Sprog, identitet og (ud)dannelse - Uc2

More documents

Recommendations

Info

INDHOLD TEMA: SPROG, IDENTITET OG (UD)DANNELSE 3 Sprog, identitet og (ud)dannelse 4 Globalisering og kulturel protektionisme 7 Mellem minoritet og majoritet 10 Sprog er magt 12 Sådan lærer man at blive sydslesviger 14 Modersmålsprogram danner skole i Ghana 16 Dansk stils bedstefar havde tosproget opvækst 18 Den lange vej fra ét til 42 undervisningssprog 20 Fra små stemmer til små dronninger 22 Danskertesten – a piece of cake 24 Det glædesfyldte læringsrum 27 VUC – et flerkulturelt uddannelsessted 30 Globalisering udfordrer danskheden REDAKTIONELT REDAKTØR: Merete Thorøe REDAKTION: Jens Skovholm (ansv.), Charlotte Bie og Iben Svensson LAYOUT: Anja Pedersen, designerweb FORSIDEFOTO: Kåre Viemose/Polfoto TRYK: Brunder Tryk Aps OPLAG: 1.600 ISSN: 1601-541X ABONNEMENT SPROG&INTEGRATION er et fagligt-pædagogisk tidsskrift, som henvender sig til alle, der beskæftiger sig med undervisning og uddannelse af tosprogede. Gennem reportager, interview og baggrundsartikler skildres aktuelle udviklingstendenser og perspektiver fra forskning og pædagogisk praksis i Danmark og resten af verden. SPROG&INTEGRATION udkommer 4 gange om året. Et årsabonnement koster kr. 200,- og kan bestilles på tlf. 35 52 82 00 eller uc2@uc2.dk. Enkeltnumre af bladet koster kr. 60,- . Se en oversigt over temanumre på www.uc2.dk SIDE 2 I S&I OKTOBER 2008 Behov for nye identiteter Jens Skovholm, centerleder, UC2 I dette nummer er det identitet, der er koblingen mellem temaets tre begreber – sprog, identitet og (ud)dannelse - ligesom det også er identitet, der er i fokus mellem begreber som globalisering og nationalisme i mange af bladets artikler. Identiteter er på spil hele vejen op i det danske uddannelsessystem, der viser sig at være stærkt nationalt uden nødvendigvis at være nationalistisk. Når etniske minoriteter træder ind i uddannelsessystemet bliver den hidtil usynlige nationale tradition afgørende synlig. Den selvfølgelige identitet viser sig at være gennemsyret af nationale identiteter, som kun byder på begrænsede identitetsmuligheder. Som regel drøftes etniske minoriteters identiteter ud fra en dansk synsvinkel - primært i form af diskussioner om, hvad man skal kalde dem. Tosprogede, etniske minoriteter, flygtninge, indvandrere, efterkommere, bindestregsdanskere mv. Men dette tilsyneladende uudslukkelige behov for kategoriseringer er med til at pådutte etniske minoriteter en identitet som anderledes. Og dermed indskrænkes mulighederne for at skabe nye selvstændige identiteter i overensstemmelse med det samfund, vi er på vej til at blive. Kombinationen af den stærke nationale uddannelseskultur og det stærke kategoriseringsbehov frembyder kun få muligheder for identitetsdannelse. Artiklen ’Mellem minoritet og majoritet’ skildrer det dilemma. I artiklen ’Globalisering og kulturel protektionisme’ betones det, at det ikke kun er den politiske diskurs, men i høj grad også lærerprofessionen selv – dvs. praksis i folkeskolen og i læreruddannelserne – der er med til at ekskludere de tosprogede elever i folkeskolen. Curriculum medfører nemlig reelt chanceulighed i modsætning til idealet om solidaritet og lighed. Dermed lægges der op til, at det er de faglige organisationer og læreruddannelsesinstitutionerne – og vel dermed også den enkelte lærer selv - der har bolden og skal udvikle en mere hensigtsmæssig professionalisme i forhold til de tosprogede elever. Når man taler om identitet, bliver spørgsmålet om inddragelse af modersmålet også en helt central faktor. Modersmålsundervisning er en gammel traver i diskussionen af tosprogethed, men den er værd at tage op igen. Her i bladet sker det bl.a. i form af en artikel om det danske mindretal i Sydslesvig, hvor det viser sig, at spørgsmål om modersmål og etnisk identitet i mange tilfælde er et spørgsmål om valg snarere end et spørgsmål om fødsel. Dette viser en mulig vej til nye og anderledes identitetsmuligheder, som ikke er styret af kategoriseringen i andethed. Og så ligger den lige uden for vores dør! Konklusionen er således klar nok: Der er behov for en professionsudvikling, der åbner for flere muligheder for identitetsdannelse i uddannelsessystemet, end vi hidtil har set. Og det gælder på alle niveauer af uddannelsessystemet. Forholdet mellem sprog, identitet og (ud)dannelse kan analyseres på mange niveauer: På det overnationale, det nationale, det uddannelsespolitiske, det institutionsmæssige og i forhold til planlægningen af den konkrete undervisning. I dette nummer forsøger vi at komme omkring det hele samtidig med, at vi med et par skæve indfaldsvinkler forsøger at afdække det kendte og umiddelbare i det tilsyneladende ukendte.
n Af Charlotte Bie, projektkonsulent, og Iben Svensson, adjunkt, UC2 TEMA: SPROG, IDENTITET OG (UD)DANNELSE Det er næppe nogen nyhed, at vi lever i en globaliseret verden. Det er næppe heller ny viden, at vi danner os som individer og medborgere gennem vores relationer med andre. Der er derfor stor sandsynlighed for, at den dannelsesrejse, det enkelte individ starter på i barndommen, undervejs vil skifte spor adskillige gange i mødet med mennesker, der er vokset op med andre sprog, kulturelle normer og forståelser end én selv. I en globaliseret verden er interkulturel kompetence derfor af stor værdi. Uddannelsessystemet udfordrer ofte etablerede forståelser hos de deltagende. Men det er også et felt, hvor staten via love og bekendtgørelser sætter rammer for, hvilke dannelsesprocesser, der bør anerkendes. Et dannelsesprojekt for et samfund, der ønsker at være på forkant med udviklingen, kunne være at (ud)danne medborgere, der formår at håndtere den globale udfordring. Spørgsmålet er, om den danske stat gør det? Der kan sættes spørgsmålstegn ved, om formålsbeskrivelserne for folkeskolen lægger op til uddannelse til en globaliseret verden. Eller om de blokerer for at danne borgere med interkulturel kompetence? Sprog, identitet og (ud)dannelse Er det muligt at skabe lige chancer og oplevelse af ligeværd i et uddannelsessystem, hvor rammen er etsproget og monokulturel? Den dobbelte proces Parentesen i titlen på dette nummers tema ’Sprog, identitet og (ud)dannelse’ gør opmærksom på ordets dobbelte betydning. Gennem uddannelsesforløb uddanner den enkelte sig i betydningen kvalificerer sig ved at få viden og kompetencer. Samtidig danner den enkelte sig som individ og medborger gennem læringsprocessen og relationerne til deltagere og lærere. Sprog er en af de væsentlige faktorer i denne dobbelte proces, da det giver os forskellige perspektiver og muligheder for at forholde os til vores oplevelser. Dannelsesprojektet kan direkte aflæses af folkeskolelovens formålsparagraf. Ifølge stk. 1 skal eleverne have kundskaber og færdigheder, der ’... gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer’. I samme lov, stk. 3 hedder det: ’Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.’ Samtidig foreskriver danskfagets formålsparagraf, at faget skal ’fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet’, mens formålsparagraffen for dansk som andetsprog foreskriver, at ’undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens modersmål og kulturbaggrund.’ Folkeskolen i et spændingsfelt Formålsbeskrivelserne markerer det spændings- felt, som undervisere og elever i folkeskolen befinder sig i til daglig. Overordnet positioneres dansk kultur og historie både som en ensartet størrelse og som væsentligere end andre sprog og kulturer. I faget dansk anerkendes sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, men man undlader at angive, at der er tale om majoritetens modersmål. Endelig er det kun tosprogede elever, der forudsættes at have brug for at forstå samspillet mellem dansk sprog og kultur og andre sprog og kulturer. Er det (ud)dannelse til en globaliseret verden? Værdisætningen af det danske gælder også på de øvrige uddannelsesområder, og man kan derfor spørge, om det overhovedet er muligt at skabe oplevelse af ligeværd hos alle i et uddannelsessystem, der har en etsproget og monokulturel ramme? Er det muligt at skabe borgere med interkulturel kompetence, når rammen kun gør det til et fokuspunkt for tosprogede elever? Endelig kan man spørge, hvad det gør ved tosprogede elevers eller studerendes identitet og oplevelse af sig selv, at deres sprog og kultur i udgangspunktet defineres som mindre værd? SIDE 3 I S&I OKTOBER 2008 FOTO: OLE LOUMANN/EUROPIX
Page 1: NR. 3 OKTOBER 2008 SPROG&INTEGRATIO
Page 5 and 6: Pædagogisk nationalisme Fortællin
Page 7 and 8: TEMA: SPROG, IDENTITET OG (UD)DANNE
Page 9 and 10: handling ligger højst sandsynligt
Page 11 and 12: Hvad har disse tre tekster med hina
Page 13 and 14: Nok især pædagogikken adskiller m
Page 15 and 16: skolen starter børnene på 3. elle
Page 17 and 18: og rask, falde besvimet om i mine a
Page 19 and 20: kulturelt- målrettet indianerne. I
Page 21 and 22: »I Tyrkiet går drenge og piger i
Page 23 and 24: FOTO: KRISTIAN JUUL PEDERSEN/SCANPI
Page 25 and 26: FOTO: VUC KOLDING Med venner - båd
Page 27 and 28: FOTO: ARKEN TEMA: SPROG, IDENTITET
Page 29 and 30: I øvelsens første del blev kursis
Page 31 and 32: så er det sagt strategi, som noget

Sprog, identitet og (ud)dannelse - Uc2

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?