Fortid og Nutid - Kulturstudier
Fortid og Nutid - Kulturstudier
Fortid og Nutid - Kulturstudier
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
fængselskritiske røster, at man således<br />
ikke havde grund til »at være misfornøiede<br />
med det Bestaaende«. Den<br />
21. april samme år t<strong>og</strong> »Dagens« følgeblad<br />
»Søndagen« i artiklen »Om Straffe-Anstalter«<br />
fat i den nyere fængselslitteratur<br />
i et forsøg på at tilbagevise<br />
agitationen for de amerikanske systemer.<br />
»Søndagens« skribent mente eksempelvis,<br />
at den fuldkomne afsondring,<br />
som ifølge de penitentiære 32 systemer<br />
var så nødvendig for den »moralske<br />
Reform«, var en både naturstridig<br />
<strong>og</strong> umenneskelig behandling. Resultatet<br />
var angiveligt »Vanvid eller en<br />
voldsom Død«, hvilket eksemplificeredes<br />
med tal fra »Forbedringshuset i<br />
Philadelphia«. Herefter refereredes<br />
den tyske dr. Obermaier, der konkluderede,<br />
at »Naturen har bestemt Mennesket<br />
til Selskab«. Hermed lagde man<br />
op til en debat, der <strong>og</strong>så kom til at<br />
præge den senere fængselskommissions<br />
arbejde. Auburn-systemet kunne<br />
»Søndagen« naturligvis ikke kritisere<br />
for at udøve fuldstændig afsondring,<br />
<strong>og</strong> man fastsl<strong>og</strong> i stedet, at det »næsten<br />
er umueligt« at håndhæve tavshedsreglen.<br />
33<br />
Almuens opdragelse<br />
Som det allerede er fremgået blev temaet<br />
»moral« hurtigt et omdrejningspunkt<br />
i diskussionerne om en reformering<br />
af datidens straffeanstalter. Kampen<br />
for den rette moral <strong>og</strong> forhåbningerne<br />
om menneskets forbedring<br />
gjaldt imidlertid ikke blot den slette<br />
forbryder, men var led i en generel<br />
kamp for »Almuens Oplysning«: »Den<br />
der gaaer i Uvidenhedens, Fordommens<br />
<strong>og</strong> Vankundighedens Sløikjole, er<br />
ufri som den, der gaaer i Afhængigheds<br />
Tvangstrøie«, fastsl<strong>og</strong> David, <strong>og</strong><br />
legitimerede ad den vej indirekte disciplinerende<br />
<strong>og</strong> tvangsprægede foranstaltninger.<br />
David betragtede i øvrigt<br />
sin litterære gerning som et journali-<br />
Det moderne fængselsvæsens gennembrud i Danmark<br />
stisk arbejde, der skulle vække »Almeenaanden«.<br />
34<br />
Selvom man i »Dagen« som sagt lagde<br />
afstand til Davids kritik af landets<br />
straffeanstalter, er der meget der tyder<br />
på, at man i virkeligheden delte<br />
flere af Davids hovedsynspunkter. Udfaldene<br />
mod Davids kritik bundede tilsyneladende<br />
først <strong>og</strong> fremmest i en almindelig<br />
tendens til at bakke op omkring<br />
stat <strong>og</strong> konge, <strong>og</strong> som følge deraf<br />
at angribe liberale kritikere. Spørgsmålet<br />
er hvor dybt modviljen overfor<br />
de nye fængselsprincipper egentlig<br />
stak. Dersom man læser »Dagen« <strong>og</strong><br />
»Søndagen« i 1830’erne, er det i hvert<br />
fald bemærkelsesværdigt at en række<br />
artikler netop fokuserede på frygten<br />
for den amoralske almue <strong>og</strong> behovet<br />
for folkets opdragelse. Forestillinger,<br />
der passede glimrende ind i den tankeverden,<br />
der lå bag det moderne fængselsvæsen.<br />
En artikel fra april 1836<br />
kunne således let tolkes som agitation<br />
for netop nye fængselsprincipper. Her<br />
konkluderedes, at dersom man betragtede<br />
»Mennesket i almindelighed <strong>og</strong><br />
Almuen i særdeleshed«, så var det en<br />
afgjort sag, at sidstnævnte »endnu den<br />
Dag i Dag behøver ved Tvang at opdrages<br />
til en frivillig Lydighed, al den<br />
Stund Religionens Baand i en saa<br />
mærkelig Grad desværre maae erkjendes<br />
at være stoppede«. 35 På den måde<br />
formuleredes uden omsvøb, hvad den<br />
franske filosof Michel Foucault ville<br />
have betegnet som et behov for social<br />
kontrol. »Søndagens« skribent bemærkede,<br />
hvorledes religionen ikke længere<br />
havde det samme greb i befolkningen<br />
som tidligere, <strong>og</strong> andre opdragende<br />
kontrolforanstaltninger var derfor<br />
nødvendige. Ifølge Foucault var de moderne<br />
fængsler den ultimative løsning.<br />
Som vi senere skal vende tilbage til, så<br />
spillede religionen imidlertid en væsentlig<br />
rolle for de nye fængselssystemer.<br />
36 Religionen rummede nemlig<br />
stadig et opdragende <strong>og</strong> disciplinerende<br />
potentiale, som »Søndagen« ikke<br />
111