Radikal Dialog Generalforsamling - Radikale Venstre

Det Radikale Venstre er som udgangspunkt
decentralt opbygget, hvor det er
de lokale foreninger med egne vedtægter,
der opkræver kontingenter, bestyrer
medlemskartoteker og i øvrigt
træffer alle lokale beslutninger.
I det meste af landet er det organiseret
sådan, at de mindste enheder er
lokalforeninger, der normalt dækker
en kommune, herover kommer kredsforeningerne,
idet valgkredse normalt
består af flere kommuner. Kredsforeningerne
er igen organiseret i
amtsforeninger, som er den sidste station
før landsforbundet.
I København/Frederiksberg er det
lidt anderledes. Den Radikale Vælgerforening
for København og Frederiksberg,
hvis historie strækker sig tilbage
til tiden før Venstre og Det Radikale
Venstre blev splittet i to foreninger
(og som derfor oprindelig hed Den li-
Baggrundsorientering
Lidt om Det Radikale Venstres opbygning
Af Anders Nielsen
berale vælgerforening for Kjøbenhavn
og Frederiksberg) består af to kommuner
og 19 valgkredse, som igen er
grupperet i tre storkredse. Som bekendt
hører København og Frederiksberg
ikke til noget amt, men Vælgerforeningen
har i radikal sammenhæng
samme status som en amtsforening.
Vælgerforeningen er i dag inddelt i
syv bydelsforeninger, hvilket er en
ordning af nyere dato. Tidligere var
det kredsene, der udgjorde de mindste
foreninger, men på et tidspunkt (hvor
medlemstallet var væsentligt lavere
end i dag) fandt man ud af, at kredsforeningerne
var for små til at stå for
selvstændige aktiviteter i større omfang,
og så blev de slået sammen i
større enheder.
Det hører med til historien, at
hverken kredsforeningerne eller de
nuværende bydelsforeninger nogensinde
har haft den samme selvstændige
status som kredsforeningerne i
resten af landet, for det har hele vejen
igennem været Den Radikale Vælgerforening
for København og Frederiksberg,
der har stået for vedtægter, opkrævet
medlemskontingenter m.v.
Storkredsene er endnu en specialitet
for hovedstaden. Det normale er, at
der er en valgliste for hvert amt, således
at alle, der bor i et amt, kan
stemme på de folketingskandidater,
der er stillet op i en kreds i dette amt.
I København/Frederiksberg er området
delt op i tre storkredse, Østre, Vestre
og Søndre med hver sin
opstillingsliste. Tidligere har denne
inddeling haft et modstykke i Vælgerforeningen,
hvor der var en formand
for hver storkreds, men i dag er der
tale om ren valgteknik på hovedgeneralforsamlingen.
På Vælgerforeningens hovedgeneralforsamling
skal vi som bekendt
også vælge medlemmer til ’hovedbestyrelsen’.
Det, vi vælger til her
er naturligvis Vælgerforeningens hovedbestyrelse,
men når vi snakker
med medlemmer fra resten af landet,
skal vi være opmærksomme på denne
præcisering, da man de fleste andre
steder vil tænke på landsforbundets
hovedbestyrelse (Landshovedbestyrelsen),
når man hører ordet
’hovedbestyrelse’. Modstykket til
vores hovedbestyrelse er jo i øvrigt
amtsforeningernes amtsbestyrelser.
Indtil for nylig var København/Frederiksberg
ene om at skille sig ud fra
normen, men som du kan læse i nr. 3,
er der jo nu også kommet en lokalforening
i Bruxelles, og den fungerer naturligvis
også på lidt specielle vilkår.
Nr. 4/2003 27