand

i erhvervsudvalget.

Hjemmeside:

www.kroghly.dk.

Min fundamentale værdi er ansvar - ansvar for sig selv og ansvar for fællesskabet. Mit mål er,

at Det Radikale Venstre fortsat er Danmarks mest liberale parti - og samtidig det mest sociale.

Mine aktuelle fokusområder er gennemsigtighed og demokratisk fundamentalisme.

Gennemsigtighed er en demokratisk forudsætning, der muliggør, at alle kan blande sig i

samfundets indretning. Skattesystemet er kun et godt eksempel: Der bør indføres et

bruttoskattesystem med én skattesats på 40-50%. Personfradrag, børnecheck, boligstøtte,

pension, SU osv. bør afløses af en fast ydelse til alle borgere. Borgere, der ikke kan klare sig i

disse rammer, må støttes efter en individuel sagsbehandling.

Demokratisk fundamentalisme betyder, at jeg er villig til at gennemtvinge demokrati og

menneskerettigheder med magt. Baggrunden er, at jeg anser demokrati og menneskerettigheder

for at være universelle værdier for den vestlige middelklasse - og jeg mener, at denne

middelklasse er repræsenteret i alle lande (100 millioner i Indien, et voksende antal i Kina,

osv). Det er disse mennesker vi skal beskytte, og ikke despoter som i ly af international ret

krænker menneskerettighederne. På blandt andet den baggrund, har jeg støttet krigen mod Irak

fra første færd. Og jeg vil også støtte den næste krig.

14 Radikal Dialog


Kandidater i Østre Storkreds

Heidi Nygaard Østre Storkreds/ 6. Østbane

Født i 1975.

Stud.comm.

Mangeårigt

medlem af RU og

DRV senest som

ansat for Lone

Dybkjær (MEP) i

Bruxelles og

næstformand for

RU.

Jeg føler mig på en gang som dansker og som europæer. Derfor er der særligt to ting, der driver

mig politisk. Det ene er Danmarks forhold til EU. Det andet er den stigende intolerance over

for fremmede i Danmark.

Gør europapolitik til indenrigspolitik

EU fremstilles ofte af både medier og politikere enten som problemskaber i forhold til hjemlige

politikområder, som ‘vi’ så tvinges til at reagere på og finde nationale løsninger på, eller

som noget fjernt fra danskernes hverdag med kun ringe indflydelse på landspolitiske forhold.

Men det er på høje tid åbent at erkende, at EU-samarbejdet efterhånden favner alle aspekter af

vores hverdag. Det kræver på den ene side, at Folketinget inddrager EU i sit daglige arbejde i

fagudvalgene, men det kræver også, at europapolitikken inddrages i den generelle politiske debat,

hvad enten den finder sted i forsamlingshuset, i folketingssalen eller i tv-studiet.

Gør op med fremmedhadet

Er der noget, der kan gøre mig ked af det og give mig lyst til at udvandre fra Danmark, er det

den voksende intolerance over for udlændinge herhjemme. Hvis regeringen og Dansk Folkeparti

har patent på det at være dansk, føler jeg mig sat uden for danskheden, frarøvet min danske

identitet. Her mener jeg, de etablerede politikere i høj grad har sovet i timen. For det er jo rigtigt,

at indvandrerne udgør en stigende forsørgerbyrde pga. denne gruppes lave tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der er tre gange flere arbejdsløse blandt indvandrere end blandt danskere! Omvendt

betyder det, at der er en kæmpe samfundsmæssig gevinst i at få flere indvandrere i arbejde.

F.eks. kunne man med inspiration fra USA beslutte, at alle arbejdspladser, der ikke afspejler den

etniske sammensætning i befolkningen, straffes med bøder. Og hvorfor skal asylansøgere i øvrigt

ikke have lov til at arbejde? Men det handler om andet og mere end økonomi. Nøglen til at få

løst mange af de sociale og kulturelle problemer i samfundet består i bedre integration af indvandrere

på arbejdsmarkedet.

Inger Marie Bruun-Vierø Østre Storkreds/ 1. Ryvang

Cand. jur. og

fuldtidsbeskæftiget

på arbejdsmarkedet

indtil marts

2000,

senest som vicedirektør

i Socialforskningsinstituttet.

Medlem af

folketinget og fra 1.

jan. 2002 sundhedsborgmester

i

København. Politisk

aktiv siden

gymnasietiden.

Indenrigs- og udenrigspolitik er forbundne kar.

Min politiske vision er en verden, der består af åbne demokratiske samfund, hvor mennesker kan

leve værdigt sammen uanset etnisk oprindelse, religion og politisk overbevisning. Jeg vil gerne

være med til at forme fremtidens ansvarlige og anstændige samfund, hvor respekt for det enkelte

menneske og hensynet til helheden går forud for særinteresser. Når jeg ser på fremtidens samfund,

hænger udenrigspolitik og indenrigspolitik mere sammen end nogensinde før. Internationalt

er det helt nødvendigt (selv om det samtidig ligner en utopi) at etablere fælles spilleregler,

både hvad angår miljø og handel, men også minimumsrettigheder, der kan sikre det enkelte

menneske tålelige levevilkår. Vi har et ansvar over for de fattigste lande, der via hjælp til selvhjælp

skal opbygges til bæredygtige demokratiske samfund. EU og FN skal fungere som Danmarks

‘løftestang’ i forhold til resten af verden.Indenrigspolitisk er det nødvendigt at kigge velfærdssamfundet

efter i sømmene. Jeg vil trække fem punkter frem, der understreger, at vi er nødt

til at tage skridt til større reformer:

* Vi er i gang med, at skabe en polarisering af samfundet. Mere end 800.000 mennesker i denarbejdsduelige

alder er på overførselsindkomst.

* De store årgange står overfor pensionering. Inden for de næste 10 -15 år vil der være omkring

400.000 flere pensionister.

* Solidariteten er ikke, hvad den har været. Samfundet er blevet et uigennemsigtigt ‘hver for

sig’- samfund, hvor den enkelte via sin skattebetaling har deponeret sit medansvar for svage

grupper hos det offentlige.

* Velfærdssamfundet har service og kvalitetsproblemer. Hertil kommer krav om bedre miljø,

mere kultur, bedre vedligeholdelse - ja der er ingen grænser.

* Velfærdssamfundet har finansieringsproblemer. Danmark har verdens højeste skattetryk, og i

en stadig mere internationaliseret økonomi er det umuligt at fastholde et skattetryk, der er

væsentligt højere end i resten af verden.

Nr. 4/2003 15


Kandidater i Østre Storkreds

Mona Mejsen Westergaard Østre Storkreds / 7. Husum

Cand. polit. Ansat

i Miljøministeriet.

2 børn på 5 og 10

år.

Overordnet står jeg for et helhedssyn. For forebyggelse af problemer og sygdom. For en udvikling

mod et bæredygtigt samfund. Det er vigtigt i den komplekse virkelighed vi lever i, at vi ikke

ser vores problemer og potentialer isoleret.

Hvad er mine mærkesager?

At sikre nuværende og kommende generationer et godt lokalt og globalt miljø. Vi skal bruge

alle de virkemidler vi har - regulering, markedsbaserede mekanismer, internationale aftaler o.s.v.

Det er vigtigt, at vi støtter de virksomheder, som gør bæredygtig udvikling til en del af deres

virksomhedskoncept.

At sikre, at sygdomsforebyggelse får en langt større plads i sundhedssystemet; en hurtig

indsats og genoptræning i tilfælde hvor sygdom alligevel opstår. Lange sygeperioder og følgesygdomme

er til skade for såvel den person der rammes som samfundet. Vi skal lære af de

sundhedssystemer og sygehuse, der fungerer bedst - i Danmark og i udlandet. Men p.gr.a. udgifterne

vi må også kaste et kritisk syn på hvad der er gratis og hvad der bør betales for.

At sikre, at kriminalitetsbekæmpelse fokuserer mere på forebyggelse og rehabilitering.

Flere fængsler er ikke svaret. Nye straffemetoder og rehabilitering som tager hensyn til ofret

såvel som gerningsmanden skal anvendes og videreudvikles.

At alle får en god uddannelse, og at skolen tager hensyn til den enkelte, har en offensiv

mobningpolitik o.l. Alle børn skal have det godt med at gå i skole. Det faglige niveau skal

være højt, men det skal ikke ske på bekostning af de sociale forhold.

At sikre en barselsorlov som er fleksibel, og at der bliver langt bedre mulighed for at efteruddanne

sig i forbindelse med barselsorlov, så især kvinder ikke bliver „sat tilbage“ i deres karriere

p.g.a. barsel. Både mænd og kvinder skal have mulighed for at trappe ned i en periode for

at tage sig mere af deres børn.

Naser Khader Østre Storkreds /16. Brønshøj

Født 1963,

cand.polit., foredragsholder

og

forfatter. Medlem

af Folketinget

siden 2001, ordfører

for sundhed,

etik, kultur og

ligestilling.

Læs mere på

www.khader.dk

Arbejdet på Christiansborg har været mere fascinerende, end jeg havde forestillet mig før valget.

Vi kan være stolte af folkestyret - det indgyder virkeligt respekt, når man arbejder så direkte med

det. Mine ordførerskaber har budt på mange udfordringer, og jeg har arbejdet meget med radikale

værdier såsom demokrati, medborgerskab og individualitet. Værdierne danner baggrund for

de forskellige politiske initiativer - her vil jeg nævne et par af de vigtigste:

Det Radikale Venstre indgik forlig med regeringen om bl.a. film og det nye kunstråd. Vi udfylder

både rollen som opposition og konstruktiv samarbejdspartner, og det seneste år har budt

på gode radikale udspil. På kulturområdet fremsatte vi beslutningsforslag om støtte til formidling

af den danske rytmiske musik, og i marts måned lancerede vi en politik for det danske

sprog. Det gjorde vi, fordi sproget er afgørende for vores identitet og selvforståelse, og fordi

sproget har en samfunds- og kulturbærende funktion. Sprogkundskaber udfylder nemlig en væsentlig

demokratisk funktion - alle borgere skal rustes til at kunne ytre sig i den offentlige debat.

Et andet vigtigt punkt er at forebygge den sociale kløft, der opstår pga. forskelle i sproglig formåen.

Fx er læsefærdigheder en afgørende faktor for indlæring, uddannelsesniveau og indkomst,

og alt for mange begrænses af sproglige vanskeligheder. Det forsøger det nye udspil at gøre noget

ved.

Foråret har samtidig været præget af debatten om privatiseringen af TV2. Også her er der vigtige

radikale værdier på spil, for TV2 er en central aktør i det danske medielandskab og dermed

også i den danske kultur. En privatisering på Kulturministerens nuværende betingelser vil føre

til en forringelse af dansk public-service tv, og flere eksperter advarer om en Arriva-lignende

skandale.

Endelig har den radikale profil været stærk på det etiske område. Vi fremsatte bl.a.

beslutningsforslag om at give homoseksuelle mulighed for at adoptere og blive plejeforældre, og

i øjeblikket arbejder jeg på et nyt sundhedsudspil.

Der er masser af radikale værdier at tage fat på. Jeg vil gøre mit til, at de bliver omsat til

handling.

16 Radikal Dialog


Kandidater i Østre Storkreds

Rasmus Hylleberg Østre storkreds/ 12. Bispeeng

Født 190174,

statskundskabsstuderende

(mangler speciale),

har arbejdet

for de radikale

ideer de

seneste fire år for

hhv. Henrik Svane,

Naser Khader og

pt. Martin

Lidegaard.

Min radikale kampgejst blev vakt efter et 3-måneders besøg i Afrika i 1994, hvor den globale

fattigdomskløft tændte min sociale indignation. Det har været drivkraften lige siden. Det er

kommet til udtryk i et alsidigt foreningsengagement både i Danmark og ude i den store verden,

bla. som spejderdreng, medlem af Dansk Flygtningehjælps forretningsudvalg, formand for

Dansk Ungdoms Fællesråd, medlem af Kirkernes Verdensråds styrelse og ikke mindst som radikal

siden 1994.

Det Radikale Venstre er social-liberalt - for mig betyder det dybest set, at vi ikke har nogen

standardløsninger eller automatsvar på de politiske udfordringer. Vi ønsker mest mulig frihed til

den enkelte inden for rammerne af et stærkt fællesskab, både nationalt og globalt. Velfærdssamfundet

er det mest værdifulde, vi har, men det skal forandres, så vi prioriterer mere klart til fordel

for de svageste grupper. I kampen om velfærden skal vi ikke definere os selv som højre- eller

venstreorienterede - vi skal være fritænkere. Det gælder også globalt, hvor vi skal tænke Danmark,

Europa og verden sammen på nye måder.

Politisk er jeg bredt interesseret og bidrager løbende til den offentlige debat om alt fra tipslov

og foreningsliv over statskirken og unges alkoholkultur til flygtningekonventioner og den globale

landsby. Fremtiden glæder jeg mig til, og synes også Det Radikale Venstre skal signalere

mindre bekymring og mere begejstring, så vi ser ud som om vi tror på, at vi har gode svar på de

mange udfordringer! Omdrejningspunktet skal være en ambition om at gøre politik folkeligt

igen, og Det Radikale Venstre skal måske blive Det Radikale Folkeparti.

Det var en ganske kort Tour de Hylleberg. Klik ind på www.hylleberg.info og læs mere eller

skriv en mail til rasmus@hylleberg.info

Tina Bostrup Østre Storkreds/11,12 og 15.

• Cand. scient.

adm.

• 10 års erhvervs

erfaring fra Europaparlamentet

og

Folketinget

• Efteruddannelse

i journalistik

• 37 år, gift, tre

børn

• EP-kandidat

• Stifter af DRV

Bruxelles

• Redaktionsmedlem

af Radikal

Dialog

Jeg vendte i sommer 2002 hjem efter 3½ år i Bruxelles, hvor jeg var stifter og formand for DRV

Bruxelles. Jeg har en fortid som ansat i SF, men jeg har aldrig været medlem af et parti, før jeg

meldte mig ind Det Radikale Venstre. Jeg har arbejdet både i Europa Parlamentet og i Folketinget,

hvilket har givet mig indsigt i og praktisk erfaring med politik-dannelse på en række vigtige

områder.

Jeg vendte tilbage til et Danmark, der regeres på Dansk Folkepartis stemmer. Til et skattestop,

der giver politiske point, men blokerer for rationelle omlægninger. Det er til skade for de „bløde“

områder, såsom sundhed, arbejdsmiljø, kultur m.v. Og tilbage til en udlændingepolitik der ligger

i front, når distancen gælder uanstændighed og manglende respekt for ikke-danskere.

Den danske integrationspolitik er forfejlet. I Belgien, hvor jeg boede i en årrække, er der

flere udlændinge end i Danmark. Jeg var selv en af dem. Men Belgien gjorde plads til forskelligheden

ved at udvise tolerance og nysgerrighed overfor andre kulturer. Det gjorde bybilledet, livet

og landet rigere. Jeg vil gøre op med, at udlændinge i Danmark skal opføre sig som danskere for

at blive accepteret.

Vi skal ikke fortsætte med umenneskelige stramninger, men derimod løse de problemer, folk

flygter fra. Det kan Danmark ikke gøre alene. Men gennem internationalt forpligtende samarbejde

kan vi føre en solidarisk og aktiv udenrigspolitik, der spænder fra udviklingsbistand til

fredsbevarende og fredsskabende styrker.

Mange danske politikere - lige fra venstrefløjen til Venstre fører en perspektivløs, nationalistisk

politik. De radikale leverer derimod en aktiv og intelligent humanisme. I Danmark og på

internationalt niveau. Det budskab vil jeg gerne udbrede og slås for.

Nr. 4/2003 17


Kandidater i Østre Storkreds

Ulf Lolk Larsen Østre Storkreds / 10. Østbane

Født i 1968. Del-tidsansat

i Novo

Nordisk. Medejer

af og projektleder

i konsulentfirmaet

deCRYPT

(www.decrypt.dk).

Ror havkajak om

sommeren.

Politisk hjemmeside:

www.lolk.nu.

Jeg har tre politiske fokusområder: Mennesker, Mangfoldighed og Miljø.

Mennesker gør en forskel. Det skal vi tænke på, når vi taler om, at vi gerne vil bryde den

negative sociale arv. Jeg tror, at vi er kommet så langt ad den vej, som hedder økonomisk

bistand og uddannelsesmæssige muligheder - altså de ting som staten kan stille til rådighed.

Hvis vi skal se resultater fremover, må vi motivere den enkeltes sociale ansvar. Det er et

vanskeligt politisk projekt, fordi løsningen i praksis befinder sig uden for vores rækkevidde.

Det er dog muligt at stille krav om social ansvarlighed til samarbejdsformer i folkeskolen, i alle

typer af uddannelser, i offentlige institutioner, mellem stat og leverandører etc. Vores samfund

har stillet alle muligheder til rådighed for individet, men vi må indse at nogle mennesker ikke

har ressourcerne til at udnytte disse muligheder. Disse mennesker har brug for et medmenneske

- et bestemt menneske, dig eller mig, som kan betyde en forskel for dem.

Mangfoldighed er kimen til udvikling, personligt såvel som socialt. Forskellighed skaber

innovation, innovation skaber nye muligheder, nye muligheder er grobunden for nye initiativer,

nye initiativer er grundlaget for velfærd i det lange løb. Velfærd er grundlaget for lige

muligheder for alle. Lige muligheder for alle, uanset køn, etnicitet, seksuel orientering, alder,

familiær status og handicap, er måden jeg godt kunne tænke mig, at vores globale samfund

kommer til at fungere på. Der er lang vej endnu, men vi, der har ressourcerne, må gå foran.

Miljø. Hvorfor er det nu, at den konventionelle brændstofmotor stadigvæk findes, 100 år

efter at den er blevet opfundet? Hvorfor er det nu, at virksomhederne ikke bliver påtvunget at

tilbagetage deres emballage? Det er en udbredt misforståelse, at erhvervslivet ikke kan

konkurrere på højere krav. Jeg er overbevist om, at dette rent faktisk bliver en

konkurrenceparameter i fremtiden. Vi udvikler os ved at stille krav til hinanden. Innovation

trives ualmindeligt godt, jo højere kravene bliver. Det samme gør erhvervslivet, så længe der

kan tjenes penge.

18 Radikal Dialog


Kandidater i Vestre Storkreds

Charlotte Fischer Vestre Storkreds /F2, Slots

Jeg er 39 år, cand.

mag og kommunikationschef

for

Amtsrådsforeningen.

Jeg har været

pressesekretær for

DRV’s folketingsgruppe

og Christiansborg-redaktør

for Skive Folkeblad

og Holbæk Amts

Venstreblad.

Værdier: Mit ståsted er socialliberalt: Social tryghed for samfundets svage skal gå hånd i hånd

med friheden for den enkelte. Jeg har en forkærlighed for det radikale frisind - og er f.eks. fortaler

for homoseksuelles ret til at adoptere børn. Det Radikale Venstre bør gøre en dyd ud af sin

traditionelle uafhængighed af særinteresser. Vi skal være dem, der tør sætte spørgsmålstegn ved

de velerhvervede rettigheder: Lige fra efterlønnen og børnechecken til dem, der gælder på boligmarkedet.

Jeg har grundlæggende en fast tro på fremskridtet. Genteknologi skal f.eks. bruges offensivt

- men i den gode sags tjeneste, oplagt miljøets.

Indenrigspolitisk: Landets største udfordring er at ruste vores velfærdssamfund til en fremtid,

hvor markant færre skal forsørge markant flere. Der skal gennemføres en fremsynet, socialt

balanceret skattereform, der giver befolkningen et langt stærkere incitament til at tage et arbejde

og blive længere på arbejdsmarkedet. Regeringens skattestop, hvor hånden holdes over bl.a.

boligejerne, er både skadeligt og asocialt. Velfærdsydelserne skal målrettes mod dem med størst

behov. Når alvorligt psykisk syge sendes på gaden, fordi der ikke er plads på landets psykiatriske

afdelinger, kan vi ikke være vores velfærdssamfund bekendt. Vi skal udfordre regeringens kortsynede

politik og sætte uddannelse og forskning øverst på dagsordenen. Her er der brug for en

radikal offensiv.

Udenrigspolitisk: Jeg er internationalist og EU-tilhænger. EU skal væk fra at være et nationalt

navlepilleri om landbrugsstøtte og strukturfondsmidler til at ville tage et medansvar for den

globale udvikling. EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde skal derfor styrkes. EU skal

gå den fri og fair konkurrences ærinde, gå i spidsen og afvikle sin landbrugsstøtte samt åbne for

fri handel med navnlig verdens fattigste lande.

David Munis Zepernick Vestre Storkreds/ F1, Gl. kongevej

Nu gælder det om at sætte en radikal dagsorden for Danmark - lokalt, nationalt og globalt!

To af de toneangivende politiske debatter i dagens Danmark er EU-debatten og debatten om

flygtning og indvandrere.

For mig at se er der tale om to sider af samme sag! På overfladen handler begge debatter om

de fremmede, både dem i Danmark og dem, som vi tøvende har valgt at indgå et politisk fællesskab

med. Efter min mening handler de i virkeligheden om os selv, hvem vi er og hvor vi står.

I EU-spørgsmålet er det en kamp på to fløje - det yderste venstre og det yderste højre. I flygtninge-

og indvandrerdebatten er det en kamp mod højreradikalismen. Jeg mener, at det bør være

Det Radikale Venstres fornemste opgave at sikre, at de udfordringer vores samfund står overfor -

både dem der har med Europæisk integration og dem der har med indvandring og kulturforskelle

at gøre - bliver taget op i en ånd af åbenhed og tolerance med fokus på evnen til at

finde fælles løsninger i fred og fordragelighed. Det indebærer som minimum et opgør med den

pindsvinepolitik, som EU-forbeholdene er udtryk for.

I flygtninge- indvandrerdebatten indebærer det en skarp afstandstagen fra den igangværende

hetz mod nogle af samfundets svageste grupper. Herboende muslimer, hvoraf en del er flygtet fra

netop Taleban, Saddam Hussein og tilsvarende regimer, og andre danskere med en anden etnisk

baggrund, bør ligesom alle andre betragtes som uskyldige, indtil det modsatte er bevist. Bageren,

buschaufføren eller den tørklædeklædte skolepige er mennesker med rettigheder og krav på respekt

- og skal derfor ikke betragtes som andenrangsborgere, potentielle terrorister eller religiøse

fanatikere Vi bør tænke globalt og give tolerancen chancen lokalt.

Flygtninge skal have mulighed for at have meningsfyldt arbejde under deres ophold her i landet.

Der skal bakkes op om initiativer og fora, hvor indvandrere og arbejdsgivere kan mødes -

hvad med et fast halvårligt arrangement - en ‘arbejdsmarkedsplads’ for indvandrere og andre på

Vesterbro eller på Frederiksberg?

Det er netop fordi demokratiet og tolerancen er vigtige, at vi skal stå fast på, at visse værdier

ikke er til debat. Det er ikke til debat, at den demokratiske sekulære samfundsorden er grundlaget

for vores samfund og fællesskab.Skal vi give tolerancen chancen?

Nr. 4/2003 19


Kandidater i Vestre Storkreds

Lars Østergaard Vestre Storkreds/ 14. Enghave

Jeg er 30 år og

har været medlem

af Det Radikale

Venstre siden

1997, de første år

som aktiv i Radikal

Ungdom, de

senere år i vælgerforeningen.

Jeg er

kandidat i samfundsfag

og

historie fra RUC

og arbejder som

fuldmægtig i

Rigsrevisionen.

Lone Dybkjær Vestre Storkreds/ 8. Valby

Lone Dybkjær:

Radikalt medlem

af Europa-Parlamentet

siden

1994, MF 1973-77,

1979-94, miljøminister

1988-

1990. Hjemmeside:www.lonedybkjaer-dk

Jeg stiller op til Folketinget for Det Radikale Venstre, fordi jeg lever og ånder for politik. Jeg ønsker

at bidrage til en yderligere radikal fremgang samt til at vælte den borgerlige regering og

dens symbolpolitik.

Jeg ønsker at den overordnede vision for det danske samfund skal være et „velfærdsamfund

fra økonomisk støtte til støtte til at realisere det gode liv“. Jeg er af den grundlæggende opfattelse

at truslen mod vores velfærdssamfund er langt overdrevet. Vi vil så længe der er politisk

opbakning for det i befolkningen, have råd til et velfærdssamfund.

Jeg mener, vi skal udvikle ideen i velfærdsamfundet, eksempelvis med offentlig støtte til

psykologhjælp, da det kan bidrage til at give nogle mennesker et værktøj til, at de selv kan skabe

sig et bedre liv, for både dem selv og deres omgivelser. Jeg ønsker ikke et behandlersamfund,

men et samfund, hvor forebyggelse og hjælp til selvhjælp er grundstenene, her kan offentlig

støtte til psykologhjælp være et skridt i den rigtige retning. I dag er det ekstremt svært at få

støtte til psykologhjælp, også selvom, man har haft stærkt traumatiserende oplevelser. Ved at

give mennesker mulighed for at hjælpe sig selv, mens de stadig har overskud, undgås langvarig

offentlig økonomisk støtte og klientgørelse. Formålet er altså at bryde den ’onde cirkel’ ved

hjælp af forebyggelse. Jeg er dog af den helt klare opfattelse, at det skal ske inden for de nuværende

økonomiske rammer af velfærdstaten, eksempelvis via nedsættelse af børnechecken, fjernelse

af kørselsfradrag og nedlæggelse af hjemmeværnet.

Derudover interesser jeg mig for narkomaners forhold. Jeg har arbejdet for støtte til et forslag

om fixerum. Også de prostitueredes forhold, her især hvad vi kan lære af de erfaringer man har

gjort sig i Sverige og Holland med hensyn til lovlig-ulovliggørelse, optager mig. Endvidere mener

jeg, at vi radikale skal fokusere mere på, hvordan samfundet kan hjælpe socialt belastede familier.

Endelig ønsker jeg, at der fra politisk hold begynder at blive fokuseret på det voksende

problem med ludomani. Sidst men ikke mindst interesserer jeg mig for de klassiske radikale emner,

såsom EU, international politik og håndteringen af Globaliseringens udfordringer.

Mere Europa i Danmark og mere Danmark i Europa:

Inden for de næste par år skal vi have europaparlamentsvalg, folketingsvalg og formodentlig en

eller flere folkeafstemninger om EU. Det skal vi gøre til alle tiders chance for Danmarks mest

internationale parti - Det Radikale Venstre.

Der er hårdt brug for både et mere radikalt Danmark i Europa og mere Europa i Danmark. Og

fremfor alt er der brug for sammenhæng mellem de to ting.

Vi skal vende udviklingen i Danmark, så vi tør involvere os og bidrage med konstruktive forslag.

De nye lande i EU får hårdt brug for vores hjælp og solidaritet. Og så skal der skabes grobund

for en folkelig debat om EU i Danmark. Det er svært, og det bliver bestemt ikke lettere, når

Europapolitik kun føres bag solidt lukkede døre i Folketinget!

En ny generation af kosmopolitter: Globaliseringen og EU betyder ikke at landegrænserne forsvinder,

men at vore muligheder og udfordringer ændres. Vi skal for eksempel være supergode

til mindst ét fremmedsprog. Engelsk skal tales på modersmålsniveau, hvis vi skal kunne klare os

i den internationale verden - og klare os godt.

Lige muligheder: Danmarks største ligestillingsproblem er vores egen selvforståelse. Vi tror at

piger og drenge, kvinder og mænd har lige muligheder i dag. Men mon det er et helt „frivilligt“

valg, at kvinder tjener 20% mindre end mænd og får mindre i pension? Familie- og arbejdsliv

skal kombineres, så det ikke fremkalder et mindre nervesammenbrud at få en almindelig „kernefamilie“

med karriere-mor og karriere-far og et par børn til at fungere. Og mon det er helt frivilligt

at højtuddannede mennesker med anden etnisk baggrund end pæredansk arbejder som ufaglærte

og ikke inden for deres eget fag? En human og langsigtet integrationspolitik er den eneste

vej frem.

20 Radikal Dialog


Kandidater i Vestre Storkreds

Peter Jægerskou Vestre Storkreds/ F3. Falkoner

Født 1966.

Cand.oecon.agro.

og kommunikationsstuderende.

P.t. ansat som

støttepædagog. I

fritiden havkajakroer

og

bjergbestiger.

Peter Ravn-Olesen Vestre Storkreds/ F3. Falkoner

31 år og

internetchef i

DSB. Har været

medlem af DRV i

10 år - heraf 2 år i

partiets forretningsudvalg.

Udover politik og

aviser, er min

interesse at ro

kajak i Københavns

Havn.

Min politiske mission er - både nationalt og internationalt - at kæmpe for et mere retfærdigt

samfund, der ikke er domineret af den enkeltes egoisme og snævre interesser. Jeg vil arbejde for

at fornuft og gode argumenter er dominerende i den politiske beslutningsproces- at samfundet

netop forbliver et SAMFUND og ikke en gruppe af individer, der er mest optaget af at dække deres

egne individuelle behov.

To områder, som optager mig er - fødevarer og folkeskole.

Fødevarepolitisk er det mit mål at få alle parter - politikere, forbrugere og producenter - til at

tage et større ansvar. Det er afgørende, at alle parter deltager i debatten - kun på den måde kan

vi løse den lange række af dilemmaer, der findes inden for fødevareproduktion. F.eks. er vores

fødevareforskning i langt højere grad styret af erhvervsinteresser end af forbrugerinteresser - det

skal ændres, ved at vi flytter forskningsmidlerne tættere på forbrugeren. Fødevarepolitik handler

også om landbrugspolitik. Jeg mener, at EU’s landbrugspolitik skal afvikles, da den koster europæiske

skatteydere enorme summer, fører til overproduktion, pres på miljøet og forhindrer u-landenes

adgang til vore markeder. Landbrugspolitikken er dermed i modstrid med en række radikale

mærkesager.

I folkeskolen foregår, der i disse år en vigtig kulturkamp. Det er vigtigt, at vi får øget respekten

om folkeskolen, og her skal vi have fat i både børn, forældre og lærere. Børn er hverken

værre eller bedre end de altid har været, men de er mere usikre. Forældre stiller i dag helt anderledes

- både rimelige og urimelige - krav. Vi skal holde fast i, at folkeskolen er en kulturinstitution

og ikke en forretning, hvor man indleverer sine børn til opkvalificering. Det kræver, at vi gør

op med de stive strukturer, vi har skabt og giver lærerne friere tøjler, men også et større ansvar.

Til gengæld må lærerne gøre op med den lighedsfilosofi, der gør det svært at stimulere og fastholde

de bedste lærere i folkeskolen. Endelig er der behov for at styrke ledelsen af vores skoler.

Det Radikale Venstre er oppe imod stærke kræfter disse år. Regeringens mest uhyggelige våben

er ‘det nye sprog’, hvor kritiske eksperter bliver til smagsdommere, kritiske demonstranter bliver

til diktatur-sympatisører og de svages sociale deroute kan undskyldes med hensynet til flertallets

frie valg.

Et af de farligste områder regeringen har sat ind på, er uddannelsesområdet. Det Radikale Venstre

ønsker at samfundet skal tilbyde en uddannelse, der også giver job. Men vi skal med al

styrke fastholde Folkeskolen som et sted hvor de personlige egenskaber kommer før den faglige

viden. Det er unge med selvtillid, samarbejdsevner og overblik, der skal styrke det danske samfund

og erhvervsliv. Hvilken virksomhed kan efterhånden brug en ekspert, der ikke kan fungere i

arbejdspladsens fællesskab?

Jeg vil støtte en stærk omfordeling af samfundets goder, da jeg tror på at store forskelle mellem

rig og fattig er farligt for demokratiet. Når det kommer til prioritering imellem og løsning af

samfundets opgaver, går jeg gerne hårdt til værks og ser udlicitering som en nødvendighed, hvis

velfæren skal bevares.

Men Det Radikale Venstre skal være bedre til at fokusere sin interesse. Vi skal være mindre forargede

(hvor skadelig var Big Brother egentlig?), mindre belærende (ikke antage at enhver argumentation

kan bygge på vores moralske overlegenhed) og tale til og ikke hen over de mennesker,

der med eller uden god grund udtrykker bekymring over samfundets udvikling (f.eks. ikke blankt

afvise frygt for indvandring af billig arbejdskraft fra Østeuropa).

Man bliver ofte doven, når man ved man er den bedste. Hvis Det Radikale Venstre kan holde sin

selvbevidsthed lidt i ave, har vi alle muligheder for at tale til et bredt udsnit af tænksomme vælgere.

Nr. 4/2003 21


Kandidater i Søndre Storkreds

Anders Lundt Hansen Søndre Storkreds/ 4. Sundby

Født i 1973.

Informationsmedarbejder

i

foreningen

Ventilen.dk.

Cand. mag i

historie og

formidling. Nygift

og med første

barn på vej.

Imagine there’s no countries,

It isn’t hard to do,

Nothing to kill or die for,

No religion too,

Imagine all the people living life in peace ...

You may say I’m a dreamer,

but I’m not the only one,

I hope some day you’ll join us,

And the world will live as one

(J. Lennon, 1971)

Hippietidens naive råb på en verden uden nationalisme og religiøs undertrykkelse fortjener at

blive gentaget. For de seneste måneders begivenheder har gjort det tydeligt, at hvis man tror på

en international retsorden, så er man virkeligt naiv. I Det Radikale Venstre har arbejdet for en

international retsorden været et grundliggende princip det meste af partiets levetid, og det gør os

efter dagens standard til det mest naive parti i landet.

Hvis man ikke er naiv, og hvis man ikke arbejder for sine naive mål, får man aldrig flyttet grænserne

for, hvad der er politisk muligt. Derfor er den radikale naivitet, kombineret med det lige så

radikale kyniske politiske håndværk, nødvendig for at ændre Danmarks politiske landskab.

Vi vil væk fra den provinsielle selvgodhed. Vi vil have politik, der er baseret på viden og erfaringer,

i stedet for på ønskedrømme og fordomme. Vi vil af med nationalismen og religiøse fordømmelser.

Vi vil have en verden, der er bygget på retslige principper. Vi vil have et land, hvor liberalisme

ikke bare er økonomisk frihed, men også åndelig og menneskelig frihed, så man for eksempel

selv må bestemme, hvem man vil gifte sig med.

Ja, jeg er nok naiv. Men jeg er ikke den eneste. Og sammen med de mange, der har sluttet sig til

os på det sidste, vil jeg arbejde for, at næste valg bliver en sejr for vores naivitet.

Anders Hess Larsen Søndre Storkreds/ 9. Amagerbro

Født i 1972. Cand.

Jur. Fuldmægtig i

Flygtningenævnets

Sekretariat,

Ministeriet for

Flygtninge, Indvandrere

og

Integration.

Det Radikale Venstre er et liberalt parti. Hos os er idéen om det frie menneske det primære. Vi er

også et socialt parti med mennesket i centrum. Vi er tilhængere af et socialt sikkerhedsnet, ikke

kun af barmhjertighed og medfølelse med de svage, men også fordi vovehalsene, herunder

iværksættere, kunstnere, videnskabsmænd, kreatørerne, dig og mig, skal kunne tage de helt store

spring i trapezen højt over gulvet. Vores politik skal sikre, at mennesker tør turde. Drømmene og

deres realisation er op til den enkelte, men beskeden er, at man bare skal klø på.

Det Radikale Venstre skal være en Dream Factory, der som godt eksempel tænker de store

tanker. Her kan blandt andet vores Europapolitik formuleres betydeligt mere visionært og konkret,

end den bliver det i dag. Jeg vil blandt andet arbejde for, at Femern-forbindelsen bliver

tænkt ind som en del af det transeuropæiske net af højhastighedstog, at GNSS (Galileo - europæisk

civil pendant til det amerikanske militære GPS) forbliver højt prioriteret og finansieret af

EU, og at direkte europæisk forvaltning overfor borgerne kommer på den politiske dagsorden

herhjemme. Hvad med op til et års europæisk socialhjælp, med henblik på at forøge mobiliteten i

Europa, eventuelt købekraftsreguleret efter opholdsland? Europaskat i stedet for medlemsstatskontingent?

En europæisk børnecheck? Kunne det mon ikke bringe Europa tættere på borgerne,

og borgerne tættere på Europa? Det skal da i hvert fald diskuteres!

Vi skal vise, at vi har helt konkrete bud på løsningen af problemerne. Her har vi allerede placeret

os solidt i front, når det gælder reformforslag til skattesystemet. Vi skal benytte os af, at vi i

befolkningen identificeres med økonomisk ansvarlighed og generobre regeringsmagten ved næste

valg. For sandheden er, at regeringen har låst sin økonomiske politik fast på et økonomisk

stupidt skattestop, der i sine konsekvenser fører til stigende arbejdsløshed, fordi det finanspolitiske

råderum er stærkt reduceret. Samtidig begunstiger skattestoppet de besiddende på bekostning

af de ejendomsløse. Og hvor er egentlig det liberale i det? Vi skal i stedet sikre høj beskæftigelse

og holde fast i, at liberal politik handler om at give den enkelte mulighed for at smede sin lykke

ud fra gode udgangsvilkår og med belønning efter indsats.

22 Radikal Dialog


Kandidater i Søndre Storkreds

Anders Thomsen Søndre Storkreds/ 9. Amagerbro

Født i 1971.

Uddannet matematik-økonom

og

ansat som fuldmægtig

i DSB.

Tidligere landsformand

for Radikal

Ungdom og

formand for

Hovedstadens

Radikale Venstre.

Noget af det bedste ved at være radikal for tiden, er den fremtidstro og positive indgangsvinkel,

som præger partiet. Vi tror på, at fremtiden kan blive bedre end nutiden, at problemerne kan løses

og ikke mindst, at vi har løsningsforslagene. Det er en helt anden indgangsvinkel end hos

andre partier, der er mere optagede af at love, at de kan stoppe udviklingen, skrue tiden tilbage

og trække Danmark væk fra resten af verden. Selvfølgelig skal problemer tages alvorligt, men

jeg vil som kandidat forsøge at bevare den optimistiske indgangsvinkel. Vi er selv med til at

skabe fremtiden.

Jeg har altid været og er fortsat optaget af, hvordan vi kan reformere det danske velfærdssamfund,

så det både bliver mere socialt og mere liberalt. For mange mennesker får del i de offentlige

ydelser og betaler samtidig for meget i skat, mens mange mennesker ikke får tilstrækkelig

hjælp fra det offentlige. Dette skal ændres ved at sanere og målrette ydelserne i velfærdssamfundet

samt at sænke skatten på arbejde. Efterløn, børnecheck, aldersbetingede særregler,

befordringsfradrag og fradrag for fagforeningskontingenter er ydelser og ordninger, der hurtigst

muligt bør afskaffes eller beskæres kraftigt.

Det er problematisk, at regeringen vil nå vores CO2-målsætninger ved at købe certifikater i

Rusland. Ganske vist er jeg tilhænger af omsættelige forureningstilladelser på CO2-området,

men markedet fungerer ikke endnu, så reelt købes der blot et stykke papir, da der ikke bliver sparet

CO2 i Rusland. I stedet burde regeringen have satset mere på vedvarende energi i Danmark.

Ikke mindst er det uforståeligt, at man har opgivet opførelsen af flere havvindmølleparker. Her

ville langsigtet miljøpolitik og erhvervsudvikling have kunnet gå hånd i hånd.

Hvis jeg bliver valgt som folketingskandidat, vil jeg være en aktiv kandidat og fortsat deltage

i den politiske debat både internt og eksternt.

Bo Normander Søndre Storkreds/ 5. Blågård

Født i 1971.

Redaktør for

tidsskriftet Global

Økologi

(globalokologi.dk).

Arbejder med

landbrug og

genteknologi i

NOAH (noah.dk).

Civilingeniør,

ph.d. i mikrobiologi.

Spiller fodbold.

Jeg ønsker at styrke det sociale og grønne arbejde i RV. Med min faglige baggrund indenfor natur,

udvikling og politik og min mere aktivistiske tilgang fra græsrodsbevægelsen, ønsker jeg at

være med til at sparke liv i det politiske arbejde. Vi har brug for helhjertede visioner og viljestærk

handling:

Grøn tænketank i København. Vores hovedstad skal gøres til Europas grønneste. Storbyer som

Zürich, Aachen, Amsterdam og Wien viser vejen, mens København i stigende omfang hæmmes

af bilos, asfaltjungler og planløst (erhvervs)byggeri. Jeg vil gerne tage initiativ til en grøn tænketank,

der kan diskutere nye visioner for byen: Ja til bompenge, grønne områder, cykelbaner,

rulleskøjteruter, bussluser og gågader. Nej til flere parkeringspladser og havnetunnel (vil bare

føre til flere biler, og milliarderne kan bruges bedre). Billigere HT-billetter. Træer på Nørrebrogade.

Åløb langs H.C. Andersens Boulevard. Dette er nogle af de ideer, der kan omsættes fra

tanke til handling.

Reform af skatter og forbrug. Vores samfund er præget af en omsiggribende forbrugerisme. Vi

er ikke længere ’borgere’, men - jf. avisernes overskrifter - ’forbrugere’. Men denne materielle

identitet kan ændres. Gennem en social og grøn skattereform kan skatter omlægges fra indkomst

til forbrug. Unødvendigt og miljøskadeligt forbrug kan mindskes gennem grønne afgifter, støtte

til bæredygtige initiativer og oplysning. Indirekte omkostninger ved f.eks. trafik bør dækkes af

brugerne selv.

International udvikling. Vi må hjælpe verdens fattige på fode, så hungersnød, flygtningestrømme,

konflikter og terrorisme begrænses. EU’s landbrugspolitik skal til en start reformeres.

Væk med eksportsubsidier, produktionsstøtte og toldbarrierer, der skader u-landenes muligheder.

I stedet skal et bæredygtigt landbrug - herunder økologi - fremmes. De „rige“ lande må stå for en

u-landsbistand på 1% af BNP uden at pengene øremærkes til egne særinteresser. EU-udvidelsen

er et gennembrud, og samarbejdet i EU må styrkes. VK-regeringens Bush-forherligelse er derimod

en sort plet i nyere dansk historie. FN må internationalt have en primær rolle, og WTO - i

en demokratiseret version - en vigtig sekundær.

Nr. 4/2003 23


Kandidater i Søndre Storkreds

Christian Friis Bach Søndre Storkreds/ 12. Christianshavn

Født i 1966. Cand.agro., Ph.D. Lektor i International Økonomi. Eget rådgivningsfirma.

Deltidslandmand. Tidl. formand for Mellemfolkeligt Samvirke og journalist

ved DR. Medlem af det Radikale Venstre i ca. 18 år.

Det Radikale Venstre skal kombinere frisind med forståelse, lighed med liberalisme, regler med

rettigheder, tolerance med tillid og det lokale med det globale. Vi skal være mere liberale end det

liberale parti, Venstre, mere sociale end det sociale parti Socialdemokratiet og mere internationale

end alle de øvrige partier til sammen.

I en verden præget af fragmentering og forvirring, krig og konflikt er der mere end nogensinde

brug for et stærkt bud, både på en lokal forankring og på en global retsorden. Begge dele skal det

Radikale Venstre have.

Det vil jeg gerne bidrage til.

Se artikler, foredrag og publikationer på www.friisbach.dk

Monica Thon Søndre Storkreds/ 3. Rådhus

Født i 1950. Arkitekt MAA, Politisk hjemmeside: www.thon.dk

Medlem af Borgerrepræsentationen, Bygge- og Teknikudvalget

Bestyrelsesposter i:

Byfornyelsesselskabet København s.m.b.a., Københavns Kommunes Byøkologiske

Fond, Thorvaldsens Museum, Vestforbrænding I/S, Styregruppen for Ny Amager

Strandpark.

Nu har jeg deltaget i politik som borgerrepræsentant i godt et år, og mange af de problemer, man støder på, kan kun løses

på landsplan. Det er én god grund til at stille op til Folketinget.

En anden god grund er, at det er vigtigt og spændende at deltage i den omstillingsproces, som det danske samfund skal

igennem indenfor de næste 10 år.

Omstillingsprocesserne bliver mange, både udadtil og indadtil.

Jeg ser gerne, at den danske holdning til det europæiske samarbejde bliver ændret, således at de fire forbehold falder

bort. Dette kræver en synliggørelse af EU-politikken.

I det næste årti skal dansk økonomisk politik justeres for at kunne imødekomme kravene til et samfund med en ændret

befolkningssammensætning. Afvikling af gæld. Opgradering af arbejdsstyrken, så at alle kan tage del i arbejdslivet. Ændringer

af arbejdsmarkedet i forhold til mobilitet, organisation og fleksibilitet og en fortsat satsning på integration.

Jeg vil være med til at arbejde for en solidarisk samfundsudvikling med politiske initiativer, som kan mindske tendensen

til polarisering. En udvikling som samtidig bør medføre en revideret holdning til overførselsudgifter; en understregning

af pligterne.

Jeg vil arbejde for en ændret boligpolitik, som ikke er bundet op af et uoverskueligt kompleks af regler.

Det samme gælder for skattepolitikken.

Sidst, men ikke mindst, er det I de følgende år mere vigtigt end nogensinde, at den radikale linie i udenrigspolitikken

bliver fulgt. Internationale konflikter løses bedst og sikrest af internationale organer.

24 Radikal Dialog


Kandidater i Søndre Storkreds

Thomas Køhler Søndre Storkreds/ 5. Blågård

Født i 1971. MA i

russisk og statskundskab

1996,

tidligere rejseleder,

fuldmægtig,

tolk, siden 1999

projektkonsulent.

Næste valg kommer til at handle om økonomi. Vi har en regering, støttet af Dansk Folkeparti,

som ikke har noget bud på, hvordan vi får alle ud på arbejdsmarkedet. Blandt unge højtuddannede

er arbejdsløsheden stigende, mens folk over 60 oplever, at de ikke kan bruges. Vores

økonomi har behov for, at vi kommer nogenlunde hurtigt igennem uddannelsessystemet, at alle

kommer i beskæftigelse, og at efterlønnen afskaffes. Både nydanskere og gammeldanskere skal

kunne finde reel og passende beskæftigelse, uden større trængsler.

Vejen frem hedder uddannelse og investeringer, både i offentligt og privat regi. Regeringen og

Dansk Folkeparti spiller på frygten i befolkningen, frygten for sygdom og alderdom. Det passer

jo ikke, at vi ikke kan blive behandlet og passet, når vi har hjælp behov. Det kan vi, og det skal

vi fortsat kunne. Der kan gøres en bedre indsats i form af sygdomsforebyggelse og miljø - og det

trænger vi til at få mere fokus på.

Det Radikale Venstre skal have en politik, så vælgerne også ved, hvad de får på det etiske område.

Det er ikke altid let, men der skal vælges.

Danmark skal være et liberalt og internationalt orienteret land. EU skal igennem integrationen

med Østeuropa, og blive en stærk og stabil platform for en øget indsats over for resten af verden.

Vi skal stå fast på fundamentet for vores demokratiske rets- og socialstat - og vi skal sige fra over

for mørkets magter, hvorend de befinder sig, men vi skal aldrig blive os selv nok.

Nr. 4/2003 25


Kandidat til EU-parlamentet

Camilla Hersom Genopstiller til EU-parlamentet

Født 1971. Cand. scient.

pol. og m. phil. (European

Studies). Fuldmægtig

i Finansministerietsmoderniseringskontor.

Netop gået på

barselsorlov.

Radikal siden 1992, EPkandidat

siden 2002,

medlem af hovedbestyrelsen

for København/

Frederiksberg.

Bor på Vesterbro med

mand (og snart baby).

Jeg mener den radikale europæiske politik skal håndtere to store udfordringer. Vi skal arbejde

for en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik på de ydre linier og fremtidssikring af

velfærdsstaten på de indre.

Nødvendigheden af at Europa i fremtiden formår at tale med een stemme i udenrigs- og

sikkerhedspolitikken er åbenbar efter Irak krigen. Alternativet har vi allerede fået en forsmag

på: USA dikterer udviklingen på den globale scene med deltagelse af de europæiske

lande, der vil følge det amerikanske spor. Den udvikling er hverken til fordel for Europa

eller et lille land som vores. Vi skal derfor udnytte det vakuum, der eksisterer lige nu, til at

skabe en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Europa skal ikke konkurrere med USA -

men skal vise en alternativ vej, der kan danne modvægt til den amerikanske tilgang. En

europæisk sikkerhedspolitik bør baseres på en fredsbevarende og fredsskabende indsats i

tæt sammenhæng med handels- og bistandspolitikken, så Europa bruger sine økonomiske

muskler i det udenrigspolitiske samarbejde.

På de indre linier er det europæiske samarbejde redskabet til at fremtidssikre velfærdsstaten

og dens grundlæggende præmis om at uddannelse, sundhed og rimelige levevilkår er

for alle. EU er det eneste internationale samarbejde, som har styrken til at tæmme de globale,

økonomiske kræfter, så de tjener befolkningernes interesser. Det er derfor i det økonomiske

og politiske samarbejde i Europa, Danmark skal sikre arbejdspladser, ligestilling,

bedre miljø, gode fødevarer, innovative erhvervsmiljøer, global handel og fremadrettet

forskning og uddannelse. Det betyder også, at EU politik bør opfattes og behandles som

indenrigspolitik snarere end udenrigspolitik. Det kan bl.a. styrkes ved at arbejde for et

endnu tættere samarbejde mellem de danske medlemmer af EU Parlamentet og Folketinget.

Jeg mener, det er centralt i den kommende valgkamp at få formidlet, hvordan EU på både

de ydre og indre linier har betydning for den enkeltes liv og dagligdag. EU skal gennem

dialog og debat gøres nærværende og forståelig. Det vil jeg arbejde for både før og efter

EU-parlamentsvalget.

26 Radikal Dialog


Det Radikale Venstre er som udgangspunkt

decentralt opbygget, hvor det er

de lokale foreninger med egne vedtægter,

der opkræver kontingenter, bestyrer

medlemskartoteker og i øvrigt

træffer alle lokale beslutninger.

I det meste af landet er det organiseret

sådan, at de mindste enheder er

lokalforeninger, der normalt dækker

en kommune, herover kommer kredsforeningerne,

idet valgkredse normalt

består af flere kommuner. Kredsforeningerne

er igen organiseret i

amtsforeninger, som er den sidste station

før landsforbundet.

I København/Frederiksberg er det

lidt anderledes. Den Radikale Vælgerforening

for København og Frederiksberg,

hvis historie strækker sig tilbage

til tiden før Venstre og Det Radikale

Venstre blev splittet i to foreninger

(og som derfor oprindelig hed Den li-

Baggrundsorientering

Lidt om Det Radikale Venstres opbygning

Af Anders Nielsen

berale vælgerforening for Kjøbenhavn

og Frederiksberg) består af to kommuner

og 19 valgkredse, som igen er

grupperet i tre storkredse. Som bekendt

hører København og Frederiksberg

ikke til noget amt, men Vælgerforeningen

har i radikal sammenhæng

samme status som en amtsforening.

Vælgerforeningen er i dag inddelt i

syv bydelsforeninger, hvilket er en

ordning af nyere dato. Tidligere var

det kredsene, der udgjorde de mindste

foreninger, men på et tidspunkt (hvor

medlemstallet var væsentligt lavere

end i dag) fandt man ud af, at kredsforeningerne

var for små til at stå for

selvstændige aktiviteter i større omfang,

og så blev de slået sammen i

større enheder.

Det hører med til historien, at

hverken kredsforeningerne eller de

nuværende bydelsforeninger nogensinde

har haft den samme selvstændige

status som kredsforeningerne i

resten af landet, for det har hele vejen

igennem været Den Radikale Vælgerforening

for København og Frederiksberg,

der har stået for vedtægter, opkrævet

medlemskontingenter m.v.

Storkredsene er endnu en specialitet

for hovedstaden. Det normale er, at

der er en valgliste for hvert amt, således

at alle, der bor i et amt, kan

stemme på de folketingskandidater,

der er stillet op i en kreds i dette amt.

I København/Frederiksberg er området

delt op i tre storkredse, Østre, Vestre

og Søndre med hver sin

opstillingsliste. Tidligere har denne

inddeling haft et modstykke i Vælgerforeningen,

hvor der var en formand

for hver storkreds, men i dag er der

tale om ren valgteknik på hovedgeneralforsamlingen.

På Vælgerforeningens hovedgeneralforsamling

skal vi som bekendt

også vælge medlemmer til ’hovedbestyrelsen’.

Det, vi vælger til her

er naturligvis Vælgerforeningens hovedbestyrelse,

men når vi snakker

med medlemmer fra resten af landet,

skal vi være opmærksomme på denne

præcisering, da man de fleste andre

steder vil tænke på landsforbundets

hovedbestyrelse (Landshovedbestyrelsen),

når man hører ordet

’hovedbestyrelse’. Modstykket til

vores hovedbestyrelse er jo i øvrigt

amtsforeningernes amtsbestyrelser.

Indtil for nylig var København/Frederiksberg

ene om at skille sig ud fra

normen, men som du kan læse i nr. 3,

er der jo nu også kommet en lokalforening

i Bruxelles, og den fungerer naturligvis

også på lidt specielle vilkår.

Nr. 4/2003 27


Reportage fra øst-vest-mødet

Gid du var i Skanderborg og blev flere...

Det radikale landskab er præget af høje bjergtinder og dybe bakkedale. Ikke kun når det gælder meninger

og interesser. Medlemstilgangen varierer kolossalt landet over. Vi skal være bedre til at kommunikere

mellem øst og vest, så vi kan bruge fremgangen i øst til at skabe fremgang i vest.

Af Amalie Nørgaard

„I vores vælgerforening skiftes vi for

tiden til at holde 60-års fødselsdag.“

Manden, der kommer fra en mindre

by i Jylland, kigger en anelse opgivende

rundt om bordet. Workshopgruppen,

som han er havnet i, består

af fire midaldrende jyder og tre københavnere,

hvoraf de to er under 30.

„Vi har kendt hinanden i 30-40 år.

Vi har det rigtigt hyggeligt sammen,

det er jo efterhånden kun vennerne

der er med,“ siger en kvinde, fra

samme vælgerforening.

„Vi skal bruge fremgangen i

København som en målestok

for, hvad vi kan opnå andre

steder i landet.“

Hun konstaterer halvt i ærgelse,

halvt i undren: „De unge interesserer

sig ikke for politik, eller også har de

travlt med at få familielivet til at

hænge sammen. I vælgerforeningen

ser vi i hvert fald ikke noget til dem.“

Med årene har det sociale taget mere

og mere over i forhold til det politiske:

„Vi gider ikke rigtigt diskutere

politik mere. Når nogen bringer et politisk

emne op, siger vi ofte, øøøv, det

gider vi ikke diskutere, vi har snakket

om det 17 gange før.“

I København er virkeligheden en

anden. Hovedstadens vælgerforening

(kaldet „Verdens største radikale vælgerforening“),

består af små 1900

medlemmer, og vokser støt med ca. 40

nye om måneden. Info-møderne på

Rådhuset og Christiansborg er rene

tilløbsstykker, og generalforsamlingerne

er præget af kampgejst og engagement.

Gennemsnitsalderen er efter

sigende under 30.

Radikale kerneværdier: Demokrati,

fællesskab.

Vi er til Øst-Vest-møde i Vartov, lør-

dag d. 15. marts, for at diskutere

„skævvridningen mellem land og by,

og mellem øst og vest“ inden for Det

Radikale Venstre, som det markant

hedder i invitationen. Arrangørerne er

hovedsageligt bestyrelsen for Indre

By/Blågård, og af de 45 radikale deltagere

er halvdelen fra hovedstadsområdet,

halvdelen fra provinsen.

Marianne Jelved indleder mødet

med et visionært oplæg, hvori hun

minder os om det radikale grundlag.

Demokratiet og den myndige borger

er den radikale drivkraft. Demokrati

er fællesskab, og selv sagt det radikale

udgangspunkt. Derfor er det foruroligende

at iagttage i dagens politik,

hvordan borgeren reduceres til

forbruger.

„Socialt ansvar, fællesskab, demokrati

og fritænkning er grundlæggende

radikale værdier,“ slår Marianne

Jelved fast. Dette er mødedeltagerne

enige i. Internt i partiet er der

tilsyneladende slet ikke tale om en

skævvridning.Værdierne er de

samme, om man er radikal i øst eller

vest. Men som dagen skrider frem bliver

det mere og mere klart, at eksternt,

dvs. i forhold til ny vælgertilstrømning,

synes de regionale forskelle

at udgøre enorme hindringer i

udbredelsen af radikal politik - uden

for hovedstadsområdet.

Vor tids husmænd

Der er ingen af mødedeltagerne, der

kan beklage „skævvridningen“ mellem

land og by, da skævvridningen jo

blot er en konsekvens af kolossal

fremgang i hovedstadsområdet.

„Skævheden er derfor en sandhed

med modifikationer,“ siger Camilla

Hersom fra Vesterbro i sit oplæg,

der handler om Danmark i forhold

til Europa, „Vi skal bruge fremgangen

i København som en målestok

for, hvad vi kan opnå andre steder i

landet. Vi har befolkningen og tiden

med os. Det Radikale Venstre er ved

at blive et moderne parti, et parti med

alliancer af forskellige befolkningsgrupper;

intellektuelle, skolelærere,

sygeplejersker, erhversdrivende,“ siger

Hersom, og opfordrer til et større

fokus på de fælles værdier, også i en

europæisk sammenhæng.

Som bekendt opstod Det Radikale

Venstre som en alliance mellem husmænd

og intellektuelle. At partiet stadigt

er et parti for de intellektuelle, er

der vist ingen tvivl om. Men hvem er

vor tids husmænd? Er det de „jordløse“

ansatte i den offentlige sektor?

„Vor tids husmænd er de mennesker,

der føler, at systemet spærrer for

deres personlige udfoldelse,“ fastslår

Marianne Jelved i en kommentar.

Vælgergrundlaget synes således ikke

begrænset.

Regionalpolitik

„Det er nødvendigt at nuancere det radikale

budskab for at kunne appellere

endnu bredere,“ erkender Jesper

Gronenberg, formand for verdens

største radikale vælgerforening, i sit

oplæg.

„Det Radikale Venstre må ikke

udelukkende være et storbyparti for

yngre, veluddannede mennesker. Vi

skal være bedre til at udvikle regionalpolitik

og lave særregler for udkantsområder,“

fortsætter Gronenberg

i erkendelsen af, at det radikale budskab

om fx kollektiv transport går en

del lettere ind i København end i

Thyborøn.

„Vor tids husmænd er de

mennesker, der føler, at systemet

spærrer for deres personlige

udfoldelse,“

Sådan forholder det sig også med

budskabet om afskaffelse af EU’s

landbrugsstøtte, erkender Johannes

Lebech (Viborg) senere. Dét er ikke så

28 Radikal Dialog


Reportage fra øst-vest-mødet

populært i Viborg Amt, der med sine

234.000 indbyggere er aftager til 18%

af den samlede danske landbrugsstøtte.

„Skal vi da lefle for folk og gå på

kompromis med radikal politik?“ lyder

det fra salen. Det mener Lebech

ingenlunde. Men hans eksempel og de

nøgne tal viser, at skævvridningsproblematikken

er reel; at der er forskel

på land og by. Det er derfor nødvendigt

at præcisere over for de ramte

vælgere, at der vil være tale om at

indføre overgangsordninger i spørgsmålet

om afskaffelse af landbrugs-

støtten; for ikke at miste dem.

Ambassadørnetværk

Selvom fx ovennævnte spørgsmål kan

være vanskeligt at forholde sig til for

københavner-radikale, var resultatet

af mødet alligevel en styrkelse af det

interne rodnet. De københavnere, der

var til stede, fik øjnene op for jydernes

problemer; som naturligvis i lige så

høj grad er københavnernes. Fra stort

set alle sider blev der udtalt ønske om

øget decentralisering og styrkelse af

den interne kommunikation i partiet.

Marianne Jelved foreslog at etab-

Workshop-resultater:

(sammendrag af fire gruppers arbejdsresultater)

lere et egentligt anbassadørnetværk

med henblik på at udveksle erfaringer

samt skabe større fokus på radikal,

regional politik rundt omkring i

landet. Et netværk, der rent faktisk

findes midler til. Hun betonede ligeledes

vigtigheden af at tænke det personlige

møde mellem politiker og

vælger alternativt.

Johannes Lebech inviterede til Øst-

Vest-møde i Skive om et år. Og hvis

en gruppe ildsjæle tager Jelveds opfordring

alvorligt, kan det være vi slet

ikke skal diskutere skævvridning til

den tid.

Hvad er den største udfordring for Det Radikale Venstre anno 2003 m.h.t. Øst-Vest-problematikken?

- Skærpe partiets profil over for en bredere vælgergruppe med fastholdelse af partiets værdigrundlag.

- Øget decentralisering på alle områder, regelforenkling og afbureaukratisering, øget tillid og mindre kontrol.

- Arbejde for en bedre sammenhæng mellem FT-gruppe og græsrødder: har de folkevalgte medlemmernes

opbakning?

- Vi skal være bedre til at stå på begge ben og bevare alliancen mellem nutidens husmænd (bl.a. offentligt ansatte)

og akademikere – for ikke at komme til at halte.

Hvis demokrati er samtale, hvordan får vi nogle flere i samtale, og vil vi overhovedet det? (Specielt med

henblik på folkevalgte i landdistrikter).

- Holde kontakt med eksisterende netværk og sætte fokus på dagligdags problemer.

- Sende signaler om lydhørhed og medindflydelse. (Eksempel: Århus-projekt med 3d-animation af

lokalplansforslag, som borgerne selv kunne ændre i.)

- Mindre regelstyring og decentralisering for at folk kan få oplevelsen af, at deltagelse i politik er meningsfyldt.

- Oprette ungdomsbyråd eller nedsætte valgretsalder.

- Diskutere politik og arrangere debatmøder; også på tværs af andre politiske lokalforeninger.

- Arbejde ud fra, at den politiske organisation ikke behøver være ens i Lejre og København.

- Stå ved de radikale synspunkter uden at lefle.

Bud på konkrete initiativer, der kunne skabe bedre energifordeling i det radikale landskab:

- Styrkelse af landsforbundets servicering af lokalpolitikere på presseområdet.

- Afhold konference om økologiens vilkår for ø-landmænd og ø-jobmagere i samarbejde med Økologiens hus for

at styrke den økologiske udvikling.

- Sekretariatshjælp til at videreføre projekt „Hvide Pletter“.

- Udnytte midler i landsforbundet til at drage brug af „kendte“ med det formål at sætte fokus på lokale spørgsmål i

landdistrikter.

- Oprette ambassadør-netværk, som kan være med til at fremføre radikale synspunkter i landdistrikter.

- Udnævne personer i lokalområder, som MF’ere kan henvende sig til om politiske spørgsmål; inden partiets

officielle politik vedtages.

Nr. 4/2003 29


Af: Naja Alberdi Platz

Debat

Radikale mænd og kvinder

Der findes kvinder, der ikke interesserer

sig for ligestilling. De kender dem

godt, kære Læser, og har mødt dem til

selskabelige sammenkomster, hvor

disse kvinder kun fører samtaler med

mænd. Det er kvinder, der lytter meget

koncentreret, når mænd taler, og

hvis blik flakker, når de uforvarende

ender i en samtale med kvinder.

Der findes mænd, der, når talen

falder på ligestilling, altid ender med

at sige: „Ligestilling går jo begge

veje!“ Dem kender De også godt,

kære Læser; det er dem, der naturligvis

går ind for ligestilling, for de er jo

dannede mennesker, og samtidig er

meget trætte af rødstrømperne, fordi

de er så belastende og har overlevet

sig selv. Ikke ulig Klaus Rifbjerg. Det

er den samme slags mænd, der mener

at kvindebevægelsen har svigtet henholdsvis

de tvangsægteskabsramte

kvinder og de prostituerede, og som

dermed åbenbart ikke mener at disse

to ligestillingsmareridt er samfundsanliggender,

men mere et spørgsmål

om logearbejde.

Og så findes der alle dem, både

mænd og kvinder, der ved valg stemmer

på en kvinde for at fremme ligestillingen,

dem kender De også, kære

Læser, og det er Dem selv.

Og det er altså ikke helt godt nok.

Pointen med ligestilling er ikke, at

der er et ligeligt antal kvinder og

mænd i de forskellige organer. Pointen

er, at der er et kvalificeret grundlag

at foretage det demokratiske udvalg

ud fra, for på den måde bliver det

ikke kønnet, men den politiske person,

der bliver valgt. Det er ikke nok

at stemme på en kvinde; en kvinde

kan, lige såvel som en mand, være alvorligt

og helt og aldeles uegnet til

det hverv, hun stiller op til. Og herfra

kan den mandlige læser godt holde op

med at læse, for nu handler det om

kvinderne.

„Vi har først ligestilling, når

der er kvinder nok at vælge

imellem, så en kvinde ikke bliver

valgt fordi hun er kvinde,

men fordi hun er god til det,

hun stiller op til.“

Der sidder pt. kun én kvinde som

bydelsformand. Hun sidder ude på

Frederiksberg. Der sidder pt. kun en

kvinde i Forretningsudvalget – jeg

ved det, for det er mig selv.

Der sidder i vores parti masser af

kvinder på de meget betydningsfulde

poster i Folketinget og i Europa-parlamentet.

Og det er jo godt. Men lokalt

er det altså mere sparsomt – det

er, som om vi først rigtigt gider, når

der følger prestige og fede lønninger

med. Som om vi først har tid til politik,

når det afløser vores daglige jobdont,

for ellers kan det være svært

både at nå arbejde, børn, mand og

dansk tv-dramatik søndag aften. Det

er muligvis en påstand, men hvis

mænd kan nå det, kan vi måske også.

Og vi har faktisk først ligestilling, når

vi får fingeren ud, og deltager der,

hvor der ikke nødvendigvis følger

prestige og signalværdi med. Vi har

først ligestilling, når der er kvinder

nok at vælge imellem, så en kvinde

ikke bliver valgt fordi hun er kvinde,

men fordi hun er god til det, hun stiller

op til. Fordi hun er et kvalificeret

bud.

Bydelsforeningerne har valgt formænd.

Dér er toget kørt, kære Læserinde.

Men der skal stadig vælges til

Forretningsudvalget på Det konstituerende

hovedbestyrelsesmøde, der

følger efter Hovedgeneralforsamlingen

i maj. Og det konstituerende

hovedbestyrelsesmøde kan man kun

komme med til, hvis man er valgt

som HB-medlem. Det skal man vælges

til på Hovedgeneralforsamlingen i

maj, hvis man ikke er blevet valgt i

sin bydel. Jeg håber, kære Læserinde,

at De har hjerne nok til at fange min

pointe, og følge min opfordring.

30 Radikal Dialog


Den uværdige statsminister

Af Rasmus Paludan, stud.jur. Medlem af bestyrelsen for

Radikal Ungdom i København. Medlem af hovedbestyrelsen

i Hovedstadens Radikale Venstre. (email:

paludan@mailzone.com)

Med krigen i Irak så godt som overstået, vil jeg tillade mig – med et stænk af

bitter tragikomik – at rette fokus på det for Danmark mest afgørende i hele forløbet:

den danske statsminister fik endelig bekendt kulør og vist, at han er en

barbar.

Den tidligere i lange tider herskende respekt for Danmark i det internationale

samfund kom ikke af militær magt, men af at vi som stat havde integritet

og om nogen overholdt folkeretten. Den tillid, som det tog decennier at bygge

op, ødelagde statsministeren på en enkelt dag. Dette er dog blot den mindre tragedie,

den større tragedie redegør jeg for senere.

Først et kig på statsministerens udåd: FN-pagtens artikel 2, stk. 4 forbyder

militære angreb. Dette er det berømte forbud mod angrebskrig – den mest fundamentale

regel i folkeretten. Det er den regel, statsministeren har overtrådt

med det hulemandsretoriske selvtægtsargument: „Nogle gange må man gøre

det, der er nødvendigt.“

I forbindelse med vedtagelsen af Resolution 1441 udsendte Frankrig, Rusland

og Kina en meddelelse, hvori landene fastslog, at resolutionen ikke gav

hjemmel til en militær aktion mod Irak. Det er bl.a. derfor, at ICJ (International

Commission of Jurists), ligesom utallige folkeretseksperter, ikke var sene til at

gøre opmærksom på, at angreb på Irak var en klar overtrædelse af forbudet mod

angrebskrig – ingen tvivl.

På baggrund af ovenstående kan det ikke undre nogen, at udsagn som: „der

er delte meninger om, hvorvidt det er et folkeretsbrud“ ikke kan modtage andet

end rullende øjne og hovedrysten fra mig. De delte meninger er politiske, ikke

retlige. FN-pagten er retligt bindende.

Når nogen siger, at folkeretten er vidt forskellig fra straffeloven eller færdselsloven,

så har de ret. Det disse tvivlsomme personager mener, er imidlertid,

at den retlige forpligtelse er forskellig, og deri har de ganske uret. Forskellen

ligger alene (i denne diskussion) i, at folkeretten (endnu) ikke har et apparat til

tvangsfuldbyrdelse.

Og nu til den større tragedie: Når Danmark ikke overholder reglerne, så er

det et signal til hele verden: „Den regel må alle bryde“.

Dermed er der åbnet op for tragedier og katastrofale krige af uoverskuelige

proportioner. Når det er legitimt at angribe andre lande med magt, fordi man

har lyst til det, sker der ofte kedelige ting, som altid fører til store tab af menneskeliv.

Det var med gode grunde, at forbudet mod angrebskrig blev indført fra

start af. Med denne erkendelse er irakernes glæde en sølle trøst.

Tidligere borgerlige danske statsministre har ført politik, som jeg personligt

har været uenig i. De har imidlertid altid opført sig med værdighed over for deres

embede og med respekt over for deres folk. Bush den Dumme har vi altid

vidst var en forbryder og en ond mand, der er ingen overraskelse, og dermed er

forargelsen mindre. Nu kan man sige det samme om vores statsminister, og det

er bittert for enhver patriot, ja, endog for enhver borger. Lad mig håbe, at jeg og

andre som overlever statsministeren kan rejse en skamstøtte over ham efter hans

bortgang. Lad hans eneste eftermæle være inskriptionen på skamstøtten: „Til

evig skam over Anders Fogh Rasmussen, den uværdige statsminister“. At bryde

den mest hellige af alle hellige regler, forbudet mod angrebskrig, det er

uværdighed, hvis jeg nogensinde har set det!

RUKalenderen

Alle møder afholdes kl. 20:00

i:

Sekretariatet

Ny Kongensgade 18, 5. tv.

1557 Kbh. V

Torsdag d. 24 April 2003:

Torsdagsmøde m. Naser Khader

Tirsdag d. 29 April 2003:

Intromøde for nye i RUK

Tirsdag d. 6 Maj 2003: Åbent

bestyrelsesmøde

Onsdag d. 7 Maj 2003:

Rødvinsmøde, ordet er frit

Torsdag d. 8 Maj 2003 Intro til

Kommunalpolitisk udvalg

Torsdag d. 15 Maj 2003: Ud-ibyen,

radikal rundvisning

Torsdag d. 25 September 2003:

Torsdagsmøde m. Niels Helveg

Petersen

Torsdag d. 30 Oktober 2003:

Torsdagsmøde m. Torben Lund

RUKontakter

Formand:

Marie Helene Mikkelsen,

Næstformand: Katrina Feilberg

Medlemsansvarlige: Kristoffer

Petterson og Lau Korsgaard

Skriv til bestyrelsen@ruk.dk

Nr. 4/2003 31


Sæt kryds i

Radikalenderen

Postbesørget blad

(0900 KHC))

www.radikale.dk/hovedstaden/kalender

Søndage kl. 11.00: Den Radikale Løbeklub mødes ved Den Franske Café ved nordspidsen ad

Sortedams Sø til en frisk motionstur rundt om søerne – eller nogle af dem.

Bagefter får vi en hyggesnak – om politik eller andet – over en kop kaffe.

Alle der deltager får en gratis løbe-tshirt med et radikalt slogan.

15. maj kl. 19.30: Poul Nyrup Rasmussen gæster Vælgerforeningen og ser tilbage på op- og

nedture i ni års SR-regeringssamarbejde. Sted: Vartov, Store Sal, Farvergade 27 opg.

H.

25. maj Hovedgeneralforsamling i Vælgerforeningen. Indkaldelse kommer i næste nr. af Radikal

Dialog.

1. jun kl 11-13: Rundvisning på Christiania med efterfølgende frokost og debat i det

grønne.

Pris: 75 kr. omvisning og frokost inklusive. Der vil være mulighed for at

købe øl og vand.

Tilmelding nødvendig til Camilla Blegvad Götzsche senest d. 22. maj på

email cabg@get2net.dk eller på telefon 33 93 96 21 / 26 147 247.

5. juni Grundlovsfest med taler og grillmad. Sted Vartov, gårdhaven (hvis vejret er til det).

Indbydelse kommer i næste nr. af Radikal Dialog..

Næste nummer af Radikal Dialog vil have mediepolitik

som tema. Debatindlæg modtages gerne.

Udgivelsesplan for Radikal Dialog:

Nr. 5: Deadline 29. maj kl. 18.00. Udkommer ca. uge 24

More magazines by this user
Similar magazines