Radikal Dialog 60 år

7September 2003 Den 

Radikal Dialog 

Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg 

Marianne Jelved 

60 år 

Stort tillykke fra 

Vælgerforeningen 

I dette nr.: 

Præsentation af 

EP-kandidater 

Kandidatpræsentation: 

Rasmus 

Hylleberg 

Indlagt telefonog 

email-liste 

www.radikale.dk/hovedstaden

Lederen 

Pengene fosser ud af statskassen 

Så kom finansloven på gaden. Den første strid gik på form fremfor indhold. Regeringen anklagede 

oppositionen for at have „lækket“ finansloven til pressen. En anklage man nærmest kun kan grine 

afad. For regeringen havde med stor flid og dygtighed „solgt“ udvalgte historier til vennerne på 

Berlingske, JP og Børsen forinden. Finansministeren valgte så at fremrykke sit pressemøde hvor han 

– vanen tro – startede med at skælde oppositionen hæder og ære fra. Men regeringen har kun sig 

selv at takke for det kaotiske forløb. Det er altså ikke fair at sælge historier til dagblade og elektroniske 

medier for derefter at kritisere oppositionen for ikke at holde tæt. 

Af 

Morten Helveg 

Petersen MF, 

finanspolitisk 

ordfører 

Nok om formen. Nu til indholdet. Det er lykkedes regeringen at halvere overskuddet på statsfinanserne. 

Efter at de offentlige overskud i en årrække har ligget på 30-35 mia. kr. forventes i år og til 

næste år et overskud på 16-18 mia. kr. Og statsgælden bliver ikke længere tilbagebetalt, som det ellers 

har været målsætningen. I forslaget bortforklares dette forhold og der tales i stedet om konjunkturer, 

men faktum er, at regeringen har givet ufinansierede skattelettelser og heller ikke har finansieret 

velfærdsløfterne til Dansk Folkeparti. Derfor har den radikale reaktion været at enhver dansker 

under 40 år burde protestere højlydt mod regeringen, for det er dem der kommer til at betale gælden 

tilbage med renter og renters rente. 

Finansloven løser ikke problemerne, men udskyder dem. Det er som om, at regeringen tror, at tiden 

kan sættes i stå. Eller at vi klarer fremtiden ved mere af det samme. Et uforståeligt synspunkt, som 

den må have lært af Dansk Folkeparti. Men ingen har haft succes med at kæmpe mod tiden. Selv den 

mægtige Thor var ikke stærk nok til at besejre tiden, da han i den nordiske mytologi besøgte Udgård. 

Det alvorlige ved dette års finanslov er, at der ikke tages hånd om de store udfordringer. Det kunne 

dog heller dårligt være anderledes, da det er en ren bogholderi-lov. Hvis man ser bort fra 

grænsehandelspakke, skattepakke og kommuneaftaler, som for længst er vedtaget, er der kun nye initiativer 

for 2,7 mia. kr. og stramninger for 2,8 mia. kr. Det alvorlige er, at de 6,8 mia. kr. til skattelettelser 

og grænsehandel ikke finansieres. I stedet tæres på overskuddet. 

Regeringen ønsker at finde penge på dagpengeområdet, byfornyelse, salg af statsaktiver, ændret regulering 

af SU, børnecheck og boligstøtte, portotilskud, kollektiv transport og hjemmeservice. Regeringen 

ønsker at bruge penge på politi og fængsler, ældrecheck (igen), IT i folkeskolen, fradrag for 

biludstyr, pendlerfradrag m.m. 

Et par stramninger stikker særligt i øjnene. Det virker mærkeligt, at der skal tages penge fra de ledige 

i en situation med stigende ledighed. Derimod er det helt tydeligt, at den kollektive trafik bliver 

udsat for et markant prishop med stigninger på op til 18%. Det Radikale Venstre tager kraftigt afstand 

fra den prioritering, der typisk rammer lavindkomstgrupperne, som ikke har bil. Dertil kommer 

fortsat grønthøsternedskæring af uddannelses-, miljø- og naturområdet samt den stadigt faldende 

bistandsprocent til verdens fattigste lande. 

Det Radikale Venstre er parat til at reformere det danske velfærdssystem. Vi arbejder på udspil til finanslov 

der bliver fuldt finansieret og fyldt med konkrete forslag til hvordan der kan tages fat på 

fremtidens udfordringer. Det er vores ambition at vise regeringen at der er en anden vej. At det kan 

lade sig gøre at byde konkret på fremtidens udfordringer. Men det kræver politisk vilje og mod. 

Den Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg 

Hovedstadens Radikale Venstre 

Ny Kongensgade 18, 5.tv. 1557 København V, tlf/fax 3313 0331, Giro: 600 4695 

Internet: www.radikale.dk/hovedstaden, e-mail: hovedstaden@radikale.dk 

Sekretariat: Frederik Berling, telefontid: tirsdag 15 – 20 og torsdag 9 – 14. 

Medlemskab: 250 kr. pr. halvår, 175 kr. for studerende/pensionister/arbejdsløse. 

Formand: Jesper Gronenberg, 2342 1425/3370 3597, gro@kl.dk 

Næstformand: Hans Grishauge, 3313 7670, hg@vartov.dk 

Hovedkasserer: Mads Friis Thomsen, 3542 4946, mads.friis.thomsen@wanadoo.dk 

Folketingsrepræsentanter: 

Naser Khader 3296 6272, naser@khader.dk 

Martin Lidegaard, 3539 6970/2011 6522, rvmali@ft.dk 

Medlemmer af Borgerrepræsentationen: 

Klaus Bondam, 4081 0833, klaus@bondam.dk 

Sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø 4055 5802 

Tanwir Ahmed, 2147 4661, tanwir@ahmed.dk 

Manu Sareen, 2264 1605, manu@mobilixnet.dk 

Monica B. Thon, 3315 8408, monica.thon@get2net.dk

Indhold 

Leder: Pengene fosser ud af statskassen .............................2 

Præsentation af EP-kandidater ................................................4 

Radikal Dialog 

Postbesørget blad nr.11813 

Udkommer ca. 10 gange årligt 

Oplag: 1975 

Tryk: Lito Tryk 

Redaktion: 

Anders Nielsen (ansvh.) 

Bogtrykkervej 16, 3.tv. 

2400 København NV 

Tlf. 3585 4559/3375 9874 

andersnielsen@mail.tele.dk 

Margrethe Straarup Wivel 

Charlotte Rørbøl 

Amalie Nørgaard 

Dorte Kaiser 

Ea Lundberg 

Rasmus Paludan (RUK) 

Debat: Kan verden regne med Danmark? ............................6 

Nyt fra Borgerrepræsentationen ...........................................7 

Debat: Velfærden trænger til reform......................................8 

Åbent redaktionsmøde .............................................................8 

Debatmøde med Marianne Jelved ..........................................9 

Kend kandidaten – Rasmus Hylleberg ............................... 10 

RUK’s side: Efterår og hvad nu? ........................................... 14 

Radikalenderen/arrangementer ................................ bagsiden 

Indlagt navne-, email- og telefonliste på midtersiderne 

Internetredaktør: 

Marianne Asbæk 

Tlf.: 27 29 07 15 

seventhsky@paradis.dk 

Indlæg sendes til hovedstaden@radikale.dk 

eller pr. post til Vælgerforeningen. 

Redaktionen forbeholder sig ret til 

at redigere og forkorte i alle indlæg. 

Næste nummer: 

Deadline: 23.september kl. 18.00 

Udkommer: ca. uge 41 

Udgivelsesplan for Radikal Dialog: 

Nr. 8: Deadline 23. september. Udkommer ca. uge 41 

Nr. 9: Deadline 21. oktober. Udkommer ca. uge 45 

Nr. 10: Deadline 18. november. Udkommer ca. uge 49 

Medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse: 

Pernille Høxbro: 3833 3318, 3313 8580, hoxbro@frederiksberg.dk 

Folketingskandidater, Østre Storkreds: Naser Khader, Inger 

Marie Bruun-Vierø, Heidi Nygaard, Mona Mejsen Westergaard, 

Ulf Lolk Larsen, Boye Haure, Rasmus Hylleberg og Bent Kroghly. 

Vestre Storkreds: Lone Dybkjær, Peter Ravn Olesen, Lars 

Østergaard, David Munis Zepernick, Charlotte Fischer og Peter 

Jægerskou. Søndre Storkreds: Christian Friis Bach, Monica Thon, 

Anders Lundt Hansen, Thomas Køhler og Anders Thomsen. 

EU-kandidat: Camilla Hersom, 3325 3392, camillahersom@hotmail.com 

Bydelsformænd: 

Brønshøj/Husum: Jonathan Nielsen, 3874 7845, nielsen.jonathan@wanadoo.dk 

Frederiksberg: Rikke Danielsen, 3810 0117, rikke.danielsen@hotmail.com 

Indre by/Blaagaard: Hans Grishauge, 3313 7670, hg@vartov.dk 

Nørrebro/Nordvest: Benny K. Nielsen, 3585 5521, benny@oerneborgen.dk 

Sundby/Christianshavn: David Munis Zepernick, 3257 5057, munis@hotmail.com 

Vesterbro/Valby: Kasper Johansen, 3617 5272, kasperjohansen@yahoo.com 

Østerbro: Mikkel Søndergaard, 3543 5499 / 5120 5499, mso@tdcspace.dk

Præsentation af de radikale 

Så er valgkampen om, hvem der skal vælges ind i Europaparlamentet 

gået igang – i det mindste internt i Det Radikale 

Venstre. De seks kandidater, der præsenteres her, har alle 

udtrykt ønske om at blive partiets spidskandidat, og derfor 

har vi bedt om en præsentation her i Radikal Dialog 

Johannes Lebech 

Et stærkt demokratisk fællesskab, der bygger på værdier 

som menneskerettigheder, demokrati og åbenhed, er min 

vision af Europa som et fredeligt samlet kontinent og en 

aktiv del af det globale fællesskab. 

Gennem mange år har jeg været med til at arbejde for et 

sådant Europa. Siden 1989 har jeg været kandidat til 

Europaparlamentet og aktiv ved de danske folkeafstemninger. 

Jeg blev sidste år valgt til vicepræsident i det 

europæiske liberale parti, ELDR, efter flere års arbejde i 

partiet. 

I 1994 organiserede jeg ’Det europæiske ungdomsparlament’. 

Fagligt har jeg deltaget i europæiske 

historielærerprojekter og udgivet bogen ’Moderne europæisk 

nationalisme’. I 1996 supplerede jeg min uddannelse 

med Europastudier ved Aarhus Universitet og er nu 

censor ved studiet. 

Jeg vil i Europaparlamentet med min erfaring fortsat engageret 

kæmpe for min europæiske vision og arbejde for, 

at parlamentet bliver Europas folkelige politiske værksted 

præget af radikale værdier og mærkesager. 

EU-parlamentarikere – og kandidater til at blive det 

– skal skabe opmærksomhed om EU-spørgsmål. De/ 

vi kan pege på behov for fælles politikker – eller behov 

for at lave de fælles politikker om. Der er behov 

for minimumsbeskatning af virksomheder og mere 

retligt samarbejde. Og der er altid behov for en 

bombe under landbrugspolitikken – varig bistand er 

usundt. 

Det er en opgave at blande sig med sine politiske 

holdninger i bagagen – også i vilkår uden for landegrænser 

og EU-traktat – men det er også en pligt at 

respektere nærhedsprincipper og decentralisering. 

Det er andre samfunds ret at træffe beslutninger, jeg 

er uenig i – med mindre vedtagelserne er i strid med 

menneskerettighederne. 

Det er i dette spændingsfelt, jeg agter at deltage i 

valgkamp og debat – også om de særlige danske forhold 

til EU og om de valg, vi gennem folkeafstemning 

måtte skulle træffe efter regeringskonferencen. 

Jeg har i 10 år været med til at formulere radikal 

EU-politik. Jeg vil også gerne repræsentere den! 

Ole Olsen 

Anders Samuelsen 

Jeg stiller op som spidskandidat 

for at være med til at bygge bro 

mellem EU og 

indenrigspolitikken. Jeg vil arbejde 

for at gøre det synligt, hvor 

stor en positiv forskel EU gør. 

Mine mærkesager er: 

Et tættere udenrigspolitik samarbejde 

i EU. EU skal være et 

stærkt og konstruktivt modspil til 

USA. 

Afskaffelse af forbeholdene. 

Værst har jeg det med forsvarsforbeholdet, 

der forhindrer os i at 

hjælpe mennesker i ulykkelige 

konflikter og det retlige forbehold, 

der forhindrer solidariske 

løsninger i udlændingepolitikken. 

Plads til forskellighed. Jeg er 

’jubeleuropæer’ i den forstand, at 

jeg mener, EU er det mest perspektivrige 

politiske samarbejde i 

historien. Men ikke i den forstand, 

at jeg mener, at ’mere EU’ 

altid er bedre. Jeg er tilhænger af 

et styrket Europaparlament – 

som foreslået i konventets 

forfatningsudkast. Men jeg er 

ikke føderalist. 

Baggrund: 36 år, gift og far til 2 

drenge. Skatte- og 

arbejdsmarkedsordfører. Tidligere 

leder af jobformidling på 

højskole for døve og hørehæmmede. 

4 Radikal Dialog

spidskandidater til EP-valget 

Styrk det europæiske demokrati! 

Det Radikale Venstre skal frem til Europa-Parlamentsvalget 

i juni 2004 markere sig som det i 

EU-politikken konsekvent mest integrationsivrige, 

ærlige, modige og positive parti. For os er 

Europa-Parlamentet ikke mindre vigtigt end 

Folketinget. EU skal ikke blot være et mellemstatsligt 

samarbejde med et alibi-parlament. 

Det Radikale Venstres EP-kampagne bør hvile 

på radikale, social-liberale grundholdninger og 

på en tro på, at den demokratiske parlamentarisme 

naturligvis også skal gennemføres fuldt 

ud på europæisk plan. 

Camilla Hersom 

Min grundlæggende holdning er, 

at EU er det bedste redskab, vi har 

til at tackle det 21. århundredes 

udfordringer. At en føderal udvikling 

er det bedste bud på mere demokrati 

i EU. Og at det er imponerende, 

hvad der er opnået indenfor 

rammerne af EU – gennem 

forhandling mellem lande med 

hver deres kultur, historie og traditioner. 

I den kommende valgkamp til 

Europaparlamentsvalget bør vores 

strategi være at definere EU positivt 

og progressivt – bl.a. med udgangspunkt 

i forbedringerne i den 

nye forfatningstraktat. De omfatter 

en klarere kompetencefordeling, 

mere åbenhed, flere flertalsbeslutninger 

og større indflydelse til EP. 

Det sidste betyder, at vælgernes 

kryds på valgdagen får større betydning 

for politikken i EU. 

Jeg har været EP kandidat for København 

og Frederiksberg siden 

2002. Jeg er født i 1971, uddannet 

i statskundskab og europæiske studier 

og ansat som fuldmægtig i Finansministeriet. 

I øjeblikket er jeg 

på barselsorlov med mit første 

barn. 

Den manglende parlamentarisme er EU’s største 

politiske problem. Medlemslandenes regeringer 

vil reelt ikke dele magten med Europa- 

Parlamentet, selv om dette er valgt direkte af 

Europas borgere. Vi skal derfor arbejde for en 

mere overstatslig union, hvor stats- og 

regeringschefernes magt begrænses (bl.a. gennem 

fjernelse af vetoretten), og det sikres, at de 

demokratiske grundpiller i det europæiske samarbejde 

udgøres af Europa-Parlamentet og de 

nationale parlamenter. 

Uffe Elbæk 

Tomas Bech Madsen 

Tomas Bech Madsen, 32, samtidshistoriker, arbejder på Syddansk 

Universitet. Bor sammen med jordansk-ungarske Sylvia i Sorø. Læs 

mere på www.tomasbech.dk 

Corporate eller Cultural Europe? Skal vi have et 

Europa svøbt i blåt flag med stjerner på, med det 

eneste fokus at skabe økonomisk vækst for landene i 

’klubben’. Eller skal vi skabe en humanistisk og kulturel 

mangfoldig (og ydmyg) supermagt, der evner 

både at holde hovedet koldt og hjertet varmt, når der 

opstår lokale, regionale eller globale kriser. Det er 

det spørgsmål som vi allerede på det radikale landsmøde 

skal tage stilling til. 

Det radikale venstre har i Europaparlamentet de seneste 

år evnet og turdet indtage kontroversielle 

standpunkter på områder som miljø, IT og ligestilling. 

Vi skal videreføre og videreudvikle denne stil, 

så vi lægger det ’opdelte Europa’ bag os og udvikler 

Europa til den mest progressive (videns)region i verden. 

Det kræver, at den nye radikale profil evner og 

tør markere (kultur)radikalismen i Europa både i og 

udenfor parlamentet. Den vision drømmer jeg om at 

få mulighed for at realisere. 

Nr. 7/2003 5

Debat 

Kan verden regne med Danmark? 

3,5 mill. dør af luftvejssygdomme, 2,5 mill. kommer af dage pga. AIDS og 2,2 mill. må lide døden pga. 

simpel diaré. Sådan var virkeligheden i 1998 ifølge WHO, og den er ikke blevet bedre siden. Verdens 

fattigste lever stadig et uværdigt liv og dør alt for tidligt, mens den rige del af verden slet ikke gør nok 

og hellere vil snakke om terrorbekæmpelse og indenrigsproblemer i stedet for at bekæmpe den virkelige 

dræber: Fattigdommen. 

Af Matthew Frandsen 

Da den nye regering i 2001 trådte til, 

skete der virkeligt noget med den 

danske ulandsbistand. 1,5 mia. kr. 

blev sparet væk for at ‘effektivisere’ 

bistanden, og samtidig opgav man 

målsætningen om at give 1% af BNI, 

men det var ikke det værste; for samtidig 

besluttede man, at bistandsbeløbet 

skulle forhandles fra år til år. 

Det gør det simpelthen meget sværere 

for den 3. verden at have tiltro til os; 

da de rullende 5-årsplaner er skrottet 

til fordel for en ‘teknisk fremskrivning’, 

som man ikke kan planlægge 

noget ud fra. Det skader de langsigtede 

løsninger og den nødvendige 

planlægning fundamentalt. Og det er 

en katastrofe, for det er det lange seje 

træk, der skal til for at få de fattigste 

lande ud af fattigdommens onde cirkel! 

Udover nedskæringen af ulandsbistanden 

har regeringer også slagtet 

miljøbistanden, men det falder udenfor 

denne kronik. 

I stedet for med kort varsel at 

stoppe bistanden fuldstændigt til 

lande med dårlig regeringsførelse 

(Malawi, Eritrea og Zimbabwe), hvorved 

befolkningen straffes dobbelt – 

først af et dårligt regime og dernæst 

ved at miste bistandspengene – skulle 

Danmark have lagt bistanden om, så 

den i stedet skulle have gået til 

demokratiopbygning, uafhængige medier 

(radiokanaler, aviser osv.), uafhængige 

folkelige bevægelser (udvalgte 

NGO’er) og direkte nødhjælp 

til de aller fattigste i landene gennem 

NGO’er med lokalt kendskab eller 

FN. På den måde kunne vi både have 

straffet de udemokratiske regeringer 

og hjulpet befolkningerne, som har så 

meget brug for hjælpen. 

I det hele taget er regeringens bistandspolitik 

ret konservativ, og i stedet 

for at fokusere på mulighederne i 

hvert enkelt land er politikken gennemsyret 

af en kontroltankegang. Ja 

der findes faktisk ikke noget område, 

der er så gennemevalueret som 

ulandsbistanden. Vi er nødt til at 

tænke meget mere i forskellige løsninger 

i stedet for hele tiden blot at 

tænke i kontrol og atter kontrol. I stedet 

for at bruge millioner på 

konsulentrapporter kunne vi bruge 

pengene meget bedre ude i marken 

hos fx den lille kaffebonde i Kenya. 

Det er jo ham, hjælpen til selvhjælp 

er beregnet til! 

For at hjælpe ordentligt skal vi i 

langt højere grad ‘slippe bistanden 

løs’. Det er vigtigt, at landene selv 

bygger deres egne institutioner op, og 

at vi ikke hele tiden tænker i små projekter, 

når det ofte er selve fundamenterne 

i landene så som uafhængige 

domstole, banker, velfungerende ministerier, 

et veluddannet politikorps, 

adgang til drikkevand o.s.v., som 

mangler. Vi skal gøre, som vi gør i 

Ghana, hvor vi blot giver en pose 

penge til sundhedssektoren. For det 

kan ikke nytte noget, at vi vil vide 

præcis, hvilke danske kroner der er 

brugt til hvilken brønd. Der skal i 

langt højere grad gives bistand som 

en check, så landene selv tager ansvar 

for deres udvikling og selv bestemmer, 

hvad pengene bruges til i samarbejde 

med donorlandene. Det nytter 

noget, og så må vi tage skraldet, når 

det en gang imellem går galt – for 

aviser sælges rigtigt godt, når det går 

skævt med bistanden. 

Derfra må vi så tage dialogen med læserne 

og forklare, at medierne giver et 

skævt billede af bistanden, da der ikke 

sælges mange aviser på at skrive, at 

bistanden fungerer helt fint, som den 

gør i de fleste tilfælde. Vi må simpelthen 

stå ved, at det er det eneste anstændige. 

En af de helt store fælles udfordringer 

er de massive sundhedsproblemer i 

den tredje verden, men samtidig er 

det også et af se problemer, det er til 

at se en løsning på. For langt hen ad 

vejen handler det om at give penge 

nok. Den internationalt anerkendte 

sundhedsøkonom Jeffrey Sachs påpeger, 

at man for blot 34-40 dollar om 

året pr. indbygger kan levere de mest 

basale sundhedsydelser til alle. I dag 

bruges der i mange fattige lande under 

10 dollar, hvilket slet ikke er nok. 

Løsningen er, at vi i den rige del af 

verden holder, hvad vi lovede om at 

giver 0,7% af BNI i bistand. Lige nu 

giver de rige lande kun ca. 0,23% af 

BNI i gennemsnit. Hvis de rige lande 

holdt deres aftale, ville vi redde millioner 

af menneskeliv om året, og det 

ville formentlig være verdens bedste 

investering både på kort og lang sigt! 

Selvom Danmark lever op til løftet 

om at give 0,7% af BNI i bistand, er 

regeringens bistandspolitik dybt problematisk, 

for hvad hjælper det, hvis 

de fattige ikke kan regne med os? 

Hvordan skal de turde bygge et hospital 

for danske bistandskroner, hvis vi 

stort set uden varsel smækker pengekassen 

i, så der ikke er penge til at 

lønne sygeplejesker og læger og til at 

købe medicin? 

I en tid, hvor der er massiv folkelig 

opbakning til at give ulandsbistand, 

burde regeringen droppe de smarte 

Fortsættes side 7 


Den Radikale vælgerforening 

for 

København og Frederiksberg 

2003 / 2004 

Denne liste indeholder navne, telefonnumre og emailadresser 

for medlemmer af Hovedbestyrelsen, medlemmer 

af Landshovedbestyrelsen valgt i København og Frederiksberg 

samt folketingskandidater og København/ 

Frederiksbergs kandidat til Europaparlamentet. 

LISTE MED NAVNE, EMAIL-ADRESSER OG TELEFONNUMRE SORTERET EFTER FORNAVN 

Anders Hess Larsen a.larsen@wanadoo.dk 3295 8506 

Anders Lundt Hansen anderslundt@hotmail.com 3323 8004 

Anders Nielsen andersnielsen@mail.tele.dk 3585 4559 / 3375 9874 

Anders Thomsen ant@teliamail.dk; at@dsb.dk 3322 1447 / 2840 5525 

Anette Stark astark@stud.mdb.ku.dk 3539 2933 

Annette Hyldebrandt ——————— ——————— 

Arne Vierø ——————— 3962 0138 

Barbara Stephensen barbara@kabelnettet.dk 3312 3210 

Benny K. Nielsen benny@oerneborgen.dk 3585 5521/ 2819 2206 

Bent Kroghly bent@kroghly.dk 3581 7548 

Bettina Norman Pedersen bettynormann@hotmail.com 26 85 67 21 

Bjarne P. Nielsen bja.nielsen@wanadoo.dk 3871 7160 

Boye Haure boyeline@post9.tele.dk 3810 2512 

Britta Grabowski britta.grabowski@dbmail.dk 3927 4929 

Camilla Götzsche cabg@get2net.dk 33 93 96 21 

Camilla Hersom camillahersom@hotmail.com 3325 3392 

Carsten Jørgensen carstentj@yahoo.dk 33253392 

Charlotte Fischer cfi@arf.dk 3543 3493 

Christian Friis Bach christian@friisbach.dk 4818 1819 

Cristian Fich christianfich@hotmail.com 33 21 22 37 

David Munis Zepernick david_zepernick@merck.com 32575057/2819 2206 

David Simonsen dasim@kabelnettet.dk ——————— 

Elisabeth Thieden et01@bbh.hosp.dk 36309000 

Gerda Berg gerda.berg@skoleadresser.dk 3538 4501 

Gorm Boe Petersen gorm_boe_petersen@yahoo.dk 27 28 41 47

Gunvor Holm Nielsen gholm@amnesty.dk 3816 1256 

Hans Grishauge hg@vartov.dk 33137670/2014 5471 

Heidi Nygaard heidi.nygaard@get2net.dk 22405951 

Henriette Jørgensen hette@mail.dk 3888 5948 

Henrik Morgen morgen@private.dk 38806303/4063 3881 

Inger Marie Bruun-Vierø imbv@br.kk.dk 35375380/4055 5802 

Jan Sturm jan@sturm.dk 3539 8593 

Jens Peter Gjaldbæk peter.gjaldbaek@get2net.dk 3860 0547 

Jeppe Trolle troll@ruc.dk 26 15 25 23 

Jesper Gronenberg gro@kl.dk 35381382/ 

Jonathan Nielsen nielsen.jonathan@wanadoo.dk 3874 7845 

Kasper Tingkær kaspertingkaer@hotmail.com 3555 1910 

Kasper Winstrup Johansen kasperjohansen@yahoo.dk 36175272/4076 8272 

Kirsten Gersing k.gersing@mail.dk 3819 8634 

Kjeld Kragelund dakr@ruc.dk 3585 2134 

Klaus Bondam klaus@bondam.dk 4081 0833 

Lars Rimfalk Jensen lj@kum.dk 3250 3403 

Lars Østergaard olars@wanadoo.dk 3325 3027 

Lone Dybkjær rvlody@ft.dk 3321 2585 

Mads Friis Thomsen mads.friis.thomsen@wanadoo.dk 3542 4946 

Mai Christiansen mai@christiansen.dk 21271979 

Malene Skytte Hansen malenesh@hotmail.com 3920 3627 

Manu Sareen manu@mobilixnet.dk 2264 1605 

Margrethe Straarup Wivel margrethe_s@hotmail.com ——————— 

Maria Bonfils mariabonfils@hotmail.com 20 77 81 76 

Marianne Asbæk Kristensen seventhsky@paradis.dk 38280715/27290715 

Marianne Prior marianne@prior.dk 36963030/61673696 

Martin K. I. Christensen mki_christensen@get2net.dk 2060 4554 

Martin Lidegaard rvmali@ft.dk 3539 6970 / 2011 6522 

Matthew Frandsen matthewfrandsen@yahoo.dk 2721 8765 

Merete Riisager birk-merete@mail.tele.dk 35850132 

Mette Holbæk Bartholin metteb@post9.tele.dk 3322 1549 

Mia Nyegaard mia@ostervold.dk 35 55 19 75 

Mikkel Søndergaard mso@tdcspace.dk 35435499/5120 5499 

Mona Mejsen Westergaard mona.westergaard@12move.dk 4585 1624 

Monica B. Thon monica.thon@get2net.dk 3315 8408 

Morten Jung morten.jung@oncable.dk 33234828/4099 4916 

Naja Alberdi Platz n_alberdi_platz@hotmail.com 38 34 11 42 

Naser Khader naser@khader.dk 3296 6272 - 50 17 86 34 

Nicholas Schelde familien.schelde@mail.dk 3828 4421 

Paul Aywaz aywaz@mail.dk 35 85 33 83 

Peder Mandrup Knudsen pmk@ruc.dk 3254 0048 

Peter Jægerskou jaegerskou@privat.dk 35359096/2025 1539 

Peter Ravn-Olesen pro@dsb.dk 3331 1729 

Rasmus Hylleberg rah@duf.dk 38335446/2042 6436 

Rasmus Paludan rasmus@paludan.nu ——————— 

Rikke Danielsen rikke_danielsen@hotmail.com 3810 0117 

Sherin Khankan sherinne@hotmail.com 2381 6502 

Simon Emil Ammitzbøll Henriksen sea@radikalungdom.dk 3918 2011 

Steen Juhl Olesen steenjuhlolesen@post.tele.dk 3313 3628 

Stine Byskov Thomsen sbt@e-box.dk 3324 9337 

Stine Meldgaard Madsen stinem@wanadoo.dk 3393 9221 

Susi Trolle susi_trolle@hotmail.com 3581 5560 / 2216 6001 

Søren S. Larsen ssl@post12.tele.dk 3819 2787 

Tanwir Ahmed tanwir@ahmed.dk 2147 4661 

Thomas Elbæk-Jørgensen thomas.elbaek@mail.dk 3811 8784 

Thomas Køhler tgk@post.tele.dk 3332 3265 

Trine Petersen trinepaddehat@hotmail.com 3122 8646 

Ulf Lolk Larsen ulf@lolk.nu 35 42 51 73 

Ulrik Møller Rasmussen ulrik.rasmussen@mail.dk 3969 6986

LISTE OVER PERSONER FORDELT PÅ TILLIDSHVERV 

Vælgerforeningen Formand Jesper Gronenberg 

Næstformand 

Hans Grishauge 

Kasserer 

Mads Friis Thomsen 

Hovedbestyrelsen HB gen. Valgt Jeppe Trolle 

HB gen. Valgt 

Thomas Elbæk-Jørgensen 

HB gen. Valgt 

Heidi Nygaard 

HB gen. Valgt 

Henrik Morgen 

HB gen. Valgt 

Mette Holbæk Bartholin 

HB gen. Valgt 

Mia Nyegaard 

HB gen. Valgt 

Annette Hyldebrandt 

HB gen. Valgt 

Anders Thomsen 

HB gen. Valgt 

Cristian Fich 

HB gen. Valgt 

Rasmus Hylleberg 

Østerbro HB-østerbro Ulf Lolk Larsen 

HB-østerbro 

Simon Emil Ammitzbøll Henriksen 

HB-østerbro, bydelsformand Mikkel Søndergaard 

HB-østerbro 

Arne Vierø 

HB-østerbro 

Gerda Berg 

HB-østerbro 

Charlotte Fischer 

HB-østerbro 

Malene Skytte Hansen 

HB-østerbro 

Kasper Tingkær 

HB-østerbro 

Britta Grabowski 

Vesterbro HB-vesterbro Marianne Prior 

HB-vesterbro 

Lars Østergaard 

HB-vesterbro, bydelsformand Kasper Winstrup Johansen 

HB-vesterbro 

Peter Ravn-Olesen 

HB-vesterbro 

Martin K. I. Christensen 

HB-vesterbro 

Stine Byskov Thomsen 

HB-vesterbro 

Trine Petersen 

HB-vesterbro 

Margrethe Straarup Wivel 

HB-vesterbro 

Bettina Norman Pedersen 

Sundby/Christianshavn HB-Sundby, bydelsformand David Munis Zepernick 

HB-Sundby 

Anders Hess Larsen 

HB-Sundby 

Sherin Khankan 

HB-Sundby 

Lars Rimfalk Jensen 

HB-Sundby 

Mai Christiansen 

HB-Sundby 

Peder Mandrup Knudsen 

HB-Sundby 

Gorm Boe Petersen 

Nørrebro/Nordvest HB-Nørrebro, bydelsformand Benny K. Nielsen 

HB-Nørrebro 

Søren S. Larsen 

HB-Nørrebro 

Merete Riisager 

HB-Nørrebro 

Anette Stark 

HB-Nørrebro 

Kjeld Kragelund 

HB-Nørrebro 

Ulrik Møller Rasmussen 

HB-Nørrebro 

Anders Nielsen 

HB-Nørrebro 

Paul Aywaz 

Indre by/Blågård HB-Indre By, bydelsnæstformand Susi Trolle 

HB-Indre By 

Steen Juhl Olesen 

HB-Indre By 

Maria Bonfils 

HB-Indre By 

Camilla Götzsche 

HB-Indre By 

Jan Sturm 

HB-Indre By 

Barbara Stephensen 

HB-Indre By 

David Simonsen 

HB-Indre By 

Stine Meldgaard Madsen 

Frederiksberg HB-Frederiksberg, bydelsformand Rikke Danielsen 

HB-Frederiksberg 

Carsten Jørgensen


Henriette Jørgensen 


Gunvor Holm Nielsen 


Naja Alberdi Platz 


Boye Haure 


Kirsten Gersing 


Morten Jung 


Peter Jægerskou 


Elisabeth Thieden 

Brønshøj/Husum/Vanløse HB-Brønshøj, bydelsformand Jonathan Nielsen 

HB-Brønshøj 

Jens Peter Gjaldbæk 

HB-Brønshøj 

Nicholas Schelde 

HB-Brønshøj 

Bjarne P. Nielsen 

HB-Brønshøj 

Marianne Asbæk Kristensen 

HB-RUK 

Rasmus Paludan 

HB-RUK 

Matthew Frandsen 

Lands-HB valgt i Kbh/Frb Medlemmer Anders Thomsen 

Arne Vierø 

Hans Grishauge 

Rikke Danielsen 

Inger Marie Bruun-Vierø 

Henrik Morgen 

Gunvor Holm Nielsen 

Mai Christiansen 


Ulf Lolk Larsen 

David Munis Zepernick 

Suppleanter 

Peter Jægerskou 

Stine Melgaard Madsen 

Mikkel Søndergaard 

Anders Nielsen 

Annette Hyldebrandt 

Bent Kroghly 

Malene Skytte Hansen 

Barbara Stephensen 

Anders Hess Larsen 

Henriette Jørgensen 

Jeppe Trolle 

EP-kandidat 

Camilla Hersom 

Folketingskandidater FT-kandidat, 1. Østre Inger Marie Bruun-Vierø 

FT-kandidat, 10. Østre 

Ulf Lolk Larsen 


Boye Haure 



FT-kandidat, 13. Vestre 

Peter Ravn-Olesen 




Bent Kroghly 


Naser Khader 

FT-kandidat, 2. Søndre 

Christian Friis Bach 


Monica B. Thon 


Anders Lundt Hansen 


Thomas Køhler 


Heidi Nygaard 


Mona Mejsen Westergaard 


Lone Dybkjær 


Anders Thomsen 

FT-kandidat, F1. Vestre 

David Munis Zepernick 

FT-kandidat, F2. Vestre 

Charlotte Fischer

Debat / Nyt fra BR 

Fortsat fra side 6 

slogans om at effektivisere og se at 

komme i gang – ja netop med at effektivisere. 

For der er stadig kæmpemæssige 

problemer, derude, og det er 

tid til at tænke i alternative løsninger, 

der er skræddersyet til det enkelte 

land, hvis vi skal gøre noget, der batter. 

Det er på tide, at den borgerlige 

regering får næsetippen hevet ud af 

navlehullet og tager deres globale ansvar 

seriøst. Det er det mindste, vi 

kan gøre, hvis vi ikke skal hælde de i 

forvejen afsatte penge ud af vinduet 

og lade verdens svageste sejle deres 

egen sø ind i mørket af AIDS, malaria 

og tuberkulose. 

Matthew Frandsen 

Stud. scient. san. publ. 

og sundhedsordfører 

for Radikal Ungdom 

Primære kilder: 

Overklasse og slum i den globale 

landsby, Dagens Medicin, Charlotte 

Frendved Hansen, 

www.dagensmedicin.dk/fokus01.htm 

De globale bistandstendenser, 

Kontakt – Internationalt Magasin 

(MS), Christian Friis Bach, 

www.ms.dk/kontakt/ 

visartikel.asp?id=248 

Besparelserne på u-lansbistanden, en 

baggrundsartikel af Jesper Heldgaard 

Radikalt medansvar !!! 

Af 

Klaus Bondam, 

formand for BRgruppen 

Det Radikale Venstre har – endnu engang 

– påtaget sig et modent og seriøst 

økonomiske ansvar ved at være 

med i et budgetforlig på Københavns 

Rådhus. I år tilmed et bredt forlig, der 

strækker sig langt hen over midten. 

Det er faktisk ren radikal ønsketænkning, 

at det er lykkedes at få de konservative 

og deres fem mandater med 

i et bredt samarbejde henover midten, 

samtidig med at Enhedslisten er 

hægtet helt af forliget. Sammen med 

– som sagt C – og socialdemokraterne, 

SF og CD er vi indstillet på at 

udvise en reel aktiv deltagelse i at løse 

de store og svære udfordringer, som 

København står overfor i denne tid. 

Det har ikke været nogen nem opgave 

at udarbejde budgettet i år. Efter sidste 

års kommunale forbrugsfest er der 

strammet til. Det økonomiske råderum 

har været minimalt, og vi har 

bl.a. skulle finansiere den – for os alle 

livsnødvendige – Børneplan, hvorfor 

vi har måttet foretage en lang række – 

også ubehagelige - prioriteringer for 

at få enderne til at mødes i budgettet. 

Dette til trods, er det alligevel lykkedes 

– bl.a. gennem et rimeligt indhug 

i vores fælles reserver og frasalg af 

ejendomme m.m. – at igangsætte en 

række nye initiativer på samtlige 

forvaltningsområder. Således også på 

sundhed- og omsorgsomsrådet, og på 

kulturområdet – begge radikale kerneområder 

– er der blevet tilført midler 

og igangsat væsentlige initiativer; 

bl.a. indsats overfor demente, HS, 

Sundhedshuse, „motion på recept“, 

H.C.Andersen-fejring i 2005, Kulturhavn, 

Filmfestvival, bevarelse af 

Fælledbadet indtil videre og meget 

mere. 

Det væsentligste for os som radikale 

har dog været at der fremover skabes 

et intenst fokus på at igangsætte et arbejde 

med at finde frem til en række 

ressource- og omkostningsbesparende 

foranstaltninger, der sammen med 

grundlæggende strukturelle forandringer, 

kan øge kommunens råderum 

– og dermed også sænkes vores 

udgiftsniveau. Vi har sikret os, at der 

nu udarbejdes et prioriteringsoplæg 

der tager udgangspunkt i at sammenligne 

vores omkostningsniveau med 

en række storbyer i Europa – og andre 

større byer i Danmark. Vi har lagt 

vægt på, at der fremover tilvejebringes 

en langt større gennemsigtighed i 

vores budgetter i kommunen med indarbejdelse 

af endnu bedre målbare 

kvalitets- og resultatkrav. 

Vi synes kun, det er rimeligt, at de københavnske 

borgere kan se, hvad deres 

penge bliver brugt til. 

Du kan læse hele budget-teksten på 

Københavns Kommunes hjemmeside 

(www.kk.dk) 

Nr. 7/2003 7

Velfærdsdebat 

Velfærden trænger til reform 

Dette indlæg skulle egemtlig have været med i velfærdstemaet i sidste nummer, men på grund af sommerferien 

nåede det ikke med, så derfor bringer vi det her. 

... og skulle nogen i øvrigt være brændt inde med et indlæg i velfærdsdebatten, så tøv endelig ikke med 

at sende det ind. Radikal Dialog har altid plads til gode debatindlæg. 

Af 

Charlotte 

Fischer, 

folketingskandidat 

i Vestre 

Storkreds 

Det er som bekendt svært at spå om 

fremtiden. Alligevel taler demografien 

sit eget tydelige sprog. På den ene 

side ventes den danske arbejdsstyrke 

at falde med op til 100.000 frem til 

2030. Samtidig vil antallet af ældre 

over 65 år stige med cirka 400.000. 

Det giver en ekstra såkaldt ’forsørgerbyrde’ 

på 20 procent i samme periode. 

Ikke at der er noget vejen med ældre, 

men rent samfundsøkonomisk er 

det en ‘dyster’ demografi – og ud fra 

et forsigtighedsprincip ville det være 

uklogt ikke at tage prognosen alvorligt. 

Gode råd er derfor dyre – og en 

større reform nødvendig. 

Efterlønnen et ‘forkert’ 

velfærdsgode 

Det er her efterlønnen kommer ind i 

billedet. Når den fortjener at blive afviklet, 

er det ikke, fordi jeg ikke under 

landets ældre medborgere en tidlig 

pensionering efter et langt og måske 

hårdt arbejdsliv. Faktisk forstår 

jeg kun alt for godt dem, der ser værdien 

i et sporskifte, mens kræfterne 

endnu er der. Men er det så ikke slet 

og ret en luksus, den enkelte må spare 

op til og finansiere selv? 

For set med samfundets øjne er tidlig 

tilbagetrækning skidt. Vi skal vide 

at tage os af de mennesker, der ikke 

magter mere, fordi de er nedslidte og 

syge. Men ligefrem at præmiere borgerne 

for at trække sig tidligt tilbage 

fra arbejdsmarkedet, er i det større 

perspektiv lodret dumt. 

Men efterlønnen er også principielt 

et ‘forkert’ velfærdsgode - hvis man 

ellers mener, at velfærdsstaten er sat i 

verden primært for at hjælpe dem, 

der ikke kan klare sig selv. I dag er 

efterlønnen en rettighed for alle, der 

har betalt ind til den – og er altså ikke 

et gode reserveret til de svage og nedslidte 

ældre. Dermed er den principielt 

skæv i sit sigte. 

At efterlønnen så også alt for ofte 

har vist sig at være en boomerang for 

seniorerne på arbejdsmarkedet, gør 

kun sagen så meget mere klar: Den 

skal væk. 

Behovet i centrum 

På samme måde bør vi gøre op med 

alle aldersbetingede ydelser (alt lige 

fra boligsikring over ejendomsværdiskatten 

til varmetilskud). Ikke for at 

drive klapjagt på de ældre, men fordi 

det handler om at indrette velfærdssamfundet 

efter behov – og ikke efter 

en mere eller mindre tilfældig aldersgrænse. 

Flere og flere ældre vil kunne 

se frem til et otium med en solid formue 

og pension – og godt for det. 

Men sat på spidsen er det svært at se, 

Vil du være med til at lave Radikal Dialog? 

Åbent redaktionsmøde 23. september 

Redaktionen af Radikal Dialog er åben for alle medlemmer. Vi holder redaktionsmøde ca. en 

gang om måneden, hvor vi fastlægger temaer m.v. for de kommende numre og sætter navne og 

emner på de artikler, vi gerne vil have med i det førstkommende blad. 

Hvis du er interesseret, er du velkommen til at dukke op og se, hvad der sker – eller du kan få 

tilsendt dagsordener m.v. for kommende møder ved henvendelse til andersnielsen@mail.tele.dk. 

Tid: Tirsdag den 23. september kl. 19.30 

Sted: Vartov, Farvergade 27, opgang H, Store sal. 


Velfærdsdebat 

hvorfor vi skal give Mærsk Møller et 

særligt nedslag i ejendomsværdiskatten 

– bare fordi han er over 65 år. 

Lige så lidt er det ment som en 

klapjagt på de unge, hvis man mener 

SU til hjemmeboende studerende er at 

gå en anelse for vidt. Og lige så lidt er 

det en klapjagt på børnefamilierne 

f.eks. at ville gøre børnechecken 

indtægtsafhængig. Masser af børnefamilier 

kan stå helt på egne ben – og 

er indstillet på det. 

Udfordringen er at få råd til at 

hjælpe de mennesker, der ikke kan 

klare sig selv og derfor har så hårdt 

brug for samfundets hjælp. Nogle af 

disse mennesker svigter vi i dag. 

Sindslidende, der må se sig afvist og 

sendt ud på gaden, fordi der ikke var 

plads til dem på sygehuset. Handicappede, 

der må leve på mindre end 10 

m2. Eller hjemløse, der ikke kan finde 

en ledig plads på et herberg eller på 

anden måde har udsigt til fast tag 

over hovedet. Dem skal vi hjælpe – og 

ja, det må så ske bl.a. på bekostning 

af den hjemmeboende studerende eller 

den økonomisk velfunderede børnefamilie. 

Investér i fremtiden 

Det handler også om at få råd til de 

nødvendige investeringer i fremtiden 

– uddannelserne og forskningen. Her 

halter Danmark mærkbart bagefter – 

og specielt når det gælder de lange videregående 

uddannelser og forskning. 

Ikke at vi skal høre op med at prioritere 

folkeskolen så højt økonomisk, 

som vi hidtil har valgt at gøre i Danmark. 

For en god folkeskole er på alle 

måder betingelsen for et Danmark, 

der uddannelsesmæssigt er i top og 

socialt hænger sammen. 

„Udfordringen er at få 

råd til at hjælpe de 

mennesker, der ikke 

kan klare sig selv og 

derfor har brug for 

samfundets hjælp,“ 

Spørgsmålet er så blot, om vi har 

den folkeskole, vi kunne ønske os. 

Flere og flere forældre synes det ikke 

– de vælger nemlig privatskole for deres 

børn. Det må bekymre. Noget tyder 

samtidig på, at den danske folkeskole 

også kunne blive bedre både på 

fagligheden, evnen til at fremme den 

sociale mobilitet og etnisk integration 

– alle folkeskolens andre fine kvaliteter 

ufortalt. 

Sundhedsområdet er centralt – 

selvfølgelig, det handler om vores alles 

helbred og liv. Men der satses i 

disse år enorme summer på sundhedsvæsenet 

– og den rigtige prioritering 

fremover er ikke bevidstløst at fortsætte 

med at sætte det økonomiske 

gear i vejret på sundhedsområdet. 

Alene af den grund at så længe der 

mangler både læger og sygeplejersker, 

løser flere penge ikke ret meget. 

Mere arbejdskraft 

Dermed er vi tilbage ved udgangspunktet: 

Uden mere arbejdskraft vil 

det danske velfærdssamfund ubetinget 

løbe ind i alvorlige problemer. Den 

altoverskyggende udfordring er derfor 

at finde nye veje til at få de ledige 

hænder og hoveder, der allerede er, i 

job – og til at få kvalificeret arbejdskraft 

til landet. Det skal ikke ske ved 

at gå bevidstløst på strandhugst i 

lande, der pludselig risikerer at stå 

uden højt kvalificeret arbejdskraft, de 

ikke bare har betalt dyrt for, men også 

har brug for. Som det skete for Sydafrika, 

der måtte bede den canadiske 

stat Sascatchewan holde op med at 

tømme sit land for læger – hvad den 

canadiske stat ellers var godt i gang 

med. Det moralsk rigtige er at indgå 

samarbejdsaftaler med de lande, der 

rekrutteres fra – så de ikke ender som 

taberne i den globale kamp om de 

dygtige. 

Debatmøde med Marianne Jelved 

Hvordan skal Danmark se ud om 10 år? 

„Det er svært at spå – især om fremtiden“, men vi kan jo altid komme med ønsker og planer 

for, hvordan vi ville gøre vores indflydelse gældende. 

Hvad har Marianne Jelved af ønsker og bud på, hvad fremtiden skal bringe? 

Kom og deltag i dette enestående arrangement – vi spår, at det vil blive en spændende aften 

med oplæg til lang og vidtspændende debat. 

Tid: Tirsdag den 30. september kl. 19.30 

Sted: Vartov, Farvergade 27, opgang H, Store sal. 

Nr. 7/2003 9


Kend kandidaten 

Folketingskandidat i 12. kreds Bispeeng 

Hvornår og hvorfor blev du medlem af Det Radikale Venstre? 

Et volontørophold i Rwanda og Burundi i 1994 tændte mit politiske engagement – og siden 

har jeg været bidt af kampen for en mere retfærdig verden. Jeg forlod Rwanda og Burundi, 

da folkemordet gik i gang i april 1994 – sammen med de internationale fredsstyrker – mens 

rwandere blev overladt til bødlerne. Det kostede 1 mio. rwandere livet. 

Det var et tragisk og chokerende realityshow – især at opleve at verden ønskede og magtede 

at gøre så lidt. Og jeg besluttede, at jeg i det mindste selv måtte gøre det, jeg kunne. Og så 

var Det Radikale Venstre et oplagt valg, fordi kampen for retfærdighed både nationalt og 

globalt er partiets fundament. 

Født 1974. Gift med 

Line. Har arbejdet små 

fire år på Christiansborg 

for DRV. Skriver 

speciale på Statskundskab 

om Afrika. 

Siden har radikalismen rodfæstet sig. Kombinationen af det sociale og liberale, idealismen 

og den pragmatiske snusfornuft, indignationen og rationaliteten gør efter min opfattelse 

vores parti helt unikt. 

Hvad er dit vigtigste politiske projekt? 

Politisk er jeg bredt interesseret og bidrager løbende til den offentlige debat om alt fra tipslov 

og foreningsliv over statskirken og unges alkoholkultur til flygtningekonventioner og den 

globale landsby. Men mine to hovedinteresser er for tiden: 

Har været formand for 

DUF siden 1999, er 

næstformand i Dansk 

Flygtningehjælp, aktiv 

spejder, sidder i Kirkernes 

Verdensråds styrelse 

og i Burundikomiteen. 

 

 

Velfærdsdebatten: Her gør partiet det godt med inspirerende udspil, især skat, bolig og 

sundhedsreform haster. Men vi skal være endnu bedre til at prioritere. Vi står over for 

nogle store udfordringer med at tackle samfundets svageste, der ofte skubbes rundt mellem 

systemerne. Det kan vi ikke være bekendt. Vi har aldrig haft bedre råd til at skabe rimelige 

vilkår for alle – så på det område skal vi være langt mere kreative og genfinde den 

sociale indignation! Til gengæld skal vi ikke være en del af hylekoret om, at unge og 

gamle blot er små BNP-maskiner og at vækst står over alt andet. Den retorik er ikke til at 

holde ud – og de sociale problemer handler ikke om at skabe mere vækst, men om en 

holdningsændring over for samfundets svageste. 

Global retfærdighed: Globalt står vi over for kolossale udfordringer. Verdens fattigdom er 

vores ansvar – også selv om det ikke er vores skyld. Vi skal væk fra afladstanken, den dårlige 

samvittighed og kulturforskrækkelsen ved at tage et opgør med undertrykkende regimer. 

Vi skal ikke være bange for at spille verdens politibetjent. Magtsyge diktatorer har 

allerede alt for længe fået lov at undertrykke alt for mange. Efter Anden Verdenskrig 

sagde verden ’Never again’. Efter folkemordet i Rwanda i 1994 sagde det internationale 

samfund det for anden gang. Forhåbentlig skal vi ikke gentage det for tredje gang. 

Fortæl om din største succesoplevelse som kandidat 

Der er ingen enkeltoplevelse, men det er sjovt og meningsfuldt at være med til at præge den 

politiske debat – også indadtil ift radikal vanetænkning på det internationale område med 

kommentarer som ’Koloniser Afrika!’ (Berlingske Tidende) og ’Flygtningelotto’ (Radikal Politik). 

Selvtilfredshed er det værste, der kan overgå et parti – det skaber stagnation og politisk 

irrelevans. Tværtimod skal vi udfordre hinanden og udvikle politik sammen, så vi er skarpe 

og velargumenterede overfor borgerne – og det er vi for dårlige til. 

Fortæl om en sag, hvor du er uenig i partiets officielle linie. 

Statskirken! Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor vi synes det er statens anliggende at være 

kirke. Flere eksperter hævder, at det er i strid med internationale konventioner, men når det 

gælder folkekirken, tager vi åbenbart ikke det med konventionerne så tungt, som vi gør på 

andre områder. 

Se evt. mere på hylleberg.info 


Efterår og hvad nu? 

Af Katrina Feilberg 

I Radikal Ungdom København er vi klar med efterårets program og vi 

byder nye og gamle medlemmer, radikale som ungradikale velkommen 

til en række spændende aftener. Vi fortsætter, som det efterhånden er 

blevet tradition, med vores torsdagsmøder, hvor vi har inviteret en eller 

flere personer til at diskutere et aktuelt politisk emne. Vi lægger ud den 

4. september med formanden for Mellemfolkeligt Samvirke Bent 

Nikolajsen og den 18. september har vi sat prostitution på dagsorden og 

Mette Frederiksen fra Socialdemokraterne vil komme og fortælle om sit 

syn på dette. 

Det er også lykkedes at få to politisk erfarne herrer til at sætte en torsdag 

aften fri for at komme til RUK’s torsdagsmøde. Det er henholdsvis 

MF Niels Helveg Petersen den 25. september og MEP Torben Lund den 

30. oktober, og disse aftener vil du uden tvivl få muligheden for at få afprøvet 

dine holdninger til Irak-krigen, genopbygningen af Irak, Europaparlamentet 

og EU-konventets arbejde med en ny forfatning. 

Herudover kommer også Gunvor Holm fra Amnesty International, MF 

Kristian Jensen fra Venstre, Nanna Westerby fra Danske 

Gymnasieelevers Sammenslutning og Inger Marie Bruun-Vierø til 

RUK’s torsdagsmøder i efteråret. 

Men Radikal Ungdom København er mere end det ugentlig torsdagsmøde. 

I løbet af efteråret afholder vi andre arrangementer såsom videoog 

hyggeaften, introaften for nye medlemmer og i forbindelse med Radikal 

Ungdom Landsmøde afholder vi tre forberedende møder. Det ene 

bliver en kandidathøring, hvor alle der har lyst, kan komme og diskutere 

og stille forslag til de to kandidater der opstiller til posten som 

landsformand for Radikal Ungdom. Til de to andre møder bliver der 

mulighed for at diskutere landsmødemappen og udarbejde nye resolutionsforslag 

i fællesskab. 

Hermed håber vi, at alle har haft en god sommer og er klar til endnu et 

efterår med masser af politik og spændende debatmøder. 

RUK har i løbet af sommeren fået opdateret sin hjemmeside, og på 

denne kan du altid finde RUK’s senest opdaterede kalender over arrangementer 

samt adresser og telefonnumre. 

Mange hilsner og på gensyn 

Katrina Feilberg 

næstformand 

Radikal Ungdom København 

RUKalenderen 

Alle møder afholdes i: 

Sekretariatet 

Ny Kongensgade 18, 5. tv. 

1557 Kbh. V 

Torsdag d. 11 September 2003 

landsmøde - forberedelse. 

Kom og bliv forberedt til landsmødet, 

og vær med til at udforme resolutionsforslag. 

Torsdag d. 18 September 

Mette Frederiksen MF, socialdemokratiet. 

Mette Frederiksen vil tale om prostitution 

og hvordan hun mener man kan 

forbedre forholdene for de prostituerede 

Torsdag d. 25 September 

Niels Helveg Petersen. 

torsdagsmøde med tidligere udenrigsminister 

Niels Helveg Petersen 

Tirsdag d. 30 September 

intromøde kl 18.00 

Torsdag d. 2 Oktober 

landsmøde - forberedelse. 


Internationalt udvalg ved Rune 

Heiberg 


Paneldebat mellem formændskandidater 

i RU 

RUKontakter 

Formand: 

Marie Helene Mikkelsen, 

Næstformand: Katrina Feilberg 

Medlemsansvarlige: Kristoffer 

Petterson og Lau Korsgaard 

Skriv til bestyrelsen@ruk.dk 

Nr. 7/2003 11

Postbesørget blad 

(0900 KHC)) 

Sæt kryds i 

www.radikale.dk/hovedstaden/kalender 

Søndage kl. 11.00: Den Radikale Løbeklub mødes ved Den Franske Café ved nordspidsen ad 

Sortedams Sø til en frisk motionstur rundt om søerne – eller nogle af dem. 

Bagefter får vi en hyggesnak – om politik eller andet – over en kop kaffe. 

Alle der deltager får en gratis løbe-tshirt med et radikalt slogan. 

Radikalenderen 

23. sep 19.30 Åbent redaktionsmøde. Sted: Ny Kongensgade 18, 5.tv. Se side 8.. 

23. sep 19.30 Debatmøde om den negative sociale arv - hvis den findes 23/9! - i beboerhuset 

på Halmtorvet, lokale 3, sal (ved indførelsen til Øksnehallen). 

24. sep kl. 19.30 Åbent Hovedbestyrelsesmøde med politisk debat. 

Der vil være politisk debat på mødet om et aktuelt emne. Sted: Vartov, Store Sal, 

Farvergade 27, opgang H. Alle medlemmer af partiet er meget velkommen og man behøver 

ikke at tilmelde sig. 

30. sep Debatmøde med Marianne Jelved: Hvordan skal Danmark se ud om 10 år? 

Tirsdag d. 30. september afholder Indre By/Blågård bydelsforening Debatmøde om 

Danmark om 10 år. Oplæg ved v. Marianne Jelved m.fl.Mødet foregår i Vartov, farvegade 

27B, den store sal. Alle medlemmer er meget velkommen til denne spændende 

aften. Se også annoncen side 9. 

14. okt Møde i Brønshøj/Vanløse/Husum bydelsforening 

Tirsdag d. 14. oktober 2003 kl. 19.30 kommer MF Naser Khader og orienterer om sit 

arbejde i folketinget og om den politiske situation netop nu. Der vil rigelig mulighed 

for at spørge ind til og kommentere på den radikale gruppes folketingsarbejde. Arrangementet 

vil finde sted på Pilegården, Brønshøjvej 17 i Brønshøj. 

Yderligere information: Formand Jonathan Nielsen: nielsen.jonathan@wanadoo.dk 

29. okt kl. 19.30 Åbent Hovedbestyrelsesmøde med politisk debat. 

Hovedbestyrelse holder møde onsdag den 29. oktober kl. 19.30 i Vartov, Store Sal, 

Farvergade 27, opgang H. Der vil være politisk debat på mødet om et aktuelt emne. 

Dette oplyses i en senere mail.Alle medlemmer af partiet er meget velkommen og man 

behøver ikke at tilmelde sig. 

Næste nummer af Radikal Dialog vil have ligestilling 

som tema. Deadline for indlæg er 23. september.

Radikal Dialog 60 år

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?