Fortid og Nutid - Kulturstudier

More documents

Recommendations

Info

Peter Scharff Smith isolationen var så nødvendig i fængslerne, fastsloges det således kort og godt, at erfaringen havde stadfæstet »hvad der fremgår af den simple betragtning af menneskenaturen i forbryderen«. 73 Objektiv, empirisk og ufejlbarlig analyse lå tilsyneladende bag konklusionerne vedrørende forbryderens adfærd og dennes behandling. Sigende er endvidere sammenstillingen af den uoplyste fortid og den oplyste nutid, som den eksempelvis kom til udtryk i den tidligere berørte vurdering af de danske straffeanstalter, der ifølge kommissionen hidrørte fra en tid, hvor man ikke havde blik for forbryderens væsen. Men det havde man altså i 1840. Det er også interessant at bemærke, hvor optaget de to fraktioner i kommissionen var af at dokumentere deres argumentation empirisk. Idealet var tydeligvis en systematisk bevisførelse, hvor faktor på faktor anførtes i sagens tjeneste, mens det ikke gik blot at henvise til eksempelvis et religiøst forskrift. Til gengæld havde de store udenlandske fængselseksperter overtaget autoritetens rolle i den forstand, at henvisninger til disse havde overordentlig stor vægt. Den internationalt kendte videnskabsmand havde i den forstand taget biblens plads. Således anførtes det i debatten om fængselssystemerne gang på gang, hvilken indstilling Tocqueville, Beaumont, Crawford, Julius, Demetz, Fry og andre udenlandske eksperter havde til dette eller hint princip. Kommissionens medlemmer var også enige om, at nye fængsler skulle afspejle de seneste videnskabelige sundhedsmæssige fremskridt. Dette satte sidenhen sine spor i Vridsløselille, bl.a. på den led at hver celle blev indrettet med vandklosetter, hvilket set i forhold til tidens almindelige danske hjem var en uhørt luksus. Det var i øvrigt ved den slags tiltag, at det moderne fængselsprojekt pådrog sig kri- 118 tik fra konservative kredse, der så de nye institutioner som »pladderhumanistiske« anstalter. Religion og moral Den helt basale metodik man tog i brug for at efterkomme de allerede berørte krav om moralsk forbedring af de kriminelle, var afsondringen. Både Auburn- og Pennsylvania-tilhængere var enige om, at en udstrakt anvendelse af isolation var nødvendig. Udgangspunktet var, præcis som David, Neergaard og andre havde fremført, at de kriminelles omgang med hinanden fordærvede dem yderligere. Hvad enten man som Pennsylvania-tilhængerne anførte, at man med de nye fængsler skulle sørge for »Morallovens uforstyrrede Herredømme«, eller man som Auburn-fortalerne talte om, at lægge et lod »i de gode Motivers Vægtskål«, så ønskede man at muliggøre en moralsk forbedring af de indsatte. I de moderne fængsler var det arbejdet og religionen, der skulle forestå den moralske genopbygning. I en Pennsylvania-anstalt skulle fangen »ved en hensigtsværende religieus sædelig Opdragelse og en Oplæring i og Tilvænnelse af et nyttigt Arbeide sættes i stand til efter udstaaet Straffetid at forlade Straffeanstalten med fastere Villie og bedre Evner til fremtidigen at føre en redelig Vandel«. 74 Arbejdet ansås for en sund og karakterdannende beskæftigelse, der ikke var grund til at debattere yderligere. Større opmærksomhed tildeltes religionen, og særligt Pennsylvania-tilhængerne anså det for yderst væsentligt at de indsatte modtog gudstjeneste, læste bibelen og blev påvirket ved personlig kontakt med fængselspræsten via besøg i cellen. Sidstnævnte spillede simpelthen en nøglerolle som en religiøs budbringer, der skulle sikre den moralske påvirkning af fangen. 75 Fængselskom-
missionens Pennsylvania-tilhængere fastslog, at fanger i disse fængsler »lidt efter lidt [vil] fåe sit Arbeide kjært og tilvænne sig Arbeidsomhed. Men også Gemyttet vil der lettere kunne åbne sig for Religionens trøst, medens enhver Formaning og nyttig Lære i Ro der vil kunne spire og bære Sæd; og Villien vil lettere der styrkes til at forlade en Bane, hvis Farlighed og moralske Slethed må være bleven klar under den Selvbetragtning, som Sjælen ikke har kunnet undflyve der, hvor alting i den ensomme Celle føre Tanken tilbage Det moderne fængselsvæsens gennembrud i Danmark Da Statsfængslet i Vridsløselille stod færdigt i 1859 var det indrettet med en panoptisk fængselskirke, således at afsondringen kunne opretholdes selv under gudstjenesten. De indsatte blev isolerede i små bokse, der via en mekanisk anordning kunne lukkes samtidigt af en betjent. Boksene var opført ligesom i et amfiteater, og alle fangerne kunne se præsten, der prædikede fra det højt svævende alter – men ikke hinanden. Det skulle imidlertid vise sig, at end ikke dette avancerede system kunne opretholde den totale isolation, som Fængselskommissionens majoritet ellers fandt så altafgørende. Fangerne i Vridsløselille udvekslede således skrevne beskeder i kirken eller bankede på væggene mellem boksene. Først i begyndelsen af 1930’erne byggede man fængselskirken om, så fangerne kunne overvære gudstjeneste i fællesskab (Foto fra ca. 1890 i privateje). til det indre og til Gud, den altseende og allestedsnærværende, den miskundfulde og barmhjertige«. 76 I cellen ville fangen angiveligt kunne »holde fast ved de gode Fortsætter, som under Selvbetragtningen kunde opstaae hos ham, og (...) klamre sig fast med Religionens Trøst«. 77 At forestille sig isolation uden en religiøs påvirkning gav simpelhen ikke mening for Pennsylvania-tilhængerne. Derfor pådrog man sig eksempelvis store besværligheder, for at gudstjenester kunne afholdes med maksimalt 119
Page 1 and 2: Fortid og Nutid 2002 2 Juni Side 81
Page 3: Fortid og Nutid Tidsskrift for kult
Page 6 and 7: Gerd Malling Der findes stærke ama
Page 8 and 9: Gerd Malling man øjensynlig fra be
Page 10 and 11: Gerd Malling met hjem fortsatte han
Page 12 and 13: Gerd Malling han ser i de mange fre
Page 14 and 15: Gerd Malling ukendt antal fugle som
Page 16 and 17: Gerd Malling le samling, dels af ma
Page 18 and 19: Gerd Malling får en ekstra dimensi
Page 20 and 21: Gerd Malling billeder, der kan åbn
Page 22 and 23: Gerd Malling 17. Sml. Asger Lomholt
Page 24 and 25: Gerd Malling 102 Slot, s. 29, nr. 1
Page 26 and 27: Peter Scharff Smith den transport a
Page 28 and 29: Peter Scharff Smith De amerikanske
Page 30 and 31: Peter Scharff Smith på fængselsfr
Page 32 and 33: Peter Scharff Smith folkningen, der
Page 34 and 35: Peter Scharff Smith var opmærksom
Page 36 and 37: Peter Scharff Smith havn. I 1835 va
Page 38 and 39: Peter Scharff Smith en Overinspekti
Page 42 and 43: Peter Scharff Smith udbytte for den
Page 44 and 45: Peter Scharff Smith Skolen i Vridsl
Page 46 and 47: Peter Scharff Smith Ved den gamle s
Page 48 and 49: Peter Scharff Smith dømme ikke sæ
Page 50 and 51: Peter Scharff Smith landets førend
Page 52 and 53: Peter Scharff Smith stalter, se end
Page 54 and 55: Peter Scharff Smith 099. RA, DK, 3
Page 56 and 57: Lene Koch Danmark står desuden ikk
Page 58 and 59: Lene Koch Operationsscene, dansk pr
Page 60 and 61: Lene Koch Denne kobling mellem fort
Page 62 and 63: Anmeldelser Natalie Zemon Davis: Hi
Page 64 and 65: Anmeldelser omkom, og blev først f
Page 66 and 67: Anmeldelser sentligste finansieret
Page 68 and 69: Anmeldelser ord svarer: nej. Der er
Page 70 and 71: Anmeldelser bedrede veje på s. 42
Page 72 and 73: Anmeldelser trikelnummer, tidligere
Page 74 and 75: Anmeldelser lige damers visebøger.
Page 76 and 77: Anmeldelser godsets pligtafløsning
Page 78 and 79: Anmeldelser og 1900-tallet, hvor de
Page 80 and 81: Anmeldelser i 1990’erne? Var det
Page 82 and 83: Bidragydere i dette hefte Dan H. An
Page 84: Indhold Gerd Malling: Ålholm-greve

Fortid og Nutid - Kulturstudier

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?