Grundejeren 9.p65 - Sundbyernes Grundejerfællesskab (SGF)

grundejeren.dk 

Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København 

november 2008 9 

Gang i Valby i 100 år 

Siderne 4 - 11

Fællesforeningen af 

grundejerforeninger 

i København 

Formand: 

Hans Jørgen Lykkeboe 

JPE Hartmanns Allé 26, 2500 Valby 

hj@lykkeboe.dk 

Kasserer: 

Inge Pedersen 

Strindbergsvej 101 A, 2500 Valby 

ingepedersen00@hotmail.com 

Næstformand: 

Erik Honoré 

Bangsbo Plads 59, 2720 Vanløse 

erikhonore@gmail.com 

Sekretær: 

Hans Bo Larsen 

Storkebakken 28, 2400 Kbh. NV 

hans-bo@get2net.dk 

Birgit Philipp 

Nakskovvej 93, 2500 Valby 

birgit.phillip@privat.dk 

Bjarne Kallesøe 

Italiensvej 83, 2300 København S. 

bk.kalrebo@tdcadsl.dk 

Hanne Skovsgaard 

Bjørnsonsvej 76, 2500 Valby 

h.skovsgaard@webspeed.dk 

Hans Åge Zabel 

Basnæsvej 10, 2700 Brønshøj 

hzabel@post.tele.dk 

Jens B. van der Watt 

Stubbevangen 23, 2700 Brønshøj 

watt@tdcadsl.dk 

Poul Hounsgaard 

Ove Billes Vej 15, 2300 Kbh. S. 

ph@phocomputer.dk 

Svend Vexby 

Amsterdamvej 11, 2300 Kbh. S 

sgf@tele2adsl.dk 

Christine Pedersen 

Harrespringet 21, 2400 NV 

chrisses9@hotmail.com 

Steen Lorenzen 

Kilholmvej 23, 2720 Vanløse 

arthur1@email.dk 

Fællesforeningen 

er paraplyorganisation for 60 grundejerforeninger 

og vejlaug i København 

samt talerør over for myndigheder og 

forsyningsvirksomheder. 

www.grundejeren.dk / Fokus på villahavebyerne 

. 

Nu skal der planlægges... 

Brønshøj- Bispe- Østerbro 

Husum bjerg 

FF 

Nørrebro 

Vanløse 

FF Indre by 

(Fr.berg) & Chr.havn 

Af Erik Honoré 

Vesterbro 

& Amager 

Valby Øst 

FF Kgs FF 

Eng- Amager 

have Vest 

Boligejerne på glatis 

I disse for vort land - og den ganske 

verden - så hårde finanskrisetider 

tænker boligejerne måske mere i 

rentesatser, låneomlægning og - bl.a. 

for de mange nye boligejere - i ren 

økonomisk overlevelse. På generalforsamlinger 

og bestyrelsesmøder 

rundt omkring i byen er emnerne på 

diversepunktet blevet finanskrisens 

effekt på boligejerne, udhulingen af 

friværdien og faldet i ejendomshandelen. 

I sådanne tider flytter fokus sig hurtigt 

fra den aktuelle dagsorden med 

de øvrige problemer, som boligejerne 

i disse tider må kæmpe med. 

Det burde f.eks. især interessere 

haveboligejerne, at den almindelige 

udvikling æder sig ind på villahavebyerne, 

og de ambitiøse planer, 

Københavns Kommune har i hovedstaden, 

tager en fortætning af villahavebyerne 

med i overvejelserne. 

2 

10 bydele, hvoraf 

Fællesforeningens 

bestyrelsesmedlemmer 

er repræsenteret 

i de 4 bydele. 

Planlægning? 

Nu bedrives der som bekendt ikke 

megen planlægning på disse områder, 

og når der nu lægges op til en 

spændende og visionær udvikling i 

København med egentlige 

bydelsplaner for foreløbig Valby, 

Østerbro og Vanløse, virker det 

besynderligt med den meget ringe 

omtale af haveboligområderne. 

Københavns Kommune må have 

egne planer for vores områder, der i 

så fald ikke fremgår af Kommunalplanen, 

idet man har vældig travlt 

med at efterkomme investorers og 

spekulanters forsøg på at score 

kassen på udstykninger og fortætninger 

der, hvor der tilfældigvis 

søges uden en overordnet vision for 

de mest eftertragtede områder i 

byen. 

En så kraftig elastik - som Københavns 

Kommunes dispensationspolitik 

er i den lovgivning, der

www.grundejeren.dk / Fokus på villahavebyerne 

- i Københavns havebyer! 

beskytter haveboligområderne - er 

jo planløs planlægning uden den 

besværlige borgerinddragelse. 

Grundejerne kan ikke vide sig sikre 

på, hvad der sker på nabogrunden, 

uanset hvad love og regler siger om 

den sag. Man giver ikke en gang 

den nødvendige begrundelse for 

dispensationerne, men henviser til at 

man har tilsidesat reglerne på 

samme måde andre steder 

(præcedens) - eller at ansøgeren har 

en forventning om at blive imødekommet. 

Hvor sætter vi ind? 

Kommunalplan 2009 står for døren, 

og Fællesforeningen har investeret 

mange kræfter i arbejdet med byens 

udvikling generelt - og selvfølgelig 

villahavebyerne i hovedstadens 

randområder specielt. 

Der er sat ind på mange fronter, og 

haveboligbyernes unikke historie, 

deres nuværende situation og deres 

fremtidige udvikling er blevet vendt 

med mange fagfolk og eksperter. 

Den dialog, vi ellers var stillet i 

udsigt ved kommunens høring om 

den sidste Kommunalplan, blev 

desværre kun en monolog. 

Lokaludvalgene 

Men alle Københavns 10 nye bydele 

er nu udstyret med et lokaludvalg, 

der med sin høringsret og mulighed 

for selv at stille forslag i BR kan 

inddrage lokalområdernes borgere i 

beslutningsprocessen. 

Her kan man da sige, at vi har fået 

en gave fra de “højere magter”. 

Allerede nu eksisterer der altså et 

kordinationsudvalg for lokaludvalgenes 

boligejerrepræsentanter, 

idet der er grundejere indvalgt i 

bydelene med de store villahavebyer 

Bispebjerg, Brønshøj-Husum, 

Vanløse, Valby og Sundbyerne. 

Fællesforeningen har et bestyrelsesmedlem 

siddende som ejerboligrepræsentant 

i Amager Øst , Valby, 

Vanløse og nu også i Brønshøj/ 

Husum lokaludvalg. 

Vanløse er en af de tre bydele, der 

forhandler bydelsplan med kommune/forvaltning 

om de overordnede 

rammer for bydelens udvikling 

og har afgivet et høringssvar til de 

indledende forhandlinger, hvor der 

blev gjort opmærksom på, at lokalområdet 

bør inddrages i evt. fortætninger 

i haveboligområderne. 

Erik Honoré 

Formand for GF Katrinedal 

og for Vanløse Grundejersammenslutning 

Næstformand i Fællesforeningen 

Medlem af repræsentantskabet i R98 

Medlen af Vanløse Lokaludvalg 

Bestyrelsesmedlem i Vanløse Miljøcenter 

3 

Grundejeren.dk 9 

novenber 2008 

Indhold: 

Planlægning 

Valby Grundejerforening 

fylder 100 år 

Grundejere til kamp 

for haveboligbyerne 

Træk en dispensation 

i automaten 

Protest mod forslag 

om ny cykelrute i Valby 

Valby Lokaludvalg 

om Valbygårdsvej 40 

Vagtskifte i Brønshøj 

Grundejerforening 

Nyt lokaludvalg 

i Brønshøj/Husum 

Når netværk løfter i flok! 

Vanløses Enggruppe 

Forandringer i 

Vanløse bymidte 

2 

4 

8 

9 

10 

11 

12 

13 

14 

16 

Grundejeren.dk 

udgives af Fællesforeningen af 

grundejerforeninger i København 

og sendes til medlemsforeningernes 

bestyrelser. 

Redaktion: 

Birgit Philipp, H. J. Lykkeboe 

Hans Bo Larsen & Erik Honoré. 

Tak til Lokalavisen i Valby, 

Brønshøj og Vanløse

www. grundejeren.dk /Fokus på Valby 

Valby Grundejerforenings jubilæum 

Stor festivitas i anledning af jubilæet i Prøvehallen for grundejerne i havebyerne 

Jubilæum 

Søndag den 7. december 2008 fejrer 

Valby Grundejerforening sit 100-års 

jubilæum, fortæller formanden, Birgit 

Philipp. 

Arrangementet finder sted i Prøvehallen 

på Porcelænstorvet i Valby, 

fra kl. 11-14. 

Teknik og Miljøborgmester 

Klaus Bondam byder velkommen. 

Det bliver en ”event”, der fokuserer 

på de værdier, der er forbundne med 

at bo i en villahaveby: Man kan 

f.eks. dyrke egne, økologiske grøntsager, 

producere frugt og most og 

holde høns og bier – kun fantasien 

sætter grænser! 

Arrangementet er støttet af bl.a. 

Grøn Valby og Valby Lokaludvalg 

og gennemføres i samarbejde med 

Lokalavisen. 

De helt rigtige rammer 

Valby grundejerforening fejrer sit 

jubilæum i Prøvehallen på Porcelænstorvet, 

hvor netop gammelt og 

nyt nu udgør en smuk helhed. 

De store ledige industrigrunde har 

givet Valby nogle fantastiske muligheder. 

Et nyt og spændende indkøbscenter 

„Spinderiet“ er dukket op ved Valby 

station. Og de gamle renoverede 

bygninger har fået nye funktioner og 

nyt liv. 

Til lykke Valby 

Fællesforeningen (FF), der fortrinsvis 

repræsenterer Sundbyerne, 

Vanløse, Brønshøj-Husum og NV), 

ønsker Valby Grundejerforenings 

bestyrelse med Birgit Philipp i spidsen 

til lykke med de 100 år og håber 

samtidig på jeres fortsatte aktive 

medvirken i Fællesforeningens arbejde 

for de fælles interesser omkring 

villahavebyerne i København. 

Og selvfølgelig også et stort tillykke 

til Fællesforeningens formand, 

Hans-Jørgen Lykkeboe og kasserer 

Inge Pedersen, der begge er rekrutteret 

fra Valby. 

4


5 

Annexstræde set mod Skolegade, 

inden strædet blev rettet ud omkring 

1941-42 

Fotos:Venlig assistance fra Valby 

Lokalhistorisk Selskab og Arkiv 

Porcelænsgrunden 

Porcelænsfabrikken 

Norden og Bomuldsspinderiet 

fotograferet 

fra luften ca. 1941-42. 

Det ny indkøbscenter 

“Spinderiet” ligger 

nederst i højre hjørne. 

Ved siden af ligger den 

nuværende Prøvehal, 

og midt i billedet ses 

ovnhallen, der i dag 

huser Valby Skole. 

Porcelænsgrunden set 

fra Valby Langgade i 

1978 med den nu nedrevne 

C. N. Nielsens 

gård i forgrunden.


Valby Grundejerforening 100 år 

Af Hans-Otto Lindgreen 

Valby Lokalhistoriske Selskab 

Den 9. december fylder Valby 

Grundejerforening 100 år og har 

således været med til at sætte sit 

præg på bydelen næsten siden indlemmelsen 

i København i 1901. 

Men Valby Grundejerforening var 

dog ikke den første grundejerforening 

i Valby. Allerede i 1879, da 

Valby stadig var en lille landsby 

med ca. 115 huse, 15 gårde og ca. 

2700 beboere, blev den første forening 

grundlagt, nemlig Valby 

Grundejer- og Kommunalforening. 

Årsagen til denne forening var de 

nyindflyttede handlende, håndværkere 

og bryggeriarbejdere. De var 

utilfredse med sognerådets sammensætning 

og politik. Det var domineret 

af gårdejerne og deres interesser. 

Valby Langgade set mod Tingstedet 

ca. 1908 (Lokalhistorisk Arkiv) 

Så kom indlemmelsen i 1901 og 

dermed presset fra København og 

den voksende industri og bebyggelse, 

der bredte sig på de gamle 

Valby-gårdes jorder. Priserne på 

jord var steget så kraftigt, at det 

bedre kunne betale sig at sælge til 

andre formål end at dyrke markerne. 

Det medførte at Valby ny Grundejerforening 

så dagens lys i 1902 med 

Alex. Foss fra F.L. Smidth som formand. 

Det var industriens indtog i 

Valby, der gav stødet til en konkurrerende 

forening – Alex. Foss var 

den nye tids mand, industrileder 

med plads i Københavns Borgerrepræsentation. 

Men i det lange løb 

var det dog ikke hensigtsmæssigt 

med to foreninger. Så den 9. december 

1908 sluttede de sig sammen, 

så kræfterne var forenet over 

Bjørnsonsvej ca. 1925-30 

(Lokalhistorisk Arkiv) 

for den enorme ekspansion, der 

fandt sted i Valby i de følgende år, 

især inden for industrien, der så 

mulighederne i den forholdsvis billige 

jord i Valby, og det, at jernbanen 

igen ville blive ført gennem 

bydelen, åbnede store muligheder 

for gods- og persontrafikken, der 

startede i 1911. 

Stifterne af den nye forening var 

overretssagfører Lauritz Holm, som 

også var formand i de næste sytten 

år, og bogholder Bruhn fra Valby og 

Omegns Byggeforening, som var 

kasserer for foreningen fra starten til 

sin død i 1929. 

Den nye forening fik lige fra starten 

nok at gøre med stillingtagen til 

de krav, som fulgte med at Valby 

blev en del af København. Der var 

jo en stor forskel i den administration, 

man var vant til fra sognerådets 

side, og til de krav, der blev stillet 

fra København. Det gjaldt både 

med bygningsreglementer og skattegrundlag. 

I de første mange år var hovedparten 

af medlemmerne ejere af 

udlejningsejendomme, men i takt 

med, at Valby udviklede sig til et 

villakvarter – de tidligere kolonihave- 

og sommerhusområder blev 

bebygget med helårshuse – kom der 

flere og flere villaejere ind i foreningen. 

6 

Befolkningen var vokset fra 

13.680 i 1911 til 27.000 i 1923. I 

1930 indledtes et samarbejde med 

de lokale grundejerforeninger i 

Valby og Vigerslev, således at et vist 

antal repræsentanter fra foreningerne 

meldte sig ind i V.G. som aktive 

medlemmer, og den lokale 

grundejer betragtedes dermed som 

tilsluttet foreningen. Denne ordning 

var gældende indtil 1946, hvor en 

lovændring gav lokalforeningerne 

ret til at besætte tre pladser i bestyrelsen. 

Det var en utilfredshed i 

lokalforeningerne over ikke at være 

repræsenteret i bestyrelsen, der dannede 

grundlaget for denne væsentlige 

ændring i V.G.s vedtægter.Det 

kan i den forbindelse nævnes, at i 

1948 var ca. 40% af foreningens 

direkte medlemmer ejere af 

udlejningsejendomme og 60% 

enkeltmedlemmer (villaejere), plus 

at der var elleve lokale grundejerforeninger 

med 1054 medlemmer. 

Husrække på Valby Langgade. Nedrevet 

i 1928-29 ved gadens udvidelse. 

Herved opstod Valby Tingsted.

Dette har ændret sig gennem 

årene, således at det i dag alene er 

grundejerforeningerne og deres 

medlemmer, der tegner foreningen, 

dvs. 19 grundejerforeninger med ca. 

2300 medlemmer. 

Fra byggeforeningen „Lyset“ i 1915 

Byggeforeningen „Selveje“ved den 

nuværende Langgade Station i 1906. 


I foreningens første 30 år havde 

den et meget tæt samarbejde med 

den dengang meget aktive Valby 

Handelsstandsforening, og sammen 

fik de lagt pres på kommunen og 

gennemførte mange sager til gavn 

for Valby. Nævnes kan den meget 

påkrævede udvidelse af Valby Langgade 

i 1929 fra Tingstedet til Lillegade. 

Denne strækning var så smal, 

at Linie 6 kun kunne passere i et 

spor. Men også Søndre Fasanvejs 

anlæggelse over mosen omkring 

1918 skete efter pres fra foreningen. 

Af andre tiltag fra den periode er 

udvidelsen af Vigerslevvej og broen 

over jernbanen på Toftegårds Allé 

(dengang Gl. Køge Landevej). 

Hjørnet af Tschernings Allé og Amalie 

Skrams Allé. Ca. 1920-25. 


Også Valby Langgades forlængelse 

fra Skellet til Damhussøen i 1918/19 

skete efter lokalt pres. Et stærkt 

ønske om at forlænge Linie 10 ud 

forbi Valby Gasværk lykkedes dog 

ikke, og den dag i dag er de offentlige 

befordringsmidler ikke optimale 

i flere af Valbys yderområder. 


Valby havde gennem mange år 

samarbejde med Vesterbro, Frederiksberg 

og Vanløse grundejerforeninger, 

men da Fællesforeningen 

for grundejere i København blev 

dannet i 1923, blev det mere denne 

man samarbejdede med. Dog blev 

båndene til Vesterbro ved med at 

bestå, især via den fælles rotteudryddelsesforening 

oprettet i 1922. 

Vesterbro var med i denne meget 

effektive forening til 1975, hvor 

Vesterbro-foreningen blev nedlagt. 

Valby Grundejerforening videreførte 

foreningen, indtil Københavns 

kommune i 1980erne overtog rottebekæmpelsen. 

I V.G.s første mere end 50 år 

havde den kun tre formænd til trods 

for det store arbejde, der var med at 

få en lille landsby til at blive en integreret 

del af storbyen og et bystyre, 

der tit glemte den fjerne nye bydel. 

Efter af V.G. i de første mange år 

havde arbejdet meget med i Valbys 

udvikling, det være sig trafikalt, 

kloak- og gademæssigt, overgik 

dens virkeområde til mest at varetage 

de mange grundejerforeninger 

og deres medlemmers interesser. 

Det i 1966 oprettede Valby Lokalråd 

og i 1996 Valby Bydel var 

også medvirkende til denne udvikling. 

Så nu er det mest de tilknyttede 

foreningers problemer med vedligeholdelse 

af de mange private veje, 

der er et stadigt tilbagevendende 

punkt, men også mange juridiske 

problemer har været oppe at vende 

7 

på medlemsmøderne, ligesom 

mange aktuelle sager har givet anledning 

til møder med udefrakommende 

sagkyndige. 

Der har naturligvis været perioder, 

hvor der har været lidt stille 

omkring V.G., men der har heldigvis 

altid meldt sig nye formænd, der har 

fået sat skub i tingene igen, for en 

samlende forening har altid været 

nødvendig, hvis Valbys grundejeres 

ønsker skulle høres. 

De senere år er V.G. gået meget 

aktivt ind i arbejdet i ”Fællesforeningen”, 

der er en overordnet 

paraplyorganisation for flere foreninger 

i København. Formålet er 

at styrke den enkelte forening, så 

der kan tales med én stemme over 

for de kommunale myndigheder. 

For tiden har Valby formandskabet i 

Fællesforeningen. 

Her i jubilæumsåret er V.G. gået 

ind i en meget principiel sag, nemlig 

om der kan gives dispensation til et 

femetagers byggeri - som tilmed har 

en alt for lille grund - midt i en villabebyggelse. 

Bliver denne byggesag 

ikke ændret, åbner der sig uhyggelige 

muligheder i andre villaområder 

for hensynsløse bygherrer med det 

til følge, at hele havebytanken går 

tabt. 

Så trods 100 år på bagen er det 

ikke slut med Valby Grundejerforenings 

arbejde for bydelen.

www. grundejeren.dk / Fokus på Valby 

Bydelsplan: Valbys grundejere savner opmærksomhed om små, grønne oaser 

Grundejere til kamp for haveboligområderne... 

”Områderne er ofte skolevej for 

mange hundrede børn, hvorfor det 

er væsentligt, at de trafikale forhold 

indrettes, så færdsel på vejene i områderne 

kan ske så sikkert som muligt 

for cyklende og gående trafikanter. 

Dette er ikke situationen i dag 

med mange gennemkørende biler, 

hvoraf mange ligeledes er kørt forkert 

og irriteret kører rundt i området 

med alt for stor hastighed. Det er 

også en daglig foreteelse, at store 

lastbiler kører (og bakker) op over 

hjørner og fortove til fare for gående 

og cyklende,” forklarer hun. 

Birgit Philipp peger på, at haveboligområderne 

tiltrækker mange 

unge familier med børn netop på 

grund af de særlige værdier, de finder 

her. ”Mange af områderne er, 

som sagt, skoleveje for mange hundrede 

børn hver dag. Derfor er det 

utroligt vigtigt for forældrene i området, 

at det er sikkert for børn at 

færdes – også på cykel – til og fra 

skole og institutioner. Man vil fra 

politisk hold meget gerne have, at 

børn og voksne cykler, i stedet for at 

børn bliver kørt i bil til og fra skole, 

men det kræver, at man også er indstillet 

på at sikre skolevejen. 

Hvilke forældre vil sende deres børn 

af sted på cykel, hvis de oplever 

skolevejen som risikofyldt?”, spørger 

hun. 

Formanden for Valby Grundejerforening, 

Birgit Philipp, giver udtryk for sin 

bekymring i Lokalavisen: 

Haveboligområderne er små oaser, 

der er blevet til fra ca. 1900 til 1930. 

De er ikke beregnede til nutidens 

biltrafik, hverken hvad angår bilernes 

mængde eller vægt. 

Til illustration af trafiksituationen, 

da vejene blev projekteret, kan det 

nævnes, at i visse områder er der 

stadig jernbeslag på hjørnekantstene 

til beskyttelse mod hestevognes 

hjul! Det er grundejerne, der betaler 

alle omkostninger til vejvedligeholdelse. 

Samtidig bidrager grundejerne 

naturligvis gennem skatten til 

vedligeholdelsen af de offentlige 

veje som alle andre. 

Gennemkørsel forbudt 

”Det er naturligvis uacceptabelt for 

grundejerne, at vi skal tåle de belastninger 

og selv betale for de skader 

på vores veje, fortove m.v., som 

forårsages af uvedkommende og 

gennemkørende trafik,” mener Birgit 

Philipp. 

Hun hævder, at Københavns kommune 

ikke ønsker at vise særlige 

hensyn over for haveboligområderne, 

på trods af at grundejerne 

ejer vejene, som har status af 

private fællesveje. ”Når man anmoder 

Københavns kommune om tilladelse 

til én eller anden form for begrænsning 

af uvedkommende (gennemkørende) 

trafik på de private 

fællesveje, bliver denne nægtet. 

8 

Vi må ikke sætte ”gennemkørsel 

forbudt – ærindekørsel tilladt”-skilte 

op, således som man ellers tillader 

andre steder i indre by. Vi må ej 

heller sætte ”motorkørsel forbudt - 

ærindekørsel tilladt”-skilte op, således 

som man f.eks. har gjort det i 

Frederiksberg kommune i ”pipfuglekvarteret”, 

lige på den anden side af 

kommunegrænsen. Vi må ikke engang 

sætte uautoriserede skilte op, 

altså andre skilte end færdselstavler,” 

lyder det. 

Dispensationer... 

-mere regel end undtagelse 

Grundejerforeningsformanden peger 

på, at de enkelte områder i sin tid 

blev projekteret ud fra overordnede 

hensyn om grønne områder inde i 

haveboligområdet og passende 

grundstørrelser. 

”Imidlertid giver kommunen nu om 

dage rask væk tilladelse til udstykning 

og dispensation for bebyggelsesprocenten 

med den virkning, at 

områderne fortættes på en uhensigtsmæssig 

måde, hvorved områderne 

ændrer karakter i negativ retning, 

og vejene belastes yderligere 

trafikmæssigt. 

Denne tendens har grundejerne indtil 

videre ingen mulighed haft for at 

bremse, idet grundejerforeningerne 

ikke høres af kommunen. 

Fællesforeningen af Grundejerforeninger 

i København er i enkelte 

tilfælde gået ind i disse 

dispensationssager til støtte for den 

lokale grundejerforening, men til 

dato uden at kommunen har nægtet 

at give dispensation,” oplyser hun. 

Andet end højhuse 

”Der er flere kilometer private 

fællesveje end offentlige veje i Københavns 

kommune, så det er uforståeligt, 

at kommunen ikke er mere 

lydhør over for grundejerforeningernes 

ønsker. Mens kommunen 

har et budget på ca. 10 millioner 

kroner til administration af det offentlige 

vejnet, administreres de 

privat fællesveje af bestyrelser, der 

anvender deres fritid på dette arbejde.

www. grundejeren.d / Fokus på Valby 

- i Valby Grundejerforening! 

Ydermere har kommunen – som er 

vejmyndighed - meddelt, at man af 

ressourcemæssige årsager ikke længere 

kan støtte bestyrelserne med 

f.eks. gående vejsyn i områderne. 

Haveboligområderne er således helt 

overladt til sig selv og samtidig helt 

uden medbestemmelse om udviklingen 

i deres områder,” mener Birgit 

Philipp. 

Træk en dispensation i automaten 

Det skulle man tro, at København 

kommunes Teknik- og Miljøforvaltning 

svarer borgerne, siger 

cand.jur. og mediator Birgit Philipp, 

som er formand for Valby Grundejerforening 

og bestyrelsesmedlem i 


i København. Hun undrer 

sig over, at kommunen med rund 

hånd giver dispensation til udstykning 

og byggeri i bl.a. villaområder, 

så bebyggelsesprocenten overskrides. 

Fællesforeningen har i flere sager 

aktivt støttet de grundejere, som har 

skullet leve med de negative konsekvenser 

af en sådan fortætning af 

villaområderne – gener, som både 

berører de nærmeste naboer, men 

som også ødelægger de værdier i 

form af åndehuller og grønne områder, 

som blev skabt ved den samlede 

plan for områderne, der blev udarbejdet 

ved udstykningen. 

I den seneste sag var der kun én 

stemmes flertal i Teknik- og Miljøudvalget 

for at give dispensation, så 

vi håber, at vi får vendt denne 

uholdbare praksis, så der i næste sag 

vil være flertal imod, siger hun. 

Valby Grundejerforening ønsker en 

ændret politisk holdning fra Københavns 

Kommune, hvor man lægger 

vægt på at bevare de værdier, der 

findes i haveboligområderne i Valby. 

Det kræver, at man f.eks. tillader 

den nødvendige skiltning og evt. 

andre foranstaltninger i haveboligområderne, 

således at tung og uved- 

Birgit Philipp 

Cand.jur., mediator 

Formand for 

GF Søndre Hanssted og 

Formand for 

Valby Grundejerforening 

Hovedreglen må være, at lovgivningens 

bestemmelser skal overholdes, 

og det må være en absolut undtagelse, 

at der gives dispensation, 

mener Birgit Philipp. Imidlertid er 

situationen lige omvendt i Københavns 

kommune, hvor man henviser 

til en fast praksis for at give dispensation 

som begrundelse for at fortsætte. 

Det betyder, at man reelt har sat 

lovgivningens bestemmelser ud af 

kraft. Kommunen oplyser også som 

begrundelse for at give dispensation, 

at ansøgerne har en forventning om 

at få dispensation, men den argumentation 

holder ingen vegne, fastholder 

hun: 

9 

kommende trafik bliver ude på de 

store, offentlige veje, som er projekteret 

til sådan trafik, og at der ikke 

længere – næsten pr. automatik – 

gives dispensation for bebyggelsesprocenten 

ved udstykning i haveboligområder. 

København er andet end højhuse! 

Permanent bestyrelsesmedlem 

af Fællesforeningen for Valby 

bydel, aktiv i debatten om 

haveboligområderne og som 

det fremgår af disse sider - en 

flittig gæst i spalterne hos 

Lokalavisen i Valby. 

Udgangspunktet må være, at borgerne 

kan have tillid til, at lovgivningens 

bestemmelser, som de jo 

kender og handler efter, bliver overholdt, 

så man ikke pludseligt oplever 

et byggeri i ”sin baghave”, som 

kun kan lade sig gøre ved dispensation 

fra reglerne. Man køber jo fast 

ejendom i tillid til, at de regler, der 

gælder i området, rent faktisk holder 

og ikke bliver gennemhullet af en 

lemfældig dispensationspraksis fra 

kommunens side. 

Hensynet til borgernes retssikkerhed 

må komme før hensynet til bygherrer 

og investorer, slutter Birgit 

Philipp.


Protest mod forslag om ny cykelrute i Valby 

Københavns kommune har længe 

haft en plan om at etablere cykelruter, 

bl.a. gennem Valby. Den oprindelige 

plan gik ud på at lægge 

disse på ubenyttede jernbanearealer, 

således at cyklisterne kunne få 

naturoplevelser og holde pick-nicks 

undervejs. Imidlertid mener kommunen 

nu, at denne løsning er for 

dyr, hvorfor man ser sig om efter 

billigere løsninger. 

Der er fremkommet idéer om at 

lægge en sådan cykelrute gennem 

Valbys haveboligområder, fordi en 

sådan løsning ville være gratis for 

kommunen! Det, man tilsyneladende 

overser, er, at en sådan løsning 

ikke vil være gratis for de berørte 

grundejere, som betaler alle 

omkostninger til vedligeholdelse af 

de private fællesveje samtidig med, 

at grundejerne naturligvis over skatten 

deltager i betalingen af vedligeholdelse 

af det offentlige vejnet. 

”Som formand for Valby Grundejerforening 

og for G/F Søndre Hanssted, 

der bl.a. omfatter Maribovej, 

Nakskovvej, Nystedvej og tilstødende 

veje, må jeg på det kraftigste 

protestere mod eventuelle planer om 

at føre cykelruten over Valby Langgade 

og over gangbroen over banen 

og videre gennem Nakskovvej, 

Nystedvej eller Maribovej ud til 

Vigerslevvej,” siger Birgit Philipp. 

”Begrundelsen herfor er, at vi ikke 

vil acceptere, at Københavns kommune 

anbefaler en cykelrute ad vores 

veje, der har status som private 

fællesveje, og som G/F Søndre 

Hanssted er tinglyste ejere af. Københavns 

kommune yder ikke noget 

økonomisk bidrag til vedligeholdelsen 

af vejene. Alle omkostninger til 

vejvedligeholdelse betales udelukkende 

af grundejerne. 

Det er derfor helt urimeligt, hvis 

kommunen tillader sig at disponere 

over vores veje.” 

”Det vil klart være en ulempe for os 

grundejere at få en cykelrute gennem 

vores haveboligområde,” fortsætter 

Birgit Philipp. 

”Den vil forårsage øget trafik på de i 

forvejen hårdt belastede veje, forøge 

risikoen for ulykker og derved forøge 

grundejernes risiko for erstatningskrav. 

Hertil kommer, at det 

ikke alene vil være cyklister, der 

benytter en cykelrute. Det vil også 

være knallerter, som ofte er ulovlige 

og larmende. Det har vi i forvejen 

rigeligt af på vores veje. Vi mener 

derfor, at hvis kommunen ikke vil 

følge den oprindelige plan, bør man 

lægge cykelruten ad de udmærkede 

cykelstier, der findes på de offentlige 

veje, Valby Langgade og 

Vigerslevvej, hvor man cykler langs 

de grønne områder ved Vigerslevparken. 

10 

Denne vejlængde vil oven i købet 

være kortere end ruten gennem 

haveboligområderne.” 

Birgit Philipp siger endvidere, at 

hun synes, at det er tankevækkende, 

at der i Københavns Kommune er 

flere kilometer private fællesveje, 

end der er offentlige veje. Kommunen 

oplyser selv, at man bruger over 

10 mill. Kr. årligt til administration 

af de offentlige veje. 

De private fællesveje vedligeholdes 

og administreres aldeles gratis for 

kommunen, da grundejerforeningernes 

bestyrelser bruger 

deres fritid på dette uden større bistand 

fra kommunen, og grundejerne 

afholder alle omkostninger. 

Det har grundejerne fundet sig i i 

årevis, men nu er tålmodigheden 

ved at være slut – en cykelrute vil 

være sidste dråbe! 

I Fællesforeningen af Grundejerforeninger 

i København spores der en 

stadig stigende utilfredshed med den 

stedbørnsagtige status, som haveboligbyerne 

har i Københavns kommune, 

hvor man tilsyneladende mest 

interesserer sig for højhusbyggeri. 

”Det er helt uacceptabelt, at grundejerforeninger, 

som ofte er tinglyste 

ejere af deres private fællesveje, 

ikke har nogen rettigheder, men 

alene forpligtelser … Hvilke andre 

grupper i Danmark ville finde sig i 

det?”, slutter Birgit Philipp. 

Fra Lokalavisen i Valby 

Maribovej


Høringssvar vedrørende Valbygårdsvej 40 

Teknik- og Miljøforvaltningen 

Center for Byggeri 

Byggesagsafdeling 

Ottiliavej 1 

2500 Valby 

den 16. oktober 2008 

Høringssvar vedr. byggesag 

på Valbygårdsvej 40, 

matrikelnr. 16 an VB, KBH. 

Valby Lokaludvalg har modtaget 

nabohøring vedr. byggesag på 

Valbygårdsvej 40. Naboer til ejendommen 

har rejst sagen i pressen og 

fået foretræde for Teknik- og Miljøudvalget, 

der dog ikke har taget 

sagen op politisk. Berørte naboer 

har herefter henvendt sig til Valby 

Lokaludvalg vedr. byggesagen. 

Valby Lokaludvalg har på ordinært 

møde den 14. oktober drøftet høring 

af byggesag vedr. Valbygårdsvej 40. 

Valby Lokaludvalg finder ikke, at 

forvaltningens fremstilling af sagen 

er helt i overensstemmelse med de 

faktiske forhold. 

Parkeringsdækning 

Det anføres i sagen, at parkeringsdækning 

skal holdes inde på ejendommen. 

Det fremgår dog ikke, 

hvor mange p-pladser, der stilles 

krav om. Såfremt man følger de 

normale krav, vil det svare til 11 ppladser. 

Det er fra forvaltningen 

oplyst til os mundtligt, at man ikke 

vil kunne stille krav om p-pladser 

for eksisterende villa. Dette forekommer 

os uforståeligt i og med, at 

man ændrer benyttelsen af villaen til 

ejerlejligheder. 

Vi finder derfor, at man skal opretholde 

kravet om fuld parkeringsdækning 

på området, bl.a. fordi de 

trafikale forhold på vejen i forvejen 

er kaotiske. 

Friarealkrav 

Når man i kommuneplanen fastsætter 

et relativt begrænset krav til friarealer 

(50 % af etageareal), er det, 

som det også er anført, fordi man 

forudsætter, at man sammenlægger 

friarealer for flere bygninger og 

dermed opnår anvendelige friarealer. 

Da man i dette tilfælde ikke har 

sikkerhed for, at der vil blive bygget 

tilsvarende ved siden af, opnår man 

ikke et attraktivt friareal, hvilket 

klart fremgår af det vedlagte 

tegningsmateriale, hvoraf det også 

kan ses, at arealet ved eksisterende 

villa næsten med sikkerhed vil blive 

betragtet som deres. 

Bebyggelsesprocent 

Det fremgår af det fremsendte materiale, 

at der for området er fastsat en 

bebyggelsesprocent på 130. 

Vi finder det tvivlsomt, om man fra 

politisk side har ment, at villakvarteret 

generelt skulle ændres til etageboliger. 

Vi har derfor anmodet Teknik- og 

Miljøudvalget om at behandle sagen 

som en mere principiel sag. 

Kvarteret 

Det fremgår endvidere af sagsfremstillingen, 

at ejendommen er beliggende 

i et kvarter, der overvejende 

består af etageboliger. 

Vi mener ikke, dette er en korrekt 

fremstilling, da højre side af Valbygårdsvej 

indtil nr. 42 består af villaer 

- bortset fra nr. 34, der er en 

etageejendom i 3 etager. 

11 

Eksisterende villa 

Det fremgår ikke af sagsfremstillingen, 

at netop denne villa i bydelsatlas 

for Valby er kategoriseret som 

bevaringsværdig, og at den vil blive 

fuldstændig skjult af det nye byggeri. 

Det ser endvidere på tegninger 

ud, som om annekset vil ligge direkte 

op til skel. Det kan vel ikke 

være lovligt at placere en ejerlejlighed 

så tæt på skel. 

Vi finder ikke, at der er taget tilstrækkeligt 

hensyn til naboerne, 

hverken når det gælder indkig eller 

skyggeforhold. 

Sammenfatning 

På baggrund af ovenstående bemærkninger 

finder Valby Lokaludvalg 

ikke, at der bør gives byggetilladelse. 

Endvidere finder Lokaludvalget, 

at denne sag er af så principiel 

karakter, at den bør drøftes 

som sådan i det politiske udvalg. 

Lokaludvalget vil under alle omstændigheder 

stille forslag til den 

kommende revision af kommuneplanen 

om, at villaerne på Valbygårdsvej 

sammenlægges med det 

område, der ved siden af er udlagt 

som B1 område. 

Vi mener, at vores henvendelse til 

udvalget under alle omstændigheder 

bør have opsættende virkning på 

byggesagen. Kopi af dette er sendt 

til Teknik- og Miljøborgmester 

Klaus Bondam samt Teknik- og 

Miljøudvalgets medlemmer med 

anmodning om, at sagen behandles 

principielt. 

Med venlig hilsen 

Ejner Jensen 

Formand, Valby Lokaludvalg

www.grundejeren.dk / Fokus på Brønshøj 

Vagtskifte i Brønshøj Grundejerforening! 


Som nyvalgt formand for Brønshøj 

Grundejerforening er jeg helt klar 

over, at jeg har sagt ja til opgaver, 

hvis løsninger jeg ikke selv kan 

præstere. De vil i høj grad kræve et 

godt samarbejde i bestyrelsen, men 

også en afgørende medvirken fra 

enkeltmedlemmer og medlemsforeningerne. 

Det vil jeg arbejde for og ser frem 

til. 

Den udvikling, fra landsby til 

storbybydel, som Brønshøj har gennemgået 

siden Brønshøj Grundejerforening 

blev stiftet for over 100 år 

siden, har været enorm. I den udvikling 

og forvandling har Brønshøj 

Grundejerforening været en vigtig 

medspiller helt fra start. 

”Huset Brønshøj” er bygget og skal 

nu passes, vedligeholdes og fortsat 

udbygges. Men pas på! Brønshøj 

bydel er et unikt område, der er præget 

af grønne oaser og omgivet af 

fredet natur. Så skal der ændres, skal 

vi have fuld belysning på 

projekterne - store som små. Og vi, 

der bor her, skal være med i beslutningerne 

- hvem ellers? 

Mulighederne for at være en medspiller 

i bydelen er heldigvis også 

voldsomt ændret gennem de mange 

år. Politikerne er i dag meget optaget 

af lokale projekter og afholder åbne 

høringer i massevis. 

I 2009 skal et nyvalgt lokaludvalg 

for Brønshøj-Husum give Borger- 

repræsentationen et mod- og medspil 

for at fremme udviklingen og 

udbygge netværkene i bydelene. 

Så fremover vil det givet være i det 

forum, at vi som repræsentanter for 

Brønshøjs grundejere også skal gøre 

os gældende. Det ser jeg ligeledes 

frem til. 


i København, hvor jeg deltager 

i bestyrelsesarbejdet, dækker 

vitale serviceordninger for grundejerforeninger 

i København, såsom 

forsikringsordning, advokathjælp, 

vejvedligeholdelse m.v., og har god 

gennemslagskraft i sager med kommunen. 

Der har været arbejdet 

12 

stærkt på at begrænse den spekulative 

tilbygning af for- og baghaver, 

som kommunen og almindelig 

byggespekulation har søgt at liste 

ind i Københavns villaområder. 

Fællesforeningen arbejder på at få 

indflydelse på denne uhæmmede 

udvikling i vores bydele. 

Så samlet set dækker Lokaludvalget 

og Fællesforeningen i højere grad 

opgaver, som der tidligere blev arbejdet 

med i Brønshøj Grundejerforening. 

Vi skal benytte os af dette 

mulige partnerskab og samtidig 

have fuld belysning på medlemmernes 

forventninger. 

Hans Åge Zabel 

Hans Åge Zabel har stået i spidsen i 

en lang årrække både i Fællesforeningen 

og Brønshøj Grundejerforening. 

Det lange træk, han har 

præsteret, skal ikke tabes, men bruges, 

så vi fortsat kan præge udviklingen 

i Brønshøj. Det ser jeg frem 

til. 

Med venlig hilsen, Hans Bo Larsen 

Telefon 3828 1331, mail. hansbo@get2net.dk 

- www.brh-gf.dk 

PS.! Brug Brønshøj Grundejerforening. 

Kontakt os over telefonen 

eller net, når problemerne melder 

sig. Vi ser hellere 10 henvendelser 

for meget end 1 for lidt.

www.grundejeren.dk / Fokus på Brønshøj 

Brønshøj-Husum Lokaludvalg er på banen! 

Den 21. oktober fik den sidste af Københavns bydele sit lokaludvalg, der fik valgt to 

grundejere ind i det 23 mand store udvalg 

Københavns nye bydele har nu fået 

hver sit lokaludvalg. 

I 2006 fik Valby, Østerbro og Vanløse 

de første. I 2007 blev det så 

Bispebjerg, Vesterbro/Kgs. Enghave, 

Amager Øst og Amager Vest. 

I år kom turen til Nørrebro, Indre 

by/Christianshavn og som den sidste 

Brønshøj-Husum, der nu også fået 

sammensat et lokaludvalg. 

Det foregik på et repræsentantskabsmøde 

i kulturhuset Pilegården tirsdag 

d. 21. oktober. 

Der var sendt invitationer ud til ca. 

265 foreninger i området , heraf til 

45 grundejerforeninger efter Fællesforeningens 

fortegnelse. 

Kun ialt 36 foreninger havde tilmeldt 

sig. Og kun 33 var fremmødt - 

heraf 8 grundejerforeninger og ingen 

andelsforeninger. Tilsyneladende 

en ringe forhåndsinteresse for 

lokaludvalgets arbejde. 

Det gjaldt dog ikke deltagerne, idet 

alle fremmødte var engagerede, og 

alle poster blev besat. Boligområdet 

havde på lokalrådets fordelingsliste 

fået tildelt 4 mandater, men måtte 

efter afstemning afgive det ene til 

gruppen Social og integration. Da 

deltagerne fra boligområdet på forhånd 

havde aftalt at dele mandaterne 

ligeligt mellem lejerne og ejerne, var 

det nødvendigt med en afstemning. 

Den blev meget spændemde, da 

første afstemning gav lige mange 

stemmer til nummer 3 og 4 (en ejerog 

en lejerrepræsentant). 


Formand for 

GF Utterslevhøj og 

Formand for 

Brønshøj Grundejerforening 

Det var også tilfældet ved anden 

afstemning, og først tredie gang 

opnåede ejerrepræsentanten en 

stemme mere end lejerrepræsentanten. 

Således lykkedes det at få 

Hans Bo Larsen , formand for 

Brønshøj Grundejerforening og 

medlem af Fællesforeningens bestyrelse, 

indvalgt sammen med Freddy 

Asger Ingvorsen fra Husum Grundejerforenings 

bestyrelse. I øvrigt 

blev mandatfordelingen således : 

2 til Børn og unge 

2 til Senior/ældre 

2 til byudvikling, handel og erhverv 

+ Miljø & trafik 

3 til kultur 

13 

De 16 netværksrepræsentanter 

i Brønshøj-Husum Lokaludvalg 

Foto: Kåre Vissing 

2 til Sport og fritid 

3 til Boligformer (ejer/andels/lejerforeninger) 

2 til Social & integration *og trossamfund* 

Det er planen, at udvalget skal holde 

konstituerende møde d 19. november. 

Udvalget får tildelt ca. en fjerdedel 

af det årllige puljebeløb, som skal 

disponeres allerede i indeværende 

kalenderår. Så der bliver travlhed fra 

starten. 

Man må rose de kommunale 

embedsfolk for et vel tilrettelagt og 

særdeles velafviklet repræsentantskabsmøde 

med demokratiske principper 

i højsædet. 

Sekretær i Fællesforeningens bestyrelse 

Medlem af repræsentantskabet i R98 

Nyvalgt medlem af Brønshøj-Husum Lokaludvalg 

for boligejerne. 

Bestyresesmedlem i Bispebjerg og Brønshøj-Husum 

Agenda 21 center.

www.grundejeren.dk / Fokus på Vanløse 

Når netværk løfter i flok! 

Enggruppen i Vanløse er et godt eksempel på, at samarbejdet mellem mange interessegrupper 

- fra grundejere over hundeluftere til idrætsudøvere - kan give indflydelse. 

Af Bent Andersen 

og Per Stengade 

Grønt Vanløse om 10 år? 

Vanløse Lokaludvalg 

Vanløse Miljøcenter 

Danmarks Naturfredningsforening 

Enggruppen 

Hvordan får vi et 

grønnere Vanløse 

Parkerne bindes sammen og gøres 

lettere tilgængelige. De bliver Vanløses 

attraktive fælles rum for det 

sunde og aktive byliv for alle aldersgrupper. 

Vanløses alléer og veje får vejtræer, 

så de bliver det grønne net, der binder 

boligområderne sammen og 

knytter dem til parkerne. 

Beplantningen i villaområder og 

etagebebyggelser forøges, så Vanløse 

fremtræder med et mangfoldigt 

grønt look. 

Damhussøen, Harrestrup Å og 

Grøndalsåen gøres tilgængelige, så 

vandet bliver en del af den rekreative 

oplevelse i parkerne. 

Vanløse og miljøet 

Vanløse skal være fri for affald. 

Det bliver et fælles ansvar at holde 

byen ren. 

Genanvendelse af resurser. Regnvand 

skal ledes uden om kloaksystemet. 

Reduktion af energiforbrug og støjniveau. 

Enggruppens forslag om 

Damhusengen og – søen 

Damhusengen skal bevares som 

kulturlandskab, og de kulturhistoriske 

spor, der giver området identitet, 

skal bevares. 

Der skal ske en genopretning af 

naturforhold, som i tidens løb er 

gået tabt på grund af manglende 

omhu med områdets vedligeholdelse. 

Våde og tørre områder 

Damhusengens våde områder med 

megen vegetation skal bevares. De 

eksisterende våde huller udgraves 

nænsomt. Der etableres paddeskjul. 

De tørre områder benyttes til fodboldbaner 

og brugsplæner. Ved at 

indrette engens brug på naturens 

betingelser undgår man omkostninger 

til dræning og jordforbedring. 

Den største del af Damhusengen har 

aldring været dyrket og skal bevares 

urørt. 

14 

Fodboldbanerne 

Fodboldbanerne bevares, og de omlægges 

over en årrække til en bedre 

kvalitet. 

Enkelte baner forrykkes, så de passer 

bedre ind i de tørre områder. 

Løbere og motionister 

Løbere og motionisterne får bedre 

forhold ved at motionsredskaberne 

udbygges.

Hundeluftere 

Hundelufterne kan fortsat benytte en 

del af engen som fritløbsområde. 

Antallet af bænke forøges, der bliver 

ca. 200 meter mellem bænkene. 

Dæmningerne 

Dæmningerne langs Harrestrup Å 

bevares. Der skal være udsigt over 

engen fra stierne. Rækken af piletræer 

ved den gamle Vanløse landsby 

ved Toftøjevej har kulturhistorisk 

værdi og skal bevares. Der skal 

efterplantes med pil efter behov. 

Stubbe efter udgåede træer skal 

blive liggende som base for insekter 

og larver. 

Harrestrup Å renoveres 

Betonsider og bund fjernes og bunden 

hæves, så åen kan få et mere 

naturligt løb mellem dæmningerne. 

Fra pumpestationen til Sortebro kan 

åen slynge sig over engen. Omlægningen 

af åen forudsætter, at der 

ikke løber kloakvand i åen. 

Adgangsforholdene 

fra Vanløse skal forbedres 

Der etableres ramper ved Vanløse 

Byvej og ved broen ved pumpestationen. 

Institutionernes trækvogne 

og handikappedes køretøjer 

og hjælpemidler skal kunne anvendes 

på ramperne. Der etableres funderede 

stier, der i sommertiden kan 

anvendes af handikappede, der vil 

tværs over engen og ud i vådområdet. 

I Damhussøen 

I Damhussøen skal rørskoven ved 

Peter Bangs Vej genoprettes. Der 

kan etableres en lav ø og fladvand 

ved Damhuskroen. Ved ishuset etableres 

en bro, så besøgende kan 

komme tæt på vandet. Den nedtagne 

bro i Damhussøen nær Sorte Bro 

genetableres. 

Debat 

Debat og flere ønsker til fremtidens 

sø og eng. 

Formålet med debatten er at samle 

forslag til fremtidens indretning af 

området. Forslag kan sendes på email 

til enggruppen@vanloese.dk 

eller ring til Enggruppen: Bent Andersen 

38746684 eller Per Stengade 

27118140. 


Forslag om fredning 

af kulturhistoriske spor 

De kulturhistoriske spor i området 

ved Damhussøen: 

· Dæmninger med glacis omkring 

Damhussøen 

· Dæmningerne omkring Harrestrup 

Å langs østsiden af Damhusengen 

· Resterne af Kildeåløbet fra 

1855 ud for Sejlklubben 

· Midtergrøften i Damhusengen 

og evt. rester af Snydebro 

Spang 

· Rødovregrøften og Vanløsegrøften. 

· Skelsten opsat ca. 1858 i Grøndalsparken 

og omkring Damhussøen 

og -engen af Københavns 

Vandforsyning 

Ovennævnte anlæg indgår i et projekt, 

der blev gennemført i årene 

15 

efter 1855 med henblik på at skaffe 

Københavns indbyggere rent vand. 

Forslaget om at frede de kulturhistoriske 

spor indgår i Fredningsnævnets 

arbejde. Fredningen forventes 

at være færdig i foråret 2009. 

Information om 

det videre forløb. 

I vanløsebasen www.vanloese.dk, 

menuen Aktuelt og på Vanløse 

Lokaludvalgs hjemmeside 

www.vanloeselokaludvalg.kk.dk 

kan man følge udviklingen i 

fredningssagen og temaerne om det 

grønne Vanløse og miljøet i Vanløse. 

Enggruppen er en interesseforening 

for brugere og naboer til Vanløses 

grønne områder. 

Foreningens økonomi har hidtil 

været baseret på gaver fra lokale 

fonde. 

Du kan blive medlem ved at sende 

en e-mail til 

enggruppen@vanloese.dk eller kontakt 

Bent Andersen eller Per Stengade.

På Vanløse Bibliotek er der efter 

inspiration fra Malmø Stadsbibliotek 

blevet oprettet et såkaldt demokratihjørne, 

hvor lokaludvalget, lokale 

politikere og bydelens netværk kan 

booke sig ind. 

Her kan borgerne så få en uformel 

snak over ugens emne uden en 

formel dagsorden med lokaludvalgsfolk, 

BR-politikere og foreningsfolk, 

som kan fortælle om sig selv 

og deres arbejde. 

Seancen bliver naturligvis også 

brugt til medlemshvervning. 


Vanløse bymidte under forandring 

I starten af årtusindet fik Vanløse 

den ny megastation - Flintholm - og 

metroen til Vanløse Bymidte. 

Den gamle stationsbydel er stadig 

knudepunkt og særdeles velforsynet 

med offentlige transporttilbud. 

Det ny kulturhus med Københavns 

bedste bibliotek og den gamle 

Vanløse Bio i moderne regi - med 

retaurant Basement nedenunder - 

blev endelig færdigt. 

Nu planlægges der et butikscenter 

på BaneDanmarks gamle grund 

langs stationen, og de viste forslag 

er tanker om en butiksarkade på den 

anden side af stationen ved den nu 

lukkede Superbrugs. 

I den høje bygning tænkes bygget 

en roterende restaurant på øverste 

etage, som gør det muligt at se hele 

Vanløse fra oven i løbet af et måltid. 

Bagved de høje bygninger opføres 

boligbyggeri på den gamle Ferringgrund 

(medicinalfabrikken). 

Vanløse, der nu forbereder egen 

bydelsplan, har ved hjælp af borgermøder, 

konferencer og seminarer 

inddraget borgerne i planen, og 

ikke mindst projekterne omkring 

bymidten har vakt stor interesse. 

Fra borgermødet i den gamle Brugs 

Nogle af den lokale bygherre 

Flemming Fengers idéer for 

Vanløses bymidte 

Den 6. oktober afholdtes det sidste 

borgermøde med Lokaludvalg, 

forvaltningerne, BR-politikere og 

flere hundrede Vanløseborgere. 

Det skete i de nu lukkede Superbrugslokaler. 

Den snart forsvundne 

bygning var den perfekte ramme for 

debatten om bydelens fremtid. 

Demokratihjørnet på Vanløse Bibliotek 

Vanløses ny miljøcenter 

fik chancen 

for at markere sig på 

biblioteket i sommer. 

En konkurrece - hvor 

der skulle gættes på, 

hvad der burde være 

sorteret fra blandt det 

affald, der var udstillet 

i det opstillede 

akvarium - var især 

yderst populær hos 

børnene.

Grundejeren 9.p65 - Sundbyernes Grundejerfællesskab (SGF)

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?