Alberte om Michael Kvium

Michael Kvium
Jeg er meget interesseret i kunst, og især eksperimenterende kunst fanger min opmærksomhed.
Michael Kvium er et godt eksempel på en moderne eksperimenterende kunstner, og hans malerier
fascinerer mig. Malerierne tager ofte udgangspunkt i mennesket og dets grundvilkår i livet.
Kviums motiver er dystre og absurde, men alligevel udtrykker de også et sort humoristisk syn på
menneskelivet. På mange malerier fremviser han de kulturelle, politiske og sociale vilkår og
forhold, vi har skabt for os selv. Også problematikken og tendenserne i socialrealistiske og
følelsesmæssige magtrelationer, samvittighed, ensomhed, angst, seksualitet og ansvarsløshed af den
ødelæggende verden vi lever i, kommer til udtryk. Billederne udforsker de mørke sider af
menneskets væren.
„Dét, jeg ønsker at vise, er menneskelivets drifter, dér hvor alle hensyn, forbehold og
undskyldninger er skrællet væk. Dér, hvor du glor direkte ind i sandheden, fordi du
har kvalt løgnen undervejs“, Michael Kvium.
Noget som også er karakteristisk for kviums valg af motiver, er, at han ofte maler sig selv. Han
tager tit udgangspunkt i sig selv på malerierne, hvilket også kan ses.
Kviums liv og karriere
Lars Nørgård: Portræt af Michael
Kvium (1985) (80 x 60,5 cm)
Michael Kvium er født i 1955, og opvokset i
Horsens. Han fik sit kunstneriske
gennembrud i 1980’erne, og har siden hen
været en markant skikkelse i den danske
kunstkultur. Før sin uddannelse på
kunstakademiet, var Kvium ansat som tegner
på Horsens Folkeblad. Som 24-årig i 1979 begyndte Michael Kvium
på Det Danske Kunstakademi i København. På dette tidspunkt i
begyndelsen af 80’erne, gik en ny generation af unge kunstnere
1

under navnet ”de unge vilde”, som bl.a. var eksperimenterende kunstmalere fra såkaldte
performancegruppe Værst.
På akademiet mødte Kvium billedhugger og performancekunstner Christian Lemmerz, som hurtigt
blev en betydningsfuld samarbejdspartner for ham i Værst. Flere af Kviums tidligere malerier tager
fat i fælles performance og film, bl.a. fra arbejdet i Værst.
Da Kvium afsluttede sin uddannelse på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1985, var det
populært at male abstrakt kunst, men Kvium benyttede sig ikke af denne malestil, og malede i stedet
figurativt. Hans kunstværker spiller på den umiddelbare genkendelse af motiver som mor og barn,
men en absurd verden af ondskab og desperation træder hurtigt frem for beskueren. Han
manipulerer og leger med vores opfattelse af det trygge og sikre, og krydser grænsen til pinlige og
tabubelagte emner som incest og vold i hjemmet. Han præsenterer os for det, vi helst forsøger at
undgå at indse. Derfor er hans kunst er for mange provokerende, oprørende og skræmmende, og den
vækker megen diskussion.
Kviums Malerier
Mange af Kviums malerier er befolket af sammenkrummede, forbundne eller sammenvoksede
menneskekroppe, der er tilføjet en række forskellige karakteristiske egenskaber eller rekvisitter som
f.eks. bh’er, strømper, forbindinger, birketræer, hatte af avispapir, kønsdele, bryster, citroner og æg.
Men hans motiver forestiller også deforme organiske skavanker af ubestemt karakter, der minder
om kræftlignende eksistenser eller mislykkede kloningsforsøg.
Kvium har selv inddelt sine kunstværker i tre betegnelserne; Patologi, Osmose og Katharsis. Det er
en opdeling, der gør, at billederne bliver inddelt i temaer, og fornyes eller uddybes i en ny
fortolkning. I næste afsnit vil jeg vise eksempler på katharis og patologi.
Katharsis:
Katharsis er det græske ord for renselse. Betegnelsen af disse malerier går helt tilbage til midten af
80’erne, og de forestiller oftest en eller flere personer i absurde situationer i gang med groteske
handlinger.
Betegnelsen katharsis ses bl.a. i billedet U.T., som høre til en billedserie, der var en del af
udstillingen Kvinder i 1987.
2

Michael Kvium: U.T. (1986) (150,3 x 130,3 cm)
Patologi:
Billedet her viser en nøgen kvinde, der
sidder på en stol, og undersøger sin
egen kønsdel i gennem et spejl. En
særdeles privat situation. På maleriet er
scenetæppet bogstaveligt talt trukket til
side, og publikum er tilskuere til en
meget privat, pinlig og pervers episode.
På billedet kan det tolkes, at det slet
ikke er alt, hvad der foregår i hjemmet,
som er det rene hygge. I denne
fortolkning fremtræder betegnelsen
Katharis (renselse), altså den pinlige og
private situation. Michael Kvium
udtaler selv, at man ikke skal undlade
at tage fat i pinlige situationer, men at
det er bag tabuemnerne, man finder et
klart billede af vores kultur.
Patologi betyder på græsk læren om lidelse. Med denne ”kunstbetegnelse” henviser Kvium til de
malerier, hvor kroppene på hans malerier fremstår opskårede, og præsenteres som fragmenter eller
som deforme, abnorme væsener, mutanter eller misfostre, svulster og lignende.
Kroppen og organiske motiver står meget centralt i Kviums billedunivers. Under Kviums opfattelse
Michael Kvium: Titelløst Billede (1987)
af begrebet patologi ses kroppen ikke som et
skønhedsideal, men som en organisk masse, som er tung,
kødelig og deform. Også hjernen er ofte udstillet blottet
som et løsrevet organ.
Denne tendens ses især i billedet Titelløst Billede (1987).
3

Kviums seneste kunst
I Kviums seneste kunst er han så vidt gået fra at male mennesker og organer til at male landskaber,
hvor nøgne, krogede birketræer og sorte fugle dominerer. Mennesket ses dog stadig, men de trukket
lidt tilbage til fordel for landskabet. Landskabet han maler er lang fra det traditionelle idylliske, men
tvært imod koldt og blegt, og han benytter sig af grålige rosa skær. Det er landskabsmotiver fra det
sene efterår eller det tidlige forår.
Kviums nye billeder, er præget af en enkelthed, og stadig fastholder han udtryk og brudstykker fra
virkeligheden. Han lader disse fragmenter stå frem som symboler.
Michael Kvium: Palescape (2004) (2,5 x 7 m)
Billedet Palescape er et godt eksempel på Kviums nye valg af motiver.
Motivet eller situationen i billedet er på én gang både grotesk og humoristisk, for hvad laver denne
lille mærkelige mand alene og nøgen blandt disse næsten golde birketræer. Intet i billedet ses i sin
fulde størrelse, alle dele er brudstykker af noget større. Noget der også er med til at gøre dette
billede helt specielt er jo størrelsen. Det er 7 meter langt, og altså et ret stort maleri, hvor pladsen er
brugt til at male birketræer. For beskueren må det virke enormt, og man kan sagtens forestille sig at
man vil få en følelse af hvordan det er at være den lille mand på billedet, da beskueren jo selv er ret
lille i forhold til billedets størrelse.
4

My fascination of Michael Kvium and his paintings
What fascinates me about Kvium’s paintings is the simplicity, the humour, the paintings of the
absurd and his choice of motifs. He shows us the tabooed and the private but on the same time the
ugly in an aesthetic way. It is fascinating that such repulsive motifs are represented so beautifully.
Something else that is fascinating about his pictures, is, eventhough the paintings gives the observer
acces to a very privat or embarrassing situation. It is typical for Kvium to let the person pictured
look back at the observeres.When the person in the picture looks back at you, it devalues the whole
feeling of peaking. Somehow them looking back at you makes it fine, that you are looking, because
the person in the painting is totally aware of you. The embarrassing situation is now more equal
between the observer end the person pictured.
I think that you are even disgusted or facsinated by Kviums paintings.
5