4. Projektets teori: Anskuelser om arkitektur - Jordemoderforeningen

genkendelige for alle. Der er en almindelig dobbeltseng, et lille bord med to tilhørende stole,
der er planter og billeder på væggen, pusleplads og håndvask, samt skabe. Derudover er der
en suite bade- og toiletforhold med et stort badekar; altså et fødemiljø, som virker hjemligt
(se bilag 1).
I artiklen ‟Culture, control and the birth environment‟ af Mary Newburn i The Practising
Midwife i 2003, beskrives hvordan National Childbirth Trust (NTC), der er en underafdeling af
den engelske sundhedsstyrelse, i 2002 undersøgte hvilke faktorer, der kunne forhindre
engelske kvinder i at opnå en ukompliceret vaginal fødsel (Newburn 2003 s.21). En af de
faktorer de fandt frem til var fødemiljøet på hospitalet. På baggrund af dette blev der
udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse, kaldet ‟Better Birth Environment‟. 1.944 kvinder
deltog i undersøgelsen. Spørgeskemaerne blev uddelt via to tidsskrifter og kunne ligeledes
findes online på NCT‟s hjemmeside, og det eneste krav for at deltage var at kvinderne skulle
have født efter 1998. Af de deltagende kvinder havde 85 % haft en vaginal fødsel og 15 % var
forløst ved et akut sectio. Heraf havde 12 % født hjemme, 25 % havde født på et
jordemoderledet afsnit og 61 % fødte på et konventionelt hospital (ibid s.21-22). Næsten alle
kvinder der deltog (94 %) mente at omgivelserne for fødslen kunne påvirke hvordan de fødte.
Newburn kommer ikke nærmere ind på, hvad der menes med omgivelser for fødslen, men
næsten halvdelen af kvinderne havde en stærk overbevisning om, at det fysiske miljø har en
indflydelse på, hvorvidt en fødsel er nem eller svær at gennemgå. Med udgangspunkt i
kvindernes udtalelser, mener Newburn at det er rimeligt at forbedre vilkårene for fødsler ved
at forbedre fødemiljøet (ibid s. 22).
I artiklen ‟Birth Territory: A theory for midwifery practice‟ af Fahy & Parratt ser de ligeledes
på det fysiske fødemiljø. De behandler forholdet imellem det fysiske fødemiljø, magt og
hvordan kvinden oplever fødslen fysiologisk og følelsesmæssigt (Fahy & Parratt 2006 s.45).
Fahy & Parratt har ligesom Newburn set på NTC‟s undersøgelse og flere andre studier med
lignende emne og påpeger at det, der kendetegner samtlige af disse studier omkring
fødemiljøet er, at de ikke anvender en overordnet teori at spejle deres fund i. Denne mangel
svækker ifølge Fahy & Parratt resultaterne, der i stedet for at fremstår som vigtige og
brugbare i arbejdet med fødende kan tolkes som overflødige og irrelevante. De forsøger
derfor i artiklen at skabe teori omkring fødemiljøets betydning på baggrund af analyse af
allerede eksisterende data (ibid s.46).
2