Radikal Dialog Generalforsamling - Radikale Venstre

4 

Maj 2003 

I dette nr.: 

Indkaldelse til 

hovedgeneral-forsamling 

– se side 5 

Formandsberetning 

og 

regnskab 

Præsentation af 

alle kandidater til 

Folketinget og EP 

Indbydelse til 

Grundlovsfest 

Reportage fra 

øst-vest-møde 

Radikal Dialog 

Den Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg 

Indkaldelse til 

Generalforsamling 

www.radikale.dk/hovedstaden

Hvad enhver kandidat bør kunne 

Af 

Anders Nielsen 

redaktør 

Den Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg 

Hovedstadens Radikale Venstre 

Ny Kongensgade 18, 5.tv. 1557 København V, tlf/fax 3313 0331, Giro: 600 4695 

Internet: www.radikale.dk/hovedstaden, e-mail: hovedstaden@radikale.dk 

Sekretariat: Frederik Berling, telefontid: tirsdag 15 – 20 og torsdag 9 – 14. 

Medlemskab: 250 kr. pr. halvår, 175 kr. for studerende/pensionister/arbejdsløse. 

Lederen 

Efter et par år, hvor udpegning af radikale kandidater ofte har givet overskrifter i pressen, er der 

op til dette års generalforsamling gjort en stor indsats for at sikre det bedst mulige resultat - ikke 

fordi vi skal lade pressen bestemme, hvem der er egnet til at være radikal kandidat, men først og 

fremmest fordi vi gerne vil kunne stå ved vores valg, også når generalforsamlingen er overstået, 

og de valgte kandidater begynder at gøre opmærksom på sig selv i pressen. 

Når det er så vigtigt, at vi gør os umage med valget, hænger det naturligvis sammen med, at 

synligheden i pressen er selve grundlaget for vores politiske aktivitet, og derfor vil det også være 

et helt forkert signal, hvis de kandidater, vi opstiller, begynder at holde sig tilbage fra 

offentligheden af frygt for at dumme sig. 

Derimod er det ekstremt vigtigt, at alle kandidaterne har gjort sig klart, hvad det er for et 

grundlag, de stiller op på, og hvordan de selv stiller sig i forhold til centrale radikale 

mærkesager. Man kan naturligvis ikke forlange, at kandidaterne skal være enige i alle partiets 

udmeldinger, men man må altid kunne gøre rede for, hvad der er den officielle radikale politik, 

på hvilke punkter man evt. indtager særstandpunkter og argumentere overbevisende for, at man 

stadig er repræsentant for partiet og kan varetage hvervet - også over for de vælgere, der har 

stemt på en anden person på listen. 

En anden vigtig egenskab for kandidater er, at man må udvise samfundsengagement i bredeste 

perspektiv. Radikale er kendte for solidaritet med verdens fattige og i det hele taget en høj profil 

på det internationale område, og det skal vi endelig holde fast i. Men derudover vil altid virke positivt 

over for en vælgerbefolkning, som har mange andre interesser end politiske principper og 

lovparagraffer, hvis de kan genfinde et engagement, der giver genklang i hverdagen - det være sig 

aktiv medleven i børns skolegang, interesse for det lokale miljø, medvirken til at få integration og 

’det rummelige arbejdsmarked’ til at fungere på ens egen arbejdsplads eller studie m.m.m. 

Ofte kan det være en frustrerende oplevelse som kandidat at forsøge at markere sig med flittig 

skribentvirksomhed i form af læserbreve og debatindlæg til aviserne og så se sig overhalet af 

andre kandidater, blot fordi de i forvejen er kendte fra andre sammenhænge. Vi skal naturligvis 

ikke underkende den effekt, det giver at have kendte kandidater på listen, men det er vigtigt, at 

vi som vælgerforening støtter de kandidater, vi efter grundige forberedelser har valgt at satse på. 

Sidst, men ikke mindst er det vigtigt, at kandidaterne forstår og mestrer den politiske proces i et 

demokratisk samfund, hvor politikerne skal være brobyggere mellem befolkningen og de faglige 

eksperter, der skal tage sig af de tekniske detaljer. Det gælder ikke mindst for dem, der er så 

heldige at blive valgt, at de altid må kunne deltage aktivt i alle beslutninger og ikke går så meget 

i eksperternes fodspor, at de kun kender deres egne ordførerskaber og stoler lige så blindt på, at 

de andre passer deres. 

På denne baggrund ønsker jeg alle et godt valg den 25. maj. 

Formand: Jesper Gronenberg, 2342 1425/3370 3597, gro@kl.dk 

Næstformand: Hans Grishauge, 3313 7670, hg@vartov.dk 

Hovedkasserer: Mads Friis Thomsen, 3542 4946, mads.friis.thomsen@wanadoo.dk 

Folketingsrepræsentanter: 

Naser Khader 3296 6272, naser@khader.dk 

Martin Lidegaard, 3539 6970/2011 6522, rvmali@ft.dk 

Medlemmer af Borgerrepræsentationen: 

Klaus Bondam, 3325 0331/4081 0833/3296 2211, kb@groennegaard.dk 

Sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø 4055 5802 

Tanwir Ahmed, 2147 4661, tanwir@ahmed.dk 

Manu Sareen, 2264 1605, manu@mobilixnet.dk 

Monica B. Thon, 3315 8408, monica.thon@get2net.dk

Radikal Dialog 

Postbesørget blad nr.11813 

Udkommer ca. 10 gange årligt 

Oplag: 2100 

Tryk: Lito Tryk 

Redaktion: 

Anders Nielsen (ansvh.) 

Bogtrykkervej 16, 3.tv. 

2400 København NV 

Tlf. 3585 4559/3375 9874 

andersnielsen@mail.tele.dk 

Charlotte Aagaard 

Esben Fjord Nielsen 

Johnny Claes Starfield 

Tina Bostrup 

Margrethe Straarup Wivel 

Charlotte Rørbøl 

Amalie Nørgaard 

Dorte Kaiser 

Ea Lundberg 

Rasmus Paludan (RUK) 

Internetredaktør: 

Marianne Asbæk 

Tlf.: 27 29 07 15 

seventhsky@paradis.dk 

Indlæg modtages på e-mail, diskette 

(DOS/Windows) eller på papir. 

Redaktionen forbeholder sig ret til 

at redigere og forkorte i alle indlæg. 

Næste nummer: 

Deadline: 29. maj kl. 18.00 

Udkommer: ca. uge 24 

Medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse: 

Pernille Høxbro: 3833 3318, 3313 8580, hoxbro@frederiksberg.dk 

Folketingskandidater, Østre Storkreds: Naser Khader, Inger 

Marie Bruun-Vierø, Gitte Krasilnikoff, Mona Mejsen Westergaard, 

Ulf Lolk Larsen, Bent Kroghly, Birgitte Møller og Søren Bach. 

Vestre Storkreds: Martin Lidegaard, Karin Christensen, Peter Ravn 

Olesen, David Munis Zepernick, Lars Whitt og Charlotte Fischer 

Søndre Storkreds: Monica Thon, Sherin Khankan, Anders Lundt 

Hansen, Thomas Køhler og Finn Skjærlund. 

Indhold 

Leder: Hvad enhver kandidat bør kunne....................................2 

Indbydelse til Grundlovsfest............................................................4 

Indkaldelse til Generalforsamling ..................................................5 

Generalforsamling -formandens beretning..................................6 

Generalforsamling -regnskab .........................................................8 

Generalforsamling - forslag til vedtægtsændringændringer...10 

Generalforsamling - topkandidaternes status...........................11 

Generalforsamling -hvorfor på en søndag? ..............................11 

Generalforsamling -indstillinger....................................................12 

Kandidater i Østre Storkreds 

Anders Bruun Nielsen...............................................................14 

Bent Kroghly.................................................................................14 

Heidi Nygaard..............................................................................15 

Inger Marie Bruun-Vierø...........................................................15 

Mona Mejsen ...............................................................................16 

Naser Khader...............................................................................16 

Rasmus Hylleberg.......................................................................17 

Tina Bostrup................................................................................17 

Ulf Lolk Larsen............................................................................18 

Kandidater i Vestre Storkreds 

Charlotte Fischer ......................................................................19 

David Munis Zepernick ...........................................................19 

Lars Østergaard.........................................................................20 

Lone Dybkjær .............................................................................20 

Peter Jægerskou..........................................................................21 

Peter Ravn-Olesen....................................................................21 

Kandidater i Søndre Storkreds 

Anders Lundt Hansen................................................................22 

Anders Hess Larsen...................................................................22 

Anders Thomsen........................................................................23 

Bo Normander.............................................................................23 

Christian Friis Bach....................................................................24 

Monica Thon ...............................................................................24 

Thomas Køhler...........................................................................25 

Kandidat til Europaparlamentet 

Camilla Hersom..........................................................................26 

Lidt om Det Radikale Venstres opbygning.................................27 

Reportage fra øst-vest-møde........................................................28 

Debat: Radikale mænd og kvinder ..............................................30 

RUK’s side...........................................................................................31 

Radikalenderen ......................................................................bagsiden 

EU-kandidat: Camilla Hersom, 3325 3392, camillahersom@hotmail.com 

Bydelsformænd: 

Brønshøj/Husum/Vanløse: Kent Simonsen, 3889 7999, kesi@mail.tele.dk 

Frederiksberg: Rikke Danielsen, 3810 0117, rikke.danielsen@hotmail.com 

Indre by/Blaagaard: Hans Grishauge, 3313 7670, hg@vartov.dk 

Nørrebro/Nordvest: Benny K. Nielsen, 3585 5521, benny@oerneborgen.dk 

Sundby/Christianshavn: David Munis Zepernick, 3257 5057, munis@hotmail.com 

Vesterbro/Valby: Kasper Johansen, 3617 5272, kasperjohansen@yahoo.com 

Østerbro: Gerda Berg, 3538 4501, estebe@wanadoo.dk

torsdag den 5. juni 2003 kl. 14.00 

Vælgerforeningen byder endnu engang velkommen til den traditionsrige grundlovsfest. I lighed med 

de to foregående år er værten Hans Grishauge i Vartovs smukke, historiske omgivelser. 

Vi går naturligvis ud fra, at vejret er sommerflot, og at vi derfor kan være i gården i Vartov, Farvergade 

27. Skulle det mod forventning ikke være tilfældet, foregår mødet i Vartovs store sal, opgang H. 

Grundlovstalerne er hentet fra egne rækker: 

Martin Lidegaard 

Folketingsmedlem 

Manu Sareen 

Medlem af Borgerrepræsentationen 

- og så er den hemmelige gæstetaler, hvis identitet vi ikke kan afsløre… 

Igen i år vil grundlovsfesten forme sig som en hyggelig komsammen med taler, mad og drikke. Festens 

centrum bliver grillen, hvor du kan grille dit medbragte kød og der vil være salatbord med 

flutes samt salg af øl, vin og vand. 

Efter maden er der kaffe og kagebord. 

Indbydelse 

GRUNDLOVSFEST 

Prisen for deltagelse er 50 kr. pr. person som dækker salatbord, kaffebord samt leje af stole og borde. 

Tilmelding er nødvendig til Vælgerforeningens sekretariat, Ny Kongensgade 18, 5. tv., 1557 Kbh. V, tlf. 

3313 0331, e-mail: hovedstaden@radikale.dk senest 31. maj. 

4 Radikal Dialog

Hovedgeneralforsamling 2003 

Hovedgeneralforsamling i Den Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg 

Dagsorden: 

Søndag den 25. maj kl. 13.00 i Vartov, Store Sal, Farvergade 27, opg. H. 

(udlevering af stemmesedler fra kl. 12.15) 

1. Valg af dirigent. 

2. Valg af protokolfører og stemmetællere. 

3. Forelæggelse af beretning til godkendelse. 

4. Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse. 

5. Fastsættelse af kontingent. 

6. Behandling af indkomne forslag. 

7. Valg af formand, næstformand og hovedkasserer. 

8. Valg af 10 medlemmer og mindst 5 suppleanter til hovedbestyrelsen. 

9. Valg af 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter. 

10. Valg af kandidat til Europa-Parlamentet. 

11. Beslutning om opstillingsform i de tre storkredse ved folketingsvalg, herunder afgørelse om valg af topkandidat i 

hver storkreds. 

12. Opstilling af folketingskandidater, jf. § 16 i foreningens vedtægter. 

13. Eventuelt valg af topkandidater. 

14. Valg af kandidatrådsformand. 

15. Eventuelt. 

Kommentarer til dagsordenen: 

Ad 3. Beretningen er trykt side 6 i dette blad. 

Ad 4. Regnskabet er trykt på side 8. 

Ad 5. Forretningsudvalget indstiller, at kontingentet forbliver uændret 250 kr. pr. halvår, reduceret kontingent på 

175 kr. for studerende, arbejdsløse eller pensionister og 100 kr. for medlemmer af RUK under 25 år. 

Ad 6. Se vedtægtsændringsforslag side 10. 

Ad 7. Jesper Gronenberg genopstiller som formand, Hans Grishauge genopstiller som næstformand og Mads Friis 

Thomsen genopstiller som kasserer. 

Ad 9. Forretningsudvalget indstiller Henrik Augsburg og revisionsfirmaet RSM Plus til revisorer. 

Ad 10. Camilla Hersom genopstiller som EP-kandidat. 

Ad 11. Om topkandidaternes status se side 11. 

Ad 12. Bydelsforeningernes og kandidatudvalgets indstillinger findes på side 12. Præsentation af kandidaterne på 

sider 14-26. 

Ad 13. Kandidatudvalgets indstillinger vedr. topkandidater findes på side 13. 

Fælles brunch før generalforsamlingen i Vartov søndag den 25. maj kl. 11.00-13.00. 

Pris 50 kr. pr. person. Tilmelding nødvendig til sekretariatet på tlf. 3313 0331 eller på e-mail: 

hovedstaden@radikale.dk senest tirsdag den 20. maj. 

Der er kun adgang til generalforsamlingen for medlemmer, 

der har betalt kontingent for første halvår 2003 

250 kr. for normaltbetalende, 

175 kr. for studerende, pensionister og arbejdsløse 

100 kr. for medlemmer af RUK under 25 år 

Giro 200-3201 eller betal ved indgangen 

Har du betalt senere end 10. maj bedes du medbringe kvittering 

Nr. 4/2003 5


Beretning for foreningsåret 2002/2003 

Vælgerforeningen har i det forgangne 

år fortsat den gode udvikling, som 

foreningen har været inde i de seneste 

år. Det er lykkedes at fastholde den 

enestående medlemsfremgang, som 

foreningen oplevede i månederne efter 

folketingsvalget den 20. november 

2001 - dog har væksten været lidt 

mere afdæmpet. 

Medlemssituationen 

I skrivende stund - primo april - 

har foreningen godt 1.900 medlemmer, 

mod ca. 1.600 for et år siden. Set 

i forhold til landsforbundets samlede 

medlemstal på godt 7.600 medlemmer 

betyder det, at hvert fjerde medlem af 

Det Radikale Venstre er bosat i København/Frederiksberg. 

Til sammenligning 

var det hver femte sidste år. 

Det er meget glædeligt, at mange 

af de nye medlemmer er aktive og vil 

noget med deres medlemskab. Forretningsudvalget 

(FU) lægger vægt på, 

at der afholdes hyppige intromøder på 

Christiansborg eller Københavns Rådhus 

i et godt samarbejde med vore folkevalgte. 

Møderne er som regel overtegnet 

i løbet af kort tid, og vi afholder 

så mange, som det praktisk er muligt. 

FU arbejder desuden med en tiltrængt 

ajourføring og udvikling af det 

skriftlige introduktionsmateriale til 

nye medlemmer. Det konkrete resultat 

heraf vil kunne ses i det nye foreningsår. 

Forretningsudvalget, administration 

og økonomi 

Den betragtelige medlemsfremgang 

har også kunnet mærkes rent administrativt 

gennem en betydelig belastning 

af foreningens sekretariat. En 

stor arbejdspukkel måtte bringes ud af 

verden og arbejdsgangene effektiviseres. 

FU opnormerede derfor sekretærens 

ugentlige timetal fra 10 til 15 og 

ansatte Frederik Berling som ny sekretær 

i efteråret. Siden da har sekretariatet 

fungeret upåklageligt. 

I det forgangne foreningsår besluttede 

FU at tilmelde foreningen lands- 

forbundets kontingentservice, hvorefter 

sekretariatet på Christiansborg 

uden beregning har overtaget al administration 

i forbindelse med kontingentopkrævningen. 

FU beklager det 

besvær, som omlægningen har forvoldt 

medlemmerne i form af fornyet 

PBS-tilmelding. Men der er tale om 

en stor administrativ lettelse for både 

kassereren og sekretæren. 

Økonomisk står foreningen stærkt. 

Som det fremgår af vedlagte regnskab, 

har foreningen haft indtægter 

for mere end 900.000 kr. og årets resultat 

er et overskud på godt 230.000 

kr. En væsentlig del af det store overskud 

skyldes dog, at foreningen ikke 

skal betale kontingent til landsforbundet 

for nye medlemmer i 

indmeldelsesåret. Det er ikke desto 

mindre rart at konstatere, at Vælgerforeningen 

hviler på et solidt økonomisk 

fundament, som levner rum til 

den nødvendige opsparing til de forestående 

valgkampe. 

FU har haft en god besætning af 

både nye og mere rutinerede kræfter. 

Samarbejdet har fungeret godt trods et 

par uforudsete personudskiftninger 

undervejs. Foreningens næstformand, 

Michael Nord måtte således nedlægge 

samtlige tillidsposter pr. 1. februar, da 

han flyttede til Amsterdam for at tiltræde 

et nyt job. Hovedbestyrelsen 

valgte i den forbindelse Hans Grishauge 

som ny næstformand. 

Bydelsforeningerne 

Året har været fremgangsrigt for 

de syv bydelsforeninger i hovedstaden. 

Tre af bydelsforeningerne - 

Østerbro, Frederiksberg og Vesterbro/ 

Valby - har for længst passeret de 300 

medlemmer, og tre andre er godt på 

vej. 

Aktivitetsniveauet i bydelsforeningerne 

er steget i takt med medlemstallet, 

og aktiviteterne i bydelene 

er med til at skabe en bred vifte af tilbud 

til alle medlemmer af Vælgerforeningen. 

Opgaven for Vælgerforeningen 

er i den forbindelse at støtte 

bydelsforeningerne i deres arbejde, 

sekretariatsmæssigt og økonomisk. 

Til dette formål har FU f.eks. oprettet 

en særlig pulje på 10.000 kr. til lokale 

aktiviteter. 

Samtidig har FU og bydelsformændene 

- som mødes et par 

gange om året - besluttet at forbedre 

kommunikationen til medlemmerne 

om de møder og aktiviteter, der foregår 

i bydelsforeningerne. Hensigten er 

at gøre Vælgerforeningens medlemmer 

opmærksom på, at de politiske 

møder i bydelsforeningerne er for alle 

- ikke kun for medlemmerne af den 

arrangerende forening. 

Hovedbestyrelsen 

Den politiske debat på de månedlige 

åbne møder i Vælgerforeningens 

hovedbestyrelse er blevet 

opprioriteret. FU tilstræber, at der kun 

er ét politisk emne til debat, men som 

regel med to oplægsholdere. De politiske 

emner har spændt vidt mellem international, 

lands- og lokalpolitik. 

Ikke mindst har FU forsøgt at synliggøre 

koblingen mellem landspolitik 

og lokalpolitik med oplæg fra vore 

folkevalgte lands- og lokalpolitikere 

på en række centrale politiske områder. 

Det er især positivt, at så mange 

‘almindelige’ medlemmer deltager i 

HB-møderne, og i årets løb har vi 

uden problemer fyldt Vartovs store sal 

hver gang, uanset emnet på dagsordenen. 

I det kommende år vil FU arbejde 

på at gøre HB-møderne mere varierede, 

både hvad angår mødeform og 

antallet af eksterne oplægsholdere. 

Møder og aktiviteter 

HB-møderne er fortsat 

omdrejningspunktet i Vælgerforeningens 

mødevirksomhed. Det store antal 

deltagere hver gang gør møderne attraktive, 

også for oplægsholderne. 

Men det er klart, at et så stort forum 

sætter sine naturlige begrænsninger 

for debatten og dialogen. Derfor suppleres 

HB-møderne af mindre debatmøder, 

enten i bydels- eller i 



vælgerforeningsregi, hvor det er nemmere 

at komme til orde. 

I den forbindelse vil jeg fremhæve 

Etisk Udvalg, som har fortsat succesen 

med en række spændende møder 

med gode oplægsholdere. 

Vælgerforeningen er generelt forsigtig 

med at plastre kalenderen til 

med møder, der konkurrerer med aktiviteterne 

i bydelsforeningerne, og 

aktivitetsniveauet i bydelsforeningerne 

er som nævnt ganske 

godt. 

FU har i årets løb nedsat et 

aktivitetsudvalg og lægger vægt på, at 

Vælgerforeningen også fremover står 

for få større, samlende arrangementer, 

såsom den store årlige grundlovsfest, 

mindre helt aktuelle debatmøder samt 

andre typer af aktiviteter, som bydelsforeningerne 

ikke tilbyder. Et godt eksempel 

herpå er en række retorikkurser, 

som med stor succes er blevet 

gennemført med Susi Trolle som underviser. 

Vigtigheden af at have gode rammer 

for møde- og undervisningsaktiviteter 

kan ikke overvurderes. 

Derfor har FU i samarbejde med RU/ 

RUK i begyndelsen af efteråret istandsat 

lokalerne i Ny Kongensgade, så de 

nu fremstår mere indbydende. 

Vælgerforeningen og de folkevalgte 

Vælgerforeningen har haft et godt 

samarbejde med de folkevalgte i både 

kommunale råd og Folketinget. Såvel 

gruppen i Borgerrepræsentationen 

(BR) som Pernille Høxbro på Frederiksberg 

inddrager medlemmerne i arbejdet, 

bl.a. gennem formøder, 

baggrundsgrupper og politiske debatmøder. 

Manu Sareens integrationstænketank 

er kommet godt i gang, og 

adskillige medlemmer bidrager her 

med viden, indsigt og idéer - et eksempel 

til efterfølgelse. Forbindelsen 

mellem Vælgerforeningen og BRgruppen 

er i årets løb blevet styrket 

gennem en fast FU-repræsentant ved 

gruppemøderne. 

I det daglige trækker Vælgerforeningen 

også på vore to folketingsmedlemmer, 

Naser Khader og Martin 

Lidegaard. Begge stiller sig beredvil- 

ligt til rådighed, og som noget nyt udgiver 

de i fællesskab et elektronisk 

nyhedsbrev, der jævnligt orienterer interesserede 

medlemmer om deres politiske 

indsats på Christiansborg. 

Partiets store fremgang i hovedstaden 

betyder ikke alene, at vi gik fra et 

til to folketingsmandater ved sidste 

valg - meget taler endda for, at selv en 

beskeden fremgang vil udløse det 

tredje mandat. Det har naturligt nok 

sat ekstra fokus på vore folketingskandidater 

og dermed lagt et forøget 

ansvar på Vælgerforeningens medlemmers 

skuldre, når det gælder opstilling 

af gode kandidater. 

FU har lagt stor vægt på at forøge 

kendskabet til kandidaterne og forbedre 

vilkårene for medlemmernes 

opstilling af kandidater. Derfor er der 

i samarbejde med kandidatrådet blevet 

afholdt en række kandidathøringer, 

og flere bydelsforeninger 

har taget initiativ til egne høringer 

forud for deres generalforsamlinger. 

Vi har alle en stor forpligtelse til at 

sikre, at der opstilles velkvalificerede 

kandidater, og det er opmuntrende at 

kunne konstatere, at den forøgede 

valgchance klart har skærpet konkurrencen. 

I år tegner der sig et stærkere 

kandidatfelt end længe set i hovedstaden, 

og vi vil også på dette punkt 

være godt rustet til et folketingsvalg. 

Radikal Dialog, hjemmesiden 

og øvrig medlemskommunikation 

Medlemskommunikationen er blevet 

opprioriteret og koordineres centralt 

af et helt nyoprettet 

kommunikationsudvalg og af foreningens 

sekretær. 

Medlemsbladet Radikal Dialog 

gennemgik over sommeren et ansigtsløft, 

og det gamle skolebladsformat er 

nu afløst af et flot magasin. Foreningen 

har dermed fået et ansigt udadtil 

som er uden sidestykke i radikale 

kredse. Redaktionen har fået en god 

tilgang af især nyere medlemmer, og 

der er nu flere hænder til at løfte den 

krævende byrde, som redaktør Anders 

Nielsen ellers mere eller mindre har 

været ene om. 

Hjemmesiden - www.radikale.dk/ 

hovedstaden - er et centralt redskab i 

kommunikationen med medlemmer 

og øvrige interesserede. I foreningsårets 

begyndelse blev Marianne 

Asbæk ny redaktør, og hun har gjort 

en stor indsats med opdatering og udvikling 

af siden. 

Fra sekretariatet udsendes 2-3 

gange om måneden en nyhedsmail om 

de forestående møder og aktiviteter i 

Vælgerforeningen, bydelsforeningerne 

og RUK. Efterhånden 

når nyhedsmailen ud til ca. 2/3 af 

Vælgerforeningens medlemmer, og 

alle andre opfordres til at tilmelde sig. 

Nyhedsmailen er selvsagt mere 

opdateret end f.eks. Radikal Dialogs 

kalender har mulighed for at være. 

Det kommende år 

Den væsentligste opgave i det kommende 

år er at skabe grundlaget for 

fortsat fremgang, fastholde og aktivere 

så mange som muligt af de nye 

medlemmer gennem et bredt og varieret 

aktivitetsniveau. 

Centralt i årets arbejde vil stå forberedelserne 

til næste folketingsvalg, 

til Europa-parlamentsvalget, som finder 

sted i juni 2004 og til kommunalvalgene 

i november 2005. Hovedstaden 

er radikalt vækstområde, hvis potentiale 

vi kun kan gisne om. Sådan 

som befolkningssammensætningen og 

det radikale vælgerkorps udvikler sig, 

er det ikke urealistisk, at Det Radikale 

Venstre kan hæve sig op over småparti-stadiet 

i hovedstaden - især med 

en stærk politisk og organisatorisk 

indsats frem mod valgene. 

For Vælgerforeningen vil det endvidere 

være et vigtigt mål at styrke 

foreningens placering i partiets landsforbund 

for derigennem at sikre indflydelse 

og repræsentation i udvalg 

mv., der svarer til foreningens størrelse. 

Som led i disse bestræbelser vil 

FU følge op på det vellykkede radikale 

øst/vest-møde, som Indre By/Blågård 

var initiativtager til i marts, og 

søge at gennemføre et politisk Københavner-stævne 

i det kommende år. 

På forretningsudvalget vegne 

Jesper Gronenberg 

Nr. 4/2003 7

Regnskab 

Noter til årsrapporten: I henhold til lejekontrakten vedrørende Ny Kongensgade 18 er der en 

tilbagebetalingsforpligtelse på kr. 25.000, såfremt lejemålet opsiges inden 01.06.2004. 

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 2002 

Budget 

2002 2002 2001 

Indtægter 

Kontingentindtægter medlemmer 677.934 600.000 434.455 

Partistøtte i henhold til lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. 235.368 235.000 112.740 

Frivillige bidrag 200 1.000 7.950 

Salomon’s Legat 0 0 11.878 

Annonceindtægter 2.250 7.500 5.000 

Indtægter i alt 915.752 843.500 572.023 

Omkostninger 

Faste omkostninger 

Kontingent til landsforbundet 118.800 140.000 94.220 

Tilskud til bydelsforeninger 101.595 99.125 66.660 

Bladudgivelse, Radikal Dialog 122.611 100.000 82.874 

Valgudgifter 0 0 293.780 

343.006 339.125 537.534 

Kapacitetsomkostninger 

Arrangementer og møder m.v. 76.625 - 35.264 

Rejsetilskud 0 - 0 

Møde- og repræsentationsudgifter, i alt 76.625 50.000 35.264 

Husleje, lys og varme 70.250 - 64.973 

Rengøring m.v. 2.626 - 774 

Elevator 0 - 20.720 

Reparation og vedligeholdelse 16.197 - 252 

Forsikringer 3.065 - 1.696 

Lokale- og ejendomsudgifter, i alt 92.138 90.000 88.415 

Lønninger sekretær 67.139 70.000 38.834 

Telefon 7.175 - 4.745 

Porto 7.340 - 4.411 

Bank- og girogebyrer 455 - 363 

PBS 22.450 - 13.418 

Kontorartikler og tryksager 9.769 - 1.846 

Inventaranskaffelser 36.506 - 9.286 

Revisionshonorar 11.875 - 11.875 

Ekstraordinær regnskabsassistance vedr. valg 0 - 5.000 

Repræsentation og gaver 1.525 - 3.315 

Diverse (nedtagning af valgplakater) 11.362 - 774 

Administrationsomkostninger, i alt 108.457 80.500 55.033 

344.359 290.500 217.546 

Omkostninger i alt 687.365 629.625 755.080 

Resultat før renter 228.387 213.875 -183.057 

Finansieringsindtægter (netto) 4.172 4.000 9.566 

Årets resultat 232.559 217.875 -173.491 


Regnskab 

Balance pr. 31. december 2002 

Aktiver 2002 2001 

Anlægsaktiver 

Huslejedepositum 11.433 11.433 

Anlægsaktiver i alt 11.433 11.433 

Omsætningsaktiver 

Tilgodehavender 

Tilgodehavende Radikal Ungdom 11.166 41.174 

Øvrige tilgodehavender 15.248 18.611 

26.414 59.785 

Likvide beholdninger 

BG Bank 8.526 1.304 

Lån & Spar Bank, kto. 116-11-04229 0 18.677 

Lån & Spar Bank, kto. 116-11-04237 259.872 12.661 

Lån & Spar Bank, kto. 116-11-02994 6.061 194 

274.459 32.836 

Omsætningsaktiver i alt 300.873 92.621 

Aktiver i alt 312.306 104.054 

Passiver 

Egenkapital 

Saldo primo 57.084 91.174 

Årets resultat 232.559 -173.491 

Bidrag overført til valgfond 0 -7.650 

Salomon’s Legat overført til valgfond 0 -11.878 

Henlagt til Fond for København -71.175 -48.060 

Valgudgifter 2002, afholdes af Fond for København 0 164.593 

Valgudgifter 2002, afholdes af valgfond 0 42.396 

Egenkapital i alt 218.468 57.084 

Henlæggelser 

Valgfond 

Saldo primo 0 22.868 

Henlagt af frivillige bidrag, 2002 0 7.650 

Overført fra Salomon’s Legat 0 11.878 

Afholdte valgudgifter, 2002 0 -42.396 

0 0 

Fond for København 

Saldo primo 0 116.533 

Henlagt for 2002 71.175 48.060 

Afholdte valgudgifter, 2002 0 -164.593 

71.175 0 

Henlæggelser i alt 71.175 0 

Gæld 

Lån og Spar Bank, kto. 116-11-02994 0 0 

Skyldige omkostninger 20.763 28.245 

Anden gæld 1.900 1.900 

Periodeafgrænsningsposter 0 16.825 

22.663 46.970 

Gæld i alt 22.663 46.970 

Passiver i alt 312.306 104.054 

Nr. 4/2003 9


Forslag til vedtægtsændringer 2003 

- Vedtægtsændringsforslag om opstillingsgeneralforsamling 

Forslaget er stillet med henblik at dele 

den nuværende meget tunge dagsorden 

til hovedgeneralforsamlingen i to, 

således at der fremover er en hovedgeneralforsamling 

og en opstillingsgeneralforsamling.Hovedgeneralforsamlingen 

skal behandle de 

traditionelle generalforsamlingspunkter 

som beretning, regnskab, 

fastsættelse af kontingent, behandling 

indkomne forslag og diverse personvalg 

(formand, næstformand, kasserer, 

HB-medlemmer og revisorer). 

Opstillingsgeneralforsamlingen skal 

behandle alle punkter vedrørende opstilling 

af folketingskandidater og EPkandidat, 

herunder beslutning om 

opstillingsformer, evt. topkandidaturer 

samt valg af kandidatrådsformand. 

Der bliver således ikke ændret ved 

den nuværende opstillingsprocedure, 

hvorefter bydelsforeningerne som udgangspunkt 

indstiller kandidater til de 

enkelte kredse, kandidatudvalget behandler 

indstillingerne og overlader 

kompetencen til at foretage den endelige 

opstilling i de enkelte kredse til 

en fælles generalforsamling, hvortil 

alle medlemmer af Vælgerforeningen 

har stemmeret. 

Forslagets sigte er at undgå en meget 

presset hovedgeneralforsamling, 

hvor der ikke er afsat den fornødne tid 

til de enkelte punkter - ikke mindst 

tid til at udspørge kandidaterne om 

deres politiske holdninger. 

Hovedgeneralforsamlingen og 

opstillingsgeneralforsamlingen afholdes 

som udgangspunkt på to forskellige 

datoer (hovedgeneralforsamling i 

maj måned, opstillings- 

generalforsamling i perioden 1. maj 

til 15. juni). Men forslaget rummer 

mulighed for at indkalde til to separate 

generalforsamlinger på samme 

dag, hvis det f.eks. af hensyn til fremmødet 

igen skønnes hensigtsmæssigt. 

§ 5, stk. 6, 1. punktum: 

„opstillingsgeneralforsamling“ ændres 

til „bydelsopstillingsgeneralforsamling“. 

§ 5, stk. 6, 3. punktum: 

„Opstillingsgeneralforsamlingen“ ændres 

til „Bydelsopstillingsgeneralforsamlingen“. 

§ 6, stk. 1: Følgende tilføjes i 

umiddelbar forlængelse af den nuværende 

sætning: „, bortset fra opstilling 

af kandidater til Folketinget og 

Europa-Parlamentet.“ 

§ 6, stk. 3: „mellem 15. og 31. 

maj“ slettes og erstattes af „i maj måned“. 

§ 6, stk. 3: Punkterne 10, 11, 12 og 

13 udgår og flyttes over i en ny § 8 

om opstillingsgeneralforsamling. 

Ny § 8 om opstillingsgeneralforsamling: 

Stk. 1. Opstillingsgeneralforsamlingen 

er foreningens 

øverste myndighed i anliggender vedrørende 

opstilling af kandidater til 

Folketinget og Europa-Parlamentet. 

Stk. 2. Den årlige opstillingsgeneralforsamling 

afholdes i perioden 

1. maj til 15. juni med følgende dags 

orden: 

1. Valg af dirigent. 

2. Valg af protokolfører og stemmetællere. 

3. Valg af kandidat til Europa-Parlamentet. 

4. Beslutning om opstillingsform i 

de 3 storkredse ved folketingsvalg. I 

storkredse, hvor én eller flere bydelsforeninger/kredsforeninger 

selv har 

opstillet kandidater, træffes beslutning 

om opstillingsform storkredsvis. 

5. Opstilling af folketingskandidater 

(jf. § 17) i de valgkredse, hvor 

bydelsforeninger/kredsforeninger ikke 

har opstillet kandidater. Kun medlemmer 

bosiddende i de pågældende områder 

kan deltage i dette punkt med 

stemmeret. 

6. Valg af kandidatrådsformand. 

7. Eventuelt. 

Stk. 3. Indkaldelse sker med 

mindst to ugers varsel ved skriftlig 

meddelelse til foreningens medlemmer 

med angivelse af dagsordenen. 

Stk. 4. Opstillingsgeneralforsamlingen 

og hovedgeneralforsamlingen 

kan afholdes på 

samme dag. 

Forslaget indebærer konsekvensrettelser, 

hvor hovedgeneralforsamling 

ændres til 

opstillingsgeneralforsamling i følgende 

paragraffer i de nuværende 

vedtægter: § 10, stk. 3, § 15, stk. 4, § 

16, stk. 1, § 16, stk. 3, § 16, stk. 6 og 

§ 20, stk. 1. 

Forslagsstillere: Forretningsudvalget 

og Arne Vierø. 



Topkandidaternes status i en folketingsvalgkamp 

I 1998 vedtog Vælgerforeningens generalforsamling 

at oprette et såkaldt 

topkandidatur på følgende baggrund: 

1. Vælgerforeningens ressourcer i 

en given valgkamp er ikke kendt på 

forhånd. 

2. Retningslinierne skal ikke være 

for snævre, da en ny situation hurtigt 

kan opstå. Samtidig skal der ikke 

være tvivl om hensigten: at give de tre 

topkandidater en ekstra hjælp. 

Denne vedtagelse beskæftiger sig 

hovedsageligt med den økonomiske 

side af sagen. Det er oplagt, at der 

selvfølgelig skal føres valgkamp for 

topkandidaterne i alle kredse med 

plakatophæning m.v. 

På baggrund af dette vedtog hovedbestyrelsen 

følgende regelsæt for topkandidaternes 

virke: 

Enhver invitation til et arrange- 

ment, som Vælgerforeningen modtager, 

skal først tilbydes den pågældende 

storkreds’ topkandidat, uanset 

hvilket foreningsled der modtager invitationen. 

Undtaget herfor er personligt 

stilede invitationer. 

Ud af Vælgerforeningens samlede 

valgbudget reserveres for 50 pct., som 

FU råder over. De øvrige 50 pct. udbetales 

til kredsene med lige meget til 

hver kreds. Af de 50 pct., der er reserveret 

til FU, reserveres som udgangspunkt 

50 pct. af dette beløb (altså 25 

pct. af det samlede valgbudget) til de 

tre topkandidater. Det reserverede beløb 

til topkandidaterne deles i 2 lige 

store dele. Den ene del fordeles med 

1/3 til hver topkandidat. Den anden 

del fordeles blandt topkandidaterne i 

forhold til det radikale folketingsstemmetal 

i de 3 storkredse. Det er 

klart, at topkandidaterne efter valget 

skal kunne fremvise kvitteringer på 

valgkampsudgifter, svarende til det 

udbetalte beløb. 

Umiddelbart efter valgets udskrivelse 

mødes FU med de tre topkandidater 

for at vurdere, om der skal 

afviges fra reglen om 1/3 af beløbet til 

hver. Efter dette møde beslutter FU, 

om der er grund til at afvige fra reglen 

i den forestående valgkamp. 

Det resterende beløb, der er til FU’s 

rådighed centralt (25 pct. af det samlede 

budget), benyttes til fælles valgaktiviteter 

eller til at støtte ekstra initiativer 

i de enkelte kredse. Også her 

skal der selvfølgelig være ekstra fokus 

på topkandidaterne. 

På forretningsudvalgets vegne 


Hvorfor generalforsamling på en søndag? 

Som noget nyt har forretningsudvalget 

valgt at indkalde Vælgerforeningens 

medlemmer til den årlige hovedgeneralforsamling 

på en søndag. 

Vi er klar over, at beslutningen formentlig 

vil vække lige dele opsigt og 

kritik. Det er naturligvis ikke særlig 

populært at lægge beslag på medlemmernes 

søndag, især ikke for børnefamilierne. 

Ikke desto mindre har vi 

set os nødsaget til at gøre det, fordi de 

nuværende vedtægter giver medlemmerne 

helt urimelige betingelser for 

såvel deltagelse i som foretagelse af 

personvalg på hovedgeneralforsamlingen, 

når den finder 

sted på en hverdagsaften. 

De senere år har vi set uheldige 

konsekvenser af, at hovedgeneralforsamlingens 

meget tunge 

dagsorden skal gennemgås på en 

hverdagsaften. Selv om hovedgeneralforsamlingen 

er begyndt alle- 

rede kl. 18.00, har vi sjældent haft de 

sidste resultater af personvalgene før 

engang først eller midt på natten. 

Ydermere har vi skullet jage dagsordenen 

igennem efter en meget stram 

tidsplan, der ikke har levnet ordentlig 

tid til kommentarer og spørgsmål, når 

det gælder de mange personvalg og 

opstilling af 19 folketingskandidater. 

Det er meget uhensigtsmæssigt og 

utilfredsstillende for både medlemmer, 

stemmetællere og kandidater. 

„Dette års søndagsforestilling 

er ikke ment som 

begyndelsen på en ny tradition, 

men finder sted af ren og 

skær nødvendighed.“ 

Dagsordenen bliver selvsagt ikke 

mindre omfangsrig af, at vi afholder 

generalforsamlingen en søndag. Men 

ved at begynde kl. 13 i stedet for kl.18 

burde det give bedre betingelser for 

afviklingen af generalforsamlingen. 

Men optimalt er det ikke. 

Derfor kan forretningsudvalget kun 

anbefale medlemmerne at stemme for 

det fremsatte forslag til ændring af 

vedtægterne, som indebærer,at den 

nuværende dagsorden for hovedgeneralforsamlingen 

deles i to, således 

at alle punkter vedrørende opstilling 

af kandidater til Folketinget og 

Europaparlamentet finder sted på en 

separat opstillingsgeneralforsamling. 

Dette års søndagsforestilling er 

ikke ment som begyndelsen på en ny 

tradition, men finder sted af ren og 

skær nødvendighed. Vi håber på medlemmernes 

forståelse og på, at I alligevel 

finder vej til Vartov denne søndag. 

På forretningsudvalgets vegne 


Nr. 4/2003 11


Folketingskandidater – kandidatudvalgets og 

Storkreds/kreds Nuværende kandidat Bydelens indstilling Kandidatudvalgets indstilling 

Østre Storkreds 

1. Ryvang Inger Marie Bruun-Vierø Inger Marie Bruun-Vierø Inger Marie Bruun-Vierø 

6. Østbane Gitte Krasilnikoff Heidi Nygaard Heidi Nygaard 

10. Østerbro Ulf Lolk Larsen Ulf Lolk Larsen Ulf Lolk Larsen 

11. Nørrebro Bent Kroghly Bent Kroghly Bent Kroghly 

12. Bispeeng Birgitte Møller Rasmus Hylleberg Rasmus Hylleberg 

15. Bispebjerg Søren Bach Anders Bruun Nielsen Ingen indstilling 

7. Husum Mona Mejsen Westergaard Mona Mejsen Westergaard Mona Mejsen Westergaard 

16. Brønshøj Naser Khader Naser Khader Naser Khader 

Vestre Storkreds 

F1 Gl. Kongevej David Munis Zepernick David Munis Zepernick David Munis Zepernick 

F2 Slots Lars Whitt Charlotte Fischer Charlotte Fischer 

F3 Falkoner Charlotte Fischer Peter Jægerskou Peter Jægerskou 

8. Valby Karin Christensen Lone Dybkjær Lone Dybkjær 

13. Vesterbro Peter Ravn-Olesen Peter Ravn-Olesen Peter Ravn-Olesen 

14. Enghave Martin Lidegaard Lars Østergaard Lars Østergaard 

Søndre Storkreds 

3. Rådhus Monica Thon Monica Thon Monica Thon 

5. Blågård Thomas Køhler Bo Normander Thomas Køhler 

2. Christianshavn Sherin Khankan Christian Friis Bach Christian Friis Bach 

4. Sundby Anders Lundt Hansen Anders Lundt Hansen Anders Lundt Hansen 

9. Amagerbro Finn Skjærlund Anders Hess Larsen Ingen indstilling 



bydelsforeningernes indstillinger 

Andre kandidater end de af bydelene eller kandidatudvalget indstillede: 

11. kreds Tina Bostrup og Anders Bruun Nielsen 

12. kreds Tina Bostrup og Anders Bruun Nielsen 

15. kreds Tina Bostrup 

7. kreds Kent Herholt Simonsen 

F2. kreds Peter Jægerskou 

2. kreds Sherin Khankan og Anders Hess Larsen 

4. kreds Sherin Khankan og Anders Hess Larsen 

9. kreds Anders Thomsen 

Mindretalsindstillinger og forklaringer på manglende indstillinger: 

15. kreds Ingen indstilling pga. manglende kendskab til de to kandidater og et tæt afstemningsresultat på bydelsgeneralforsamlingen. 

7. kreds Et mindretal har ingen indstilling. 

8. kreds Et mindretal har ingen indstilling, da mindretallet finder, at Lone Dybkjær i stedet burde opstille i Søndre 

Storkreds. 

9. kreds Ingen indstilling, idet ingen af kandidaterne kunne samle flertal i udvalget. 

Indstilling vedr. topkandidater: 

Kandidatudvalget anbefaler, at hovedgeneralforsamlingen opstiller topkandidater i de tre storkredse. Såfremt 

hovedgeneralforsamlingen følger denne anbefaling, indstiller kandidatudvalget følgende som topkandidater: 

Østre Storkreds: Naser Khader 

Vestre Storkreds: Lone Dybkjær 

Søndre Storkreds: Christian Friis Bach 

Et mindretal indstiller Charlotte Fischer som topkandidat i Vestre Storkreds. 

Indstilling vedr. opstillingsform 

Kandidatudvalget indstiller, at opstillingsformen er nomineret sideordnet opstilling. 

Nr. 4/2003 13


Anders Bruun Nielsen Østre storkreds / 15. Ydre Nørrebro 

Født i 1979. 

Studerer til 

Civiløkonom på 

Handelshøjskolen 

i København. Er 

desuden uddannet 

Reserveofficer i 

Hæren, og er aktiv 

som Premierløjtnant 

ved Ingeniørerne 

i Skive. 

Mere liberal end Venstre og mere social end SF…Når jeg af mine venner og bekendte, familie 

og kollegaer bliver spurgt hvorfor Det Radikale Venstre? så er det mit svar. Min holdning som 

radikal og som økonomistuderende er, at vi skal mindske reguleringen af markedet til et minimum 

og sikre den sociale lighed gennem støtte. I stedet for at regulere, hvor vi skaber begrænsninger for 

alle, skal vi deregulere og dermed skabe muligheder for alle. De sociale skævvridninger, som så 

uundgåeligt vil opstå skal vi mindske gennem forskellige støtteordninger. De som virkelig har 

brug for vores støtte, skal støttes! Men det skal ske uden at sætte begrænsninger for alle andre 

borgere.Hvad vil jeg arbejde for politisk? Svaret er: Sundhed og Uddannelse 

Sundhed. Vi skal nytænke vores sygehusvæsen. At alle skal have den samme mulighed for at blive 

behandlet gratis, mener jeg er indiskutabelt! Men hvordan vi gør det, er en anden sag. Vi skal 

prøve at kigge os lidt omkring og se, hvordan de gør det andre steder såsom Sverige og Belgien. I 

Sverige er der ikke skadestuer inden for en radius af 30 km, som der er i DK. Alligevel er det ikke 

fordi der er flere dødsfald i Sverige af den grund. Det er spild af ressourcer, at vi i DK har så 

mange små sygehusenheder. Ressourcer vi i stedet kunne bruge på at behandle. I Belgien er alle 

garanteret behandling, men vil du også have internetadgang, enestue, minibar, osv. skal du betale. 

Forhold som ikke er direkte behandlingsrelateret og derfor en luksus. Den enkelte patient får 

individuelle muligheder, og sygehusene får mulighed for en ekstra indtægt til gavn for alle. Dermed 

tilgodeser vi både individet og fællesskabet. 

Uddannelse. Vi skal øge samfundsinvesteringerne i vores uddannelsessystem. Og det er hele 

vejen rundt. Lige fra folkeskolerne, over gymnasieskolen til de videregående uddannelser. Men 

det gælder også efteruddannelserne og voksenskolerne. Det gælder hele vejen rundt. Danmark har 

ingen naturlige ressourcer. Vores ressourcer er vores viden, derfor skal vi skabe ikke kun gode, 

men de bedste muligheder for uddannelse. Gennem øget uddannelse skaber vi mulighederne, for 

at vi også i fremtiden kan opretholde velfærdsystemet, som jeg mener er det som gør Danmark 

unikt og vidunderligt at leve i. 

Bent Kroghly Østre storkreds / 11. Nørrebro 

Født i 1961. 

Controller i Falck. 

Medlem af den 

radikale hovedbestyrelse.Næstformand 

i erhvervsudvalget. 

Hjemmeside: 

www.kroghly.dk. 

Min fundamentale værdi er ansvar - ansvar for sig selv og ansvar for fællesskabet. Mit mål er, 

at Det Radikale Venstre fortsat er Danmarks mest liberale parti - og samtidig det mest sociale. 

Mine aktuelle fokusområder er gennemsigtighed og demokratisk fundamentalisme. 

Gennemsigtighed er en demokratisk forudsætning, der muliggør, at alle kan blande sig i 

samfundets indretning. Skattesystemet er kun et godt eksempel: Der bør indføres et 

bruttoskattesystem med én skattesats på 40-50%. Personfradrag, børnecheck, boligstøtte, 

pension, SU osv. bør afløses af en fast ydelse til alle borgere. Borgere, der ikke kan klare sig i 

disse rammer, må støttes efter en individuel sagsbehandling. 

Demokratisk fundamentalisme betyder, at jeg er villig til at gennemtvinge demokrati og 

menneskerettigheder med magt. Baggrunden er, at jeg anser demokrati og menneskerettigheder 

for at være universelle værdier for den vestlige middelklasse - og jeg mener, at denne 

middelklasse er repræsenteret i alle lande (100 millioner i Indien, et voksende antal i Kina, 

osv). Det er disse mennesker vi skal beskytte, og ikke despoter som i ly af international ret 

krænker menneskerettighederne. På blandt andet den baggrund, har jeg støttet krigen mod Irak 

fra første færd. Og jeg vil også støtte den næste krig. 



Heidi Nygaard Østre Storkreds/ 6. Østbane 

Født i 1975. 

Stud.comm. 

Mangeårigt 

medlem af RU og 

DRV senest som 

ansat for Lone 

Dybkjær (MEP) i 

Bruxelles og 

næstformand for 

RU. 

Jeg føler mig på en gang som dansker og som europæer. Derfor er der særligt to ting, der driver 

mig politisk. Det ene er Danmarks forhold til EU. Det andet er den stigende intolerance over 

for fremmede i Danmark. 

Gør europapolitik til indenrigspolitik 

EU fremstilles ofte af både medier og politikere enten som problemskaber i forhold til hjemlige 

politikområder, som ‘vi’ så tvinges til at reagere på og finde nationale løsninger på, eller 

som noget fjernt fra danskernes hverdag med kun ringe indflydelse på landspolitiske forhold. 

Men det er på høje tid åbent at erkende, at EU-samarbejdet efterhånden favner alle aspekter af 

vores hverdag. Det kræver på den ene side, at Folketinget inddrager EU i sit daglige arbejde i 

fagudvalgene, men det kræver også, at europapolitikken inddrages i den generelle politiske debat, 

hvad enten den finder sted i forsamlingshuset, i folketingssalen eller i tv-studiet. 

Gør op med fremmedhadet 

Er der noget, der kan gøre mig ked af det og give mig lyst til at udvandre fra Danmark, er det 

den voksende intolerance over for udlændinge herhjemme. Hvis regeringen og Dansk Folkeparti 

har patent på det at være dansk, føler jeg mig sat uden for danskheden, frarøvet min danske 

identitet. Her mener jeg, de etablerede politikere i høj grad har sovet i timen. For det er jo rigtigt, 

at indvandrerne udgør en stigende forsørgerbyrde pga. denne gruppes lave tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Der er tre gange flere arbejdsløse blandt indvandrere end blandt danskere! Omvendt 

betyder det, at der er en kæmpe samfundsmæssig gevinst i at få flere indvandrere i arbejde. 

F.eks. kunne man med inspiration fra USA beslutte, at alle arbejdspladser, der ikke afspejler den 

etniske sammensætning i befolkningen, straffes med bøder. Og hvorfor skal asylansøgere i øvrigt 

ikke have lov til at arbejde? Men det handler om andet og mere end økonomi. Nøglen til at få 

løst mange af de sociale og kulturelle problemer i samfundet består i bedre integration af indvandrere 

på arbejdsmarkedet. 

Inger Marie Bruun-Vierø Østre Storkreds/ 1. Ryvang 

Cand. jur. og 

fuldtidsbeskæftiget 

på arbejdsmarkedet 

indtil marts 

2000, 

senest som vicedirektør 

i Socialforskningsinstituttet. 

Medlem af 

folketinget og fra 1. 

jan. 2002 sundhedsborgmester 

i 

København. Politisk 

aktiv siden 

gymnasietiden. 

Indenrigs- og udenrigspolitik er forbundne kar. 

Min politiske vision er en verden, der består af åbne demokratiske samfund, hvor mennesker kan 

leve værdigt sammen uanset etnisk oprindelse, religion og politisk overbevisning. Jeg vil gerne 

være med til at forme fremtidens ansvarlige og anstændige samfund, hvor respekt for det enkelte 

menneske og hensynet til helheden går forud for særinteresser. Når jeg ser på fremtidens samfund, 

hænger udenrigspolitik og indenrigspolitik mere sammen end nogensinde før. Internationalt 

er det helt nødvendigt (selv om det samtidig ligner en utopi) at etablere fælles spilleregler, 

både hvad angår miljø og handel, men også minimumsrettigheder, der kan sikre det enkelte 

menneske tålelige levevilkår. Vi har et ansvar over for de fattigste lande, der via hjælp til selvhjælp 

skal opbygges til bæredygtige demokratiske samfund. EU og FN skal fungere som Danmarks 

‘løftestang’ i forhold til resten af verden.Indenrigspolitisk er det nødvendigt at kigge velfærdssamfundet 

efter i sømmene. Jeg vil trække fem punkter frem, der understreger, at vi er nødt 

til at tage skridt til større reformer: 

* Vi er i gang med, at skabe en polarisering af samfundet. Mere end 800.000 mennesker i denarbejdsduelige 

alder er på overførselsindkomst. 

* De store årgange står overfor pensionering. Inden for de næste 10 -15 år vil der være omkring 

400.000 flere pensionister. 

* Solidariteten er ikke, hvad den har været. Samfundet er blevet et uigennemsigtigt ‘hver for 

sig’- samfund, hvor den enkelte via sin skattebetaling har deponeret sit medansvar for svage 

grupper hos det offentlige. 

* Velfærdssamfundet har service og kvalitetsproblemer. Hertil kommer krav om bedre miljø, 

mere kultur, bedre vedligeholdelse - ja der er ingen grænser. 

* Velfærdssamfundet har finansieringsproblemer. Danmark har verdens højeste skattetryk, og i 

en stadig mere internationaliseret økonomi er det umuligt at fastholde et skattetryk, der er 

væsentligt højere end i resten af verden. 

Nr. 4/2003 15


Mona Mejsen Westergaard Østre Storkreds / 7. Husum 

Cand. polit. Ansat 

i Miljøministeriet. 

2 børn på 5 og 10 

år. 

Overordnet står jeg for et helhedssyn. For forebyggelse af problemer og sygdom. For en udvikling 

mod et bæredygtigt samfund. Det er vigtigt i den komplekse virkelighed vi lever i, at vi ikke 

ser vores problemer og potentialer isoleret. 

Hvad er mine mærkesager? 

At sikre nuværende og kommende generationer et godt lokalt og globalt miljø. Vi skal bruge 

alle de virkemidler vi har - regulering, markedsbaserede mekanismer, internationale aftaler o.s.v. 

Det er vigtigt, at vi støtter de virksomheder, som gør bæredygtig udvikling til en del af deres 

virksomhedskoncept. 

At sikre, at sygdomsforebyggelse får en langt større plads i sundhedssystemet; en hurtig 

indsats og genoptræning i tilfælde hvor sygdom alligevel opstår. Lange sygeperioder og følgesygdomme 

er til skade for såvel den person der rammes som samfundet. Vi skal lære af de 

sundhedssystemer og sygehuse, der fungerer bedst - i Danmark og i udlandet. Men p.gr.a. udgifterne 

vi må også kaste et kritisk syn på hvad der er gratis og hvad der bør betales for. 

At sikre, at kriminalitetsbekæmpelse fokuserer mere på forebyggelse og rehabilitering. 

Flere fængsler er ikke svaret. Nye straffemetoder og rehabilitering som tager hensyn til ofret 

såvel som gerningsmanden skal anvendes og videreudvikles. 

At alle får en god uddannelse, og at skolen tager hensyn til den enkelte, har en offensiv 

mobningpolitik o.l. Alle børn skal have det godt med at gå i skole. Det faglige niveau skal 

være højt, men det skal ikke ske på bekostning af de sociale forhold. 

At sikre en barselsorlov som er fleksibel, og at der bliver langt bedre mulighed for at efteruddanne 

sig i forbindelse med barselsorlov, så især kvinder ikke bliver „sat tilbage“ i deres karriere 

p.g.a. barsel. Både mænd og kvinder skal have mulighed for at trappe ned i en periode for 

at tage sig mere af deres børn. 

Naser Khader Østre Storkreds /16. Brønshøj 

Født 1963, 

cand.polit., foredragsholder 

og 

forfatter. Medlem 

af Folketinget 

siden 2001, ordfører 

for sundhed, 

etik, kultur og 

ligestilling. 

Læs mere på 

www.khader.dk 

Arbejdet på Christiansborg har været mere fascinerende, end jeg havde forestillet mig før valget. 

Vi kan være stolte af folkestyret - det indgyder virkeligt respekt, når man arbejder så direkte med 

det. Mine ordførerskaber har budt på mange udfordringer, og jeg har arbejdet meget med radikale 

værdier såsom demokrati, medborgerskab og individualitet. Værdierne danner baggrund for 

de forskellige politiske initiativer - her vil jeg nævne et par af de vigtigste: 

Det Radikale Venstre indgik forlig med regeringen om bl.a. film og det nye kunstråd. Vi udfylder 

både rollen som opposition og konstruktiv samarbejdspartner, og det seneste år har budt 

på gode radikale udspil. På kulturområdet fremsatte vi beslutningsforslag om støtte til formidling 

af den danske rytmiske musik, og i marts måned lancerede vi en politik for det danske 

sprog. Det gjorde vi, fordi sproget er afgørende for vores identitet og selvforståelse, og fordi 

sproget har en samfunds- og kulturbærende funktion. Sprogkundskaber udfylder nemlig en væsentlig 

demokratisk funktion - alle borgere skal rustes til at kunne ytre sig i den offentlige debat. 

Et andet vigtigt punkt er at forebygge den sociale kløft, der opstår pga. forskelle i sproglig formåen. 

Fx er læsefærdigheder en afgørende faktor for indlæring, uddannelsesniveau og indkomst, 

og alt for mange begrænses af sproglige vanskeligheder. Det forsøger det nye udspil at gøre noget 

ved. 

Foråret har samtidig været præget af debatten om privatiseringen af TV2. Også her er der vigtige 

radikale værdier på spil, for TV2 er en central aktør i det danske medielandskab og dermed 

også i den danske kultur. En privatisering på Kulturministerens nuværende betingelser vil føre 

til en forringelse af dansk public-service tv, og flere eksperter advarer om en Arriva-lignende 

skandale. 

Endelig har den radikale profil været stærk på det etiske område. Vi fremsatte bl.a. 

beslutningsforslag om at give homoseksuelle mulighed for at adoptere og blive plejeforældre, og 

i øjeblikket arbejder jeg på et nyt sundhedsudspil. 

Der er masser af radikale værdier at tage fat på. Jeg vil gøre mit til, at de bliver omsat til 

handling. 



Rasmus Hylleberg Østre storkreds/ 12. Bispeeng 

Født 190174, 

statskundskabsstuderende 

(mangler speciale), 

har arbejdet 

for de radikale 

ideer de 

seneste fire år for 

hhv. Henrik Svane, 

Naser Khader og 

pt. Martin 

Lidegaard. 

Min radikale kampgejst blev vakt efter et 3-måneders besøg i Afrika i 1994, hvor den globale 

fattigdomskløft tændte min sociale indignation. Det har været drivkraften lige siden. Det er 

kommet til udtryk i et alsidigt foreningsengagement både i Danmark og ude i den store verden, 

bla. som spejderdreng, medlem af Dansk Flygtningehjælps forretningsudvalg, formand for 

Dansk Ungdoms Fællesråd, medlem af Kirkernes Verdensråds styrelse og ikke mindst som radikal 

siden 1994. 

Det Radikale Venstre er social-liberalt - for mig betyder det dybest set, at vi ikke har nogen 

standardløsninger eller automatsvar på de politiske udfordringer. Vi ønsker mest mulig frihed til 

den enkelte inden for rammerne af et stærkt fællesskab, både nationalt og globalt. Velfærdssamfundet 

er det mest værdifulde, vi har, men det skal forandres, så vi prioriterer mere klart til fordel 

for de svageste grupper. I kampen om velfærden skal vi ikke definere os selv som højre- eller 

venstreorienterede - vi skal være fritænkere. Det gælder også globalt, hvor vi skal tænke Danmark, 

Europa og verden sammen på nye måder. 

Politisk er jeg bredt interesseret og bidrager løbende til den offentlige debat om alt fra tipslov 

og foreningsliv over statskirken og unges alkoholkultur til flygtningekonventioner og den globale 

landsby. Fremtiden glæder jeg mig til, og synes også Det Radikale Venstre skal signalere 

mindre bekymring og mere begejstring, så vi ser ud som om vi tror på, at vi har gode svar på de 

mange udfordringer! Omdrejningspunktet skal være en ambition om at gøre politik folkeligt 

igen, og Det Radikale Venstre skal måske blive Det Radikale Folkeparti. 

Det var en ganske kort Tour de Hylleberg. Klik ind på www.hylleberg.info og læs mere eller 

skriv en mail til rasmus@hylleberg.info 

Tina Bostrup Østre Storkreds/11,12 og 15. 

• Cand. scient. 

adm. 

• 10 års erhvervs 

erfaring fra Europaparlamentet 

og 

Folketinget 

• Efteruddannelse 

i journalistik 

• 37 år, gift, tre 

børn 

• EP-kandidat 

• Stifter af DRV 

Bruxelles 

• Redaktionsmedlem 

af Radikal 

Dialog 

Jeg vendte i sommer 2002 hjem efter 3½ år i Bruxelles, hvor jeg var stifter og formand for DRV 

Bruxelles. Jeg har en fortid som ansat i SF, men jeg har aldrig været medlem af et parti, før jeg 

meldte mig ind Det Radikale Venstre. Jeg har arbejdet både i Europa Parlamentet og i Folketinget, 

hvilket har givet mig indsigt i og praktisk erfaring med politik-dannelse på en række vigtige 

områder. 

Jeg vendte tilbage til et Danmark, der regeres på Dansk Folkepartis stemmer. Til et skattestop, 

der giver politiske point, men blokerer for rationelle omlægninger. Det er til skade for de „bløde“ 

områder, såsom sundhed, arbejdsmiljø, kultur m.v. Og tilbage til en udlændingepolitik der ligger 

i front, når distancen gælder uanstændighed og manglende respekt for ikke-danskere. 

Den danske integrationspolitik er forfejlet. I Belgien, hvor jeg boede i en årrække, er der 

flere udlændinge end i Danmark. Jeg var selv en af dem. Men Belgien gjorde plads til forskelligheden 

ved at udvise tolerance og nysgerrighed overfor andre kulturer. Det gjorde bybilledet, livet 

og landet rigere. Jeg vil gøre op med, at udlændinge i Danmark skal opføre sig som danskere for 

at blive accepteret. 

Vi skal ikke fortsætte med umenneskelige stramninger, men derimod løse de problemer, folk 

flygter fra. Det kan Danmark ikke gøre alene. Men gennem internationalt forpligtende samarbejde 

kan vi føre en solidarisk og aktiv udenrigspolitik, der spænder fra udviklingsbistand til 

fredsbevarende og fredsskabende styrker. 

Mange danske politikere - lige fra venstrefløjen til Venstre fører en perspektivløs, nationalistisk 

politik. De radikale leverer derimod en aktiv og intelligent humanisme. I Danmark og på 

internationalt niveau. Det budskab vil jeg gerne udbrede og slås for. 

Nr. 4/2003 17


Ulf Lolk Larsen Østre Storkreds / 10. Østbane 

Født i 1968. Del-tidsansat 

i Novo 

Nordisk. Medejer 

af og projektleder 

i konsulentfirmaet 

deCRYPT 

(www.decrypt.dk). 

Ror havkajak om 

sommeren. 

Politisk hjemmeside: 

www.lolk.nu. 

Jeg har tre politiske fokusområder: Mennesker, Mangfoldighed og Miljø. 

Mennesker gør en forskel. Det skal vi tænke på, når vi taler om, at vi gerne vil bryde den 

negative sociale arv. Jeg tror, at vi er kommet så langt ad den vej, som hedder økonomisk 

bistand og uddannelsesmæssige muligheder - altså de ting som staten kan stille til rådighed. 

Hvis vi skal se resultater fremover, må vi motivere den enkeltes sociale ansvar. Det er et 

vanskeligt politisk projekt, fordi løsningen i praksis befinder sig uden for vores rækkevidde. 

Det er dog muligt at stille krav om social ansvarlighed til samarbejdsformer i folkeskolen, i alle 

typer af uddannelser, i offentlige institutioner, mellem stat og leverandører etc. Vores samfund 

har stillet alle muligheder til rådighed for individet, men vi må indse at nogle mennesker ikke 

har ressourcerne til at udnytte disse muligheder. Disse mennesker har brug for et medmenneske 

- et bestemt menneske, dig eller mig, som kan betyde en forskel for dem. 

Mangfoldighed er kimen til udvikling, personligt såvel som socialt. Forskellighed skaber 

innovation, innovation skaber nye muligheder, nye muligheder er grobunden for nye initiativer, 

nye initiativer er grundlaget for velfærd i det lange løb. Velfærd er grundlaget for lige 

muligheder for alle. Lige muligheder for alle, uanset køn, etnicitet, seksuel orientering, alder, 

familiær status og handicap, er måden jeg godt kunne tænke mig, at vores globale samfund 

kommer til at fungere på. Der er lang vej endnu, men vi, der har ressourcerne, må gå foran. 

Miljø. Hvorfor er det nu, at den konventionelle brændstofmotor stadigvæk findes, 100 år 

efter at den er blevet opfundet? Hvorfor er det nu, at virksomhederne ikke bliver påtvunget at 

tilbagetage deres emballage? Det er en udbredt misforståelse, at erhvervslivet ikke kan 

konkurrere på højere krav. Jeg er overbevist om, at dette rent faktisk bliver en 

konkurrenceparameter i fremtiden. Vi udvikler os ved at stille krav til hinanden. Innovation 

trives ualmindeligt godt, jo højere kravene bliver. Det samme gør erhvervslivet, så længe der 

kan tjenes penge. 



Charlotte Fischer Vestre Storkreds /F2, Slots 

Jeg er 39 år, cand. 

mag og kommunikationschef 

for 

Amtsrådsforeningen. 

Jeg har været 

pressesekretær for 

DRV’s folketingsgruppe 

og Christiansborg-redaktør 

for Skive Folkeblad 

og Holbæk Amts 

Venstreblad. 

Værdier: Mit ståsted er socialliberalt: Social tryghed for samfundets svage skal gå hånd i hånd 

med friheden for den enkelte. Jeg har en forkærlighed for det radikale frisind - og er f.eks. fortaler 

for homoseksuelles ret til at adoptere børn. Det Radikale Venstre bør gøre en dyd ud af sin 

traditionelle uafhængighed af særinteresser. Vi skal være dem, der tør sætte spørgsmålstegn ved 

de velerhvervede rettigheder: Lige fra efterlønnen og børnechecken til dem, der gælder på boligmarkedet. 

Jeg har grundlæggende en fast tro på fremskridtet. Genteknologi skal f.eks. bruges offensivt 

- men i den gode sags tjeneste, oplagt miljøets. 

Indenrigspolitisk: Landets største udfordring er at ruste vores velfærdssamfund til en fremtid, 

hvor markant færre skal forsørge markant flere. Der skal gennemføres en fremsynet, socialt 

balanceret skattereform, der giver befolkningen et langt stærkere incitament til at tage et arbejde 

og blive længere på arbejdsmarkedet. Regeringens skattestop, hvor hånden holdes over bl.a. 

boligejerne, er både skadeligt og asocialt. Velfærdsydelserne skal målrettes mod dem med størst 

behov. Når alvorligt psykisk syge sendes på gaden, fordi der ikke er plads på landets psykiatriske 

afdelinger, kan vi ikke være vores velfærdssamfund bekendt. Vi skal udfordre regeringens kortsynede 

politik og sætte uddannelse og forskning øverst på dagsordenen. Her er der brug for en 

radikal offensiv. 

Udenrigspolitisk: Jeg er internationalist og EU-tilhænger. EU skal væk fra at være et nationalt 

navlepilleri om landbrugsstøtte og strukturfondsmidler til at ville tage et medansvar for den 

globale udvikling. EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde skal derfor styrkes. EU skal 

gå den fri og fair konkurrences ærinde, gå i spidsen og afvikle sin landbrugsstøtte samt åbne for 

fri handel med navnlig verdens fattigste lande. 

David Munis Zepernick Vestre Storkreds/ F1, Gl. kongevej 

Nu gælder det om at sætte en radikal dagsorden for Danmark - lokalt, nationalt og globalt! 

To af de toneangivende politiske debatter i dagens Danmark er EU-debatten og debatten om 

flygtning og indvandrere. 

For mig at se er der tale om to sider af samme sag! På overfladen handler begge debatter om 

de fremmede, både dem i Danmark og dem, som vi tøvende har valgt at indgå et politisk fællesskab 

med. Efter min mening handler de i virkeligheden om os selv, hvem vi er og hvor vi står. 

I EU-spørgsmålet er det en kamp på to fløje - det yderste venstre og det yderste højre. I flygtninge- 

og indvandrerdebatten er det en kamp mod højreradikalismen. Jeg mener, at det bør være 

Det Radikale Venstres fornemste opgave at sikre, at de udfordringer vores samfund står overfor - 

både dem der har med Europæisk integration og dem der har med indvandring og kulturforskelle 

at gøre - bliver taget op i en ånd af åbenhed og tolerance med fokus på evnen til at 

finde fælles løsninger i fred og fordragelighed. Det indebærer som minimum et opgør med den 

pindsvinepolitik, som EU-forbeholdene er udtryk for. 

I flygtninge- indvandrerdebatten indebærer det en skarp afstandstagen fra den igangværende 

hetz mod nogle af samfundets svageste grupper. Herboende muslimer, hvoraf en del er flygtet fra 

netop Taleban, Saddam Hussein og tilsvarende regimer, og andre danskere med en anden etnisk 

baggrund, bør ligesom alle andre betragtes som uskyldige, indtil det modsatte er bevist. Bageren, 

buschaufføren eller den tørklædeklædte skolepige er mennesker med rettigheder og krav på respekt 

- og skal derfor ikke betragtes som andenrangsborgere, potentielle terrorister eller religiøse 

fanatikere Vi bør tænke globalt og give tolerancen chancen lokalt. 

Flygtninge skal have mulighed for at have meningsfyldt arbejde under deres ophold her i landet. 

Der skal bakkes op om initiativer og fora, hvor indvandrere og arbejdsgivere kan mødes - 

hvad med et fast halvårligt arrangement - en ‘arbejdsmarkedsplads’ for indvandrere og andre på 

Vesterbro eller på Frederiksberg? 

Det er netop fordi demokratiet og tolerancen er vigtige, at vi skal stå fast på, at visse værdier 

ikke er til debat. Det er ikke til debat, at den demokratiske sekulære samfundsorden er grundlaget 

for vores samfund og fællesskab.Skal vi give tolerancen chancen? 

Nr. 4/2003 19


Lars Østergaard Vestre Storkreds/ 14. Enghave 

Jeg er 30 år og 

har været medlem 

af Det Radikale 

Venstre siden 

1997, de første år 

som aktiv i Radikal 

Ungdom, de 

senere år i vælgerforeningen. 

Jeg er 

kandidat i samfundsfag 

og 

historie fra RUC 

og arbejder som 

fuldmægtig i 

Rigsrevisionen. 

Lone Dybkjær Vestre Storkreds/ 8. Valby 

Lone Dybkjær: 

Radikalt medlem 

af Europa-Parlamentet 

siden 

1994, MF 1973-77, 

1979-94, miljøminister 

1988- 

1990. Hjemmeside:www.lonedybkjaer-dk 

Jeg stiller op til Folketinget for Det Radikale Venstre, fordi jeg lever og ånder for politik. Jeg ønsker 

at bidrage til en yderligere radikal fremgang samt til at vælte den borgerlige regering og 

dens symbolpolitik. 

Jeg ønsker at den overordnede vision for det danske samfund skal være et „velfærdsamfund 

fra økonomisk støtte til støtte til at realisere det gode liv“. Jeg er af den grundlæggende opfattelse 

at truslen mod vores velfærdssamfund er langt overdrevet. Vi vil så længe der er politisk 

opbakning for det i befolkningen, have råd til et velfærdssamfund. 

Jeg mener, vi skal udvikle ideen i velfærdsamfundet, eksempelvis med offentlig støtte til 

psykologhjælp, da det kan bidrage til at give nogle mennesker et værktøj til, at de selv kan skabe 

sig et bedre liv, for både dem selv og deres omgivelser. Jeg ønsker ikke et behandlersamfund, 

men et samfund, hvor forebyggelse og hjælp til selvhjælp er grundstenene, her kan offentlig 

støtte til psykologhjælp være et skridt i den rigtige retning. I dag er det ekstremt svært at få 

støtte til psykologhjælp, også selvom, man har haft stærkt traumatiserende oplevelser. Ved at 

give mennesker mulighed for at hjælpe sig selv, mens de stadig har overskud, undgås langvarig 

offentlig økonomisk støtte og klientgørelse. Formålet er altså at bryde den ’onde cirkel’ ved 

hjælp af forebyggelse. Jeg er dog af den helt klare opfattelse, at det skal ske inden for de nuværende 

økonomiske rammer af velfærdstaten, eksempelvis via nedsættelse af børnechecken, fjernelse 

af kørselsfradrag og nedlæggelse af hjemmeværnet. 

Derudover interesser jeg mig for narkomaners forhold. Jeg har arbejdet for støtte til et forslag 

om fixerum. Også de prostitueredes forhold, her især hvad vi kan lære af de erfaringer man har 

gjort sig i Sverige og Holland med hensyn til lovlig-ulovliggørelse, optager mig. Endvidere mener 

jeg, at vi radikale skal fokusere mere på, hvordan samfundet kan hjælpe socialt belastede familier. 

Endelig ønsker jeg, at der fra politisk hold begynder at blive fokuseret på det voksende 

problem med ludomani. Sidst men ikke mindst interesserer jeg mig for de klassiske radikale emner, 

såsom EU, international politik og håndteringen af Globaliseringens udfordringer. 

Mere Europa i Danmark og mere Danmark i Europa: 

Inden for de næste par år skal vi have europaparlamentsvalg, folketingsvalg og formodentlig en 

eller flere folkeafstemninger om EU. Det skal vi gøre til alle tiders chance for Danmarks mest 

internationale parti - Det Radikale Venstre. 

Der er hårdt brug for både et mere radikalt Danmark i Europa og mere Europa i Danmark. Og 

fremfor alt er der brug for sammenhæng mellem de to ting. 

Vi skal vende udviklingen i Danmark, så vi tør involvere os og bidrage med konstruktive forslag. 

De nye lande i EU får hårdt brug for vores hjælp og solidaritet. Og så skal der skabes grobund 

for en folkelig debat om EU i Danmark. Det er svært, og det bliver bestemt ikke lettere, når 

Europapolitik kun føres bag solidt lukkede døre i Folketinget! 

En ny generation af kosmopolitter: Globaliseringen og EU betyder ikke at landegrænserne forsvinder, 

men at vore muligheder og udfordringer ændres. Vi skal for eksempel være supergode 

til mindst ét fremmedsprog. Engelsk skal tales på modersmålsniveau, hvis vi skal kunne klare os 

i den internationale verden - og klare os godt. 

Lige muligheder: Danmarks største ligestillingsproblem er vores egen selvforståelse. Vi tror at 

piger og drenge, kvinder og mænd har lige muligheder i dag. Men mon det er et helt „frivilligt“ 

valg, at kvinder tjener 20% mindre end mænd og får mindre i pension? Familie- og arbejdsliv 

skal kombineres, så det ikke fremkalder et mindre nervesammenbrud at få en almindelig „kernefamilie“ 

med karriere-mor og karriere-far og et par børn til at fungere. Og mon det er helt frivilligt 

at højtuddannede mennesker med anden etnisk baggrund end pæredansk arbejder som ufaglærte 

og ikke inden for deres eget fag? En human og langsigtet integrationspolitik er den eneste 

vej frem. 



Peter Jægerskou Vestre Storkreds/ F3. Falkoner 

Født 1966. 

Cand.oecon.agro. 

og kommunikationsstuderende. 

P.t. ansat som 

støttepædagog. I 

fritiden havkajakroer 

og 

bjergbestiger. 

Peter Ravn-Olesen Vestre Storkreds/ F3. Falkoner 

31 år og 

internetchef i 

DSB. Har været 

medlem af DRV i 

10 år - heraf 2 år i 

partiets forretningsudvalg. 

Udover politik og 

aviser, er min 

interesse at ro 

kajak i Københavns 

Havn. 

Min politiske mission er - både nationalt og internationalt - at kæmpe for et mere retfærdigt 

samfund, der ikke er domineret af den enkeltes egoisme og snævre interesser. Jeg vil arbejde for 

at fornuft og gode argumenter er dominerende i den politiske beslutningsproces- at samfundet 

netop forbliver et SAMFUND og ikke en gruppe af individer, der er mest optaget af at dække deres 

egne individuelle behov. 

To områder, som optager mig er - fødevarer og folkeskole. 

Fødevarepolitisk er det mit mål at få alle parter - politikere, forbrugere og producenter - til at 

tage et større ansvar. Det er afgørende, at alle parter deltager i debatten - kun på den måde kan 

vi løse den lange række af dilemmaer, der findes inden for fødevareproduktion. F.eks. er vores 

fødevareforskning i langt højere grad styret af erhvervsinteresser end af forbrugerinteresser - det 

skal ændres, ved at vi flytter forskningsmidlerne tættere på forbrugeren. Fødevarepolitik handler 

også om landbrugspolitik. Jeg mener, at EU’s landbrugspolitik skal afvikles, da den koster europæiske 

skatteydere enorme summer, fører til overproduktion, pres på miljøet og forhindrer u-landenes 

adgang til vore markeder. Landbrugspolitikken er dermed i modstrid med en række radikale 

mærkesager. 

I folkeskolen foregår, der i disse år en vigtig kulturkamp. Det er vigtigt, at vi får øget respekten 

om folkeskolen, og her skal vi have fat i både børn, forældre og lærere. Børn er hverken 

værre eller bedre end de altid har været, men de er mere usikre. Forældre stiller i dag helt anderledes 

- både rimelige og urimelige - krav. Vi skal holde fast i, at folkeskolen er en kulturinstitution 

og ikke en forretning, hvor man indleverer sine børn til opkvalificering. Det kræver, at vi gør 

op med de stive strukturer, vi har skabt og giver lærerne friere tøjler, men også et større ansvar. 

Til gengæld må lærerne gøre op med den lighedsfilosofi, der gør det svært at stimulere og fastholde 

de bedste lærere i folkeskolen. Endelig er der behov for at styrke ledelsen af vores skoler. 

Det Radikale Venstre er oppe imod stærke kræfter disse år. Regeringens mest uhyggelige våben 

er ‘det nye sprog’, hvor kritiske eksperter bliver til smagsdommere, kritiske demonstranter bliver 

til diktatur-sympatisører og de svages sociale deroute kan undskyldes med hensynet til flertallets 

frie valg. 

Et af de farligste områder regeringen har sat ind på, er uddannelsesområdet. Det Radikale Venstre 

ønsker at samfundet skal tilbyde en uddannelse, der også giver job. Men vi skal med al 

styrke fastholde Folkeskolen som et sted hvor de personlige egenskaber kommer før den faglige 

viden. Det er unge med selvtillid, samarbejdsevner og overblik, der skal styrke det danske samfund 

og erhvervsliv. Hvilken virksomhed kan efterhånden brug en ekspert, der ikke kan fungere i 

arbejdspladsens fællesskab? 

Jeg vil støtte en stærk omfordeling af samfundets goder, da jeg tror på at store forskelle mellem 

rig og fattig er farligt for demokratiet. Når det kommer til prioritering imellem og løsning af 

samfundets opgaver, går jeg gerne hårdt til værks og ser udlicitering som en nødvendighed, hvis 

velfæren skal bevares. 

Men Det Radikale Venstre skal være bedre til at fokusere sin interesse. Vi skal være mindre forargede 

(hvor skadelig var Big Brother egentlig?), mindre belærende (ikke antage at enhver argumentation 

kan bygge på vores moralske overlegenhed) og tale til og ikke hen over de mennesker, 

der med eller uden god grund udtrykker bekymring over samfundets udvikling (f.eks. ikke blankt 

afvise frygt for indvandring af billig arbejdskraft fra Østeuropa). 

Man bliver ofte doven, når man ved man er den bedste. Hvis Det Radikale Venstre kan holde sin 

selvbevidsthed lidt i ave, har vi alle muligheder for at tale til et bredt udsnit af tænksomme vælgere. 

Nr. 4/2003 21


Anders Lundt Hansen Søndre Storkreds/ 4. Sundby 

Født i 1973. 

Informationsmedarbejder 

i 

foreningen 

Ventilen.dk. 

Cand. mag i 

historie og 

formidling. Nygift 

og med første 

barn på vej. 

Imagine there’s no countries, 

It isn’t hard to do, 

Nothing to kill or die for, 

No religion too, 

Imagine all the people living life in peace ... 

You may say I’m a dreamer, 

but I’m not the only one, 

I hope some day you’ll join us, 

And the world will live as one 

(J. Lennon, 1971) 

Hippietidens naive råb på en verden uden nationalisme og religiøs undertrykkelse fortjener at 

blive gentaget. For de seneste måneders begivenheder har gjort det tydeligt, at hvis man tror på 

en international retsorden, så er man virkeligt naiv. I Det Radikale Venstre har arbejdet for en 

international retsorden været et grundliggende princip det meste af partiets levetid, og det gør os 

efter dagens standard til det mest naive parti i landet. 

Hvis man ikke er naiv, og hvis man ikke arbejder for sine naive mål, får man aldrig flyttet grænserne 

for, hvad der er politisk muligt. Derfor er den radikale naivitet, kombineret med det lige så 

radikale kyniske politiske håndværk, nødvendig for at ændre Danmarks politiske landskab. 

Vi vil væk fra den provinsielle selvgodhed. Vi vil have politik, der er baseret på viden og erfaringer, 

i stedet for på ønskedrømme og fordomme. Vi vil af med nationalismen og religiøse fordømmelser. 

Vi vil have en verden, der er bygget på retslige principper. Vi vil have et land, hvor liberalisme 

ikke bare er økonomisk frihed, men også åndelig og menneskelig frihed, så man for eksempel 

selv må bestemme, hvem man vil gifte sig med. 

Ja, jeg er nok naiv. Men jeg er ikke den eneste. Og sammen med de mange, der har sluttet sig til 

os på det sidste, vil jeg arbejde for, at næste valg bliver en sejr for vores naivitet. 

Anders Hess Larsen Søndre Storkreds/ 9. Amagerbro 

Født i 1972. Cand. 

Jur. Fuldmægtig i 

Flygtningenævnets 

Sekretariat, 

Ministeriet for 

Flygtninge, Indvandrere 

og 

Integration. 

Det Radikale Venstre er et liberalt parti. Hos os er idéen om det frie menneske det primære. Vi er 

også et socialt parti med mennesket i centrum. Vi er tilhængere af et socialt sikkerhedsnet, ikke 

kun af barmhjertighed og medfølelse med de svage, men også fordi vovehalsene, herunder 

iværksættere, kunstnere, videnskabsmænd, kreatørerne, dig og mig, skal kunne tage de helt store 

spring i trapezen højt over gulvet. Vores politik skal sikre, at mennesker tør turde. Drømmene og 

deres realisation er op til den enkelte, men beskeden er, at man bare skal klø på. 

Det Radikale Venstre skal være en Dream Factory, der som godt eksempel tænker de store 

tanker. Her kan blandt andet vores Europapolitik formuleres betydeligt mere visionært og konkret, 

end den bliver det i dag. Jeg vil blandt andet arbejde for, at Femern-forbindelsen bliver 

tænkt ind som en del af det transeuropæiske net af højhastighedstog, at GNSS (Galileo - europæisk 

civil pendant til det amerikanske militære GPS) forbliver højt prioriteret og finansieret af 

EU, og at direkte europæisk forvaltning overfor borgerne kommer på den politiske dagsorden 

herhjemme. Hvad med op til et års europæisk socialhjælp, med henblik på at forøge mobiliteten i 

Europa, eventuelt købekraftsreguleret efter opholdsland? Europaskat i stedet for medlemsstatskontingent? 

En europæisk børnecheck? Kunne det mon ikke bringe Europa tættere på borgerne, 

og borgerne tættere på Europa? Det skal da i hvert fald diskuteres! 

Vi skal vise, at vi har helt konkrete bud på løsningen af problemerne. Her har vi allerede placeret 

os solidt i front, når det gælder reformforslag til skattesystemet. Vi skal benytte os af, at vi i 

befolkningen identificeres med økonomisk ansvarlighed og generobre regeringsmagten ved næste 

valg. For sandheden er, at regeringen har låst sin økonomiske politik fast på et økonomisk 

stupidt skattestop, der i sine konsekvenser fører til stigende arbejdsløshed, fordi det finanspolitiske 

råderum er stærkt reduceret. Samtidig begunstiger skattestoppet de besiddende på bekostning 

af de ejendomsløse. Og hvor er egentlig det liberale i det? Vi skal i stedet sikre høj beskæftigelse 

og holde fast i, at liberal politik handler om at give den enkelte mulighed for at smede sin lykke 

ud fra gode udgangsvilkår og med belønning efter indsats. 



Anders Thomsen Søndre Storkreds/ 9. Amagerbro 

Født i 1971. 

Uddannet matematik-økonom 

og 

ansat som fuldmægtig 

i DSB. 

Tidligere landsformand 

for Radikal 

Ungdom og 

formand for 

Hovedstadens 

Radikale Venstre. 

Noget af det bedste ved at være radikal for tiden, er den fremtidstro og positive indgangsvinkel, 

som præger partiet. Vi tror på, at fremtiden kan blive bedre end nutiden, at problemerne kan løses 

og ikke mindst, at vi har løsningsforslagene. Det er en helt anden indgangsvinkel end hos 

andre partier, der er mere optagede af at love, at de kan stoppe udviklingen, skrue tiden tilbage 

og trække Danmark væk fra resten af verden. Selvfølgelig skal problemer tages alvorligt, men 

jeg vil som kandidat forsøge at bevare den optimistiske indgangsvinkel. Vi er selv med til at 

skabe fremtiden. 

Jeg har altid været og er fortsat optaget af, hvordan vi kan reformere det danske velfærdssamfund, 

så det både bliver mere socialt og mere liberalt. For mange mennesker får del i de offentlige 

ydelser og betaler samtidig for meget i skat, mens mange mennesker ikke får tilstrækkelig 

hjælp fra det offentlige. Dette skal ændres ved at sanere og målrette ydelserne i velfærdssamfundet 

samt at sænke skatten på arbejde. Efterløn, børnecheck, aldersbetingede særregler, 

befordringsfradrag og fradrag for fagforeningskontingenter er ydelser og ordninger, der hurtigst 

muligt bør afskaffes eller beskæres kraftigt. 

Det er problematisk, at regeringen vil nå vores CO2-målsætninger ved at købe certifikater i 

Rusland. Ganske vist er jeg tilhænger af omsættelige forureningstilladelser på CO2-området, 

men markedet fungerer ikke endnu, så reelt købes der blot et stykke papir, da der ikke bliver sparet 

CO2 i Rusland. I stedet burde regeringen have satset mere på vedvarende energi i Danmark. 

Ikke mindst er det uforståeligt, at man har opgivet opførelsen af flere havvindmølleparker. Her 

ville langsigtet miljøpolitik og erhvervsudvikling have kunnet gå hånd i hånd. 

Hvis jeg bliver valgt som folketingskandidat, vil jeg være en aktiv kandidat og fortsat deltage 

i den politiske debat både internt og eksternt. 

Bo Normander Søndre Storkreds/ 5. Blågård 

Født i 1971. 

Redaktør for 

tidsskriftet Global 

Økologi 

(globalokologi.dk). 

Arbejder med 

landbrug og 

genteknologi i 

NOAH (noah.dk). 

Civilingeniør, 

ph.d. i mikrobiologi. 

Spiller fodbold. 

Jeg ønsker at styrke det sociale og grønne arbejde i RV. Med min faglige baggrund indenfor natur, 

udvikling og politik og min mere aktivistiske tilgang fra græsrodsbevægelsen, ønsker jeg at 

være med til at sparke liv i det politiske arbejde. Vi har brug for helhjertede visioner og viljestærk 

handling: 

Grøn tænketank i København. Vores hovedstad skal gøres til Europas grønneste. Storbyer som 

Zürich, Aachen, Amsterdam og Wien viser vejen, mens København i stigende omfang hæmmes 

af bilos, asfaltjungler og planløst (erhvervs)byggeri. Jeg vil gerne tage initiativ til en grøn tænketank, 

der kan diskutere nye visioner for byen: Ja til bompenge, grønne områder, cykelbaner, 

rulleskøjteruter, bussluser og gågader. Nej til flere parkeringspladser og havnetunnel (vil bare 

føre til flere biler, og milliarderne kan bruges bedre). Billigere HT-billetter. Træer på Nørrebrogade. 

Åløb langs H.C. Andersens Boulevard. Dette er nogle af de ideer, der kan omsættes fra 

tanke til handling. 

Reform af skatter og forbrug. Vores samfund er præget af en omsiggribende forbrugerisme. Vi 

er ikke længere ’borgere’, men - jf. avisernes overskrifter - ’forbrugere’. Men denne materielle 

identitet kan ændres. Gennem en social og grøn skattereform kan skatter omlægges fra indkomst 

til forbrug. Unødvendigt og miljøskadeligt forbrug kan mindskes gennem grønne afgifter, støtte 

til bæredygtige initiativer og oplysning. Indirekte omkostninger ved f.eks. trafik bør dækkes af 

brugerne selv. 

International udvikling. Vi må hjælpe verdens fattige på fode, så hungersnød, flygtningestrømme, 

konflikter og terrorisme begrænses. EU’s landbrugspolitik skal til en start reformeres. 

Væk med eksportsubsidier, produktionsstøtte og toldbarrierer, der skader u-landenes muligheder. 

I stedet skal et bæredygtigt landbrug - herunder økologi - fremmes. De „rige“ lande må stå for en 

u-landsbistand på 1% af BNP uden at pengene øremærkes til egne særinteresser. EU-udvidelsen 

er et gennembrud, og samarbejdet i EU må styrkes. VK-regeringens Bush-forherligelse er derimod 

en sort plet i nyere dansk historie. FN må internationalt have en primær rolle, og WTO - i 

en demokratiseret version - en vigtig sekundær. 

Nr. 4/2003 23


Christian Friis Bach Søndre Storkreds/ 12. Christianshavn 

Født i 1966. Cand.agro., Ph.D. Lektor i International Økonomi. Eget rådgivningsfirma. 

Deltidslandmand. Tidl. formand for Mellemfolkeligt Samvirke og journalist 

ved DR. Medlem af det Radikale Venstre i ca. 18 år. 

Det Radikale Venstre skal kombinere frisind med forståelse, lighed med liberalisme, regler med 

rettigheder, tolerance med tillid og det lokale med det globale. Vi skal være mere liberale end det 

liberale parti, Venstre, mere sociale end det sociale parti Socialdemokratiet og mere internationale 

end alle de øvrige partier til sammen. 

I en verden præget af fragmentering og forvirring, krig og konflikt er der mere end nogensinde 

brug for et stærkt bud, både på en lokal forankring og på en global retsorden. Begge dele skal det 

Radikale Venstre have. 

Det vil jeg gerne bidrage til. 

Se artikler, foredrag og publikationer på www.friisbach.dk 

Monica Thon Søndre Storkreds/ 3. Rådhus 

Født i 1950. Arkitekt MAA, Politisk hjemmeside: www.thon.dk 

Medlem af Borgerrepræsentationen, Bygge- og Teknikudvalget 

Bestyrelsesposter i: 

Byfornyelsesselskabet København s.m.b.a., Københavns Kommunes Byøkologiske 

Fond, Thorvaldsens Museum, Vestforbrænding I/S, Styregruppen for Ny Amager 

Strandpark. 

Nu har jeg deltaget i politik som borgerrepræsentant i godt et år, og mange af de problemer, man støder på, kan kun løses 

på landsplan. Det er én god grund til at stille op til Folketinget. 

En anden god grund er, at det er vigtigt og spændende at deltage i den omstillingsproces, som det danske samfund skal 

igennem indenfor de næste 10 år. 

Omstillingsprocesserne bliver mange, både udadtil og indadtil. 

Jeg ser gerne, at den danske holdning til det europæiske samarbejde bliver ændret, således at de fire forbehold falder 

bort. Dette kræver en synliggørelse af EU-politikken. 

I det næste årti skal dansk økonomisk politik justeres for at kunne imødekomme kravene til et samfund med en ændret 

befolkningssammensætning. Afvikling af gæld. Opgradering af arbejdsstyrken, så at alle kan tage del i arbejdslivet. Ændringer 

af arbejdsmarkedet i forhold til mobilitet, organisation og fleksibilitet og en fortsat satsning på integration. 

Jeg vil være med til at arbejde for en solidarisk samfundsudvikling med politiske initiativer, som kan mindske tendensen 

til polarisering. En udvikling som samtidig bør medføre en revideret holdning til overførselsudgifter; en understregning 

af pligterne. 

Jeg vil arbejde for en ændret boligpolitik, som ikke er bundet op af et uoverskueligt kompleks af regler. 

Det samme gælder for skattepolitikken. 

Sidst, men ikke mindst, er det I de følgende år mere vigtigt end nogensinde, at den radikale linie i udenrigspolitikken 

bliver fulgt. Internationale konflikter løses bedst og sikrest af internationale organer. 



Thomas Køhler Søndre Storkreds/ 5. Blågård 

Født i 1971. MA i 

russisk og statskundskab 

1996, 

tidligere rejseleder, 

fuldmægtig, 

tolk, siden 1999 

projektkonsulent. 

Næste valg kommer til at handle om økonomi. Vi har en regering, støttet af Dansk Folkeparti, 

som ikke har noget bud på, hvordan vi får alle ud på arbejdsmarkedet. Blandt unge højtuddannede 

er arbejdsløsheden stigende, mens folk over 60 oplever, at de ikke kan bruges. Vores 

økonomi har behov for, at vi kommer nogenlunde hurtigt igennem uddannelsessystemet, at alle 

kommer i beskæftigelse, og at efterlønnen afskaffes. Både nydanskere og gammeldanskere skal 

kunne finde reel og passende beskæftigelse, uden større trængsler. 

Vejen frem hedder uddannelse og investeringer, både i offentligt og privat regi. Regeringen og 

Dansk Folkeparti spiller på frygten i befolkningen, frygten for sygdom og alderdom. Det passer 

jo ikke, at vi ikke kan blive behandlet og passet, når vi har hjælp behov. Det kan vi, og det skal 

vi fortsat kunne. Der kan gøres en bedre indsats i form af sygdomsforebyggelse og miljø - og det 

trænger vi til at få mere fokus på. 

Det Radikale Venstre skal have en politik, så vælgerne også ved, hvad de får på det etiske område. 

Det er ikke altid let, men der skal vælges. 

Danmark skal være et liberalt og internationalt orienteret land. EU skal igennem integrationen 

med Østeuropa, og blive en stærk og stabil platform for en øget indsats over for resten af verden. 

Vi skal stå fast på fundamentet for vores demokratiske rets- og socialstat - og vi skal sige fra over 

for mørkets magter, hvorend de befinder sig, men vi skal aldrig blive os selv nok. 

Nr. 4/2003 25

Kandidat til EU-parlamentet 

Camilla Hersom Genopstiller til EU-parlamentet 

Født 1971. Cand. scient. 

pol. og m. phil. (European 

Studies). Fuldmægtig 

i Finansministerietsmoderniseringskontor. 

Netop gået på 

barselsorlov. 

Radikal siden 1992, EPkandidat 

siden 2002, 

medlem af hovedbestyrelsen 

for København/ 

Frederiksberg. 

Bor på Vesterbro med 

mand (og snart baby). 

Jeg mener den radikale europæiske politik skal håndtere to store udfordringer. Vi skal arbejde 

for en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik på de ydre linier og fremtidssikring af 

velfærdsstaten på de indre. 

Nødvendigheden af at Europa i fremtiden formår at tale med een stemme i udenrigs- og 

sikkerhedspolitikken er åbenbar efter Irak krigen. Alternativet har vi allerede fået en forsmag 

på: USA dikterer udviklingen på den globale scene med deltagelse af de europæiske 

lande, der vil følge det amerikanske spor. Den udvikling er hverken til fordel for Europa 

eller et lille land som vores. Vi skal derfor udnytte det vakuum, der eksisterer lige nu, til at 

skabe en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Europa skal ikke konkurrere med USA - 

men skal vise en alternativ vej, der kan danne modvægt til den amerikanske tilgang. En 

europæisk sikkerhedspolitik bør baseres på en fredsbevarende og fredsskabende indsats i 

tæt sammenhæng med handels- og bistandspolitikken, så Europa bruger sine økonomiske 

muskler i det udenrigspolitiske samarbejde. 

På de indre linier er det europæiske samarbejde redskabet til at fremtidssikre velfærdsstaten 

og dens grundlæggende præmis om at uddannelse, sundhed og rimelige levevilkår er 

for alle. EU er det eneste internationale samarbejde, som har styrken til at tæmme de globale, 

økonomiske kræfter, så de tjener befolkningernes interesser. Det er derfor i det økonomiske 

og politiske samarbejde i Europa, Danmark skal sikre arbejdspladser, ligestilling, 

bedre miljø, gode fødevarer, innovative erhvervsmiljøer, global handel og fremadrettet 

forskning og uddannelse. Det betyder også, at EU politik bør opfattes og behandles som 

indenrigspolitik snarere end udenrigspolitik. Det kan bl.a. styrkes ved at arbejde for et 

endnu tættere samarbejde mellem de danske medlemmer af EU Parlamentet og Folketinget. 

Jeg mener, det er centralt i den kommende valgkamp at få formidlet, hvordan EU på både 

de ydre og indre linier har betydning for den enkeltes liv og dagligdag. EU skal gennem 

dialog og debat gøres nærværende og forståelig. Det vil jeg arbejde for både før og efter 

EU-parlamentsvalget. 


Det Radikale Venstre er som udgangspunkt 

decentralt opbygget, hvor det er 

de lokale foreninger med egne vedtægter, 

der opkræver kontingenter, bestyrer 

medlemskartoteker og i øvrigt 

træffer alle lokale beslutninger. 

I det meste af landet er det organiseret 

sådan, at de mindste enheder er 

lokalforeninger, der normalt dækker 

en kommune, herover kommer kredsforeningerne, 

idet valgkredse normalt 

består af flere kommuner. Kredsforeningerne 

er igen organiseret i 

amtsforeninger, som er den sidste station 

før landsforbundet. 

I København/Frederiksberg er det 

lidt anderledes. Den Radikale Vælgerforening 

for København og Frederiksberg, 

hvis historie strækker sig tilbage 

til tiden før Venstre og Det Radikale 

Venstre blev splittet i to foreninger 

(og som derfor oprindelig hed Den li- 

Baggrundsorientering 

Lidt om Det Radikale Venstres opbygning 

Af Anders Nielsen 

berale vælgerforening for Kjøbenhavn 

og Frederiksberg) består af to kommuner 

og 19 valgkredse, som igen er 

grupperet i tre storkredse. Som bekendt 

hører København og Frederiksberg 

ikke til noget amt, men Vælgerforeningen 

har i radikal sammenhæng 

samme status som en amtsforening. 

Vælgerforeningen er i dag inddelt i 

syv bydelsforeninger, hvilket er en 

ordning af nyere dato. Tidligere var 

det kredsene, der udgjorde de mindste 

foreninger, men på et tidspunkt (hvor 

medlemstallet var væsentligt lavere 

end i dag) fandt man ud af, at kredsforeningerne 

var for små til at stå for 

selvstændige aktiviteter i større omfang, 

og så blev de slået sammen i 

større enheder. 

Det hører med til historien, at 

hverken kredsforeningerne eller de 

nuværende bydelsforeninger nogensinde 

har haft den samme selvstændige 

status som kredsforeningerne i 

resten af landet, for det har hele vejen 

igennem været Den Radikale Vælgerforening 

for København og Frederiksberg, 

der har stået for vedtægter, opkrævet 

medlemskontingenter m.v. 

Storkredsene er endnu en specialitet 

for hovedstaden. Det normale er, at 

der er en valgliste for hvert amt, således 

at alle, der bor i et amt, kan 

stemme på de folketingskandidater, 

der er stillet op i en kreds i dette amt. 

I København/Frederiksberg er området 

delt op i tre storkredse, Østre, Vestre 

og Søndre med hver sin 

opstillingsliste. Tidligere har denne 

inddeling haft et modstykke i Vælgerforeningen, 

hvor der var en formand 

for hver storkreds, men i dag er der 

tale om ren valgteknik på hovedgeneralforsamlingen. 

På Vælgerforeningens hovedgeneralforsamling 

skal vi som bekendt 

også vælge medlemmer til ’hovedbestyrelsen’. 

Det, vi vælger til her 

er naturligvis Vælgerforeningens hovedbestyrelse, 

men når vi snakker 

med medlemmer fra resten af landet, 

skal vi være opmærksomme på denne 

præcisering, da man de fleste andre 

steder vil tænke på landsforbundets 

hovedbestyrelse (Landshovedbestyrelsen), 

når man hører ordet 

’hovedbestyrelse’. Modstykket til 

vores hovedbestyrelse er jo i øvrigt 

amtsforeningernes amtsbestyrelser. 

Indtil for nylig var København/Frederiksberg 

ene om at skille sig ud fra 

normen, men som du kan læse i nr. 3, 

er der jo nu også kommet en lokalforening 

i Bruxelles, og den fungerer naturligvis 

også på lidt specielle vilkår. 

Nr. 4/2003 27

Reportage fra øst-vest-mødet 

Gid du var i Skanderborg og blev flere... 

Det radikale landskab er præget af høje bjergtinder og dybe bakkedale. Ikke kun når det gælder meninger 

og interesser. Medlemstilgangen varierer kolossalt landet over. Vi skal være bedre til at kommunikere 

mellem øst og vest, så vi kan bruge fremgangen i øst til at skabe fremgang i vest. 

Af Amalie Nørgaard 

„I vores vælgerforening skiftes vi for 

tiden til at holde 60-års fødselsdag.“ 

Manden, der kommer fra en mindre 

by i Jylland, kigger en anelse opgivende 

rundt om bordet. Workshopgruppen, 

som han er havnet i, består 

af fire midaldrende jyder og tre københavnere, 

hvoraf de to er under 30. 

„Vi har kendt hinanden i 30-40 år. 

Vi har det rigtigt hyggeligt sammen, 

det er jo efterhånden kun vennerne 

der er med,“ siger en kvinde, fra 

samme vælgerforening. 

„Vi skal bruge fremgangen i 

København som en målestok 

for, hvad vi kan opnå andre 

steder i landet.“ 

Hun konstaterer halvt i ærgelse, 

halvt i undren: „De unge interesserer 

sig ikke for politik, eller også har de 

travlt med at få familielivet til at 

hænge sammen. I vælgerforeningen 

ser vi i hvert fald ikke noget til dem.“ 

Med årene har det sociale taget mere 

og mere over i forhold til det politiske: 

„Vi gider ikke rigtigt diskutere 

politik mere. Når nogen bringer et politisk 

emne op, siger vi ofte, øøøv, det 

gider vi ikke diskutere, vi har snakket 

om det 17 gange før.“ 

I København er virkeligheden en 

anden. Hovedstadens vælgerforening 

(kaldet „Verdens største radikale vælgerforening“), 

består af små 1900 

medlemmer, og vokser støt med ca. 40 

nye om måneden. Info-møderne på 

Rådhuset og Christiansborg er rene 

tilløbsstykker, og generalforsamlingerne 

er præget af kampgejst og engagement. 

Gennemsnitsalderen er efter 

sigende under 30. 

Radikale kerneværdier: Demokrati, 

fællesskab. 

Vi er til Øst-Vest-møde i Vartov, lør- 

dag d. 15. marts, for at diskutere 

„skævvridningen mellem land og by, 

og mellem øst og vest“ inden for Det 

Radikale Venstre, som det markant 

hedder i invitationen. Arrangørerne er 

hovedsageligt bestyrelsen for Indre 

By/Blågård, og af de 45 radikale deltagere 

er halvdelen fra hovedstadsområdet, 

halvdelen fra provinsen. 

Marianne Jelved indleder mødet 

med et visionært oplæg, hvori hun 

minder os om det radikale grundlag. 

Demokratiet og den myndige borger 

er den radikale drivkraft. Demokrati 

er fællesskab, og selv sagt det radikale 

udgangspunkt. Derfor er det foruroligende 

at iagttage i dagens politik, 

hvordan borgeren reduceres til 

forbruger. 

„Socialt ansvar, fællesskab, demokrati 

og fritænkning er grundlæggende 

radikale værdier,“ slår Marianne 

Jelved fast. Dette er mødedeltagerne 

enige i. Internt i partiet er der 

tilsyneladende slet ikke tale om en 

skævvridning.Værdierne er de 

samme, om man er radikal i øst eller 

vest. Men som dagen skrider frem bliver 

det mere og mere klart, at eksternt, 

dvs. i forhold til ny vælgertilstrømning, 

synes de regionale forskelle 

at udgøre enorme hindringer i 

udbredelsen af radikal politik - uden 

for hovedstadsområdet. 

Vor tids husmænd 

Der er ingen af mødedeltagerne, der 

kan beklage „skævvridningen“ mellem 

land og by, da skævvridningen jo 

blot er en konsekvens af kolossal 

fremgang i hovedstadsområdet. 

„Skævheden er derfor en sandhed 

med modifikationer,“ siger Camilla 

Hersom fra Vesterbro i sit oplæg, 

der handler om Danmark i forhold 

til Europa, „Vi skal bruge fremgangen 

i København som en målestok 

for, hvad vi kan opnå andre steder i 

landet. Vi har befolkningen og tiden 

med os. Det Radikale Venstre er ved 

at blive et moderne parti, et parti med 

alliancer af forskellige befolkningsgrupper; 

intellektuelle, skolelærere, 

sygeplejersker, erhversdrivende,“ siger 

Hersom, og opfordrer til et større 

fokus på de fælles værdier, også i en 

europæisk sammenhæng. 

Som bekendt opstod Det Radikale 

Venstre som en alliance mellem husmænd 

og intellektuelle. At partiet stadigt 

er et parti for de intellektuelle, er 

der vist ingen tvivl om. Men hvem er 

vor tids husmænd? Er det de „jordløse“ 

ansatte i den offentlige sektor? 

„Vor tids husmænd er de mennesker, 

der føler, at systemet spærrer for 

deres personlige udfoldelse,“ fastslår 

Marianne Jelved i en kommentar. 

Vælgergrundlaget synes således ikke 

begrænset. 

Regionalpolitik 

„Det er nødvendigt at nuancere det radikale 

budskab for at kunne appellere 

endnu bredere,“ erkender Jesper 

Gronenberg, formand for verdens 

største radikale vælgerforening, i sit 

oplæg. 

„Det Radikale Venstre må ikke 

udelukkende være et storbyparti for 

yngre, veluddannede mennesker. Vi 

skal være bedre til at udvikle regionalpolitik 

og lave særregler for udkantsområder,“ 

fortsætter Gronenberg 

i erkendelsen af, at det radikale budskab 

om fx kollektiv transport går en 

del lettere ind i København end i 

Thyborøn. 

„Vor tids husmænd er de 

mennesker, der føler, at systemet 

spærrer for deres personlige 

udfoldelse,“ 

Sådan forholder det sig også med 

budskabet om afskaffelse af EU’s 

landbrugsstøtte, erkender Johannes 

Lebech (Viborg) senere. Dét er ikke så 


Reportage fra øst-vest-mødet 

populært i Viborg Amt, der med sine 

234.000 indbyggere er aftager til 18% 

af den samlede danske landbrugsstøtte. 

„Skal vi da lefle for folk og gå på 

kompromis med radikal politik?“ lyder 

det fra salen. Det mener Lebech 

ingenlunde. Men hans eksempel og de 

nøgne tal viser, at skævvridningsproblematikken 

er reel; at der er forskel 

på land og by. Det er derfor nødvendigt 

at præcisere over for de ramte 

vælgere, at der vil være tale om at 

indføre overgangsordninger i spørgsmålet 

om afskaffelse af landbrugs- 

støtten; for ikke at miste dem. 

Ambassadørnetværk 

Selvom fx ovennævnte spørgsmål kan 

være vanskeligt at forholde sig til for 

københavner-radikale, var resultatet 

af mødet alligevel en styrkelse af det 

interne rodnet. De københavnere, der 

var til stede, fik øjnene op for jydernes 

problemer; som naturligvis i lige så 

høj grad er københavnernes. Fra stort 

set alle sider blev der udtalt ønske om 

øget decentralisering og styrkelse af 

den interne kommunikation i partiet. 

Marianne Jelved foreslog at etab- 

Workshop-resultater: 

(sammendrag af fire gruppers arbejdsresultater) 

lere et egentligt anbassadørnetværk 

med henblik på at udveksle erfaringer 

samt skabe større fokus på radikal, 

regional politik rundt omkring i 

landet. Et netværk, der rent faktisk 

findes midler til. Hun betonede ligeledes 

vigtigheden af at tænke det personlige 

møde mellem politiker og 

vælger alternativt. 

Johannes Lebech inviterede til Øst- 

Vest-møde i Skive om et år. Og hvis 

en gruppe ildsjæle tager Jelveds opfordring 

alvorligt, kan det være vi slet 

ikke skal diskutere skævvridning til 

den tid. 

Hvad er den største udfordring for Det Radikale Venstre anno 2003 m.h.t. Øst-Vest-problematikken? 

- Skærpe partiets profil over for en bredere vælgergruppe med fastholdelse af partiets værdigrundlag. 

- Øget decentralisering på alle områder, regelforenkling og afbureaukratisering, øget tillid og mindre kontrol. 

- Arbejde for en bedre sammenhæng mellem FT-gruppe og græsrødder: har de folkevalgte medlemmernes 

opbakning? 

- Vi skal være bedre til at stå på begge ben og bevare alliancen mellem nutidens husmænd (bl.a. offentligt ansatte) 

og akademikere – for ikke at komme til at halte. 

Hvis demokrati er samtale, hvordan får vi nogle flere i samtale, og vil vi overhovedet det? (Specielt med 

henblik på folkevalgte i landdistrikter). 

- Holde kontakt med eksisterende netværk og sætte fokus på dagligdags problemer. 

- Sende signaler om lydhørhed og medindflydelse. (Eksempel: Århus-projekt med 3d-animation af 

lokalplansforslag, som borgerne selv kunne ændre i.) 

- Mindre regelstyring og decentralisering for at folk kan få oplevelsen af, at deltagelse i politik er meningsfyldt. 

- Oprette ungdomsbyråd eller nedsætte valgretsalder. 

- Diskutere politik og arrangere debatmøder; også på tværs af andre politiske lokalforeninger. 

- Arbejde ud fra, at den politiske organisation ikke behøver være ens i Lejre og København. 

- Stå ved de radikale synspunkter uden at lefle. 

Bud på konkrete initiativer, der kunne skabe bedre energifordeling i det radikale landskab: 

- Styrkelse af landsforbundets servicering af lokalpolitikere på presseområdet. 

- Afhold konference om økologiens vilkår for ø-landmænd og ø-jobmagere i samarbejde med Økologiens hus for 

at styrke den økologiske udvikling. 

- Sekretariatshjælp til at videreføre projekt „Hvide Pletter“. 

- Udnytte midler i landsforbundet til at drage brug af „kendte“ med det formål at sætte fokus på lokale spørgsmål i 

landdistrikter. 

- Oprette ambassadør-netværk, som kan være med til at fremføre radikale synspunkter i landdistrikter. 

- Udnævne personer i lokalområder, som MF’ere kan henvende sig til om politiske spørgsmål; inden partiets 

officielle politik vedtages. 

Nr. 4/2003 29

Af: Naja Alberdi Platz 

Debat 

Radikale mænd og kvinder 

Der findes kvinder, der ikke interesserer 

sig for ligestilling. De kender dem 

godt, kære Læser, og har mødt dem til 

selskabelige sammenkomster, hvor 

disse kvinder kun fører samtaler med 

mænd. Det er kvinder, der lytter meget 

koncentreret, når mænd taler, og 

hvis blik flakker, når de uforvarende 

ender i en samtale med kvinder. 

Der findes mænd, der, når talen 

falder på ligestilling, altid ender med 

at sige: „Ligestilling går jo begge 

veje!“ Dem kender De også godt, 

kære Læser; det er dem, der naturligvis 

går ind for ligestilling, for de er jo 

dannede mennesker, og samtidig er 

meget trætte af rødstrømperne, fordi 

de er så belastende og har overlevet 

sig selv. Ikke ulig Klaus Rifbjerg. Det 

er den samme slags mænd, der mener 

at kvindebevægelsen har svigtet henholdsvis 

de tvangsægteskabsramte 

kvinder og de prostituerede, og som 

dermed åbenbart ikke mener at disse 

to ligestillingsmareridt er samfundsanliggender, 

men mere et spørgsmål 

om logearbejde. 

Og så findes der alle dem, både 

mænd og kvinder, der ved valg stemmer 

på en kvinde for at fremme ligestillingen, 

dem kender De også, kære 

Læser, og det er Dem selv. 

Og det er altså ikke helt godt nok. 

Pointen med ligestilling er ikke, at 

der er et ligeligt antal kvinder og 

mænd i de forskellige organer. Pointen 

er, at der er et kvalificeret grundlag 

at foretage det demokratiske udvalg 

ud fra, for på den måde bliver det 

ikke kønnet, men den politiske person, 

der bliver valgt. Det er ikke nok 

at stemme på en kvinde; en kvinde 

kan, lige såvel som en mand, være alvorligt 

og helt og aldeles uegnet til 

det hverv, hun stiller op til. Og herfra 

kan den mandlige læser godt holde op 

med at læse, for nu handler det om 

kvinderne. 

„Vi har først ligestilling, når 

der er kvinder nok at vælge 

imellem, så en kvinde ikke bliver 

valgt fordi hun er kvinde, 

men fordi hun er god til det, 

hun stiller op til.“ 

Der sidder pt. kun én kvinde som 

bydelsformand. Hun sidder ude på 

Frederiksberg. Der sidder pt. kun en 

kvinde i Forretningsudvalget – jeg 

ved det, for det er mig selv. 

Der sidder i vores parti masser af 

kvinder på de meget betydningsfulde 

poster i Folketinget og i Europa-parlamentet. 

Og det er jo godt. Men lokalt 

er det altså mere sparsomt – det 

er, som om vi først rigtigt gider, når 

der følger prestige og fede lønninger 

med. Som om vi først har tid til politik, 

når det afløser vores daglige jobdont, 

for ellers kan det være svært 

både at nå arbejde, børn, mand og 

dansk tv-dramatik søndag aften. Det 

er muligvis en påstand, men hvis 

mænd kan nå det, kan vi måske også. 

Og vi har faktisk først ligestilling, når 

vi får fingeren ud, og deltager der, 

hvor der ikke nødvendigvis følger 

prestige og signalværdi med. Vi har 

først ligestilling, når der er kvinder 

nok at vælge imellem, så en kvinde 

ikke bliver valgt fordi hun er kvinde, 

men fordi hun er god til det, hun stiller 

op til. Fordi hun er et kvalificeret 

bud. 

Bydelsforeningerne har valgt formænd. 

Dér er toget kørt, kære Læserinde. 

Men der skal stadig vælges til 

Forretningsudvalget på Det konstituerende 

hovedbestyrelsesmøde, der 

følger efter Hovedgeneralforsamlingen 

i maj. Og det konstituerende 

hovedbestyrelsesmøde kan man kun 

komme med til, hvis man er valgt 

som HB-medlem. Det skal man vælges 

til på Hovedgeneralforsamlingen i 

maj, hvis man ikke er blevet valgt i 

sin bydel. Jeg håber, kære Læserinde, 

at De har hjerne nok til at fange min 

pointe, og følge min opfordring. 


Den uværdige statsminister 

Af Rasmus Paludan, stud.jur. Medlem af bestyrelsen for 

Radikal Ungdom i København. Medlem af hovedbestyrelsen 

i Hovedstadens Radikale Venstre. (email: 

paludan@mailzone.com) 

Med krigen i Irak så godt som overstået, vil jeg tillade mig – med et stænk af 

bitter tragikomik – at rette fokus på det for Danmark mest afgørende i hele forløbet: 

den danske statsminister fik endelig bekendt kulør og vist, at han er en 

barbar. 

Den tidligere i lange tider herskende respekt for Danmark i det internationale 

samfund kom ikke af militær magt, men af at vi som stat havde integritet 

og om nogen overholdt folkeretten. Den tillid, som det tog decennier at bygge 

op, ødelagde statsministeren på en enkelt dag. Dette er dog blot den mindre tragedie, 

den større tragedie redegør jeg for senere. 

Først et kig på statsministerens udåd: FN-pagtens artikel 2, stk. 4 forbyder 

militære angreb. Dette er det berømte forbud mod angrebskrig – den mest fundamentale 

regel i folkeretten. Det er den regel, statsministeren har overtrådt 

med det hulemandsretoriske selvtægtsargument: „Nogle gange må man gøre 

det, der er nødvendigt.“ 

I forbindelse med vedtagelsen af Resolution 1441 udsendte Frankrig, Rusland 

og Kina en meddelelse, hvori landene fastslog, at resolutionen ikke gav 

hjemmel til en militær aktion mod Irak. Det er bl.a. derfor, at ICJ (International 

Commission of Jurists), ligesom utallige folkeretseksperter, ikke var sene til at 

gøre opmærksom på, at angreb på Irak var en klar overtrædelse af forbudet mod 

angrebskrig – ingen tvivl. 

På baggrund af ovenstående kan det ikke undre nogen, at udsagn som: „der 

er delte meninger om, hvorvidt det er et folkeretsbrud“ ikke kan modtage andet 

end rullende øjne og hovedrysten fra mig. De delte meninger er politiske, ikke 

retlige. FN-pagten er retligt bindende. 

Når nogen siger, at folkeretten er vidt forskellig fra straffeloven eller færdselsloven, 

så har de ret. Det disse tvivlsomme personager mener, er imidlertid, 

at den retlige forpligtelse er forskellig, og deri har de ganske uret. Forskellen 

ligger alene (i denne diskussion) i, at folkeretten (endnu) ikke har et apparat til 

tvangsfuldbyrdelse. 

Og nu til den større tragedie: Når Danmark ikke overholder reglerne, så er 

det et signal til hele verden: „Den regel må alle bryde“. 

Dermed er der åbnet op for tragedier og katastrofale krige af uoverskuelige 

proportioner. Når det er legitimt at angribe andre lande med magt, fordi man 

har lyst til det, sker der ofte kedelige ting, som altid fører til store tab af menneskeliv. 

Det var med gode grunde, at forbudet mod angrebskrig blev indført fra 

start af. Med denne erkendelse er irakernes glæde en sølle trøst. 

Tidligere borgerlige danske statsministre har ført politik, som jeg personligt 

har været uenig i. De har imidlertid altid opført sig med værdighed over for deres 

embede og med respekt over for deres folk. Bush den Dumme har vi altid 

vidst var en forbryder og en ond mand, der er ingen overraskelse, og dermed er 

forargelsen mindre. Nu kan man sige det samme om vores statsminister, og det 

er bittert for enhver patriot, ja, endog for enhver borger. Lad mig håbe, at jeg og 

andre som overlever statsministeren kan rejse en skamstøtte over ham efter hans 

bortgang. Lad hans eneste eftermæle være inskriptionen på skamstøtten: „Til 

evig skam over Anders Fogh Rasmussen, den uværdige statsminister“. At bryde 

den mest hellige af alle hellige regler, forbudet mod angrebskrig, det er 

uværdighed, hvis jeg nogensinde har set det! 

RUKalenderen 

Alle møder afholdes kl. 20:00 

i: 

Sekretariatet 

Ny Kongensgade 18, 5. tv. 

1557 Kbh. V 

Torsdag d. 24 April 2003: 

Torsdagsmøde m. Naser Khader 

Tirsdag d. 29 April 2003: 

Intromøde for nye i RUK 

Tirsdag d. 6 Maj 2003: Åbent 

bestyrelsesmøde 

Onsdag d. 7 Maj 2003: 

Rødvinsmøde, ordet er frit 

Torsdag d. 8 Maj 2003 Intro til 

Kommunalpolitisk udvalg 

Torsdag d. 15 Maj 2003: Ud-ibyen, 

radikal rundvisning 

Torsdag d. 25 September 2003: 

Torsdagsmøde m. Niels Helveg 

Petersen 

Torsdag d. 30 Oktober 2003: 

Torsdagsmøde m. Torben Lund 

RUKontakter 

Formand: 

Marie Helene Mikkelsen, 

Næstformand: Katrina Feilberg 

Medlemsansvarlige: Kristoffer 

Petterson og Lau Korsgaard 

Skriv til bestyrelsen@ruk.dk 

Nr. 4/2003 31

Sæt kryds i 

Radikalenderen 

Postbesørget blad 

(0900 KHC)) 

www.radikale.dk/hovedstaden/kalender 

Søndage kl. 11.00: Den Radikale Løbeklub mødes ved Den Franske Café ved nordspidsen ad 

Sortedams Sø til en frisk motionstur rundt om søerne – eller nogle af dem. 

Bagefter får vi en hyggesnak – om politik eller andet – over en kop kaffe. 

Alle der deltager får en gratis løbe-tshirt med et radikalt slogan. 

15. maj kl. 19.30: Poul Nyrup Rasmussen gæster Vælgerforeningen og ser tilbage på op- og 

nedture i ni års SR-regeringssamarbejde. Sted: Vartov, Store Sal, Farvergade 27 opg. 

H. 

25. maj Hovedgeneralforsamling i Vælgerforeningen. Indkaldelse kommer i næste nr. af Radikal 

Dialog. 

1. jun kl 11-13: Rundvisning på Christiania med efterfølgende frokost og debat i det 

grønne. 

Pris: 75 kr. omvisning og frokost inklusive. Der vil være mulighed for at 

købe øl og vand. 

Tilmelding nødvendig til Camilla Blegvad Götzsche senest d. 22. maj på 

email cabg@get2net.dk eller på telefon 33 93 96 21 / 26 147 247. 

5. juni Grundlovsfest med taler og grillmad. Sted Vartov, gårdhaven (hvis vejret er til det). 

Indbydelse kommer i næste nr. af Radikal Dialog.. 

Næste nummer af Radikal Dialog vil have mediepolitik 

som tema. Debatindlæg modtages gerne. 

Udgivelsesplan for Radikal Dialog: 

Nr. 5: Deadline 29. maj kl. 18.00. Udkommer ca. uge 24

Radikal Dialog Generalforsamling - Radikale Venstre

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template ?