[pdf] kapitel 3 · Kompetente voksne skaber kompetente børn

More documents

Recommendations

Info

Hinnerup Billedskole, foto Line Frøslev Begrænsningen er fx, at har du et barn, der ikke kan læse efter 2 . klasse, men som til gengæld er fantastisk til at tegne, til at skabe, til mundtlighed osv ., så levner systemet ikke plads til, at barnet får mulighed for at udvikle sine innovative potentialer i stedet . Nej, hele fokus og alle succeskriterier kommer alene til at handle om at få barnet til at lære at læse . Selvfølgelig skal barnet lære at læse, men når det kommer til at foregå, som det gør i dag, kommer systemet i sin praksis til at underkende barnets evner, fordi systemet ikke går i samspil med barnet og understøtter dets udvikling på det felt, hvor dets kompetencer er stærkest . Som konsekvens spilder samfundet en masse potentiale på gulvet: Det er ikke en del af det projekt, der er med barnet, at vi siger ”vi vurderer helheden” . Vi kikker kun på bestemte nedslagspunkter – ikke på, hvad barnet ellers kan . Dermed er hele måden, vi går til barnet på, og hele måden, vi i øvrigt styrer arbejdsmarkedet på, i løbet af de sidste ti år vendt tilbage til den rå industrisamfundstænkning, som er baseret på tesen om, at du kan styre alt ovenfra, selv hvordan det enkelte barn eller individ skal formes . 16 Paradokset er, at vi er på vej over i en mere og mere rendyrket curriculumtænkning . Her i Danmark har vi indtil for få år siden baseret folkeskolen på en meget stærk dannelsestradition, der har givet os nogle helt særlige kompetencer, som de færreste andre lande i verden kan hamle op med . Nu er curriculumtankegangen imidlertid på stærk indmarch i den danske læreruddannelse, fordi tests og handleplaner i så høj grad sætter dagsordenen, at vi er ved at udradere hele dannelsestanken og tabe den på gulvet . Vi glemmer, at den er hemmeligheden bag vores succes som samfund: At det er udgangspunktet i det hele barn/menneske, det er hele måden at sammentænke skolen på, der er årsagen til, at vi siden 2 . Verdenskrig har været i stand til at bygge vores lille lands unikke velfærdssystem op . At vi år efter år har kunnet producere en levestandard, der er blandt de allerhøjeste i verden, og hvor vi vurderes som verdens lykkeligste folk, selvom vi hverken har haft særlig mange råstoffer, indbyggere eller rigdomme i ryggen, skyldes den dannelsestradition, der har sat den pædagogiske dagsorden i daginstitutioner og skoler . Men den er vi nu i fuld gang med at smadre . Fordi vi oppefra bliver sat til at kopiere den asiatiske model, hvor børns læring skal ensrettes helt fra børnehaven, og de skal tæskes med lektier fra tidlig morgen til aften . Det er tragisk og paradoksalt, fordi vi jo netop herhjemme er i stand til at uddanne mennesker med helt andre potentialer end de mange asiater og amerikanere, der er formet af den rene curriculum-tænk- Børn Kunst Kultur - i en hverdag der dur kapitel 3 · Kompetente voksne skaber kompetente børn
ning, som reelt hører industrisamfundet og dermed – i en dansk sammenhæng – fortiden til, fordi den ser på det enkelte menneske som et lille tandhjul, der skal rettes til, så det kan indgå gnidningsfrit i det store maskineri som forventet og planlagt ovenfra . Jeg har fx oplevet kinesiske studerende, der spillede Mozart så perfekt som en computer, men når jeg spurgte dem, hvordan de tolkede musikken, eller hvad de troede, Mozart havde tænkt og følt, mens han skrev musikken, var de ikke i stand til at svare . Fordi deres evne til selvstændig tænkning aldrig er blevet stimuleret i deres skolesystem . Vi er med andre ord specialiseret på en måde, de andre ikke kan konkurrere med – curriculumskolen frembringer elever, der gentager og fremstiller det, de har lært eller læst, fuldstændig minutiøst og præcist korrekt uden at stille spørgsmål . Mens dannelsesskolen frembringer elever, der tolker, nytænker, parafraserer og videreudvikler alt det, vi ved i forvejen . Vi skal selvfølgelig stå på det, vi ved i forvejen, men vi skal også være i stand til at parafrasere henover det og tænke det om eller genbruge det i nye versioner i de nye sammenhænge, vi kommer til at stå i . Hvad kan den enkelte skole og lærer stille op overfor presset om at prioritere den bogligt orienterede curriculumtænkning over den klassiske dannelsestænkning? Hvordan kan man skabe bedre rum til de praktiske/musiske fag i sin hverdag? – Som det er i øjeblikket, har lederne og lærerne næsten ikke noget råderum: Vi er blevet spundet ind i krav og tests og nationale mål og trinmål osv . i en grad, så vi næsten ingen frihed har tilbage . Børn vil så gerne lave noget, men med alle vores trinmål og milepæle ender vi med at lave en skole, som reelt smider 20-30 % af børnene ud af skolens læringsrum . De får så mange nederlag i undervisningen, fordi de ikke bliver mødt på deres potentialer, at de allerede i 4 . klasse ruller gardinet ned og opgiver at lære noget . Og så ender mange af dem som funktionelle analfabeter . Efter min mening skal vi derfor i langt større omfang ud at skabe læringsrum i alle livets rum – i byen og i naturen, sammen med kunstnere og andre specialister og fagfolk . Fx med fokus på bykunst, Land Art, skraldekunst osv . Amerikaneren John Dewey har for hundrede år siden udviklet learning by doing-teorien, hvor han skelner mellem primære og sekundære oplevelser og erfaringer . Hans tese er, at du erfarer langt mere ved primære oplevelser . Sidder du fx foran en tv-skærm og ser på et regnvejr, erfarer du langt mindre om regnvejr, end hvis du har en primær oplevelse, hvor du selv opholder dig udenfor i regnen og sanser den . 17 Med afsæt i hans tanker har nogle af mine kolleger og jeg fx udviklet et udeskolekoncept, hvor man ved hjælp af en cykeltrailer med materialer og værktøjer kan køre ud med børnene og skabe læringsrum alle steder . KUNSTSKAB i Helsingør I perioden 2012-2015 er 2.- og 7.-klasserne fra Mørdrupskolen, Hornbæk Skole og Skolen ved Gurrevej i Helsingør med i et innovationsprojekt, der hedder KUNSTSKAB. I projektet samarbejder lærerstuderende og fire professionelle kunstnere med skolelærerne og undersøger, hvordan man skaber nye rammer for fagområderne billedkunst, design, musik og dans. Projektets samarbejdspartnere er Børnekulturcentret, Gladsaxe Kommune og læreruddannelsen på Professionshøjskolen Metropol. Formålet med projektet er at styrke og udvikle børns kreative, innovative og sociale kompetencer og kvalificere både kunstformidlingen og læringsmiljøet på kulturinstitutioner, skoler og daginstitutioner. KUNSTSKAB skal desuden gennem forskning i de kreative og innovative processer arbejde med et videns- og kompetenceløft af de faggrupper, der har interesse i arbejdet med børns kreative kompetencer. Læs mere her Børn Kunst Kultur - i en hverdag der dur kapitel 3 · Kompetente voksne skaber kompetente børn
Page 1 and 2: Foto: Henning Hjorth Kompetente vok
Page 3 and 4: Intro Kompetente voksne skaber komp
Page 5 and 6: Almen dannelse som gennemgående te
Page 7 and 8: Synergiska effekter på samtliga ä
Page 9 and 10: Hinnerup Billedskole, foto Line Fr
Page 11 and 12: James J . Heckman, professor i øko
Page 13 and 14: Linjefaget medie, kreativitet og di
Page 15: Derfor er det meget vigtigt, at vi
Page 19 and 20: Kan du komme med eksempler på, hvo
Page 21 and 22: Viden Som udgangspunkt må igangsæ
Page 23 and 24: 7-trins-modellen (Austring & Søren
Page 25 and 26: Flemming Olsen Kommunerne skal give
Page 27 and 28: matisk tænker den dimension med, v
Page 29 and 30: Learning Museum Samarbejde mellem m
Page 31 and 32: Litteratur Intro Catteral James S.

[pdf] kapitel 3 · Kompetente voksne skaber kompetente børn

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?