Sprog, identitet og (ud)dannelse - Uc2
Sprog, identitet og (ud)dannelse - Uc2
Sprog, identitet og (ud)dannelse - Uc2
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
• Den pædag<strong>og</strong>iske nationalisme medvirker<br />
til at gøre den danske folkeskole til et let<br />
mål for nyliberale managementprincipper,<br />
da den ikke har prioriteret opbygningen af<br />
en læringsorienteret evalueringskultur. En<br />
sådan kunne anvendes som argument for<br />
en <strong>ud</strong><strong>dannelse</strong>spolitik baseret på pædag<strong>og</strong>isk<br />
viden.<br />
• Den pædag<strong>og</strong>iske nationalisme <strong>ud</strong>gør en<br />
barriere for <strong>ud</strong>viklingen af en pædag<strong>og</strong>ik,<br />
der varetager tospr<strong>og</strong>ede elevers behov <strong>og</strong><br />
medvirker derfor til, at tospr<strong>og</strong>ede elever<br />
klarer sig dårligt i <strong>ud</strong><strong>dannelse</strong>ssystemet.<br />
Det er oplagt, at den pædag<strong>og</strong>iske nationalisme<br />
står i et spændingsforhold til den overnationale<br />
performativity-bølge. Med effektivisering, mål<strong>og</strong><br />
brugerorientering, dokumentationspres <strong>og</strong><br />
managementprincipper instrumentaliserer den<br />
bølge hele folkeskolesystemet <strong>og</strong> reducerer den<br />
pædag<strong>og</strong>iske praksis til kvalitetsstandarder <strong>og</strong><br />
læringsteknol<strong>og</strong>ier.<br />
Den danske hybrid<br />
Den danske folkeskole er pt. en hybrid af over-<br />
nationale, nyliberale, <strong>ud</strong><strong>dannelse</strong>spolitiske<br />
strømninger samt af politisk <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>isk<br />
nationalisme kendetegnet ved hhv. nationalromantik<br />
<strong>og</strong> mysticisme. Samtlige professionelle<br />
<strong>og</strong> elever i folkeskolen befinder sig i dette<br />
krydsfelt af økonomiske, politiske <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>iske<br />
interesser.<br />
Den politiske <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>iske nationalisme<br />
supplerer til en vis grad hinanden, men er på<br />
ingen måde sammenfaldende. Blandt andet<br />
trives de i forskellige professionelle miljøer,<br />
hvor den politiske nationalisme gennemtrænger<br />
n<strong>og</strong>le politikeres holdninger til <strong>ud</strong><strong>dannelse</strong>ssystemets<br />
<strong>ud</strong>vikling, mens den pædag<strong>og</strong>iske<br />
nationalisme trives blandt en bred skare af<br />
professionelle indenfor skoleverdenen.<br />
Nationalismerne supplerer hinanden glimrende<br />
på visse områder, idet begge fremhæver spr<strong>og</strong>lig,<br />
kulturel <strong>og</strong> værdimæssig hom<strong>og</strong>enitet <strong>og</strong><br />
solidaritet som afgørende for elevers <strong>ud</strong>bytte<br />
af skolegangen. På andre områder står de to<br />
nationalismer i et modsætningsforhold til hinanden.<br />
Den pædag<strong>og</strong>iske nationalisme hylder<br />
ideen om decentralisering, mens den politiske<br />
nationalisme ønsker at regulere <strong>ud</strong><strong>dannelse</strong><br />
mere centralt. Den pædag<strong>og</strong>iske nationalisme<br />
hylder ideen om solidaritet igennem sociali-<br />
SIDE 6 I S&I OKTOBER 2008<br />
Under overskiriften ”Globaliseringens <strong>ud</strong>fordringer<br />
<strong>og</strong> den danske fortælling” afholdt undervisningsminister<br />
Bertel Haarder Sorømøde i 2005.<br />
I Danmark betoner både den politiske <strong>og</strong> den<br />
pædag<strong>og</strong>iske nationalisme en spr<strong>og</strong>lig, kulturel<br />
<strong>og</strong> værdimæssig hom<strong>og</strong>enitet som afgørende for<br />
elevernes mulighed for at få <strong>ud</strong>bytte af skolegangen.<br />
sering, den politiske nationalisme ideen om<br />
solidaritet igennem musealisering af skolesystemet.<br />
Disse modsætningsforhold medfører en<br />
række konflikter i praksisfeltet. Heldigvis er pædag<strong>og</strong>iske<br />
professionelle på alle niveauer vant<br />
til at indgå i modsætningsfyldte sammenhænge<br />
<strong>og</strong> skabe en form for mening i deres praksis.<br />
Skrækscenariet for tospr<strong>og</strong>ede<br />
På baggrund af denne artikels pointer om glo-<br />
balisering <strong>og</strong> nationalisme ligger det lige for<br />
at opstille et skrækscenarium, der skildrer en<br />
særligt ekskl<strong>ud</strong>erende dynamik for gruppen af<br />
tospr<strong>og</strong>ede elever i den danske folkeskole:<br />
Den pædag<strong>og</strong>iske mysticisme, som i <strong>ud</strong>bredt<br />
grad praktiseres i folkeskolen <strong>og</strong> understøttes<br />
på lærer<strong>ud</strong><strong>dannelse</strong>rne, vil sammen med den<br />
curriculære nationalromantik til stadighed<br />
medføre chanceulighed for gruppen af tospr<strong>og</strong>ede<br />
elever. Samtidig tematiserer performativity-bølgen<br />
overfladisk forhold, der reelt intet<br />
fortæller om tidssvarende læring. Managementprincipperne,<br />
som bliver stadig mere <strong>ud</strong>bredte<br />
i folkeskolen, vil fremme en signalpolitik, hvor<br />
en vidtløftig diskurs <strong>og</strong> lovgivning ikke afspejler<br />
reelle problemstillinger i <strong>ud</strong><strong>dannelse</strong>ssystemet<br />
om fx tospr<strong>og</strong>ede elevers læringsvilkår.<br />
Spørgsmålet er, hvordan man kan bryde denne<br />
dynamik. Internationale komparative undersøgelser<br />
som fx TIMSS <strong>og</strong> PISA har skabt tiltrængt<br />
røre, men da disse på flere områder ikke lever<br />
op til videnskabelige kriterier, er det ikke sandsynligt,<br />
at de kan katalysere en vidensbaseret<br />
flerkulturel skole<strong>ud</strong>vikling.<br />
Pædag<strong>og</strong>isk forklaringsproblem<br />
Imens vi venter på, at den danske folkeskole<br />
integreres fuldt i den europæiske <strong>ud</strong><strong>dannelse</strong>smodel,<br />
vil det være hensigtsmæssigt, at<br />
det pædag<strong>og</strong>iske fagfelt fejer for egen dør.<br />
Det er klart, at politikerne har et ansvar for<br />
chanceuligheden, der gennemtrænger den<br />
danske folkeskole. Men da politikere som <strong>ud</strong>gangspunkt<br />
intet ved om pædag<strong>og</strong>ik, bærer<br />
de professionelle i <strong>ud</strong><strong>dannelse</strong>ssystemet hovedbyrden<br />
i forhold til at synliggøre de reelle<br />
problemstillinger <strong>og</strong> <strong>ud</strong>vikle en tidssvarende<br />
professionalisme.<br />
Som aktører i <strong>ud</strong>viklingen af læreres professionelle<br />
kompetencer <strong>og</strong> værdier har faglige<br />
organisationer <strong>og</strong> lærer<strong>ud</strong><strong>dannelse</strong>sinstitutioner<br />
derfor forklaringsproblemer i relation til,<br />
hvordan de forestiller sig, at folkeskolen skal<br />
håndtere spr<strong>og</strong>lig <strong>og</strong> kulturel mangfoldighed.<br />
Problemet er, at disse aktører selv er en del af<br />
problemet, for den pædag<strong>og</strong>iske nationalisme<br />
gennemtrænger deres spr<strong>og</strong>, deres syn på<br />
(<strong>ud</strong>)<strong>dannelse</strong> <strong>og</strong> deres professionelle <strong>identitet</strong>.<br />
Denne artikel er baseret på fokusgruppeinterview<br />
gennemført af forfatteren med undervisere på<br />
lærer<strong>ud</strong><strong>dannelse</strong>sinstitutioner i København <strong>og</strong><br />
Coimbra, Portugal i foråret 2008.<br />
Læs mere:<br />
S.J. Ball: ‘Big Policies/Small World: An introduction to international<br />
perspectives in education policy’ i Comparative<br />
Education, Vol. 34, nr. 2 (1998).<br />
E. Zambeta: ’The survival of nationalism in a globalized<br />
system’ i D. Coulby <strong>og</strong> E. Zambeta: ‘Globalization and nationalism<br />
in education. World yearbook of education 2005’,<br />
RoutledgeFalmer (2005).
Change language