30-årige kontra 60-årige aktieejere - Sydbank Schweiz AG

Aktieandel
30-årige kontra 60-årige aktieejere
Hvis du er i starten af den erhvervsaktive alder, kan du
roligt eje flere aktier end ham eller hende, der er på vej
til den 3. alder. Men hvorfor egentlig?
Af Kitten Stens Christensen,
Kommunikation
– Aktier kan give store tab på kort sigt,
men al erfaring viser, at aktier har givet
større afkast end obligationer over en
lang opsparingsperiode på f.eks. 20-30
år, fortæller afdelingsdirektør Michael
Andersen. – Dertil kommer, at 30-årige
normalt har en længere investeringshorisont
– i hvert fald for pensionsopsparingen
– end 60-årige.
Men naturligvis – og desværre – er der
ingen garanti for, at dette mønster gælder
i al fremtid.
– Aktier må også fremover forventes at
give et højere afkast end investering i danske
stats- og realkreditobligationer. Det
skyldes ganske enkelt, at investeringsrisikoen
er større end ved obligationsinvesteringer
– ikke kun på kort sigt, men også
på lang sigt, pointerer Michael Andersen.
Usikre afkast – også på 20-30 års sigt
Der er en ikke ubetydelig risiko for, at
aktieinvesteringer vil give et lavere afkast
end obligationsinvesteringer på f.eks. 20
års sigt, men hvor stor denne risiko er, er
vanskeligt at sige. Baseret på bl.a. den
nyeste finansieringsforskning er Sydbanks
bedste bud i størrelsesordenen 10 %.
– Der er altså en sandsynlighed på ca.
10 % for, at obligationsinvesteringer vil
være bedre end aktieinvesteringer over
de næste 20-30 år, forklarer Michael
Andersen. – Men det kan være svært at
overbevise kunderne om.
4 Investering – april 2006
Aktieinvestorer, der startede opsparingen
i 2000-2001, hvor de globale aktiekurser
sidst toppede, er dog ret lydhøre
over for Sydbanks pointe: at selv langsigtede
investorer bør have aktiver med
obligationskarakteristika i porteføljen.
Stor aktieandel til unge
Det bedste argument for at anbefale en
relativt stor aktieandel til den 30-årige
investor er ifølge Michael Andersen en
erkendelse af, at den enkeltes samlede
aktivmasse til enhver tid udgøres af
summen af den finansielle nettoformue
og værdien af al fremtidig arbejdsindkomst.
For de fleste er værdien af den fremtidige
arbejdsindkomst klart det største
aktiv i de første mange år på arbejdsmarkedet,
men år for år reduceres
denne værdi. Modsat vokser den finansielle
nettoformue forhåbentlig mærkbart.
Sådan udvikler formuen sig typisk
fra 25-års alderen til 65-års alderen:
Regner man værdien af al fremtidig
arbejdsindkomst med, ser de fleste af os
umiddelbart ret velhavende ud. Men det
er mange af os nu ikke. Der skal nemlig
tages højde for vores forbrug – over et
helt liv, vel at mærke. Hovedformålet
med at gå på arbejde og spare op er jo
at finansiere vores forbrugsbehov over
hele livet.
Men hvad har forventet arbejdsindkomst
med investering i aktier at gøre?
Løn a la obligationsafkast
For de fleste faggrupper kan den samlede
livsindkomst estimeres med en vis
sikkerhed. Jo mere sikker, jo mere minder
det årlige afkast af arbejdsformuen
om ydelsesprofilen på en obligation.
Kun de færreste har indkomstforhold,
der svinger i takt med aktiemarkedet.
Tilsvarende ønsker de færreste et privatforbrug,
der svinger kraftigt fra år til
år. Også forbrugsprofilen har derfor
stærke obligationslignende træk. Med
Alder