Grundejer - Sundbyernes Grundejerfællesskab (SGF)

Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København
“Den lyse ide” blev
skudt ned af både
grundejere og
lokale politikere.
Sagen ligger nu hos
transportministeren og
folketinget.
15
November 2010
Grundejermødet
i Prøvehallen
Indhold:
side 4 - 7
Grundejeren.dk
Mødet i Prøvehallen
Vejlov skal samles op
Glemmer du...!
Rotteplager
Buskorridorer
Parkering i København
Harrestrup Å
Om helhedsløsninger
Side
3
4
7
8
10
12
15
16
18

Fakta om grundejeren.dk
Formand:
Hans-Jørgen Lykkeboe
J.P.E. Hartmanns Allé 26, 2500 Valby
Valby og Omegns Byggeforening
Byplanlægning/byggeri og Miljø
hj@grundejeren.dk
Næstformand:
Birgit Philipp
Nakskovvej 93, 2500 Valby
GF Søndre Hanssted
Jura
bp@grundejeren.dk
Kasserer:
Poul Hounsgaard
Ove Billes Vej 15, 2300 Kbh. S.
GF Sundbyvang
Vand og kloak
ph@grundejeren.dk
Erik Honoré
Bangsbo Plads 59, 2720 Vanløse
GF Katrinedal
Affaldshåndtering og snerydning
eh@grundejeren.dk
Svend Vexby
Amsterdamvej 11, 2300 Kbh. S.
Samarbejdet
Forsikring
sv@grundejeren.dk
Han Aage Zabel
Basnæsvej 10, 2700 Brønshøj
Brønshøj Grundejerforening
Vejsyn og grænsen privat/offentlig
hz@grundejeren.dk
Grundejeren.dk - sekretariatet
v/sekretariatsleder Jette Balslev
Vendersgade 22, 1363 København K.
tlf.: 24 25 05 03
sekretariat@grundejeren.dk
Bestyrelsen
Bjarne Kallesøe
Italiensvej 83, 2300 Kbh. S.
SGF Parcelforening
Energiforsyning og vindmøller m.v.
bk@grundejeren.dk
Hans Bo Larsen
Storkebakken 28, 2400 Kbh. NV
GF Utterslevhøj
Natur/have og byfortætning
hbl@grundejeren.dk
Steen A. S. von Lorenzen
Kilholmvej 23, 2720 Vanløse
GF Vanløse Stationsby
Parkering og skiltning
sl@grundejeren.dk
Jens B. van der Watt
Stubbevangen 23, 2700 Brønshøj
GF Kirkemosens Haveby
jw@grundejeren.dk
Hanne Skovsgaard
Bjørnsonsvej 76, 2500 Valby
GF Bjørnsonsvej/Strindbergsvej
hs@grundejeren.dk
Gurbakhsh Singh Sanotra
Præstegårds Allé 43, 2700 Brønshøj
Brønshøj Præstegårds Vejlaug
gss@grundejeren.dk
Inge Merete Feilberg
Havrevej 10, 2700 Brønshøj
Vejforeningen af 11/6-1957
imf@grundejeren.dk
Sekretariat Redaktion
Grundejeren.dk - redaktion
v/Erik Honoré
Bangsbo Plads 59, 2720 Vanløse
tlf.:38 74 94 76
redaktoer@grundejeren.dk
2
Medlemsforeninger
GF Bakke Allé, 2720
GF Bakkedal, 2720
GF Bjørnsonsvej/Strindbergsvej, 2500
Brønshøj Grundejerforening, 2700
GF Brønshøjgårds Haveby, 2700
Brønshøj Kirkevejs Vejlaug, 2700
Brønshøj Parcelforening, 2700
GF Brønshøjs Præstegård, 2700
GF Brønshøj Præstegårdsø, 2700
GF Damhussøen, 2720
Dortheavejs Vejlaug, 2400
GF Enebærvej, 2400
Enighedens Vejlaug, 2700
GF Fossgården, 2720
GF Fredenshøj, 2300
Frederiksgårds Allé Vejlaug, 2720
Hasselvængets Ejerlaug, 2720
Holcks Plads, 2700
Håbets Allé Vejlaug m.fl., 2700
GF Holmestien, 2720
Horserødvej Vejlaug, 2100
GF Højmark, 2500
GF Katrinedal, 2720
GF Kløverbladet, 2500
GF Kirkemosens Haveby, 2700
GF Kæragevej, 2720
GF Langkærvej/Ledagersti, 2720
GF Lille Husum, 2700
Løvholmens Vejlaug, 2720
GF Lykkehøj, 2300
GF Lyset, 2500
GF Morsøvej af 1945, 2720
GF Nybovej, 2500
GF Ny Østergaard Villaby, 2500
GF Odin, 2300
GF Ofea Plads, 2720
GF Slotsherrens Bro, 2720
GF Strandengen, 2300
GF Strandlyst, 2500
Sundby Grundejerforening, 2300
GF Sundbyvang, 2300
GF Søgaard, 2700
GF Søndervang, 2500
GF Søndre Hanssted, 2500
GF Thorupgårdens Haveby, 2720
Trekantens Vejlaug, 2500
GF Utterslevhøj, 2400
Ulrick Birchs Allé Vejlaug, 2300
GF Ulriksdal, 2500
Valby Bakkes Vejlaug, 2500
Valby og Omegns Byggef., 2500
GF Vigerslev Haveforstad, 2500
GF Valhal, 2300
GF Vanløse Haveby, 2720
GF Vanløse Stationsby, 2720
Vejforeningen af 11/6-1957, 2700
GF Vestre Solvang, 2300
GF Aabakken, 2720

Forsikring
Er du omfattet af vores kollektive
forsikringsordning, der dækker
- Bestyrelses- og ledelsesansvar
- Erhvervsansvar
- Underslæb
til kr. 900,- årligt?
Juridisk Hotline
Direkte linie til advokat Jens Duus.
Her kan bl. a. svares på simple
spørgsmål som:
- Forhold vedr. medlemmers
ejendomme
- Skat vedr. fast ejendom
- Deklarationer og servitutter
- Hegnsforhold
- Vejforhold
- Parkering
- Vedtægtsforhold
- Lejeforhold
- Byggesager
Vejrenovering
Sundbyernes Grundejerfællesskab
og Vanløse Grundejersammenslutning
har en aftale med NCC
Roads A/S, om fælles vejrenovering
med indbyggede rabatter.
Rabatten øges jo flere foreninger,
der deltager.
Foreninger, der ønsker tilbud på
næste års vejrenoveringer skal
kontakte de to bydelsforeninger
inden udgangen af 2010.
Snerydning
I Vanløse indgås der aftale med
Snevagten i Rødovre efter
princippet - jo flere foreninger, jo
større rabat (se bagsiden).
Kontakt eh@grundejeren for et
samlet tilbud i jeres kvarter/bydel,
eller kontakt Snevagten direkte for
tilbud til den enkelte forening.
Snevagten: 38 71 17 00
Tanker om grundejeren.dk
Hvad mener du om vores foreningsblad “grundejeren.dk”
- og hvem skal modtage det?
Vores blad “grundejeren.dk”, der nu
kører på sjette år, er blevet godt modtaget
hos medlemmerne.
Det læses også flittigt af vores samarbejdspartnere,
forvaltning, politikere
og forsyningsvirksomheder, der her
føler sig rimeligt orienteret om, hvad
der rører sig ude i byens vejlaug og
grundejerforeninger.
Det er da også lykkedes at trænge
igennem med nogle af de sager, som
er blevet rejst eller omtalt i bladet.
Vi har modtaget mange roser for
bladets indhold, men også en del
spørgsmål.
Bladets vægt (trykt på 170 gr. svanemærket
papir) er dyr at udsende.
Omvendt trykkes bladet til en
særdeles rimelig pris gennem en
puljetryksordning, som mere end
rigeligt dækker meromkostningerne
til udsendelse.
Bladet sendes sædvanligvis til medlemsforeningernes
bestyrelser, og
med de øvrige omtalte modtagere er
oplaget pt. ca. 1.000 eksemplarer.
Blad til samtlige medlemmer?
Flere har spurgt til, om bladet kunne
modtages af samtlige af de enkelte
foreningers medlemmer?
Dette vil kun fordoble trykprisen,
men selvfølgelig give en stor
ekstra omkostning til forsendelse.
3
Det vil pt. betyde et oplag på
6.000 blade.
Vi undersøger i øjeblikket priserne
og mulige ekstra indtægter ved
annoncer, da det øgede oplag vil gøre
vores mange medlemmer til en
interessant målgruppe for evt.
annoncører.
En anden og endnu billigere mulighed
er at sende bladet elektronisk ud
til medlemmerne.
Rent faktisk ligger bladet allerede nu
til downloadning på vores hjemmeside
www.grundejeren.dk.
Vi ved dog allerede nu, at mange
ikke får læst den elektroniske
udgave, og flere giver udtryk for, at
man gerne vil modtage det på
gammeldags facon.
Det har også været foreslået at udsende
jævnlige elektroniske nyhedsbreve,
hvor der så én eller to gange
om året samles op i bladform.
Et er sikkert - informationsstrømmen
skal fortsat flyde. Men vi vil
gerne høre læsernes mening.
Og så skal vi endnu en gang gøre
opmæksom på, at bladets spalter er
åbne for medlemmerne, hvad enten
det drejer sig om sager eller gode
idéer til emner, der kan medtages i
bladet.
redaktoer@grundejeren.dk

Stormøde i Prøvehallen om gadebelysning,
I Prøvehallen, bag Valby´s butikscenter
Spinderiet på den gamle Porcelænsgrund,
var der lagt i kakkelovnen
til den helt store debat om grundejernes
eventuelle overtagelse af
driftsudgifterne til gadebelysningen.
Men det blev dog aldrig nogen hidsig
debat, idet panelets fire politikere
Lars Weiss (S), Lars Berg Dueholm
(V), Karin Storgaard (DF) og Jacob
Næsager (K) for en gangs skyld var
helt enige.
Ja – et helt enigt Teknik- & Miljøudvalg
(TMU) havde sendt sagen
videre til transportministeren med
anmodning om at få loven ændret, så
det fastslås, at det som udgangspunkt
er kommunen, der betaler for gadebelysningen.
Der blev derfor tid til
en interessant diskussion om de
private fælleveje generelt, samt trafik
og parkering mellem grundejerforeningernes
mange fremmødte
repræsentanter fra hele København
og de indbudte politikere fra TMU.
Grundejeren.dk´s formand, Hans
Jørgen Lykkeboe, causerede i sin velkomst
over privatvejslovens
rummelige fortolkninger og den
noget diffuse definition på de private
fællesveje. Endvidere sagde han bl.a.
"Grundejerne betaler, som alle andre
til vedligeholdelsen af de offentlige
veje over skatten, men betaler
samtidig - af allerede beskattede
midler – den fulde udgift på vedligeholdelsen
af fællesvejene.
Nu vil man så også på samme måde
have os til at betale gadebelysningens
drift og etablering, hvilket da må
betegnes som noget af en særskat."
Lykkeboe gav ordet til næstformand
Birgit Philipp, der var aftenens
facilitator. Hun havde svært ved at
skjule sin forargelse over vores ringe
rettigheder i forhold til pligterne.
"Når vi accepterer alle disse urimeligheder
og på det sidste også denne
"lyse idé" – må grundejerne virkelig
føle sig som "nyttige idioter", sagde
Birgit Philipp og gav panelets fire
politikere ordet for en fem minutters
præsentation.
"Det er ikke politikerne på rådhuset
der fået den lyse idé, men Statsforvaltningen
Syddanmark, der har
vurderet, at kommunernes betaling af
gadebelysningen er ulovlig", startede
Lars Weiss , Socialdemokratiet.
"Tværtimod var alle de politiske
partier i Københavns Kommune
enige om, at det ville være urimeligt
at belemre grundejerne med denne
udgift. Forhåbentlig har vi fået
lukket trolden ned i æsken igen. Men
forvaltningen er – når der sås tvivl
om lovligheden ved den kommunale
betaling – forpligtiget til at forberede
en overdragelse til grundejerne.”
"Kommunerne mangler penge og der
udfoldes mange bestræbelser på at få
budgetterne til at hænge sammen,"
sagde Karin Storgard fra Dansk
Folkeparti. "Men Statsforvaltningens
afgørelse er ikke, glasklar og denne
sag har været gennem mange
instanser som f. eks. Sundheds- og
Indenrigsministeriet. Jeg har derfor
udbedt mig alle relevante papirer i
sagen, idet der - ud over sagen fra
Odense Kommune - også har været
lignende sager i andre kommuner
som f.eks. Slagelse.
Lovgivningen er bestemt ikke
udtømmende på området, og vi vil
gerne vide mere om sagerne."
4
“Det er ikke politikerne på rådhuset,
der har fået den lyse idé”
"Det virker underligt, at en udtalelse
fra Statsforvaltningen Syddanmark
pludselig skal blive gældende regler,
som alle landets kommuner skal rette
sig efter," kommenterede Jacob
Næsager, "og at de konservatives
trafikordfører i folketinget Henriette
Kjær og Venstres trafikordfører
Kristian Pihl Lorentzen netop har
fremsat et forslag i folketinget, der
skal lovliggøre kommunernes
betaling af gadebelysningen på de
private fællesveje har forhåbentlig
lukket den sag.”
Lars Berg Dueholm fra Venstre var
helt enig. "Jeg håber, at det fremsatte
forslag i folketinget kan stoppe
denne alt for dyre og bureaukratiske
overdragelse af gadebelysningen.
Det skulle gerne være billigere at
være grundejer i København og ikke
dyrere, så den sag er forhåbentlig
lagt i graven."
Hermed kan det konstateres, at der
blandt de københavnske politikere er
stor enighed om at lade kommunen
finansiere gadebelysningen. Vi kan
måske på den baggrund håbe, at
folketingets politikere vil indtage
samme holdning.

trafik, parkering og de private fællesveje
Stor spørgelyst
Spørgelysten var stor blandt de fremmødte
foreninger, og GF Højvang
ville gerne have fastslået, om ikke
grundejernes eventuelle betaling af
gadebelysningen kunne kaldes en
skjult skat. Det nikkede panelet
bekræftende til.
Ole Nielsen fra GF Højbo fandt det
komisk at beregne en indtægt fra
grundejerne vedr. gadebelysningen
på 12 - 13 mio. kr. med en udgift til
opkrævning af dette beløb på 8 mio.
kr. Lars Weiss måtte medgive at
idéen er absurd – eller "kejserens nye
klæder", som han udtrykte det. Karin
Storgaard kunne i øvrigt berette, at
det juridiske responsum fra Hortens
kontor har kostet kommunen mellem
6 og 700.000 kr.
Jørgen Palm Hansen fra GF Søndervang
oplyste, at man i deres forening
med 426 grundejere betalte det
samme kontingent, hvad enten man
bor på foreningens offentlige vej
eller på de private fællesveje.
Hvordan skal en evt. fordeling af
udgifter til gadebelysnng klares her?
GF Kildeåens Haveby spurgte til
planerne for jordlægning af el i
København, der skulle være startet i
år. Mange har planer om renovering
af både fortove og veje, som indtil
videre er skrinlagt, idet man ikke vil
risikere at DONG pludselig kommer
ud og graver det hele op igen. Men
det ser ud til at det tidligst bliver i
2013-15, da DONG skal færdiggøre
sig i Nordsjælland først.
Vi kan som grundejere risikere at
betale hele regningen med nye
master, om vi får overdraget
gadebelys-ningen. I modsat fald
betaler vi masterne, som nu ejes af
kommunen, over skatterne.
GF Kildeåens Haveby oplyste “at
når DONG pålægges at jordlægge
kablerne i stedet for at fremføre
strømmen via luftledninger, så pålægges
DONG samtidigt udgiften,
som de derefter får hjem via elprisen,
uanset om kablerne lægges i offentlige
eller private veje."
Kan vi løfte debatten
Lars Georg Jensen fra Vanløse Ny
Villakvarter opfordrede til „at løfte
debatten om fællesvejene til noget
principielt, så vi ikke kun drøfter vejbelysning,
men drøfter, om begrebet
private fællesveje overhovedet kan
og bør opretholdes." Den forældede
lovgivning på dette område, der er
ude af trit med virkelighedens verden,
dispenserer man vidt og bredt
fra i forvaltningen med den forklaring,
at tiden er løbet fra loven.
Det er ikke uden grund, at loven om
de private fællesveje, blandt grundejere,
kaldes elastikloven. Lars Weiss
erkendte, at loven om private fællesveje
efterhånden var at betragte som
en anakronisme. "Det hører ikke en
storby til i 2010,” tilføjede han.
At få kommunen – med dens store
hul i budgetterne - til at overtage de
private fællesveje eller bare en del af
dem har vist lange udsigter, så et
gennemgående spørgsmål var –
hvordan beskytter vi vore veje mod
at blive store gennemkørselsveje og
p-anlæg.
"Jeg bor selv på en fællesvej",
sagde Lars Weiss, " med karréejendomme,
butikker og et Nettobutik,
hvis 18-tons lastbiler kværner vejen.
“En sådan vej er der ikke meget
privat over.”
5
"Ved Sundbygård dirigerer
kommunen trafikken ned ad de
private fællesveje med ensretning,
hvilket betyder en væsentlig større
uvedkommende færdsel," fortalte
Jacob Næsager. "En sådan vej burde
opklassificeres, og man burde måske
se på en opdeling af vejene.
Nogle veje - hvor stort set kun ejerne
færdes - kan vel godt betragtes som
privatveje, mens andre og langt mere
belastede veje burde være en
kommunal opgave at vedligeholde".
Karin Storgaard pegede også på
andre mulige løsninger og foreslog
"at grundejernes vedligeholdsudgifter
f.eks. i nogen grad kunne
blive kompenseret ved en nedsættelse
af grundskylden".
Lars Berg Dueholm oplyste i relation
til det privatretlige, "at politiet nu
tillader opsætning af skilte med
gennemkørsel forbudt for
uvedkommende - eller, at kun
ærindekørsel er tilladt. Det er dog
stadig kommunen som vejmyndighed,
der skal godkende opsætningen.”
Dueholm fortsatte: "Jeg ser ikke en
løsning i en kommunalisering af de
private fællesveje, men er åben for at
særligt belastede veje bliver
opklassificeret til offentlige veje".

Stormøde i Prøvehallen...
Trafiksituationen i København var
dog noget, der kunne få den politiske
enighed til at ophøre. Specielt da
parkeringen blev inddraget i debatten,
blev paneldeltagerne skarpe i
replikken.
Fra Kildeåens Haveby spurgtes der
om, hvorfor man ikke ved opførelsen
af Flintholm Station opførte de ppladser,
der skulle få borgerne til at
pendle til city.
"At anlægge et sådant p-anlæg, der
koster gevaldige summer, ville
København ikke investere i uden
tilstrækkelig støtte fra staten, idet
det i høj grad vil blive benyttet af
pendlere fra omegnskommunerne,
der retteligt burde pendle fra
nærmeste station i eget område,"
Forklarede Lars Weiss.
Der var måske en pointe i forslaget
fra Jan Mørch fra Vanløse/Flintholm,
der allerede ved de indledende
høringer advarede om P-kaos i de
nærliggende grundejerforeninger:
"Jeg vil opfordre Jer til tale med
DSB om en nedsættelse af taksterne,
så de halvtomme p-anlæg i omegnskommunerne
kunne fyldes op.
Vi har to typer pendlere ved metro og
tog - langtidspendlere fra omegnskommuner
og nabobydele og dem fra
de nærliggende boligområder.
Fjernelsen af de første giver meget
bedre plads til de sidste.”
Jacob Næsager: "Det røde flertal
fører en politik, der gør det umuligt
at være privatbilist i København.”
Karin Storgaard: "Det siddende
flertal nedlægger flere og flere ppladser
i København og bygger nye
p-huse med p-pladser til 650.000
kroner stykket. Der mangler i øvrigt
et udspil fra Region Hovedstaden til
nogle samlede løsninger," tilføjede
Karin Storgaard. “I stedet pønses der
hos flertallet på kraftige stigninger i
p-afgifterne i byens p-zoner, som der
ønskes flere af.”
Lars Weiss gjorde opmærksom på
kommunens tiltag med beboerlicenser
til grundejerne på de særligt
belastede private fællesveje, som
oversvømmes af pendlere. Foreløbig
ved Ørestad og Flintholm metrostationer
samt enkelte steder på
Nørrebro og Østerbro.
Hertil svarede Jacob Næsager, at
beboernes gæster stadig er omfattet
2-timers begrænsningen.
Foreninger ved DR-byen, Ørestad og
andre knudepunkter kunne berette
om voldsomme p-problemer i deres
områder. Når p-pladserne forsvinder,
og de resterende bliver
betalingspladser, søger bilerne ind i
de endnu gratis områder.
Herefter er der kun fællesvejene
tilbage.
6
Fotos: Jan Mørch
Fælledbo foreslog, at 2-timers parkeringen
på de belastede fællesveje
blev udvidet til 4 timer på hverdage i
dagtimerne. Det vil stadig forhindre
de pendlere, som jobber andet steds i
byen – samt de pendlere, der skal 3
uger til Kreta – i at parkere på de
private fællesveje. Medens bilister,
der skal et kort smut til byen, handle
i lokalområdet eller gæste beboerne
på vejen, stadig kan parkere på
vejene. Den model kunne Jacob
Næsager gå ind for. Lars Dueholm
kunne også se pointen og måtte som
beboer i Ørestad erkende, at han selv
har parkeret i de nærliggende
villakvar-terer, indtil han fik en
officiel p-plads ved boligen til 1.000
kr. om måneden.
Der blev også nævnt en række enkeltsager,
som f.eks. påbud og varslingsfrister
samt kommunikation med forvaltningen.
Eksempelvis har en
forening i Vanløse, der i 2009 søgte
om tilladelse til vejrenovering, endnu
ikke har fået svar.
Karin Storgaard opfordrede grundejerne
til, at man i den slags sager
henvender sig til f.eks. panelets fire
politikere, der alle sidder i T&Mudvalget,
som så kan spørge ind til
sagerne de relevante steder eller
hjælpe foreningerne videre, hvis de
strander i systemet.
Det blev afslutningsvis foreslået de
foreninger, som brændte inde med
spørgsmål, at videresende dem til
redaktoer@grundejeren.dk.
Vi kan så delagtiggøre bladets læsere
og politikerpanelet i omtale og debat.
Således vil vore lokale politikere
også være klædt bedre på til at varetage
grundejerinteresserne.
Aftenens debat viste i hvert fald, at
de fire politikere, der stillede op til
debat selvfølgelig ikke kunne løse
nogen problemer her og nu, men har
stor forståelse for vores situatuion
under en speget lovgivning.
redaktoer@grundejeren.dk

Vejlov
skal samles op
Af Henriette Kjær,
MF trafikpolitisk ordfører (K)
og Kristian Pihl Lorentzen,
MF trafikpolitisk ordfører (V)
Vi oplever i øjeblikket, at mange
kommuner vælger at omdanne
offentlige veje til private fællesveje.
Vi har en formodning om, at denne
overdragelse af vejbyrder til grundejerne
ikke altid er trafikalt
begrundet. I hvert fald sker det ofte i
fortsættelse af en budgetlægning,
hvor der skulle findes nogle penge.
Porcelænsfabrikken Norden fotograferet
fra luften ca. 1941-42.
Nederst til højre ses de Danske
Bomulds-spinderiers fabrik.
Bygningerne - der med de for
tekstilindustrien typiske mange og
store vinduer - rummer i dag Valby´s
store indkøbscenter "Spinderiet".
Vest for bomuldspinderiet ligger
porcelænsfabrikken Norden, der
oprindeligt producerede teknisk
porcelæn (isolatorer).
Mange rejsende husker sikkert
Prøvehallen - med “Prøveanlæg 2
millioner volt”, som tydeligt var
rettet fra "1 mio. volt", der kunne
ses fra banen.
Midt i billedet, der venligst er
udlånt af Valby Lokal-historiske
Selskab og Arkiv, ses ovnhallen,
der i dag huser Valby Skole.
Nederste billede viser Prøvehallen
med dens sidefløj og café, som den
tager sig ud i dag
Ofte pålægges de sagesløse
grundejere at overtage nedslidte veje,
hvorefter kommunen kort tid efter
sender et brev med pålæg om at få
vejen istandsat med meget store
udgifter til følge.
Sådan en fremgangsmåde er fuldstændig
uacceptabel. Men den er
desværre i samklang med den
nuværende lovgivning.
Derfor ønsker V og K, at vi snarest
får ændret lov om private fællesveje,
så vi får standset strømmen af disse
kommunale "vejgaver".
For det første bør en omklassificering
af veje kun ske med et langt varsel,
så det ikke kommer som en tyv om
natten – efter en budgetlægning.
Det kan vi sikre ved at stille krav om,
at omklassificering af veje skal være
en del af kommuneplanen, altså en
langsigtet planlægning, som grundejerne
og kommende huskøbere kan
forholde sig til.
For det andet skal loven sikre, at der
kun overdrages veje i en ordentlig
vedligeholdelses-tilstand. Det kan
ske ved, at der skal foretages en
uvildig vurdering af vejen før
overdragelse.
For det tredie bør driftsudgifter til
gadebelysning og afvanding af vejen
afholdes af kommunen, hvis der er
tale om veje i bebyggelse inden for
bygrænsen. Vi ser frem til, at borgerne
får styrket deres retssikkerhed i
forhold til nedklassificering af veje.
Fra Aarhus Stiftstidende
Prøvehallen, Porcelænsgrunden og Bomuldsspinderierne
7

Glemmer du - så husker jeg hvert ord...
Det er nu over en halv snes år siden, at Københavns Borgerrepræsentation overdrog
vejvedligeholdet til grundejerne selv, med svære problemer til følge.
Af: eh@grundejeren.dk
Den 14. maj 1998 vedtog Københavns
Borgerrepræsentation at opsige
alle de eksisterende overenskomster
omkring vejvedligeholdelsen
af de private fællesveje.
De gyldne løfter
Under overskriften “Højere standard
og bedre service”, begrundede man
opsigelserne - i den lille firefarvede
brochure - med følgende tekst:
“Den væsentligste grund til at
Borgerrepræsentationen har valgt at
opsige de nuværende aftaler er, at
der ikke er tilstrækkelige midler til at
vedligeholde de private fællesveje i
de nuværende overenskomster.
Hertil kommer at administrationen af
de forældede og ofte meget forskellige
overenskomster kræver betydelige
ressourcer. Ved at frigøre disse
ressourcer kan kommunens Vejafdeling
i fremtiden bruge flere kræfter
på konkret rådgivning af
grundejerne.
Vejafdelingen ønsker også at
involvere grundejerne langt tidligere
i forløbet omkring iværksættelse af
vejvedligeholdelsesarbejdet. Herved
bliver det nemmere for grundejerne
at forberede budget og indhente
tilbud”
Videre hed det “Hvert andet år vil
Vejafdelingen gennemgå vejen
særlig grundigt. På baggrund af
denne gennemgang kan grundejeren
få et påbud om, hvad der skal laves
her og nu - af hensyn til sikkerheden.
Ved samme lejlighed informerer
Vejafdelingen om, hvilke større
arbejder, den anbefaler, at grundejerne
i fællesskab sætter i gang
snarest muligt - for at stoppe vejens
forfald og undgå dyre reparationer
siden hen”. Man var altså helt klar
over vejenes kritiske tilstand ved
overdragelsen.
Sådan gik det bare ikke!
Det eneste, der holdt - i denne 10 år
gamle meddelelse - var løftet om
overdragelsen af vejene.
Alt andet løb man fra lige så hurtigt,
som ti heste kan rende.
Vejgennemgangene, som kun få
foreninger nåede at nyde godt af,
blev lynhurtigt afskaffet.
De frigjorte ressoucer, som skulle
bruges til rådgivning af grundejerne,
blev sparet væk, og man opdagede
også, at denne rådgivning kunne
være ansvarspådragende for
kommunen.
Daværende Teknik- & Miljøborgmester
Søren Pind beklagede
afskaffelsen af vejgennemgangene,
der var begrundet i manglende
midler, men understregede, at de
ville blive indført igen, når man
havde de fornødne ressourcer.
Disse ressourcer dukkede bare aldrig
op igen. Og når kommunen først er
sluppet af med en udgift, påtager den
sig nødigt at betale igen.
De frivillige ude i foreningerne har
hermed overtaget endnu en opgave,
der befrier kommunen for store
administrationsomkostninger.
Uigennemtænkt overdragelse?
Men man kan da også betvivle, at
kommunen har gennemtænkt denne
overdragelse af vedligeholdet på de
private fællesveje i København, hvor
privatvejsloven skaber nogle urimeligheder,
som ikke eksisterede under
de fælles overenskomster.
En regnvandsbrønd f.eks. er den
tilstødende grundejers ansvar alene,
selv om han deler den med 17 andre
grundejere.
Kommunen var også den, der
tidligere holdt forsyningsvirksomhederne
i ørerne ved dårlige reetableringer,
som tit først viser sig op til
flere år efter opgravningerne, når vej
eller fortov synker.
8
Nu er denne opgave også tørret af på
grundejerne, der har vanskeligt ved
at løfte bevisbyrden, idet ledningsejerne
ikke mener at have noget
ansvar. Deres arbejde er jo godkendt
af Københavns Kommunes vejmyndighed,
som de siger.
Herefter kan vi, som frivillige
foreningsbestyrelser, så vælge at
bruge tid og kræfter på en sag mod
ledningsejeren - eller opgive ævred
og betale selv.
Marsalavej m.fl.
Sagen om Marsalavej illustrerer
tydeligt den urimelige situation, vi
som grundejere er landet i.
For det første har GF Fredenshøj, i
lighed med andre foreninger selv
udarbejdet en vedligeholdelsesplan,
som kommunen er blevet delagtiggjort
i. Ved en vejgennemgang kunne
kommunen så foreslå planen omgjort
eller revideret men som bekendt har
kommunen sparet ressourcerne væk
og kasserer foreningens plan med et
hurtigt påbud.
For det andet er foreningen ved
overdragelsen af vejvedligeholdet
gjort retsløs. Under fællesoverenskomsterne
kunne kommunen påbyde
andre brugere af vejen at bidrage til
vedligeholdet.
Men de foreninger, der selv har valgt
at vedligeholde vejen, får at vide, at
kun om kommunen udfører vejvedligeholdet,
kan de påbyde andre
brugere at bidrage.
Overdragelsen af vejvedligeholdet
betød ikke blot, at grundejerne skal
betale den fulde udgift til vejvedligeholdet
her og nu, men også overdragelse
af opgaver, som kommunen
skulle have påtaget sig, men blot er
løbet fra. Ikke en gang de kommuner,
som privatiserer deres veje i
denne tid, sætter deres grundejere i
så ringe en situation, som man
gjorde i København i 1999/2000.

Den 8. august 2010. Sagsnr. 2010-11899, påbudsnr. 5290052, istandsættelse af bl.a. Marsalavej.
Kære Lauritz Holdø
GF Fredenshøj
På baggrund af din indsigelse af 3.
maj 2010 imod den varslede
istandsættelse af Marsalavej, har
Københavns Kommune v/Center for
Veje valgt at imødekomme dit ønske
om at få afdækket Friluftskolens og
Skolen ved Sundets brug af
Marsalavej.
Center for veje har således d. 7. september
2010 fremsendt partshøringsbreve
til ovenfor nævnte skoler.
Hvis det viser sig, at skolernes benyttelse
af Marsalavej skønnes have
et omfang og karakter, som i særlig
grad medfører slid på vejen, vil de
ifølge Privatvejsloven § 58 stk. 1
skulle bidrage til den af vejmyndigheden
påbudte istandsættelse.
9
Det forholder sig imidlertid anderledes,
hvis GF Fredenshøj selv
forestår istandsættelsen af vejene.
I dette tilfælde er der tale om
privatretslige aftaler parterne
imellem og således ikke noget, som
vejmyndigheden kan forholde sig til,
da vi så ikke bliver part i sagen.
Med venlig hilsen
Inge Elvekjær, Center for Veje
Den 26. sept. 2010. Til Borgmesteren og medlemmerne af Teknik- og Miljøforvaltningen
På en ekstraordinær generalforsamling i G/F Fredenshøj
d. 14. september har forsamlingen vedtaget følgende
brev til de politiske ansvarlige i udvalget:
I forbindelse med Center for Vejes forvarsler om
renovering af private fællesveje undrer vi os over den
urimelige og utidssvarende kommunikationsform:
1) Center for Veje har været bekendt med vores
af generalforsamlingen godkendte langsigtede
handlingsplan for renovering af vore private
fællesveje. Vore veje har en standard, der er
væsentligt højere end tilstødende veje.
De pludselige forvarsler om renovering af
Marsalavej og Genuavej underkender totalt
bestyrelsens egen planlægning – såvel
økonomisk som praktisk.
Resultatet er økonomisk usikkerhed om
kontingentfastsættelser og problemer ifm.
hussalg.
2) Center for Veje ønsker øjensynlig ikke at
delagtiggøre grundejerforeningens bestyrelse i
sine langsigtede planer for renovering –
endsige lave en langsigtet renoveringsplan med
os.
Dette medfører, at bestyrelse og generalforsamling
ikke har mulighed for økonomisk
disponering og dermed fastsættelse af det
årlige kontingent.
3) Marsalavej, som er den renoveringsaktuelle
private fællesvej, er skolevejen til Skolen v.
Sundet og Friluftsskolen.
En færdselsregulering ved skolerne bevirker, at
stort set al trafik til og fra skolerne, herunder
tunge liftbusser, foregår via Marsalavej.
Alligevel har det ikke været muligt at få et
tilsagn fra kommunen om medbetaling af
renoveringsomkostningerne.
Tværtimod giver kommunen først et varslet
påbud om renovering. Så godt fire måneder
efter foreningens høringssvar meddeler Center
for Veje ved Inge Elvekjær, at de har sendt
partshøringsbreve til de to skoler. Desuden
skriver Center for Veje i brev af 8. sept. 2010:
"Det forholder sig imidlertid anderledes, hvis
G/F Fredenshøj selv forestår istandsættelsen af
vejene. I dette tilfælde er der tale om
privatretlige aftaler parterne imellem og således
ikke noget vejmyndigheden kan forholde sig til,
da vi så ikke bliver part i sagen."
Vi finder, at Inge Elvekjær bruger
rummeligheden i privatvejloven til at diktere, at
arbejdet skal udføres af Københavns kommune,
hvis kommunen skal være med til at dække sin
andel af sliddet på Marsalavej. Center for Veje
forhindrer dermed vor forening i at finde måske
bedre og billigere løsninger.
4) Det har ikke været muligt, at få eksakte
oplysninger om renoveringskravene.
Forsamlingen opfordrer kraftigt til, at I politikere griber
fat i denne sag og tager de fornødne skridt til: At Center
for Veje ændrer kommunikationsform fra diktat til
dialog!
At Center for Veje kan lave langsigtede aftaler med
grundejerforeninger, så de frivillige bestyrelsesmedlemmer
får en mulighed for at disponere økonomisk
såvel som praktisk. At kommunen vedkender sig sit
økonomiske medansvar ved brug af de private
fællesveje.
Venlig hilsen
For grundejerne i Grundejerforeningen Fredenshøj
Lauritz Holdø. Formand
Henrik Taarnby Thomsen. Sekretær
Kopi sendt til "grundejeren.dk" og vore naboforeninger

Tyve typiske fejl...
- i kloaksystemet og de sanitære installationer, som rotter kan udnytte
1 Tilslutning til eksisterende ledninger dårligt udført.
2 Retningsændringer foretaget uden brug af bøjninger.
3 Bunde i nedgangsbrønde udført med for ringe tykkelse.
4 Rørtilslutning i nedgangsbrønde ikke klinet med cementmørtel
eller udført med gummiring.
5 Monteringshuller i brøndringe ikke klinet med cementmørtel.
6 Rist for dræns udløb i nedgangsbrønd mangler.
7 Riste på afløb i kældre mangler eller er defekte.
8 Reduktionsrør er ikke benyttet ved ændring af rørdimensioner.
9 Overgange mellem forskellige rørmaterialer er ikke
udført med overgangssamlinger.
10 Beton- og lerrørsledninger er givet for stort fald således at
ledninger er tilbøjelige til at skille i samlingerne.
11 Afpropning af ikke benyttede ledninger, grenrør,
gulvafløb og fodbøjninger mangler.
12 Ledninger knækker eller skiller i samlingerne, fordi der er lagt
i opfyldning, der ikke er komprimeret tilstrækkeligt, eller fordi
huset ligger på gammel mosebund.
13 Faldstammeudluftninger er ikke ført gennem taget eller
afsluttet med vakuumventil.
14 Samlingsmateriale mangler i samlingerne; enten tjæret værk
og asfalt eller gummiringe.
15 Huller, som er hugget på ledninger for rensning,
er ikke lukket omhyggeligt; det 16
vil være bedre at udskifte sådanne rør.
16 Dæksler er defekte eller mangler.
17 Præformerede huller (32mm)
i gulvafløb ikke lukket.
16
12
18 Riste på gulvafløb er ikke fastholdt
(En rotte kan løfte ca. 1,2 kg).
10
19 Direkte udluftning (plastrør 6-7 cm diam.)
fra kloak til taghætte uden rist eller net.
Vakuumventil ikke rottesikret.
20 Faldstammeudluftning sjusket tilsluttet til taghætte.
2
1
10
15
1
16
14
4
5
7
16
3
17
18
6
Kilde og illustrationer: Miljøstyrelsen
8
13
2
11
20
19
9
7

11
9
Kloakrotter - et stigende problem!
Den tilbagevendende debat om den tiltagende rotteplage og forslag om at pålægge
grundejerne at installere rottespærrer får os - på opfordring - til endnu en gang at
bringe oversigten over de “kriminelle” steder i vores afløbssystemer.
11
Undgå fejl
Kloakrotter er meget dygtige til at finde fejl og
mangler ved afløbs-systemerne.
Disse fejl og mangler - ofte opstået ved direkte
byggesjusk - kan senere give alvorlige ulemper i
form af rotteplage, smittefare, ilde lugt, fugt og
svamp. Og det medfører ofte meget dyre
reparationer.
I henhold til miljølovgivningen har ejere af fast
ejendom pligt til at sikre og renholde deres ejendom,
så rotternes levemuligheder begrænses mest
muligt.
Undgå derfor fejl, og sørg for effektivt tilsyn, når
afløbssystemet bliver udført.
Husk at bygherren over for myndighederne har det
fulde ansvar for, at afløbssystemerne udføres
korrekt og holdes i forsvarlig stand.
11
12
1
10
11
Fejl kan være kostbare
Fejlfinding - dvs. påvisning af, hvor rotterne
trænger ud fra kloakkerne - er den eneste mulighed
for en varig og holdbar løsning. Typisk vil man i
første omgang skulle foretage en røgprøve af
afløbssystemet, eventuelt suppleret med kloak-tv.
Den efterfølgende reparation skal altid udføres af
en autoriseret kloak-mester. Erfaringen viser, at det
kan være svært at placere ansvar for begåede fejl
og mangler, og retssager kan være langvarige og
kostbare.
Af hensyn til evt. erstatning er det derfor vigtigt, at
fejl og mangler dokumenteres af sagkyndig (få det
fotograferet).
Besøg af kloakrotter
På illustrationerne er vist de 20 mest almindelige
eksempler på, hvor der under både nybyggeri og
reparationer kan opstå fejl, som kan medføre
besøg af rotter. Kloakrotter viser sig uden for huset
ved åbne huller (uden opskrabet jord) i græsplæne,
indkørsel og andre steder i nærheden af ejendommens
afløbssystem.
Inde i huset kan man f. eks. høre rotterne rumstere
under badekarret. De kan også gnave og pibe
under gulve eller færdes i isoleringen i væggene
eller på loftet. I mange tilfælde mærkes en tydelig
rottelugt og undertiden kloaklugt. Rotterne kan
også gnave sig ud under køkkenvasken og æde af
affaldsposens madrester.
Anmeldelse til kommunen
Konstaterer man rotter skal man straks anmelde
det til kommunens skadedyrsbekæmpelse, som i
København hører under Center for Miljø.
Det er tilladt selv at opsætte smækfælder, men det
er alene den kommunale rottebekæmper, der må
udlægge gift. Giftudlægning i boliger finder yderst
sjældent sted, da det kun skaber nye ulemper i
form af stank og evt. spyfluer fra de døde rotter.
Råd og vejledning kan man få hos kommunen.
Henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen
Center for Miljø, Skadedyrsområdet
Njalsgade 13-15, 1502 København V
Tlf: 33 66 58 17 Fax: 33 66 71 33
E-mail: miljoe@tmf.kk.dk

Jernbane Allé som buskorridor?
Vanløse Grundejersammenslutning
(VGS) er særdeles bekymret over
planerne for buslinieføringerne i
forbindelse med visionen om Flintholm
Station som det store trafikknudepunkt,
hvor der skal tilføres
7.000 flere passagerer i døgnet via
busser.
Derfor fremstillede VGS et materiale
med vore betænkeligheder, forslag
til alternative ruteføringer og udnyttelse
af eksisterende endestationer
osv.
Et materiale som blev overdraget
økonomiforvaltningens embedsmænd,
og senere blev konfirmeret på
VGS-generalforsamlingen i
september.
Mandag den 11. oktober skulle forvaltningen
så vedtage en indstilling
om projekt Flintholm.
Bilagsmaterialet indeholder dog ikke
et ord om vores betænkeligheder
eller alternative forslag, ingen
trafikberegninger eller noget om
konsekvenserne for Jernbane Alle´s
beboere eller nærområdet, og ingen
undersøgelser af handelsmønstret
eller konsekvenserne for den lokale
handel og de nye iværksættere.
Opremsningen af eksisterende
butikker i Jernbane Alle er helt
fejlagtig og må være hentet i et
materiale fra før årtusindskiftet.
Og endelig er det nye center ved
stationen ikke nævnt med et eneste
ord.
Økonomiforvaltningens præsentation
af idéer for Vanløse Lokaludvag
Misvisende er det også at de påtænkte
busbaner i Jernbane Allé ikke
er indtegnet i skitserne og, at vejkrydsene
ved Jyllingevej og Vanløse
Allé nu har tre vognbaner (der er jo
kun plads til to).
Men det er måske årsagen til, at den
projekterede cykelsti også mangler i
skitserne?
Jernbane Allé, der i lokalplanen blev
udnævnt til strøggade, der i forbindelse
med det ny center - som forhåbentlig
trækker flere kunder til -
kunne blive en livlig handelsgade
med cykelstier og små oaser,
risikerer nu at blive busmotorvej med
udtrukne stoppesteder og ca. 650
busser i døgnet, hvor de ca. 10.000
daglige bilister så kan hænge i
halen på de mange busser, som
Movia og Økonomiforvaltningen
helst ser ført gennem Jernbane Allé
via Jydeholmem og Vanløse Allé/
Apollovej.
Hvordan trafikken skal glide på
Jyllingevej og ikke mindst Grøndals
Park Vej med ca. 1.150 busser i
døgnet, kan man jo selv gøre sig
overvejelser om.
Vi har derfor sendt VGS-materialet
til politikerne i Teknik- og Miljøsamt
Økonomiudvalget i håb, om at
nogen standser dette glade vanvid
omkring den bymidte, som vi alle
ønsker at gøre spændende og
indbydende.
12
Med busmotorvejen på Frederikssundsvej
in mente - hvor man
nedlægger p-pladserne og fælder
vejtræerne for at busserne kan
komme tre minutter hurtigere til city,
og hvor man slet ikke ønsker at
inddrage borgerne – frygter vi, at
forvaltningens og Movia´s hede
ønsker om at føre busserne gennem
Jernbane Allé går lidt for stærkt.
Vi frygter, at de kommende borgerhøringer
kun bliver på skrømt, hvor
vi måske kan få lov til at flytte et par
kommaer.
Ved at flytte nogle busruter til
Ålekistevej, der ikke har bus på hele
strækningen, og andre ruter over
Jyllingevej/Sallingvej, vil trafikken
og smerten blive fordelt og samtidig
give Vanløses randområder en
direkte busforbindelse til Flintholm.
Vi opfordrer derfor borgerne til at
møde talstærkt op til kommende
borgerhøringer og give udtryk for
deres mening.
På vegne af VGS
Jan Mørch & Erik Honoré
Lokalavisen VanløsePosten 14.10

Frederikssundsvej som buskorridor?
Bedre Bus - Bedre By, Brønshøj-Husum
Høringssvar fra Brønshøj Grundejerforening
Bestyrelsen for Brønshøj Grundejerforening
er meget optaget af de
forslag der er udarbejdet af Cowi A/S
i henholdsvis november og december
2009.
Bestyrelsen har stor forståelse for, at
der løbende skal ske en tilpasning af
vejnettet til trafikafviklingen, så
fremkommeligheden optimeres for
alle transportformer, og at den offentlige
transport som den største personbefordrer
prioriteres højt, ikke
mindst når luft- og støjforureningen
skal tilgodeses.
Imidlertid forholder ovennævnte 2
rapporter sig ikke helt afgørende til
de negative følger, som en gennemførelse
af ovenstående 2 forslag vil
indebære.
En reduktion af parkeringspladserne
på Frederikssundsvej vil øge biltrafikken
og parkeringen på de
tilstødende private fællesveje.
Hans Bo Larsen er formand for
Brønshøj Grundejerforening, bestyrelsesmedlem
i Miljøpunkt Bispebjerg
/Brønshøj-Husum og medlem
af Brønshøj-Husum Lokaludvalg for
grundejerne.
Denne forøgelse af trafikken vil selvsagt
medføre større vedligeholdelsesomkostninger
for grundejerne og
forstærke de parkeringsproblemer, vi
ser i dag.
Der er også den mulighed, at
tilkørende helt eller delvis opgiver
at parkere og handle lokalt på
Frederikssundsvej til skade for de
handlende og strøggadens liv.
Den voldsomme reduktion i vejens
træer og grønne præg forekommer
meget drastisk set i lyset af
kommunens ønske om mere grønt
miljø i København.
Senest har teknik- og miljøborgmester
tilkendegivet, at han vil
tilstræbe ”et grønnere København”
og ”København skal have flere
træer”. Lokalt er der stillet forslag
om en hurtigere busforbindelse for
passagerer fra Ballerup og Herlev.
Det kan ske med en trafikforbindelse
på/langs Hareskovvej-motorvejen ad
Ruten og videre ad en nyanlagt eller
udbygget forbindelse til Frederikssundsvej.
13
En forbindelse Bellahøjvej – Slotsherrensvej
har også været fremme.
Grundejerforeningen er positiv til
disse alternativer.
Efter at der i juni måned blev etableret
en følgegruppe med deltagelse af
lokale interessenter og efterfølgende
igangsat et analyse-arbejde med
fokus på parkering samt følgerne for
butikshandlen m.v. og desuden stillet
en tredie løsnings-model i udsigt,
finder Brønshøj Grundejerforening,
at den parkerings- og trafikforøgelse
på de private fællesveje, der kan
blive konsekvensen af et gennemført
projekt, vil blive belyst i det videre
arbejde, og at holdbare, langsigtede
løsninger efterfølgende med fordel
vil kunne gennemføres i samarbejde
med bydelens grundejere og
grundejerforeninger.
Med venlig hilsen
Hans Bo Larsen
Formand
Brønshøj Grundejerforening

Københavnske
affaldsudbud i mål
Fra den 1. maj 2011 er indsamling
af det københavnske
affald på private hænder.
Teknik- og miljøudvalget har besluttet
at underskrive kontrakt med tre af
de private renovatører, der har budt
ind på at indsamle affald. Dermed
får også Indre By, Vesterbro/Kgs.
Enghave, Amager Øst og Amager
Vest privat affaldsindsamling.
- M. Larsen, der fra den 1. november
skal indsamle affald på Østerbro og
Nørrebro, skal også tage sig af
Amager Øst og Vest.
- Et konsortium bestående af City
Container og Roskilde Renovation
overtager affaldsindsamlingen i Indre
By, Vesterbro og Kgs. Enghave.
- Det farlige affald i hele kommunen
skal fra maj indsamles af
RenoNorden.
Med de nye kontrakter får København
en privat affaldsindsamling,
hvor kvaliteten er høj, arbejdsmiljøet
er godt og kommunen får mere miljø
for pengene.
Fælles for de tre renovatørers tilbud
er, at de lever op til de meget høje
krav, som kommunen har stillet på
både miljø- og arbejdsmiljøområdet.
Det betyder blandt andet, at de
private renovatører har forpligtet sig
til at skifte de fleste af de gamle
skraldevogne ud i løbet af de
kommende år.
De nye biler kan laste mere, og
dermed skal der køres færre ture.
Derudover har de såkaldt busindstigning
med ruder, der giver bedre
udsyn til fodgængere og cyklister.
Endvidere er bilerne udstyret med
flere spejle og kameraer, der også
øger trafiksikkerheden.
Skraldemændene fra R98 vil løbende
blive virksomhedsoverdraget til de
nye renovatører. De sidste tre
kontrakter betyder, at R98 som
planlagt vil blive lukket den 1. maj
2011.
Politisk opvågning i
grundejerforeningerne
Det ser nu ud til, at grundejerforeningerne
er ved at vågne op og
mobilisere fælles kræfter, der kan
dæmme op for kommuners skalten
og valten efter for-godt-befindende
over for grundejere og
private fællesveje, hvilket også
gælder i Københavns Kommune.
En meget usmidig, egenrådig og
langsomt arbejdende forvaltning
på teknik-og miljøområdet har i
mange år gjort livet besværligt for
private grundejere og grundejerforeninger
på private fællesveje i
kommunen.
Det er fx. på parkeringsområdet,
hvor kommunen har tilladt bilister
– herunder også med lastvogne –
at langtidsparkere på vejstrækninger,
hvor en parkering er
trafikalt uforsvarligt, og hvor den
også afstedkommer ødelæggelser
på vejindretning og fortovsstrækninger,
når trafikken skal forbi, og
hvor forvaltningen efterfølgende
påbyder grundejerne at udbedre
og bekoste ødelæggelserne selv.
Det er helt urimeligt.
Der er eksempler på, hvor
regninger efter sådanne vej- og
fortovsødelæggelser er løbet op i
mere end 100.000 kr. Der må
skrides ind over for en forvaltning,
der bærer sig sådan ad.
Og det må gøres politisk.
Et andet område har været den
forvaltningsmæssige udmelding
om, at også gadebelysningen på
de private fællesveje skulle til at
betales af grundejerne selv, hvilket
er helt urimeligt, da grundejerne i
forvejen betaler til kommunale
fællesudgifter over ejendomsskatterne
mv.
14
Efter drøftelser med en række
politikere i Københavns Borgerrepræsentation
ser det dog ud til, at
gadebelysningen fortsætter med at
blive betalt af kommunen.
De nævnte eksempler fortæller om
Københavns Kommunes tankegang
om at vælte udgifter til private
fællesveje over på grundejerne
selv, hvilket vi i grundejerforeningerne
må være imod.
Det er mere end rigeligt, at vi selv
skal betale for vejvedligeholdelsen
på de private fællesveje, der er
offentlig tilgængelige som andre
gader og veje.
Fremadrettet kan det i grundejerforeningerne
være nødvendigt også
at have opmærksomheden henledt
på andre områder, hvor kommunen
kunne finde på at vælte omkostninger
på over på grundejerne.
Det kan være vedrørende installationerne
på forsyningsområdet og
kloak-og overfladevand.
Med situationen er det oplagt, at de
københavnske grundejerforeninger
nu må stå sammen om at dæmme
op for flere gener og økonomiske
belastninger til grundejerne fra forvaltningen
og Københavns Rådhus.
En ”oprustning” kan være i form af
etablering af en fællesorganisation
og en lokalstruktur i grundejerforeningerne,
der indrettes til også
at varetage grundejerpolitiske
spørgsmål for på den måde bedre at
kunne matche såvel det politiske
system som forvaltningen på
Rådhuset.
Erhardt Franzen
Formand for “GF Gylfe”
og medlem af bestyrelsen i Sundbyernes Grundejerfællesskab, SGF.

På jagt efter en parkeringsplads i København
Vi har opfordret vore lokale politikere i Teknik- og Miljøudvalget til at kommentere
forskellige emner i Grundejeren.dk. Karin Storgaard fra DF skriver her som den første
om om den kaotiske p-situation i København.
I gennem de sidste ca. 10 år er der
blevet nedlagt flere tusinde parkeringspladser
i København.
Når du kommer hjem sidst på eftermiddagen
eller om aftenen, er det
efterhånden rigtig mange steder i
København, hvor du har mere end
svært ved at finde en parkeringsplads.
Hvis du kører rundt en ca.15-20
minutter, kan du måske være heldig
at finde en p.plads. Imens har du
forurenet luften.
Hvorfor har vi disse problemer?
Det har vi, fordi et flertal af politikerne
på Rådhuset ønsker bilerne ud
af byen, ikke blot pendlernes biler,
men også Københavnernes egne
biler. Hvad har flertallet så tænkt sig?
Tja, du kunne jo tage cyklen eller
den kollektive trafik, lyder det.
Ja, men hvis du har mindre børn, der
skal i daginstitutioner forskellige
steder i byen, og du selv arbejder
i den anden ende af byen, er det ikke
altid så lige til, som en mor sagde til
mig, det kan nemt blive til 8 km eller
mere på cykel pr. dag.
Skal du ud af byen er der ofte
problemer med den kollektive trafik.
Togene kører ikke altid, som de skal.
Forsinkelser og aflysninger
hører vi ofte om.
Er det så underligt, at Københavnerne
tager bilen? Flertallet kender
kun en løsning til at begrænse
trafikken: ”trængselsafgifter”
Det er Dansk Folkeparti ikke enig i.
Vi har siden 2005 flere gange foreslået,
at man sammen med omegnskommunerne
foreslog en parker- og
rejs-løsning. Det vil sige, at vi
ved stationerne etablerede p-pladser,
at den kollektive trafik blev forbedret
og at man samarbejdede med DSB,
S-tog og Movia om en løsning, så det
blev mere attraktivt at tage toget.
Region Hovedstaden har i en pjece
gjort opmærksom på, at de var
interesseret i denne ide.
Men der sker bare ikke noget.
I København nedlægger flertallet
rask væk p-pladser nogle steder,
fordi man skal lave cykelstier eller
cykelbaner, ja det er da selvfølgelig
en god ting, som DF også støtter,
men der skal etableres erstatningsp-pladser,
gerne i p-huse.
I Havnegade er der lige besluttet
nedlæggelse af 52 p-pladser, og her
henvises til det p-anlæg ved Kvæsthusbroen,
som det er besluttet skal
have op til 500 p-pladser, men det
anlæg er jo ikke bygget endnu, og
husk det betyder nedlæggelse af
500 p-pladser på gaderne.
Ved Kgs. Nytorv bygges der Metro,
så her er der også forsvundet pladser.
I området Bredgade og St. Kongensgade
samt sidegader er der i forvejen
nedlagt p-pladser, så her mangler
også. Østerbro, Nørrebro, Amager og
Vanløse er også eksempler på
områder, hvor der mangler p-pladser.
15
Der er mange andre måder at forsøge
at lave restriktioner på for bilerne.
Lukning af en del af Nørrebrogade.
I Nørrevoldgade forsvinder både ppladser
og vognbaner.
Priser for parkering sættes op f.eks. i
Middelalderbyen fra 29 kr. til
45 kr. i timen pr. 1/1-2011.
Så hvis et forældrepar skal have 2-3
børn med i biografen, kan det hurtig
løbe op, eller hvad med julehandelen,
mon ikke nogle bilister kører til de
centre, der både har gratis parkering
og plads nok.
Det er besluttet, at der oprettes ca.
2000 skrå p-pladser, altså ikke
gratis, i København. Det er jo fint,
hvis det bliver til noget, men vi
mangler også ca. 10.000 pladser.
Og vi skal jo heller ikke glemme de
forretningsdrivende. Det undrer mig,
at borgerne helt har opgivet at
protestere.
Og til sidst kan det undre, at overborgmesteren
og sundhedsborgmesteren
kører i dieselbiler, som omtalt i
Berlingske Tidende for nylig.
Karin Storgaard, DF

Harrestrup Å’s frilæggelse
Af Bent Andersen
Visionen for Harrestrup Å’s frilæggelse
kan nu ses på Københavns
Kommunes hjemmeside. I 2007
udarbejdede kommunerne omkring
Harrestrup Å vandsystem et udkast
til en plan for ændring af kloaksystemerne,
der afvander gennem
Harrestrup Å. Åen er regnvandsoverløb
for kloakkerne i Husum, Vanløse,
Brønshøj og dele af Frederiksberg.
EU’s vanddirektiv
I EU’s vandrammedirektiv har
Danmark tilsluttet sig nogle forpligtelser
til at sørge for rent vand i de
kystnære områder.
Det indebærer, at vandet i Kalvebod
Strand skal være så rent, at der kan
bades i det. Desuden skal vandet i
vandløbene have en høj standard, og
det lever Harrestrup Å ikke op til,
fordi vandet flere gange i årets
løb er iblandet kloakvand. I dag har
åen karakter af et teknisk anlæg.
Planen går ud på at genetablere
Harrestrup Å som et naturligt
vandløb.
Harrestrup Å er et teknisk anlæg
Det er meget store vandmængder der
løber gennem åen, når der falder
20-30 mm regn inden for kort tid.
Visionens forslag går ud på at anlægge
et rørbassin under Harrestrup Å
fra Spangen ved Slotsherrensvej til
rensningsanlægget ved Damhusåens
udløb. Hvis forslaget gennemføres,
viser beregningerne, at der kun vil
forekomme overløb med flere års
mellemrum, og det vil foregå ved
rensningsanlægget, hvor rørbassinet
ender.
Løsning med udløb under spang. Illustrationer er hentet fra Teknik- og
Miljøforvaltningens vision for Harrestrup Å, der er udlagt på nettet.
16
Kan rørbassinet gennemføres?
Rørbassinet synes at være en enkel
teknisk løsning. Men kan den gennemføres
i praksis?
Da Harrestrup Å i 1950erne blev
forsynet med betonbund og fliser på
siderne, havde man store problemer
med den tekniske gennemførelse.
Man kan jo ikke bare lukke for
regnvejret i nogle år.
Derfor måtte man etablere et system
til at sikre et anvendeligt arbejdsområde,
hvor åen blev afspærret 50
meter ad gangen. Åens vand løb
gennem arbejdsområdet i et kæmperør,
der var hævet ca. en meter over
bunden. Interesserede kan læse om
det og se det illustreret i Stads- og
Havneingeniøren 1960-61, side 165-
169.
I dag er vandmængderne meget
større end for 50 år siden, fordi
omegnskommunerne er blevet
udbygget.
Et kraftigt regnvejr fylder
Harrestrup Å til de øverste af
fliserne. Afspærringsløsningen fra
1950’erne vil ikke kunne klare
opgaven.

Et udboret rørbassin?
Men løsningen med et rørbasin, der
udmunder ved renseanlægget ved
Damhusåen, er umiddelbart rigtig.
Mit forslag er, at det undersøges,
hvad en boret tunnel i kalken under
parkerne fra renseanlægget til
Spangen vil koste. De boremaskiner
man har til rådighed nu, kan klare opgaven.
Hvis der bores fra Kalvebod Strand,
kan det udborede materiale anbringes
ved Valbyparken, og man undgår en
løsning der i flere omgange, vil
genere trafikken på Slotsherrensvej,
Jyllingevej og Roskilde-vej samt
motorvejen og Køgevej.
De samfundsmæssige omkostninger
ved trafikforsinkelserne kan vel
anslås.
Visionen om genopretning
af Harrestrup Å
Genopretningen af åen foreslås at ske
ved at hæve den nuværende dybe
bund og indrette inddæmningen af
åen med 2 niveauer. Når der ikke
længere er regnvandoverløb, bliver
det en å med en mindre vandføring,
fordi boringerne efter grundvand i
Harrestrupdalen medfører, at der
ikke strømmer grundvand ud i åen.
Det foreslås løst ved at flytte
boringerne længere væk fra åen.
Omkostningerne ved ændring af kloaksystemet
kommer grundejerne til
at betale via vandafledningsaf-giften.
Så det gælder om at få den mest effektive
og fremtidssikrede løsning.
Hele planen kan ses på:
http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_publi
kationer/index.asp?mode=detalje&id
&id=713
Fredningsplanen
Af Bent Andersen
Fredningen
Fredningssagen blev rejst af Københavns
Kommune i samarbejde med
Danmarks Naturfredningsforening i
november 2006. Den nye fredning
afløser alle tidligere fredningsdeklarationer.
Damhussøen er tillige
omfattet af naturbeskyttelseslovens
bestemmelser.
Formål
Fredningens formål er
- at sikre området som parkområde
og sikre almenhedens adgang til
området og fastholde dets anvendelse
til fritidsformål og sikre området som
en del af det regionale system af
grønne områder omkring København.
- at opretholde og muliggøre
forbedringer af områdets biologiske,
landskabelige og rekreative værdier,
under hensyntagen til den historiske
baggrund for områdets nuværende
udformning at muliggøre forbedring
af biodiversiteten i området.
Desuden medvirker fredningen til, at
Danmarks internationale forpligtelse
til at beskytte naturen overholdes.
I praksis vil fredningen betyde, at
den nuværende tilstand bevares.
Der kan ikke opføres nye bygninger,
og hvis brugen af de eksisterende
ophører, skal arealerne indgå i
parken.
Fredningen er ikke til hinder for
optimal drift af spildevandssystemet,
vandledninger og vandløb. Der kan
opføres mindre bygninger, f. eks.
toiletter, og der kan opsættes
motionsredskaber langs større stier.
Plejeplan
En væsentlig nydannelse er, at
kommunen skal udarbejde en plejeplan
for de næste 5 års drift og
udvikling af parkområderne.
I planen skal der fastsættes regler for
områdets pleje, f.eks. om fjernelse af
hø fra området med højt græs og
områdets indretning til forskellige
fritidsformål.
17
Plejeplanen skal også redegøre for de
kulturhistoriske spor, der findes i
parkerne, og hvordan de bevares.
Kommunen står for plejeplanens
udarbejdelse i samarbejde med en
række interesseorganisationer og
Vanløse Lokaludvalg.
Etablering af overjordiske anlæg i
forbindelse med kloaksystemet
kræver fredningsnævnets
godkendelse.
Opstår der uenighed om plejeplanens
indhold, træffer fredningsnævnet
afgørelse i sagen.
Plejeplanens beskrivelse af den
videre udvikling er hensigtserklæringer,
som ikke er økonomisk
bindende for kommunen.
Eksempler på
plejeplanens emner:
- Genetablering af vådområder eller
etablering af vådområder med
renseeffekt.
- Foranstaltninger til forbedring af
dyre- og plantelivet eller til forbedring
af de landskabelige eller
rekreative værdier i området.
- Indhegning af bestemte områder af
hensyn dyre- og planteliv.
- Anlægning af cykel- og gangstier
samt broer.
- Dispensationer fra bestemmelsen
om at hunde skal føres i snor.
- Afgrænsningen af Sejlklubbens
sejladsområde og tilladelse til
yderligere sejlads.
- Steder for anbringelse af skulpturer
og lignende.
I fredningen bestemmes, at hunde
skal føres i snor, cyklister skal
benytte cykelstierne, kørsel med
motorkøretøjer er forbudt, og der må
ikke etableres belysning i området
uden fredningsnævnets tilladelse.

Valg til DONG...
-kedelig fuser?
Som bekendt var der i september
valg til bestyrelsen i Dong
Energy Elnetdistribution A/S.
Grundejeren.dk opfordrede sine
medlemmer til at genvælge Bjarne
Kallesøe, der bl.a ønskede en mere
effektiv registrering af forsyningsledninger
i jorden.
Også Dong´s opgravninger i
København - i forbindelse med
jordlægning af elkabler - kunne vi
på denne måde have fulgt bedre
med i.
Om blot 3 medlemmer fra hver af
vore medlemsforeninger havde
stemt på Bjarne var han blevet
valgt. Men sådan gik det ikke.
På trods af vigtigheden af, at få en
grundejer i DONGS bestyrelse var
interessen for at stemme denne
gang mindre end sidst.
I snit stemte ca. halvanden person
fra hver forening, og det var
desværre ikke nok.
Bjarne Kallesøe, der er vores utrættelige
vagthund, når det drejer sig
om foryningsvirksomhed, har ikke
tænkt sig at ligge på den lade side
af den grund. Han har i den
forgangne periode gjort sig mange
erfaringer og fået flere gode
forbindelser, som han nu vil bruge i
det fremtidige arbejde. Men
selvfølgelig ville det have været
mere effektivt, om han havde fået
en plads ved bestyrelsesbordet.
Nu kan det jo være at boligejerne
denne gang valgte at stemme på en
helt anden kandidat, men en hurtig
rundspørge afslører, at mange
“desværre ikke nåede at få stemt”.
Og det er selvfølgelig ærgerligt at
interessen ikke var større.
I “grundejeren.dk” må vi
selvfølgelig også gribe i egen barm
og spørge os selv, om vores
oplysningskampagne var god nok,
og om vi var tidligt nok ude. Hvis vi
ønsker indflydelse og en plads ved
bordet må vi ved næste lejlighed
forstå at kende vor besøgelsestid.
Historien om et boldhegn
Af Per Stengade,
medlem af Vanløse Lokaludvalg
talsmand for enggruppen
og beboer i området.
Siden 2007 har der verseret en sag i
Vanløse Lokaludvalg og lokalpressen
om et uheldigt placeret boldhegn ved
Vanløse Idrætspark.
I september kom så en artikel i
lokalpressen fra Peter Thiele fra
Kultur & Fritidsudvalget, der udtalte,
at hegnet har den rigtige placering,
og at beslutningen er truffet sammen
med områdets interessenter, Lokaludvalget
har ikke kunne nå til enighed
samt at det vil koste en milion at
flytte hegnet.
Jeg har med stor interesse og undren
fulgt sagen om boldhegnet ved
Vanløse Idrætspark mod Vanløse
Byvej, lige siden boldklubberne i
2007 anmodede Vanløse Lokaludvalg
om støtte til at nedlægge grusbanen
til fordel for en ny kunstgræsbane
med internationale mål.
Grusbanen var udlagt til træning om
vinteren og ekstra-parkering om
sommeren.
Støtten fik de på betingelse af, at placeringen
af boldhegnet mod Vanløse
Byvej blev bibeholdt ca. 6,5 m fra
fortovskanten. Herved var der mulighed
for at få plads til tværparkering
langs hegnet som delvis erstatning
for de nedlagte P-muligheder på
grusbanen samt et sikkert fortov for
spillerne, når de skulle til Damhusengen.
Baggrunden for betingelsen var de
tiltagende problemer med trafik og
parkeringskaos på Vanløse Byvej og
på Toftøjevej ved nedgangen til
engen, samt ved de 7 - 8 institutioner,
hvor børn hentes på samme tid som
fodboldspillet foregår.
18
Før grusbanen i sin tid blev anlagt, lå
der skolehaver på området. Der
var et smalt fortov og ikke nogen
nævneværdig trafik på Vanløse
Byvej.
Senere steg trafikken. Så da man
anlagde grusbanen, blev den også
udlagt som ekstra parkering, og der
blev opsat skilte med : Parkering
ved stævner, der som bekendt foregår
på engen. Hegnet trak man ca. 6,5
m væk fra fortovskanten, så der var
mulighed for at udvide Vanløse
Byvej. Hermed var der plads til
parkering i begge sider af vejen samt
til et passende fortov. - Det var da
Vej & Park eksisterede.
Det vakte derfor stor undren og
forvirring i lokaludvalget og blandt
vanløses borgere, da der en dag stod
et 6 m højt hegn 1,5 m fra fortovskanten.
Man prøvede flere gange at få
arrangeret et møde med de 2
implicerede forvaltninger og deres
borgmestre, for at få hegnets placering
bedømt ud fra en samlet plan for
hele fodboldanlægget, incl. Vanløse
Byvej,
Toftøjevej og banerne på Damhusengen,
med afvejning af de forskellige
forhold på et alsidigt belyst
grundlag. Jvf. Forvaltnings-loven.
Det var kun Pia Allerslev, der mødte
op med ønsket om en løsning som
alle kan være tilfredse med.
Det samme ønske har borgerne, og
Lokaludvalget er jo til for at
medvirke til det samme.

og sammenhængen, der blev væk!
Men i denne sag er der kun taget
hensyn til forhold indenfor hegnet,
og ikke til børn og unges sikkerhed,
når de skal fra idrætsparken til engen
på et 1,5 m smalt fortov, mens der er
mest trafik og P-kaos.
De går ofte ude på vejen med deres
store boldnet. Samtidigt taler vi om
sikre skoleveje. Det hænger ikke
sammen. Det er også til stor gene
for de omkringboende.
Hertil kommer de der også har fået
hegnet og de høje lysmaster meget
tæt på.
Som argument for hegnets placering
bruges nu en ekstra 7-mandsbane der
blev klemt ind på den anden side af
kunstgræsbanen.
Den har på intet tidspunkt været
forelagt lokaludvalget eller været
medtaget i ansøgningen til Teknik &
Miljøforvaltningen.
Og den ville også kunne fungere selv
om den blev nogle meter smallere.
Samtidigt, skal der nu anlægges 2
nye baner på Damhusengen.
Dette opfatter vi som en meget
ensidig hensyntagen, som burde
være mere helhedsorienteret.
Hegnet står nu som et vartegn for,
hvor galt det kan gå, når det
sammenhængende overblik og
gensidig hensyntagen forsvinder,
og en enkelt part bliver tilgodeset,
mens alle øvrige parter bliver tilsidesat..
Det gavner ikke almenvellet.
Alt tyder på, at det sammenhængende
overblik, der eksisterede
under Vej & Park er blevet væk ved
opdelingen i forskellige, selvstændige
centre. Center for veje,
for trafik, parkering, Park & Natur
m.fl. og endnu ikke genfundet.
19
Vanløse Lokaludvalg har efterfølgende
på god, demokratisk vis
besluttet at taget afstand fra den
fremskudte hegnsplacering i
høringssvar til den senere fremkomne
byggetilladelse til hegnet.
Efterfølgende har Vanløse Lokaludvalg
på baggrund af den strid, der
er opstået lokalt om placering af
hegnet og kunstgræsbanen, igen
anmodet de implicerede borgmestre
om at der i samarbejde med de lokale
parter bliver udarbejdet en samlet
plan for idrætsparken, Vanløse
Byvej, Toftøjevej og Damhusengen,
med afvejning af de forskellige
forhold på et alsidigt belyst grundlag.

Snerydning på de private fællesveje
De udhulede budgetter
Flere foreningers budgetter blev
sprængt ved den forgangne vinters
hærgen. Der blevet gravet dybt i
foreningskassen, og derfor søger man
naturligt nok efter en billigere eller
mere effektive løsning. Mange
små foreninger har vægret sig ved at
have en sneordning pga. de høje
beredskabsgebyrer, og andre har blot
sparet en ordning væk i håb om,
at medlemmerne selv rydder vejen.
Snerydningstilbud
Men vi har nu fået et godt tilbud fra
Snevagten i Rødovre, der er et
solidt familiefirma med absolut
konkurrencedygtige priser og et lavt
beredskabsgebyr. Snevagten betjener
hovedsageligt private kunder og
har kapaciteten til at betjene de
private fællesveje hurtigt.
Fleksible ordninger og rabatter
Snevagtens beredskab er meget
fleksibelt og kan tilpasses
foreningernes ønsker og behov. Du
kan bestille et tilbud til din egen
forening - eller finde sammen med
andre foreninger i
kvarteret/bydelen, hvorved der kan
opnås nogle kraftige rabatter på de
i forvejen rimelige priser, samt
bortfald af beredskabsgebyret.
Aftale i Vanløse Saltning pr.
gang
Meter vej
0 - 5.000 meter
5.000 - 10.000 meter
10.000 - 20.000 meter
Over 20.000 meter
Tilbud og afregning
Når der indhentes et samlet tilbud til
flere foreninger, sendes tilbuddet (og
evt. afregning) til hver enkelt
forening, men til de priser som
foreningernes samlede vejareal
berettiger til - med mindre
andet ønskes.
EKSEMPEL FRA VANLØSE
Snevagten har udarbejdet et udkast
til et fremtidigt samarbejde mellem
mellem grundejerforeninger, boligforeninger
og vejlaug i Vanløse og
Snevagten.
Prisen er pr. meter villavej op til 4,2
meter i bredden. Man er opmærksom
på, at størrelsen på foreningerne er
meget varierende.
kr. 0,56
kr. 0,50
kr. 0,44
kr. 0,38
Procentbesparelse
14,2%
32,1%
56,8%
Hvorfor plov og ikke kost
Flere foreninger har haft dårlige
erfaringer med snerydning i den
forgangne vinter og vrænger nu på
næsen over, at der skal ryddes med
plov og ikke kost.
Årsagerne til at flere snerydere
bruger ploven er mange. Bl.a. de
mange erstatningskrav fra bilejere -
der får skader på bilen, når kosten
slynger sten og andet materiale op fra
vejen - kræver en god og dyr
forsikring. Andre påpeger at grundejere,
der har været tidligt ude og
rydde fortovet, får smidt sneen
tilbage på fortovet igen. Ploven er da
også effektiv - især i forbindelse med
saltning - hvis den rykker hurtigt ud.
Snerydning
pr. gang
incl. saltning
kr. 1,38
kr. 1,31
kr. 1,13
kr. 1,06
Procentbesparelse
5,4%
25,3%
33,2%
Det haster dog - om man ønsker at være med i en fællesordning i 2010
Er du interesseret i et fælles tilbud kontakt eh@grundejeren.dk med oplysninger om antal foreninger og veje.
Du kan også kontakte Snevagten direkte på tlf.: 38 71 17 00
20