BILLIGE AKTIER - Sydbank Schweiz AG

kRiseN 2008
Indledningen til depressionen i 1929-32
bød på styrtdykkende aktiekurser og
boligpriser samt store tab og konkurser i
bankerne. Det førte til negativ økono-
misk vækst, kraftigt stigende arbejdsløs-
hed og faldende prisniveau, der hurtigt
bredte sig fra USA til resten af verden.
Lyder det bekendt? I skræmmende
grad minder den udvikling om situatio-
nen i 2008.
Finanskrisen har gennem de seneste
måneder udviklet sig til en global
økonomisk krise. Den samlede produk-
tion i USA, Japan og Euroland er nu
faldende – det man også kalder recession
– og mange andre lande er eller vil snart
havne i samme situation. Lige nu er det
svært at se, hvad der hurtigt skulle kunne
ændre den negative udvikling. Arbejds-
løsheden vil derfor stige yderligere,
hvilket vil mindske produktionen endnu
mere, og udviklingen i øvrigt kan betyde,
at priserne på varer og tjenesteydelser på
sigt vil komme ind i en nedadgående
spiral – det man også kalder deflation. En
situation med både recession og
deflation – som i begyndelsen af 30’erne
Figur 1
Figur 1. Dow Jones-aktieindeks i 1929-1932
samt 2008, 1. januar = indeks 100
140 1
120
0
100
-1
80
1929-32
-2
60 2008
-3
-4
40
-5
20
-6
0
-7
– vil være det værst tænkelige for
verdensøkonomien.
Men hvad skete der egentlig dengang,
og hvor stor er risikoen for, at den
nuværende krise udvikler sig lige så
katastrofalt?
Depressionen
Mange anser børskrakket på Wall Street i
oktober 1929 for at være startskuddet til
”Den Store Depression”, som den
økonomiske krise i 30’erne også kaldes.
Det amerikanske Dow Jones-aktieindeks
faldt fra midten af september til midten
af november med cirka 50 %. Bunden
blev nået i juli 1932, hvor indekset var
faldet med 89 % siden toppen, jf. figur 1.
Børskrakket var dog snarere et udslag af,
at aktiemarkedet var overvurderet efter
kraftige stigninger i de foregående år, og
at den amerikanske økonomi allerede var
ved at gå ned i gear. Men det er klart, at
krakket forstærkede de følgende års
økonomiske krise.
Amerikansk økonomi skrumpede
med cirka 30 % i årene 1929-33, og
arbejdsløsheden steg fra 3 % i 1929 til 25
Figur 2
Figur 2. USA’s betalingsbalance, pct. af BNP
% i 1933. Samtidig faldt forbrugerpri-
serne med over 20 %. Boligpriserne
dykkede kraftigt, og tusindvis af banker
gik konkurs.
Vigtige forskelle i dag
Selv om der er en række urovækkende
ligheder mellem optakten til depressio-
nen i 30’erne og den nuværende
situation, er der dog også en række
vigtige forskelle. Først og fremmest har
reaktionen fra regeringer og centralban-
ker verden over i forhold til dengang
været markant anderledes.
Frem til begyndelsen af 30’erne var
ideen om et balanceret offentligt budget
fremherskende. Da krisen satte ind, og
der opstod offentlige budgetunderskud,
strammede den amerikanske regering
med præsident Hoover i spidsen derfor
finanspolitikken ved at hæve skatterne,
mindske de offentlige udgifter og forhøje
toldsatserne. Andre lande gjorde det
samme, og det blev indledningen på en
global handelskrig. Samtidig satte Den
Amerikanske Forbundsbank (Fed) renten
op og mindskede i lyset af det faldende
80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06
prisniveau i de følgende år den samlede
pengemængde i omløb. De konkurstru-
ede banker fik lov at gå linen ud og fik
ingen offentlig støtte.
Disse tiltag var efter al sandsynlighed
med til at forstærke krisen. Først da
krisen var blevet historisk dyb, og
Roosevelt var blevet præsident, blev den
økonomiske politik lagt om. Med "New
Deal" i 1933 pustede man via blandt
andet offentlige investeringer nyt liv i
amerikansk økonomi. Stramningen af
den økonomiske politik i begyndelsen af
1930'ernes krise står i skærende kontrast
til reaktionen gennem det seneste år.
Med Fed i spidsen har centralbankerne
verden over sænket renterne aggressivt
og tildelt rigelige mængder af likviditet
til det finansielle system. Mange
regeringer har lempet finanspolitikken
eller er i gang med det via blandt andet
skattelettelser, momsnedsættelser og
offentlige anlægsinvesteringer. I mange
lande har regeringen lanceret hjælpepak-
ker til den finansielle sektor, og på
globalt plan er man blevet enige om ikke
at indføre handelsrestriktioner landene
imellem.
Med disse tiltag forsøger man blandt
andet at øge købekraften og sikre adgang
til billige lån. Det mindsker risikoen for,
at den økonomiske nedtur bliver meget
voldsom.
Reaktionen fra regeringer og centralbanker
verden over i forhold til dengang har været
markant anderledes gennem det seneste år.
Der er derfor efter vores vurdering
gode grunde til at tro, at den aktuelle
økonomiske krise bliver væsentligt
Figur 3
Husholdningernes opsparingskvote,
pct. af disponibel indkomst, USA
10
8
6
4
2
0
-2
-4
89 91 93 95 97 99 01 03 05 07
mindre omfattende end Den Store
Depression.
lavvækst, men ikke depression
Det betyder dog ikke, at den aktuelle
økonomiske krise hurtigt vil vende til
fornyet optur. USA har nemlig i årevis
brugt for mange penge, hvilket har
medført en opsparing på nul og meget
store betalingsbalanceunderskud, jf.
figur 2 og 3.
Herhjemme var den danske økonomi
også ved at løbe af sporet i begyndelsen
af 80’erne. Underskuddet på betalingsba-
lancen voksede og nåede i 1985 op på
cirka 5,5 % af den samlede produktion.
Til sammenligning var det amerikanske
underskud for nogle år siden oppe
omkring 6 % og ligger i dag på cirka 5 %
af den samlede produktion.
I Danmark blev de berømte ord
”Afgrundens rand” derfor opfundet, men
i modsætning til i USA blev der herhjem-
me gjort noget for at stoppe den skæve
udvikling. Et af de store tiltag var
Kartoffelkuren i 1986. Dette kom til at
gøre ondt i de følgende år med blandt
andet stigende arbejdsløshed, og et
mindre kollaps på boligmarkedet. I løbet
af 90’erne kom økonomien dog på ret køl
igen, og tiltagene dengang har betydet,
at Danmark i dag står godt rustet til at
imødekomme den aktuelle krise i
verdensøkonomien.
I USA er der ikke med samme
beslutsomhed grebet ind for at stoppe
den skæve udvikling. I de perioder, hvor
økonomien var på vej ned i et lavere
vækstgear, har man stimuleret økono-
mien kraftigt. Det var eksempelvis
tilfældet, efter at teknologiboblen brast i
årene fra 2000 til 2003. Her valgte Fed at
sænke renten aggressivt for at sætte skub
i økonomien. Det lykkedes, men
beslutsomheden til at hæve renten igen i
de følgende år var væsentligt mindre, så
renten forblev lav i lang tid.
Den lave styringsrente var en af
hovedårsagerne til husprisernes
himmelflugt, der igen skabte grobund for
et fortsat overforbrug via store friværdier
i fast ejendom. Bankerne fik derfor
gyldne tider, og mange af dem gik ind i
alt for risikable udlånsformer. Da
huspriserne så begyndte at dreje pilen
nedad, ramte det ikke bare forbrugerne
og virksomhederne, men også bankerne.
For at skabe en langsigtet holdbar
løsning for den amerikanske økonomi er
det tvingende nødvendigt, at USA i en
længere årrække dæmper forbrugsvæk-
sten – ellers skubber man blot proble-
merne foran sig. Det er derfor også
sandsynligt, at vi vil se en længere
periode med svag vækst i verdensøkono-
mien.
Heldigvis gør den stålsatte reaktion
fra regeringer og centralbanker gennem
de seneste måneder det dog efter vores
vurdering usandsynligt, at den økonomi-
ske krise bliver lige så omfattende som i
begyndelsen af 30’erne.
1930 vs. i dag
De amerikanske aktier faldt alene i oktober
med ca. 30 % og er siden toppen i
oktober 2007 omtrent halveret. Også
krisen på boligmarkedet minder om situationen
i 30’erne.
Arbejdsløsheden er allerede steget markant
fra 4,5 % i juni 2007 til 6,7 % i
november 2008.
Inflationen er samtidig faldet kraftigt fra
5,6 % i juli til 1,1 % i november. Både i
oktober og november faldt forbrugerpriserne
i en sådan grad, at deflationstruslen
igen er kommet på dagsordenen.
sydbank investering I december 2008
26 sydbank investering I december 2008 27