30-årige kontra 60-årige aktieejere - Sydbank Schweiz AG

sydbank

30-årige kontra 60-årige aktieejere - Sydbank Schweiz AG

Sydbank Markets informerer

april 2006

Investering

Hovedparten af

rentestigningen er overstået

Vi er igennem det værste

Flere og flere foretrækker

sikker ydelse

Volumen i flexobligationer

svinder ind for hver dag

ECB klapper hesten

Forventet rentestigning

lader vente på sig

30-årige kontra

60-årige aktieejere

Nogle kan roligt eje flere aktier end andre


I n d h o l d

4 30-årige kontra 60-årige

aktieejere

6 Siden sidst

8 Den globale økonomi

12 Aktiemarkedet

16 Obligationsmarkedet

20 Emerging Markets

24 Investeringssammensætning

25 Hvad sker der, hvis ...

26 Sydbank anbefaler

27 Kontaktpersoner i

Sydbank

28 Sydbanks forventninger

Sydbank Markets – Analyseafdelingen

Postboks 169 · 6200 Aabenraa · tlf. 74 36 36 36 · fax 74 36 35 49

info@sydbank.dk · sydbank.dk

Redaktion: Afdelingsdirektør Michael Andersen – tlf. 74 36 44 90 (ansv.)

Aktieanalysechef Bjørn Schwarz – tlf. 74 36 44 56

Cheføkonom Jacob Graven – tlf. 74 36 44 51

Produktion: Sydbank Kommunikation

Redaktionen sluttet den 21. april 2006.

”Investering” udkommer næste gang fredag den 19. maj 2006.

Artiklerne i ”Investering” er skrevet af økonomer og analytikere i Sydbank,

medmindre andet fremgår af den enkelte artikel.

2 Investering – april 2006

Michael Andersen

ansvarshavende redaktør

De lange obligationsrenter er steget yderligere ca. 0,3 procentpoint

i den seneste måned, og renten på den 10-årige danske statsobligation

har for første gang siden oktober 2004 været over 4 %. Så

sent som i september 2005 var den 10-årige danske rente kun 3 %.

Derimod har de seneste udmeldinger fra både den europæiske og

den amerikanske centralbank været mere moderate end tidligere.

De korte renter har derfor stabiliseret sig efter kraftige stigninger i

årets første 3 måneder.

Det helt store samtaleemne i april har dog været energi- og råvareprisstigningerne

og i særdeleshed prisen på olie, der nu koster over

70 dollars pr. tønde. Det højeste prisniveau nogensinde – og korrigeret

for inflationsudviklingen det højeste i 25 år.

Efter 3 år med solide aktiekursstigninger synes spørgsmålet derfor

at være, om aktiemarkederne kan fortsætte stigningerne i lyset af

de stigende lange renter og stadigt højere energi- og råvarepriser.

Læs vores vurdering på side 12-15.

Uanset holdningen til den kortsigtede udvikling på aktiemarkedet er

det ”god latin” at anbefale unge mennesker en væsentligt højere

aktieandel end midaldrende og ældre. Men hvorfor egentlig? Læs

det rigtige – og måske lidt overraskende – svar i artiklen på side 4-5.

God læselyst!

Materialet i dette magasin er udarbejdet på grundlag af informationer fra kilder,

som Sydbank finder troværdige. Sydbank påtager sig dog intet ansvar for, at indholdet

er fuldstændigt eller nøjagtigt. Banken tager endvidere forbehold for trykfejl,

beregningsfejl og eventuelle øvrige fejl. Sydbank fraskriver sig ethvert ansvar for

eventuelle tab, der måtte have direkte eller indirekte sammenhæng med dispositioner,

der er foretaget med baggrund i oplysninger i magasinet. De holdninger,

der er udtrykt i magasinet, kan ændre sig, uden at banken nødvendigvis giver meddelelse

herom.

Sydbank eller ansatte i Sydbank kan have positioner i værdipapirer, der er nævnt i

magasinet.

Magasinet er alene bestemt for kunder i Sydbank. Artikler mv. må ikke offentliggøres

eller på anden måde videregives uden redaktionens tilladelse.


På én gang – eller lidt ad gangen?

Nu knytter vi endnu en fordel til Sydbank

MasterCard Private – nemlig at du fremover

kan vælge mellem to måder at betale

dit MasterCard-forbrug tilbage på.

1. Du kan fortsætte som nu, hvor du

har op til 45 dages rentefri kredit og

betaler hele dit opgjorte forbrug hver

den 1. i måneden.

2. Eller du kan vælge en ny mulighed,

hvor du fortsat får op til 45 dages

rentefri kredit for køb/hævninger

med Sydbank MasterCard. Men

hvor du kun betaler 5 % af dit samlede,

opgjorte forbrug tilbage hver

den 1. i måneden – dog min. 250 kr.

For det resterende forbrug på din

MasterCard-aftale betaler du en rente

på p.t. 1,0 % om måneden. Du kan dog

altid reducere saldoen ved selv at betale

noget ekstra ind på din MasterCardaftale.

Vælger du 5 %’s betalingen ...

kan du blot kontakte

din rådgiver – så

ændrer vi din

MasterCardaftale.

I Sydbank er du sikret

lokal investeringskompetence

Hvad kan vi gøre for dig

Sydbank MasterCard

– dækker dine behov verden over!

Investeringsrådgivning er en af Sydbanks

kernekompetencer, og den skal

bankens kunder have nem adgang til.

Derfor har vi etableret en række investeringscentre

landet over – se oversigten på

side 27.

De er bemandet med erfarne folk, der

har en relevant teoretisk baggrund,

praktisk viden om og indsigt i verdens

finansielle markeder – samt en god portion

sund for nuft i bagagen.

Og de er klar til at give dig investerings -

rådgivning, der er tilpasset din risikoprofil,

og som når hele vejen rundt om din

portefølje.

Ring og få en aftale og oplev, hvad

lokal kompetence betyder.

Investering – april 2006

3


Aktieandel

30-årige kontra 60-årige aktieejere

Hvis du er i starten af den erhvervsaktive alder, kan du

roligt eje flere aktier end ham eller hende, der er på vej

til den 3. alder. Men hvorfor egentlig?

Af Kitten Stens Christensen,

Kommunikation

– Aktier kan give store tab på kort sigt,

men al erfaring viser, at aktier har givet

større afkast end obligationer over en

lang opsparingsperiode på f.eks. 20-30

år, fortæller afdelingsdirektør Michael

Andersen. – Dertil kommer, at 30-årige

normalt har en længere investeringshorisont

– i hvert fald for pensionsopsparingen

– end 60-årige.

Men naturligvis – og desværre – er der

ingen garanti for, at dette mønster gælder

i al fremtid.

– Aktier må også fremover forventes at

give et højere afkast end investering i danske

stats- og realkreditobligationer. Det

skyldes ganske enkelt, at investeringsrisikoen

er større end ved obligationsinvesteringer

– ikke kun på kort sigt, men også

på lang sigt, pointerer Michael Andersen.

Usikre afkast – også på 20-30 års sigt

Der er en ikke ubetydelig risiko for, at

aktieinvesteringer vil give et lavere afkast

end obligationsinvesteringer på f.eks. 20

års sigt, men hvor stor denne risiko er, er

vanskeligt at sige. Baseret på bl.a. den

nyeste finansieringsforskning er Sydbanks

bedste bud i størrelsesordenen 10 %.

– Der er altså en sandsynlighed på ca.

10 % for, at obligationsinvesteringer vil

være bedre end aktieinvesteringer over

de næste 20-30 år, forklarer Michael

Andersen. – Men det kan være svært at

overbevise kunderne om.

4 Investering – april 2006

Aktieinvestorer, der startede opsparingen

i 2000-2001, hvor de globale aktiekurser

sidst toppede, er dog ret lydhøre

over for Sydbanks pointe: at selv langsigtede

investorer bør have aktiver med

obligationskarakteristika i porteføljen.

Stor aktieandel til unge

Det bedste argument for at anbefale en

relativt stor aktieandel til den 30-årige

investor er ifølge Michael Andersen en

erkendelse af, at den enkeltes samlede

aktivmasse til enhver tid udgøres af

summen af den finansielle nettoformue

og værdien af al fremtidig arbejdsindkomst.

For de fleste er værdien af den fremtidige

arbejdsindkomst klart det største

aktiv i de første mange år på arbejdsmarkedet,

men år for år reduceres

denne værdi. Modsat vokser den finansielle

nettoformue forhåbentlig mærkbart.

Sådan udvikler formuen sig typisk

fra 25-års alderen til 65-års alderen:







Regner man værdien af al fremtidig

arbejdsindkomst med, ser de fleste af os

umiddelbart ret velhavende ud. Men det

er mange af os nu ikke. Der skal nemlig

tages højde for vores forbrug – over et

helt liv, vel at mærke. Hovedformålet

med at gå på arbejde og spare op er jo

at finansiere vores forbrugsbehov over

hele livet.

Men hvad har forventet arbejdsindkomst

med investering i aktier at gøre?

Løn a la obligationsafkast

For de fleste faggrupper kan den samlede

livsindkomst estimeres med en vis

sikkerhed. Jo mere sikker, jo mere minder

det årlige afkast af arbejdsformuen

om ydelsesprofilen på en obligation.

Kun de færreste har indkomstforhold,

der svinger i takt med aktiemarkedet.

Tilsvarende ønsker de færreste et privatforbrug,

der svinger kraftigt fra år til

år. Også forbrugsprofilen har derfor

stærke obligationslignende træk. Med


Alder


andre ord har både det største aktiv og

passiv for den 30-årige obligationslignede

karakteristika.

Selv hvis hele den 30-åriges finansielle

nettoformue er anbragt i aktier – dvs.

aktieandelen er 100 % af den finansielle

formue – udgør aktieandelen under 10 %

af de samlede aktiver (se faktaboksen

nederst til højre).

– Som udgangspunkt anbefaler vi altid

unge at have en aktieandel på 50-100 %,

naturligvis afhængigt af den enkeltes

risikotolerance og boligønsker – og vel

at mærke i procent af den finansielle

nettoformue, siger Michael Andersen.

I procent af den 30-åriges samlede aktiver

vil aktierisikoen være beskeden i de

første mange år, da den forventede

arbejdsindkomst normalt er mange

gange større end den finansielle nettoformue.

– Først mod slutningen af 40’erne eller i

starten af 50’erne bør man normalt

gradvist begynde at reducere aktieandelen

i procent af den finansielle nettoformue,

pointerer Michael Andersen.

Levestandard i pensionisttilværelsen

Helt anderledes ser det ud for den 60årige.

Hvis hele den finansielle nettoformue

er anbragt i aktier, vil der være stor

usikkerhed om den levestandard, han

eller hun kan opretholde i pensionisttilværelsen.

Levestandarden vil så

afhænge af udviklingen på aktiemarkedet,

og det er der næppe mange pensionister,

der ønsker.

– Og det er kort og godt hovedårsagen

til, at vi anbefaler de fleste pensionister

at have en forholdsvis lav aktieandel –

fra typisk 10 % til 30-40 % afhængigt

af risikotolerance og formueforhold,

slutter Michael Andersen.

FAKTA

Hvordan opgør man sin formue?

Nutidsværdien af al fremtidig arbejdsindkomst (efter skat)

+ den finansielle nettoformue (efter skat)

(pensionsopsparing, værdipapirer, friværdi i egen bolig mv.)

= formue til forbrug

÷ nutidsværdien af forbrugsbehov/-ønsker

= reel nettoformue (til ekstravagance, arv mv.)

FAKTA

– Næppe mange pensionister ønsker en levestandard, der svinger i takt med

aktiemarkedet, siger afdelingsdirektør Michael Andersen.

Fiktiv balance for en 30-årig

Aktiver Passiver

Arbejdsindkomst* 6,0 mio. Forbrugsbehov/-ønsker* 6,5 mio.

Finansiel nettoformue 0,5 mio. Reel nettoformue 0,0 mio.

Aktiver i alt 6,5 mio. Passiver i alt 6,5 mio.

Fiktiv balance for en 60-årig

Aktiver Passiver

Arbejdsindkomst* 1,0 mio. Forbrugsbehov/-ønsker* 5,0 mio.

Finansiel nettoformue 4,0 mio. Reel nettoformue 0,0 mio.

Aktiver i alt 5,0 mio. Passiver i alt 5,0 mio.

*Arbejdsindkomst og forbrugsbehov/-ønsker opgjort som nutidsværdi

Aktieandel

Investering – april 2006

5


Siden sidst

Figur 1

1-årig rente i Danmark

3,50

3,40

3,30

3,20

3,10

3,00

2,90

2,80

ECB klapper hesten

Markedet forventede endnu en europæisk

renteforhøjelse i maj, men Den Europæiske

Centralbank holder igen.

Jan Feb Mar Apr

6 Investering – april 2006

Figur 2

Ifo-indeks og industriproduktion, pct. år-over-år,

Tyskland

15 110

10

5

0

-5

-10

Produktion

Ifo (højre akse)

105

100

95

90

85

-15 80

91 93 95 97 99 01 03 05

Af Jacob Graven

”Den Europæiske Centralbank deler

ikke markedets vurdering af, at der er

stor sandsynlighed for en renteforhøjelse

på mødet i maj.”

Så klar i mælet var direktør Trichet efter

rentemødet den 6. april, hvor ECB som

forventet fastholdt styringsrenten uændret

på 2,50 %. Frem til rentemødet

havde fortsat stærke nøgletal for Eurolands

økonomi og hårde udtalelser fra en

række ECB-medlemmer ellers fået markedet

til at forvente en renteforhøjelse i maj.

På den baggrund var obligationsrenterne

steget yderligere, og EUR var blevet styrket

frem til rentemødet. Udtalelserne

udløste derfor rentefald, jf. figur 1, og

EUR blev svækket. Bevægelserne var dog

ikke dramatiske, da Trichet samtidig

gjorde det klart, at der er flere renteforhøjelser

på vej – blot i et lidt langsommere

tempo, end de fleste forventede.

Stor optimisme i Tyskland

Tegnene på opblomstring i Eurolands

økonomi er generelt fortsat. I stigende

grad er det dog primært de tyske nøgletal,

der er stærke, mens udviklingen i

både Frankrig og Italien er mindre

imponerende. Den stærkeste indikation

af den genvundne optimisme i Tyskland

kom med Ifo-erhvervstillidsindekset,

der i marts steg til det højeste niveau i

15 år, jf. figur 2.

Figur 3

Beskæftigelsesændring, 1.000 personer, USA

400

300

200

100

0

-100

-200

-300

2003 2004 2005 06


USA holder kursen

Mens ECB fangede markedet på det

forkerte ben, var der ingen slinger i valsen

hos den amerikanske forbundsbank

(Fed). På rentemødet den 28. marts blev

styringsrenten helt som forventet hævet

for 15. gang i træk til nu 4,75 %. Teksten

i den medfølgende pressemeddelelse

var næsten ordret en gengivelse af

beskeden efter det forrige møde. Det

blev således slået fast, at yderligere renteforhøjelser

”may be needed”, fordi

høj kapacitetsudnyttelse og stigende

råvarepriser kan presse inflationen op.

Referatet fra mødet afslørede dog

senere, at flere Fed-medlemmer er

bekymrede for, at renten bliver hævet

for meget. De fleste amerikanske nøgletal

har samtidig indikeret fortsat stærk

økonomisk vækst. F.eks. steg beskæftigelsen

i marts med 211.000 personer, jf.

figur 3.

Renterne yderligere op

Samlet set er renterne steget yderligere

siden seneste udgave af ”Investering”. I

modsætning til de foregående måneder

er det dog primært de lange renter, der

er steget. De kortere renter er således

blevet holdt nede af de overraskende

bløde toner fra ECB. Kombinationen af

uændrede meldinger fra Fed og fortsat

stærke nøgletal har presset de amerikanske

renter yderligere op. Som vanligt

har dette haft en afsmittende effekt

på de lange renter i Europa.

Figur 4

10-årig rente i Danmark og USA

5,50

5,00

4,50

4,00

3,50

3,00

2,50

USA

Danmark

J F M A M J J A S O N D J F M A

Oliepris i ny rekord

Gennem de seneste 2 år har olieprisen i

perioder haft afgørende betydning for

de finansielle markeder. Stigende oliepriser

gennem 2004 og frem til efteråret

2005 var således en af hovedforklaringerne

på, at de lange renter faldt til

rekordlave niveauer i denne periode.

Logikken i markedet var, at høje oliepriser

ville dræne både forbrugernes og

virksomhedernes købekraft og dermed

trække den økonomiske vækst ned.

Olieprisen er nu igen på rekordhøjt

niveau, jf. figur 5. Årsagen til de høje

oliepriser i de seneste år er primært høj

global økonomisk vækst, der øger efterspørgslen

efter råvarer. Den seneste stigning

skyldes risikoen for en optrapning

af konflikten mellem USA, EU og Iran

om det iranske atomprogram. Gennem

de seneste uger har effekten på renterne

i nogen grad været modsat tidligere,

dvs. i retning af højere renter. Det skyldes,

at de seneste års olieprisstigninger

ikke har haft den frygtede negative

væksteffekt, og at olieprisstigninger i

den nuværende situation med strammere

arbejdsmarkeder risikerer at puste

til inflationen.

Aktierne har holdt skindet på næsen

Stigende renter og rekordhøje oliepriser

er en dårlig cocktail for aktiemarkedet.

Alligevel har aktierne generelt klaret sig

pænt gennem de seneste måneder. Først

og fremmest fordi indtjeningen i selska-

Figur 5

Oliepris, USD pr. tønde

75

70

65

60

55

50

45

40

35

J F M A M J J A S O N D J F M A

Figur 6

Aktieindeks. Nikkei (Japan), S&P 500 (USA), DAX (Tyskland)

og C20 (Danmark) – 1. januar 2006 = indeks 100

112

110

108

106

104

102

100

98

96

94

DAX

Siden sidst

berne generelt er god, og udsigterne for

den økonomiske vækst i Euroland og

Japan er blevet forbedret, mens opsvinget

er fortsat i USA. I Danmark faldt

A.P. Møller - Mærsk markant i forbindelse

med fremlæggelsen af regnskabet

den 29. marts. Det trak C20-indekset

ned med 4 % fra et rekordhøjt niveau.

Siden har indekset genvundet noget af

det tabte. Generelt har det danske aktiemarked

siden nytår – helt som ventet –

klaret sig dårligere end de fleste andre

lande, jf. figur 6.

Emerging Markets klarer modvinden

I denne måned har Emerging Marketsobligationer

været ramt af de højere

globale renter. Rentespændet mellem

EMBI Global Diversified og den 10årige

amerikanske rente er imidlertid

indsnævret en smule, så Emerging Markets

har klaret sig relativt pænt gennem

modvinden. Det skyldes bl.a. høje råvarepriser

og tilbagekøb af obligationer

fra de lokale regeringer. For Emerging

Markets-aktierne har perioden været

præget af nye stigninger, og på flere

markeder ligger aktieindeksene på nye

rekordniveauer.

Nikkei

S&P 500

C20

Jan Feb Mar Apr

Investering – april 2006

7


Den globale økonomi

Hovedparten af

rentestigningen er overstået

Renterne er steget markant gennem

det seneste halve år, men vi er

igennem det værste.

Af Jacob Graven

I lyset af de bløde og utvetydige udtalelser

fra ECB-direktør Trichet, jf. omtalen

i ”Siden sidst”-afsnittet, forekommer

markedets forventning om renteforhøjelser

på 25 bp på rentemøderne i juni,

september og december efter vores vurdering

fornuftig. 1- og 2-årige renter vil

derfor sandsynligvis kun stige beskedent

fra det aktuelle niveau. Vi vurderer derfor,

at vi er igennem hovedparten af

stigningen i de korte obligationsrenter.

Også de lange renter er steget gennem de

seneste måneder. Det skyldes først og

fremmest kombinationen af forbedrede

vækstudsigter i Euroland og højere lange

renter i USA. Denne tendens kan meget

vel fortsætte i de kommende måneder.

Stigningen bliver dog sandsynligvis relativt

beskeden. Konkret forventer vi, at

den 10-årige danske rente vil toppe

omkring 4,25 % hen over sommeren.

Disse forudsigelser er naturligvis behæftet

med stor usikkerhed – bl.a. som

følge af udviklingen i Tyskland.

Figur 1

Globale styringsrenter

7

6

5

4

3

2

1

0

Euroland

Japan

England

USA

01 02 03 04 05 06

8 Investering – april 2006

Tysk lokomotiv på vej tilbage?

En række indikatorer peger på, at tysk

økonomi efter flere års krise er på vej

mod lysere tider. Alle erhvervstillidsindeks

er steget kraftigt siden efteråret.

Historisk har Ifo-indekset været den

bedste ledende indikator for tysk økonomi

– et højt Ifo-indeks har således i

mange år været et sikkert varsel om høj

økonomisk vækst, jf. figur 2. Umiddelbart

tilsiger den historiske sammenhæng,

at det aktuelt høje Ifo-indeks bliver

fulgt af en BNP-vækst på ca. 4 % i

løbet af de kommende måneder. Holder

det stik, vil de finansielle markeder kvittere

med højere renter, stigende tyske

aktier og en svækkelse af USD. Der er

ingen tvivl om, at tysk økonomi er på

vej ind i et opsving. Vi tror dog ikke, at

den økonomiske vækst bliver helt så

høj, som Ifo-indekset indikerer.

Flere forhold kan forklare, hvorfor sammenhængen

mellem Ifo-indekset og BNPvæksten

ikke er så stærk som tidligere:

• Krisen har i de seneste år været dyb.

Selv en mindre forbedring af situatio-

Figur 2

Ifo-indeks og BNP-vækst, Tyskland, pct.

5

4

3

2

1

0

-1

-2

-3

92

93

94

95

96

97

98

99

nen vil få stort set alle virksomheder

til at svare, at situationen er bedre.

Det får indekset til at stige kraftigt,

mens den økonomiske vækst kun øges

i mindre grad.

• Høj vækst i verdensøkonomien og

svækkelse af EUR i 2005 har givet

tyske eksportvirksomheder medvind.

Det kan sende erhvervstillidsindeksene

kraftigt op, mens svagt privatforbrug

fortsat holder den samlede økonomiske

vækst nede.

• Virksomhederne er optimistiske, fordi

de høster gevinsten af udflytning af

job til lavtlønslande. På kort sigt vil

den samlede økonomiske vækst i

Tyskland ikke stige tilsvarende.

Reformer gavner tysk økonomi

Gennem de seneste år er der gennemført

strukturelle reformer i tysk økonomi.

Selv om reformerne i mange tilfælde har

været mindre gennemgribende, end man

kunne have håbet, er de en af hovedårsagerne

til, at økonomien er ved at

finde vej ud af krisen. Reformerne har

først og fremmest givet øget fleksibilitet

00

BNP

Ifo (højre)

01 02 03 04 05

110

105

100

95

90

85

80


på arbejdsmarkedet, så det bl.a. er blevet

nemmere og billigere at skille sig af med

overflødig arbejdskraft. Desuden har

tyske virksomheder forbedret konkurrenceevnen

gennem lavere lønstigninger

end i de fleste andre lande, jf. figur 4.

Møder tysk økonomi muren?

Vi har i det seneste års tid været relativt

optimistiske om tysk økonomi i forhold

til resten af Euroland. Bl.a. derfor har

vi i denne periode anbefalet tyske aktier.

Det holder ved i de kommende måneder,

men vi er i stigende grad bekymrede

for, om opsvinget i Tyskland kommer

i vanskeligheder i 2007. Det skyldes,

at tysk økonomi vil blive ramt af en ubehagelig

væksthæmmende cocktail:

• Rentestigninger gennem 2006

• Fortsat høje energipriser

• Forventet styrkelse af EUR i 2006

• Momsforhøjelse på 3 procentpoint

fra 1. januar 2007

De 3 første punkter vil ramme alle

eurolande nogenlunde ligeligt, mens

Figur 3

10-årig rente i Danmark og USA

7,00

6,00

5,00

4,00

3,00

2,00

USA

Danmark

00 01 02 03 04 05 06

momsforhøjelsen først og fremmest vil

få vækstmæssige konsekvenser i Tyskland.

Vi forventer derfor, at tysk økonomi

efter et relativt pænt 2006 med en

vækstrate tæt på Euroland-gennemsnittet

på ca. 2 % vil gå kraftigt ned i gear

til ca. 1 % i 2007.

Frankrig og Italien hænger fast

I et lidt længere perspektiv er Tyskland

efter vores vurdering bedre rustet end

f.eks. Frankrig og Italien, der har gennemført

væsentligt færre økonomiske

reformer gennem de seneste år. Og intet

tyder på, at denne udvikling er ved at

vende – hvilket understreges af den

politiske udvikling gennem de seneste

uger. I Frankrig faldt regeringens

arbejdsmarkedsreform på gulvet efter

omfattende protester. Reformer af det

stive franske arbejdsmarked er ellers

stærkt påkrævet. Med regeringens

nederlag i denne sag tyder alt på, at

reformer tidligst vil blive gennemført

efter præsidentvalget i 2007. I Italien

resulterede parlamentsvalget i en opdeling

i 2 lige store blokke. Med et yderst

Figur 4

Enhedslønomkostning i udvalgte lande, 1997 =

indeks 100

115

110

105

100

95

90

85

80

Italien

Frankrig

Tyskland

97 98 99 00 01 02 03 04 05

spinkelt flertal vil den kommende Prodiregering

næppe blive handlekraftig og

have mod på at gennemføre reformer.

USA tæt på rentetoppen

Den amerikanske forbundsbank (Fed)

har hævet styringsrenten 15 gange i

træk siden juni 2004 fra 1 % til aktuelt

4,75 %. Vi forventer endnu en renteforhøjelse

den 10. maj, men det kan meget

vel blive den sidste i denne omgang.

Renten er nu omkring det neutrale

niveau, hvor den hverken stimulerer

eller bremser økonomien. Der skal derfor

gode argumenter til for at hæve renten

til over 5 %.

Sådanne argumenter kunne f.eks. være,

at risikoen for inflationspres tager til.

Foreløbig er inflationspresset i amerikansk

økonomi behersket. Ganske vist har de

høje energipriser presset inflationen op

til 3,4 % i marts, men det underliggende

prispres er væsentligt lavere. Ses der bort

fra energi- og fødevarer, var inflationen

i marts blot 2,1 %, jf. figur 5. Risikoen

Figur 5

Inflation, USA, pct.

5,00

4,50

4,00

3,50

3,00

2,50

2,00

1,50

1,00

Ekskl. energi

og fødevarer

99 00

Den globale økonomi

Faktisk

01 02 03 04 05

Investering – april 2006

9


Den globale økonomi

Figur 6

Styringsrente og BNP-vækst, USA, pct.

20

15

10

5

0

-5

70 72 74 76 78 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04

10 Investering – april 2006

Styringsrente

BNP

Figur 7

USD/DKK

900

850

800

750

700

650

600

550

500

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006


for inflationspres er dog øget gennem

de seneste måneder. Den høje økonomiske

vækst i USA har presset kapacitetsudnyttelsen

i industrien op og arbejdsløsheden

ned til niveauer, der ikke er set

siden 2000. Det øger risikoen for, at

virksomhederne hæver prisen på deres

produkter, og at lønstigningerne tager

fart. Efter vores vurdering er risikoen

ikke overhængende, men hvis inflationspresset

viser sig, vil Fed ikke tøve

med yderligere renteforhøjelser.

Risiko for overstramning

Tidligere perioder med kraftige renteforhøjelser

er ofte blevet efterfulgt af

recession, dvs. negativ økonomisk

vækst. Det skete i 1973, 1980, 1982,

1990 og 2001, jf. figur 6. Set i bakspejlet

blev renten hævet for meget i disse

tilfælde. Fed er derfor påpasselig med,

at det ikke sker denne gang. Problemet

er, at renteændringer først har fuld

effekt på økonomien efter 1-2 år. En del

af de allerede gennemførte renteforhøjelser

er derfor endnu ikke slået fuldt

igennem på økonomien. De første tegn

på, at renteforhøjelserne er begyndt at

sætte sine spor, kan ses på boligmarkedet.

En række indikatorer tyder på, at

de seneste års kraftige prisstigninger er

Figur 8

10-årig dansk rente og oliepris, USD pr. tønde

70

65

60

55

50

45

40

35

30

25

Oliepris

2004 2005

10-årig

rente

(højre)

06

4,60

4,40

4,20

4,00

3,80

3,60

3,40

3,20

3,00

2,80

ved at aftage. Forstærkes tendensen til

afmatning på boligmarkedet, vil Fed

være yderst tilbageholdende med yderligere

renteforhøjelser.

Risikoen for overstramning af pengepolitikken

kan ikke negligeres. Vi anser

det dog for mest sandsynligt, at amerikansk

økonomi vil lande relativt blødt

med en BNP-vækst på 3 % i 2006 og 2

% i 2007. På den baggrund forventer vi

uændret styringsrente på 5 % resten af

året efter renteforhøjelsen i maj. I

begyndelsen af 2007 kan renten meget

vel blive sænket igen.

USD på vej ned

Udsigten til en snarlig ende på renteforhøjelserne

i USA har som ventet svækket

USD. Den stigende rentefordel i

USA understøttede USD gennem 2005.

Med udsigt til, at renteforskellen mellem

USA og Euroland nu er på toppen,

er vejen banet for den forventede USDsvækkelse.

De enorme underskud på

betalingsbalancen og de offentlige

finanser i USA trækker således i retning

af en betydelig svækkelse af USD. Konkret

forventer vi, at USD om 12 måneder

ligger omkring 550 over for DKK

fra aktuelt 605, jf. figur 7.

Den globale økonomi

Olie igen i fokus

Olieprisen er igen steget til ny rekord –

over 70 USD pr. tønde. Som omtalt i

”Siden sidst”-afsnittet har olieprisen i

perioder gennem de seneste år haft

afgørende betydning for de finansielle

markeder. Effekten på den økonomiske

vækst har derimod været overraskende

lille. Som tommelfingerregel bliver den

globale økonomiske vækst mindsket

med 0,5 % ved en permanent stigning i

olieprisen på 10 USD pr. tønde. Selv om

olieprisen er steget med over 40 USD pr.

tønde gennem de seneste 2-3 år, er den

globale økonomiske vækst fortsat på et

højt niveau. En del af forklaringen på,

at den negative væksteffekt er udeblevet,

er faldende renter. Den seneste olieprisstigning

er imidlertid ikke blevet

fulgt af faldende renter – tværtimod, jf.

figur 8. Effekten på den økonomiske

vækst kan derfor meget vel blive større,

end tilfældet har været i de seneste år.

En optrapning af konflikten mellem

USA, EU og Iran kan sende olieprisen

op til nye rekorder. Potentielt kan situationen

stikke en kæp i hjulet på det globale

opsving. Så galt behøver det dog

ikke gå, men investorer bør i de kommende

uger og måneder holde et vågent

øje med olieprisen og udviklingen i Iran.

Investering – april 2006

11


Aktiemarkedet

130

120

110

100

90

80

70

60

50

40

30

20

Stigende renter og

råvarepriser kan

tynge aktiestemningen

Lyspunkterne er japanske, svenske og tyske aktier, der fortsat

er en bedre investering end amerikanske aktier.

Figur 1

Udvikling i S&P 500, Nasdaq og Nikkei siden 2000

Nasdaq

S&P 500

Nikkei

2000 2001 2002 2003 2004 2005

12 Investering – april 2006

Figur 2

Udvikling i C20, S30 og DAX siden 2000

160

140

120

100

80

60

40

20

DAX

S30

C20

2000 2001 2002 2003 2004 2005

Figur 3

Udvikling i tyske aktier siden 2000

200

180

160

140

120

100

80

60

40

20

MDAX

SDAX

DAX

2000 2001 2002 2003 2004 2005


Af Bjørn Schwarz

Risikobilledet er forværret den seneste

måned. Stigende renter og råvarepriser

er begyndt at sætte deres præg på aktiestemningen

– endnu dog kun meget

moderat. Usikkerheden om den geopolitiske

udvikling i Mellemøsten har sammen

med den fortsat kraftige råvareefterspørgsel

fra Fjernøsten bidraget til

stigende olie- og råvarepriser.

De japanske aktier er kommet stærkt

igen den seneste måned – tæt fulgt af

både de svenske og tyske aktier. De

amerikanske aktier har til gengæld stadig

ikke vist noget nævneværdigt afkast

år til dato, jf. figur 1 og 2. Vores forventninger

er dermed blevet indfriet –

og tendensen ventes at fortsætte de

kommende måneder.

Stigende amerikanske renter og aftagende

økonomisk vækst i USA vil tynge

de amerikanske aktier. Politiske reformer

og strukturtilpasninger understøtter

fortsat aktiemarkederne i Tyskland

og Japan, hvor potentialet for positive

overraskelser i virksomhederne og økonomierne

stadig synes større. Foruden

det gode vækstklima i Sverige profiterer

de svenske aktier af den fortsat høje

Figur 4

Udvikling i råvarepriser (CRB-indekset) de seneste

20 år

190

180

170

160

150

140

130

120

110

100

90

80

87 89 91 93 95 97 99 01 03 05

efterspørgsel efter industri- og teknologiprodukter

fra Latinamerika og Fjernøsten.

Til trods for de pæne stigninger i

de svenske aktier i år, er der mere at

komme efter for investorer på den

anden side af Sundet i de kommende

måneder.

Højere priser får betydning

Investorer bør ikke undervurdere risikoelementerne

i form af stigende renter

og råvarepriser de kommende måneder.

Vi vurderer, at fortsat stigende renter og

råvarepriser vil begynde at tynge aktiestemningen

hen over sommeren, hvis

denne tendens bider sig fast. Især forbrugerne

kan blive skræmt i et sådant

scenario. Hidtil har aktiekurserne reageret

forholdsvis robust på stigningerne,

jf. figur 4 og 5. Et forhold, som delvist

kan henføres til, at virksomhedernes

afhængighed af olie har været aftagende

gennem de seneste år. Den ret store stigning

i råvarepriserne betyder dog, at det

bliver mere udfordrende for virksomhederne

at finde yderligere besparelser –

for på den måde at absorbere de stigende

råvareomkostninger. Specielt

kemi og transporterhverv rammes i første

omgang. Tilmed er virksomhedernes

muligheder for at sende omkostningerne

videre til kunderne ikke fuldt ud

Figur 5

Udvikling i C20 og S30 i forhold til olieprisudviklingen

de seneste 10 år

450

400

350

300

250

200

150

100

50

0

S30

C20

Olieprisen (Brent)

97 98 99 00 01 02 03 04 05

Figur 6

Udvikling i forsyning, it og basisindustri kontra

verdensindeks (MSCI-indeks)

160

140

120

100

80

60

40

20

0

Forsyning

Aktiemarkedet

muligt. Stigende råvarepriser øger desuden

fokuseringen på og støtten til

alternative energiformer. Vinderne som

følge af denne udvikling kan findes

blandt de energi- og råvareproducerende

virksomheder samt deres underleverandører

i industrien.

For de europæiske virksomheder vil en

styrkelse af EUR, som vi venter i løbet

af de næste 6-12 måneder, jf. bagsiden,

kunne afbøde en del af denne effekt, om

end konkurrenceevnen påvirkes negativt.

Samlet set forventer vi, at fortsat

stigende råvarepriser vil tynge aktiestemningen

de kommende måneder.

Udsigt til pæne regnskaber

Regnskabssæsonen er i gang igen i USA,

mens den europæiske og nordiske står

for døren. Et fokuspunkt i regnskaberne

bliver selskabernes forventninger til

2006 og deres vurdering af betydningen

af de stigende råvarepriser samt den

generelle økonomiske udvikling. Den

høje globale økonomiske vækst i 1.

kvartal 2006 er nærmest garant for en

stribe gode regnskaber. Investorernes

forventninger og aktiekursudviklingen

afspejler dog langt hen ad vejen allerede

dette forhold, jf. tabel 1. Der er således

ikke plads til skuffelser. Det er vores

Basisindustri

Verden

2000 2001 2002 2003 2004 2005

Investering – april 2006

It

13


Aktiemarkedet

Tabel 1

Prisfastsættelse af danske aktier i internationalt perspektiv

MSCI Europa

MSCI USA

MSCI Japan

MSCI Verden

MSCI EM

MSCI Danmark

MSCI Sverige

MSCI Norge

S&P 500

Eurostoxx 600

DAX

OMX S30

OMX C20

vurdering, at potentialet for positive

overraskelser er størst blandt de europæiske

og japanske selskaber, mens vi

fortsat er forbeholdne vedr. udsigterne i

de amerikanske virksomheder. I Norden

synes potentialet for positive overraskelser

størst blandt finans-, industri-

og råvareproducerende virksomheder,

og en række opjusteringer fra virksomheder

i disse 3 brancher vil ikke overraske

os.

Vi forventer generelt, at de danske selskaber

vil være forsigtige i deres udmeldinger

for 2006. I den netop offentlig-

Figur 7

Udvikling i cyklisk forbrug, stabilt forbrug og

finans kontra verdensindeks (MSCI-indeks)

130

120

110

100

90

80

70

60

P/E Indtjeningsvækst pr. aktie

2005E 2006E 2007E 2005E 2006E 2007E

Stabilt forbrug

Finans

Verden

50

40

2000 2001 2002

Cyklisk forbrug

2003 2004 2005

14 Investering – april 2006

14,3 13,3 12,3 8 % 9 % 6 %

17,7 15,7 14,1 13 % 11 % 8 %

20,2 18,5 16,6 36 % 9 % 10 %

16,7 15,0 13,7 11 % 10 % 7 %

13,5 11,8 10,6 17 % 12 % 3 %

15,9 14,3 13,0 11 % 12 % 10 %

16,0 14,4 13,8 7 % 8 % 7 %

14,6 13,5 13,6 17 % 3 % -2 %

17,0 15,1 13,8 12 % 10 % 7 %

13,8 12,7 11,9 9 % 9 % 6 %

14,4 12,8 11,6 10 % 12 % 7 %

13,5 14,6 13,3 8 % 8 % 8 %

13,3 12,8 12,0 3 % 10 % 9 %

gjorte ”Kvartals- og helårsregnskaber –

Sydbanks forventninger” finder du en

uddybning af vores forventninger til de

danske selskaber i Sydbanks analyseunivers.

Fortsat medvind for tyske aktier

Tyske aktier har vist gode takter gennem

længere tid, jf. figur 2 og 3. Små

og mellemstore aktier har ikke overraskende

ført an i stigningerne. Vækstudsigterne

synes bedre end længe, og optimismen

i tysk erhvervsliv ”bobler”,

som flere økonomiske indikatorer viser,

jf. afsnittet om den globale økonomi.

Figur 8

Udvikling i industri, telekommunikation, sundhed

og energi kontra verdensindeks (MSCI-indeks)

180

160

140

120

100

80

60

40

Sundhed

Verden

Energi

Industri

20

Telekommunikation

2000 2001 2002 2003 2004 2005

Udlandets interesse for tyske aktiver er

stadigt stigende, og interessen ventes

øget hen over sommeren, når Tyskland

er vært ved VM i fodbold.

De tyske virksomheders konkurrenceevne

er forbedret de seneste år takket

været udflytninger af arbejdspladser til

Østeuropa og Fjernøsten, strukturelle

reformer og lavere lønstigninger end i

de fleste andre lande. Eksportvirksomhederne

har genvundet deres gamle

styrke, og flere virksomheder har planer

om at øge medarbejderstaben i Tyskland.

Den finansielle sektor står over


for strukturreformer de kommende år,

som vil forbedre indtjeningsvilkårene i

sektoren og resultere i en konsolidering

af den meget fragmenterede sektor.

Selv om udsigterne tegner lyse de kommende

måneder, udestår der en række

udfordringer, jf. afsnittet om den globale

økonomi. Regeringen er kommet

godt fra start, men de store reformer –

inden for arbejdsmarked, pension og

sundhed – venter forude. Momsforhøjelsen

pr. 1. januar 2007 vil fremskynde

investeringer og forbrug til i år, men stigende

oliepriser risikerer at skræmme

den i forvejen skrøbelige tyske forbrugertillid

yderligere. En styrkelse af EUR

vil forstærke presset yderligere på tyske

virksomheder. Udsigterne for 2007 tegner

derfor mindre lyse.

Vi har ved tidligere lejligheder fremført

vores meget optimistiske syn på og

mulighederne for de tyske aktier i 2006.

Dette billede fastholder vi, men vi er

bevidste om risikoelementerne i horisonten.

Trods de kraftige stigninger er

tyske aktier fortsat billige, jf. tabel 1.

Især når reformprocessen – politisk og

ude i virksomhederne – forbliver på

sporet. Moderate overenskomstforlig de

kommende måneder vil være godt nyt i

den sammenhæng. Virksomheder inden

for cyklisk forbrug, finans og industri

vil profitere mest af den forventede

udvikling.

Mere potentiale i japanske aktier

Udsigterne for de japanske aktier tegner

fortsat lyse. Flere økonomiske nøgletal

peger på, at Japan er på vej ud af 15 års

økonomisk dødvande. Deflation synes

afløst af inflation. Det er ikke længere

kun eksporten, men også stigende

indenlandsk efterspørgsel, der begynder

at drive væksten. Bedre vækstudsigter

har affødt spekulationer om snarlige

rentestigninger. De ventes at komme

sidst på året, men bliver næppe kraftige.

Også JPY ventes styrket, jf. bagsiden,

men ikke nok til at stikke en kæp i hjulet

på det igangværende opsving eller de

japanske virksomheders konkurrenceevne.

Udsigterne for de japanske virksomheder

tegner således fortsat lyse, og

den fulde effekt af reformerne – såvel

politiske som i de enkelte virksomheder

– vil fortsat understøtte aktiekurserne.

Især virksomheder inden for cyklisk

forbrug, finans og industri vil profitere.

Vi har opjusteret vores forventninger til

det japanske aktiemarked.

Svenske aktier i højt gear

Konklusionen oven på de seneste måneders

nøgletal og Riksbankens udmeldinger

er, at den svenske økonomi kører

stærkt og i den rigtige retning. Svenske

aktier har da også ført an med pæne

stigninger. Udsigten til moderat stigende

renter og en stærkere SEK, jf. bagsiden,

ændrer ikke ved vores positive syn på

mulighederne i det svenske aktiemar-

Tabel 2

Branchevægte

ked, som vi har opjusteret endnu en

gang. I modsætning til det danske aktiemarked

er det svenske kendetegnet af

flere store industri- og råvareselskaber,

som profiterer af udviklingen i mange

Emerging Markets-lande og de højere

råvarepriser. Industri, finans og forbrugsaktier

er de brancher, der har

størst gavn af udviklingen i Sverige.

Vær selektiv i Danmark

Vi anbefaler fortsat investorer at være

selektive i Danmark. Til trods for en

fortsat pæn indtjeningsvækst betyder de

seneste års kursstigninger, at flere danske

aktier – store som små – fortsat er

anstrengt prisfastsat. For anbefalinger

af danske og svenske selskaber henvises

til oversigten side 26.

Vi fastholder aktieandelen på moderat

overvægt som følge af udsigten til, at

gode regnskaber kan bidrage til at fastholde

den gode aktiestemning – trods

presset fra stigende råvarepriser den

kommende tid, jf. side 24. Forventningerne

til de enkelte indeks fremgår af

bagsiden.

Overvægt energi, industri, sundhed og

telekommunikation

Den seneste måneds højdespringere har

været energi, basisindustri og industri.

Vi har fastholdt vores branchevægte

uændret, jf. tabel 2.

Branche Verdensindeks Vægt

Energi 7,2 % Overvægt

Basisindustri 4,7 % Undervægt

Industri 9,9 % Overvægt

Cyklisk forbrug 11,2 % Undervægt

Stabilt forbrug 9,3 % Undervægt

Sundhed 11,8 % Overvægt

Finans 23,9 % Neutral

Informationsteknologi 13,2 % Neutral

Telekommunikation 5,1 % Overvægt

Forsyning 3,7 % Undervægt

Aktiemarkedet

Investering – april 2006

15


Obligationsmarkedet

Flere og flere låntagere foretrækker

sikker ydelse

Volumen i flexobligationer svinder ind for hver

dag, der går – samtidig fortsætter flugten til

lån med større sikkerhed for ydelsen.

Af Thomas Husted

Opgøret mellem på den ene side olieprisens

væksthæmmende effekt og på den

anden side den inflationsfremmende

effekt vil uden tvivl sætte dagsordenen

på de finansielle markeder i den kommende

tid. På obligationsmarkedet

vandt inflationsfrygten første runde –

afspejlet i rentestigningen og en stejlere

rentekurve. Den 10-årige rente er steget

til næsten 4 %, mens kursen på den

foretrukne byggeobligation, 5 % 2038,

er faldet 2,5 kurspoint til niveauet

97,50 (se figur 1).

Inflationsraten i eurozonen er da også

fortsat over målsætningen på 2 %.

Kombineret med olieprisernes himmelflugt

har flere ECB-medlemmer gentagne

gange signaleret, at styringsrenten

Figur 1

Kurs 5 NYK 38 og rente 4 stat 15

102,00

101,50

101,00

100,50

100,00

99,50

99,00

98,50

98,00

97,50

97,00

19.11.05

14.12.05

08.01.06

Kurs 5-38

Eff. rente 4 stat 15

(højre akse)

02.02.06

16 Investering – april 2006

27.02.06

24.03.06

18.04.06

4,00

3,90

3,80

3,70

3,60

3,50

3,40

3,30

3,20

vil blive forhøjet til et mere normalt

niveau. I lighed med hovedparten af

markedsdeltagerne forventer vi yderligere

2 renteforhøjelser i år. Flere forhold

taler dog for, at lange renter ikke

• Der er stor enighed i ECB om at holde

inflationen i ave ved hjælp af en aktiv

pengepolitik.

• Vedvarende høje oliepriser vil ikke

nødvendigvis kvæle opsvinget, men

vækstpotentialet i eurozonen bliver

lavere.

• Den amerikanske centralbank er tæt

på ”målet” for Fed Funds-renten, hvil-

ket kan have en afsmitning til det

europæiske obligationsmarked.

skal stige kraftigt herfra:

Uanset udsigterne for renteudviklingen

Figur 2

Varighed for Nykredits realkreditindeks

4,00

3,80

3,60

3,40

3,20

3,00

2,80

01.01.05

17.03.05

31.05.05

Varighed

realkreditindeks

(højre akse)

14.08.05

28.10.05

Eff. rente 4

stat 15

11.01.06

27.03.06

7,0

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

har rentestigningerne allerede slået

hårdt igennem til den likvide del af realkreditmarkedet,

hvor varigheden er fordoblet

i løbet af de sidste 6 måneder.

Figur 2 viser udviklingen i varigheden

for Nykredits realkreditindeks. Overordnet

er forøgelsen af varigheden blevet

forstærket af den ændrede sammensætning

af realkreditmarkedet. Dels

som følge af låntagernes konverteringer,

dels som følge af en øget efterspørgsel

efter mere rente-følsomme realkreditlån.

Ifølge Realkreditrådets opgørelse

over aktiviteten i 1. kvartal vælger

mange låntagere fortsat variabelt forrentede

lån, men størstedelen har nu

indbygget loft over renten. Opgørelsen

viser desuden, at afdragsfrie lån udgør

1/3 af udlånsmassen til ejerboliger – en

stigning på mere end 10 procentpoint

på 1 år. Volumen i korte flexobligatio-

Figur 3

Renteforskel mellem 4 RD 09 og 2 RD 09

3,70

3,60

3,50

3,40

3,30

3,20

3,10

3,00

2,90

2,80

2,70

25.10.05

Eff. rente 4 RD 09

Eff. rente 2 RD 09

Forskel (højre akse)

24.11.05

24.12.05

23.01.06

22.02.06

24.03.06

23.04.06

0,20

0,15

0,10

0,05

0,00

-0,05


Obligationsmarkedet

Investering – april 2006

17


Obligationsmarkedet

ner svinder fortsat ind dag for dag, hvilket

understreger, at flugten til låntyper

med større ydelsessikkerhed fortsætter.

Interessen for defensive placeringer i

realkreditmarkedet, dvs. obligationer

med lav rentefølsomhed, er naturligt

nok steget. Men som situationen er i

dag, skal man lede længe efter fastforrentede

konverterbare realkreditobligationer

med lav varighed. Mindre rentefølsomme

konverterbare realkreditobligationer

har meget høj konveksitet

(varigheden stiger ved rentestigninger),

hvorfor en forsigtig strategi bør være

koncentreret i korte inkonverterbare

flex- eller statsobligationer.

Mindsterenten på vej mod 3 %

De seneste rentestigninger betyder, at

mindsterenten med stor sandsynlighed

bliver forhøjet til 3 % i 2. halvår. I det

lys forekommer spændudvidelsen mellem

sammenlignelige 2- og 4-%’s-flexobligationer

velbegrundet. I figur 3 kan

du se renteudviklingen for 4 RD 09 og

2 RD 09 samt renteforskellen mellem

de to. I takt med rentestigningen og

øget spekulativ positionering er renteforskellen

udvidet fra et niveau omkring

0 til ca. 0,10 procentpoint. Udstedelsen

Tabel 1

2-%’s kontra 4-%’s-flexobligationer

af rentetilpasningslån er generelt aftaget

pga. stigningen i korte renter og øget

fokus på friværdisikring. Vi vurderer, at

yderligere spændudvidelse kræver en

reel og mere mærkbar køberinteresse

fra private, evt. affødt af større aktiekursfald

eller kreditspændudvidelse.

Til trods for spændudvidelsen er budskabet

til langsigtede efter skat-investorer

fortsat at overvægte 2-%’s-obligationer

i obligationsporteføljen. Det kræver

en ganske kraftig spændudvidelse at

eliminere skattefordelen i 2-%’s-obligationerne.

I tabel 1 ser du værdien af

skattefordelen i udvalgte 2-%’s-serier

ved at sammenligne effektiv rente efter

hhv. 45 og 59 % skat med 4-%’s-serier.

Det fremgår af tabellen, at den effektive

rente efter skat for en given 2-%’s-obligation

fortsat ligger komfortabelt over

en sammenlignelig 4-%’s-obligation.

Vi anbefaler

Som beskrevet ovenfor har vi ikke

ændret vores overordnede anbefalinger

til private, idet hovedvægten fortsat bør

ligge i 2-%’s-obligationer med en relevant

risikoprofil. En mere aktiv, spekulativ

strategi, hvor 2’erne periodisk

over- og undervægtes, kan generelt ikke

Obl. Udløb Kurs Eff. rente Eff. rente e.

45 % skat

Eff. rente e.

59 % skat

4 NYK 08 1. jan. 2008 100,82 3,48 % 1,70 % 1,15 %

2 RD 08 1. jan. 2008 97,82 3,34 % 2,43 % 2,14 %

4 NYK 09 1. jan. 2009 100,83 3,66 % 1,88 % 1,32 %

2 RD 09 1. jan. 2009 96,08 3,55 % 2,63 % 2,34 %

4 NYK 10 1. jan. 2010 100,69 3,79 % 2,00 % 1,45 %

2 RD 10 1. jan. 2010 94,41 3,64 % 2,71 % 2,42 %

4 NYK 11 1. jan. 2011 100,39 3,90 % 2,11 % 1,55 %

2 NYK 11 1. jan. 2011 92,40 3,80 % 2,85 % 2,56 %

4 NYK 12 1. jan. 2012 99,99 4,00 % 2,20 % 1,64 %

2 NYK 12 1. jan. 2012 90,45 3,90 % 2,95 % 2,65 %

18 Investering – april 2006

anbefales pga. handelsomkostningerne

forbundet hermed. Ønsker man en mere

aktivt styret obligationsportefølje, bør

man i stedet vælge en kombination af

forskellige Sydinvest-investeringsbeviser.

Som følge af varighedsforøgelsen i realkreditmarkedet

har vi ændret i sammensætningen

af den anbefalede ”høj

risiko”-portefølje for pensionsmidler.

Ud er gået 4 % 2035 til fordel for 5 %

2035, der giver et højere direkte afkast,

samtidig med at tabsrisikoen er mindre.

”Høj risiko”-porteføljerne præsterer de

højeste forventede afkast i Sydbanks

rentescenario på 6-12 måneders sigt,

idet de forventede rentestigninger vil

være koncentreret i den korte ende af

rentekurven. For langsigtede investorer,

der kan acceptere større afkastudsving,

anbefaler vi derfor ”høj risiko”-porteføljerne,

evt. suppleret med Sydinvest

HøjrenteLande eller Sydinvest Virksomhedsobligationer.

Den forsigtige investor,

der ikke vil risikere større kurstab,

kan evt. supplere ”lav risiko”-porteføljerne

med Sydinvest DanRente.


Tabel 2

Frie midler

Lav risiko

Alternativer med: lav risiko: Sydinvest DanRente – fondskode 01591622

mellem risiko: Sydinvest Dannebrog – fondskode 01010166

Sydinvest Dannebrog Pension – fondskode 01609890

høj risiko: Sydinvest HøjrenteLande – fondskode 01603965

Sydinvest Virksomhedsobligationer – fondskode 01609882

Lav risiko – varighedsmål 2 år

Høj risiko – varighedsmål 7 år

Effektiv rente 12-måneders horisontafkast

efter 59 % skat ved renteskift

Fondskode Papir Andel Kurs Varighed Før skat 59 % 0,50 % 0,00 % -0,50 % Sydbank

0975842 2,00 INK 90D st.l 2008 NYK 65 % 97,82 1,67 3,34 % 2,14 % 2,02 % 2,36 % 2,70 % 2,08 %

0975850 2,00 INK 90D st.l 2009 NYK 35 % 96,08 2,63 3,55 % 2,34 % 1,80 % 2,62 % 3,45 % 2,28 %

Portefølje 100 % 2,0 3,41 % 2,21 % 1,94 % 2,45 % 2,96 % 2,15 %

Høj risiko

Effektiv rente 12-måneders horisontafkast

efter 59 % skat ved renteskift

Fondskode Papir Andel Kurs Varighed Før skat 59 % 0,50 % 0,00 % -0,50 % Sydbank

0412848 2,00 Skibe INK st.l 2013 SKF 65 % 86,93 6,98 4,04 % 2,76 % 0,08 % 3,06 % 6,14 % 2,63 %

0975907 2,00 INK 90D st.l 2014 NYK 35 % 86,00 7,11 4,16 % 2,87 % 0,14 % 3,17 % 6,31 % 2,75 %

Portefølje 100 % 7,0 4,08 % 2,80 % 0,10 % 3,10 % 6,20 % 2,67 %

Tabel 3

Pensionsmidler

Lav risiko

Effektiv Effektiv 12-måneders horisontafkast

varighed rente ved renteskift

Fondskode Papir Andel Kurs 0,50 % 0,00 % -0,50 % Sydbank

0975451 4,00 INK90 D st.l 2008 NYK 85 % 100,82 1,71 3,48 % 3,36 % 3,69 % 4,03 % 3,42 %

0975486 4,00 INK90 D st.l 2010 NYK 15 % 100,69 3,61 3,79 % 2,84 % 4,07 % 5,33 % 3,72 %

Portefølje 100 % 2,0 3,28 % 3,75 % 4,22 % 3,47 %

Høj risiko

Obligationsmarkedet

Effektiv Effektiv 12-måneders horisontafkast

varighed rente ved renteskift

Fondskode Papir Andel Kurs 0,50 % 0,00 % -0,50 % Sydbank

0975346 5,00 03D. 35æ 2035 NYK 30 % 98,92 6,46 5,20 % 2,13 % 5,24 % 7,21 % 4,94 %

0976199 4,00 02D. 2028 NYK 70 % 94,25 7,43 4,75 % 1,62 % 4,87 % 7,99 % 4,58 %

Portefølje 100 % 7,1 4,89 % 1,78 % 4,98 % 7,75 % 4,69 %

Investering – april 2006

19


Emerging Markets

Klarer rentestigningerne

relativt pænt

Emerging Markets-obligationerne er ramt af de globale

rentestigninger, mens aktierne sætter nye rekorder, bl.a. i

Rusland og Brasilien.

Af Hans Christian Bachmann

Rentespændet mellem EMBI Global

Diversified og den 10-årige amerikanske

rente er blevet indsnævret lidt til

198 bp mod 202 bp for en måned

siden, jf. figur 1. Det er sket i en periode,

hvor den 10-årige amerikanske

rente er steget med ca. 25 bp. Emerging

Markets-obligationerne har derfor klaret

sig relativt godt gennem perioden

sammenlignet med andre obligationer.

Det skyldes til dels en gunstig udbuds-

og efterspørgselssituation som følge af

flere regeringers tilbagekøbsprogrammer,

som mindsker udbuddet af obligationer.

EMBI Global Diversified-afkastet

blev i perioden på -0,89 %, og dermed

faldt år til dato-afkastet til 1,31 %,

jf. figur 2.

Trods stigningerne i de lange renter er

der stadig en rentefordel for Emerging

Markets-obligationerne – p.t. omkring

3 procentpoint i forhold til den 10-årige

danske rente, jf. figur 3. Når man ser

Figur 1

Rentespænd mellem EMBI Global Diversified og

amerikanske statsobligationer

450

400

350

300

250

200

150

J F M A M J J A S O N D J F M A

20 Investering – april 2006

fremad, vil enden på renteforhøjelserne

fra Fed kunne være positivt for Emerging

Markets-obligationer, jf. afsnittet

om den globale økonomi. Hvis Fed

fortsætter væsentligt højere op, vil det

kunne få en negativ effekt for Emerging

Markets-landene, men eftersom de fundamentale

forhold fortsat er positive i

langt de fleste lande, forventer vi ikke

nogen væsentlig finansiel uro.

Råvarepriser i nye rekorder

Råvarepriserne har på det seneste nået

nye rekorder, jf. figur 4. Stort set alle

råvarer har klaret sig godt, deriblandt

olie, kobber og guld. Da de fleste Emerging

Markets-lande er råvareeksportører,

har landene kunnet modstå stigende

globale renter uden videre tegn på svaghed.

De høje oliepriser betyder øgede

indtægter for olieeksporterende lande,

men også lande som Brasilien nyder

gavn af højere benzinpriser. Det skyldes,

at ethanol i stigende grad bliver attraktiv

som erstatning for benzin, hvilket

har drevet prisen på råsukker i vejret,

Figur 2

Afkast af EMBI Global Diversified og alle lande i

indekset

26 %

22 %

18 %

14 %

10 %

6 %

2 %

-2 %

-6 %

EMBI Global Div.

Uruguay

Peru

Panama

Mexico

El Salvador

Ecuador

Dom. Republik

Colombia

Chile

Brasilien

Argentina

Latinamerika

Venezuela

Afkast siden 15.03.06

Rusland

Polen

Bulgarien

Europa

jf. figur 5. I Rusland er olie- og andre

råvareaktier steget, og det har trukket

indeksene i rekord. Høje guld- og platinpriser

har givet den sydafrikanske

rand, ZAR, et rygstød, mens rekordhøje

kobberpriser øger Chiles eksportindtægter.

Ny finansminister i Brasilien

I Brasilien har korruptionsskandalen i

regeringspartiet kostet finansminister

Palocci jobbet. Palocci har om nogen

stået som garant for en stram finanspolitik

og centralbankens pengepolitik.

Derfor førte Paloccis afskedsbegæring

også i første omgang til svækkelse af

den brasilianske real, BRL, men BRL er

siden styrket igen, jf. figur 6. Afløseren

for Palocci er Guido Mantega, som i

årene 1993-2002 var økonomisk rådgiver

for præsident Lula og indtil sin

udnævnelse som finansminister direktør

for den statslige udviklingsbank. Mantega

har tidligere udtalt sig kritisk over

for centralbankens stramme pengepolitik,

og udnævnelsen kan give mere

Ungarn

Ukraine

Tyrkiet

Serbien

Rumænien

Egypten

Afrika

Tunesien

Sydafrika

Nigeria

Marokko

Elfenbenskysten

Afkast år til dato 2006

Kina

Asien

Thailand

Pakistan

Malaysia

Indonesien

Filippinerne

Libanon

Mellemøsten


Figur 3

Rente på EMBI Global Diversified og den

10-årige danske rente

13

12

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

EMBI

2002 2003 2004 2005

13

12

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

Figur 4

CRB-råvareindeks

400

380

360

340

320

300

280

260

240

220

200

180

2001 2002 2003 2004 2005

400

380

360

340

320

300

280

260

240

220

200

180

Figur 5

Oliepris USD pr. tønde og råsukker USD pr. ton

70

60

50

40

30

20

10

Olie

Emerging Markets

99 00 01 02 03 04 05

22

20

18

16

14

12

10

8

6

4

Investering – april 2006

21


Emerging Markets

plads til de kræfter i arbejderpartiet, der

ønsker en lempeligere finanspolitik.

Mantega har dog efter sin udnævnelse

udtalt sin støtte til regeringens finanspolitik,

hvorimod han har været mere

lunken i sin støtte til centralbankens

stramme pengepolitik. Indtil nu har

udnævnelsen af Mantega dog ikke ført

til højere inflationsforventninger i centralbankens

ugentlige markedsundersøgelser.

Inflationsforventningerne for

2006 ligger nu på 4,43 % mod 4,57 %

ved Mantegas tiltrædelse. Lavere inflationsudsigter

har også fået centralbanken

til at sænke styringsrenten med 75

bp til 15,75 %. Samlet er vi dog ikke

bekymret over ændringerne i finansministeriet

og forventer, at Brasilien vil

fortsætte de seneste års fornuftige

finans- og pengepolitik.

Dødt løb i Mexico

I Mexico er valgkampen noget mere

spændende, efter at Andres Obradors –

Mexico Citys tidligere borgmester – forspring

i meningsmålingerne er svundet

ind. Præsidentvalget ser nu ud til at

kunne blive et meget tæt løb mellem

Obrador og Calderon fra præsident

Fox’ regeringsparti, PAN. Fra et investorsynspunkt

er udviklingen interessant,

da Calderon er mere markedsvenlig.

Yderligere fremgang til Calderon

Figur 6

USD/BRL og USD/MXN

4,00

3,80

3,60

3,40

3,20

3,00

2,80

2,60

2,40

2,20

2,00

2002 2003 2004 2005

22 Investering – april 2006

USD/BRL

USD/MXN

12,00

11,50

11,00

10,50

10,00

9,50

9,00

kan derfor styrke MXN. Til gengæld

kan det tætte løb føre til en beskidt og

hård valgkamp og føre til populistiske

budskaber, som kan skabe uro på markedet.

En vigtig understøttende faktor

for MXN er de høje oliepriser, da

Mexico eksporterer olie.

Ny tyrkisk centralbankdirektør

Hvad der ikke burde have ført til nogen

nævneværdige problemer for en ellers ret

handlekraftig tyrkisk regering, endte

næsten som en farce. I seneste udgave af

”Investering” fortalte vi om valget af ny

centralbankdirektør i Tyrkiet, men det

var lidt for hurtigt. For selv om vicedirektør

Basci blev valgt som midlertidig

direktør, var det ikke ham, der blev den

endelige direktør. Regeringens første

valg, Adnan Buyukdeniz, blev afvist af

præsidenten, formodentlig fordi han –

som direktør for den islamiske bank Al

Baraka Turk – har været uacceptabel for

den ikke-religiøse præsident Sezer. At det

kunne komme så langt, at kandidaten

blev afvist af præsidenten, tyder på, at

regeringen enten ikke har gjort forarbejdet

godt nok, eller at der pønses på et

fremskudt valg, og at regeringen derfor

ville vise det islamiske flag. Uanset årsagen

til, at man ikke på forhånd har en

afløser klar til så vigtig en post, er der

grund til panderynken hos investorerne.

Figur 7

EUR/TRY

2,00

1,90

1,80

1,70

1,60

1,50

1,40

1,30

1,20

1,10

2002 2003 2004 2005

Som endelig centralbankdirektør blev

valgt Durmus Yilmaz – en erfaren

mand, der har arbejdet i centralbanken

siden 1980, og som har været medlem

af den pengepolitiske komité siden maj

2004. Eftersom Yilmaz er en insider

med erfaring fra arbejdet i centralban-

Figur 8

EUR/PLN og EUR/HUF

4,30

4,20

4,10

4,00

3,90

3,80

3,70

EUR/PLN

EUR/HUF

J F M A M J J A S O N D J F M A

270

265

260

255

250

245

240


ken, vurderer vi, at han vil videreføre

den hidtil førte politik – med prisstabilitet

som centralbankens overordnede

målsætning. Den tyrkiske lira blev da

også styrket umiddelbart efter offentliggørelsen.

På en anden front er der også fremskridt,

efter at parlamentet har vedtaget

en længe ventet social- og pensionsreform,

som bl.a. betyder, at pensionsalderen

gradvist hæves fra 58 til 65 år.

Reformen er en vigtig betingelse i det

nuværende IMF-låneprogram, og Tyrkiet

kan nu se frem til næste IMFbesøg.

Vedtagelsen af reformen er positiv

og viser, at regeringen har handlekraft

trods forløbet i forbindelse med

valget af ny centralbankdirektør. Vi ser

fortsat positivt på den økonomiske

udvikling i Tyrkiet.

Fortsat politisk støj i Polen

I Polen er striden mellem regeringen og

den italienske bank UniCredito bilagt –

med det resultat, at UniCredito indvilgede

i at afhænde 200 filialer inden for

de næste 2½ år. Striden nåede dog at

skade Polens omdømme i forbindelse

med tiltrækning af udenlandske investeringer

og forholdet til EU. På en anden

politisk front har regeringspartiet PiS

indgået en aftale med et af regeringens

støttepartier om at indtræde i regeringen

– efter at regeringen forgæves havde

prøvet at få udskrevet valg i utide.

Regeringen mangler stadig at indgå

aftale med endnu et parti for at kunne

få en flertalsregering. Det kan dog blive

yderst svært, fordi partiet ”Ligaen af

Emerging Markets

polske familier”, som er en mulig regeringspartner,

stiller krav om ny forhandling

af Polens EU-tiltrædelsesaftale,

deriblandt muligheden for at stå

uden for euroen, hvilket for regeringen

er uacceptabelt. Den politiske uro i

Polen kan med den nuværende sammensætning

i parlamentet vare ved indtil

næste valg og dermed sætte en effektiv

stopper for økonomiske reformer og

vedtagelsen af en køreplan frem mod

euroen. Vi er fortsat grundlæggende

positive over for den polske zloty, men

den politiske uro kan overskygge de

økonomiske fremskridt.

Parlamentsvalg i Ungarn

Første runde af parlamentsvalget i

Ungarn medførte en sejr til regeringspartiet

og dets støtteparti. Anden valgrunde

søndag den 23. april vil afgøre

den præcise sammensætning af parlamentet.

Udsigten til sejr for regeringen

betyder, at vi ikke forventer store

ændringer i Ungarns offentlige budgetter.

En sejr til oppositionspartiet Fidesz

ville dog efter alt at dømme heller ikke

have ført til store omvæltninger. Derfor

har ungarsk deltagelse i euroen lange

udsigter. Og dermed vil HUF fortsat

være en valuta, man bør holde sig fra,

indtil den politiske vilje til forandring er

til stede.

Investering – april 2006

23


Investeringssammensætning

Hvor længe stiger aktierne?

Efter 3 år med solide kursstigninger er tidspunktet

for en opbremsning rykket nærmere.

Tabel 1

Anbefalet fordeling for den aktive investor med mellemlang tidshorisont og lav risiko

Af Michael Andersen

Aktiemarkederne nyder fortsat gavn af

høj vækst i verdensøkonomien og lave,

stabile inflationsudsigter. Og herudover

understøttes aktiemarkederne af solid

indtjeningsvækst, stor risikovillighed og

fortsat relativt lave renter i det meste af

verden.

Vi fastholder derfor uændret en moderat

aktieovervægt i placeringsmodellerne

med en overvægt af specielt europæiske

(især tyske) og japanske aktier på

bekostning af bl.a. amerikanske aktier.

Kontant Obligationer Aktier

Andel 0 % 90 % 10 %

Vægt N N N

Tabel 2

Anbefalet fordeling for den aktive investor med mellemlang tidshorisont og middel risiko

Kontant Obligationer Aktier

Andel 0 % 70 % 30 %

Vægt N U O

Tabel 3

Anbefalet fordeling for den aktive investor med mellemlang tidshorisont og høj risiko

Kontant Obligationer Aktier

Andel 0 % 40 % 60 %

Vægt N U O

Tabellerne viser 3 af Sydbanks placeringsmodeller, som derudover har forslag for investorer med

kort og lang tidshorisont. For yderligere information henvises til Sydbanks investeringsrådgivere.

O = Overvægt / U = Undervægt / N = Neutral

24 Investering – april 2006

Risikobilledet for aktier er dog indiskutabelt

blevet forværret en smule i den

seneste måned. Efter 3 år med solide

aktiekursstigninger synes spørgsmålet

at være, hvor længe aktiemarkederne

kan fortsætte stigningerne i lyset af de

pengepolitiske stramninger i både USA,

Europa og Japan, de stigende lange renter

og de rekordhøje oliepriser. Efter

vores vurdering nogen tid endnu, om

end tidspunktet for en reduktion af

aktieandelen er rykket nærmere. Yderligere

mærkbare rentestigninger eller tegn

på aftagende global vækst er det, vi primært

holder øje med.


Begivenheder, der kan påvirke

Sydbanks hovedscenario

Land Begivenhed Konsekvens

Globalt Nye storstilede terrorangreb mod prominente mål

i USA og Europa.

Globalt Olieprisen stiger til nye rekordhøjder efter naturkatastrofer,

terrorangreb mod store olieinstallationer

eller politisk uro i et eller flere olieproducerende

lande.

Globalt Huspriserne begynder at falde i en lang række

vestlige lande.

Globalt Protektionismetiltag – i form af bl.a. ”straftold” og

kvoter på import – udvikler sig til en global handelskrig

mellem primært Kina, USA og EU.

Renter og aktier vil i første omgang falde, og CHF vil blive styrket. Kun ved et

meget stort terrorangreb vil effekten blive langvarig.

Risiko for, at opsvinget går i stå, men samtidig risiko for stigende inflation.

Aktierne vil generelt falde, hvorimod reaktionen på rentemarkederne er

mere usikker. Kommer der tegn på, at olieprisstigningerne breder sig til andre

varegrupper – og at lønmodtagerne stiller højere lønkrav – vil især de

korte renter stige. Men hvis forbrug og investeringer går i stå, vil især de lange

renter falde. Et kraftigt fald i olieprisen vil derimod være godt for aktierne.

En vigtig kilde til vækst i privatforbruget falder hermed bort med risiko for en

ny global lavvækstperiode. Både korte og lange renter vil blive presset ned,

og aktierne vil falde.

Aktiemarkederne vil med stor sandsynlighed reagere negativt, idet de langsigtede

globale vækstudsigter forværres. Effekten på renterne er mere usikker, da

handelskrig også øger risikoen for inflation.

USD USD svækkes voldsomt i de kommende måneder. EUR og JPY styrkes selvsagt, hvorfor vækstudsigterne i disse regioner forværres.

I Europa falder både de korte og lange renter. En voldsom USD-svækkelse

risikerer at afspore det globale opsving, hvorfor en negativ finansiel reaktion

i form af aktiekursfald og rentestigninger i USA langtfra kan udelukkes.

En USD-svækkelse i moderat tempo vil derimod generelt være godt for den

globale økonomi.

EUR Vækstopsvinget i Euroland går igen i stå, men fortsætter

i USA.

En udvikling, der vil trække aktiekurser og renter ned i Europa og samtidig

tvinge ECB til at indstille renteforhøjelserne. EUR vil med stor sandsynlighed

blive svækket i et sådant scenario.

JPY Bank of Japan hæver renten. JPY bliver styrket, og japanske aktier bliver ramt negativt. Kan føre til global

finansiel uro, som i første omgang primært vil ramme Emerging Markets.

RMB Kina revaluerer igen eller giver RMB helt fri. Et sådant tiltag vil lægge yderligere pres på en lang række øvrige fjernøstlige

lande – de lande, hvis valutaer i praksis fører fastkurspolitik over for USD –

for at revaluere deres valutaer. De lange renter i specielt USA vil i første omgang

stige, da centralbankerne i Asien ikke i samme omfang vil købe amerikanske

statsobligationer, hvilket sandsynligvis også vil svække USD.

RMB Væksten i Kina går helt i stå som følge af myndighedernes

vækstdæmpende initiativer.

Hvad sker der, hvis ...

De øvrige asiatiske lande vil blive hårdt ramt, og JPY bliver formentlig svækket.

Hvis krisen breder sig til resten af verden, vil de lange renter blive presset

ned, og centralbankerne vil igen sænke styringsrenterne. Aktierne vil få

det svært – især i Fjernøsten.

Investering – april 2006

25


Sydbank anbefaler

Brancher og selskaber

Overvægt

Neutral

Undervægt

Industri Cyklisk

forbrug

Group4Securicor

NKT Holding

DSV

Nordisk Solar

Vestas

William Demant

FLS Industries

SAS

A.P. Møller - Mærsk

D/S Norden

Securitas

GN Store Nord

D/S Torm

Hennes & Mauritz

Bang & Olufsen

Stabilt

forbrug

ØK

Carlsberg

Danisco

Harboes Bryggeri

Novozymes

Royal Unibrew

Sundhed Finans It Telekommunikation

Novo Nordisk

AstraZeneca

Coloplast

H. Lundbeck

ALK-Abelló

Sv. Handelsbanken

Danske Bank

Anbefalinger:

Overvægt betyder, at aktien vil klare sig relativt bedre end de øvrige aktier i branchen. Neutral betyder, at aktien vil klare sig på linje med branchen. Endelig betyder

undervægt, at vi forventer, at aktien vil klare sig dårligere end de øvrige aktier i branchen.

Analyser:

Løbende opdateringer af vores anbefalinger på de nævnte aktier kan ses på sydbank.dk i form af aktieanalyser og -kommentarer. På sydbank.dk finder du desuden

oplysninger om en lang række udenlandske aktier, som ikke er en del af Sydbanks aktieanalyse.

26 Investering – april 2006

Nordea

SEB

Ericsson

SimCorp

Nokia

Tele2

TeliaSonera


Investeringscentre

Esbjerg

investeringschef

Bente Borup

tlf. 76 11 65 25

Herning

investeringschef

Carl Johan Lange

tlf. 99 27 62 35

Horsens

investeringschef

Anders Høgel

tlf. 76 25 76 25

Kolding

investeringschef

Bjarne Claussen

tlf. 79 32 50 04

København

investeringschef

Michael Ølgaard

tlf. 33 69 78 78

Odense

investeringschef

Karin Holm Pedersen

tlf. 65 40 92 40

Padborg

investeringschef

Pia Lorenzen

tlf. 73 30 60 50

Svendborg

investeringschef

Peter Nielsen

tlf. 63 21 63 80

Sønderborg

investeringschef

John Kjær

tlf. 74 13 70 16

Tønder

investeringschef

Bonnich Hansen

tlf. 73 92 53 48

Varde

investeringschef

Christian Aasberg Poulsen

tlf. 76 11 67 37

Vejle

investeringschef

Erling Carlsson

tlf. 79 41 58 80

Aabenraa

investeringschef

Conny Sørensen

tlf. 74 36 30 11

Kontaktpersoner i Sydbank

Aalborg

investeringschef

Svend E. Christensen

tlf. 99 33 72 55

Århus

investeringschef

Anders Andersen

tlf. 87 30 57 17

PBI

investeringschef

Jette Schultz

tlf. 73 35 73 06

Flensborg

investeringschef

Ruth Nielsen

tlf. 0049 461 86020

Schweiz

investeringschef

Søren Skov

tlf. 0041 71 227 8111

Investeringscenter

Syd / Kapitalforvaltning

Kunder

afdelingsdirektør

Per Olesen

tlf. 74 36 41 28

Sydbank Markets

Aktier tlf. 74 36 44 53

Obligationer tlf. 74 36 46 31

Investering – april 2006

27


Sydbanks forventninger

Renter, valuta og aktiekurser

Renteforventninger for Danmark pr. 21. april 2006

P.t. 0-3 mdr. 3-6 mdr. 6-12 mdr.

Kort rente (3 mdr.s rente) 2,90 % 3,10 % (3,30%) 3,30 % (3,50 %) 3,50 % (3,50 %)

2-års rente (7 % st.l. 2007) 3,25 % 3,30 % (3,60 %) 3,40 % (3,60 %) 3,50 % (3,50 %)

5-års rente (4 % st.l. 2010) 3,65 % 3,80 % (3,70 %) 3,75 % (3,80 %) 3,65 % (3,55 %)

10-års rente (4 % st.l. 2015) 3,97 % 4,25 % (4,00 %) 4,10 % (4,00 %) 4,00 % (3,75 %)

30-års byggerente (5 % Totalk. 2038) 5,30 % 5,50 % ( – ) 5,40 % ( – ) 5,35 % ( – )

Renteforventninger for USA og Tyskland pr. 21. april 2006 (10-årige effektive renter)

P.t. 0-3 mdr. 3-6 mdr. 6-12 mdr.

USA 5,03 % 5,25 % (5,00 %) 5,00 % (5,10 %) 4,75 % (4,75 %)

Tyskland 3,90 % 4,20 % (3,95 %) 4,05 % (3,95 %) 3,95 % (3,70 %)

Styringsrenteforventninger pr. 21. april 2006

P.t. 0-3 mdr. 3-6 mdr. 6-12 mdr.

Danmark (reporente) 2,75 % 3,00 % (3,25 %) 3,25 % (3,50 %) 3,50 % (3,50 %)

Euroland (reporente) 2,50 % 2,75 % (3,00 %) 3,00 % (3,25 %) 3,25 % (3,25 %)

USA (fed funds rate) 4,75 % 5,00 % (5,00 %) 5,00 % (5,00 %) 4,50 % (4,50 %)

Valutakursforventninger pr. 21. april 2006

P.t. 0-3 mdr. 3-6 mdr. 6-12 mdr.

EUR/USD 123,4 125 (123) 128 (128) 135 (135)

USD/DKK 605 597 (607) 582 (582) 552 (552)

EUR/DKK 746,2 746 (746) 745 (745) 745 (745)

JPY/DKK 5,16 5,19 (5,27) 5,29 (5,29) 5,41 (5,41)

CHF/DKK 474 475 (475) 478 (478) 475 (475)

GBP/DKK 1078 1066 (1066) 1035 (1035) 1007 (1007)

SEK/DKK 80,1 80,2 (80,2) 81,0 (81,0) 81,9 (81,9)

NOK/DKK 95,3 95,6 (94,4) 96,1 (95,5) 96,8 (96,8)

Aktiekursforventninger pr. 21. april 2006

P.t. 0-3 mdr. 3-6 mdr. 6-12 mdr.

OMX C20 396 390-410 (390-410) 405-425 (405-425) 415-435 (415-435)

DAX 6093 5800-6200 (5800-6200) 6100-6500 (6100-6500) 6400-6800 (6400-6800)

OMX S30 1064 1050-1090 (1020-1060) 1070-1115 (1040-1085) 1130-1175 (1100-1145)

MSCI Europa 1406 1335-1435 (1335-1435) 1365-1465 (1365-1465) 1365-1465 (1365-1465)

S&P 500 1311 1230-1330 (1210-1310) 1245-1345 (1245-1345) 1225-1325 (1225-1325)

Nasdaq 2362 2190-2390 (2120-2320) 2165-2365 (2165-2365) 2135-2335 (2135-2335)

Nikkei 17403 17500-18000 (16500-17000) 18500-19000 (17500-18000) 19000-19500 (18500-19000)

Tal i parentes angiver skønnene fra forrige udgave af ”Investering”

1734.0306

More magazines by this user
Similar magazines