MUSICON – DEN KREATIVE BYDEL ... - Arkitektforbundet

8/2008
TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR,
DESIGN, BY OG LAND
Musicon – den kreative bydel
byplanlægger i grønland d
guldsMeden Med den oppustelige sølvskål l

Tegnestuen
Nye Arbejder
ARTIKLER af Peter Davey, Søren Nielsen,
Jan Albrechtsen, Jens Thomas Arnfred
og Claes Caldenby
Fotos af Adam Mørk
Pris kun kr. 299
Bogen kan købes i din lokale boghandler
eller på www.arkfo.dk
Arkitektens Forlag
Overgaden oven Vandet 10, 1.
1415 København K
eksp@arkfo.dk, www.arkfo.dk

ARKFOKUS
4. årgang, oktober 2008
Udgiver
ARKITEKTFORBUNDET
ved direktør Arne Ennegaard Jørgensen
Strandgade 27A
1401 København K
T (+45) 32 83 69 90
E sekr@arkitektforbundet.dk
www.arkitektforbundet.dk
Redaktion
Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen
Redaktionssekretær: Cornelius Colding
Redaktion: Stine Munch-Nielsen og
Claus Padkær, informationskonsulenter
i ARKITEKTFORBUNDET.
E amg@arkitektforbundet.dk
Grafiker
Bogdan Szymczyk
Inspirationsgruppe
Anders Bak, Axel Bendtsen,
Britta Daugaard, Lars Poulsen,
Naja McNair, Pernille Herzberg,
Rikke Kirstine Larsen,
Rikke Stenbro og Sidse Grangaard
Forsiden
Guldsmed Kim Buck og hans
oppustelige sølvskål Hollowware.
Abonnementsservice
Arkitektens Forlag
Overgaden oven Vandet 10, 1.
1415 København K
T 70 25 12 22 (kl. 10-12)
E eksp@arkfo.dk
Annoncer
Steffen Petersen, E sp@arkfo.dk
Per Christensen, E pc@arkfo.dk
Lone Andersen, E la@arkfo.dk
Arkitektens Forlag, T 32 83 69 70
Tryk
PJ Schmidt Grafisk Produktion
ISSN: 1604-8164
Medlem af Dansk Fagpresseforening
Oplag: 5000
Udkommer med 10 numre årligt
Abonnement: 490 kr. årligt
Arkitektens Forlag
Ovengaden oven Vandet 10, 1.
1415 København K
T 32 83 69 70
www.arkfo.dk
Artiklerne i ARKFOKUS står for den enkelte forfatters
egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for bladets
eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning.
indhold:
2 KUNSTEN AT SE FREM I TIDEN
Hvad kan vi lære af Østens satsning på innovation? spørger
ARKITEKTFORBUNDETs formand, Mette Carstad.
4 GULDSMEDEN OG DEN OPPUSTELIGE SØLVSKÅL
Guldsmed Kim Buck har designet skålen Hollowware, der indgår i
Danish Crafts nyeste kollektion.
10 BYUDVIKLING MED ÅBNE RAMMER
I Roskilde er en ny kreativ og musisk bydel på vej
– helt uden masterplan.
16 EN FARVERIG FODGÆNGERBY MIDT I NATUREN
Sammenhæng, overskuelighed og stærke farver kendetegner
Grønlands fjerdestørste by, Qaqortoq/Julianehåb, hvor Birger
Lilja Kristoffersen arbejder som byplanarkitekt.
18 PEJLEMÆRKE I BARCELONA
Verdensarkitektur: Jean Nouvels skyskrabertårn
Torre Agbar skifter farve som en kamæleon.
22 NEWS
24 FOTOGALLERI I KØDBYEN
DASK er Danmarks første fotografiske editionsgalleri.
TEMA: ERHVERVSPHD-ORDNINGEN
26 FORSKNING OG PRAKSIS
ErhvervsPhD’en er målrettet den forretningsorienterede forsker.
Hvorfor benytter så få arkitekter den succesrige ordning,
der forener forskning og praksis?
28 NETVÆRK FOR TESTPILOTER
Kristine Samson har dannet et netværk for erhvervsPhD-studerende
i design og arkitektur.
29 VIDENSVAMPEN, DEN HJEMLØSE OG DEN GRØNNE
Mød tre meget forskellige erhvervsPhD’ere.
32 HVAD ER APA?
Medlemskab af APA giver salt til ægget i en arbejdsløshedssituation.
APA er en privat arbejdsløshedskasse for arkitekter, der gensidigt
støtter hinanden.
BAGSIDEN: KALENDER
ARKITEKTFORBUNDETs arrangementer, efteråret 2008.
1

2
kunsten at se
freM i tiden
Kan vi lære noget af Østens satsning på kreativitet og innovation?
ArKITEKTFOrBuNDETs formand, Mette carstad, har
været i Singapore med Akademikernes centralorganisation for
at studere universitetspolitik – uddannelse, udvikling og
business.
Den nye ambassadør og hendes familie var netop fl yttet ind i en pragtfuld colonial
style-villa lidt uden for Singapore centrum. Den lille have rummede, ud over den obligatoriske
swimmingpool, også en lille bitte plæne, der stødte op til et offentligt fællesareal.
“Vi var meget bekymrede, da der dukkede en række entreprenørmaskiner op, der
begyndte at grave og bore. Nu var vi netop fl yttet ind, og vores idylliske hus blev måske
forvandlet til hjørnet af en byggeplads. Vi spurgte et par teknikere, der gik rundt med
måleinstrumenter, hvad der skulle ske. Tag det roligt, var svaret, vi er bare ved at anlægge
en ny metrostation. Øh, her skal da ikke ligge nogen metro? Næh, ikke endnu, men
vi forbereder en station her og er ved at etablere tunneladgangen – i oktober 2008 bliver
det hele dækket til med græs og planter igen. Klar til at åbne og bruge når metroen
åbner i 2030.”
Jeg var med AC’s bestyrelse i Singapore for at studere universitetspolitik – uddannelse
til udvikling og uddannelse som business. Politikken i landet er ultraliberal – samtidig
med at regeringen suverænt kan administrere og lovgive efter, hvad de mener er nødvendigt.
Det regerende parti sidder på 82 ud af 84 pladser i parlamentet. I Singapore har
man en strategi, der i løbet af landets kun 40-årige historie som selvstændig republik
“Det er overraskende, at Arbejdsmarkedskomissionen har fundet en lang
række anbefalinger frem, der gør det mindre attraktivt at tage en uddannelse
og sværere at etablere sig på det akademiske arbejdsmarked efter
nelse og sværere at etablere sig på det akademiske arbejdsmarked efter
endt uddannelse. I stedet kommer kommissionen med et meget kortsigtet
udspil, der fokuserer på at få så mange hænder på arbejdsmarkedet
som muligt – her og nu.”
har vist sig forbløffende virkningsfuld: import af udenlandske erfaringer og talenter, helhjertet
satsning på de områder, der er centrale i den økonomiske og teknologiske udvikling,
og en hård vilje til at forfølge den kurs, der én gang er lagt. Man ønsker målrettet
at tiltrække de klogeste hoveder og den bedste forskning, og der satses især på investering
i nye industrier som bioteknologi, informationsteknologi, uddannelse og kreative
fag. Der betales, hvad det koster, i den sikre overbevisning, at det er en helt nødvendig
investering, der tjener sig selv hjem mange gange på lang sigt.
Universitetsuddannelse er en stor forretning i Singapore. Der er to formål med satsningen
på at blive det centrale uddannelsessted i Østen: De bedste hjerner får gratis uddan

Foto: Bogdan Szymczyk
nelse, og der holdes på dem med gode forhold og særdeles vellønnede job. Og de måske
ikke helt så dygtige kandidater, samlet sammen fra hele Asien, har betalt for uddannelsen
og dermed været med til at fi nansiere uddannelsessystemet. Også engelske og
australske universiteter har oprettet campus i Singapore, måske især for at blive en
del af den asiatiske vækst, skabe netværk og forbindelser – men også fordi det ganske
enkelt er en god forretning.
Som arkitekt er det også interessant at høre, at man ikke kun i folkeskolen, men også
i universitetsverdenen satser på det innovative og kreative. Som en universitetsprofessor
på National University of Singapore udtalte: “Vi er i gang med at ændre hele undervisningssystemet
fra boglig faglighed og lektier til allerede i grundskolen at satse på gruppearbejde,
kreativitet og differentieret undervisning understøttet af it. Dette fortsætter
videre i uddannelsessystemet. Tekniske ydelser kan vi købe, men det innovative, kunstneriske
og kreative har vi brug for i fremtiden, og det er vi nødt til at kunne selv.”
Det er en kunst at se langt frem i tiden og planlægge derefter. I Danmark satser vi
også på uddannelse, regeringens ambition er, at Danmark skal have “verdens bedste
universiteter”. Vi er også på mange områder meget langt fremme i Danmark, men vi
skal passe utrolig meget på ikke at miste det, vi allerede har. Blandt andet en veluddannet
befolkning og et velfungerende fl eksibelt arbejdsmarked.
Den 29. september blev Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger til en arbejdsmarkedsreform
lagt frem. Det er overraskende, at disse eksperter har fundet en lang
række anbefalinger frem, der gør det mindre attraktivt at tage en uddannelse og sværere
at etablere sig på det akademiske arbejdsmarked efter endt uddannelse. I stedet
kommer kommissionen med et meget kortsigtet udspil, der fokuserer på at få så mange
hænder på arbejdsmarkedet som muligt – her og nu.
ArKKluMMEN
3

Kim Buck, dansk guldsmed af sjælden karat, har udstillet over
hele verden og modtaget et hav af priser for sine smykker og
store korpusværker. Nu er han repræsenteret i Danish crafts’
kollektion cc12 med en sølvskål, der skal pustes op som en
badebold. Af Kirsten Sørrig
Hvis man gerne vil til tops inden for
dansk smykkekunst og stråle internationalt,
er det ikke så tosset endda at vokse
op i et hjørne af Nordvestjylland. I et
hjem med værksted.
Det gjorde den anerkendte danske
guldsmed Kim Buck, der deltager
i Danish Crafts’ kollektion CC12 med
noget så utraditionelt som en oppustelig
sølvskål. Hollowware hedder skålen, der
i september måned blev præsenteret på
Frankrigs førende designmesse, Maison
& Objet, i Paris.
Kim Buck er født i Odense, men fl yttede
som helt lille til Thisted, hvor familiens
hus var bygget sammen med værkstedet
på faderens metalvarefabrik.
“Min far er ingeniør og gik altid og
eksperimenterede med aluminium, så det
gjorde jeg også. Jeg kombinerede aluminium
med alle mulige andre materialer
og havde hele tiden gang i småprojekter,”
siger Kim Buck.
Og tingene blev mindre og mindre i
takt med, at smykker og deres betydning
kom til at interessere ham mere og mere.
I dag driver hans tre brødre familievirksomheden
videre, mens Kim Buck for
længst er fl yttet fra Nordjylland til først
Århus og derefter København.
Her har han slået sit navn fast som en
af Danmarks mest fremragende guldsmede
og har i årenes løb modtaget et hav
af priser og legater samt invitationer til
udstillinger i Danmark og udlandet. Tidligere
i år blev han tildelt Statens Kunstfonds
livsvarige ydelse. Han har udstillet
på Louvre i Paris, på Victoria & Albert
Museum i London og i en lang række
byer fra Trondheim og Skt. Petersborg til
Milano og Barcelona.
Guldet i urtekræmmerens hus
I de sidste snart 20 år har Kim Buck haft
værksted og galleri i et af Københavns
mindste og smalleste huse: Urtekræmmerens
hus fra 1834 i Rådhusstræde tæt på
Gammel Torv midt i byen. Fire smukke
etager med butik og værksteder forbundet
af en slidt, rå trætrappe uden gelænder.
Fra 1999-2001 tilbragte han halvdelen
af sin tid i Sverige, for der har været
“Skålen Hollowware, der skal pustes op som en badebold, er tænkt som et hip til de mere
traditionelt tænkende guld- og sølvsmede.” forklarer guldsmed Kim Buck. Foto: Ole Akhøj
bud efter ham som adjungeret professor
i fl ere omgange. Først tre år som leder af
Institut for Smykkekunst på Gøteborg
Universitet og derefter som gæsteprofessor
ved Institut for Metalformgivning
på den svenske designskole Konstfack i
Stockholm.
“Det var et tæt og sjovt samarbejde
med de studerende – og enormt inspirerende,
for de er jo vilde og selvstændige,”
siger Kim Buck. “Og så var det et
meget centralt sted, hvor alt havnede på
ens bord. Desværre voksede bunken med
ideer og projekter, jeg ikke havde tid til
at lave hjemme i København.”
Kim Buck blev udlært som guldsmed i
1982 og tog afgang fra Institut for Ædelmetal
i 1985. I de første år delte han
værksted med sin tidligere lærer Allan
Scharff.
“Det var vildt, hvad han kunne få ud
af en sølvplade – det gav mig stor respekt
for sølvsmedes arbejde” siger Kim Buck,
der senere har gentaget mønstret og
inviteret lærlinge og nyuddannede til at
arbejde hos sig.
DESIGN
5

6
Borgmesterkæde og royalt skrivesæt
Respekten hindrer ham dog ikke i at drille
sølvsmede med, hvor meget lettere de har
det end guldsmede. Stort set alt, hvad han
har lavet i sølv, er da også blevet solgt med
det samme, bla to store skåle, som han
lavede til Danske Sølvsmedes udstilling ved
at bruge guldsmedens arbejdsmetoder og
lodde dem sammen af små stykker. Den
ene står i dag på Koldinghus, den anden er
i privat eje.
Hans første store korpusarbejde var
en dåbskande til Thisted Kirke, og han
har for øvrigt også lavet et springvand
til Håndværkertorvet i byen. Andre store
arbejder tæller en 2,5 kg tung borg-
mesterkæde til Fredensborg af guld, sølv
og titan, hvor 100 led er hægtet sammen
med forgyldte sølvpinde. Borgmesterkæden
blev til i samarbejde med Dronningen,
der lavede udkast til designet og
valgte guldsmeden. Og det var også Kim
Buck, der blev valgt til at skabe det skri-
vesæt, som Dronning Margrethe fik som
gave til sit 25 års regentjubilæum. Skrivesættet
er til brug i audiensværelset og
består blandt andet af en sølvklokke med
håndtag som et stiliseret M, der også kan
ses som en krone.
Klicheer under lup
Kim Bucks nye oppustelige skål, Hollowware,
er lavet af metalliseret plastfolie –
“Man kan kun bevare et fag og et håndværk ved at lade det udvikle sig.
Ellers ender det som en museumsgenstand, hvor man i ny og næ vil
støde på en arbejdende guldsmed på et museum eller måske kunne se
en på video.” (guldsmed Kim Buck)
samme materiale som Tivolis dyreballoner
– og skålen kan ses som et humoristisk
ordspil med kommentar til traditioner,
I Kim Bucks version af Prinsesseringen er det ikke kun stenen, men hele ringen, der kan blive større. Foto: Ole Akhøj

materialer og funktion. Dels er hollowware
den engelske fagbetegnelse for korpusarbejder,
dels betyder hollow, ‘at noget
er hult’.
“Hollowware er tænkt som et hip til
de mere tradtionelt tænkende guld- og
sølvsmede, for vi kan ikke bruge holdningen
om, at faget ikke må ændre sig
i nye retninger,” siger Kim Buck. “Man
kan kun bevare et fag og et håndværk
ved at lade det udvikle sig. Ellers ender
det som en museumsgenstand, hvor man
i ny og næ vil støde på en arbejdende
guldsmed på et museum eller måske kunne
se en på video.”
Selv har han gjort en stor indsats for
at forny faget, og han skaber ofte smykker
med et budskab eller sætter fagets
symboler, konventioner – og klicheer
under lup. Til den meget roste udstilling
“Smykkets magi” havde han lavet et
guldhjerte – en anatomisk gengivelse af
et menneskehjerte i miniature, der hang i
en blodrød tvunden silkesnor.
Og da han engang fandt en æske med
et udvalg af ganske almindelige vielsesringe,
tænkte han i første omgang på at
smelte ringene om. Men endte med at
lodde de glatte ringe sammen til et buttet
hjerte, så alle de gyldne forbindelser mellem
mænd og koner blev kædet sammen
til det ultimative symbol på kærlighed.
Frugtskålen Sølvkrop 1 er bygget op som et rumligt ornament af blødt svungne stænger. Foto: Ole Akhøj
Hans variant af Tro, Håb og Kærlighed
har charms med de velkendte, religiøse
symboler – det kristne kors, den muslimske
halvmåne og den jødiske davidsstjerne.
Og i hans version af prinsesseringen
kan ikke kun stenen, men hele ringen
blive større.
“Sådan nogle prinsesseringe siger utroligt
meget: Hvad har hun gjort sig fortjent
til – den mindste eller største sten
eller sådan en midt imellem? Hvad skal
hun i det hele taget præstere for at få en
sten, der er et nummer større og dyrere?”
spørger han.
Kim Buck har også skabt sit helt eget
guldarmbånd kaldet Gold Bracelet. Et
DESIGN
7

8
FOrNEM HÆDEr TIl DANSK KuNSTHåNDVÆrK
På den trendskabende messe 100 % Design, som fandt sted i london 18.-21. september, modtog Danish crafts’ udstilling
“MINDcrAFT” den prestigefulde pris for “Best contribution”.
I udstillingen deltager 12 af Danmarks mest talentfulde, eksperimenterende og innovative kunsthåndværkere, heriblandt
Kim Buck. Fælles for de medvirkende er, at de kombinerer fremragende håndværk med en intellektuel tilgang til deres
værker – heraf navnet MINDcrAFT.
Danish crafts er et landsdækkende informationscenter, der har til formål at synliggøre, promovere og øge afsætningen af
dansk kunsthåndværk i Danmark og i udlandet. Danish crafts er en selvstændig institution under Kulturministeriet.
Blå BOG: KIM BucK
Født 1957
1982 udlært guldsmed
1983-85 Institut for Ædelmetal. Siden selvstændig
1990 eget værksted og butik
1999-2001 adjungeret professor ved Högskolan för Design och Konsthantverk ved Göteborgs universitet
2004 gæsteprofessor ved Konstfack i Stockholm
Medlem af Kunstnersamfundet
2008 tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse
Se mere på www.buck.dk
I forbindelse med Kim Bucks udstilling på Kunstindustrimuseet 2007 udkom bogen “Det er tanken, der tæller” af kunsthistorikeren
Jorunn Veiteberg. Bogen giver et tilbageblik på Kim Bucks 20-årige virke som guldsmed, smykkekunstner og
designer. udgivet på forlaget Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 152 sider, 299 kr.
Kim Bucks variant af Tro, Håb og Kærlighed har guld-charms med de klassiske religiøse
symboler – det kristne kors, den muslimske halvmåne og den jødiske davidsstjerne.
Foto: Anders Sune Berg
Guldhjerte, Signa Intima. Her har Kim Buck loddet 20 brugte guld-vielsesringe sammen til et
svulmende hjerte – det ultimative symbol på kærlighed. Foto: Anders Sune Berg

armbånd i guldfolie, der forsynet med
kommentaren “Guld kan skade din moral”
blev solgt fra automater ikke ulig gammeldags
cigaret- eller kondomautomater.
Desuden har han lavet et lille oppusteligt
hjerte i guldfolie, der sætter spørgsmålstegn
ved, hvad det egentlig er, folk køber? Begge
produkter er med i Danish Crafts’ Crafts
Collection 12.
“Nogle køber guld og ædelstene som en
investering – det er faktisk flertallet, viser
undersøgelser. For andre er designet det
vigtigste, men som smykkekunstnere vil
vi jo gerne have, at tingene får værdi på
grund af de tanker og det arbejde, vi har
lagt i dem, og ikke kun på grund af materialets
værdi,” siger han.
Materialernes værdi er et emne, han
vender tilbage til, når han eksperimenterer
med former og materialer og arbejder
med fortællinger eller tableauer, der sætter
fokus på æstetikken omkring værkerne.
Guld og gaver
Han rusker også gerne op i vores forestillinger
omkring smykker – og i sin egen
rolle, som da han havde separatudstilling
på De Danske Kunsthåndværkeres
udstillingssted Officinet. Her brugte
han et gammelt slogan “Give gaver, gå til
guldsmed” som titel og som kommentar
til alt det, der sker uden om smykkerne
– smykkets væsen, dets køber, giver og
modtager og den måde, det bæres på.
“Mit arbejde er jo det mindste i den
sammenhæng. Når en kvinde får en ring
af sin mand, er det næsten lige meget,
hvordan den ser ud. Det er alt det udenom,
der har betydning: budskabet, kærlighedserklæringen,
symbolerne,” siger
han.
Kim Buck har i de senere år været en
af Georg Jensens mest succesfulde freelance-designere
og står bag ringe som
Droplet, Luna, Nordic Summer, Eclipse
og ikke mindst Centenary. Sidstnævnte
blev fremstillet, da den fine gamle sølvsmedje
fejrede 100 års jubilæum i 2004.
Centenary er et internationalt hit fra
USA til Japan og Australien. Faktisk tegner
den sig i Australien for godt en femtedel
af Georg Jensens guldsalg og har
betydet, at Australien i dag er et større
marked end Japan, der ellers har været
virksomhedens fokusmarked.
“Det er meget tilfredsstillende. Som
smykkekunstner vil man gerne have sine
smykker ud i verden, man vil gerne se
dem blive brugt,” siger Kim Buck.
Netop smykkers brugbarhed er et nøgleord
for ham og noget af det, han synes
er unikt ved dansk smykkekunst.
“Jeg kan godt lide, at selv eksperimenterende
danske smykker med en kunstnerisk
vinkel er brugbare. Det er smykker,
som folk simpelthen går med. Smykker
må gerne have et budskab, men de skal
kommunikere med brugeren, med kroppen,”
siger han.
Hængesmykket Gold Heart er en anatomisk gengivelse af et
menneskehjerte i miniature monteret på en blodrød tvunden silkesnor.
Foto: Anders Sune Berg
Det oppustelige guldfolie-armbånd er tænkt som en ironisk kommentar til
guldsmedebranchens fokus på materiel værdi. Foto: Danish crafts / Dorthe Krogh
DESIGN
9

10
Musicon
– en kreativ Musisk bydel
Ambitionerne er høje for roskildes kommende bydel Musicon,
men udfordringerne står i kø. På kun ét år skal en nedlagt betonfabrik
på 250.000 m 2 gøres klar til developere, arkitekter, virksomheder
og kreative aktører, som vil være med til at skabe den
nye musiske bydel med både rockmuseum og boliger. Af lise
Hammershøj
Måske bliver det dig, der tegner Danmarks
første rockmuseum, Roskilde
Festivals nye administrationsbygning,
“ud over forureningsproblemer og utætte haller skal sekretariatet også
håndtere en helt ny form for planlægning, som ikke indbefatter en masterplan.
Målsætningen er at planlægge så lidt som muligt og så meget
som nødvendigt. Tanken er at lade midlertidige aktiviteter og projekter
udvikle bydelen.”
bydelens torv eller boliger med erhverv
langs hovedgaden, Rabalderstræde.
Visionen for Musicon – det store område,
som ligger ved Holbækmotorvejen
over for Roskildes festivalplads – er
at skabe en kreativ, musisk bydel. Kigger
vi 20 år frem, vil der – hvis alt går
som planlagt – være investeret mindst
to mia. kr. i bydelen, hvor der skal etableres
2.000 nye, kreative arbejdspladser
og bygges over 500 boliger. Der vil være
små specialbutikker, åbne værksteder,
spisesteder, spillesteder, øvelokaler, kulturinstitutioner
som Danmarks Rock-
museum og Roskilde Højskole, grønne
områder med en lille sø og masser af liv
langs hovedgaden, Rabalderstræde!
Anne Katrine Hornemann er uddannet
arkitekt og ansat som projektudvikler
på bydelens udviklingskontor, Musiconsekretariatet.
Hun har været en del af
byudviklingsprojektet siden april i år:
“Musicons kreative og musiske profil
bliver ikke bare brugt som guleroden, der
skal skabe opmærksomhed eller som gla-
suren, der hældes over til sidst. Roskilde
Kommune vil bygge bydelen op omkring
de kreative aktører – også på sigt. De er
kernen på Musicon. Det, synes jeg, er
meget spændende.”
Startskuddet for salg af jord lyder officielt
09.09.09. Musicon-sekretariatet har
et år til at istandsætte 15.000 m 2 industrihaller,
udpege byggefelter til større og
mindre byggerier, løse forureningsproblemet,
få styr på byggemodning og tiltrække
alle de rigtige investorer, fagfolk
og kreative mennesker, som skal skabe
bydelen.
Ingen masterplan
Ud over forureningsproblemer og utætte
haller skal sekretariatet også håndtere en
helt ny form for planlægning, som ikke
indbefatter en masterplan.
Målsætningen er at planlægge så lidt
NDSM i Amsterdam er en af inspirationskilderne for Musicon. Her har omkring 200 kreative
iværksættere skabt en kunstnerby i en nedlagt industrihal.

som muligt og så meget som nødvendigt.
Tanken er at lade midlertidige aktiviteter
og projekter udvikle bydelen. På den
måde bliver det de kultur- og erhvervsaktører,
der vil være med, som skaber
Musicon.
“Jeg tror, mange arkitekter vil opleve
at blive inddraget langt mere i tilblivelsen
af projektet, end de er vant til. Eftersom
der ikke er nogen masterplan, vil vi være
meget åbne over for funktioner, placering
osv. Der vil være mere åbne rammer,”
forklarer Anne Katrine Hornemann.
De mere åbne rammer betyder dog ikke,
at der er frit slag. Tværtimod vil sekretariatet
stille høje krav til projekterne på
Musicon – både de små og de store:
“Vi sælger ikke bare jord til en developer
og lukker øjnene. Som sekretariat er vi
med i tilblivelsesprocessen og er garanter
for, at udviklingen går i den rigtige ret-
ning. Hvis nogle vil lave boliger, kunne vi
sige: ‘Hvordan får vi integreret øvelokaler,
kreative værksteder eller en biograf-
“Jeg tror, mange arkitekter vil opleve at blive inddraget langt mere i
tilblivelsen af projektet, end de er vant til. Eftersom der ikke er nogen
masterplan, vil vi være meget åbne over for funktioner, placering osv.
Der vil være mere åbne rammer.” (Projektleder, arkitekt Anne Katrine
Hornemann)
sal i den bebyggelse?’. Vi kan udfordre
det traditionelle byggeprogram pga. den
kreative, musiske profil og den manglende
masterplan.”
Overordnet vision
– udfordring eller spændetrøje?
Det lyder smukt med inddragelse og frie
rammer, men Anne Katrine Hornemann
erkender, at Musicon ikke nødvendigvis
vil være en legeplads for alle:
“Man skal vide, at i arbejdet med
Arkitekt Anne Katrine Hornemann er ansat som projektudvikler på Musicon-sekretariatet,
som har ansvaret for at udvikle den nye musiske bydel i roskilde.
omdannelsen af området fra erhverv til
kultur, så er der mange ting, vi ikke kan
vide på forhånd. Udfordringerne viser
sig, efterhånden som vi udvikler projekterne.
Det er klart, det vil være frustrerende
for nogle.”
For andre kan det virke som en spændetrøje
at bygge noget til en bydel, der er
så skarpt defineret. Det, der skal bygges
herude, skal passe ind i den overordnede
vision om en kreativ og musisk bydel:
“Man skal tænde på ideen om det kreative
og musiske, ellers løber man helt
sikkert sur i det,” mener Anne Katrine
Hornemann, som også indrømmer, at en
BYuDVIKlING
11

12
FAKTA OM MuSIcON
• roskilde Kommune købte grunden
for 57 mio. i 2003
• Der er 250.000 m 2 , hvor der kan
bygges nyt og om
• Der findes 15.000 m 2 eksisterende
haller og bygninger
• www.roskilde.dk/musicon
åben proces åbner op for diskussioner
mellem sekretariatet, developere, arkitekter,
brugere osv., hvilket nok vil afskrække
nogle.
Inspiration fra Vancouver og Amsterdam
“Der er en grund til, at ingen har gjort
det før herhjemme,” er der enkelte, der
har sagt om det roskildensiske byudviklingsprojekt
uden en masterplan. Og
inspirationen er primært fundet i udlandet.
Mange fagfolk vil kende Granville
Island i Vancouver, ligesom Amsterdam
også har været en stor inspirationskilde.
På det nedlagte NDSM-værft i Amsterdam
er der etableret en kunstnerby i en
af de nedlagte skibshaller. Her er skabt
ca. 200 små lokaler for kunstnere, grafikere
og andre kreative iværksættere.
Kunsterne har selv opført deres lokaler,
og det har givet stedet et meget blandet,
kreativt udtryk, og for Musicon har det
inspireret til overvejelser om at indrette
boliger, værksteder eller øvelokaler i en
midlertidig konstruktion af fx containere.
Men lovgivningen i Holland er meget
anderledes end lovgivningen i Danmark,
og det stiller store krav til sekretariatets
opfindsomhed. I Amsterdam er ‘squattere’
(besættere) en markant og anerkendt
bevægelse, som har haft stor indflydelse
på livet i Amsterdam. I Holland
kan en bygning, der ikke har været i
ArKITEKTurEN På MuSIcON
• Nogle steder kan der bygges højt
• Der satses på heftig arkitektur, der
matcher beton
• Der kan bruges glas og kraftige
farver
• Kulørte og forskelligartede facader
• Gerne alternativ indretning og flere
funktioner
• Bydelen skal være tæt og bymæssig
brug i et år, besættes legalt. Der er en helt
anden tradition for selv at skabe sociale
og erhvervsrelaterede mødesteder, end vi
kender det herhjemme. For mange små
aktører kan det virke uoverskueligt at
skulle det hele selv.
Arkitekturen på Musicon
Det utraditionelle byplanlægningsprojekt
er blevet kaldt både flippet og Christiania-agtigt,
men selvom der ikke er en
masterplan, er projektet ikke helt uden
styring. Kommunen har udarbejdet hæftet
“Musicon – strategi & spilleregler”,
“Vi sælger ikke bare jord til en developer og lukker øjnene. Som sekretariat
er vi med i tilblivelsesprocessen og er garanter for, at udviklingen
går i den rigtige retning. Hvis nogle vil lave boliger, kunne vi spørge
til, hvordan vi får integreret øvelokaler, kreative værksteder eller en
biografsal i den bebyggelse.” (Projektleder, arkitekt Anne Katrine
Hornemann)
som giver en idé om, hvad visionen for
området går ud på (se www.roskilde.
dk/musicon > Videnbank). Alt, der kan
understrege det utraditionelle, kreative
og skæve, er som udgangspunkt velkomment.
Arkitekturen skal passe til Musicons
aktive og musiske profil. Musicon skal
være tæt og bymæssig, og arkitekturen
skal være afvekslende. Der er mange spor
efter den betonfabrik, der var engang.
Det må gerne præge bydelen, og Musicon
skal satse på heftig arkitektur, der
matcher betonen. Der kan bruges glas
og kraftige farver som kontrast til den rå
beton. Kulørte og forskelligartede facader
kan understrege det utraditionelle og
skæve. Og langs Musicons hovedgade,
Rabalderstræde, skal der være plads til
MuSIcON BlIVEr
• en kreativ, musisk bydel, der til-
lader eksperimenter,
• en bydel med høj puls og liv det
meste af døgnet,
• en bydel med innovativt byggeri i
en høj kvalitet,
• en bydel, der bygger på
oplevelsesøkonomi,
• en bydel med spor af den betonfa-
brik, der engang var på området.
butikker og værksteder i stueetagen. Folkene
bag Musicon forestiller sig huse i
varierende højde, boliger på søjler, boliger
bygget sammen i klynger med fælles
gård(e), og flere steder må der gerne bygges
højt.
Medborgerhus i 10. potens
Boliger og butikker er ikke det eneste,
der skal bygges, og Anne Katrine Hornemann
ved godt, hvad hun selv kunne
tænke sig at arbejde med:
“Bydelshuset, som skal etableres i den
nedlagte Industrihal 10. For det første er
det stort (1.700 m 2 i grundareal, red.).
For det andet skal det både kunne noget
i forhold til de fire forskellige aktører,
som skal dele faciliteter i huset, fx café,
scene og biograf. Samtidig skal det fungere
i forhold til borgerne. For mig at
se er det et lokalt medborgerhus i 10.
potens,” siger hun og fortsætter:
“Men at tegne Danmarks Rockmuseum
er jo heller ikke uinteressant. Danmarks
Rockmuseum skal være et fyrtårn
i bydelen. Programmet for konkurrencen
skal udarbejdes i efteråret, og museet
håber at udskrive konkurrencen i foråret
2009.”
Søger hjælp fra fagfolk
Inden bydelen når frem til udskrivning af
arkitektkonkurrencer og salg af jord, er
der mange udfordringer, som skal løses
inden for det næste års tid. Et af de problemer,
der hurtigt skal findes en løsning
på, er, hvordan de nedlagte industrihaller
kan anvendes – uden at der bruges millioner
til istandsættelse.
Musicon-sekretariatet vil gerne åbne
op for midlertidige kultur- og erhvervs-

aktiviteter i hallerne, men har ikke et
tocifret millionbeløb til isolering, ventilering,
brandsikkerhed, handicaptoiletter
osv. Sekretariatet har planer om en
workshop i starten af december, og det
kan forhåbentlig bidrage til en løsning.
Et andet spørgsmål, der skal findes svar
på, er, hvordan Musicon får tiltrukket
både de kreative aktører, de rigtige fagfolk
og ikke mindst investorerne. Anne
Katrine Hornemann tror dog ikke, Musicon
vil få problemer med at tiltrække
både danske og udenlandske arkitekter:
“Musicon vil være en legeplads for de
fleste arkitekter. Det er ikke problemet.
Det svære bliver måske nærmere at finde
investorer og developere, som er med
på den,” forklarer hun. Og måske burde
Musicon-sekretariatet arbejde på at invitere
arkitektstanden til Musicon, så de
ved selvsyn kan se, hvad stedet har at til-
“Arkitekturen skal passe til Musicons aktive og musiske profil. Musicon
skal være tæt og bymæssig, og arkitekturen skal være afvekslende.
Der er mange spor efter den betonfabrik, der var engang. Det må gerne
præge bydelen, og Musicon skal satse på heftig arkitektur, der matcher
beton.”
byde?
“Arkitekter arbejder jo sammen med
developerne til daglig og vil sikkert have
bud på, hvad der skal til for at få developerne
til at gå ind i den her type af
projekter.”
Og i det lille sekretariat, der hellere end
gerne vil inddrage andre i projektet, er
der sjældent langt fra idé til handling. Så
der kunne godt være en invitation på vej:
Søjlerne ved den store Hal 9 på Musicon skal bevares, og pladsen kan fx omdannes til bydelens
torv. Hensigten er at bruge spor af den gamle betonfabrik, unicon, der tidligere ejede
området.
“Denne her form for planlægning er
også en erkendelse af, at vi ikke nødvendigvis
sidder inde med de bedste ideer.
Og det gælder for alle dele af processen,”
slutter Musicons projektleder, arkitekt
Anne Katrine Hornemann.
BYuDVIKlING
13

arkitekt i arktis
Hvad er god arkitektur, og hvad er god planlægning? Det er
jo spørgsmål, vi som arkitekter hele tiden tumler med. Og et
entydigt svar finder vi nok aldrig, men ét kan man dog sige
med sikkerhed: God arkitektur er altid afhængig af, hvilken
sammenhæng den indgår i – også i Grønland. Af Birger lilja
Kristoffersen, byplanarkitekt i Qaqortoq Kommune
Som praktiserende arkitekt i Danmark
mente jeg, at jeg efter mere end 25 års
virke havde fået et nogenlunde entydigt
billede af, hvad der var god og dårlig
arkitektur og planlægning. For knap to
år siden fik jeg – nærmest ved et tilfælde
– job som planlægger i en lille grønlandsk
kommune, Qaqortoq (Julianehåb)
i Sydgrønland – og så blev optikken
pludselig en hel anden.
Qaqortoq er en by på ca. 3.000 indbyggere
– en lille by efter danske forhold –
en stor efter grønlandske – den fjerde-
“Husene ligger nøgne … De er ikke alle lige harmoniske, velproportionerede
eller i bedste bygningsmæssige stand, men som helhed fremstår
de som en sammenhængende og overskuelig masse. Især farverne
giver liv og spænding. Og det er ikke foregået uden arkitekter eller
planlæggere i en eller anden iklædning.”
største i Grønland. Det første, der slår
én ved en sådan by, er sammenhængen
og overskueligheden. To forhold, som
giver et godt udgangspunkt for kvalitet i
byrummet.
Stærk identitet
Der er klare fikspunkter: kirken, havnen,
forsamlingshuset, søen, hotellet og brugsen
– byen er opstået omkring en vig –
en naturlig havn – og en ferskvandssø,
og den er vokset op ad de omkringliggende
fjelde. Det er altsammen med til at
give en by med en stærk identitet og en
by, der kan aflæses, lige meget hvor på
stedet du befinder dig.
Et andet forhold, der er slående, er, at
husene her skal stå ved deres udtryk –
her er ingen træer, ingen ting der skærmer
af, pynter på eller dæmper husenes
udtryk. Husene ligger nøgne … De
er ikke alle lige harmoniske, velproportionerede
eller i bedste bygningsmæssige
stand, men som helhed fremstår de
som en sammenhængende og overskuelig
masse. Især farverne giver liv og spænding.
Og det er ikke foregået uden arkitekter
eller planlæggere i en eller anden
iklædning.
Kolonimagtens farvekode
Julianehåb (Qaqortoq) blev grundlagt i
1775 af købmanden Anders Olsen. Det
siges, at han kom sejlende ned langs
kysten fra Godthåb (Nuuk), spottede et
Afstandene i Qaqortoq er ikke større, end at man kan nå det meste til fods, og byen har derfor
været stort set forskånet for biltrafik. Det har givet et levende bymiljø, hvor man møder
hinanden, får udvekslet nyheder og gjort nye bekendtskaber. Foto: Benedicte Holck colding
godt sted fra skibet, gik i land og fandt
den egnede lokalitet. Så blev der hidkaldt
bygmestre (arkitekter, tømrere m.fl.),
som tegnede og planlagde ‘kolonien’ Julianehåb.
Smukke harmoniske bygninger
– en kirke, en handelsstation og nogle
boliger.
Farverne i de grønlandske byer blev allerede
introduceret tidligt. Kolonimagten
brugte en bestemt farvekode, således at
handelshusene var røde, sygehusene gule,
politiet sort, televæsenet grønt, fiskefabrikkerne
blå osv. Og farveskalaen var
entydig, idet der kun fandtes de pågældende
farver i handelen. Det har senere
– med det store vareudbud, hvor enhver
farve kan købes – slået igennem i det
individuelle enfamliehusbyggeri, således
at der i dag er stort set total frit farvevalg,
og hvor der ofte opstår disharmoni
i detaljen – men med den store sammenhæng
og overskuelighed fremstår
helheden alligevel smuk og afvekslende.
Farveglæden i husbyggeriet er blevet et
kendetegn for de grønlandske byer – og
bidrager til en ‘positiv stemning’ i bymiljøet.
Fodgængerby midt i naturen
Det tredje planforhold, som giver en stor
kvalitet, er, at byen indtil nu har haft en
GrØNlAND
15

16
udstrækning, der har gjort, at man kunne
færdes til fods og nå ethvert yderpunkt
på under en halv time – en fodgængerby
hvor biltrafik stort set kun var varetransport
og anden nødvendig erhvervstransport.
Det har dels givet et levende
bymiljø, hvor man møder hinanden, får
udvekslet nyheder og gjort bekendtskaber,
og dels skabt et miljømæssigt acceptabelt
byrum uden larm og os.
Men ‘fremskridtet’ når også til de
grønlandske byer. Her, hvor der er så
meget plads, ligger ‘sprawl’ lige for, og
byen breder sig nu ud bag fjeldene, hvor
det er påkrævet at have bil for at kun-
ne nå servicefunktioner og arbejdspladser
i bymidten. Men også det forhold,
at velstanden – for nogen! – er stigende,
“Qaqortoq er en by på ca. 3.000 indbyggere – en lille by efter danske
forhold – en stor efter grønlandske – den fjerdestørste i Grønland. Det
første, der slår én ved en sådan by, er sammenhængen og overskueligheden.
To forhold, som giver et godt udgangspunkt for kvalitet i
byrummet.”
betyder, at bilen kan give status, og at
‘unødvendig’ bilkørsel også på de korte
strækninger bliver almindeligt. Så nu er
er det også blevet besluttet at udarbejde
en trafiksikkerhedsplan i Qaqortoq!
Endelig kan man ikke beskrive livet i en
grønlandsk by uden at fremhæve den
betydning som naturen – fjeldet og havet
– stadigvæk har for den grønlandske
bybefolkning. For borgerne i Qaqortoq
bruges naturen flittigt som rekreativt fri-
tidstilbud; mange har både – eller kender
nogen der har – og tager på fisketure,
jagt og besøgsrejser, og i bærsæsonen
er folk i fjeldet, mens mange vandrer og
camperer og tilbringer vinter-weekenderne
på skøjter, ski og kælk.
Til sidst en lille plan-kuriositet. I Danmark
har jeg de seneste mange år arbejdet
med problemerne omkring detailhandel
– lavprisvarehuse, discountbutikker
og koncentration af handel nogle steder
og dårlig butiksforsyning andre. I en by
som Qaqortoq med ca 3.000 indbyggere
er der to store og fire mindre supermarkeder,
der er placeret rundt omkring i
byen, så ingen har mere end 200 m til en
butik. Det er ikke, fordi konkurrencen er
sat ud af drift; de tre supermarkedskæder,
Brugsen, Spar og Pisiffik (det gamle
KGH) konkurrerer på livet løs med hver
deres to butikker – men der er selvfølge-
Den grønlandske tradition med farver på husene rækker langt tilbage i tiden. Før havde
hver funktion sin bestemte farvekode, men i dag er der frit slag. Farveglæden i husbyggeriet
er blevet et kendetegn for de grønlandske byer – og bidrager til ‘den positive stemning’ i
bymiljøet.

lig ingen konkurrence fra nabobyerne,
som ligger flere timers sejlads borte.
Tag del i den grønlandske
samfundsudvikling
Men Grønland er ikke bare kulørte huse
og smukke isbjerge. Grønland er et samfund
ude i en voldsom forandring. På det
nære plan står vi lige over for en kommunalreform,
der pr 1. januar 2009 vil
ændre kommuneinddelingen fra 18 kommuner
til bare fire, mens en række opgaver
overføres fra Hjemmestyret til de
nye storkommuner. Det får givetvis stor
betydning for byudviklingen. Fire byer
bliver kommune- og vækstcentre, og en
række byer vil miste funktioner, arbejdspladser
og dermed attraktivitet. Men
også erhvervsgrundlaget tegner til at forandre
sig markant i de kommende år.
Hvor fangst, fiskeri og de følgeerhverv,
der hører til, op til i dag har været hele
samfundets grundlag, så tyder alt på, at
de er på retur, mens minedrift, aluminiumsproduktion
og turisme bliver rygraden
i samfundet fremover. Nogle byer
vil på denne baggrund vokse kraftigt, og
andre vil skulle kæmpe for at overleve.
Samtidig arbejdes der mod grønlandsk
selvstyre og senere selvstændighed – en
proces, der skærper diskussionen om,
hvordan samfundet skal udvikle sig.
Der er således store udfordringer i Grønland
i de kommende år, og lad dette være
en anbefaling til danske arkitekter og
planlæggere om at give en hånd med i
Grønland – det er spændende heroppe,
og der er brug for de arkitektfaglige kvalifikationer.
Husene i Qaqortoq ligger nøgne på fjeldsiden – her er ingen træer, ingenting der skærmer
af, pynter på eller dæmper husenes udtryk. De er ikke alle lige harmoniske, velproportionerede
eller velholdte, men samlet fremstår de alligevel som en sammenhængende, overskuelig
masse.
QAQOrTOQ (JulIANEHåB)
• Sydgrønlands største by med godt
3.000 indbyggere
• Grundlagt 1775
• Qaqortoq betyder ‘Det hvide’.
• Sydgrønlands uddanelsescentrum
med gymnasium, handelsskole
og højskole – desuden skibsværft,
Grønlands eneste garveri, to kirker
og to museer.
• læs mere på www.qaqortoq.gl
GrØNlAND
17

18
torre agbar
i barcelona
Barcelona er byen, hvor den franske arkitekt Jean Nouvels rød-grønne skyskrabertårn, Torre
Agbar, som en kamæleon skifter sine lysende farver nat og dag, og Barcelona er byen, der
længe har set fordelene ved at alliere sig med verdens førende arkitekter, uanset nationalitet,
og her er den engelske arkitekt richard rogers ansat som en af de ansvarlige for byens
fremtidige byplanudvikling. Af Hans Peter Hagens. Foto: Martin N. Johansen
Ligesom enhver anden storby hverken
kan eller vil Barcelona undsige sig neon
og lys i særprægede udgaver.
Fra den lille skala på de allestedsnærværende
tapas-serveringer til den franske
arkitekt Jean Nouvels nyligt færdiggjorte
rød/grønne skyskrabertårn, Torre Agbar,
der som en kamæleon skifter sine lysende
farver nat og dag, og derfor fremstår
som et markant arkitektonisk pejlemærke
midt i Barcelonas hæsblæsende trafikscenarier.
Med bølget asfalt omkring
tårnets indgangsparti til skateboards og
rulleskøjter som en listig hilsen til de evige
scooter- og bilstrømme, der skærer sig
gennem byens gadesystem. Mange steder
udlagt som et grid i slægt med New
Yorks nummererede gader og avenuer,
hvorfra Torre Agbar igen og igen dukker
frem i sigtelinjerne – med sine stærkt
dragende lys-/spejlingsvirkninger og raffinerede
tekstur.
Alt sammen inspireret af vandspejlinger,
markerende vandets vigtighed for
en by, samt symbol for Agbar, der er en
sammenskrivning af Agua Barcelona.
Grupo Agbar er samtidig en af byens vigtigste
firmakonstellationer der tager sig
af vandforsyning, såvel i Barcelona som
andre steder i verden.
Dansende spejlinger
Barcelona har længe set fordelene ved
at alliere sig med verdens førende arkitekter,
uanset nationalitet, ligeså med
den engelske arkitekt Richard Rogers
– nu ansat som en af de ansvarlige for
byens fremtidige byplanudvikling, og
som engang udtalte, at “byen består af
en evigt skiftende ramme om livet – en
økologisk symbiose”. Han taler ligefrem
om byer og bygninger som kamæleoner.
Et begreb som ikke mindst rammer plet
i Barcelona, og som er helt i tråd med
byens vandveje og Torre Agbars dansende
spejlinger heri.
Sanseligheden i Jean Nouvels rå materialevalg
og farvesammensætning er ekstremt
fascinerende og kontrastfyldt i
denne sindrige kamæleon af et tårn på
142 meters højde. Med 50.500 m 2 etageareal,
25.000 m 3 beton, 250.000 kg
stål, 59.619 glasskiver, 4.349 døråbninger
i varierende udformninger, 4.500 vinduer
og 40 forskellige farver. Alt sammen
sammensat i runde tårnformer med
bevidste gejser-referencer. Sprøjtende
glinsende vand.
Fra de udendørs svungne asfaltformer,
der omkranser tårnet, ledes de ansatte i
Grupo Agbar – og de øvrige besøgende
Fotos her og på næste opslag: Jean Nouvels runde rød/grønne skyskrabertårn, Torre Agbar,
skifter sine lysende farver nat og dag som en arkitektonisk kamæleon. Bygningen er et
markant arkitektonisk pejlemærke midt i et stærkt trafikeret område – med bølget asfalt for
foden af tårnet til skateboards og rulleskøjter.

VErDENSArKITEKTur

– ind i en stor rund og næsten sort entré,
der mange steder fremstår i rå eller malet
beton. Hvor in situ-støbte huller giver
plads til særprægede daglysindtag med
spejlende metal i siderne, som yderligere
leder tankerne mod vandets element.
Karréstrukturer med tårne og spir
Tårnets ‘hud’ er bevægelige 59.619 glas-
skiver beslægtet med de skoddelignende
glasvinduer i troperne, her med fri luft
ind til de bagvedsiddende vinduer, der
giver lys til stærkt farvesatte kontorer,
møde- og arbejdslokaler – alle med dra-
gende udsigt hele vejen rundt, ud over
Barcelonas ellers ganske lave bystruktur.
Næsten kun forstæderne rummer sky-
skrabere, mens byens ældre dele fremstår
beslægtet med Københavns smukke fem-
etagers karréstrukturer med enkelte tårne
og spir ragende i vejret. Torre Agbar lig-
ger kun 10-15 minutters gang fra byens
centrum og er blevet nok et pudsigt fami-
liemedlem blandt byens Gaudi-tårne, kir-
kespir m.v. ‘Huden’ oplyses indefra og
skifter farver, som følger byens døgnryt-
mer. Pulsen.
Dansk parallel
At København nu også får et signifikant
bygningsværk af Jean Nouvel – Dan-
marks Radios famøst kostbare koncert-
sal – er vigtigt for danskernes blodomløb
og landets oftest pragmatiske provinsia-
lisme. Ikke på grund af prisen i sig selv,
men fordi verdensarkitektur påvirker et
lands sindsstemning.
Fremragende arkitektur koster almin-
deligvis mere i bygge- og realiserings-
faserne, det er ualmindelig vigtigt at
erkende politisk allerede fra første plan-
lægningstrin – men giver til gengæld pen-
gene retur i sine senere leveår gennem
sin markering af det enkelte land, strøm-
mene af besøgende osv. Præcis som det er
sket i Sydney, Bilbao og Barcelona.
Se mere: www.torreagbar.com

22
KORT NYT
PARIS GÅR I HØJDEN
De schweiziske stjernearkitekter Herzog & de Meuron har
tegnet en 50-etages glaspyramide til bydelen Porte de Versailles
i det sydvestlige Paris. Bygningen, der skal rumme kontorer,
et konferencecenter, et hotel med 400 sengepladser, cafeer
og restauranter, er ét af seks planlagte højhusbyggerier i den
franske hovedstad. Skyskrabere er kommet på dagsordenen,
efter at byens socialistiske borgmester, Bertrand Delanoë, i
sommer fik ophævet et 30 år gammelt forbud mod at bygge
højere end 37 meter. Herzog & de Meuron, der efter succesen
med OL-fuglereden har stort set frit valg mellem verdens
mest prestigefulde byggeopgaver, fremhæver Le Projet Triangles
smalle kileform (kun 13 m på det bredeste sted), der skulle
betyde, at ingen af nabobygningerne kommer til at ligge i konstant
skygge. Glaspyramiden er desuden optimeret til udnyttelse
af såvel vind- som solenergi. Når den står færdig i 2012, vil
den være den trediehøjeste silhuet i Paris’ skyline, efter Eiffeltårnet
og Tour Montparnasse – den bygning der i sin tid gjorde
pariserne så forskrækkede, at man indførte højhusforbudet.
KULTURPLANER FOR FREMTIDENS BYER
Den moderne by står over for nye udfordringer og kan ikke
længere nøjes med de sædvanlige tilbageskuende planlægningsredskaber.
Lokalområdernes kapacitet udfordres, og det
bliver en del af den nye agenda for fremtidens byer, at de skal
imødekomme borgernes sammensatte og varierede behov. Derfor
må der også spilles med på hele det menneskelige og kulturelle
register af udviklingsmuligheder, og med det nystartede
forlag Bogværkets første udgivelse “Kulturplaner – fra velfærdsplanlægning
til kulturel byudvikling” er banen kridtet op
med fremragende temaartikler om byudvikling – set fra
bla byplanlæggerens, kunstnerens og kulturplanlæggerens
synsvinkel. Ifølge forlagets to stiftere, arkitekt/forfatter Kim
Af Anne-Marie Gregersen og Cornelius Colding
Dirckinck-Holmfeld og lektor/forfatter Kristian Berg Nielsen,
gælder det om at finde et nyt fagligt og politisk ståsted for den
moderne byudviklings mange parter: “I bogen tegnes konturerne
af en ny platform for den danske byudvikling. Bogen gør
op med utidssvarende masterplaner på den ene side og overfladiske
brandingstrategier på den anden.”
“Kulturplaner – fra velfærdsplanlægning til kulturel byudvikling”.
Bogen er en del af Køge Kommunes projekt “Kulturel
byudvikling i Danmark – og på Søndre Havn i Køge”. Forlaget
Bogværket Aps. Kan købes igennem alle boghandlere.
HVAD SKAL VI MED OFFENTLIG KUNST?
“Art Incorporated – The Role of Art in Urban Development”
er titlen på en internationalt vinklet udstilling på Kunstmuseet
Køge Skitsesamling. Her tager en række banebrydende værker
livtag med den offentlige kunsts position i den moderne globale
verden, og der stilles spørgsmåltegn ved kunstens rolle i byrummet
og byudviklingen: Skal kunsten i bybilledet være skønnere
og mere indbydende? Skal kunsten give plads til politiske statements
og benhård kritik? Eller skal kunsten måske først og
fremmest styrke lokalområdernes identitet og bane vejen for
fællesskabsfølelsen?
“Art Incorporated – The Role of Art in Urban Development”.
International udstilling om samspillet mellem byen og kunsten
i internationalt perspektiv. Til 19. februar 2009. Kunstmuseet
Køge Skitsesamling, Nørregade 29, Køge.
www.skitsesamlingen.dk
Bruce Nauman: Square Depression

ARKITEKTUR MOD VOLD OG HÆRVÆRK
Som omtalt i ARKFOKUS 6/2008 bliver det mere og mere
klart, at en bevidst udformning af vores fysiske omgivelser kan
være med til at forebygge kriminalitet. Tegnestuen Mejeriet
i Kolding er et af de steder, hvor der arbejdes målrettet med
tryghedsskabende tiltag, og nu belønnes denne indsats. Tegnestuen
har netop modtaget Kolding Kommunes Arkitekturpris
for renoveringen af Fjordparken, tre nedslidte 60’er-boligblokke
i den nordlige del af byen. Renoveringen, der afsluttedes i
2006, har styrket det arkitektoniske udtryk og tilført nye værdier
i form af multianvendelige altaner og mere indbydende
og overskuelige adgangs- og opholdsarealer. Væk er utryghed,
vold og grafitti. Fjordparken er blevet et sted, man er stolt af
at bo. “Der er skabt basis for bedre trivsel – og det er vigtigt
for os, at mennesker bor godt. Så passer de bedre på både sig
selv, hinanden og området,” fortæller arkitekt og partner Finn
Smidt fra Tegnestuen Mejeriet.
http://tegnestuenmejeriet.blogspot.com
BYPLANPRISEN 2008
Byplanprisen gik i år til Albertslund Kommune som en anerkendelse
af kommunens Agenda 21-handlingsplan og overordnede
plan- og agendastrategi. Albertslundstrategien fremhæves
for sit helhedsorienterede syn på arkitektur, bæredygtighed
og socialt liv. Her er intentionen, at høj arkitektonisk kvalitet,
miljørigtige løsninger og etableringen af gode offentlige rum
skal gå hånd i hånd ved såvel nybyggeri som renovering. Strategien
er bygget op omkring 10 emner. For hvert af emnerne
angives grundsætninger og mærkesager og hvilke styringsdokumenter,
der skal omsætte strategierne til politik. Kommunen
roses i øvrigt for sit målrettede fokus og langvarige solide indsats.
Se den prisvindende strategi på www.albertslund.dk
100 RUM – 100 MODELLER
Den 7.-9. november afholdes verdens første arkitekturmodelfestival
i Budapest. Begivenheden, der fremover vil finde sted
hvert andet år, omfatter et symposium med deltagelse af internationale
navne, guidede byvandringer og en stor modeludstilling.
Sted: en bygning fra 70’erne med hele 5.000 kvadratmeter
udstillingsareal fordelt på 8 etager og 100 rum. Tema:
konkurrencemodeller. 100 modeller fra 100 forskellige arkitektfirmaer
vil blive præsenteret, diskuteret og udstillet i hvert
sit rum. Pris: 42 euro for deltagelse i alle arrangementerne (32
euro ved forhåndsregistrering på nettet).
Festivalprogram: www.kek.org.hu
International Architectural Model Festival, 7.-9. november.
Udstillingen “100 Rooms – 100 Models” vises 7.-30. nov. i
Hungarian Contemporary Architecture Center, Budapest.
NY STUDIEORDNING
Bacheloruddannelsen på Kunstakademiets Arkitektskole har
fået et ansigtsløft. Dens indhold og struktur er blevet redefineret
for bedre at svare til tidens og omverdenens krav. Den
såkaldte Bologna-proces har ændret uddannelsens opbygning
til 3+2, fremmet akkreditering og kvalificering samt åbnet
døre internationalt. Desuden kommer karaktergivningen nu
til at slå igennem i fuldt omfang – både ved vurderingen af
projekterne og grundlagsdisciplinerne og ved bachelor- og
afgangsbedømmelserne. Men den bærende idé om en projektbaseret
enhedsuddannelse, som kombineres med disciplinstudier,
bliver der ikke pillet ved. Hovedformålene med den nye
studieordning har været at styrke sammenhængen i studiet,
at stramme op omkring uddannelsens indhold og at forenkle
bedømmelserne, forlyder det fra Holmen. www.karch.dk
NY AKTIVITETSPLADS I KØBENHAVN
Midt i Nansensgadekvarteret i København kan man nu lege i
klippelandskaber, dyrke boldspil eller bare sidde og få sig en
sludder. Området har nemlig fået et nyt samlingspunkt – en
såkaldt ‘streetplads’. Den er udformet af Morgen Arkitektkontor,
1:1 Landskab og ingeniør Eduard Troelsgaard og består
af tre afsnit: et hvidt klippelandskab, til at klatre, cykle eller
skate på, en forsænket boldbane til fx basket og fodbold og en
klassisk ‘københavnerplads’ med chausséstensbelægning. For
enden af boldbanen er der et trappeanlæg med siddepladser af
trælameller. Pladsen, der har været fem år undervejs, er blevet
til på initiativ af lokale kræfter omkring Indre By Medborgerhus
i Ahlefeldtsgade. www.loa-fonden.dk
NEWS
23

Erik Adermalm:Främjarbacken
24
dask til
kødbyen
DASK er et dask til den etablerede fotokunst og opfattelsen af
fotokunst – også arkitekturfotografiet. DASK er Kødbyens og
Danmarks første editionsgalleri med originale fotokunstværker,
og bag DASK står bla ArKFOKuS’ forsidefotograf, ulrik
Jantzen.
“Vi synes, det er på tide, at nogen genopfinder
kronhjorten over sofaen, og det
er det, vi har tænkt os at gøre med hjælp
fra fotokunsten i DASK. Der findes andre
fotogallerier i Danmark, men DASK er
det første, hvor du kan se og købe alle
typer af fotokunstværker i begrænsede
editioner – eller limited editions,” siger
Michael Eis, der sammen med fotografen
Ulrik Jantzen har skabt Københavns nye
editionsgalleri.
DASK vil åbne danskernes og dansk
erhvervslivs øjne for fotokunst og for
mulighederne i fotokunsten – uanset om
værkerne skal hænge hjemme i stuen
eller i fx arkitektvirksomheden. Målet er
at få fotokunsten ud i så mange hjem og
virksomheder som muligt og give enhver
mulighed for at få exceptionel fotokunst
ind i hverdagen.
Men hos DASK behøver det exceptionelle
ikke nødvendigvis at komme fra etablerede
navne. Galleriet udstiller og sælger
fotokunst af både de kendte og de boblende
fotografer på vej frem.
“Det vigtigste er, at der er talent og
nerve – uanset om billederne så er humoristiske,
elegante, grimme, eftertænksomme,
spontane, farverige, vilde eller rolige.
Vi opfatter fotokunst så bredt, som vi
har fantasi til, og derfor har vi også fotos
af alt – fra Tokyos skyline til vakuumpakket
medisterpølse,” siger Ulrik Jantzen.
DASK viser fotokunst af bla Erik Refner,
Linda Hansen og Paul Cunningham (ja,
kokken), men udvider hele tiden med nye
fotografer. Ved åbningen vil der være ca.
150 fotokunstværker af ca. 20 forskellige
fotografer i kataloget. Alle DASK’s
begrænsede editioner er håndsignerede
af fotografen, nummererede med skriftlig
garanti for, at der ikke bliver fremstillet
flere eksemplarer af fotoet, og priserne
begynder ved 1.500 kr.
DASK åbner 20. november på Flæsketorvet
24, Kødbyen i København.
Åbningstider: tirsdag-fredag kl. 12-18
og lørdag kl. 12-16.
www.daskgallery.com

Melanie Magassa: Aree
Anders Birch:Go places
Casper Balslev:Tokyo vol 1

26
TEMA: ErHVErHVErVSPHD’EN, DEr KOMBINErEr FOrSKNING MED PrAKSIS
“Det er oplagt at gøre brug af ErhvervsPhD-ordningen i arkitekt- og designbranchen.
Arkitektur og design er begge produktorienterede brancher, og det er netop de fagområder,
som det danske samfund gerne vil styrke internationalt ved at satse på innovation og
viden – og det gælder forskning i alt fra æstetiske aspekter til nye materialer,” siger Ditte
Dahl fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Alligevel kan antallet af erhvervsPhD’ere
tilknyttet Arkitektskolen Aarhus og Kunstakademiets Arkitektskole foreløbig tælles på én
hånd. ArKFOKuS ser på PhD’en som kombinerer forskning med praksis – og som er blevet
en sand darling hos politikerne, i forretningsverdenen og på universiteterne.
Af Stine Munch-Nielsen
den populære erhvervsphd
Hvad er en erhvervsPhD? Hvad kan den bruges til? Og hvorfor
vælger kun et fåtal af arkitekter at gøre brug af den ordning,
som politikerne er så stolte af?
Politikerne, uddannelsesinstitutionerne
og erhvervsvirksomhederne – de er alle
sammen vilde med ErhvervsPhD-ordningen.
For erhvervsPhD’en er mållrettet
den forretningsorienterede forsker,
og det er en ordning, som nu bliver
kopieret i Norge, og som Danmark netop
har foreslået at gøre til en EU-anerkendt
forskerordning.
Køb en forsker
En erhvervsPhD er en treårig forskeruddannelse,
hvor man er ansat i en
virksomhed med løntilskud. Gennemsnitslønnen
for en erhvervsPhD-studerende
er 33.000 kr. om måneden,
hvortil Forsknings- og Innovationsstyrelsen
betaler et løntilskud på 12.500
kr. Det, der adskiller erhvervsPhD’en
fra en almindelig PhD, er, at man gennem
sit studieforløb skal dele sin tid
mellem universitetet/arkitektskolen og
den virksomhed, som man gennemfører
forskningsprojektet for. Målet med
uddannelsen er dobbelt: dels at uddanne
en forsker, dels at udvikle virksomheden
kommercielt, og alle virksomheder,
uanset størrelse og branche, kan
‘købe’ sig en erhvervsPhD. Men selvom
ordningen i princippet henvender sig
til både store og små, er det dags dato
kun de større arkitektvirksomheder, der
har valgt at ansætte en erhvervsPhDstuderende.
De gode erfaringer
Kritikerne vil måske mene, at købt
forskning vil undergrave den fri forskning,
men det er ifølge den effektanalyse,
som Forsknings- og Innovationsstyrelsen
fik foretaget i 2007, hævet over
enhver tvivl, at erhvervsPhD-ordningen
er en klar succes. Analysen viser, at 98
procent af de virksomheder, der har
brugt ordningen, er så tilfredse, at de er
parate til at bruge den igen – og det vil
der være god mulighed for. For Forsknings-
og Innovationsstyrelsen afsatte
i 2007 yderligere 300 mio. kr. til
erhvervsPhD-projekter, der skal sættes
i gang inden for de kommende år, bla
med det formål at udbrede ordningen
til hele landet, hvor den i dag primært
benyttes af virksomheder i hovedstadsområdet.
Målet er, at man i 2010 årligt
skal uddanne 150 erhvervsPhD’ere.
Og ifølge Jens Chr. Søndertoft, leder af
forskningssekretariatet på Arkitektskolen
Aarhus, er ordningen ikke alene en
‘god handel’ for virksomhederne.
“ErhvervsPhD’erne har en positiv indvirkning
på forskningsmiljøet. Uddannelsesinstitutionerne
får en direkte
kontakt med erhvervslivet, og det
åbner for nye faglige diskussioner,”
siger Jens Chr. Søndertoft, uden at han
dog er særligt imponeret over det tilskud,
der ydes til universiteterne, der
stiller sig til rådighed med vejledning.
ErhvervsPhD’er i arkitektbranchen?
Ifølge Ditte Dahl, fuldmægtig i Forsknings-
og Innovationsstyrelsen, er der
mange gode grunde til at ansætte en
erhvervsPhD-studerende i en arkitekt-
eller designvirksomhed.
“Det er oplagt at gøre brug af
ErhvervsPhD-ordningen i arkitekt- og
designbranchen. Arkitektur og design er
begge produktorienterede brancher, og
det er netop de fagområder, som det danske
samfund gerne vil styrke internatio-
Et erhvervsPhD-projekt er et
virksomhedsrettet PhD-projekt.
Projektet gennemføres i et samarbejde
mellem en privat virksomhed,
en erhvervsPhD-studerende og et
universitet el. lign.

nalt ved at satse på innovation og viden
– og det gælder forskning i alt fra æstetiske
aspekter til nye materialer.”
Alligevel kan antallet af erhvervsPhD’ere
tilknyttet Arkitektskolen
Aarhus eller Kunstakademiets Arkitektskole
foreløbig tælles på én hånd. Og det
undrer Jens Chr. Søndertoft.
“Det er min oplevelse, at det primært
er de store tegnestuer, som ansætter en
erhvervsPhD. Måske de mindre tegnestuer
holder sig tilbage, fordi de mener,
at det er for dyrt, eller fordi de har for
travlt – de glemmer at se erhvervsPhD’en
som en god investering.”
I foråret 2007 blev ErhvervsPhDordningen
udvidet til også at omfatte
offentlige institutioner og organisationer,
der dog ikke kan opnå støtte fra
Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
Den offentlige virksomhed eller institution
skal derfor selv finansiere alle
omkostninger ved projektet, inklusive
universitetsdelen og erhvervskurset.
læs mere om ErhvervsPhDordningen
på www.erhvervsphd.dk
Men måske er det et spørgsmål om tid,
før branchen for alvor får øje på fordelene
ved at ansætte en erhvervsPhD-studerende.
“Førhen var erhvervsPhD’en alene
målrettet forskning inden for naturvidenskab
– og det er først i de senere år,
at den har bredt sig til de samfundsvidenskabelige
og humanistiske brancher,”
fortæller Ditte Dahl fra Forsknings- og
Innovationsstyrelsen.
ErhvervsPhD’ens fremtid
Den danske erhvervsPhD-ordning har
også erobret terræn uden for landets
grænser, hvor nordmændene har kopieret
ordningen med opstart af de første
10 projekter i efteråret 2008. Senest
har videnskabsminister Helge Sander
opfordret Jan Figel, EU’s kommissær
for uddannelse og ungdom, til at foreslå,
at man indfører en lignende ordning
i EU. Det er dog endnu uvist, om
Danmark i fremtiden vil kunne bryste
sig af at være ophavsmand til en EUanerkendt
erhvervsPhD, men én ting er
sikkert: Danske politikere, erhvervslivet
og forretningsverdenen er vilde med
erhvervsPhD’en – og det bliver arkitekterne
måske også en dag.
• 98 procent af de virksomheder,
der har brugt ErhvervsPhD-
ordningen, er så tilfredse, at de er
parate til at bruge den igen.
• 46 procent af de virksomheder,
der har brugt ErhvervsPhD-
ordningen, forventer øgede mar-
kedsandele.
• 36 procent af de virksomheder,
der har brugt ErhvervsPhD-
ordningen, forventer øget eksport.
• 44 procent af de virksomheder,
der har brugt ErhvervsPhD-
ordningen, forventer øget årsom-
sætning.
• 90 procent af de virksomheder,
der har brugt ErhvervsPhDordningen,
siger, at de har fået
mere teoretisk viden som følge af
projektet.
• 84 procent af de virksomheder,
der har brugt ErhvervsPhDordningen.
siger, at deres prakti-
ske viden blev forøget.
Kilde: Effektanalyse 2007,
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
JOB OG KArrIErE
27

28
netværk
for
testpiloter
på ukendt grund
Hvad er det egentlig, vi foretager os som
erhvervsPhD-studerende? Hvilken tilgang
skal vi have til arkitektur- og designforskning?
Og hvordan får vi skabt
“I universitetsverdenen taler man ét sprog – på tegnestuerne et andet.
Den erhvervsPhD-studerendes udfordring er at smelte de to universer
sammen til ét.” (cand.mag. og erhvervsPhD-studerende Kristine
Samson)
et fælles sprog for forskeren, praktikeren
og forretningsverdenen? Det er
nogle af de spørgsmål, som netværket
for erhvervsPhD-studerende i arkitektur
og design skal finde svar på – og det
er hårdt tiltrængt, mener Kristine Samson.
“ErhvervsPhD’eren står med et ben
i hver lejr. På universitetet opfattes man
Kristine Samson er erhvervsPhD-studerende hos Juul | Frost
Arkitekter – en tegnestue som ifølge Kristine har tradition
for at være forskningsorienteret. Alligevel støder hun på en
række barrierer, når hun skal kombinere højpandet forskning
med praksis på tegnestuen. Derfor har hun sammen
med erhvervsPhD-studerende Victoria Sjöstedt fra Smith
Hammer lassen Architects, taget initiativ til et netværk for
erhvervsPhD-studerende i design og arkitektur.
ikke som ‘fuldblodsforsker’, og på tegnestuen
opfattes man sjældent som praktiker.
Arkitektverdenen har ikke nogen
veludviklet tradition for at forske, og
derfor har vi erhvervsPhD-studerende
ikke en veldefineret måde at arbejde på;
vi skal selv finde frem til vores metoder,
som skal være både forsknings- og forretningsorienterede.”
Meget tyder på, at Kristine ikke er ene
om at føle sig på ‘ukendt grund’, for netværket,
der startede for snart et år siden,
har allerede 13 medlemmer. Men følelsen
af at være testpilot er ikke noget, Kristine
opfatter som en forhindring. Tværtimod.
“Min generation af erhvervsPhD-studerende
skal bane vejen for en ny måde
at tænke på i arkitektur- og designverdenen.
Vi skal skabe mere videndeling og
innovation i branchen – og det er spændende
at være med til.”
Læs mere om Netværk for Anvendt
Design- og Arkitekturforskning på
www.nadaf.dk
Kristine Samson er erhvervsPhD-studerende hos Juul | Frost Arkitekter og har været med til
at starte netværket for erhvervsPhD-studerende. Hun forsker i “Det performativt æstetiske
byrum som udviklingsstrategi”, hvor hun undersøger, hvordan den arkitektoniske og æstetiske
formgivning af byrum kan have indflydelse på det liv, der udfolder sig i byrummet.

på besøg hos
tre erhvervsphd’ere
Jeanet lemches erhvervsPhD-projekt for arkitektkvirksomheden Arkitema udføres i
samarbejde med Syddansk universitet og Kunstakademiets Arkitektskole. Projektet er et
vidensformidlingsprojekt med fokus på arkitekternes arbejdstraditioner og faglige viden
samt hospitalsindlagte patienters erfaringer med hospitalsarkitekturen.
Hvem vælger at tage en
erhvervsPhD? Og hvofor?
ArKFOKuS har besøgt
tre meget forskellige
erhvervsPhD’ere med samme
mission: at omsætte forskning
til praksis.
Den ene er arkitekt, partner i en virksomhed
og kun lige begyndt på karrieren
som erhvervsPhD-studerende; den anden
har en sundhedsfaglig baggrund og står
midt i sit forskerforløb; den tredje er
cand.mag. og snart færdig med sit projekt.
Fælles for dem er, at de skal tilføre
arkitektbranchen større viden.
Vidensvampen
Jeanet Lemche, 41 år
cand.scient.san. og erhvervsPhDstuderende
hos arkitektvirksomheden
Arkitema
Afslutter sin PhD januar 2011
To-tre dage på universitetet og to-tre
dage i Arkitema. Det er arbejdsugen
for Jeanet, der er bosat i Odense og
erhvervsPhD’er hos Arkitema i København.
Vi sidder i det stille mødelokale på
2. sal hos Arkitema – og der er ikke tvivl
om, at Jeanet har gjort sig mange tanker
om sin rolle i virksomheden.
“Jeg ser mig selv som en ‘vidensvamp’,
der først opsuger viden for derefter at
tømme den ud i virksomheden.”
Og svampen bliver tømt ofte, for en af
JOB OG KArrIErE
29

30
ideerne bag projektet er, at Jeanet løbende
deler ud af den viden, hun indsamler.
“Fx har jeg siddet som fluen på væggen
under møder mellem bygherre og
Arkitema. Her har min rolle bla været at
undersøge, hvordan bygherren omtaler
krav, ønsker og behov. Ved at ‘forske’ i
mødet mellem bygherre og arkitektvirksomhed
kan jeg bidrage med viden, som
hjælper virksomheden til bedre at styre
møder og sikre optimal kommunikation
med bygherren.”
At Arkitema har ansat Jeanet, der
har en sundhedsfaglig baggrund, er helt
bevidst.
“Jeanets indgangsvinkel er brugerorienteret.
Viden om, hvordan patienter
opfatter hospitalsarkitekturen, kan Arkitema
bruge i designprocessen, og den kan
hjælpe os med at se mindre konventionelt
på byggeriet,” siger Arkitemas kommunikationschef,
Holger Dahl.
Den hjemløse
Jannie Rosenberg Bendsen, 32 år
Cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling
og erhvervsPhD-studerende
hos Dansk Arkitektur Center, DAC
Afslutter sin PhD august 2009
Selvom Jannie bruger det meste af tiden
på universitetet, mødes vi i DAC’s restaurant
før frokost, hvor der er endnu er ro
til at nyde udsigten over havnen. Og ro
er netop én af de ting, som Jannie sætter
pris på, nu hvor hun er ved at opsamle
data og forskningsresultater til den endelige
afhandling, som skal være færdig i
august 2009.
“Min hverdag lyder enorm kedelig,
men det er den slet ikke. På det stadium,
hvor jeg er nu i min forskning, nyder jeg
muligheden for fordybelse på universitetet,”
siger Jannie, der i begyndelsen af
studiet tilbragte mest tid i storrumskontoret
på DAC.
“Det unikke ved erhvervsPhD’en er
vekselvirkningen mellem forsker- og
arbejdsliv, og det er en fordel, men det
betyder også, at man kan føle sig en smule
hjemløs.”
Men om man kan li’ rollen som
erhvervsPhD’er er et spørgsmål om temperament,
mener forskeren.
“Jeg kan li’ den – jeg kan li’ friheden
og det, at man bestemmer over sin egen
tid,” siger Jannie, som dog ikke lægger
skjul på, at hun efter 2009 drømmer om
et job, hvor hun sammen med DAC kan
udbrede sin viden og gøre danskerne klogere
på, hvad vi mener, når vi taler om
‘det danske’ i dansk arkitektur.
Den grønne
Søren Nielsen, 47 år
Arkitekt cand.arch., master i design,
partner og erhvervsPhD-studerende hos
Tegnestuen Vandkunsten
Afslutter sin PhD i 2011
Efter at have fjernet modeller og skitser
fra mødebordet læner Søren sig tilbage i
stolen og lægger ud med at afsløre konsekvenserne
af at have sat en partner på
skolebænken.
Søren skal forske i bæredygtigt byggeri,
der er kendt som en af Vandkunstens
mærkesager, og efter Sørens eget udsagn
kan erhvervsPhD’en betyde nye fremtidige
arbejdsmetoder.
“Jeg vil gerne introducere en mere
forskningsbaseret faglighed i virksomheden,
skabe nye metoder at arbejde efter
og dermed tilføre projekterne et kvalitetsløft.”
Det er målet, også selvom nogle måske
vil være skeptiske over for at inddrage
forskning i tegnestuens hverdag.
“Mange har tendens til at betragte
forskning og praksis som to adskilte
områder. Min ambition er at gøre forskningen
kommercielt anvendelig, og bruge
forskningsteorien i praksis på tegnestuen.
Nu skal jeg selvfølgelig først lige i gang
med projektet – men kom tilbage om tre
år, så kan man forhåbentlig se resultaterne
af min forskning,” siger den erfarne
praktiker og grønne forsker.
Herover, til venstre: Søren Nielsens erhvervsPhD-projekt for Tegnestuen Vandkunsten
udføres i samarbejde med cINArK, center for industriel arkitektur, Kunstakademiets Arkitektskole.
Projektet “Adaptiv arkitektur og bæredygtighed” undersøger, hvordan bygningers
bæredygtighed kan styrkes ved, at de er forberedt for forandring.

utzon-fan, luftskibsbygger
arkitekt og industriel designer
rune kirt, 28 år
Afgang fra Arkitektskolen Aarhus,
2008.
Arkitekt og designer hos vindmølleproducenten
Vestas.
Hvad beskæftiger du dig med lige nu?
“Jeg er netop blevet ansat hos
Vestas på baggrund af mit afgangsprojekt,
hvor jeg og en studiekammerat
udarbejdede et luftskib til transport
af vindmølleelementer – vi ville
undersøge mulighederne for vindmølletransport
med moderne luftskibsteknologi.
I Vestas er kollegerne uddannet
ingeniører – og det i sig selv bliver
en udfordring. Som arkitekter og industrielle
designere skal min tidligere studiekammerat
og jeg bidrage med en
anden vinkel på verden. Vi skal komme
med ideer og alternative løsninger til
udformning, visualisere ideerne og få
dem kommunikeret til beslutningstagere
og potentielle kunder.”
Hvorfor blev du arkitekt?
“Som teenager startede jeg sammen
med fire venner en skateboardforening.
Vi overtog en gammel løbebane, og det
var op til vores egen vilje og fantasi at
transformere arealet til et skateboardparadis.
Vi tegnede ramper, quarterpipes,
fortov, fly-outs. Vi søgte penge. Og
vi byggede de tegnede genstande. Vi
skatede ramperne, til de var slidte. Og
vi nød, at vi selv havde skabt det. Det
var den skaberånd, som vakte min interesse
for at blive arkitekt.”
Hvad er den største udfordring som
arkitekt?
“‘We shape our buildings – and afterwards,
our buildings shape us’ (Winston
Churchill). Den største udfordring
– og glæde – er at tegne noget, som
både påvirker brugerne positivt, og
som samtidig opfylder deres behov.”
Hvilken arkitekt beundrer du mest?
“Jørn Utzon. Det lyder traditionelt,
men ligegyldigt hvor meget jeg kigger
Modstående side, til højre: Jannie rosenberg Bendsens erhvervsPdD-projekt for
DAc udføres i samarbejde med Københavns universitet. Projektet undersøger via
en analyse af danske arkitekturhistoriske tekster, hvordan ideen om det danske i
dansk arkitektur er sprogligt forankret – og hvordan danske arkitekter forholder
sig til ideen om det danske i det 21. århundredes danske arkitektur.
på andre spændende arkitekter, bliver
Utzon ved at være den arkitekt, som er
bedst til både at tænke brugerne, konstruktionsteknikkerne
og bygningens
udtryk ind i arkitekturen på en sådan
måde, at den danner en samlet helhed,
der samtidig tager hensyn til konteksten.”
Hvorfor er du medlem af
ARKITEKTFORBUNDET?
“Fordi jeg er arkitekt med speciale
i design – og apropos design, så måtte
forbundet gerne have mere fokus på det
at være arkitekt med speciale i design.
Rådgivningsmæssigt har jeg fx brugt
ARKITEKTFORBUNDET til juridiske
afklaringer omkring det at være arkitekt
og designer i en produktionsvirksomhed.”
JOB OG KArrIErE
31

32
hvad er
apa
?
“I alle de år, hvor arkitekter har figureret i arbejdsløshedsstatistikkerne,
har ledighedsprocenterne for
arkitekter været markant højere end for andre fag.
Derfor har der været god brug for Arkitekternes Private
Arbejdsløshedskasse, APA,” siger arkitekt cand.arch. og formand
for APA, Christian Lauritzen.
Stagnation i byggebranchen, ansættelsesstop
og varsling om massefyringer –
sådan lyder budskabet i tidens prognoser
og avisernes erhvervsstof. Konjunkturændringer
er nemlig et såkaldt branchevilkår
– og det er måske årsagen til,
at godt en femtedel af alle organiserede
arkitekter har valgt at være medlemmer
af APA, Arkitekternes Private Arbejdsløshedskasse.
Men hvorfor melde sig ind i APA,
hvis man allerede er medlem af AAK?
Og hvordan kan man sikre sig ‘saltet til
ægget’, hvis man bliver ramt af ledighed?
Arkitekt cand.arch. og formand for APA,
Christian Lauritzen, fortæller her om
APA’s formål og tilbud.
Hvad er APA – ud over at være en privat
arbejdsløshedskasse for arkitekter?
“Der er fl ere facetter i APA’s idégrundlag.
Men den vigtigste er, at vi er en forening
af arkitekter, som gensidigt støtter
hinanden. Formålet med APA er at
indsnævre det store indtægtsgab mellem
den arbejdsløse arkitekt og hans/hendes
arbejdende fagfælle. Derfor er foreningen
ikke alene et tilbud til den ledige
arkitekt om at få et supplement til sine
AAK-dagpenge – den er også en mulighed
for de arkitekter, som gerne vil udvise
solidaritet med ledige fagfæller. Ledigheden
kan ramme hvem som helst når
som helst – og med ledighed som bran-
chevilkår, er det oplagt, at arkitekterne,
som stand, står sammen og støtter hinanden.
En af grundene til at bevare APA
gennem tiden har netop været et ønske
om at fastholde identiteten som arkitekternes
private arbejdsløshedskasse, så
ledige arkitekter ikke blot bliver et vedhæng
til jurister og læger, for at nævne
nogle af de andre medlemsgrupper, som
får dagpenge via AAK. Arkitektbranchen
er unik på mange måder – det er
vores arbejdsvilkår, vores faglighed og
vores selvforståelse også – derfor er det
kun naturligt, at vi står sammen i både
opgangs- og nedgangstider.”
Hvorfor taler man om ‘saltet til
ægget’?
“Skiftende konjunkturer har betydet,
at APA’s økonomi aldrig rakte til det helt
vilde. Men vi har altid kunnet yde en
skærv til de ledige, eller sagt på en anden
måde, vi har altid kunnet sørge for saltet
til ægget. APA-ydelsen forøger dagpengene
fra den offentlige a-kasse, AAK, med
ca. 15 %, hvilket i gennemsnit svarer til
2.275 kr. om måneden.”
Kan APA matche de nye arbejdsløshedsforsikringer?
“Det er korrekt, at der i de senere år
er kommet nye forsikringsbaserede overbygningsordninger
på markedet – også
for arkitekter. Men de nye forsikringsordninger
har en kortere total udbetalingsperiode
end APA. Derudover har de
nye ordninger en såkaldt ‘spærretid’ på
to år, fra man har udnyttet ‘et helt ydelsesforløb’,
til man igen kan tage hul på et
nyt. I APA opererer vi ikke med spærretid,
og det er vigtigt for os, at APA-ydelsen
udbetales lige så længe som understøttelsen
fra den offentlige a-kasse, altså
AAK. Endelig vil jeg gerne understrege,
at APA ikke er et forsikringsselskab. Vi
et nonprofi t-foretagende – de eneste, der
skal tjene penge på APA, er APA’s egne
medlemmer. Der er ingen aktionærer, der
skal have udbytte af deres investerede
kapital.”
Hvad er APA’s tilhørsforhold til de
øvrige arkitektorganisationer?
Gennem hovedparten af vores tilværelse
har APA modtaget et ‘solidaritetstilskud’
fra Akademisk Arkitektforening,
AA. Men tilskuddet fra AA stopper ved
udgangen af 2008 – og det betyder, at vi
fra 2009 er en uafhængig organisation
uden formel sammenhæng med hverken
AA eller ARKITEKTFORBUNDET. Men
i praksis er vi jo stadig en del af organisationerne
i ‘arkitektfamilien’, og de fl este
af vores medlemmer er da også medlemmer
af ARKITEKTFORBUNDET og/
eller AA – ligesom nogle også er medlemmer
af arbejdsgiverorganisationen
Danske Ark. Endelig står AA fortsat for
al administration af APA-ydelsen, ligesom
vi samarbejder på kryds og tværs af
organisationerne.

FAKTA OM ARKITEKTERNES PRIVATE ARBEJDSLØSHEDSKASSE, APA
Hvem er APA?
• APA er en privat ‘overbygnings-a-kasse’ for arkitekter. Medlemmer af APA får ved ledighed i gennemsnit udbetalt 2.275 kr. om
måneden. APA-ydelsen forøger dagpengene fra den offentlige a-kasse med ca. 15 %.
• Man kan modtage APA-ydelse lige så længe, som man er berettiget til dagpenge fra a-kassen.
• Aldersgrænsen for at modtage APA-ydelse er 65 år, svarende til den offentlige a-kasses aldersgrænse for dagpengeret.
Hvem kan blive medlem?
• Alle akademisk uddannede arkitekter.
• Som APA-medlem er det et krav, at man også er medlem af Akademisk Arbejdsløshedskasse, AAK, eller
Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende, ASE.
Hvad koster et medlemskab?
• Et medlemskab koster 280 kr. om måneden.
• Nyuddannede med dimittendstatus i det offentlige a-kassesystem betaler 28 kr. om måneden i kontingent, indtil de opnår
ret til fuld ydelse fra den offentlige a-kasse.
• Man skal være medlem af APA minimum et år, før man kan modtage ydelser fra APA.
Hvordan melder man sig ind?
• Indmeldelser varetages af Henrik Dreiager i Arkitekternes Hus, Strandgade 27 A, 1401 København K.
T 3085 9000 / E hd@aa-dk.dk
• Indmeldelsesblanket og andre relevante oplysninger kan du finde på www.saltet.dk
Arkitektledigheden steg fra 3,5 procent i juli 2008 til 4,8
procent i august 2008.
Kilde: AC’s ledighedsstatistik
Rentesatser
i AP 2008
Pensionsordninger:
• Livrenter 6,5%
Satser er excl.gruppeforsikring
Opsparingsordninger:
• Ratepension 6,5%
• Kapitalpension 6,5%
Arkitekternes Pensionskasse
Lyngbyvej 20
2100 København Ø
Telefon 39150102
Fax 39150199
e-mail: post@unipension.dk
www.unipension.dk
Fremtidens emtidens arkit arkitektur ektur
og designsk designskol olernes ernes fr fremtid emtid
Næs Næste e nummer af ARKF ARKFOKUS OKUS udk udkommer ommer fr fredag edag den
28. no november ember med nyheder om arkit arkitektur ektur og design – og
fokus okus på arkit arkitekt ekter er og designer designere. e.
I ARKF ARKFOKUS OKUS no. 9 kan du bla læse om designsk designskol olerne erne
som akademisk akademiske e uddannelsesins
uddannelsesinstitutioner, titutioner, hv hvor or de håndværksmæs
ærksmæssige sige tr traditioner aditioner udf udfor ordr dres es af de tteor
eoretisk etiske
for orskningsdiscipliner skningsdiscipliner – og om den digit digital ale e rrevolution,
olution, hv hvor or
de ny nye e tteknol
eknologier ogier og dynamisk dynamiske e mat material erialer er udf udfor ordr drer er
arkit arkitekt ekter er til at ttænk
ænke e helt ud af bet betonens onens og mur mursteneene nes kas kasser ser.

ARKITEKTFORBUNDETS ARRANgEmENTER – EFTERÅR 2008
5. november
Besøg Linksys European Design Center
Pris: 50 inkl. let anretning (få ledige pladser)
11. og 13. november
ARKITEKTFORBUNDETs efterårsekskursioner (få ledige pladser)
Pris: medlemmer 1.300 kr., ikke-medlemmer 1.900 kr.
Se rød boks
21. november
“Kvinde & arkitekt anno 2008” – konference i ARKITEKTFORBUNDET
Gratis deltagelse
Se gul boks
EFTERÅRSEKSKURSIONER
ARKITEKTFORBUNDETs efterårsekskursioner i København
11. & 13. november:
Tag med Dorte Augustenborg på rundtur i København, hvor du bla kan opleve Etagehusene i
Albertslund Syd, Flintholm Plejeboliger (se foto), billige boliger i Sydhavnen og CVU Øresund.
Mød arkitekterne bag – og nyd frokosten på Karrierebar i Kødbyen.
Pris: medlemmer 1.300 kr., ikke-medlemmer 1.900 kr.
ENDNU FÅ PLADSER LEDIGE: tilmelding hos arkitekt cand.arch.
Dorte Augustenborg, Architours: augustenborg@mail.dk
Se det samlede program på www.arkitektforbundet.dk
KONFERENCE – gRATIS FOR ARKITEKTFORBUNDETS mEDLEmmER
”Kvinde & Arkitekt Anno 2008”
Konference i ARKITEKTFORBUNDET den 21. november
Stadig flere kvinder vælger arkitektvejen – men hvordan håndterer man arbejdslivet som kvinde
i en endnu mandsdomineret branche? Hvordan kombinerer man familie og arbejde – og hvilke
konsekvenser har det for faget og arkitekturen, at flere kvinder uddanner sig til arkitekter?
Deltag i ARKITEKTFORBUNDETs konference, som byder på spændende oplæg, workshops,
fredagssnack og masser af diskussion.
Tid og sted:
ARKITEKTFORBUNDET, Strandgade 27 A, 1401 København K
21. november, kl. 13-16.30
Tilmelding:
Send en mail til sekr@arkitektforbundet.dk eller ring på T 3283 6990. Gratis deltagelse.
Læs programmet for ARKITEKTFORBUNDETs konference på www.arkitektforbundet.dk
Maskinel Magasinpost
ID-nr. 42475
Afsender:
P. J. Schmidt PortoService ApS
Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup