teknisk- biologisk forundersøgelse fjordmarken ... - Naturstyrelsen

Til 

Naturstyrelsen Fyn 

Dokumenttype 

Rapport 

Dato 

Februar 2013 

TEKNISK- BIOLOGISK 

FORUNDERSØGELSE 

FJORDMARKEN - VESTERENDE

FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN 

Revision 01 

Dato 2013-02-04 

Udarbejdet af Jes Kromann Bak, Henrik Mørup Pedersen, Jens Aamand Kri- 

stensen, Kristine Elisabeth Mulbjerg 

Kontrolleret af Dennis Søndergård Thomsen 

Godkendt af Lone Clowes 

Beskrivelse Teknisk – biologisk forundersøgelse for Fjordmarken Veste- 

rende 

Ref. 1100001830/Rapport forundersøgelse.docx 

1


INDHOLD 

1. Resumé 4 

1.1 Projektområdet 4 

1.2 Gennemførte undersøgelser 4 

1.3 Projektbeskrivelse 4 

1.4 Projektets konsekvenser 5 

2. Indledning 6 

2.1 Baggrund 6 

2.2 Formål 6 

2.3 Tidligere undersøgelser 6 

3. Nuværende forhold i projektområdet 7 

3.1 Områdebeskrivelse 7 

3.2 Geologi 10 

3.3 Terræn 11 

3.4 Jordbundsforhold 15 

3.5 Næringsstoffer 17 

3.6 Arealanvendelse 22 

3.7 Tekniske anlæg 22 

3.8 Plangrundlag og lovgivning 23 

3.9 Plante- og dyreliv 24 

3.10 Landskabelige og kulturhistoriske interesser 26 

4. Projektforslag 28 

4.1 Projektets hovedtræk og udfordringer 28 

4.2 Projektforslagene 29 

5. Konklusion og anbefaling 40 

6. Projektets konsekvenser (Projektforslag 3) 41 

6.1 Afvandingsmæssige forhold 41 

6.2 Næringsstoffer 42 

6.3 Plante- og dyreliv 48 

6.4 Fremtidig arealanvendelse og pleje 49 

6.5 Kulturmiljø 49 

6.6 Landskab 50 

6.7 Tekniske anlæg, naboarealer og bygninger 51 

7. Myndighedsbehandling 53 

7.1 Planloven 53 

7.2 Museumsloven 53 

7.3 Naturbeskyttelsesloven 53 

7.4 Vandløbsloven 53 

8. Referencer 54 

2


BILAG 

Bilag 1: Oversigtskort 

Bilag 2: Oversigtskort med § 3 natur 

Bilag 3: Oversigtskort med matrikelgrænser 

Bilag 4: Højdemodel 

Bilag 5: Tekniske anlæg (LER Søgning) og dræn 

Bilag 6: Projektkort 

Bilag 7: Oversigtskort over fosforprøver 

Bilag 8: Oversigtskort over geotekniske boringer 

Bilag 9: Boreprofiler for boring nr. B1 til B12 

Bilag 10: Tværsnit i diger 

Bilag 11: Oversvømmelseskort 

Bilag 12: Oplandskort 

Bilag 13: Kvælstofberegninger 

Bilag 14: Fosforanalyser 

Bilag 15: VASP beregninger 

Bilag 16: Nedbørsdata 

3


1. RESUMÉ 

1.1 Projektområdet 

Fjordmarken ligger nord for Otterup og syd for Hasmark på Nordfyn. Projektområdet for det foreslåede 

vådområde i Vesterende er den vestlige del af den store landvinding i Fjordmarken, der 

blev påbegyndt afvandet allerede i 1818 og i 1964-67 blev der installeret elektrisk pumpe til afvandingen. 

Fjordmarkens pumpestation i diget ved Egensedybet afvander (via afvandingskanalen) et opland 

på 2519 ha, hvoraf de 552 ha er beliggende under kote 0,0 m og yderligere 224 ha er beliggende 

mellem kote 0,0 og + 1,00 m og således gjort dyrkningsegnede ved afvandingen. Fjordmarkens 

pumpestation udgøres af tre pumper med en samlet kapacitet på ca. 2.800 l/s. 

Projektområdet og hele Fjordmarken afgrænses mod nord af Nordre Landkanal, som afvander et 

opland på 1708 ha. Nordre Landkanal afvander gennem en sidehængt sluse til Egensedybet i den 

nordlige ende af diget. Den samlede udledning i Egensedybet og Odense Fjord fra Nordre Landkanal 

og pumpestationen sker således fra 4.227 ha hovedsageligt intensivt dyrket landbrugsjord. 

Området benyttes langt overvejende til landbrugsdrift. I den vestlige del er der dog mindre områder 

med § 3 beskyttede naturarealer. 

Centralt i området er der opført 3 vindmøller. 

1.2 Gennemførte undersøgelser 

Der er ikke tidligere udført undersøgelser for projektområdet i Fjordmarken. 

I forbindelse med udarbejdelse af nærværende projektforslag er der foretaget opmåling af nærliggende 

ejendomme, overløbsbygværker og de to lavest beliggende vindmøller.. 

Der er foretaget 12 geotekniske boringer til 1,5 á 5,5 m. u. t. med efterfølgende vurdering af 

grundvandsstanden. 

I projektområdet er der udtaget 64 jordprøver, hver bestående af 16 delprøver til brug for analyse 

af risikoen for fosforfrigivelse ved etablering af vådområde. Der er endvidere udtaget en jordprøve 

for hver puljede fosforprøve til bestemmelse af jordens volumenvægt. 

1.3 Projektbeskrivelse 

Efter aftale med Naturstyrelsen er det besluttet at arbejde videre med projektforslag 3 som er en 

kombination af nærværende rapports projektforslag 1 og 2. 

1.3.1 Projektforslag 3 

Projektforslag 3 tager udgangspunkt i at det er nødvendigt at lede vandet fra Nordre Landkanals 

opland ind i vådområdet for at få tilstrækkelig kvælstoftilførsel og bedre udnytte vådområdets 

kapacitet til at omsætte kvælstof. 

Projektforslag 3 omfatter et vådområde bestående af to søer. De to søer adskilles med et dige. I 

den vestlige sø tilledes vand fra Brorenden, så der etableres en sø med en sommervandstand på 

– 0,60 m og en vintervandstand på – 0,50 m. Fra denne sø pumpes vandet til en sø i den østlige 

del med en sommervandstand på ca. 0,00 m og en vintervandstand på + 0,25 m. Der er tale om 

middelvandstande, hvor vintervandstanden i den vestlige sø styres af pumpeydelsen der er afgørende 

for hvor meget opstuvning der vil komme ved store afstrømninger, mens vintervandstanden 

i den østlige sø styres af vandstanden i Nordre Landkanal. I begge tilfælde er variationerne 

små. Vand fra Nordre Landkanal ledes ind i den østlige sø og udløbet fra denne sø sker ved naturlig 

hydrologi til Nordre Landkanal i det nordøstlige hjørne af søen. 

Ved sommervandstanden får den vestlige sø et areal på 36,2 ha og den østlige sø et areal på 

37,7 ha. 

4


Vandstanden i den vestlige sø styres af en pumpebrønd placeret ved diget, hvorfra vandet pumpes 

fra den vestlige sø op i den østlige sø 

Det foreslås, at Brorenden genslynges gennem det laveste terræn i påvirkningsområdet inden 

udledningen til den vestlige sø for at sikre afvanding af de lave arealer med eng og skov. 

Projektforslag 3 giver følgende påvirkede arealer: 

Tabel 1: Påvirkede arealer om sommeren, opdelt i drændybder 

Drændybde 

Areal 

(m) 

(Ha) 

Vanddækket (~0) 73,9 

Sump (0 – 0,25) 8,3 

Våd eng (0,25 – 0,50) 6,9 

Fugtig eng (0,50 – 0,75) 11,3 

Tør eng (0,75 -1,0) 9,1 

Ialt 109,5 

Vådområdegrænsen er fastlagt efter sommersituationen og tilpasset matrikulære forhold m.m. og 

er lagt, så vådområdet bliver på 122,6 ha. 

1.4 Projektets konsekvenser 

Projektforslag 3 vil medføre en kvælstoffjernelse på ca. 21,6 tons/år og derved medvirke til at 

forbedre vandkvaliteten i Odense Fjord. 

Projektforslaget tager hensyn til de eksisterende naturværdier i den sydlige del af Vestermose og 

den vestlige del af projektområdet. Der bliver forbedrede levevilkår for flora og fauna i forbindelse 

med etableringen af de to søer ligesom de fugtige overgangszoner mellem søerne og det omgivende 

terræn vil kunne medvirke til forbedrede levevilkår. 

Adgangsvejen til vindmøllerne skal hæves og øen omkring vindmøllerne skal også hæves. Øst for 

adgangsvejen og fortsættelsen af terrænhævningen til Nordre Landkanal fyldes op til kote + 0,70 

m, for at sikre mod oversvømmelse fra den vestlige del af vådområdet. 

Det valgte projektforslag er udformet således at ingen ejendomme påvirkes af projektforslaget. 

5


2. INDLEDNING 

2.1 Baggrund 

I forbindelse med Den Statslige Vådområdeindsats 2012-2015, har regeringen besluttet at gennemføre 

en ekstra indsats for at etablere vådområder. Formålet er at bidrage til at mindske tilførslerne 

af kvælstof til vandløb, søer og kystvande. Denne indsats medfinansieres af EU’s landdistriktsprogram 

og der er afsat i alt ca. 157 millioner på finanslovene for 2012-2013 til denne 

indsats. 

De nye vådområder skal opfylde de samme krav til kvælstoffjernelse og pris, som de kommunale 

vådområdeprojekter. Det betyder, at der gennemsnitlig skal fjernes mindst 113 kg kvælstof pr. 

ha og at de skal realiseres for en max pris på kr. 866 pr. kg fjernet kvælstof. I denne pris skal 

alt, herunder jordfordeling, 20 årige aftaler, anlægsarbejde, projektering og tilsyn, være indeholdt. 

Som et led i Naturstyrelsens indsats for at mindske udledning af kvælstof til vandmiljøet, er det 

besluttet at der skal gennemføres en teknisk-biologisk-forundersøgelse til belysning af konsekvenserne 

ved en vandstandshævning i Fjordmarken Vesterende. 

Projektområdet er beliggende nord for Otterup på Nordfyn, vest for Strandvejen mellem Otterup 

og Hasmark Strand. Området er en del af Indvindingslaget Fjordmarken og har været drænet 

igennem generationer. Området afvander via pumper til Odense Fjord. 

Fjordmarken er en del af den 607 hektar store inddæmning af Egense Fjord, der blev etableret i 

1818. Afvandingen blev dengang afvandet via en sluse og i 1873 blev afvandingen ændret med 

en pumpemølle. I 1964-67 etablerede Hedeselskabet en elektrisk pumpe og det er dette princip 

der afvander området i dag. 

2.2 Formål 

Projektets hovedformål er at etablere et vådområdeprojekt, der bidrager til at opfylde de opsatte 

reduktionsmål for udledningen af kvælstof til de indre danske farvande. Nærværende forundersøgelse 

er en del af en ekstra indsats for at etablere vådområder som beskrevet i Den Statslige 

Vådområdeindsats 2012-2015. 

Vådområdeprojektet har til formål, at: 

reducere kvælstofudledningen til Odense Fjord 

undgå forringelser af værdifulde biotoper 

en generel forbedring af naturforholdene i området 

2.3 Tidligere undersøgelser 

Der er ikke foretaget tidligere forundersøgelser for vådområdet. 

6


3. NUVÆRENDE FORHOLD I PROJEKTOMRÅDET 

3.1 Områdebeskrivelse 

Figur 1 Projektområdet ved Fjordmarken nord for Otterup. © KMS 

Projektområdet er geografisk beliggende nord for Otterup og syd for Hasmark på Nordfyn. Projektområdet 

for det foreslåede vådområde i Vesterende er den vestlige del af den store landvinding 

i Fjordmarken, der blev endeligt tørlagt og opdyrket med elektrisk pumpe i 1964-67. 

Figur 2 Projektområde og kanalsystem 

Afvandingssystemet fremgår af Figur 2, samt af bilag 1. 

7


Fjordmarkens pumpestation i diget ved Egensedybet afvander – via Afvandingskanalen - et opland 

på 2519 ha, hvoraf de 552 ha er beliggende under kote 0,0 m og yderligere 224 ha er beliggende 

mellem kote 0,0 og + 1,00 m og således gjort dyrkningsegnede ved afvandingen. 

Projektområdet og hele Fjordmarken afgrænses mod nord af Nordre Landkanal, som afvander et 

opland på 1708 ha. Afvandingskanalen afvander gennem en sidehængt sluse til Egensedybet i 

den nordlige ende af diget. Den samlede udledning i Egensedybet og Odense Fjord fra Nordre 

Landkanal og pumpestationen(via afvandingskanalen) sker således fra 4.227 ha hovedsageligt intensivt 

dyrket landbrugsjord. Med udgangspunkt i Naturstyrelsens skema til beregning af kvælstofbelastning 

er kvælstofudledningen fra det samlede opland vurderet til 80 á 110 t/år. 

Figur 3: Sidehængt sluse ved Nord Landkanals udløb. 

I Fjordmarkens Pumpestation er der 3 pumper, hvoraf de 2 pumper har en kapacitet på 700 l/sek 

hver med en løftehøjde på 3,2 m. Der er desuden installeret en 3. pumpe med en ydeevne på 

1.400 l/sek, som kun aktiveres, når vandstanden i pumpekanalen stiger på grund af store vandføringer. 

Alt vand, der når frem til pumpestationen løftes af pumperne fra kote -3,1 m til fjordens 

niveau. 

8


Figur 4: Pumpestationen ved afvandingskanalens udløb 

Figur 5: Historisk målebordsblad fra 1842 – 1899. KMS 

Af målebordsbladene fra 1842 – 1899 fremgår det at man allerede den gang har drænet området 

med grøfter og kanaler. 

Området benyttes langt overvejende til landbrugsdrift. I den vestlige del er der dog mindre områder 

med § 3 beskyttede naturarealer. 

Centralt i området er der opført 3 vindmøller. 

9


Figur 6 2 af de 3 vindmøller placeret centralt i projektområdet 

3.2 Geologi 

Fjordmarkområdet ligger i et område, der er kunstigt indvundet. Området var tidligere en del af 

Stenalderhavet, hvis udjævnede kystklinter ses stedvist langs randen af området. Inden tørlægningen 

udgjorde området en del af Odense Fjord. 

Området udgør muligvis en del af et tunneldalsystem, der blev dannet under slutningen af den 

seneste istid ved vandets erosion i morælelersaflejringer, der både omgiver og underligger det 

lavtliggende område. Morænelerslagets tykkelse er ca. 35 m. Herunder træffes prækvartære, lerede 

marine aflejringer. 

I det lavtliggende område træffes øverst organiske aflejringer med indhold af gytje, ler, silt og 

sand. På baggrund af gamle boringer i området er lagets maksimale tykkelse konstateret til ca. 

3,5 m. I forbindelse med undersøgelsen er der udført 12 lagfølgeboringer, hvor gytjelagets tykkelse 

er målt op til 5,3 m tykt. Der er ikke udført boringer der har gennemboret den postglaciale 

lagserie. 

10


Figur 7 Morfologisk kort, Per Smed, 1982 © , der viser den geologiske kortlægning fra 1962. Projektområdet 

Fjordmarken ligger inden for den røde oval. Den blå krydsskravering angiver kunstigt tørlagte 

områder, mens de brune områder er moræneler fra den sidste istid. 

3.3 Terræn 

3.3.1 Opmåling 

Der er 2012-11-26 foretaget opmåling af vandspejl i Nordre Landkanal og afvandingskanalen, koter 

til overløbsbygværket fra Nordre Landkanal til afvandingskanalen, samt ved to ejendomme. 

Der udover er der indmålt terrænkoter ved de 2 lavest beliggende vindmøller. Alle koter er opgivet 

i DVR90. 

11


Figur 8 Opmåling ved overløbsbygværk fra Nordre Landkanal til Afvandingskanalen 

Opmålingen ved overløbsbygværket viser, at der ved vandstand i Nordre Landkanal over ca. kote 

0,30 m vil være overløb til Afvandingskanalen. 

Figur 9 Opmåling ved den nordligste vindmølle 

12


Den nordligste vindmølle er den der ligger lavest. Opmålingerne viser at terrænet omkring vindmøllen 

er hævet lidt fra omkring kote -1,0 m til ca. -0,4 m. Sokkelkoten ligger omkring kote -0,4 

á -0,45 m. 

Figur 10 Opmåling omkring sydlige vindmølle 

Den nordlige vindmølle ligger noget højere end den sydlige. Opmålingerne viser at terrænet omkring 

vindmøllen er hævet lidt fra omkring kote -0,6 á -0,7 m til ca. -0,4 m og sokkelkoten er 

omkring kote -0,1 á -0,2 m. 

13


Figur 11 Opmåling ved Degnelykkevej 12 

Der er foretaget opmåling omkring ejendommen ved Degnelykkevej 12. Opmålingen viser at de 

laveste terrænpunkter ligger omkring kote +0,75 m. 

Figur 12 Opmåling ved Degnelykkevej 6 

14


Der er foretaget opmåling omkring ejendommen ved Degnelykkevej 6. Opmålingen viser at de 

laveste terrænpunkter ligger omkring kote +0,5 m. 

3.3.2 Digital højdemodel 

Topografien eller terrænforholdene i projektområdet er præget af den geologiske dannelse af 

tunneldalen, hvor istidernes gletsjere og smeltevand har eroderet en tunneldal dybt i terrænet, I 

nedenstående Figur 13 er den farvelagte digitale højdemodel en god illustrator af dette. Et udsnit 

af højdemodellen er desuden vedlagt som Bilag 4. 

Figur 13 Digital højdemodel for projektområdet (bilag 4) 

Topografien er bestemt med baggrund i den digitale højdemodel med en opløsning på 1,6 x 1,6 

m. Den digitale terrænmodel er baseret på fly-scanninger, hvor koten på jordoverfladen eller koten 

på et eventuelt frit vandspejl på terræn er registreret. Koten på jordoverfladen er endvidere 

påvirket af, hvorvidt der eksempelvis er lav tæt bevoksning på arealet. 

Topografien kan på baggrund af den digitale model og Rambølls opmåling opdeles i tre overordnede 

niveauer med nogenlunde ens terrænforhold. 

1. Den højeste del af området som udgøres den ydre afgrænsning af tunneldalen – de forhold 

der typisk erkendes ved de rødlige farver på Figur 13. Her ses koter over +3 m. De 

gule farver udgør de relativt markante tunneldalsskråninger. 

2. Den centrale del af området som udgøres af et fladere plateau som overgang til ådalen 

med vandløb – det fladere plateau erkendes ved de lyseblå farver på ovennævnte Figur 

13 Terrænkoterne er i dette område typisk mellem kote +1 og -1 m. 

Selve lavbundsarealet er relativt fladt. 

3.4 Jordbundsforhold 

3.4.1 Udførte undersøgelser 

Der er udført 12 lagfølgeboringer til 1,5 á 5,5 m u.t. Boringernes placering fremgår af bilag 8. I 

boringerne er der udtaget jordprøver til geologisk bedømmelse og der er installeret pejlerør til 

vurdering af grundvandsstanden. Boreprofilerne er vedlagt som bilag 9. 

15


3.4.2 Lokal geologi 

De 12 lagfølgeboringer viser, at der øverst træffes ca. 30 cm muld. Bortset fra boring 11, der er 

placeret længst mod øst, træffes der i alle boringer gytje under muldlaget. Tykkelsen af gytjen 

varierer en del. 

Helt mod vest er gytjelaget kun ca. 30 cm tykt og underlejres af grus og ler. 

I det centrale område er gytjelaget mellem 0,3 og 1,1 m tykt – ved boring 3 er det dog ikke gennemboret 

2 m under terræn. Under gytjelaget træffes postglacialt ler. 

I den østlige del er gytjelaget tykkere. I boring nr. 10 er gytjelaget 5 m tykt og i boring nr. 9 er 

gytjelaget ikke gennemboret 5,5 m u.t. I boring nr. 11, placeret midt i den østlige afgrænsning, 

træffes ingen gytje og mulden underlejres af sand og grus. Da boring 11 er afsluttet i postglaciale 

aflejringer kan det ikke udelukkes at der træffes gytje lag dybere. 

I alle de boringer hvor gytjelaget er gennemboret underlejres det af postglacialt ler. 

Alle boringer er stoppet i marine postglaciale aflejringer. 

Boringerne er pejlet 2012-11-24 (Fire dage efter borearbejdets afslutning) og 2013-01-09. Pejlingerne 

viser at grundvandet står 0,1 á 1,1 m u.t., svarende til kote 0 á -2,2 m. 

Pejlingerne viser tydeligt at grundvandsstanden er lavest tættest på Afvandingskanalen og generelt 

er kraftigt påvirket af dræningen/pumpningen. 

Gytjeaflejringerne har en relativt dårlig infiltrationsevne og derfor vil der i forbindelse med regnvejr 

kunne stå vand på terræn. 

Figur 14: Vand på terræn ved boring 7, efter regnvejr 

16


3.4.3 Geotekniske forhold 

Da området i dag er stærkt drænet og anvendes til landbrug, forventes det at området er relativt 

farbart. De forekomne gytjeaflejringer vil give anledning til sætninger i forbindelse med terrænhævninger. 

3.4.4 Okker 

Der er ikke udlagt okkerfølsomme områder på Nordfyn. 

Figur 15 Fjordmarken er markeret som lavbundsområde der ikke er okkerklassificeret. 

3.4.5 Jordforurening 

Der er ikke registreret jordforurening eller mistanke om jordforurening inden for området. 

3.5 Næringsstoffer 

3.5.1 Fosfor i overfladejorden 

Al jord indeholder fosfor, som er bundet i mere eller mindre stabile forbindelser. Under aerobe 

(iltrige) forhold vil en del af den samlede fosforpulje være bundet til jordens jernpulje, hvilket er 

en stabil forbindelse under aerobe forhold og fosforpuljen vil derfor ikke være mobil. Når et lavbundsareal 

vandmættes opstår der anaerobe (iltfrie) forhold, som medfører at jordens jernpulje 

reduceres, hvorved fosfor frigives til porevandet i jorden. 

Fosfor indgår i forbindelser med en lang række stoffer i jordbunden: jern, calcium, aluminium, 

organiske forbindelser m.v. I mineraljorder med højt indhold af sand eller ler vil puljen af uorganisk 

bundet fosfor ofte være større end den organisk bundne. I meget organiske jordtyper kan 

den organiskbundne fosforpulje være større end den jernbundne. Fosfor frigives fra den organiske 

pulje under nedbrydning af denne og ikke som følge af ændrede redoxforhold. /5/: 

Ved lavt pH (7). Den jernbundne fosforpulje er oftest den største 

enkeltpulje sammen med den organisk bundne. Hvilken der er størst varierer som nævnt efter 

forholdene og jordbundstypen. 

Den anvendte analysemetode til vurdering af fosforfrigivelse i denne forundersøgelse, hvor der 

udelukkende fokuseres på den jernbundne fosforpulje (BD-P) samt den del af jernpuljen der er 

følsom overfor redoxforholdene (BD-fe), underestimerer altså den potentielt mobile fosforpulje i 

17


projektområdet. Denne kan potentielt være 2-5 gange større, men de øvrige puljer er ikke i risiko 

for frigivelse ved ringe iltforhold. /6/ 

Til vurdering af risikoen for fosforfrigivelse fra projektområdet kan derfor benyttes en simpel statistisk 

relation, hvor jordens volumenvægt og jordens BD-jern:BD-fosfor forhold indgår som vurderingsparametre. 

Der er til vurdering af risikoen for fosforfrigivelse ved projektområdet ved Fjordmarken udtaget 

79 jordprøver placeret i forhold til bl.a. dyrkningsskel, jf. Bilag 7. Der skulle have været taget 82 

prøver, men da områderne ved prøve 12, 19 og 30 ikke var tilgængelige blev disse prøver ikke 

udtaget. Efter midtvejsmøde med NST blev projektarealet reduceret og for at sikre 64 fosforprøver 

inden for projektområdet, jf. DMU rapport nr. 840 s. 22, blev yderligere 14 jordprøver (100- 

113) udtaget til analyse. Hver jordprøve repræsenterer et areal på ca. 2,1 ha. 

Hver prøve består af en blandeprøve af 16 delprøver, samt en prøve til volumenbestemmelse. 

Prøverne er udtaget i henhold til DMU rapport nr. 840 ”Etablering af P Ådale”. Blandeprøverne er 

udtaget med håndboregrej, mens volumenprøverne er udtaget med specialudstyr som beskrevet 

i DMU rapport nr. 840. 

Figur 16 Udtagelse af volumenprøve 

18


Figur 17 Længden af volumenprøven måles 

Til bestemmelse af Fe:P-forholdet er benyttet bicarbonat-dithionit (BD) ekstraktion. Analyserne 

er foretaget af OK laboratorium for Jordbrug Aps i Viborg, og analyseresultaterne er præsenteret 

på Bilag 14. 

BD er effektiv til at reducere det oxiderede jern i jordprøverne, hvorved fosfor bundet til jernet 

frigives. BD-fraktionerne viser projektområdets fosfor og jernpuljer, der er reaktive i forhold til 

ændringer i iltforholdene. Ud fra dette kan metoden være med til, at give et billede af risikoen for 

fosforfrigivelse under ændrede redoxforhold i jordbunden. /7/ 

Fosforindholdet i jordprøverne spænder fra 18-182 mg P BD/kg, med et gennemsnit på 59 mg 

P BD/kg. Tilsvarende spænder jernindholdet i jordprøverne fra 796-3505 mg Fe BD/kg, med et gennemsnit 

på 1757 mg Fe BD/kg. Det giver en gennemsnitlig Fe:P-ratio for hele projektområdet på 

18,8. Ud fra en generel antagelse om, at 21-23 % af lavbundjordens TP er bundet til let reducerbare 

jernoxider /9/, kan den totale fosforpulje i projektområdet ved Fjordmarken bestemmes til 

ca. 267 mg P/kg, hvilket er i den lave ende i forhold til en generel undersøgelse af godt 3000 

danske lavbundsjorde, hvor TP lå fra 200-10.000 mg P/kg. Jordprøvernes volumenvægt spænder 

fra 340-1211 kg tørstof/m 3 , med et gennemsnit på 870 kg tørstof/m 3 . 

/5/ Kilde Lief Petersen ”Grundtræk af Jordbundslæren”, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 

Kemisk Insitut, København 1994 

/6/ /: Reitzel. m.fl. Lake Restoration by dosing aluminum relative to mobile phosphorus in the 

sediment. SDU, 2005. 

/7/(Kilde: http://link.springer.com/article/10.1007%2FBF00050721?LI=true) 

/9/ Faglig Rapport fra DMU nr. 840 ”Etablering af P-ådale”, 2011 

3.5.2 Kvælstof 

3.5.2.1 Afvandindingstilstand og vandbalance 

For at kunne beregne kvælstoftilførslen til området skal nettenedbøren bestemmes. 

Til vurdering af de hydrogeologiske forhold i oplandet til projektområdet er der taget udgangspunkt 

i vandbalanceligningen: 

19


N = F + A O + A U + P +R 

hvor N = nedbøren 

F = aktuel fordampning 

A O = overjordisk afstrømning, incl. dræn 

A U = underjordisk afstrømning til bl.a. vandløb 

P = fjernelse af vand ved pumpning 

R = ændring i reservoiret (grundvandsmagasinet) 

Årsnedbøren (N) er i henhold til DMI's opgørelse for nedbørstationen 28070DK Hofmansgave for 

årene 1961-90 målt til 572 mm. 

Grundvandsdannelsen i oplandet skønnes at være 31 mm pr. år. På grund af projektområdets og 

Landkanalernes lave beliggenhed mellem de høje bakker vil grundvandet søge mod projektområdet 

igen. 

Under antagelse af, at der over tid ikke sker ændringer i grundvandsmagasinerne (R), vil 

grundvandsafstrømningen fra oplandet være lig med grundvandsdannelsen. Der regnes med at 

nedbørsoverskudet tilledes som overfladeafvanding og gennem drænsystemerne. Normalt regnes 

70 % af afstrømningen fra det direkte opland at løbe i drænene, mens 30 % strømmer på overfladen 

og i dyrkningsjorden. Tilstrømning af grundvand sættes til 31 mm i denne analyse. 

Ved beregninger af vandbalancen anvendes vinternedbøren for de 7 måneder oktober til april, 

hvor der sker en afstrømning af vand til området og sommernedbøren i de 5 måneder maj til 

september, hvor al nedbør normalt fordamper, således at dræn og tilløb er tørre i denne periode i 

år med normal nedbør. 

I Bilag 16 er den målte vinternedbør opgjort til 310 mm og den målte sommernedbør til 262 mm. 

De opgivne nedbørsnormaler er de faktisk målte værdier for nedbøren. I Teknisk Rapport 1998- 

10 fra bilag 16 er angivet standardværdier for nedbørskorrektioner, der tager hensyn til systematiske 

måleunøjagtigheder pga. vind og fordampning. I Bilag 16 er den korrigerede nedbør beregnet 

svarende til moderat læ for stationen til en årsnedbør på 693 mm. 

De anvendte værdier for fordampning er imidlertid baseret på den faktisk målte nedbør. Hvis de 

korrigerede nedbørstal skal anvendes, skulle fordampningen også tage hensyn til den nedbør, 

som fordamper direkte fra plantevækst mv. uden at nå jorden. Anvendes den beregnede korrektion 

på 36 % for vintermånederne sammen med de målte tal for fordampning, vil den beregnede 

afstrømning i vandløb blive væsentlig større end den målte afstrømning for de samme vandløb. 

Anvendes de kendte tal for fordampningen, vil være en mellemting mellem målt nedbør og korrigeret 

nedbør, der er ca. 10 % større end målt nedbør, medføre en afstrømning, der svarer til 

målte afstrømninger. Der er derfor i det efterfølgende anvendt værdierne for den målte nedbør 

korrigeret med halvdelen af standardkorrektionen. 

Den årlige potentielle fordampning fra en typisk morænelerjord er ca. 460 mm, mens den aktuelle 

fordampning (F) for Fyn af Aslyng er opgjort til 380 mm / (bilag 16). Den lavere aktuelle fordampning 

(F) er mindre for Fyn primært som følge af, at der er nedbørsunderskud i hele sommerperioden. 

Den aktuelle fordampning er for perioden maj – september af Aslyng opgjort til ca. 

270 mm, hvor målt nedbør + 50 % korrektion udgør 276 mm. Derfor vil næsten al nedbør i 

sommerperioden som udgangspunkt fordampe. Tilsvarende er den aktuelle fordampning (F) for 

vinterperioden opgivet til ca. 110 mm, hvoraf april måned tegner sig for de 50 mm. 

20


Nettonedbøren eller afstrømningen for oplandet kan derfor i henhold til ovennævnte fastsættes til 

632 mm – 380 mm = 212 mm. 

3.5.2.2 Kvælstofstilførsel 

Kvælstof transporten fra de forskellige opstrøms oplande kan beregnes ud fra en formel hvor der 

anvendes arealet af det dyrkede opland, den samlede oplandsstørrelse, andelen af sandjorden 

samt den årlige nettoafstrømning. 

Formlen ser således ud: 

hvor: 

N tab= 1.124 x exp(-3.080 + 0.758 ln(A) - 0.0030 x S x 0.0249 x D) 

A er nettonedbøren 

S er andelen af sandjord 

D er andelen af dyrkede arealer 

Formlen er yderligere beskrevet i /4/. Naturstyrelsens vejledning til kvælstofberegninger, 3. juli 

2012. 

Figur 18: Oplandskort opdelt i delområder 

Oplandet til delområde (Ia) er på 877,2 ha + 11,9 ha + 97,1 ha = 986,2 ha. Oplandet til delområde 

I(b) er på 1.266,1 ha + 7,6 ha = 1.273,6 ha. 

Ved delområde Ia er det direkte opland på 11,9 ha plus 97,1 ha, samt 18 ha fra deloplandet på 

877,2 ha. Derved bliver det direkte opland til delområde Ia på 127 ha. Ved delområde Ib er det 

direkte opland på 7,6 ha samt 12,4 ha af oplandet på 1266,1 ha, således at det samlede direkte 

opland bliver på 20 ha. 

21


I Tabel 2 er vist den beregnede kvælstof transport for oplandet til projektområdet. Sandjordene 

er opgjort på baggrund af J200 kort mens andelen af de dyrkede arealer er opgjort ud fra det seneste 

datasæt for arealanvendelse, som blev offentliggjort i forbindelse med vandplanerne. 

Nettonedbøren er beregnet til 212 mm, hvorfra der skal fratrækkes grundvandsdannelsen på 31 

mm. Beregningen er foretaget ud fra Station 28070DK - Hofmansgave. 

Tabel 2: Beregnet kvælstof transport for oplandet til projektområdet 

Delområde I (a) Delområde I(b) 

Afstrømning (mm) 181 181 

vandløbsopland (ha) 859 1.254 

Dyrket (%) 80 85 

Sand (%) 25 40 

Ntab (kg N/ha) 18,1 19,6 

Ntab fra oplandet (kg /N) 15.524 24.537 

Direkte opland (ha) 127 20 

Dyrket (%) 30 90 

Sand (%) 30 30 

Ntab (kg N/ha) 22,8 22,8 

Ntab fra opland (kg/N) 2.900 457 

Ntab fra opland total (kg/N) 18.424 24.994 

Den totale mængde af kvælstof der tilføres projektområdet er således 43,4 tons om året. 

I forbindelse med etableringen af vådområdet vil der ligeledes ske et stort bidrag fra den ændrede 

arealanvendelse i området. 

3.6 Arealanvendelse 

Arealet anvendes langt overvejende til landbrug og kun et mindre område mod vest udgøres af § 

3 beskyttede naturarealer. 

3.6.1 Friluftsinteresser 

Udover lokal jagt er der ikke kendskab til friluftsinteresser i området. 

3.7 Tekniske anlæg 

3.7.1 Veje og broer 

Inden for vådområdet er der en række mindre spang og broer over grøfter og kanaler til intern 

transport mellem markerne. 

Der er adgangsvej (grusvej) til 3 vindmøller placeret centralt i projektområdet. 

3.7.2 Bygninger 

Indenfor eller tæt ved undersøgelsesområdet er der flere bygninger. 

I det sydøstlige hjørne ligger der en børnehave, hvor blandt andet boldbanen ligger indenfor undersøgelsesområdet. 

Ved Egensemark (Egensevej og Degneløkkevej) ligger der en samling ejendomme 

i et lavt område. 

Centralt i projektområdet er placeret 3 vindmøller. Disse vindmøller har adgangsvej fra Storhøjvej 

syd for projektområdet. Ved hver vindmølle er der placeret en transformatorstation. Derudover 

har Energi Fyn en transformatorstation placeret ved den sydvestligste vindmølle. 

3.7.3 Ledninger 

Rambøll har indhentet ledningsoplysninger fra LER. Disse ledningers placering fremgår af bilag 

5.Hovedparten af ledningerne kører uden om området. I området ved vindmøllerne har Energi 

Fyn 10 kV kabler der krydser området, samt en transformatorstation. Derudover er der private 

el-kabler imellem vindmøllerne. 

22


3.7.4 Spildevand 

Der er indhentet oplysninger fra lodejere og dette har givet informationer om 5 nedsivningsanlæg. 

De 4 anlæg er beliggende nord for området på Hasmarkmosen og det sidste ligger på Storhøjvej 

syd for området. Placeringerne fremgår af nedenstående figur. 

Figur 19 Placering af nedsivningsanlæg 

Alle anlæggene ligger uden for de påvirkede arealer. 

3.7.5 Dræn og pumpestationer 

Rambøll har indhentet relevante drænkort fra Orbicon. Relevante drænkort er udvalgt ud fra en 

oversigt over drænsager i Orbicons arkiv. Der er ikke indhentet oplysninger om drænkort inde i 

de områder der planlægges oversvømmede, da disse dræn ikke efterfølgende skal fungere. Der 

er derimod indhentet oplysninger om de drænsager, der berører randzonerne eller kan være relevante 

at benytte til efterfølgende dræning. 

Udover drænoplysninger fra Orbicon er der modtaget oplysninger fra lodsejere. 

Alle drænoplysninger er indtegnet på bilag 5. 

Der fremgår ikke oplysninger om dræn af regulativet for Nordre Landkanal og der er ikke oplysninger 

om dræn der løber til landkanalen (nord for området) i Orbicons arkiv. Der er heller ikke 

ved besigtigelse konstateret dræn tilløb til Nordre Landkanal. 

3.8 Plangrundlag og lovgivning 

3.8.1 Planlægning 

Området er i landzone og ikke omfattet af lokalplanlægning. Der er ingen kommuneplan for området. 

I hht. planlovens § 35 skal der i forbindelse med nyt byggeri, udstykning og ændret brug af areal 

og bygninger ansøges om landzonetilladelse hos kommunen. 

Projektet ligger ikke i et område med drikkevandsinteresser. 

23


3.8.2 Naturbeskyttelsesloven 

Åbeskyttelseslinje på 150 m på hver side af vandløbene - der skal søges dispensation hos kommunen 

til byggeri, anlæg, terrænændringer, beplantning mv. (Kommunen er myndighed). 

Skovbyggelinje på 300 m fra skoven i den vestlige del af området. Inden for skovbyggelinjen må 

der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende. (Kommunen er myndighed). 

Der er et enkelt beskyttet dige, der fra nord støder op til Nordre Landkanal. Da det ligger nord for 

bliver det ikke berørt. 

Vandløbene er omfattet af § 3 – desuden er der et §3 beskyttet engområde med en §3 beskyttet 

sø, samt en §3 beskyttet mose i det vestlige område. De § beskyttede områder fremgår af bilag 

2. 

3.8.3 Natura 2000 

Beskyttede områder i henhold til EU's habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv samt Ramsar- 

områder betegnes under ét som Natura 2000-områder. I Danmark er ovennævnte direktiver implementeret 

ved bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007. Habitatdirektivet beskriver bl.a. at der 

skal ydes en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uagtet om de forekommer indenfor 

eller udenfor de udpegede habitatområder. 

Selve projektområdet ligger ikke i et Natura 2000-område, men afvandingskanalerne har udløb 

til Odense Fjord. Odense Fjord er udpeget som Natura 2000-område som habitatområde og fuglebeskyttelsesområde. 

3.8.4 Vandplan 

Danmark er i lighed med de øvrige EU medlemslande forpligtet til at implementere Vandrammedirektivet 

fra EU. I Danmark er der udarbejdet vandplaner for de hovedvandoplande, som Danmark 

er opdelt i. De endelige vandplaner er vedtaget i december 2011. 

Ved implementeringen af vandrammedirektivet og de dertilhørende vandplaner er vandløbsmålsætninger 

ændret således, at vandløb inddeles i 5 kvalitetsklasser: høj, god, moderat, ringe og 

dårlig. Til hver af disse klasser knyttes krav. Generelt skal vandløbene som minimum have en 

god økologisk tilstand. I indeværende vandplanperiode, som løber frem til 2015, baseres tilstanden 

på smådyrssammensætningen. Som udgangspunkt er kravet for god økologisk tilstand en 

faunaklasse 5. 

Både afvandingskanalen og Nordre landkanal er kunstige vandløb og inde i projektområdet er der 

ingen vurdering af den nuværende økologiske tilstand. Brorenden (Tilløbet fra syd til Afvandingskanalen) 

har en nuværende ringe økologisk tilstand og er målsat til god økologisk tilstand. 

Afvandingskanalen og Nordre Landkanal har ingen vurdering af nuværende økologisk tilstand, 

men har faunaklasse 3 og er målsat med økologisk godt potentiale med miljømål om faunaklasse 

4. Brorenden har opstrøms Egensevej et miljømål om faunaklasse 5. 

3.8.5 Vandløbsregulativer 

Nordre Landkanal vedligeholdes af Nordfyns Kommune i henhold til regulativ af 23. maj 1972. Ud 

for St. 1422 - 1434 og st. 6294- 6298 findes to overfaldsbygsbygværker, men de regnes ikke for 

hørende til kommunevandløbet, idet de skal vedligeholdes af Landvindingslaget Fjordmarken. 

Slusen ved vandløbets udløb I Odense Fjord regnes heller ikke for hørende til kommunevandløbet. 

3.9 Plante- og dyreliv 

Projektområdet for det foreslåede vådområde i Vesterende er den vestlige del af den store landvinding 

i Fjordmarken. Fjordmarken er en del af den 607 hektar store inddæmning af Egense 

Fjord, der blev etableret i 1818. Afvandingen blev dengang afvandet via en sluse og i 1873 blev 

afvandingen ændret med en pumpemølle. I 1964-67 etablerede Hedeselskabet en elektrisk pumpe 

og det er dette princip der afvander området i dag. 

24


Området består af gammel havbund og jordbunden er præget af, at der stedvist er store forekomster 

af muslingeskaller ligesom jordbunden generelt er kalkrig i store dele af området. En 

række af de gamle inddæmmede områder i nærheden af projektområdet indeholder en række 

meget værdifulde naturområder, og området er specielt rigt på den sjældne naturtype ekstremrigkær 

der netop forekommer på ekstremt kalkholdig jordbund. 

Indenfor undersøgelsesområdet er der 3 naturområder der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 

§ 3 om generelt beskyttede naturtyper (områderne er vist på Figur 20). Alle områderne ligger 

i den vestligste del af projektområdet. 

Figur 20 Beskyttet natur 

Område 1: Området består af en noget tør gammel kultureng med dominans af almindelige kulturgræsser 

med en sparsom engvegetation. Midt i området er der i midten af 1980´erne etableret 

en ca. 900 m 2 stor helt firkantet sø med en stor ø i midten. Søen har stejle brinker og der er 

spor efter at der tidligere har været fodret ænder i/ved søen og det vurderes således, at søen er 

forholdsvist næringsstofbelastet som følge af tidligere tiders fodring af ænder i/ved vandhullet. 

Dele af området er under kraftig tilgroning i pilebuske. Samlet set vurderes områdets naturtilstand 

at være dårlig. Det vurderes ikke, at søen er egnet som ynglevandhul for bilag IV-padder. 

Område 2: Området består af en gammel ret tør kultureng med en meget sparsom engvegetation. 

Området er under kraftig tilgroning og der er 2 mindre beplantninger på arealet som kan erkendes 

påflyfoto fra 2002 og frem til i dag. Området bærer samtidig præg af intensiv jagtpleje 

med spor efter vildtremisser m.m.. Generelt vurderes naturtilstanden at være dårlig. 

Område 3: Området består af et beskyttet moseareal der er en mosaik af gamle tilgroede kærpartier, 

ellesumpe og pilekrat. Det vurderes, at de mere lysåbne kærpartier primært består af 

gamle rigkær under kraftig tilgroning i højstaudesamfund. Området har dominans af Tagrør, Alm. 

Mjødurt, Kær Tidsel, Stor Nælde, Alm. Fredløs m.m. I den nordlige del af området er der et lille 

parti med en mere artsrig vegetation bl.a. med forekomst af Butblomstret Siv der er skilleart til 

den sjældne naturtype ekstremrigkær, derudover er der forekomst af Glanskapslet Siv, Kattehale, 

Sværtevæld, Vandmynte, Top-Star, Toraddet Star, Kær-Padderok m.m.. Fyns Amt har regi- 

25


streret området i 1990 og her er der tillige fundet en fin bestand af den fredede orkidé Maj- 

Gøgeurt i mosen og det vurderes, at det er sandsynligt, at den stadig findes i den nordlige del af 

området. I den centrale del af dette moseområde er der en række mindre vandhuller og søer, der 

vurderes at kunne være levested for en række padder herunder bilag IV arterne Stor vandsalamander 

og Springfrø. 

3.9.1 Bilag II og Bilag IV 

På grund af det sene tidspunkt er der ikke foretaget en eftersøgning af bilag IV arter. Ved en 

gennemgang af Danmarks Naturdata og andre databaser ”Fugle og natur” og lign. kan det konstateres 

at der ikke tidligere er fundet bilag IV arter indenfor undersøgelsesområdet. Der er dog 

registreret en række bilag IV arter i lokalområdet og det kan ikke udelukkes, at der kan forekomme 

en række bilag IV arter indenfor undersøgelsesområdet. 

Padder 

Der er meget få rapporter over fund af bilag IV padder i lokalområdet. Det vurderes dog at der 

kan være forekomst af arter som Stor vandsalamander og Springfrø i vandhullerne i den centrale 

del af moseområdet (naturområde 3). En hævning af vandstanden i området vil ikke påvirke de 

potentielle ynglevandhuller i området nævneværdigt. Det kan dog ikke udelukkes, at der vil være 

en marginalt højere vintervandstand i disse vandhuller, hvilket dog ikke vurderes at påvirke en 

eventuel padde bestand i området negativt. 

Flagermus 

Der er ikke kendskab til flagermus indenfor undersøgelsesområdet. Der er imidlertid fundet en 

række flagermus i lokalområdet og i forbindelse med den nationale overvågning af flagermus er 

der bl.a. fundet Vandflagermus, Dværgflagermus, Sydflagermus og Langøret flagermus ved 

Hoffmansgave. Det vurderes, at der kan være yngle- og rastepladser for flagermus i de ældre dele 

af ellesumpen i moseområdet mod vest. 

3.9.2 Fugle 

Projektområdet består overvejende af dyrkede arealer uden bebyggelse, men med 3 store vindmøller. 

I Dofbasen er Fjordmarken registreret som en samlet lokalitet, som også omfatter det 

fredede vådområde i den østlige del tæt ved havdiget. 

Der er ingen specielle ynglefugle på de dyrkede arealer. Naturarealerne i den vestlige ende kan 

indeholde de sædvanlige ynglefugle for krat og skov, men ikke egentlige engfugle. En hævning af 

vandstanden i området vil ikke påvirke levevilkårene for disse fugle. 

Sangsvane, knopsvane, grågås og bramgås fouragerer om vinteren ofte på vintersæd på store 

åbne arealer. De ses ofte på markerne i nærheden af Odense Fjord og Nr. Nærå Strand, men der 

er ikke registreret større flokke af gæs eller svaner i undersøgelsesområdet, som ligger langt fra 

åbne vandflader, hvor fuglene søger beskyttelse ved trusler fra mennesker, ræve eller havørne. 

Viber og hjejler kan ligeledes raste og fouragere på de åbne arealer, men igen er der ingen registreringer. 

3.10 Landskabelige og kulturhistoriske interesser 

3.10.1 Kulturminder og fredninger 

Rambøll har indhentet en udtalelse fra Odense Bys Museer om fredede fortidsminder i projektområdet. 

Odense Bys Museer har fremsendt en generel udtalelse om projektet og ønsker at blive kontaktet 

igen, når der foreligger et endeligt projekt. 

Beskrivelse af registrerede fortidsminder i og ved projektområdet. 

På Figur 21 er der enkelte fortidsminder nummereret med Det Kulturhistoriske Centralregisters 

løbenr. 

Tæt på vådområdegrænsen er registreret et skibsvrag af ukendt alder (-60) og fiskeredskaber 

(fangstplads) fra oldtid (-95). Begge afsætninger er omtrentlige, men må ud fra beskrivelse af 

26


fundomstændighederne antages at ligge i projektområdet. De illustrere spændvidden af de fortidsminder, 

som kan forventes i projektområdet. Særligt vraget, som dog helt eller delvist er 

bortgravet i forbindelse med kanalarbejder, har haft betydning for diskussionen af, hvornår sejladsen 

i lavningerne mellem Odense Fjord og Nr. Nærå Strand ophørte. 

Uden for projektområdet er påvist to bosættelser (-55; -84), som kan strække sig ind i projektområdet. 

Figur 21: Placering af fortidsminder. De beskyttede diger er vist med brunt. 

Fortidsminderne er omfattet af Museumslovens § 27, og påtræffes de under jordarbejde, skal 

dette ophøre øjeblikkeligt i det omfang det berører fortidsmindet og Odense Bys Museer skal adviseres. 

Historiske interesser 

Fjordmarken er inddæmmet i 1818. Den tidligere Egense Fjord blev inddæmmet af godsejer Elias 

Møller, Østrup gård, og det nyindvundne areal på mere end 600 ha var blandt landet største på 

det tidspunkt. Det inddæmmede land blev primært brugt som græsningsenge og høslet til herregårdsdriften. 

Afvandingen skete dels ved gravede kanaler, dels ved etablering af en sluse. Igen i 1873 blev der 

yderligere drænet, denne gang med etablering af en stor pumpemølle. Møllen har tidligere været 

fredet. 

I 1913 blev området købt af udstykningsforeningen, og der blev etableret ikke færre end 173 

husmandsbrug. I 1960-erne er der sket yderligere afvanding med elektrisk pumpe. 

Området der ønskes naturgenoprettet er den del af Fjordmarken, der kaldes Vesterende. 

Inddæmningen er foregået ved en nordlig og en sydlig afvandingskanal, og en central, stor hovedkanal. 

Den sydlige afvandingskanal er nu helt forsvundet og området fremstår som dyrket 

landbrugsland. 

Syd for Vester mose er der et beskyttet dige, der afgrænser projektområdet. Der må ikke ske 

ændringer i digets tilstand jf. Museumslovens § 29 a stk. 2. Diget er vist på Figur 21 

27


4. PROJEKTFORSLAG 

4.1 Projektets hovedtræk og udfordringer 

Målsætningen for forundersøgelsen er, at den skal fremkomme med 2 forslag til, hvordan der i 

Vesterende kan gennemføres et vådområdeprojekt, der kan bidrage til: 

at reducere kvælstofudledningen med mindst 113 kg/ha /år af projektområdet for 

at bidrage til at opfylde Vandrammedirektivet ved at tilbageholde næringsstoffer 

fra vandmiljøet (Odense Fjord) 

at reducere det aktuelle energiforbrug til udpumpning af vand fra Fjordmarken 

selv om nye pumper kan være nødvendig for at fastholde en ønsket vandstand i 

vådområdet og/eller som afværgeforanstaltninger 

Der udover skal det sikres at: 

Projektet ikke vil medføre en nettoudvaskning af okker fra projektområdet 

En eventuel forøget fosforudledning må ikke have negativ effekt f.eks. på nedstrømsliggende 

søer og fjorde 

Projektet må ikke ud fra en samlet betragtning have en negativ effekt på det vilde 

plante- og dyreliv 

Projektet må ikke medføre skade på Natura 2000-områder, beskadigelse eller 

ødelæggelser af yngle- og rasteområder for beskyttede arter, jf. Naturbeskyttelseslovens 

bilag 3 eller ødelæggelse af beskyttede plantearter, jf. Naturbeskyttelseslovens 

bilag 5. 

Projektet skal som hovedregel gennemføres ved etablering af naturlige hydrologiske processer. 

Herved forstås en vandstand, der ikke er påvirket af kunstig afvanding eller kunstig tilførsel af 

vand. Ved etablering af vådområder skal de naturgivne hydrologiske processer, så vidt muligt 

genooprettes uden vedvarende medvirken af større tekniske tiltag. Det betyder at vandet på arealerne 

skal strømme frit efter de naturgivne forhold, hvad enten det drejer sig om grundvand eller 

overfladevand. Dog er det i orden at arbejde med nødvendige afværgeforanstaltninger og 

eventuel reduceret pumpedrift i et i forvejen pumpet område. 

4.1.1 Midler til opfyldelse af målsætningen 

Forslagene omfatter en hævning af vandstanden i projektområdet, så der skabes en sø på de lave 

arealer omgivet af vinteroversvømmede enge. Overrisling af engene med drænvand fra det direkte 

opland vil effektivt omsætte kvælstof – i nærværende projekt er dette dog minimalt. 

Forslagene sikrer, at der tilføres kvælstofholdigt vand fra oplandet ved at lede vand ind fra det 

sydlige opland og/eller Nordre Landkanal. 

Forslagene omfatter desuden tilfyldning af afvandingsgrøfter, afbrydelse af dræn i projektområdet, 

åbning af dræn fra oplandet til udledning over engene. Såfremt der vælges en løsning med 

pumpning af vand fra vådområdet, kan vandstanden styres af pumpeniveauet og -kapaciteten, så 

der sikres en lavere vandstand om sommeren. 

Projektforslagene respekterer afhængigt af den valgte løsning de eksisterende naturværdier i den 

sydlige del af Vestermose og den vestlige del af projektområdet. 

Målsætningen med tilbageholdelse af kvælstof fra oplandet vil sikres ved omsætning på grund af 

opholdstiden i søen og på de vinteroversvømmede enge i det fremtidige vådområde. Det vil være 

afgørende, at arealet med sø og oversvømmede enge vil blive så stort som muligt i forhold til det 

påvirkede projektareal, hvorfor muligheden for at hæve vintervandstanden mest muligt uden at 

påvirke afvandingen af arealerne uden for projektområdet vil være afgørende. 

28


4.2 Projektforslagene 

4.2.1 Beskrivelse af principperne for de to projektforslag 

Vådområdeprojektet skal om muligt medføre naturlig hydrologi både i tilførsel af vand til vådområdet 

og i afløbet af vand fra vådområdet. Hvis projektet medfører et væsentlig lavere energiforbrug 

til pumpning, kan det dog accepteres, at der i det eksisterende pumpede område også med 

projektet er nødvendigt med pumpning for at undgå oversvømmelse af ejendomme eller beskyttet 

natur. 

I første fase er der i henhold til projektoplægget undersøgt to løsninger hvor der etableres sø. 

Dels en løsning med naturlig hydrologi, hvor vandet fra Nordre Landkanal også ledes ind i vådområdet 

og dels en løsning med et niveau i søen på ca. – 0,25 m, hvor vandet fra vådområdet 

pumpes til Nordre Landkanal. 

Ved forundersøgelsen er undersøgelsesområdet opdelt i 4 delområder for at kunne medtage eller 

udelade nogle af delområderne afhængigt af konsekvenserne. 

Figur 22 Projektområde inddelt i 4 delområder. Område I er opdelt i to delområder 

Med begge projektforslag er det være muligt at udelade Delområde IV nærmest Strandvejen, da 

søens volumen uden denne del vil være tilstrækkeligt til at omsætte kvælstof. Derved undgås det 

at anlægge et dige langs Strandvejen og at påvirke en børnehave syd for dette område. Desuden 

er der et større rørlagt tilløb fra nord til afvandingskanalen (vist på bilag 5), som skulle omlægges 

til udløb i afvandingskanalen øst for Strandvejen. Samtidigt undgås det at inddrage et større 

antal lodsejere, der kun har arealer i denne del af undersøgelsesområdet. 

Projektforslag 1 er baseret på naturlig hydrologi. Vandet fra den vestlige del af oplandet til afvandingskanalen 

og fra Nordre Landkanal ledes til vådområdet, som afvandes ved naturlig hydrologi 

til Nordre Landkanal og videre til Odense Fjord gennem en sluse. Dette vil medføre, at en 

stor del af vådområdet vil blive en sø med en vandstand på ca. + 0,0 m om sommeren og ca. + 

0,25 m om vinteren. Der udføres et dige, der skal afgrænse vådområdet mod øst til den resterende 

del af det tørlagte areal. 

29


Naturarealerne i den vestlige ende af projektområdet vil blive delvist oversvømmede, ligesom 

påvirkningen på arealerne langs Brorenden (Delområde II) med en ejendom vil blive påvirkede. 

En lavning med flere lavtliggende ejendomme i den sydlige side af vådområdet (Sydvest for delområde 

III) vil blive påvirket. 

To store vindmøller og adgangsvejen til dem vil blive påvirkede og derfor kræve afværgeforanstaltninger. 

Vådområdet vil kræve afværgeforanstaltninger med lokal pumpning fra lavningen ved Egensemark 

(Delområde III). Hele Delområde III beskyttes mod påvirkning ved etablering af et lavt dige 

med et afskærende dræn og en pumpebrønd placeret på den eksisterende sideledning i kote – 

1,5 m, der i dag afvander til afvandingskanalen. Derved får ejendommene omkring lavningen 

uændrede afvandingsforhold med mindre pumpeenergi, end der i dag anvendes ved at pumpe 

vandet fra – 3,0 m ved pumpestationen ved Odense Fjord. 

En ejendom ved Brorenden (Degnelykkevej 6) skal ligeledes drænes til en pumpebrønd, men det 

vil ikke være muligt at udelade den øvrige del af Delområde II. 

De to vindmøller skal sikres med terrænhævning omkring møllerne med drænpumper og en hævet 

adgangsvej til kote + 0,40 m. 

Afløbet fra vådområdet vil være den nuværende Nordre Landkanal til slusen ved diget, som dermed 

vil få en større årlig vandføring end i dag, idet oplandet forøges med 68 %. De store vandføringer 

og opstuvning ved lukket sluse vil dog medføre mindre vandstand, idet vådområdets sø vil 

fungere som et stort bufferbassin, hvor overskydende vand kan parkeres. Oplandet til Fjordmarkens 

pumpestation reduceres til 54 % af det nuværende opland. Det vil være målsætningen at 

reducere omfanget af det nuværende overløb fra Nordre Landkanal til pumpestationen ved Odense 

Fjord ved at udnytte bufferkapaciteten i søen. 

Der kan udføres et overløb fra søen i diget mod øst til afvandingskanalen. Derved sikrer en maksimal 

vandstand i søen i tilfælde af store tilstrømninger og/ eller lukket sluse på grund af højvande 

i fjorden. Omfanget af overløbet til pumpestationen kan beregnes på grundlag af varighedskurver 

og simulerede hændelser. 

Fordelen ved dette forslag er, at både vandet fra Landkanalens opland på ca. 1.274 ha og vandet 

fra det sydlige opland (Brorenden) inklusive kanalen fra Egensemark på ca. 1.094 ha, som i dag 

ledes til pumpestationen, ledes til vådområdet. Dermed ledes også den maksimale mængde 

kvælstof til vådområdet. Der er udført en foreløbig beregning af kvælstoftilførsel til vådområdet 

og omsætningen i vådområdet. Af de ca. 50 t N/år der tilføres vådområdet på 135 ha vil de 21,1 

t blive tilbageholdt med opholdstiden i søen som det største bidrag, da 29 % af det kvælstof, der 

tilføres søen kan tilbageholdes. Omsætningen svarer til 157 kg N/ha/år, hvilket ligger noget over 

kravet på 113 kg N/ha/år vådområde. 

Projektforslag 2 foreslår en lavere vandstand i vådområdet med en vintervandstand på – 0,25 m 

for at reducere påvirkningen af naboarealer og tekniske anlæg. Projektområdet afgrænses mod 

øst med et dige langs den østlige grænse af Delområde I, idet det vælges at udelade Delområde 

IV, som beskrevet ovenfor. 

Hvis afløbet fra vådområdet udføres som et overløb til den eksisterende afvandingskanal, der styrer 

den ønskede vandstand i vådområdet, vil alt vandet fra det sydlige opland inklusive kanalen 

fra Egensemark, som udgør 46 % af det vand, der i dag ledes til pumpestationen, fortsat ledes 

videre til pumpestationen, hvor vandet løftes ca. 3 m til Odense Fjord med uændret energiforbrug 

til følge. Sommerfordampningen fra vandfladerne i vådområdet kan dog give en lille reduktion 

i den udpumpede vandmængde. Til gengæld vil lokale afværgeforanstaltninger med pumpning 

forøge energiforbruget. 

30


Med denne simple løsning ændres der ikke på vandføringen i Nordre Landkanal, og det vil derfor 

kun være nødvendigt at inddrage afstrømningen i Nordre Landkanalen i forundersøgelsen for at 

beregne omfanget af det eksisterende overløb (mod vest) fra Nordre Landkanal til vådområdet. 

Projektforslag 2 foreslår afvanding af vådområdet til Nordre Landkanal i den nordøstlige side af 

vådområdet, idet dette kan føre til en væsentlig permanent energibesparelse i forhold til den 

simple løsning. 

Forslaget indebærer, at der etableres en ny pumpestation i det nordøstlige hjørne af vådområdet, 

som ved små og normale vandføringer løfter vandet ca. 0,3 m / 0,5 m op i Landkanalen. Der installeres 

to pumper i den nye pumpestation: En "sommerpumpe", der med et startniveau på kote 

– 0,40 m kan holde vandstanden med normal sommertilstrømning i dette niveau. En "vinterpumpe", 

som sammen med sommerpumpen kan holde vandstanden i – 0,25 m, så der sker vinteroversvømmelse 

af engene. Pumperne overstyres af en niveaumåler i Nordre Landkanal, som 

stopper pumperne, når vandstanden i Nordre Landkanal nærmer sig overløbskoten på overløbet 

fra Nordre Landkanal til vådområdet. Det betyder, at de store vandføringer og oversvømmelser i 

Nordre Landkanal ikke påvirkes af projektet. 

Når pumperne fra vådområdet stopper, stiger vandstanden i vådområdet langsomt på grund af 

vådområdets bufferkapacitet. Når vandstanden har nået den højst acceptable oversvømmelseskote, 

f. eks - 0,10 m, ledes det overskydende vand via et overløb til den eksisterende afvandingskanal 

og videre til pumperne ved Odense Fjord. Disse periodevise oversvømmelser af engen 

betyder ekstra kvælstofomsætning. I den aktuelle tilstand ledes også vand fra Nordre Landkanal 

til pumpestationen via to overløb i diget langs Nordre Landkanal. 

Med dette forslag vil naturområderne blive mindre påvirkede, men arealerne langs kanalen fra 

Egensemark vil stadig blive påvirkede. 

Afværgeforanstaltningerne vil derfor være de samme som for Projektforslag 1, men terrænhævning 

og hævning af adgangsvejen til vindmøllerne vil have et mindre omfang. Det vurderes, at 

inddragelse af Delområde III ved Egensemark også vil påvirke de lavtliggende ejendomme, selv 

om vandstanden i vådområdet vil blive lavere. Derfor kan afværgedrænet som aftalt i projektforsalg 

1 ikke undværes. 

Arealer på begge sider af det åbne vandløb i Delområde II er beliggende under kote + 1,0 m. Da 

vandløbet afvander det væsentlige opland til vådområdet, vil det være uøkonomisk at pumpe 

vandet op i vådområdet, for at fastholde uændret afvandingstilstand i Delområde II. 

Fordelen ved denne løsning er, at selv om vandet fra vådområdet skal pumpes til Nordre Landkanal, 

vil det stadig medføre en stor reduktion i energiforbruget, idet op til 46 % af det vand, der i 

dag løber til pumpestationen, hvor det løftes ca. 3,0 m, med projektet kun skal løftes 0,3 / 0,5 

m. Desuden er de store pumper i den eksisterende pumpestation meget uøkonomiske i drift ved 

små vandføringer på grund af hyppige starter. De nye energibesparende pumper vil derfor give 

en besparelse ud over den, som løftehøjden bestemmer. 

Med Projektforslag 2 skal der gennemføres en beregning af, om Nordre Landkanals kapacitet er 

tilstrækkelig til at føre vandet sommer og vinter med projektets indflydelse på vandføringerne. 

Effekten af vådområdets bufferkapacitet ved store tilstrømninger til vådområdet indregnes. 

Beregningen gennemføres ved anvendelse af VASP-programmet. Beregningen skal gennemføres 

med normal vandstand og gennemsnitlig tidevandsvariation. 

Effekten af højvande i Odense Fjord, som vil medføre opstuvning i Nordre Landkanal, vurderes 

også, hvor kun Nordre Landkanals egen bufferkapacitet kan medregnes i dette forslag. 

Ulempen ved dette forslag er, at der kun tilføres kvælstof fra oplandet til pumpestationen på 

1.093 ha til vådområdet på 126 ha. Den årlige kvælstoftilførsel vil være ca. 19,0 t og den årlige 

kvælstofreduktion vil være 12,8 t, svarende til kun 102 kg N/ha/år. 

. 

31


4.2.2 Projektforslag 3, Kombination af projektforslag 1 og 2 

Figur 23 Projektkort for projektforslag 3 - sommersituation. Sommersituation er vedlagt som bilag 

6.1 og vintersituationen er vedlagt som bilag 6.2 

En sø med vandspejl i kote 0,0 / +0,21 m og naturlig hydrologi vil give uønskede påvirkninger i 

den vestlige del af projektområdet og ved vindmøllerne. På den anden side er det nødvendigt at 

lede vandet fra Nordre Landkanals opland ind i vådområdet for at få tilstrækkelig kvælstoftilførsel 

og bedre udnytte vådområdets kapacitet til at omsætte kvælstof. 

På baggrund af konsekvenserne af Projektforslag 1 og af den for ringe kvælstofreduktion med 

Projektforslag 2 er det blevet besluttet at fortsætte med en kombination af de to forslag (Projektforslag 

3), hvor de væsentligste negative konsekvenser ved Projektforslag 1 reduceres eller elimineres 

og det alligevel vil være muligt at lede vand fra Nordre Landkanal ind i vådområdet, 

uden at vandet skal pumpes tilbage til Nordre Landkanal, dvs. at denne del af vådområdet lever 

op til ønsket om naturlig hydrologi. 

I dette afsnit beskrives projektforslag 3, som også er det forslag konsekvensvurderingerne i afsnit 

5 er relateret til. 

Den østlige del af projektarealet er mod syd afgrænset af ret stejle morænebakker og mod nord 

af nordre Landkanal med vintervandstand på ca. + 0,20 m eller mere, når slusen er lukket. Det 

vil derfor være muligt at etablere en sø med naturlig hydrologi mellem adgangsvejen til vindmøllerne 

og den østlige del af projektarealet, idet Delområde IV fortsat udelades. 

Projektforslag 3 omfatter et vådområde med en sommervandstand på – 0,60 m i søen i den vestlige 

del og en vintervandstand på – 0,50 m. Fra denne sø pumpes vandet til søen i den østlige del 

med en sommervandstand på ca. 0,00 m en vintervandstand på + 0,21 m. Nordre Landkanal ledes 

ind i den østlige sø og udløbet fra søen sker til Nordre Landkanal i det nordøstlige hjørne af 

søen. 

Den vestlige del, Sø i kote – 0,60 m / -0,5, Projektbeskrivelse. 

Vandstanden i projektområdet styres af en ny pumpebrønd, der placeres i diget med adgangsve- 

32


jen til vindmøllerne. Herfra pumpes vandet til den østlige sø i kote 0,0 / + 0,25 m. En mindre 

pumpe kan fastholde sommervandstanden på - 0,60 m og en større pumpe kan sammen med 

den lille holde en vintervandstand på – 0,50 m. 

Ved kortvarige store afstrømninger kan vandstanden i vådområdet stige til den beregnede maksimale 

vandstand i søen på – 0,40 m. Det eksisterende overløb fra Nordre Landkanal til pumpestationen 

via det vestlige vådområde lukkes, da udløbet til den østlige sø vil erstatte dette overløb. 

Diget langs Nordre Landkanal forhøjes fra kote + 0,52 m (DVR90) til kote + 0,80 m over en 

strækning på 500 m fra overløbet til udløbet i søen. 

Diget i vådområdegrænsen mod delområde III bliver kun en terrænhævning, da det placeres i 

terræn ned til – 0,5 m og skal have en kronekote på + 0,00 m. Der etableres en ny pumpebrønd 

på den eksisterende sideledning som afvander til en fordelerkanal, der overrisler engene. Der udføres 

et afskærende dræn langs diget til den tidligere sydlige landkanal, hvor det fortsætter, så 

det også sikrer matr. nr. 7æ, 34a og 35 mod påvirkning fra vådområdet. 

I Delområde II skal den laveste del af arealet under kote + 0,75 m langs Brorenden inddrages i 

projektområdet. Det foreslås, at Brorenden genslynges gennem det laveste terræn i påvirkningsområdet 

inden udledningen til søen for at sikre afvanding af de lave arealer med eng og skov i 

kote + 0,25 m. Jorden placeres i den eksisterende kanal (Brorenden). 

Adgangsvejen til vindmøllerne skal hæves til kote - 0,25 m og øen omkring vindmøllerne skal også 

fyldes op til kote - 0,25 m. Øst for vejen og fortsættelsen af terrænhævningen til Nordre 

Landkanal fyldes op til kote + 0,70 m, for at sikre mod oversvømmelse fra den vestlige del af 

vådområdet. 

Grøfter og afvandingskanalen i vådområdet skal delvist tilfyldes ved at skubbe kanterne ned, for 

herved at sikre at der ikke er stejle kanter under vandspejlet. 

Projektforslaget vil give arealer og volumen i søen i den vestlige del af projektarealet som anført i 

nedenstående skemaer. 

Delområde 

Delområde Ia 

Delområde 

Delområde Ia 

Påvirket areal 

(ha) 

Søareal 

ha 

Vestlige sø i kote - 0,60 m Sommer 

Volumen m 3 

Sumpe og engareal 

ha 

67,71 36,17 117.700 31,54 


(ha) 

Søareal 

ha 

Vestlige sø i kote - 0,50 m Vinter 

Volumen m 3 

Sumpe og engareal 

ha 

71,03 39,43 153.800 31,60 

33


Den østlige del, Sø i kote +0,0m / + 0,25 m, Projektbeskrivelse. 

Denne del af vådområdet afvandes ved naturlig hydrologi. Vandet fra Nordre Landkanal ledes ind 

i vådområdet ved den vestlige grænse af søen og dermed øges oplandet med kvælstofafstrømningen 

til denne sø fra ca. 986 ha til ca. 2.259 ha. Vådområdet vil derfor få et væsentlig større 

potentiale til reduktion af kvælstof, da søens volumen med den højere vandstand samtidigt vil 

øges væsentlig. Afvandingen af søen vil ske gennem den eksisterende Nordre Landkanal ved den 

østlige projektgrænse. 

Middel vintervandstand er beregnet til + 0,21 m på grund af strømningsmodstanden i Nordre 

Landkanal og en middelvandstand i Fjorden om vinteren, som er skønnet til + 0,15 m. 

Sommervandstanden i søen vil typisk være tæt på 0,0 m, i tørre somre lidt lavere på grund af 

nettofordampningen og tidevandet i fjorden, der kan lukke vandet ud af slusen med en vandstand 

under +0,04 m, som er sommerens middelvandstand. 

Ud for søen skal diget mellem Nordre Landkanal og vådområdet skubbes ned i Nordre Landkanal, 

og der fyldes op med muld fra søbunden, så der bliver en eng på mindst 10 m mellem søen og de 

dyrkede naboarealer, dette vil sikre at engen kan plejes ved afgræsning, som vil hindre opvækst 

af tagrør og dunhammer. 

Mod det vestlige vådområde udføres diget som en terrænhævning fra kote + 0,70 m til en naturlig 

søbred ned til kote – 0,25 m med en bredde over kote 0,0 på 10 – 20 m og hældning på ikke 

over 1:10. Bredden af terrænhævningen vil give en tilstrækkelig vandtætning, så gennemsivningen 

vil være begrænset. Der anvendes det mest ler- eller siltholdige del af jorden til at opbygge 

en kerne i opfyldningen. Udgravning af jord til terrænhævninger skal ske, hvor terrænet er under 

– 0,25 m, så de lavvandede dele af søen ikke påvirkes. 

Figur 24 Tværsnit i dige mellem de 2 søer. Vedlagt som bilag 10 

Diget i den østlige grænse af projektområdet skal have en kronekote på + 0,70 m og anlægges i 

en terrænkote mellem -0,5 m og -1,0 m. Dette dige skal opbygges til en vandtæthed, så naboarealerne 

øst for diget ikke påvirkes af den højere vandstand fra søen. Muld og permeablet sand 

under diget skal afgraves inden opfyldning, så det sikres, at der ikke løber vand under diget. De 

udførte boringer tyder dog på at der i visse områder kan træffes sand/grus til relativ stor dybde. 

Såfremt der i den kommende sø kan udgraves ler, der kan komprimeres til en tilstrækkelig tæthed, 

skal der udføres en kerne af ler fra vandtæt bund op til kote + 0,50 m med en kronebredde 

på min. 2,0 m. Baseret på geologien i de udførte boringer forventes der ikke at være meget 

brugbart ler i området. 

Som alternativ til indbygning af ler, anvendes den mest stabile jord til opbygning af diget med et 

anlæg 1:1,5 mod søen, og der udlægges en bentonitmembran på denne side af diget, som ved 

digefoden graves ned i en rende til vandtæt bund af ler (fast gytje)eller siltholdigt sand (som alternativ 

til udskiftning af sand/grus). 

Ind mod vådområdet skubbes muld op til 5 – 15 m brede enge langs diget med en terrænkote på 

0,0 / + 0,6 m og en naturlig søbred ned til kote – 0,25 m med en hældning på ikke over 1:10. 

34


Figur 25 Snit i dige mod østlig afgrænsning. Vedlagt som bilag 10 

Der indbygges et overløb i diget ud for afvandingskanalen. Overløbet udformes som en 1,50 m 

brønd i kanten af engen vest for diget med et Ø 800 mm udløb til afvandingskanalen med en 

bundkote på – 2,60 m. En maks. afstrømning på 50 l/sek/km 2 fra hele oplandet vil betyde en afstrømning 

på 1200 l/sek til søen. Hvis alt vandet skal afvandes gennem overløbet i kote + 0,40 

m vil det give en overhøjde på 0,11 m så den maksimale vandstand i søen kortvarigt kan blive + 

0,51 m. Digerne skal derfor have en kronekote på + 0,70 m. 

Langs digets østlige fod skal udføres en afskærende drænledning, der hindre påvirkning af naboarealer 

fra gennemsivende vand. Drænet lægges så lavt som muligt med en bundkote på – 2,50 

ved afvandingskanalen med 2 ‰ fald fra digets begyndelsespunkter. Mod syd føres drænet mod 

vest, så Matr. nr. 4y ikke påvirkes. 

Ved indløb og udløb etableres et 3 m bredt vadested med en bundkote på – 0,35 m ved indløbet 

og i 0,40 m ved udløbet. Bundbredden skal være 3,0 m og anlægget på ramperne 1:6. 

Projektforslaget vil give arealer og volumen i søen i den østlige del af projektarealet som anført i 

nedenstående skemaer. 

Delområde 


(ha) 

Østlig Sø i kote+/- 0,0 m Sommer 

Søareal 

ha Volumen m 3 

Sump og engareal 

ha 

Delområde Ib 41,65 37,70 283.300 3,96 

Delområde 


(ha) 

Østlig Sø i kote+/- 0,25 m Vinter 

Søareal 

ha Volumen m 3 

Sump og engareal 

ha 

Delområde Ib 41,85 38,61 376.500 3,24 

4.2.3 Vandstand i søen med naturlig hydrologi 

Vandstanden i søen bestemmes dels af afstrømningen gennem 2,9 km af Nordre Landkanal til 

slusen og dels af vandstanden i Odense Fjord. 

Om sommeren vil afstrømningen fra vådområdet normalt være begrænset, dels på grund af den 

lille nettotilstrømning og dels på grund af fordampningen fra vådområdet. Middelvandstanden i 

Odense Fjord vil være + 0,04 m (DVR90) med et tidevand ved Gabet på ca. +/- 10 – 15 cm. 

Vandet fra Nordre Landkanal kan strømme ud ved lavvande, så det vil være muligt at holde 

vandstanden i søen på ca. + 0,0 m i en normal sommer. 

Strømningen i Nordre Landkanal er beregnet med VASP. VASP beregningerne er vedlagt som bilag 

15. Middelvandføringen bliver med projektet større, men på grund af bufferkapaciteten i søen, 

vil store vandføringer reduceres på grund af opstuvningen i søen. Når opstuvningen overstiger 

kote + 0,40 m, vil vandet begynde at løbe gennem en overløbsbrønd i diget i søens østlige 

afgrænsning. Fra brønden løber vandet til afvandingskanalen og videre til pumpestationen. Ved 

maks. afstrømning på 50 l/sek/km2 og med alt vand gennem overløbet vil den maksimale vandstand 

i søen og landkanalen blive + 0,51 m. 

35


Om vinteren vil en middelafstrømning med udledningen af vandet fra vådområdets opland øges 

fra 186 l/sek til 318 l/sek i Nordre Landkanal ved slusen. Med en middel vintervandstand i Fjorden 

på + 0,15 m medfører det en vandstand på +0,21 m ved udløbet fra søen til Nordre Landkanal. 

Uden projekt med den mindre middelafstrømning er denne vandstandsstigning beregnet til 

+0,17 m. Den ekstra vandmængde fra vådområdet betyder altså 4 cm højere middelvandstand i 

Nordre Landkanal fra søen til slusen end i den aktuelle situation. 

Til gengæld vil effekten på vandstanden og overløbet til afvandingskanalen/pumpestationen med 

lukket sluse og store vandføringer i Nordre Landkanal blive væsentlig mindre med projektet, fordi 

søen kan fungere som bufferbassin. 

Vandstanden i Odense Fjord er ofte over kote + 0,15 i længere perioder, hvor vandet vil stuve op 

i Nordre Landkanal og i søen. Uden projekt vil vandstanden i Nordre Landkanal med en middel 

vintertilstrømning stige til overløbskoten på + 0,306 m på 7 timer. Herefter vil alt vand fra Nordre 

Landkanals opland løbe via de to overløb fra Nordre Landkanal til afvandingskanalen og pumpestationen. 

Dette vil forekomme hyppigt om vinteren og forklarer, hvorfor der er installeret en ekstra pumpe 

med en kapacitet på 1400 l/sek i pumpestationen, som derved kan udpumpe tilstrømningen fra 

både oplandet til det afvandede areal og fra Nordre Landkanals opland. Den aktuelle afvanding 

betyder naturligvis et ekstra energiforbrug til at pumpe overløbet fra Nordre Landkanal fra kote – 

3,0 m ved pumpestationen. 

Med en middeltilstrømning vil vandstanden i søen og Nordre Landkanal med projekt stige til 

samme kote + 0,306 m på 48 timer (2 døgn). Bufferkapaciteten til den nye overløbskote på + 

0,40 m vil tillade, at slusen er lukket i yderligere 33 timer med middel vinterafstrømning. Overløb 

til pumpestationen vil derfor reduceres til en sjældent forekommende hændelse, hvor vandstanden 

i Fjorden skal være over + 0,40 m i mere end 81 timer (mere end 3 døgn), før en del af tilstrømningen 

til søen begynder at løbe til Afvandingskanalen/pumpekanalen. Vandstanden vil 

fortsat stige i søen, da overløbet i udløbsbrønden først med en vandstand i kote + 0,50 m vil være 

i balance med indløbet til søen. 

Når slusen er lukket, vil vandstanden i Nordre Landkanal være vandret frem mod slusen, dvs. 

slusen åbner, når vandstanden i Fjorden er lavere end i søen. Når vandstanden i Fjorden falder til 

0,0 m eller lavere vil der ske en hurtig udstrømning gennem Nordre Landkanal på grund af den 

høje vandstand i søen og det store fald på vandet frem mod slusen. 

Det kan derfor konkluderes, at vandstanden i Nordre Landkanal vil øges med 4 cm ved middelafstrømning, 

men at stigningen ved lukket sluse og store vandføringer i Landkanalen vil være mindre 

og langsommere end i den aktuelle situation. Overløb fra Nordre Landkanal til afvandingskanalen/pumpestationen 

vil reduceres fra en hyppig hændelse om vinteren til en sjældent forekommende 

hændelse. 

På bilag 11 er vist en oversvømmelsessituation med vandspejl i 0,51 i den østlige sø og -0,25 i 

den vestlige sø. Vandstanden i den vestlige sø er ved oversvømmelse afhængigt af pumpeydelsen 

af den store pumpe ved diget. Derfor kan koten til oversvømmelses vandspejlet godt ændres, 

hvis det ønskes. 

4.2.4 Pumpeudgifter aktuelt og med projekt 

Pumpestationen ved Odense Fjord vil derfor med dette projekt få reduceret tilførslen af vand med 

46 % af pumpestationens opland og med det meste af det vand, der via overløbene løber til afvandingskanalerne. 

Der regnes, at 20 % af vandet fra Nordre Landkanals opland i dag også løber 

til afvandingskanalen/pumpestationen, vil projektet medføre en reduktion til maks. 2 %. 

Til gengæld skal vandet pumpes fra den lave (vestlige) sø til den høje (østlige) sø og fra delområde 

III til den lave sø. Det aktuelle energiforbrug og energiforbruget med projekt er beregnet for 

et år med normal nedbør. 

36


I år med større nedbør og længere perioder med lukket sluse kan energiforbruget være dobbelt 

så stort. Under de eksisterende forhold vil en større andel af vandet fra Nordre Landkanal løbe til 

afvandingskanalen/pumpestationen via overløbet. 

Virkningsgraden på de store pumper i pumpestationen ved Odense Fjord er sat til 0,6 ligesom på 

de nye pumper. De store pumper kun kører i korte perioder med mange opstart, hvorimod de 

nye pumper kan køre mere kontinuert fra søen. Derfor forventes det at de nye pumper kan have 

en bedre virkningsgrad, men i beregningerne er de ligestillet. 

Fra pumpelaget er der modtaget en opgørelse over strømforbruget i pumpestationen fordelt pr. 

måned for de 5 år 2008 – 2012. Det gennemsnitlige strømforbrug for de 5 år er opgjort til 

113.906 kwh. 

Det beregnede strømforbrug på grundlag af den gennemsnitlige afstrømning fra pumpestationens 

opland er beregnet til 103.380 kWh. I beregningen i Tabel 2 er der medregnet overløb fra Landkanalen 

på 20 %, som giver det gennemsnitlige målte strømforbrug på 113.900 kWh. 

37


Eksisterende forhold 

Opland Opland Andel Løftehøjde Virkningsgrad 

kWh 

/1000 

m 3 

Volumen 

/år 

ha % m ηa 1000 m3 

kWh / år Udgift pr. 

år kr. 

Fjordmarken 2796,1 100 3,2 0,60 17,4 5.928 103.380 62.028 

Fra Landkanal 1414,1 20 3,2 0,60 17,4 600 10.457 6.274 

Pumpeudgift i alt 100,0 % 113.836 68.302 

Projektforslag 3 

Opland Opland Andel Løftehøjde Virkningsgrad 

kWh 

/1000 

m 3 

Volumen 

/år 

ha % m ηa 1000 m3 

kWh / år 

Udgift pr. 

år kr. 

Pumpe fra sø 1064,6 100 0,7 0,60 3,8 2.257 8.610 5.166 

Delområde III 97,1 100 1,5 0,60 8,2 206 1.683 1.010 

Drænpumper 2 100 0,5 0,60 2,7 4 12 7 

Fjordmarken 1679,7 100 3,2 0,60 17,4 3.561 62.103 37.262 

Landkanal 2530,5 1 3,2 0,60 17,4 54 936 561 

Pumpeudgift i alt 64,4 % 73.343 44.006 

Tabel 3 Beregnede udgifter til pumper uden og med projekt 

Det mindre forbrug til pumperne skal til gengæld fordeles på færre lodsejere, idet arealerne i den 

lave sø skal betale mindre til pumpen og arealerne i den høje sø ikke skal betale. 

Det anbefales at opretholde det eksisterende pumpelag, der også skal betale driften af de to nye 

pumper, men med et samlet væsentligt mindre energiforbrug på ca.65 % af det aktuelle forbrug. 

Partsfordelingen skal ændres, idet vådområdet og søerne skal have færre parter pr. ha. Det vurderes 

dog, at ingen partshavere vil skulle betale mere for pumpeudgifterne end til det aktuelle 

pumpelag, idet vådområdet med den reducerede betaling kun vil omfatte 122 ha, eller 16 % af 

interesseområdet på ca. 775 ha. 

38


4.2.5 Anlægsoverslag 

Der er i nedenstående angivet et groft overslag for anlægsarbejderne. Overslaget er udelukkende 

baseret på erfaringspriser og endeligt overslag kan først gives efter detailprojekteringen. 

Arbejdsplads, mobilisering kr. 250.000,- 

Rydning kr. 150.000,- 

Etablering af diger (24.000 m 3 inkl. ekstra jord som følge af sætninger) kr. 1.500.000,- 

Bentonitmebran i dige kr. 300.000,- 

Dige omkring vindmøller kr. 50.000,- 

Adgangsvej til vindmøller kr. 80.000,- 

Tilfyldning af landkanal kr. 150.000,- 

Tilfyldning af grøfter kr. 50.000,- 

Tilfyldning af kanaler kr. 120.000,- 

Drænafpropninger (skønnet 500 stk) kr. 400.000,- 

Afskærende dræn kr. 200.000,- 

Udgravning af ny å (800 m) kr. 80.000,- 

Terrænreguleringer kr. 50.000,- 

Pumpestation ved dige kr. 1.200.000,- 

Pumpe ved vindmølle kr. 70.000,- 

Pumpe ved eksisterende sideledning kr. 70.000,- 

Ind-, ud- og overløb kr. 100.000,- 

Omlægning af El-kabler (2 km) kr. 700.000,- 

Flytning af transformatorstation (stationen genbruges) kr. 100.000,- 

Anlægsoverslag for hovedprojekt i alt (eks. moms) kr. 5.620.000,- 

Evt. teknisk assistance ved lodsejerforhandlinger, myndighedsbehandling kr. 30.000,- 

Budget for detailprojekt, udbud og tilsyn kr. 700.000,- 

Da de geotekniske boringer ikke tyder på at der er større mængder af egnes lermateriale, er det i 

anlægsoverslaget antaget at dige kernen udføres med tilkørte materialer, mens resten udføres 

med materiale fra området. 

Der er regnet med ca. 500 drænafpropninger, men da alle drænene stoppes ved at man tilfylder 

kanalerne kan man vælge ikke at lave yderligere afpropninger. 

4.2.6 Tidshorisont for anlægsarbejdet 

Anlægsarbejdet forventes at kunne gennemføres i løbet af 3 til 4 måneder. Der skal dog forventes 

en pause i anlægsarbejdet, hvor der skal moniteres på sætninger af digerne. Denne pause 

39


vurderes til ca. 4 måneder. Længden af denne pause skal vurderes nærmere på baggrund af 

sætningsberegninger af digerne. 

4.2.7 Jordberegning 

Der er foretaget en jordberegning for de to diger. Denne jordberegning er foretaget i NOVA PO- 

INT med udgangspunkt i terrænmodellen og geometrien af de nye diger. 

I diget mellem de to søer skal der tilfyldes ca. 12.500 m 3 , mens der ved det østlige dige skal tilfyldes 

ca. 7.000 m 3 . 

Da digerne ligger i områder med stærkt sætningsgivende aflejringer skal det påregnes at jordmængderne 

reelt bliver større pga. sætninger. Dette er indeholdt i anlægsoverslaget. 

5. KONKLUSION OG ANBEFALING 

Forundersøgelsen har vist at det vil være nødvendigt at tillede vand fra Nordre Landkanal for at 

kunne opnå en kvælstof omsætning der er større end 113 kg/ha/år. 

Det anbefales derfor at der alene arbejdes videre med projektforslag 3, hvorfor det er dette projektforsalg 

der behandles i konsekvensvurderingerne. 

40


6. PROJEKTETS KONSEKVENSER (PROJEKTFORSLAG 3) 

6.1 Afvandingsmæssige forhold 

6.1.1 Søflader 

Projektforslaget indeholder i hovedtræk etablering af to store søflader, samt omlægning af kanalen 

fra Egensemark. Den vestlige sø etableres med vandspejl i kote -0,5 (vinter) og en søflade på 

39,4 ha. Den østlige sø etableres med vandspejl i kote 0,0 (vinter) og en søflade på 37,5 ha. 

Udstrækningen af søfladerne fremgår af nedenstående Figur 26 og bilag 6. 

Figur 26: Oversigt over det valgte projektforslag 3 (sommer situation). Er vedlagt som bilag 6.1 

Den vestlige sø får vand fra den afvandingskanalen og overløbet fra den nordre landkanal fjernes, 

således at denne søflade alene får vand fra afvandingskanalen, samt fra sydligt drænsystem 

der pumpes ind i området. Dette vand blev også tidligere tilledt til afvandingskanalen. 

Der etableres dige mellem de to søer. Niveauet i den vestlige sø styres via en pumpestation, der 

pumper vandet fra søen op i den østlige sø. 

I den østlige sø tilledes dels det pumpede vand fra den vestlige sø og dels vand fra nordre landkanal. 

På en delstrækning af nordre landkanal fjernes diget og bunden hæves til kote +0,25 á 

+0,5, således at vand fra nordre landkanal ledes ind i søen. I den nord-østlige hjørne af søen ledes 

vandet tilbage til nordre landkanal ved naturlig hydrologi. 

Der etableres et tæt dige mod øst. For at sikre arealerne øst for diget er upåvirkede etabelres et 

afskærende dræn langs diget. I diget etableres et overløb, således at der ved højvandstand i 

landkanalen (Når sluserne ved Odense Fjord er lukkede) vil være overløb til afvandingskanalen 

øst for det østlige dige. 

Projektet indebærer kun overrisling med drænvand fra pumpen placeret ved det sydlige dige ved 

delområde III, samt ved overløb fra Nordre Landkanal den østlige sø. Der er ikke oplysninger om 

41


dræn der løber til Landkanalen nordfra på strækningen langs den østlige sø, hvor Land Kanalen 

delvist opfyldes. Træffes der dræn i dette område skal de ledes ud på terræn og overrisle den ca. 

10 m brede zone. Med terrænforholdene nord for Nordre Landkanal vurderes det ikke at være et 

problem at få tilfredsstillende fald uden at påvirke arealerne nord for Nordre Landkanal. 

6.2 Næringsstoffer 

6.2.1 Kvælstof 

Kvælstofomsætningen beregnes i henhold til /3/. 

Kvælstofstilførselen deles op i en tilførsel fra hhv. det direkte opland og vandløbsoplandet. Derudover 

er der en kvælstofudvaskning fra landbrugsjorden i projektområdet, som ved en projektrealisering 

ikke længere vil være til stede. 

Omsætningen af kvælstof og fjernelsen af kvælstofbelastningen deles op i oversvømmelse med 

vandløbsvand, overrisling med vand fra det direkte opland samt en ekstensivering af landbrugsdriften. 

I dette projekt er der kun i begrænset omfang tale om overrisling, men derimod om sødannelse. 

Der overrisles kun mindre arealer og overrislingsvandet ender i søerne og her vil omsætningen 

beregnes ud fra sømodellen. 

I beregningen er tilførslen til den vestlige sø også tilledt til den østlige sø, men inden tilførslen er 

der lavet et fradrag af det kvælstof der allerede er omsat ved og i den vestlige sø. 

For projektforslag 3 er der følgende forudsætninger: 

Tabel 4 Baggrundstal for kvælstofomsætning – beregnet for vinter 

Påvirket areal Søareal 

Engareal 

Søvolumen 

ha 

ha 

ha 

m 3 

Vestlige sø 82 39,4 42,6 148.500 

Østlige sø 41,9 38,8 3,1 376.500 

Vådområde ialt 122 76,9 45,3 428.536 

Ved beregninger i sømodellen fås følgende omsætninger: 

Kvælstofsomsætning i vestlige sø: 9,4 tons 

Kvælstofsomsætning i østlige sø: 12,2 tons 

Kvælstofsomsætning i alt: 21,6 tons. 

Vådområdegrænsen er fastlagt efter sommersituationen og tilpasset matrikulære forhold m.m. og 

derved bliver vådområdet på 122,6 ha. Med et vådområdeareal på 122,6 ha giver dette en samlet 

årlig kvælstofsomsætning på 176 kg/ha/år. 

6.2.2 Fosfor 

6.2.2.1 Fosfortilbageholdelse ved oversvømmelse 

Der foreligger ingen målinger af fosfor i vandløbene omkring Fjordmarken. Til beregning af den 

potentielle tilbageholdelse af fosfor i projektområdet er der derfor benyttet en landsgennemsnitlig 

koncentration af total fosfor fra 2007, fundet i Faglig rapport fra DMU nr. 711. /8/ Oplandet til 

Fjordmarken er vurderet til at høre under kategorien landbrug uden punktkilder. 

Tilbageholdelsen af fosfor i søer sker enten via sedimentation af partikulært bundet fosfor eller 

ved planteoptag (også plankton) af opløst fosfat og efterfølgende sedimentation. Sammenhængen 

mellem tilbageholdelsen af fosfor i søer og vandets opholdstid er beskrevet af Vollenweider 

med følgende formel, /4/. 

P sø =P indløb / (1+T w 0,5 ) 

Hvor P sø er søkoncentrationen, P indløb er indløbskoncentration og T w er vandets opholdstid i år. 

42


En opholdstid på et år vil ifølge modellen betyde, at søkoncentrationen i gennemsnit vil være det 

halve af indløbskoncentrationen, og der vil være en tilbageholdelse på 50 % af det tilførte fosfor. 

Tabel 5. Fosforreduktion ved ophold i søerne – beregnet vha. Vollenweider 

Vestlig sø Østlig ø 

Opholdstid år 0,066 0,075 

Vandføring l/s 71,6 160,2 

P indløb µg/l 110 110 

Ptilført / år kg/år 248,3 555,6 

P sø (Vollenweider) µg/l 87,5 89 

Reduktion % 20 19 

Årlig reduktion i sø kg P / år 50,7 119,2 

Det ses af beregninger i Tabel 5, at der i den vestlige sø tilbageholdes 50,7 kg P pr. år og i den 

østlige sø 119,2 kg P pr. år. Samlet vil der altså være en forventet tilbageholdelse på 170 kg P / 

år, under forudsætning af, at koncentrationen af fosfor i de tilstrømmende vandløb nærmer sig 

den landsgennemsnitlige koncentration fra 2007. 

Modellen finder anvendelse ved søer i ligevægt. Ved nyanlagte søer skal der samtidig vurderes en 

potentiel fosforfrigivelse fra i dette tilfælde den tidligere landbrugsjord. 

6.2.2.2 Risikovurdering 

Der er udtaget 64 fosforprøver inden for det aktuelle projektområde. Volumenvægtprøverne for 

prøve nr. 44 og 45 er gået tabt ved analysen, der er derfor i beregningerne benyttet et gennemsnit 

af volumenprøverne for prøve nr. 104 og 106 da disse vurderes at give det mest retvisende 

billede af jordbunden omkring prøve nr. 44 og 45. 

Tabel 6 Tabellen viser risikovurderingen af hver af de 64 jordprøver fra Fjordmarken på basis af 

volumenvægt, volumenvægt kategorien, afskæringsratioen for Fe:P molratio samt det beregnede 

Fe:P molforhold. Prøve nr. henviser til prøver på Bilag 14 

Prøve 

nr 

Volumenvægt 

kg/m3 

Kategori af 

volumenvægt 

kg/m3 

Afskæringsratio 

Fe:P 

Molratio 

Fe:P 

molratio 

8 853.9 ≥600 25 14.8 Ja 

9 1009.5 ≥600 25 24.2 Ja 

10 766.3 ≥600 25 24.6 Ja 

11 1012.1 ≥600 25 29.3 Nej 

13 702.5 ≥600 25 35.0 Nej 

14 939.6 ≥600 25 28.8 Nej 

15 340.0 200-399 15 13,8 Ja 

16 1054.8 ≥600 25 19.7 Ja 

17 1054.9 ≥600 25 12.9 Ja 

18 815.5 ≥600 25 26.6 Nej 

20 766.6 ≥600 25 20.6 Ja 

21 557.8 400-599 19 28.8 Nej 

22 633.6 ≥600 25 22.4 Ja 

23 826.2 ≥600 25 17.7 Ja 

24 1211.3 ≥600 25 14.2 Ja 

25 1131.2 ≥600 25 16.2 Ja 

26 350 200-399 15 14.5 Ja 

27 345.8 200-399 15 22.9 Nej 

28 793.3 ≥600 25 19.6 Ja 

29 1120.2 ≥600 25 6.4 Ja 

31 899.8 ≥600 25 19.4 Ja 

32 833.0 ≥600 25 33.5 Nej 

33 912.8 ≥600 25 31.6 Nej 

34 1104.2 ≥600 25 10.7 Ja 

Risiko for 

Frigivelse 

43


35 959.6 ≥600 25 33.9 Nej 

36 657.5 ≥600 25 14.2 Ja 

37 1031.0 ≥600 25 14.8 Ja 

38 519.6 400-599 19 9.1 Ja 

39 920.1 ≥600 25 21.1 Ja 

40 958.0 ≥600 25 36.4 Nej 

41 960.4 ≥600 25 57.3 Nej 

42 888.4 ≥600 25 12.7 Ja 

43 959.5 

915,5 (snit af prøve 

≥600 25 14.1 Ja 

44 

104 og 106) 

915,5 (snit af prøve 

≥600 25 24,5 Ja 

45 

104 og 106) ≥600 25 26,7 Nej 

53 1004.3 ≥600 25 41.8 Nej 

54 896.1 ≥600 25 28.3 Nej 

55 926.9 ≥600 25 16.9 Ja 

56 908.5 ≥600 25 12.0 Ja 

57 984.3 ≥600 25 8.9 Ja 

58 1029.8 ≥600 25 15.4 Ja 

59 1127.8 ≥600 25 9.5 Ja 

60 764.4 ≥600 25 10.3 Ja 

61 1031.1 ≥600 25 9.3 Ja 

62 576.6 400-599 19 11.5 Ja 

63 767.9 ≥600 25 11.1 Ja 

64 1039.0 ≥600 25 14.0 Ja 

65 991.2 ≥600 25 15.7 Ja 

66 672.6 ≥600 25 15.7 Ja 

67 767.8 ≥600 25 25.4 Nej 

100 694.7 ≥600 25 9.6 Ja 

101 719.8 ≥600 25 30.5 Nej 

102 863.0 ≥600 25 20.4 Ja 

103 1037.3 ≥600 25 14.5 Ja 

104 906.5 ≥600 25 11.4 Ja 

105 1004.6 ≥600 25 7.4 Ja 

106 924.5 ≥600 25 10.6 Ja 

107 1019.8 ≥600 25 14.5 Ja 

108 845.2 ≥600 25 15.8 Ja 

109 880.8 ≥600 25 16.3 Ja 

110 974.1 ≥600 25 14.0 Ja 

111 896.2 ≥600 25 7.7 Ja 

112 947.3 ≥600 25 7.7 Ja 

113 788.5 ≥600 25 7.6 Ja 

Det ses ud fra Tabel 6 at 48 af de 64 prøver kan kategoriseres som højrisiko arealer. Da dette 

antal oversiger 25 % af det samlede prøveareal, skal der ifølge Naturstyrelsens vejledning til 

kommunerne, revideret 10.august 2012, udføres en kvantificering af en eventuel fosforfrigivelse 

fra projektområdet. 

Den årlige nettofosforfrigivelse skal estimeres med baggrund i højrisici arealerne. Der er derfor 

beregnet en gennemsnitlig volumenvægt og Fe:P-ratio ud fra de jordprøver, der blev vurderet 

som højrisiko. Den potentielle fosforfrigivelse er herefter estimeret på baggrund af Figur 27, hvor 

den årlige P-frigivelse er aflæst til 0,26 Kg P pr. ha pr. oversvømmede dag. 

44


Figur 27 Fosforfrigivelse potentiale – gengivet fra Faglig Rapport nr. 840 fra DMU 

Højrisici arealerne dækker et samlet areal på 86,1 hektar. Samlet giver det en potentiel fosforfrigivelse 

i projektområdet på 8170,9 kg P pr år, som det er angivet i Tabel 7. 

Tabel 7 Beregnet potentiel fosforfrigivelse fra vådområdeprojekt ved Fjordmarken 

Areal info Gennemsnit vo- Gennemsnit Samlet areal Estimeret P- Estimeret Plumenvægt 

Fe:P af højrisiko frigivelsefrigivelse områderne (baggrund i 

Kg/m3 

ha 

Figur 27 Kg P/år 

molratio 

Kg P/ha/dag 

Våd 892,8 23,1 86,1 0,26 8170,9 

Beregninger af de udtagne fosforprøver, hvor der er analyseret for volumenvægt og Fe:P-forhold, 

er foregået i overensstemmelse med Faglig Rapport fra DMU nr. 840 (2011) - Etablering af P- 

Ådale. Resultatet af risikovurderingen giver anledning til en potentiel frigivelse på godt 8 ton per 

år. Denne vurderes ikke at være realistisk. Efter samtale med DCE (Nationalt Center For Miljø og 

Energi, tidligere DMU) ved Carl Christian Hoffmann kan følgende metode benyttes til risikovurdering: 

For alle P-prøver beregnes mg P BD / kg tørstof 

For hver prøve bestemmes jordtypen (organogen eller minerogen) på baggrund 

af volumenprøven. Ved volumen < 499 er jorden organogen, > er jorden 

minerogen. 

Prøverne sammenholdes individuelt med de gennemsnitlige værdier for TP i 

henholdsvis organogene og minerogene jorde som er angivet i P-vejledningen 

side 59 øverst. 

Hvis prøvens værdi er væsentlig under det angivet gennemsnit, vurderes risikoen 

som lav 

Hvis prøven er under middel, vurderes risikoen moderat 

Hvis prøven er på middel eller over, vurderes risikoen høj 

På baggrund af antallet af prøver inden for hver risikokategori og delområdernes 

areal, laves den samlede risikovurdering for projektområdet. Udgør risikoarealerne 

mere end 25 % af det samlede areal, er projektområdet ikke 

egnet. Den potentielle udvaskning skal ikke kvantificeres. 

45


Der tages forbehold for, at dette er en midlertidig vejledning til risikovurdering af fosforudvaskning, 

idet der er en ny vejledning undervejs jf. Carl Christian Hoffmann. 

Til forskel fra metoden angivet i Faglig Rapport nr. 840, tager ovenstående fremgangsmåde højde 

for mængden af fosfor tilstede i jorden. Ved at benytte vejledningen i Faglig Rapport nr. 840 

kan der potentielt beregnes en fosforfrigivelse der langt overstiger den samlede mængde af fosfor 

i projektområdet, da risikovurderingen ved denne metode udelukkende beror på jern-fosfor 

forholdet. Men da en jord sagtens kan have et lavt Fe:P forhold uden at der reelt er særlig meget 

fosfor (og dermed heller ikke jern) til stede i jorden, siger forholdet ikke meget om den samlede 

kvantitative risiko for udvaskningen. Den reviderede ovenstående metode tager højde for mængden 

af fosfor i jorden, og ud fra denne vurderes, om der er en reel risiko for udvaskning af fosfor 

fra projektområdet. 

Tabel 8. Tabellen viser risikovurderingen af hver af de 64 jordprøver fra Fjordmarken projektområdet på 

basis af volumenvægt, jordtypen, afskæringsforholdet for TP i jordtypen samt det beregnet PBD indhold 

per kg tørvægt. Prøve nr. henviser til prøver på Bilag 14. 1 ) Analyseresultatet er PBD / kg vådvægt, dette 

omregnes vha. glødetabs resultatet for jordprøven til PBD / kg tørvægt. 

Prøve 

nr 

Volumenvægt 

kg/m3 

Jordtype 

Minerogen/organogen 

Afskæringsforhold 

TP 

910 mg/kg 

/ 

1286 mg/kg 

P BD 

mg/kg 

tørvægt 

1 

8 853,9 organogen 1286 97 Lav 

9 1009,5 Organogen 1286 111 Lav 

10 766,3 Organogen 1286 90 Lav 

11 1012,1 Organogen 1286 84 Lav 

13 702,5 Organogen 1286 91 Lav 

14 939,6 Organogen 1286 92 Lav 

15 340 Minerogen 910 105 Lav 

16 1054,8 Organogen 1286 89 Lav 

17 1054,9 Organogen 1286 95 Lav 

18 815,5 Organogen 1286 66 Lav 

20 766,6 Organogen 1286 59 Lav 

21 557,8 Organogen 1286 76 Lav 

22 633,6 Organogen 1286 109 Lav 

23 826,2 Organogen 1286 129 Lav 

24 1211,3 Organogen 1286 168 Lav 

25 1131,2 Organogen 1286 133 Lav 

26 350 Minerogen 910 108 Lav 

27 345,8 Minerogen 910 97 Lav 

28 793,3 Organogen 1286 92 Lav 

29 1120,0 Organogen 1286 241 Lav 

31 899,8 Organogen 1286 84 Lav 

32 833,0 Organogen 1286 41 Lav 

33 912,8 Organogen 1286 38 Lav 

34 1104,2 Organogen 1286 114 Lav 

35 959,6 Organogen 1286 31 Lav 

36 657,5 Organogen 1286 84 Lav 

37 1031,0 Organogen 1286 80 Lav 

38 519,6 Organogen 1286 147 Lav 

39 920,1 Organogen 1286 65 Lav 

40 958,0 Organogen 1286 29 Lav 

41 960,4 Organogen 1286 24 Lav 

42 888,4 Organogen 1286 80 Lav 

43 959,5 Organogen 1286 70 Lav 

44 915,5 Organogen 1286 66 Lav 

Risiko 

for 

frigivelse 

46


Prøve 

nr 

Volumenvægt 

kg/m3 

Jordtype 

Minerogen/organogen 

Afskæringsforhold 

TP 

910 mg/kg 

/ 

1286 mg/kg 

P BD 

mg/kg 

tørvægt 

1 

45 915,5 Organogen 1286 69 Lav 

53 1004,3 Organogen 1286 22 Lav 

54 896,1 Organogen 1286 30 Lav 

55 926,9 Organogen 1286 43 Lav 

56 908,5 Organogen 1286 70 Lav 

57 984,3 Organogen 1286 74 Lav 

58 1029,8 Organogen 1286 49 Lav 

59 1127,8 Organogen 1286 75 Lav 

60 764,4 Organogen 1286 69 Lav 

61 1031,1 Organogen 1286 74 Lav 

62 576,6 Organogen 1286 63 Lav 

63 767,9 Organogen 1286 69 Lav 

64 1039,0 Organogen 1286 53 Lav 

65 991,2 Organogen 1286 40 Lav 

66 672,6 Organogen 1286 39 Lav 

67 767,8 Organogen 1286 27 Lav 

100 694,7 Organogen 1286 95 Lav 

101 719,8 Organogen 1286 42 Lav 

102 863,0 Organogen 1286 56 Lav 

103 1037,3 Organogen 1286 82 Lav 

104 906,5 Organogen 1286 98 Lav 

105 1004,6 Organogen 1286 94 Lav 

106 924,5 Organogen 1286 86 Lav 

107 1019,8 Organogen 1286 66 Lav 

108 845,2 Organogen 1286 58 Lav 

109 880,8 Organogen 1286 61 Lav 

110 974,1 Organogen 1286 70 Lav 

111 896,2 Organogen 1286 107 Lav 

112 947,3 Organogen 1286 88 Lav 

113 788,5 Organogen 1286 71 Lav 

Risiko 

for 

frigivelse 

Baseret på Tabel 8 risikoen for fosforfrigivelse fra projektområdet ved Fjordmarken som værende 

lav. Denne risikovurdering stemmer godt overens med den estimerede samlede fosforpulje som i 

afsnit 3.5.1 er vurderet til 267 mg P/kg der, som angivet i afsnittet, er i den lave ende for danske 

lavbundsarealer. 

6.2.2.3 Risiko vurdering af fosforbelastningen 

Resultatet af Tabel 8 fremgår modstridende med resultatet præsenteret i Tabel 7, samlet vurderes 

det dog, at den estimerede potentielle fosforfrigivelse på godt 8 ton P pr. år er væsentlig 

overestimeret. Den lave risiko for fosforfrigivelse som fremgår af Tabel 8 virker mere realistisk 

når denne sammenholdes med projektområdets samlede fosforpulje. 

Af afsnit 6.2.2.1 fremgår det, at søerne samlet vil kunne tilbageholde 170 kg P/år efter der har 

indstillet sig en ligevægt i søerne. Samlet vurderes det, at der vil kunne forekomme en mindre 

fosforfrigivelse umiddelbart efter anlæggelsen af søerne. Af vandplanen for Odense Fjord fremgår, 

at der i det samlede opland til Odense Fjord, er en reduktion i fosfortilførslen på ca. 1 tons 

pr. år i perioden fra 2009 til 2015. I det samlede P-regnskab betyder det, at der er rum til en 

mindre frigivelse af fosfor i en periode ind til systemet opnår en ligevægt. Det er forventet, at 

projektområdet med tiden vil tilbageholde fosfor. 

47


Det vurderes på baggrund af dette, at der ikke er risiko for målbar negativ påvirkning af Odense 

Fjord som følge af fosforudvaskning fra projektets realisering. 

6.2.3 Okker 

Projektområdet er ikke okkerklassificeret og der vil i projektområdet ske en generel vandstandshævning. 

Vandstandshævningen vil kunne binde de forekomster af pyrit, som endnu ikke er iltede, 

som følge af den dybe pumpeafvanding i hele projektområdet. Projektet vil ikke øge risikoen 

for en okkerfrigivelse men derimod reducere risikoen for en eventuel udvaskning af okker. 

6.3 Plante- og dyreliv 

6.3.1 Påvirkning af den beskyttede natur 

Med en hævning af den generelle vandstand i den vestlige del af området til kote -0,5 (vinter) til 

-0,6 (sommer) m vil en mindre del af naturområde 1 og 2 (Vist på Figur 20) blive temporært 

oversvømmede, mens hovedparten af engområderne vil blive våd eng. Da områderne på nuværende 

tidspunkt er for tørre og har en meget dårlig naturkvalitet vurderes det, at områderne ret 

hurtigt vil få en bedre naturkvalitet med en hævning af vandstanden. En mindre del af de beskyttede 

engområder vil dog blive påvirket i negativ retning som følge af oversvømmelse med næringsholdigt 

vand fra vådområdeprojektet. 

Samlet set vil der dog med gennemførelse af projektet blive en lang række våde eng og moseområder 

langs den nye sø og specielt i den vestlige ende af projektområdet vil der blive en bred 

sammenhængende bræmme af nye eng og moseområder langs den kommende sø. 

Område 3 vil kun blive marginalt påvirket af vandstandshævningen og det vurderes ikke, at området 

vil blive oversvømmet med næringsholdigt vand. Vandkvaliteten i selve moseområdet vurderes 

således ikke at blive påvirket som følge af vandstandshævningen. Dele af moseområdet er 

på nuværende tidspunkt lidt for tørt og det vurderes, at en marginal vandstandshævning vil gavne 

naturværdierne i mosen. Der er projekteret et nyt vandløb lige syd for mosen. Det nye vandløb 

løber langs kanten af en ellesump. Under forudsætning af, at vandløbet ikke lægges gennem 

moseområdet vurderes det ikke, at det nye vandløb vil påvirke moseområdet væsentligt i negativ 

retning. 

Med den projekterede vandstandshævning vil der opstå 2 store søer på hhv. ca. 39,4 ha og 37,5 

ha. Søerne vil modtage store mængder næringsholdigt vand fra oplandet og vandkvaliteten vil 

derfor blive relativt dårlig. Fra andre tilsvarende vådområdeprojekter kan det ses, at der generelt 

er en dårlig vandkvalitet med periodevise algeopblomstringer og en meget dårlig sigtbarhed. En 

række af de øvrige vådområdeprojekter har dog vist sig at være meget værdifulde levesteder for 

en række fugle og det må antages, at området ligeledes vil blive et vigtigt fourageringsområde 

for områdets padder og flagermus. 

6.3.2 Bilag II og Bilag IV 

6.3.2.1 Padder 

Med en generel hævning af vandstanden i området vil der specielt i den vestlige del af projektområdet 

komme en række enge og moseområder med små mere eller mindre temporære vandhuller. 

Der vil således komme en række nye potentielle ynglevandhuller for padder i området ligesom 

fourageringsmulighederne i området vil blive væsentligt forbedret 

6.3.2.2 Flagermus 

I forbindelse med etablering af vådområdet vil vandstanden ikke blive hævet til et niveau, der 

påvirker ellesumpen væsentligt, ligesom der ikke vil blive fældet ældre træer i området. 

Samlet set vurderes det, at etablering af vådområdeprojektet vil medføre, at der bliver skabt en 

lang række nye naturområder i form af søer, enge og moser. Søer, enge og moser er meget 

værdifulde fourageringsområder for områdets flagermus og med gennemførelse af projektet vurderes 

det, at flagermusene i området vil få forbedrede livsbetingelser. 

48


6.3.3 Natura 2000 

Odense Fjord er udpeget som Natura 2000-område som habitatområde og fuglebeskyttelsesområde. 

Projektet vil mindske udledningen af kvælstof til Odense Fjord og samlet set vil projektet 

således medvirke til, at forbedre vandkvaliteten i Odense Fjord og gavner derfor Natura 2000 

området. 

6.3.4 Fugle 

Med de valgt projektforslag skabes der væsentlig bedre forhold for de fugle, der er tilknyttet søer 

og enge, herunder svaner og gæs, der får tilflugtsmuligheder på søen, hvis de fouragerer på engene 

eller de omgivende marker. 

Fjordterne, klyde og andre vadefugle tiltrækkes af nye vådområder og kan yngle på de udlagte 

øer. 

6.4 Fremtidig arealanvendelse og pleje 

Den østlige del af projektområdet vil altovervejende komme til at bestå af en stor sø på ca. 37,5 

ha. Omgivelserne omkring søen vil kun i meget begrænset omfang blive naturarealer og der vurderes 

ikke at være behov for en pleje af arealerne i den østlige del af projektområdet. 

Den vestlige del af projektområdet vil dels komme til at bestå af en sø på 39,4 ha og dels af et 

eng- og mosområde på i alt ca. 42,6 ha. Heraf er der en række naturområder der allerede nu er 

beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. De beskyttede naturområder består af eng- og moseområder 

under kraftig tilgroning, der er dog stadig mindre områder i mosen længst mod vest 

med en meget fin vegetation. Hele området er dog kraftigt truet af tilgroning. Hvis de eksisterende 

naturværdier i området skal sikres er det nødvendigt med en forholdsvis intensiv pleje af området. 

I lokalområdet er der samtidig en række meget fine ekstremrigkær med en særdeles artsrig 

vegetation der vil kunne sprede sig til dette område. På lang sigt er der således mulighed for 

at den tidligere så artsrige vegetation i det eksisterende moseområde vil kunne genskabes. 

Hele området bør hegnes og afgræsses og der bør foretages rydninger af specielt pilekrat i de 

beskyttede naturområder. Med en græsning af hele området i en stor fold vil den artsrige mosevegetation 

i den vestlige del af området kunne sprede sig til øvrige dele af området. 

Mellem Nordre Landkanal og vådområdeprojektet bør der fyldes op med muld fra søbunden således 

at det sikres, at der bliver et ”fast” areal af mindst 10 meters bredde mellem søen og de tilstødende 

naboarealer. Herved sikres at der kan etableres græsning langs hele den nordlige del af 

projektområdet. 

6.5 Kulturmiljø 



Jordarbejder i forbindelse med nye diger og fugleøer, opgravning af materiale til samme og tilkastning 

af kanaler anses for en trussel mod fortidsminderne. Museet anbefaler, at man i forbindelse 

med disse arbejder foretager enten forundersøgelse eller overvågning af jordarbejdet. Museet 

vurderer endvidere, at det i forbindelse jordarbejder omkring vraglokaliteten kan pålægges 

bygherre at gennemføre en forundersøgelse afhængig af jordarbejdets art. 


ændringer i digets tilstand jf. Museumslovens § 29 a stk. 2. 

Kulturhistorisk vurderet vil en permanent sø ikke være i overensstemmelse hverken med de naturlige 

forhold som lavvandet fjord eller som inddæmmede græsningsenge. En sø med permanent 

vand repræsenterer således ikke nogen periode i historien. Museet anbefaler bevarelse af de 

store afvandingskanaler og etablering af våde enge til afgræsning og slåning, ikke permanent 

vand. 

49


Museet anbefaler ligeledes bevarelse og formidling af alle elementer, der tilhører inddæmningshistorien: 

pumpemølle, pumpehuse, kanaler, og mindesten. 

6.6 Landskab 

Landskabet i projektområdet henligger i dag som fladt landbrugsareal. 

Figur 28 Landbrugsareal i den centrale del af projektområdet 

Fremover vil området ændre karakter og fremstår med store sammenhængende vandflader. På 

Figur 29 er vist et eksempel fra Nørresø ved Tønder. 

50


Figur 29 Oversvømmet areal ved Nørresø ved Tønder. Foto Naturstyrelsen 

6.7 Tekniske anlæg, naboarealer og bygninger 

6.7.1 Veje og broer 

Der er kun interne veje og broer i området. De interne veje der har været brugt i forbindelse 

med adgang til landbrugsarealerne efterlades i området, da de dækkes af vand. 

Adgangsvejen til vindmøllerne sikres som beskrevet i afsnit 4.2.2. 

De interne spang og rørbroer fjernes, da kanalerne nedlægges og området oversvømmes. 

6.7.2 Bygninger og haver 

2 af de 3 vindmøller og deres tilhørende teknikbygninger er placeret inde i det påvirkede område. 

Ved den nordligste vindmølle vil det være nødvendigt at foretage en terrænhævning til over kote 

-0,25 m (Oversvømmelses koten), således at der ikke kommer vand på terræn omkring vindmøllerne. 

Det foreslås, at der etableres en mindre digegård omkring vindmøllen og samtidig etableres 

et omfangsdræn på indersiden af diget. Dette dræn skal aflede via en lille drænpumpe. 

Den sydligste vindmølle kan sikres ved en mindre terrænhævning omkring møllen. 

Der er foretaget opmålinger af terræn ved Degneløkkevej 6 og 12. Ved begge ejendomme ligger 

terrænet så højt, at der ikke vil ske påvirkning af haverne. 

6.7.3 Ledninger 

De 10 KV der ligger igennem området og ved vindmøllerne skal lægges om. 

Energi Fyn ønsker umiddelbart ikke, at deres kabler kommer til at ligge under vand og som udgangspunkt 

heller ikke, at de kommer til at ligge i de fremtidige diger. 

I forbindelse med en detailprojektering, bør der dog forhandles om en placering i digerne, da det 

kan omlægge prisen for omlægning væsentligt. 

51


Der er ikke aftalt et fremtidigt trace, men en omlægning kan blive på op til 1,5 – 2,0 km. 

Energi Fyns transformatorstation skal ligeledes flyttes. 

Der kan også blive tale om omlægning af de privatejede kabler mellem vindmøllerne. 

Der er ikke omlægning af øvrige ledninger. 

6.7.4 Spildevand 

De nedsivningsanlæg der er oplysninger om, ligger alle så de ikke påvirkes. Generelt ligger ejendommene 

i området så højt, at de ikke påvirkes og det forventes derfor heller ikke at ukendte 

anlæg vil påvirkes. 

6.7.5 Dræn 

Alle dræn indenfor projektområdet skal afbrydes. Der er ikke drænsystemer udenfor projektområdet 

som skal ledes til overrisling. 

Dog skal ledningen fra ejendommene mod syd ledes ind i området via pumpen og fordelerkanalen. 

52


7. MYNDIGHEDSBEHANDLING 

7.1 Planloven 

Ifølge planlovens § 35 om ændret anvendelse i det åbne land, må der ikke uden tilladelse fra 

kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen 

af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. 

Den ændrede arealanvendelse kan betinge en landzonetilladelse. De øvrige arbejder såsom regulering 

af dige og genslyngning af vandløb behandles efter vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven. 

I henhold til Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet 

(VVM) i medfør af lov om planlægning § 2 skal bygherren – før etablering eller ændring af anlæg 

opført på bilag 1 eller 2 – indgive skriftlig anmeldelse til kommunalbestyrelsen. 

Regulering af vandløb er angivet i bekendtgørelsens bilag 2 (11, f). 

VVM-anmeldelsen sendes til Nordfyns kommune, som i henhold til § 11, stk. 5 skal videresende 

anmeldelsen til Naturstyrelsen da staten er bygherre på det samlede projekt. 

7.2 Museumsloven 




ændringer i digets tilstand jf. Museumslovens § 29 a stk. 2 

7.3 Naturbeskyttelsesloven 

I projektområdet er en del af arealerne registreret og beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 

3. Ændring i tilstanden vil kræve dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. Det vil endvidere 

kræve dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 at forlægge Afvandingskanalen samt ændre 

profilet ved at fjerne diget. 

Arealerne indtil 150 meter omkring Landkanalen er i henhold til naturbeskyttelseslovens § 16 

omfattet af åbeskyttelseslinjen. Det vurderes, at etablering af vådområdet ikke kræver dispensation 

fra åbeskyttelseslinjen da det behandles efter anden lovgivning. 

7.4 Vandløbsloven 

Vandløbsreguleringer skal godkendes i henhold til vandløbslovens § 16 samt kap. 2 i Bekendtgørelse 

om vandløbsregulering- og restaurering. 

Etablering af nye vandløb skal godkendes efter vandløbslovens § 21. 

Nedlæggelsen/ændringen af pumpelaget kræver tilladelse efter vandløbslovens § 38. 

53


8. REFERENCER 

/3/ Tekniske Anvisning fra DMU nr. 19 – "Overvågningen af effekten af retablerede vådområder". 

/4/. Naturstyrelsens vejledning til kvælstofberegninger, 3. juli 2012. 

/5/ Kilde Lief Petersen ”Grundtræk af Jordbundslæren”, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 

Kemisk Insitut, København 1994 

/6/ Reitzel. m.fl. Lake Restoration by dosing aluminum relative to mobile phosphorus in the sediment. 

SDU, 2005. 

/7/(Kilde: http://link.springer.com/article/10.1007%2FBF00050721?LI=true) 

/8/ Bøgestrand, J. (red.) 2009: Vandløb 2007. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus 

Universitet. 108 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 711 http://www.dmu.dk/Pub/FR711.pd 

/9/ Faglig Rapport fra DMU nr. 840 ”Etablering af P-ådale”, 2011 

54

FIL: R:\2012\1100001830\GIS\MAPINFO\TEGNING 2 - OVERSIGTSKORT MED §3 NATUR.WOR 

Dato Konst./Tegn Kontrol 

2013-02-04 krem 

1100001830 

Projektnr. Mål 

1:7.500 (A3) 

Vådområdeprojekt Fjordmarken 


peba 

Bilag 2: Oversigtskort med §3 natur 

Godk. 

jkb 

Englandsgade 25, 

5000 Odense C 

Tlf. 6542 5800 

Fax. 6542 5999 

www.ramboll.dk 

Tegning nr. 

2 

Rev. 

1

FIL: R:\2012\1100001830\GIS\MAPINFO - OVERSIGTSKORT MED MATRIKELGRÆNSER.WOR 


2013-02-04 krem/mabg/tsl 

1100001830 


1:7.500 (A3) 



peba 

Godk. 

Bilag 3: Oversigtskort med matrikelgrænser 

jkb 


5000 Odense C 

Tlf. 6542 5800 

Fax. 6542 5999 


Tegning nr. 

3 

Rev. 

1

FIL: R:\2012\1100001830\GIS\MAPINFO\OVERSIGTSKORT OVER FOSFORPRØVER.WOR 

0 


2013-02-04 krem/mabg/tsl 

1100001830 


1:7.500 (A3) 



peba 

Bilag 7: Oversigtskort over fosforprøver 

Godk. 

jkb 


5000 Odense C 

Tlf. 6542 5800 

Fax. 6542 5999 


Tegning nr. 

7 

Rev. 

1

FIL: R:\2012\1100001830\GIS\MAPINFO\TEGNING 2 - OVERSIGTSKORT MED MED GEOTEKNISKE BORINGER.WOR 


2013-02-04 krem/tsl 

1100001830 


1:7.500 (A3) 



peba 

Godk. 

Bilag 8: Oversigtskort med geotekniske boringer 

jkb 


5000 Odense C 

Tlf. 6542 5800 

Fax. 6542 5999 


Tegning nr. 

8 

Rev. 

1

BILAG 9 

BOREPROFILER B1 – B12

Dybde 

(m) 

0 

1 

2 

Sag: 

10 20 30 W (%) 

1100001830 Fjordmarken, Egensevej, Otterup. 

Boremetode: Tørboring 6¨ 

Koordinatsystem: UTM32 

X: 588346 (m) Y: 6157255 (m) 

Boret af: JGA/S TO/SH Dato: 2012.11.20 Bedømt af: JFC DGU-Nr.: Boring: 

Udarb. af: KT Kontrol: HH Godkendt: HH Dato: 2012.11.26 Bilag: 

GeoGIS2005 2.2.49 - Geo Odense 2012 - PSTGDK - 11-01-2013 10:53:26 

Kote 

(m) 

Geologi 

Forsøgsresultater Jordart Karakterisering 

T +0,63 m 

W 

1 

0 

-1 

-2 

Prøve 

Nr. 

W=44% 2013.01.09 

1 

2012.11.24 

2012.11.20 

2 

3 

4 

Pejlerør: 1: 

MULD, iflg. boreformand 

GYTJE, leret, sv. siltet, vist organiskh., mørkt brunt, 

kfr. 

GRUS, fint - mellem, leret, sv. sandet - sandet, 

skalfragmenter, gulbrunt, khl. 

LER, st. sandet, mange skalfragmenter, lyst gråt, 

khl. 

GRUS, usorteret, leret, sv. sandet, mange 

skalfragmenter, gråt, khl. 

Plan: 

2 

B1 

Boreprofil 

Aflejring 

S. 1/1 

Alder 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg

Dybde 

(m) 

0 

1 

2 

Sag: 

10 20 30 W (%) 




X: 588872 (m) Y: 6157068 (m) 

Boret af: JGA/S SH Dato: 2012.11.20 Bedømt af: JFC DGU-Nr.: Boring: 



Kote 

(m) 

Geologi 


T -0,91 m 

W 

W 

W=82% 

2013.01.09 

2012.11.24 

W=43% 

Tør 121120 

1 

-1 

-2 

-3 

Prøve 

Nr. 

1 

2 

3 

4 

Pejlerør: 1: 

MULD, leret, SKALLER, iflg. boreformand 

GYTJE, leret, siltet, m. skalfragmenter, vist 

organiskh., mørkt brunt, khl. 

GYTJE, leret, sv. siltet, m. skaller, m. 

skalfragmenter, vist organiskh., mørkt brunt, khl. 

GYTJE, leret, enk. grus, st. orgh., m. skaller, m. 

skalfragmenter, vist organiskh., mørkt brunt, khl. 

LER, siltet, st. sandet, sv. gruset, enk. 

skalfragmenter, lyst gråt, khl. 

Plan: 

3 

B2 

Boreprofil 

Aflejring 

S. 1/1 

Alder 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg

Dybde 

(m) 

0 

1 

2 

3 

Sag: 

10 20 30 W (%) 


Boremetode: Håndboring 


X: 589216 (m) Y: 6156999 (m) 




Kote 

(m) 

Geologi 


T -1,19 m 

2012.11.24 

W=50% 

2013.01.09 

2012.11.20 

W=120% 

W=150% 

1 

W=203% 

-2 

-3 

-4 

-5 

Prøve 

Nr. 

1 

2 

3 

4 

Pejlerør: 1: 


GYTJE, leret, siltet, enk. skalfragmenter, vist 

organiskh., gråbrunt, khl. 

GYTJE, leret, siltet, m. skaller, m. skalfragmenter, 

vist organiskh., mørkt brunt, khl. 

GYTJE, leret, m. skaller, m. skalfragmenter, st. 


GYTJE - - 

stoppet da prøven er skyllet bort, iflg. boreformand 

Plan: 

4 

B3 

Boreprofil 

Aflejring 

S. 1/1 

Alder 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg

Dybde 

(m) 

0 

1 

2 

Sag: 

10 20 30 W (%) 




X: 589459 (m) Y: 6157245 (m) 




Kote 

(m) 

Geologi 


T -0,70 m 

W 

W=54% 

2013.01.09 

2012.11.24 

W=92% 

Tør 121120 

1 

-1 

-2 

-3 

Prøve 

Nr. 

1 

2 

3 

4 

Pejlerør: 1: 


GYTJE, leret, siltet, mange skalfragmenter, vist 

organiskh., rødbrunt, khl. 

GYTJE - - 

LER, sandet, enk. grus, enk. skalfragmenter, gråt, 

khl. 

LER, st. siltet, sandet, enk. skalfragmenter, lyst 

gråt, khl. 

Plan: 

5 

B4 

Boreprofil 

Aflejring 

S. 1/1 

Alder 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg

Dybde 

(m) 

0 

1 

2 

Sag: 

10 20 30 W (%) 




X: 589412 (m) Y: 6156972 (m) 




Kote 

(m) 

Geologi 


T -1,10 m 

W 

2013.01.09 

2012.11.24 

2012.11.20 

W=115% 

1 

W 

-2 

-3 

-4 

Prøve 

Nr. 

1 

2 

3 

4 

Pejlerør: 1: 



organiskh., gulbrunt, khl. 

GYTJE - - 

LER, st. sandet, gruset, enk. skalfragmenter, gråt, 

sv. khl. 

LER - - 

Plan: 

6 

B5 

Boreprofil 

Aflejring 

S. 1/1 

Alder 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg

Dybde 

(m) 

0 

1 

2 

Sag: 

10 20 30 W (%) 




X: 589489 (m) Y: 6156817 (m) 




Kote 

(m) 

Geologi 


T -0,72 m 

W 

W=49% 

2013.01.09 

2012.11.24 

W=67% 2012.11.20 

1 

-1 

-2 

-3 

Prøve 

Nr. 

1 

2 

3 

4 

Pejlerør: 1: 




GYTJE - - 

LER, sandet - st. sandet, sv. gruset, m. 

skalfragmenter, gulbrunt, khl. 

LER, sandet - st. sandet, gruset, m. skalfragmenter, 

gulbrunt, khl. 

Plan: 

7 

B6 

Boreprofil 

Aflejring 

S. 1/1 

Alder 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg

Dybde 

(m) 

0 

1 

2 

Sag: 

10 20 30 W (%) 




X: 589362 (m) Y: 6156570 (m) 




Kote 

(m) 

Geologi 


T -0,58 m 

2013.01.09 

1 

-2 

-3 

Prøve 

Nr. 

2012.11.24 

-1 

W=97% 2012.11.20 

1 

W 

2 

3 

Pejlerør: 1: 

MULD, leret, iflg. boreformand 

GYTJE, leret, sv. siltet, enk. skalfragmenter, vist 

organiskh., gråbrunt, sv. khl. 

LER, st. sandet, gruset, m. skalfragmenter, 

gulbrunt, khl. 

LER - - 

stoppet, pga. prøver skylles af håndbor, iflg. 

boreformand 

Plan: 

8 

B7 

Boreprofil 

Aflejring 

S. 1/1 

Alder 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg

Dybde 

(m) 

0 

1 

2 

3 

Sag: 

10 20 30 W (%) 




X: 589901 (m) Y: 6156881 (m) 




Kote 

(m) 

Geologi 


T -1,21 m 

2013.01.09 

2012.11.24 

W=62% 

2012.11.20 

W=131% 

1 

W 

W=108% 

-2 

-3 

-4 

-5 

Prøve 

Nr. 

1 

2 

3 

4 

Pejlerør: 1: 



organiskh., mørkt brunt, kfr. 

GYTJE - - 

GYTJE, leret, m. skaller, m. skalfragmenter, 

olivengråt, khl. 

GYTJE, leret, siltet, mange skaller, mange 

skalfragmenter, olivengråt, khl. 

stoppet da prøven er skyllet bort, iflg. boreformand 

Plan: 

9 

B8 

Boreprofil 

Aflejring 

S. 1/1 

Alder 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg

Dybde 

(m) 

0 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

Sag: 

10 20 30 W (%) 




X: 590157 (m) Y: 6156854 (m) 




Kote 

(m) 

Geologi 


T -1,29 m 

W 

W 

2013.01.09 

2012.11.24 

W=99% 

W=121% 

W=166% 

W=160% 

W=171% 

W=121% 

W=125% 

W=242% 

W=144% 

2012.11.20 

1 

-2 

-3 

-4 

-5 

-6 

-7 

-8 

Prøve 

Nr. 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

10 

11 

Pejlerør: 1: 




GYTJE - - 

GYTJE, leret, mange skaller, mange skalfragmenter, 

vist organiskh., olivengråt, khl. 

GYTJE - - 

GYTJE - - 

GYTJE - - 

GYTJE - - 

GYTJE - - 

GYTJE, leret, enk. skalfragmenter, st. organiskh., 

vedstykker, olivengråt, khl. 

GYTJE, leret, mange skaller, enk. skalfragmenter, 

st. organiskh., olivengråt, khl. 

LER, st. sandet, gruset, gråt, khl. 

Plan: 

10 

B9 

Boreprofil 

Aflejring 

S. 1/1 

Alder 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg

Dybde 

(m) 

0 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

Sag: 

10 20 30 W (%) 




X: 590351 (m) Y: 6156866 (m) 




Kote 

(m) 

Geologi 


T -1,13 m 

W 

2012.11.24 

W=71% 

W=110% 

2012.11.20 

W=146% 

W=159% 

W=179% 

W=198% 

W=180% 

W=48% 

1 

W=98% 

-2 

-3 

-4 

-5 

-6 

-7 

-8 

Prøve 

Nr. 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

10 

11 

Pejlerør: 1: 




GYTJE - - 

GYTJE, leret, m. skaller, m. skalfragmenter, vist 

organiskh., olivengråt, khl. 

GYTJE - - 

GYTJE - - 

GYTJE, leret, enk. skalfragmenter, vist organiskh., 

olivengråt, khl. 

GYTJE - - 

GYTJE - - 

LER, st. siltet, sandet, enk. skalfragmenter, gråt, 

khl. 

GYTJE, leret, enk. skalfragmenter, vist organiskh., 

gråbrunt, khl. 

SAND, fint, leret, siltet, gråt, iflg. boreformand 

GYTJE, leret, mange skalfragmenter, vist 

organiskh., olivengråt, khl. 

Plan: 

11 

B10 

Boreprofil 

Aflejring 

S. 1/1 

Alder 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg

Dybde 

(m) 

0 

1 

2 

Sag: 

10 20 30 W (%) 




X: 590289 (m) Y: 6156680 (m) 




Kote 

(m) 

Geologi 


T -0,23 m 

W 

W 

2012.11.24 

2013.01.09 

2012.11.20 

1 

-1 

-2 

-3 

Prøve 

Nr. 

1 

2 

3 

4 

Pejlerør: 1: 

MULD, sandet, iflg. boreformand 

SAND, usorteret, sv. leret, sv. gruset, lyst gråbrunt, 

khl. 

GRUS, fint - mellem, sv. leret, sv. sandet, enk. 

skalfragmenter, lyst gråbrunt, st. khl. 

GRUS, usorteret, sv. leret, enk. skalfragmenter, lyst 

gråt, st. khl. 

GRUS - - 

Plan: 

12 

B11 

Boreprofil 

Aflejring 

S. 1/1 

Alder 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg

Dybde 

(m) 

0 

1 

2 

3 

Sag: 

10 20 30 W (%) 




X: 590233 (m) Y: 6156515 (m) 




Kote 

(m) 

Geologi 


T -0,64 m 

W 

2013.01.09 

W 

2012.11.24 

2012.11.20 

W=106% 

W=429% 

W=92% 

1 

-1 

-2 

-3 

-4 

Prøve 

Nr. 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

Pejlerør: 1: 


GYTJE, leret, siltet, mange skaller, mange 

skalfragmenter, vist organiskh., gulbrunt, st. khl. 

GYTJE, leret, sv. siltet, mange skalfragmenter, vist 


GYTJE, leret, st. organiskh., tørveh., plr., mørkt 

brunt, kfr. 

GYTJE, leret, m. skalfragmenter, st. organiskh., 

mørkt brunt, khl. 

LER, sandet - st. sandet, sv. gruset, enk. 

skalfragmenter, lyst gråt, khl. 

LER - - 

Plan: 

13 

B12 

Boreprofil 

Aflejring 

S. 1/1 

Alder 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg 

Ma Pg

Eksist. terræn 

~0,5 á -1,0 


~0,5 á -1,0 

VS = -0,6 sommer 

VS = -0,5 vinter 

VS = 0,0 sommer 

VS = 0,25 vinter 

Overjord / råjord 

a10 

Bentonit membren 

Overjord / råjord 

a10 

Grusvej 

2,5 

Min. 1,0 

a10 

a=1.5 

a=1.5 

Digekrone 

2,0 

+0,40 

Digekrone 

2,0 

+0,40 

+0,70 

a=1.5 

a=3 

Kerne af stabilt jord 

+0,70 

a=1.5 

Kerne af stabilt jord 

Bentonit membren 

Min. 1,0 


~0,5 á -1,0 

Afskærende dræn 


~0,5 á -1,0 

VS = 0,0 sommer 

VS = 0,25 vinter 

Rev. Dato Konst./Tegn. Kontrol. Godk. 

2013-01-17 Cjm hmp Jkb 

Projektnr. 1100001830 Mål 

1:100 



Englandsgade 25 

DK-5100 Odense C 

Tlf. +45 65 42 58 00 

Fax +45 65 42 59 99 


Tegning nr. 

Tværsnit i diger 10 

Rev.

BILAG 13 

KVÆLSTOFSBEREGNINGER

BILAG 14 

FOSFORANALYSER

Rambøll, Natur & Miljø 


5100 Odense C 

Fjordmarken 

OK Laboratorium for Jordbrug aps 

Ærøvej 1E 8800 Viborg 

cont. bem. PBD FeBD Fe-P Tørstof Glødetab Volumenvægt 

mg/kg mg/kg molratio % % af tørstof g tørstof/cm3 

(foreliggende) (foreliggende) (samleprøve) (samleprøve) (volumenprøve) 

849681 1 61,6 4359,6 39,2 73,2 8,4 

849682 2 79,0 2436,6 17,1 73,3 9,1 0,79 

849683 3 60,4 2485,7 22,8 74,6 8,3 0,42 

849684 4 65,1 3386,0 28,9 74,1 8,4 0,21 

849685 5 69,4 2300,1 18,4 77,9 6,7 1,03 

849686 6 43,9 2313,6 29,2 79,4 5,9 0,88 

849687 7 52,3 2931,5 31,1 78,0 5,8 0,90 

849688 8 71,4 1901,5 14,8 73,5 7,5 0,85 

849689 9 80,4 3504,9 24,2 72,2 8,7 1,01 

849690 10 69,0 3054,5 24,6 76,8 6,8 0,77 

849691 11 63,6 3365,5 29,3 75,6 8,4 1,01 

849692 13 63,8 4021,0 35,0 70,2 9,8 0,70 

849693 14 66,8 3470,7 28,8 72,5 7,5 0,94 

910717 15 45,2 1126,3 13,8 43,2 22,6 0,34 

849694 16 69,9 2478,3 19,7 78,3 5,8 1,05 

849695 17 76,0 1762,9 12,9 79,6 4,2 1,05 

849696 18 47,1 2260,1 26,6 71,7 5,8 0,82 

849697 20 45,2 1676,2 20,6 76,4 6,7 0,77 

849698 21 47,7 2476,5 28,8 63,1 10,1 0,56 

849699 22 65,2 2635,1 22,4 59,8 12,9 0,63 

849700 23 92,7 2966,2 17,7 71,7 6,4 0,83 

849701 24 123,9 3181,5 14,2 73,8 4,7 1,21 

849702 25 97,9 2861,9 16,2 73,4 5,8 1,13 

910718 26 46,1 1205,0 14,5 42,5 24,3 0,35 

849703 27 69,3 2856,1 22,9 71,7 4,8 0,79 

849704 28 70,0 2469,1 19,6 76,0 4,2 1,12 

849705 29 181,8 2091,8 6,4 75,4 4,6 0,90 

849706 31 62,8 2200,3 19,4 74,5 4,5 0,83 

915043 32 28,0 1688,8 33,4 68,7 11,6 0,91 

915044 33 28,2 1606,7 31,6 73,6 9,0 1,10 

849707 34 88,1 1697,6 10,7 77,3 3,6 0,96 

915045 35 24,4 1489,5 33,8 77,7 7,3 0,66 

849708 36 65,0 1658,8 14,1 77,1 3,6 0,35 

849709 37 63,5 1691,6 14,8 79,5 3,3 1,03 

849710 38 112,6 1850,3 9,1 76,8 4,3 0,52 

849711 39 50,2 1909,3 21,1 77,6 3,5 0,92 

915046 40 22,4 1469,3 36,4 77,0 6,5 0,96 

915047 41 18,1 1870,7 57,2 75,1 8,0 0,96 

849712 42 62,6 1436,7 12,7 78,0 3,8 0,89 

849713 43 54,3 1376,4 14,1 77,2 4,0 0,96 

17. januar 2013



5100 Odense C 

Fjordmarken 






910719 44 49,4 2179,4 24,5 75,3 5,8 

910720 45 50,8 2447,1 26,7 73,9 6,3 

849714 46 64,8 1994,8 17,1 78,9 3,4 0,98 

849715 47 70,7 1594,3 12,5 79,4 3,5 0,93 

849716 48 71,9 1525,9 11,8 79,8 3,7 0,97 

849717 49 56,0 1082,5 10,7 78,7 4,2 1,15 

849718 50 57,9 1195,7 11,5 80,3 3,7 1,08 

849719 51 78,0 1177,3 8,4 79,7 4,2 0,79 

849720 52 97,2 1210,1 6,9 78,2 4,2 0,84 

915048 53 18,1 1363,9 41,8 81,4 5,4 1,00 

915049 54 23,6 1205,4 28,3 79,6 6,2 0,90 

915050 55 34,7 1060,1 17,0 80,3 5,8 0,93 

915051 56 55,2 1193,1 12,0 78,9 6,4 0,91 

915052 57 59,8 960,2 8,9 80,8 5,3 0,98 

915053 58 39,4 1090,8 15,4 80,2 5,7 1,03 

915054 59 60,3 1031,5 9,5 79,9 6,3 1,13 

915055 60 55,5 1028,0 10,3 80,5 6,4 0,76 

915056 61 59,1 995,7 9,3 79,7 6,9 1,03 

915057 62 51,1 1061,0 11,5 81,3 6,5 0,58 

915058 63 52,1 1046,6 11,1 76,0 6,9 0,77 

915059 64 41,9 1059,6 14,0 78,9 6,7 1,04 

915060 65 30,2 854,6 15,7 74,7 6,3 0,99 

915061 66 30,2 855,5 15,7 77,4 5,6 0,67 

915062 67 20,6 945,2 25,5 77,5 5,5 0,77 

915063 68 48,6 874,1 10,0 76,7 7,7 0,98 

915064 70 49,9 734,5 8,2 74,6 7,3 0,72 

915065 71 47,8 917,2 10,6 75,7 5,8 0,91 

915066 72 100,1 845,2 4,7 75,5 6,1 0,93 

915067 73 71,5 789,3 6,1 77,8 5,2 0,90 

915068 74 68,6 939,3 7,6 79,0 5,0 0,78 

915069 75 31,2 1213,9 21,5 76,8 5,4 1,14 

915070 76 53,5 1124,9 11,7 77,3 6,6 0,87 

915071 77 53,5 1081,6 11,2 78,4 6,1 1,27 

915072 78 60,2 1026,7 9,5 77,6 6,7 0,92 

915073 79 40,4 1275,0 17,5 75,9 6,6 0,84 

915074 80 57,0 1017,3 9,9 74,8 6,3 0,91 

915075 81 37,2 1335,1 19,9 76,6 5,1 1,02 

915076 82 45,1 1277,3 15,7 76,2 6,0 0,83 

915201 100 76,4 1319,7 9,6 80,8 3,8 0,69 

915202 101 32,3 1773,9 30,5 76,2 5,9 0,72 

17. januar 2013



5100 Odense C 

Fjordmarken 






915203 102 43,1 1583,5 20,4 76,6 5,4 0,86 

915204 103 64,0 1676,4 14,5 77,8 5,2 1,04 

915205 104 76,2 1562,3 11,4 77,8 5,2 0,91 

915206 105 77,3 1034,5 7,4 82,0 5,6 1,00 

915207 106 68,2 1304,6 10,6 79,3 5,7 0,92 

915208 107 53,1 1384,8 14,5 80,7 5,0 1,02 

915209 108 47,3 1345,0 15,7 81,1 4,9 0,84 

915210 109 48,0 1413,6 16,3 79,2 5,6 0,88 

915211 110 55,8 1411,7 14,0 80,1 5,2 0,97 

915212 111 83,4 1150,4 7,6 77,8 6,0 0,90 

915213 112 71,9 995,8 7,7 81,6 4,1 0,95 

915214 113 58,2 796,3 7,6 81,4 3,9 0,79 

17. januar 2013

BILAG 15 

VASP - Beregninger

Landkanalen 

Fjordmarken Vådområdeprojekt 

Kote i m DVR90 1:25 

Landkanalen Middelvintervandfdøring med opland fra vådområde 

Landkanalen Middelvintervandfdøring 

Dybeste punkt i tværprofilet 

2.5 2.5 

2.0 2.0 

1.5 1.5 

1.0 1.0 

0.5 0.5 

0.0 0.0 

-0.5 -0.5 

-1.0 -1.0 

-1.5 -1.5 

-2.0 -2.0 

-2.5 -2.5 

0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 4500 5000 5500 6000 6500 7000 

Station i m 1:20000 

VASP 12-12-2012 / MABG ProjektID : 27-30

2 

1 

0 

-1 

2 

1 

0 

-1 

Landkanalen 


Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50 

Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50 

Regulativ Landkanalen DVR90 - med VSP Vintermiddel 

St. 0 

Vsp. 0.25 m 

Opm. 1.13 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 

St. 658 

Vsp. 0.22 m 

Opm. 1.28 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 

VASP 12-12-2012 / MABG ProjektID : 27-30 


2 

1 

0 

-1 

2 

1 

0 

-1 

St. 1144 

Vsp. 0.21 m 

Opm. 1.49 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 

St. 1460 

Vsp. 0.20 m 

Opm. 1.66 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

2 

1 

0 

-1 

2 

1 

0 

-1 

Landkanalen 





St. 1982 

Vsp. 0.18 m 

Opm. 1.69 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 

St. 2330 

Vsp. 0.18 m 

Opm. 1.94 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 


Regulativ Landkanalen DVR90 - med VSP Vintermiddel

2 

1 

0 

-1 

2 

1 

0 

-1 

Landkanalen 





St. 2331 

Vsp. 0.18 m 

Opm. 2.24 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

St. 2918 

Vsp. 0.17 m 

Opm. 2.49 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 



2 

1 

0 

-1 

2 

1 

0 

-1 

Landkanalen 





St. 3594 

Vsp. 0.16 m 

Opm. 2.80 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

St. 3595 

Vsp. 0.16 m 

Opm. 3.15 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 



2 

1 

0 

-1 

2 

1 

0 

-1 

Landkanalen 





St. 4312 

Vsp. 0.16 m 

Opm. 3.52 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

St. 4854 

Vsp. 0.16 m 

Opm. 3.80 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 



2 

1 

0 

-1 

2 

1 

0 

-1 

Landkanalen 





St. 4855 

Vsp. 0.16 m 

Opm. 4.20 m² 



0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 

St. 5780 

Vsp. 0.15 m 

Opm. 4.77 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

2 

1 

0 

-1 

Landkanalen 





St. 6556 

Vsp. 0.15 m 

Opm. 5.30 m² 



0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

2 

1 

0 

-1 

2 

1 

0 

-1 

Landkanalen 




Regulativ Landkanalen DVR90 - med VSP Vintermiddel inkl 

opland fra vådområde 

St. 0 

Vsp. 0.27 m 

Opm. 1.20 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 

St. 658 

Vsp. 0.25 m 

Opm. 1.39 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 


Regulativ Landkanalen DVR90 - med VSP Vintermiddel inkl opland fra vådområde 

2 

1 

0 

-1 

2 

1 

0 

-1 

St. 1144 

Vsp. 0.24 m 

Opm. 1.61 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 

St. 1460 

Vsp. 0.23 m 

Opm. 1.78 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

2 

1 

0 

-1 

2 

1 

0 

-1 

Landkanalen 






St. 1982 

Vsp. 0.22 m 

Opm. 1.82 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 

St. 2330 

Vsp. 0.21 m 

Opm. 2.10 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 


Regulativ Landkanalen DVR90 - med VSP Vintermiddel inkl opland fra vådområde

2 

1 

0 

-1 

2 

1 

0 

-1 

Landkanalen 






St. 2331 

Vsp. 0.21 m 

Opm. 2.40 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

St. 2918 

Vsp. 0.21 m 

Opm. 2.67 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 



2 

1 

0 

-1 

2 

1 

0 

-1 

Landkanalen 






St. 3594 

Vsp. 0.19 m 

Opm. 2.93 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

St. 3595 

Vsp. 0.19 m 

Opm. 3.29 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 



2 

1 

0 

-1 

2 

1 

0 

-1 

Landkanalen 






St. 4312 

Vsp. 0.17 m 

Opm. 3.61 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

St. 4854 

Vsp. 0.17 m 

Opm. 3.86 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 



2 

1 

0 

-1 

2 

1 

0 

-1 

Landkanalen 






St. 4855 

Vsp. 0.17 m 

Opm. 4.27 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 

St. 5780 

Vsp. 0.16 m 

Opm. 4.79 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 



2 

1 

0 

-1 

Landkanalen 






St. 6556 

Vsp. 0.15 m 

Opm. 5.30 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 



2 

1 

0 

-1 

2 

1 

0 

-1 

Landkanalen 




Regulativ Landkanalen DVR90 - Overløb i kote 0,306 m som 

VSP 

St. 0 

Vsp. 0.31 m 

Opm. 1.34 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 

St. 658 

Vsp. 0.31 m 

Opm. 1.61 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 


Landkanalen DVR90 - Overløb i kote 0,306 m som VSP 

2 

1 

0 

-1 

2 

1 

0 

-1 

St. 1144 

Vsp. 0.31 m 

Opm. 1.90 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 

St. 1460 

Vsp. 0.31 m 

Opm. 2.11 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

2 

1 

0 

-1 

2 

1 

0 

-1 

Landkanalen 





VSP 

St. 1982 

Vsp. 0.31 m 

Opm. 2.20 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 

St. 2330 

Vsp. 0.31 m 

Opm. 2.52 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 


Landkanalen DVR90 - Overløb i kote 0,306 m som VSP

2 

1 

0 

-1 

2 

1 

0 

-1 

Landkanalen 





VSP 

St. 2331 

Vsp. 0.31 m 

Opm. 2.87 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

St. 2918 

Vsp. 0.31 m 

Opm. 3.18 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 



2 

1 

0 

-1 

2 

1 

0 

-1 

Landkanalen 





VSP 

St. 3594 

Vsp. 0.31 m 

Opm. 3.56 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

St. 3595 

Vsp. 0.31 m 

Opm. 3.98 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 



2 

1 

0 

-1 

2 

1 

0 

-1 

Landkanalen 





VSP 

St. 4312 

Vsp. 0.31 m 

Opm. 4.41 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

St. 4854 

Vsp. 0.31 m 

Opm. 4.72 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 



2 

1 

0 

-1 

2 

1 

0 

-1 

Landkanalen 





VSP 

St. 4855 

Vsp. 0.31 m 

Opm. 5.20 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 

St. 5780 

Vsp. 0.31 m 

Opm. 5.83 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 



2 

1 

0 

-1 

Landkanalen 





VSP 

St. 6556 

Vsp. 0.31 m 

Opm. 6.41 m² 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 



BILAG 16 

NEDBØRSDATA

Fjordmarken Vesterende Gennemsnitsnedbør 1961 -1990 

Station 28070DK - Hofmansgave 

Følgende nedbørsrækker er opstillet for at beregne vandbalancen i normale, våde og tørre år. 

Målt nedbør J F M A M J J A S O N D Året 

Middel i vinterperioden 44 32 35 34 55 58 52 310 

Max. i vinterperioden ( + 50 %) 66 48 53 51 83 87 78 465 

Min. i vinterperioden ( - 50 %) 22 16 18 17 28 29 26 155 

Middel i sommerperioden 45 49 56 56 56 262 

Max. i sommerperioden ( + 50 %) 68 74 84 84 84 393 

Min. i sommerperioden ( - 50 %) 23 25 28 28 28 131 

Målt årsnedbør 572 

Variationen i den enkelte måned kan sættes til + 100 % / - 80 % 

Nedbørsrække med tillæg for standardværdier (1961 - 90) af nedbørkorrektioner (Svarende til moderat læ) 

Korrigeret nedbør J F M A M J J A S O N D Året 

Standardkorrektion i % (Tillæg) 41 42 35 24 13 11 10 10 11 14 23 37 23 

Halv korrektion 20,5 21 17,5 12 6,5 5,5 5 5 5,5 7 11,5 18,5 11 

Middel vinterperioden - Standardkorrektion 62 45 47 42 63 71 71 402 

Middel sommerperioden - Standardkorrektion 51 54 62 62 62 291 

Middel vinterperioden - halv korrektion 53 39 41 38 59 65 62 356 

Middel sommerperioden - halv korrektion 48 52 59 59 59 276 

Fordampning fra landbrugsjord (Fyn og øerne) 

Standard korrigeret årsnedbør 693 

Halv korrektion af årsnedbør 632 

8 9 20 35 60 85 75 55 35 21 9 8 420 

Nettoafstrømning 45 30 21 3 -12 -33 -16 4 24 38 56 54 212 

\\ODENSEFIL\SAGARKIV\2011\11727056\dok\LA00013-1-HMP 

Fordampning sommer (Maj - september) 310 

Fordampning vimter (Oktober - april) 110

Fordampning fra frie vandflader 

10 10 22 45 80 105 90 80 50 20 10 8 530 

Nettonedbør i søer 43 29 19 -7 -32 -53 -31 -21 9 39 55 54 102 

Vandstand i søer i forhold til vintervandstand 0 -7 -39 -92 -124 -145 -136 -97 -42 12 

Tør sommer 50 % nedbør og 125 % fordampning 

J F M A M J J A S O N D Året 


Middel sommerperioden - halv korrektion (50 %) 24 26 29 29 30 138 

Fordampning fra frie vandflader (125 %) 10 10 22 45 100 131,3 112,5 100 62,5 20 10 8 631,25 

Nettonedbør i søer 43 29 19 -7 -76 -105 -83 -71 -33 39 55 54 -137 

Vandstand i forhold til vintervandstand -185 -156 0 -7 -83 -188 -271 -342 -375 -336 -282 -228 

Våd sommer 150 % nedbør og 75 % fordampning 

J F M A M J J A S O N D Året 


Middel sommerperioden - halv korrektion (50 %) 72 78 88 88 89 414 

Fordampning fra frie vandflader (125 %) 10 10 22 45 60 78,75 67,5 60 37,5 20 10 8 428,75 

Nettonedbør i søer 43 29 19 -7 12 -1 21 28 51 39 55 54 342 

Vandstand i forhold til vintervandstand 294 323 0 -7 5 4 24 53 104 143 197 251 

\\ODENSEFIL\SAGARKIV\2011\11727056\dok\LA00013-1-HMP

teknisk- biologisk forundersøgelse fjordmarken ... - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?