Radikal Dialog Mediepolitik - Radikale Venstre

5Juni
2003
I dette nr.:
Tema om mediepolitik
Referat af hovedgeneralforsamlingen
Nyt fra HB
Nyt fra BR
Fotos fra
grundlovsfesten
Radikal Dialog
Den Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg
Tema om
Mediepolitik
www.radikale.dk/hovedstaden

Digitalt TV er demokratisk TV
Af
Naser Khader
mediepolitisk
ordfører
Den Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg
Hovedstadens Radikale Venstre
Ny Kongensgade 18, 5.tv. 1557 København V, tlf/fax 3313 0331, Giro: 600 4695
Internet: www.radikale.dk/hovedstaden, e-mail: hovedstaden@radikale.dk
Sekretariat: Frederik Berling, telefontid: tirsdag 15 – 20 og torsdag 9 – 14.
Medlemskab: 250 kr. pr. halvår, 175 kr. for studerende/pensionister/arbejdsløse.
Lederen
Hvor mange timer om dagen læser du avis? Eller går i teatret, til koncerter eller andre
kulturarrangementer? For de fleste danskere er TV den primære kilde til oplysning
og kultur. Vi ser i gennemsnit 2 ½ times TV om dagen, og TV-mediet har dermed
en enorm indflydelse på den enkeltes verdensbillede. Der er grund til at opfatte
mediepolitikken som et vigtigt politisk område – et område, der har krav på
visioner og langsigtede perspektiver. Af samme grund er vi i Det Radikale Venstre
stærkt kritiske overfor Venstres udmeldinger angående digitalt TV. Mediepolitisk
ordfører, Jens Rohde, vil skrotte planerne om digitalt, jordbaseret TV, og han er
dermed i direkte konflikt med intentionerne fra regeringens eget medieforlig. Efter
en levetid på et år står forliget altså ikke længere til troende, men hvorfor er det så
problematisk, at danskerne alligevel ikke får digitalt TV?
Det er det, fordi digitalt TV er demokratisk TV. Digitaliseringen af sendenettet
betyder et mangfoldigt udbud af TV-kanaler med høj kvalitet til alle danskere. Det
betyder flere landsdækkende kanaler, det betyder udvidet service for døve og svagtseende,
og det betyder DR2 til de 700.000 danskere, der i dag må nøjes med DR1
og TV2. Indehaverne af „stueantenner“ skal dog investere i en såkaldt set-top-boks
til ca. 1000 kr. for at få det fulde udbytte, men alt i alt er digitalt TV en kolossal
forbedring af mediebilledet. Jens Rohde hævder, at digitaliseringen har været en
fiasko i foregangslandene – det er derfor, han nu vil skrotte de danske planer. I de
forskellige lande går det dog støt og roligt fremad med digitaliseringen. Sverige
slukker for f.eks. det gamle, analoge signal i 2007, og i England er salget af settop-bokse
stærkt stigende. Stærke public service-stationer driver udviklingen frem,
og det store udbud af kvalitetskanaler får seerne til at investere i set-top-bokse.
Når Venstre pludselig ikke kan se fordelen ved digitalt TV, skyldes det hensynet
til TV2. Medieforliget skal som bekendt føre til privatisering af kanalen, og de mulige
købere af TV2 føler sig truet af en kommende digitalisering. Den vil nemlig
bryde monopolet på landsdækkende, kommercielt TV, og den vil ophæve
regionernes stavnsbinding til virksomheden. Disse trusler fremhæves netop af regeringens
konsulentrapporter om TV2s privatisering – en privatisering som Det Radikale
Venstre har bekæmpet på de nuværende præmisser. Et privatejet TV2 vil på
medieforligets grundlag føre til ringere TV. Forringelsen kunne delvis udbedres
med digitaliseringen af sendenettet, og det er derfor dybt utilfredsstillende, at Jens
Rohde nu trækker i land. Kulturministeren er som så ofte før tavs i mediepolitiske
spørgsmål, så ingen ved, hvor seerne står. Det Radikale Venstre arrangerer derfor
en høring om digitaliseringen til september. Vi kræver klare svar om fremtidens
fjernsyn – TV er for vigtigt et medie til bagstræberi.
Formand: Jesper Gronenberg, 2342 1425/3370 3597, gro@kl.dk
Næstformand: Hans Grishauge, 3313 7670, hg@vartov.dk
Hovedkasserer: Mads Friis Thomsen, 3542 4946, mads.friis.thomsen@wanadoo.dk
Folketingsrepræsentanter:
Naser Khader 3296 6272, naser@khader.dk
Martin Lidegaard, 3539 6970/2011 6522, rvmali@ft.dk
Medlemmer af Borgerrepræsentationen:
Klaus Bondam, 4081 0833, klaus@bondam.dk
Sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø 4055 5802
Tanwir Ahmed, 2147 4661, tanwir@ahmed.dk
Manu Sareen, 2264 1605, manu@mobilixnet.dk
Monica B. Thon, 3315 8408, monica.thon@get2net.dk

Radikal Dialog
Postbesørget blad nr.11813
Udkommer ca. 10 gange årligt
Oplag: 2150
Tryk: Lito Tryk
Redaktion:
Anders Nielsen (ansvh.)
Bogtrykkervej 16, 3.tv.
2400 København NV
Tlf. 3585 4559/3375 9874
andersnielsen@mail.tele.dk
Charlotte Aagaard
Esben Fjord Nielsen
Johnny Claes Starfield
Tina Bostrup
Margrethe Straarup Wivel
Charlotte Rørbøl
Amalie Nørgaard
Dorte Kaiser
Ea Lundberg
Rasmus Paludan (RUK)
Internetredaktør:
Marianne Asbæk
Tlf.: 27 29 07 15
seventhsky@paradis.dk
Indlæg modtages på e-mail, diskette
(DOS/Windows) eller på papir.
Redaktionen forbeholder sig ret til
at redigere og forkorte i alle indlæg.
Næste nummer:
Deadline: 31. juli kl. 18.00
Udkommer: ca. uge 33
Medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse:
Pernille Høxbro: 3833 3318, 3313 8580, hoxbro@frederiksberg.dk
Folketingskandidater, Østre Storkreds: Naser Khader, Inger
Marie Bruun-Vierø, Heidi Nygaard, Mona Mejsen Westergaard,
Ulf Lolk Larsen, Boye Haure, Rasmus Hylleberg og Bent Kroghly.
Vestre Storkreds: Lone Dybkjær, Peter Ravn Olesen, Lars
Østergaard, David Munis Zepernick, Charlotte Fischer og Peter
Jægerskou. Søndre Storkreds: Christian Friis Bach, Monica Thon,
Anders Lundt Hansen, Thomas Køhler og Anders Thomsen.
Indhold
Leder: Digitalt TV er demokratisk TV .................................1
Har vi en spindoktor? ...............................................................4
Politik er uinteressant ...............................................................6
Mediernes muslimer eller muslimernes medier? ...............7
Referat af hovedgeneralforsamlingen ....................................8
Indtryk fra grundlovsfesten................................................... 12
Nyt fra Hovedbestyrelsen ..................................................... 13
Nyt fra Borgerrepræsentationen ........................................ 14
En lille nyfødt radikal københavner? ................................... 14
RUK’s side ................................................................................. 15
Radikalenderen/arrangementer ................................ bagsiden
Forsidebillet fra grundlovsfesten i Vartov
er taget af Henning Olsen
EU-kandidat: Camilla Hersom, 3325 3392, camillahersom@hotmail.com
Bydelsformænd:
Brønshøj/Husum: Jonathan Nielsen, 3874 7845, nielsen.jonathan@wanadoo.dk
Frederiksberg: Rikke Danielsen, 3810 0117, rikke.danielsen@hotmail.com
Indre by/Blaagaard: Hans Grishauge, 3313 7670, hg@vartov.dk
Nørrebro/Nordvest: Benny K. Nielsen, 3585 5521, benny@oerneborgen.dk
Sundby/Christianshavn: David Munis Zepernick, 3257 5057, munis@hotmail.com
Vesterbro/Valby: Kasper Johansen, 3617 5272, kasperjohansen@yahoo.com
Østerbro: Mikkel Søndergaard, 3543 5499 / 5120 5499, mso@tdcspace.dk

Mediepolitik
Har vi en spindoktor?
Af:
Charlotte Rørbøl
Radikal Dialog har været en tur på
Christiansborg og talt med partiets
bedste bud på en spindoktor. Han
hedder Lars Nielsen og er pressechef
i partiets sekretariat. Tidligere har
han været folketingskandidat, RU-formand
og medlem af partiets hovedbestyrelse
og forretningsudvalg. Han
kender partiet som sin egen bukselomme
og har tidligere arbejdet med
politisk kommunikation, bl.a. som sekretariatschef
for Europabevægelsen.
Vi spurgte ham, hvordan en pressechef
egentlig arbejder?
Min dag starter i virkeligheden om
aftenen. I 90% af tilfældene går jeg
ikke i seng, før jeg har læst avisernes
hjemmesider. Jeg forsøger at danne
mig et overblik over, hvad der kommer
til at stå i aviserne, så jeg er forberedt
på, hvad næste dag handler
om. Er der nogle sager, vi skal være
forberedt på? Er der nogle sager, vi
skal reagere på? Og så holder jeg løbende
øje med, hvad der foregår i løbet
af dagen.
Jeg bruger meget Internettet og
Ritzaus Bureau, DR og TV2. Dem kører
jeg meget online, for det er vigtigt,
at når der er noget, så er vi ’på’ meget
hurtigt. Der er ikke nogen, der interesser
sig for os radikale, hvis vi kommer
flere dage efter. Derfor er det meget
afgørende, at vi er med i første
slipstrøm. Arbejdsbetingelsen er simpelthen
at være med, hvor det foregår
og have antennerne ude.
Så er der jo også en anden, mere
offensiv del af jobbet. Den består i at
skabe nogle historier, hvor det er os,
der prøver at diktere dagsordenen.
Der består arbejdet i at sikre, at det er
det rigtige medie og at det er til at
komme af med historien. Journalister
og medier er jo sådan indrettet, at
sandsynligheden for at få en god placering
i medierne afhænger meget af,
at man kun giver historien til ét medie.
Derfor arbejder vi meget med at
vide, hvilke medier, der er gode at
bruge. Der er nogle medier, hvor journalisterne
interesserer sig meget for
miljø, men der er også mange, der
ikke gør! Der er også nogle, der interesserer
sig meget for skat, og det er
der andre, der slet ikke gør. Sådan
nogle ting skal indgå i ens overvejelser
hele tiden.
Man skal selvfølgelig også tænke
over, hvilke medier de radikale vælgere
bruger. De læser selvfølgelig
Politiken, men man skal bare vide, at
næsten alle aviser får en højere og højere
radikal procent, fordi vores vælgere
tilhører den del af befolkningen,
der stadig læser avis. Derfor er det
måske ikke så afgørende, om vi er i
den ene avis fremfor den anden.
Men vi er meget bevidste om
medievalget. Det er bedre at være på
Deadline end det er at være på Morgen-TV.
Der er en del flere radikale
vælgere på Deadline om aftenen, end
der er på Morgen-TV. Sådan nogle
ting indgår i vores overvejelser.
Mit job handler om timing, om at
sørge for at vi er på og om at vælge
det rigtige medie ud. Alt det arbejde
betyder, at jeg løber meget rundt, jeg
taler med mange politikere på Christiansborg,
med pressen, og med organisationerne,
og jeg sørger for at have et
netværk og have ansigter på journalister
og politikere.
Det er en betydeligt anderledes arbejdsdag,
end da vi sad i regering. Timingen
har virkelig fået en afgørende
betydning.
Hvordan arbejdede du, da vi var i regering?
Dengang skulle man ikke kæmpe
så meget for at få en radikal historie
placeret. Alle journalister var interesserede.
Det var meget meget få historier,
de ikke ville have. Jeg har stadig
en del telefonsamtaler, men slet ikke
så mange, som jeg havde dengang,
hvor jeg ofte havde 50 samtaler om
dagen. Det har jeg heldigvis ikke
mere. Det er den positive side af at
være i opposition. Telefonen kimede
konstant derhjemme på det tidspunkt
lige før aftensmad, hvor børnene var
allermest besværlige. Sidste runde af
opkald før deadline faldt simpelthen
sammen med børnenes ulvetime. Jeg
blev også ofte vækket af opkald klokken
6 eller halv 7 om morgenen fra
radioaviserne eller Ritzau Og sidste
opkald var fra TV2s morgenvagter,
der starter kl. 23.
Det sker stadig, at telefonen ringer
lidt over kl. 6, hvis en journalist har
set, at SF eller Radikale støtter et forslag,
og han lige skal være sikker på
det, men hverdagen er blevet langt
mindre stressende efter, at vi er kommet
ud af regering.
Er der færre medarbejdere i sekretariatet
nu?
Antallet af medarbejdere er betinget
af partistøtten. Det har ikke noget
at gøre med, om vi er i regering eller
ej.
Faktisk har vi fået to medarbejdere
mindre, men det skyldes omprioritering
af partistøtten i forhold til f.eks.
valgkamp. Partiets ressourcer er ikke
til at have en større presseafdeling.
Jeg er faktisk den eneste. Jeg har
praktikanter, men de kan ikke udtale
sig på partiets vegne.
De fleste journalister ringer også
direkte til politikerne. Dog har enkelte
af politikerne bedt dem ringe
over mig. Der kommer tit en politiker
ind og fortæller, at han eller hun har
talt med f.eks. Politiken, og hvis der
er en anden, der også vil i Politiken
men med en anden historie, så skal
4 Radikal Dialog

jeg prøve at koordinere. Det hænder
også, at politikerne kommer og spørger:
„Hvordan synes du jeg skal formulere
mig her“, når en journalist har
ringet.
Betragter du dig selv som en spindoktor?
Mit job betragtet ses jeg i offentligheden
som en spindoktor, og det omtales
jo ofte negativt, som en der
dikterer, hvad partiet skal mene alt efter,
hvordan vælgerstemningen er. Det
gør jeg ikke, så i den forstand er jeg
ikke en spindoktor.
Jeg opfattes på Christiansborg som
en del af spindoktorerne, men DRV
har jo ikke tradition for, at pressechefen
kan diktere noget som helst,
og det ville også være vanvittigt. Så
hvis man bruger ordet spindoktor i
normal forstand, så er det falsk varebetegnelse
at kalde mig det, for jeg
har ikke den indflydelse.
Som det offentlige begreb er, har en
spindoktor to funktioner: For det første
bestemmer han, hvad partierne
skal mene og hvornår. For det andet
’spinner’ han og sætter dermed gang i
Mediepolitik
en vinkel, som journalister efterfølgende
lader sig påvirke af. Derfor opfylder
jeg ikke helt betingelsen for at
være en spindoktor. Det er dog rigtigt,
at jeg dagligt forsøger at få journalisterne
til at synes, at vi er interessante.
I den forstand er jeg en spindoktor.
Mange journalister skriver politiske
analyser, og min opgave er at
sørge for, at de forstår vores logik, for
politikerne har en travl hverdag, og
det er ikke sikkert, at de kan komme
ind til Marianne og Niels og Anders
og Morten og Margrethe, og der er jeg
en erstatning. Men jeg skal hele tiden
sørge for at følge partiets linje, jeg
skal ikke erstatte gruppen. Jeg er kun
et supplement. Så spindoktor i den
negative forstand – nej, det eksisterer
ikke. Det findes på Christiansborg,
det tror jeg, men det findes ikke i Det
Radikale Venstre. Man kan ikke diktere
Marianne Jelved noget og skal
heller ikke. Men det med at gøre journalister
interesserede i os, den funktion
har jeg, det er en del af mit job.
Det er nok mere et parti som Venstre,
der bruger spindoktorer...?
Det er svært at vide, om det er politikerne
eller spindoktorerne, men jeg
tror da nok, at Venstres pressechefer
får lov til mere, men hvor meget ved
jeg ikke. I det hele taget så siger jeg
„Don’t blame the spindoctors, blame
the politicians“. For spindoktorerne er
der jo ikke for deres egen skyld, de er
inviteret derind, og de gør bare, hvad
deres chefer beder dem om, politikerne
lader dem diktere.
Nu er Det Radikale Venstre jo heller
ikke det mest populistiske parti...
Nej, det ved gud vi ikke er. Det er
faktisk en del af ’spinnet’, at det står
klart, at vi ikke er populister. Der er
helt sikkert andre partier, hvor spindoktorerne
har mere indflydelse. Hvis
politikerne ikke selv er bevidste om
det, skal jeg sørge for at holde grænsen,
men der er ikke nogen, der kommer
og spørger mig: „Hvad mener du,
vi skal mene?“. Det sker ikke. Hvis de
stiller det spørgsmål, så er det, de mener:
„Hvad er det for nogle ting i vores
politik, vi skal fremhæve?“.
Nr. 5/2003 5

Mediepolitik
Politik er uinteressant
Politik får stadigt mindre plads på TV-stationernes sendeflade. Dertil kommer at de nyheds- og debatprogrammer,
der handler om politik, ofte er overfladiske og lægger vægt på underholdning frem for
information.
Af Dorte Kaiser
Vi lever ifølge den franske sociolog
Pierre Bourdieu i en verden regeret af
frygt for at være kedelig. En frygt, der
kommer til udtryk i TV-mediernes behandling
af politik og politikere.
Bourdieu mener, at dybdegående politiske
analyser efterhånden er en sjældenhed
på TV. De er afskaffet til fordel
for mere underholdende nyhedsindslag
og debatprogrammer. Her deltager
politiske ’eksperter’, som fortrinsvis
er valgt ud fra deres evne til
at fremstille deres viden ukompliceret,
klart og slående. I disse programmer
fremmer journalisterne konfrontation
frem for debat, foretrækker polemik
frem for saglige argumenter og
konfronterer individer frem for deres
argumenter. Journalisterne har i disse
programmer mere fokus på selve spillet
end på, hvad der er på spil.
„Nyhedsindslagene
bliver kortere og kortere,
og politikere og
eksperter tildeles
kortere og kortere tid,
når de skal kommentere
på politiske begivenheder.
“
Denne udvikling medfører, at
vigtige men ’kedelige’ politiske
spørgsmål kun sjældent og som regel
mangelfuldt eksponeres igennem
TV. Derudover betyder kravet
om underholdning, at der kun sjæl-
dent fokuseres på de langsigtede konsekvenser
af politiske begivenheder
og tiltag.
Udviklingstendenserne hen imod
underholdningsmættede, overfladiske
nyheder understøttes af professor Stig
Hjarvards undersøgelser af nyhedsdækningen
på dansk TV. Han beskriver,
hvordan nyhederne i stigende
grad udvælges efter, om der er ’gode’
billeder til. Nyhedsindslagene bliver
kortere og kortere, og politikere og
eksperter tildeles kortere og kortere
tid, når de skal kommentere på politiske
begivenheder.
Journalisterne legitimerer deres
rolle i den skitserede udvikling med,
at de giver seerne det, seerne vil have.
Bourdieu mener, at det er deres egen
frygt for at være kedelige, der er styrende.
Men er politik kedeligt? Det mener
mange journalister ifølge Informations
chefredaktør, David Trads. Dette
fremgik af en debat mellem ham og
Ekstra Bladets chefredaktør, Hans
Engell, den 21. maj på Cafe Mandela.
Emnet var politisk journalistik. Her
fortalte David Trads blandt andet om
en episode, hvor Mogens Lykketoft
havde haft den frækhed at tale om politik
på en konference for journalister.
Det skal man ifølge Trads ikke gøre:
„Man skal hellere fortælle lidt om sig
selv eller andre politikere, noget personligt,
om seksuelle præferencer eller
sådan noget“.
At politik ikke har den store interesse
kommer ifølge Trads også til
udstyk, når man spørger unge journalister,
hvorfor de har valgt at blive
journalister. Her er svaret mange
gange, at de gerne vil have deres eget
talkshow. Ikke at de ønsker, at bidrage
til en større forståelse af de vigtige
politiske begivenheder, der omgiver
os.
„Politik fremstår som
en serie tilsyneladendeusammenhængende
historier, der er
præsenteret uden
forklaring. “
Begge debatører var enige om, at
alt for mange journalister mangler
indsigt og engagement i politik. De
interesserer sig simpelthen ikke nok
for området til at sætte sig ind i stoffet.
Dermed er de heller ikke i stand
til at tilrettelægge de dybdegående politiske
analyser, som Bourdieu efterlyser.
Dette problem gælder ifølge Trads
og Engell også de nye fagjournalister.
Tilbage står en formidling af politik,
der er fragmenteret og
fragmenterende. Politik fremstår som
en serie tilsyneladende usammenhængende
historier, der er præsenteret
uden forklaring og derfor vil forsvinde
uden løsning. Bourdieu mener
derfor, at eksperter og politikere bør
stille større krav til de programmer,
de deltager i og ikke deltage for enhver
pris. De bør lave kollektive forhandlinger
med journalisterne, så det
ikke bliver journalisterne, der alene
sætter dagsordenen for form og indhold
i formidlingen af de politiske temaer.
6 Radikal Dialog

Mediepolitik
Mediernes muslimer eller
muslimernes medier?
Danske muslimer forfølges, misforstås og misrepræsenteres i pressen. De reduceres til kategorier i mediernes
generaliserende historier om det anti-vestlige islam, der truer det danske samfund på grundlæggende
principper og værdier. Og selvom de står islam nærmere end den danske journalist-stab, får de
reelt ikke et ord indført, når islam udbasuneres som roden til alt ondt. Sådan omtrent lyder sangen,
som kritikerne af medieinstitutionen har sunget i årevis. Men hvordan spiller melodien med virkeligheden
af i dag? Et blik på fire danske dagblade (Politiken, Berlingske Tidende, Information og Jyllandsposten)
afslører, at især yngre, politisk engagerede muslimer har taget kampen op og med markante
stemmer formår at præge den viden om islam, som via medierne serveres for den brede, danske befolkning.
Af
Jane Tolstrup,
specialestuderende i
religiosnsociologi
I 2002 udkom bogen ’Mediernes muslimer’,
skrevet af antropolog Peter
Hervik. Bogen er blot den seneste i
rækken af mere eller mindre videnskabelige
medieundersøgelser, der
konkluderer, at de danske medier undertrykker
og stigmatiserer etniske
minoriteter i almindelighed og muslimer
i Danmark i særdeleshed. Generelt
er undersøgelsernes udgangspunkt,
at medierne udgør en art
majoritetens magtbastion, der skaber
et fiktivt virkelighedsbillede, som
fastholder muslimer og andre minoritetsgrupper
i en marginaliseret position
i samfundet.
En af hovedanklagerne går på, at
mens majoritetsindivider i vid udstrækning
får lov at repræsentere sig
selv, repræsenteres muslimerne først
og fremmest af journalister. Værre
endnu er, at disse journalister ikke
blot er ude på at score slagkraftige historier,
men tillige fungerer som marionetter
for den almindelige medielogik
og derfor ikke er værdige til at
tale på vegne af en i forvejen sårbar
befolkningsgruppe.
Nu ville det være halsløs gerning at
påstå, at disse undersøgelser ikke har
fat i en vigtig pointe, nemlig at mediernes
dagsorden influerer på, hvordan
islam og muslimer fremstår i offentligheden.
Men spørgsmålet er, om
ikke tiden er inde til at aflive myten
om, at muslimerne er handlingslammede
ofre, der ikke får eller selv griber
chancen for at markere meninger,
når lejligheden byder sig. Ved nærmere
eftersyn viser det sig nemlig, at
mange muslimer igennem de seneste
par år har været særdeles aktive medspillere
i mediernes ’vidensproduktion’
om islam. Generelt afspejler
de mange forskellige synspunkter
og holdninger, som
muslimerne løbende fremsætter i
dagspressen, at de ikke bare sporadisk
opfordres til at give en kommentar til
dette eller hint, men at de sågar lægger
pen til debatindlæg, kronikker,
klummeskriverier mm.
Muslimsk mangfoldighed
Muslimernes egne bidrag til debatten,
der har været rundt om alt fra
sharia’ens rolle i et sekulært samfund
henover dødsstraffens legitimering i
islam til stening som islamisk
afstraffelsesform, kan således i høj
grad siges at have medvirket til at nuancere
det noget stereotype billede af
islam, som prægede de danske medier
blot få år tilbage, ligesom det med
stor sandsynlighed har bibragt befolkningen
en mere rigt facetteret viden
om islam.
Men ikke nok med det! Debatterne
har afsløret en mangfoldighed af muslimske
meninger, der afspejler den
kamp, som udkæmpes blandt muslimer
om retten til at repræsentere islam.
Det er en vigtig pointe at skrive
sig bag øret, idet den illustrerer det
ufrugtbare i at tale om muslimerne
som en homogen gruppe med en fælles
forståelse af islam.
Dét, at der så at sige eksisterer ’minoriteter
i minoriteten’, og at der således
findes andre magtrelationer end
dem, som kan indfanges i en
minoritets-majoritets-optik, vidner
med andre ord om, at muslimerne
ikke blot kæmper med majoritetssamfundet,
men tillige med hinanden.
Meget tyder således på, at den anskuelse,
som præger den foreliggende videnskabelige
litteratur, kommer til
kort i forhold til de seneste års udvikling
i mediebilledet. For ikke blot hindrer
den muligheden for at betragte
muslimerne i deres individualitet og
dermed tillægge dem den aktørrolle,
som de rent faktisk kæmper hårdt for
at opnå anerkendelse for. Den gør sig
tillige skyldig i samme forseelse, som
den anklager medierne for, nemlig at
reducere muslimerne til en kategori
og dermed bortdømme muslimerne
som ligeværdige og handlekraftige
medborgere, der med selvbevidsthed
og engagement søger at præge det
samfund, de lever i.
Det er altså vigtigt at være opmærksom
på, at muslimerne ligesom
så mange andre offentlige debattører
bruger medieapparatet aktivt til at ’reklamere’
for deres synspunkter. Så
mon ikke det er på tide at anerkende,
at medierne også er blevet
muslimernes?
Nr. 5/2003 7

Hovedgeneralforsamling 2003
Referat af Hovedgeneralforsamlingen 25. maj 2003
Dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af protokolfører og stemmetællere.
3. Forelæggelse af beretning til godkendelse.
4. Forelæggelse af revideret regnskab
til godkendelse.
5. Fastsættelse af kontingent.
6. Behandling af indkomne forslag.
7. Valg af formand, næstformand og
hovedkasserer.
8. Valg af 10 medlemmer og mindst
5 suppleanter til hovedbestyrelsen.
9. Valg af 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter.
10. Valg af kandidat til Europa-Parlamentet.
11. Beslutning om opstillingsform i
de tre storkredse ved folketingsvalg,
herunder afgørelse om valg
af topkandidater.
12. Opstilling af folketingskandidater,
jf. § 16 i foreningens vedtægter.
13. Eventuelt valg af topkandidater.
14. Valg af kandidatrådsformand.
15. Eventuelt.
Ad. 1 Valg af dirigent.
Vælgerforeningens forretningsudvalg
foreslog Jan Sturm. Jan Sturm blev
valgt. Dirigenten konkluderede at generalforsamlingen
var lovligt indkaldt,
hvorefter han forslog punkt 6
og 7 byttet om. Dette tog generalforsamlingen
til efterretning.
Ad.2 Valg af protokolfører og
stemmetællere.
Frederik Berling og Birgitte Møller
blev valgt som referenter.
Kent Herholdt, Mia Sørup, Annette
Stark, Kristoffer Petterson, Jens Kasthøj,
Britta Grabowski, Jon
Gaarsmand, Henrik Brems, Steen
Olesen, Tina Stenkvist, Trine Petersen
og Bo Nissen Knudsen blev valgt som
stemmetællere.
Jesper Gronenberg holdt beretning, og Frederik Berling tog referat
Ad. 3 Forelæggelse af beretning
for foreningsåret 2002/
2003 til godkendelse.
Beretningen er tidligere sendt ud med
medlemsbladet Radikal Dialog.
Ordet blev givet til Jesper
Gronenberg for mundtlig uddybning
af den udsendte beretning. Jesper
Gronenberg berørte emner som: sekretariatet,
økonomi, medlemsfremgangen
til pt. 1991 medlemmer,
Folketingskandidater og medlemsbladet.
Fremtidige indsatsområder: forberedelse
af valgkampene og netværk/
udvalg i vælgerforeningen.
Der var ingen bemærkninger til beretningen.
Beretningen blev godkendt
enstemmigt.
Ad. 4 Forelæggelse af revideret
regnskab til godkendelse.
Regnskabet er tidligere sendt ud med
medlemsbladet Radikal Dialog.
Mads Friis Thomsen fik ordet for
mundtlig uddybning af udsendte regnskab.
Mads Friis Thomsen bemærkede
især: partistøtten som konsekvens
af det gode valg, udgifter i forhold
til landsforbundet og bydelsforeningerne,
stigende udgifter til
medlemsblad i forbindelse med flere
medlemmer, udgifter til møder, lokaler,
løn til sekretæren og
administrationsomkostninger.
Boye Haure fik ordet og spurgte om
overskridelsen på posten „diverse“.
Jesper Gronenberg svarede, at posten
var overskredet pga. manglende nedtagning
af valgplakater.
Regnskabet blev godkendt enstemmigt.
Ad. 5 Fastsættelse af kontingent.
Forretningsudvalget indstillede kon-
8 Radikal Dialog

Hovedgeneralforsamling 2003
tingent til det samme som sidste år,
tallene er halvårlig: 250 kr. for
normaltbetalende, 175 kr. for studerende,
pensionister og arbejdsløse og
medlemmer af RU under 25 år 100 kr.
Dette blev taget til efterretning af
generalforsamlingen.
Ad. 6 Valg af formand, næstformand
og hovedkasserer.
Kandidater til formand: Jesper
Gronenberg.
Jesper Groenberg motiverede sit
kandidatur.
Jesper Gronenberg blev valgt uden
skriftlig afstemning.
Kandidater til næstformand: Hans
Grishauge
Hans Grishauge motiverede sit
kandidatur.
Hans Grishauge blev valgt uden
skriftlig afstemning.
Kandidater til hovedkasserer: Mads
Friis Thomsen.
Mads Friis Thomsen blev valgt
uden skriftlig afstemning.
Ad. 7 Behandling af indkomne
forslag.
Vedtægtsændringsforslag om
opstillingsgeneralforsamling er
tidligere sendt ud med medlemsbladet
Radikal Dialog.
Jesper Gronenberg motiverede forslaget.
Følgende personer fik ordet under
behandlingen: Charlotte Fischer, Kirsten
Petersen, Arne Vierø og Peter
Ravn-Olesen fik ordet for spørgsmål
og kommentarer. Jesper Gronenberg
svarede på spørgsmålene.
Forslaget blev vedtaget af generalforsamlingen.
Ad. 8 Valg af 10 medlemmer
og mindst 5 suppleanter til hovedbestyrelsen.
Der var følgende kandidater til vælgerforeningens
hovedbestyrelse:
Jeppe Trolle, Johan Hage, Annette
Hyldebrandt, Christian Fich, Rasmus
Hylleberg, Kent Herholt Simonsen,
Heidi Nygaard, Mia Nyegaard, Henrik
Morgen, Bent Kroghly, Anders
Thomsen, Søren Vilhelmsen, Kristoffer
Petterson, Mette Bartholin, Thomas
Køhler og Thomas Elbæk.
Kandidaterne fik et minut til at præsentere
sig selv.
137 stemmer afgivet og deriblandt
2 blanke.
Valgt blev: (tallene er antallet af
point den enkelte kandidat fik)
Nr. 1: Heidi Nygaard 756
Nr. 2: Anders Thomsen 742
Nr. 3: Rasmus Hylleberg 676
Nr. 4: Henrik Morgen 601
Nr. 5: Mette Bartholin 598
Nr. 6: Mia Nyegaard 504
Nr. 7: Thomas Elbæk 498
Nr. 8: Annette Hyldebrandt 474
Nr. 8: Christian Fich 474
Nr. 10: Jeppe Trolle 395
Valgt som suppleanter:
Nr. 1: Bent Kroghly 352
Nr. 2: Kent Simonsen 326
Nr. 3: Kristoffer Petterson 324
Nr. 4: Thomas Køhler 315
Nr. 5: Johan Hage 258
Ad. 9 Valg af 2 revisorer og 2
revisorsuppleanter.
Bent Kroghly og RSM plus stillede op
som revisorer.
De blev valgt uden afstemning.
Nu kan det vist efterhånden ikke skjules længere – se også side 14
Nr. 5/2003 9

Hovedgeneralforsamling 2003
Revisorsuppleanter Anders Thomsen
og Anders Lundt Hansen.
De blev valgt uden afstemning.
Ad. 10 Valg af kandidat til
Europa-Parlamentet.
Kandidat: Camilla Hersom
Camilla Hersom fik et par minutter til
at motivere sit kandidatur.
Camilla Hersom blev valgt uden afstemning.
Ad. 11 Beslutning om
opstillingsform i de tre storkredse
ved folketingsvalg, herunder
afgørelse om valg af topkandidat
i hver storkreds.
Jesper Gronenberg orienterede om
hvilke opstillingsformer der findes.
Ifølge landsforbundet skal partiet
stille op sideordnet.
Kanddatudvalget indstiller en sideordnet
nomineret opstilling.
Generalforsamlingen støttede en
sideordnet nomineret opstilling.
Jesper Gronenberg orienterede om
topkandidatur.
Kandidatudvalget indstiller at der
skal være topkandidater.
Generalforsamlingen støttede at
der skal være topkandidater.
Ad. 12 Opstilling af folketingskandidater,
jf. § 16 i foreningens
vedtægter.
Jan Sturm orienterede om reglerne for
opstilling af folketingskandidater.
11. Nørrebro
Kandidater: Boye Haure og Bent
Kroghly. Efter skriftlig afstemning fik
Boye Haure 62 stemmer og Bent
Kroghly 49 stemmer, der var 23
blanke stemmer. I alt afgivet 134
stemmer. Dette kræver omafstemning,
da den valgte kandidat skal have et
flertal af de afgivede stemmerne.
Efter omafstemning: Boye Haure fik
69 stemmer og Bent Kroghly fik 47
stemmer, der var 16 blanke stemmer.
I alt afgivet 132 stemmer. Boye Haure
blev valgt.
15. Bispebjerg
Kandidater: Anders Bruun Nielsen og
Bent Kroghly. Efter skriftlig afstemning
fik Anders Bruun Nielsen 57
stemmer og Bent Kroghly 53 stemmer,
der var 17 blanke stemmer og 3
ugyldige. I alt afgivet 134 stemmer.
Dette kræver omafstemning, da den
valgte kandidat skal have et flertal af
de afgivede stemmerne.
Efter omafstemning: Anders Bruun
Nielsen fik 55 stemmer, Bent Kroghly
50 stemmer, der var 12 blanke stemmer.
I alt afgivet 117 stemmer. Dette
kræver omafstemning endnu engang,
da den valgte kandidat skal have et
flertal af de afgivede stemmerne.
Efter anden omafstemning: Anders
‘Radikal ungdom’ var stærkt repræsenteret.
Bruun Nielsen fik 49 stemmer, Bent
Kroghly 52 stemmer, der var 11
blanke og 2 ugyldige. I alt afgivet 114
stemmer. Dette kræver omafstemning
endnu engang, da den valgte kandidat
skal have et flertal af de afgivede
stemmerne.
Anders Bruun Nielsen trækker sit
kandidatur. Bent Kroghly blev valgt
uden afstemning.
Storkreds Bydelens indstilling Kandidatudvalgets indstilling Valgt af generalforsamlingen
Østre Storkreds
1. Ryvang Inger Marie Bruun-Vierø Inger Marie Bruun-Vierø Inger Marie Bruun-Vierø
6. Østbane Heidi Nygaard Heidi Nygaard Heidi Nygaard
10. Østerbro Ulf Lolk Larsen Ulf Lolk Larsen Ulf Lolk Larsen
11. Nørrebro (kampvalg) Bent Kroghly Bent Kroghly Boye Haure
15. Bispebjerg (kampvalg) Anders Bruun Nielsen Ingen indstilling Bent Kroghly
12. Bispeeng Rasmus Hylleberg Rasmus Hylleberg Rasmus Hylleberg
7. Husum Mona M. Westergaard Mona Mejsen Westergaard Mona Mejsen Westergaard
16. Brønshøj Naser Khader Naser Khader Naser Khader
10 Radikal Dialog

Hovedgeneralforsamling 2003
Storkreds Bydelens indstilling Kandidatudvalgets indstilling Valgt af generalforsamlingen
Vestre Storkreds
F1. Gl. Kongevej David Munis Zepernick David Munis Zepernick David Munis Zepernick
F2. Slots Charlotte Fischer Charlotte Fischer Charlotte Fischer
F3. Falkoner Peter Jægerskou Peter Jægerskou Peter Jægerskou
8. Valby Karin Christensen Lone Dybkjær Lone Dybkjær
13. Vesterbro Peter Ravn-Olesen Peter Ravn-Olesen Peter Ravn-Olesen
14. Enghave Lars Østergaard Lars Østergaard Lars Østergaard
Storkreds Bydelens indstilling Kandidatudvalgets indstilling Valgt af generalforsamlingen
Søndre Storkreds
3. Rådhus Monica Thon Monica Thon Monica Thon
5. Blågård (kampvalg) Bo Normander Thomas Køhler Thomas Køhler
2. Christianshavn Christian Friis Bach Christian Friis Bach Christian Friis Bach
4. Sundby Anders Lundt Hansen Anders Lundt Hansen Anders Lundt Hansen
9. Amagerbro (kampvalg) Anders Hess Larsen Ingen instilling Anders Thomsen
5. Blågård
Kandidater: Thomas Køhler og Bo
Normander. Efter skriftlig afstemning
fik Thomas Køhler 60 stemmer og Bo
Normander 41 stemmer, der var 2
blanke. I alt afgivet 103 stemmer.
Thomas Køhler er valgt.
Efter to
afstemninger
lykkedes det
Lone Dybkjær at
blive valgt som
topkandidat i
Vestre Storkreds.
9. Amagerbro
Kandidater: Anders Thomsen og Anders
Hess Larsen. Efter skriftlig afstemning
fik Anders Hess 30 stemmer
og Anders Thomsen 77 stemmer, der
var 4 blanke og 1 ugyldig. I alt afgivet
112 stemmer. Anders Thomsen er
valgt.
Ad. 13 Eventuelt valg af topkandidater.
I Østre Storkreds opstillede: Naser
Khader
Naser Khader blev valgt uden afstemning.
I Vestre Storkreds opstillede: Lone
Dybkjær og Charlotte Fischer
Stemmer afgivet: 112, 3 blanke stemmer,
54 på Lone Dybkjær, 55 på
Charlotte Fischer. Det betød
omafstemning.
I omafstemningen blev der afgivet
109 stemmer, ingen blanke, 61 på
Lone Dybkjær, 48 på Charlotte
Fischer.
Valgt blev: Lone Dybkjær
I Søndre storkreds opstillede: Christian
Friis Bach og Thomas Køhler.
Stemmer afgivet: 104, 2 blanke, 5
ugyldige, 94 på Christian Friis Bach,
3 stemmer på Thomas Køhler.
Valgt er: Christian Friis Bach.
Ad. 14 Valg af kandidatrådsformand.
Opstillede til kandidatrådsformand:
Ulf Lolk Larsen.
Ulf Lolk Larsen blev valgt uden afstemning.
Ad. 15 Eventuelt.
Bent Kroghly forslog at man fandt en
anden løsning til optælling af stemmer
ved næste generalforsamlinger.
Ulf Lolk Larsen takkede for valget
som kandidatrådsformand og orienterede
om hvilke muligheder der er som
kandidat for vælgerforeningen til Folketinget.
Jesper Gronenberg takkede for valget
og for en god generalforsamling. Desuden
orienterede han om det konst.
HB-møde d. 11 juni.
Nr. 5/2003 11

Grundlovsfest i Vartov
Det er efterhånden blevet en tradition, at Vælgerforeningen holder grundlovsfest i Vartov.
Her bringer vi nogle indtryk fanget af Henning Olsen, som også har taget billedet på forsiden.
Hans Grishauge bød velkommen i Vartovs gårdhave
Der var godt besøgt i det gode vejr
Kirsten Jakobsen, journalist fra
Ekstra-Bladet sammenlignede Det
Radikale Venstre med Dogville.
Desværre fik vi heller ingen
gyldne palmer.
12 Radikal Dialog

Nyt fra Hovedbestyrelsen
Indvandrerpolitik til diskussion
Hver måned holder Den RADIKALE Vælgerforening for København og Frederiksberg hovedbestyrelsesmøde
– som regel med et debatpunkt på dagsordenen. Onsdag den 30. april handlede det om
indvandrerpolitik, og debatten tog udgangspunkt i oplæg fra Elsebeth Gerner Nielsen, som er
folketingsgruppens ordfører på området og Manu Sareen, som både professionelt og i sit politiske arbejde
i Borgerrepræsentationen beskæftiger sig med indvandrerpolitik.
Denne lille reportage er tildels baseret på det officielle mødereferat skrevet af Anders Lundt Hansen.
Af: Anders Nielsen
Baggrunden for mødet var de forslag,
der dengang var under udarbejdelse,
og som sidenhen er offentliggjort –
bl.a. på den radikale hjemmeside,
www.radikale.dk. Blandt forslagene
kan nævnes, at der fortsat skal være
en forhøjet aldersgrænse for familiesammenføringer,
selvom vi foreslår, at
den sænkes fra 24 til 21 år. Desuden
er der forslag om, at par skal ti
lsamtale på en dansk ambassade, før
der kan gives opholdstilladelse samt,
at der skal stilles en bankgaranti på
50.000 kr., der skal garantere, at den
udenlandske ægtefælle har midler til
at genoptage tilværelsen i hjemlandet,
hvis ægteskabet ikke holder. Endelig
skal der indføres et formaliseret forbud
mod tvangsægteskaber.
Med udgangspunkt i Grundtvigs
„Langt højere bjerge“, som efter
oplægsholdernes mening er en rædselsfuld
tekst – på nær de sidste to linier
– indledte Elsebeth Gerner. Hun
fortalte, at den nuværende
udlændingepolitik er blevet på baggrund
af en kvalm og indskrænket nationalistisk
opfattelse af begrebet
danskhed. Hun kom med horrible eksempler
på familiesammenføringsreglernes
urimeligheder. Dernæst
fremlagde hun sine forslag til radikale
tiltag på området. Hun bemærkede at
forslagene var mere ’socialdemokratiske’
end vi plejer at fremlægge, men
understregede at forslagene indeholdt
både liberaliseringer og stramninger.
Manu Sareen fremlagde sit syn på
tvangsægteskaber, og nuancerede begrebet.
han gjorde opmærksom på, at
erfaringerne siger, at problemet eksisterer,
men at omfanget er ukendt.
Han fremlagde derefter forskellige
forslag. Derefter var der fri debat.
Der var adskillige kritiske indlæg fra
salen. Især Faizal Zethi, Sherin Khankan
og Inger Marie Bruun-Vierø
mente, at Det Radikale Venstre med
det nye oplæg er på vej væk fra den
humanistiske politik, vi traditionelt
har stået for, mens andre, heriblandt
Hans Grishauge og Peter Jægerskov
syntes, at oplægget var godt og
spurgte, hvorfor det ikke var kommet
for længe siden.
det var især de forslag, der retter
sig imod tvangsægteskaber, der gav
debat. Mens Manu Sareen argumenterede
for, at de stærkere indgreb mod
tvangsægteskaber ville især de unge
indvandrerkvinder til hjælp, så mente
kritikerne, at der var tale om mistænkeliggørelse
af indvandrerne, og at der
ikke er påviselige problemer i det omfang,
det hævdes.
Udover denne diskussion var der dog
også plads til mere detaljerede indlæg
om forslagenes indhold. Bl.a. hævdede
Johnny Starfield, at et forbud
mod tvangsægteskaber allerede findes
i den eksisterende lovgivning, og Naja
Alberdi Platz udtrykte frygt for, at
disse forslag kan gøre kvinder til en
handelsvare til 50.000 kr.
Elsebeth Gerner gjorde opmærksom
på, at de 50.000 kr. blot er en
bankgaranti, men hun og Manu
lovede dog at tage beløbets størrelse
op til en ny overvejelse.
Der var meget stor spørgelyst, så
dirigenten, Peter Ravn Olesen, måtte
stoppe debatten, inden alle spørgere
var kommet til. Dette fik dog Jesper
Gronenberg til at love, at der vil blive
holdt et nyt møde om samme sag, men
der kan ikke på nuværende tidspunkt
siges noget om, hvornår det bliver.
Nr. 5/2003 13

Nyt fra Borgerrepræsentationen
En historisk „Børneplan“ til glæde for
en masse nye og unge Københavnere
Af: Klaus Bondam, MB Gruppeformand.
For få uger siden indgik DRV på Københavns
Rådhus en historisk aftale –
„Børneplanen“ - med A, SF, Ø og CD.
I de kommende år vil der blive foretaget
anlægsinvesteringer for ca. 2 mia.
kr. på dagspasnings- og skoleområdet.
Det er den største og mest ambitiøse
satsning på dette område til dato.
Målet med den nye Børneplan er
dels at opfylde de københavnske forældres
helt rimelige pasningsbehov og
dels at sikre den nødvendige udbygning
på skoleområdet. Således vil der
blive etableret mere end 2000 dagpasningspladser
i løbet af de næste 2
år, således at der kan opnås fuld
pladsdækning i 2005.
Der er ingen tvivl om, at de mere
eller mindre kaotiske tilstande på dagpasningsområdet
har været et af de
største og væsentligste problemer i
København de seneste år. Nybagte
forældre har været tvunget til at vente
i op til 19 måneder før kommunen har
kunnet tilbyde en rimelig pasningsmulighed.
Da det er de færreste, der
p.g.a. såvel afstand som travle seniorer,
har kunnet trække på bedsteforældre
som babysittere, har dette kolossale
problem tvunget unge forældre
ud i urimelig dyr sort dagpleje, forbrug
af ferie og utidige sygemeldinger.
I de værste tilfælde har den ene af
forældrene været tvunget til at sige et
arbejde op for at kunne gå hjemme og
passe barnet. I flere tilfælde har unge
forældre set sig nødsaget til at flytte
fra København og ud til omegnskommuner
der har været i stand til at løse
pasningsgarantien. Denne fraflytning
er måske nok det største problem, da
det er medvirkende til at dræne byen
København for mange af disse nye attraktive
borgere, der i allerhøjeste
grad har været årsagen til den gunstige
økonomiske udvikling der har
været i København i de seneste år,
qua et væsentligt forbedret skatte-
En lille nyfødt radikal københavner?
grundlag. Vi må for alt i verden ikke
miste disse nye københavnere.
Med denne aftale har vi til fulde
opfyldt et af de væsentligste politiske
krav vi gik til valg på i november
2001, samtidig med at det i forhandlingerne
lykkedes os at få en række
markante radikale fingeraftryk i
aftaleteksten, der bl.a. vil sikre en optimal
og gennemsigtig ressourceudnyttelse
af denne markante investering.
Forude venter en række store politiske
udfordringer for os. De københavnske
veje er i en miserabel stand.
Idrætsanlæggene mangler vedligeholdelse.
Ældreområdet halter fortsat
bagefter på visse områder og så videre.
Vi er sikre på, at vi gennem forhandlinger
og dialog med – og ved
lydhørhed og gensidig tillid og respekt
overfor - vores politiske kolleger
fra de andre partier også kan løfte
disse byrder i de kommende år.
Juliane, der blev født d. 27.
maj 2003 kan blive en af dem,
der får glæde af Klauses plan,
men hvis det står til forældrene
skal hun leve sine første år i
Bruxelles, hvor hendes mor,
Camilla Hersom håber på at
komme til at repræsentere Det
Radikale Venstre i Europa-
Parlamentet.
Det oplyses, at hun ved
ankomsten 3580 gram og var
51 cm lang.
14 Radikal Dialog

Partier med plads
RUKontakter
Af
Marie Mikkelsen
formand for
Radikal Ungdom
i København
Lørdag den 2. maj blev Krogerup Højskole
aflagt visit af danske ungdomspartier
og af indvandrerorganisationer,
blandt andet bosniske
Bonus og OPSA, organisationen af
pakistanske studerende og akademikere.
Anledningen var konferencen
’Partier med Plads’ arrangeret af det
tværpolitiske forum af samme navn.
Det var positivt at få snakket med
unge med anden etnisk baggrund end
dansk og ungdomspolitikere fra andre
partier. En stor del af deltagerne kom
fra Radikal Ungdom, især RU’ere fra
København.
Et af oplæggene blev holdt af
Nadeem Farooq, der er tidligere
RU’er fra Vestegnen. Han fortalte om
hvilke hindringer, der kan være som
etnisk minoritetsung i en politisk organisation,
og hvilke af dem der er
store og hvilke der er små. Således
mener han ikke, fester og weekendmøder
er et større problem, end at det
kan løses, men at det også handler
om, at politik i indvandrerkredse kan
anses for „hvad får du ud af det?“.
Hermed mente Nadeem Farooq, at
deltagelse i lange møder og debatter
ikke i sig selv lyder spændende, med
mindre det er som folketingspolitiker
eller med et andet kendt politisk
hverv.
Altså skal grunden til, at unge med
anden etnisk baggrund end dansk er
markant underrepræsenterede i
ungdompartierne, også findes ved at
kigge indad i det etniske miljø og ikke
kun ved at se på eksisterende barrierer
i ungdomspartierne.
Om eftermiddagen var der debatcafé,
hvor vi på tværs af organisationer
diskuterede strategi for hvervning
af etniske minoritetsunge og hvilke
grænser, der kan være nødvendige at
ændre i ungdomspartierne. Der var
generel enighed om, at konferencen
var et godt startskud, og at vi kommer
længst ved fortsat at samle indsatsen
på tværs af partierne i stedet for hver
for sig.
En paneldebat med Kåre Bluitgen,
Sherin Khankan, Tanwir Ahmad og
Peter Hervik afsluttede det officielle
program. Her var emnet skellet mellem
religion og politik, og i hvor høj
grad man kan forene disse to.
Kåre Bluitgen trak opmærksomheden
hen på middelalderens Danmark,
hvor kirken havde en langt mere dominerende
magt i samfundet, for hermed
at demonstrere, at fritænkning og
demokrati ikke altid har været taget
for givet – heller ikke i Danmark.
Alt i alt en meget udbytterig dag,
der forhåbentlig vil blive startskuddet
til en mere varieret baggrund for
partimedlemmer.
Konferencen var et fint startskud,
men hvad vil RU og i særdeleshed
RUK gøre? Ja, det er jo ikke nok at
sidde med hænderne i skødet og synes,
det lyder som en fin idé. Der skal
handling til, hvis vi mener noget med
demokratiet her til lands. Partier er en
samling af folk i fællesskab – og det
udelukker jo nogle – dem der ikke deler
i de fælles værdier.
Formand:
Marie Helene Mikkelsen,
Næstformand: Katrina Feilberg
Men udelukker det også nogle, der
har værdierne til fælles, men ikke formen
de diskuteres under? Det skal
ikke være sådan, at weekendmøder
udelukker piger fra at deltage, fordi
de ikke må overnatte ude, at det føles
som et pres at drikke alkohol for at
være en del af fællesskabet, eller at
omgangstonen bliver skinger af ren
og skær ubetænksomhed.
Jeg synes det er vigtigt at understrege,
at dette ikke er at fjerne de omgangsformer,
vi har i foreningen nu – det
ville være omvendt diskrimination.
Nej, det drejer sådan set bare om dannelse,
høflighed og tolerance. Og ærligt
talt, så tror jeg, vi har rigtig gode
rammer at tilbyde! Men den anden
barriere er måske fordommene om os
i de etniske unges miljø. De kan være
sværere at ændre sådan lige.
Jeg mener derfor, at vi skal benytte
ambassadører: at unge minoritetsdanskere,
der allerede er medlemmer,
er de bedste til at udbrede budskabet,
om at det er spændende, lærerigt og
sjovt at være med i et ungdomspolitisk
parti. Derfor vil jeg gerne, at
vi starter med os selv: tager godt i
mod når der kommer nye medlemmer
– i særlig grad hvis der er en anden
baggrund end dansk. For det er ikke
givet, at medlemmet er vokset op i demokratiske
rammer, har diskuteret
politik over køkkenbordet og set TVavisen
hver aften.
På den anden side kan dette netop
være tilfældet, men formen for argumenter
en anden. Da bliver det rigtig
interessant, for der er aldrig én måde,
der er den rigtige. Her skal tolerancen
og den spændende debat opstå. Fokus
skal ikke flyttes til integration, for det
Medlemsansvarlige: Kristoffer
Petterson og Lau Korsgaard
Skriv til bestyrelsen@ruk.dk
Nr. 5/2003 15

Sæt kryds i
Radikalenderen
Postbesørget blad
(0900 KHC))
www.radikale.dk/hovedstaden/kalender
Søndage kl. 11.00: Den Radikale Løbeklub mødes ved Den Franske Café ved nordspidsen ad
Sortedams Sø til en frisk motionstur rundt om søerne – eller nogle af dem.
Bagefter får vi en hyggesnak – om politik eller andet – over en kop kaffe.
Alle der deltager får en gratis løbe-tshirt med et radikalt slogan.
25. jun 18.30: Møde i Den Grønne Tænketanks Trafikudvalg
I den ny opstartede Grønne tænketank, har man opdelt sig i nogen små undergrupper
der skal have fokus på et specifikt område. Er du interesseret i Københavns trafik, så
er du meget velkommen til at deltage i mødet.
Det foregår på sekretariatet, Ny Kongensgade 18, 5.tv. 1557 København V . Tilmelding
eller spørgsmål kan rettes til Søren Vilhelmsen sv@zvp.dk
27. aug Åbent Hovedbestyrelsesmøde
Hovedbestyrelse holder sit første møde efter ferien onsdag den 27. august kl. 19.30 i
Vartov, Store Sal, Farvergade 27, opgang H. Der vil være politisk debat med oplæg.
Alle medlemmer er meget velkommen.
Ferielukket sekretariat
Fra torsdag d. 19. juni går sekretariatet over til feriedækning, dvs. at der ikke er åbent
fast tirsdage og torsdage. Sekretariatet åbner igen på fuld tid fra tirsdag d. 26 august.
Der vil være sporadisk åbent i perioder henover sommeren, men det er forsat muligt at
komme i kontakt til undertegnede på hovedstaden@radikale.dk eller ved at lægge en
besked på tlf. 33 13 03 21. I nødstilfælde kan undertegnede kontaktes på 61 33 38 34.
Næste nummer af Radikal Dialog vil have velfærdspolitik
som tema. Debatindlæg modtages gerne.
Udgivelsesplan for Radikal Dialog:
NB: Datoer for nr. 7-10 er foreløbige.
Nr. 6: Deadline 31. juli kl. 18.00. Udkommer ca. uge 33
Nr. 7: Deadline 28. august kl. 18.00. Udkommer ca. uge 37
Nr. 8: Deadline 25. september kl. 18.00. Udkommer ca. uge 41
Nr. 9: Deadline 23. oktober kl. 18.00. Udkommer ca. uge 45
Nr. 10: Deadline 20. november kl. 18.00. Udkommer ca. uge 49