BILLIGE AKTIER - Sydbank Schweiz AG

TeksT: cheføkonom Jacob Graven, Kapitalforvaltning FOTO: shutterstock
GlOBAl økONOMi
USA i historisk
økonomisk eksperiment
Den traditionelle pengepolitiske
medicin, renten,
er opbrugt i USA. I stedet
er man klar til uprøvet
alternativ behandling
– med risiko for voldsomme
bivirkninger.
Figur 1 · Styringsrente samt 30-årig stats- og
realkreditrente, USA
7
6
5
4
3
2
1
Statsobligation
Styringsrente
Realkredit
0
J F M A M J J A S O ND J F M A M J J A S O N D
Hvad gør man, når patienten stadig er
dødssyg, efter at man har givet hele
flasken med traditionel medicin? Det er
reelt det spørgsmål, direktørerne i den
amerikanske forbundsbank (Fed) er
tvunget til at tage stilling til, efter at
renten er sat ned til omkring 0, og
økonomien fortsat gisper efter vejret.
Svaret fra Fed er, at man er klar til at
eksperimentere og anvende alle
tænkelige former for alternativ behand-
ling, vel vidende, at bivirkningerne kan
være voldsomme. Det vidner først og
fremmest om, at alternativet – at håbe
på, at patienten kommer sig – vurderes at
være endnu værre med overhængende
risiko for, at sygdommen bliver kronisk.
Under alle omstændigheder står menuen på
recession med negativ økonomisk vækst i
de fleste udviklede lande i 2009.
Hårdt tiltrængt stimulans
Faktisk er Fed allerede begyndt på den
alternative behandling. Sammen med
alverdens øvrige centralbanker har man
længe stillet store mængder likviditet til
rådighed for det finansielle system med
accept af langt flere typer af aktiver som
Figur 2
1-årig boligrente og styringsrente, USA
8
7
6
5
4
3
2
1
Styringsrente
1-årig boligrente
0
J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D
sikkerhed end tidligere. Desuden er man
gået aktivt ind i at etablere hjælpepakker
for bankerne, der ellers var truet af
konkurser. I november meddelte Fed så,
at man er parat til at købe realkreditobli-
gationer for op til 500 mia. USD for at
presse boligrenterne ned. Få dage senere
kom så centralbankdirektør Ben
Bernankes budskab om, at opkøb af
statsobligationer også kunne være en
mulighed. Budskabet blev skærpet efter
den seneste rentenedsættelse, så man nu
er parat til at opkøbe for større beløb end
hidtil meldt ud. Fed meddelte samtidig,
at styringsrenten sandsynligvis vil
forblive ekstremt lav i et stykke tid.
Med alle disse tiltag forsøger Fed at
presse markedsrenterne ned – altså de
renter, som forbrugere og virksomheder
faktisk mærker. Normalt vil ændringer i
styringsrenten påvirke øvrige rentesatser
i samme retning, men gennem finanskri-
sen har denne mekanisme i stort omfang
været sat ud af kraft. Figur 1-3 viser, at
både bolig- og virksomhedsrenter indtil
for nylig lå på et højere niveau, end før
Fed sænkede renten første gang i
september 2007. Gennem de seneste
uger har de drastiske tiltag fra Fed og
opblødningen på pengemarkedet i
kølvandet på efterårets redningspakker
Figur 3
Rente på virksomhedslån og styringsrente, USA
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
Høj kreditværdighed
Styringsrente
Middel kreditværdighed
0
J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D
for den finansielle sektor dog formået at
presse bolig- og virksomhedsrenterne
lidt ned. Økonomien kan dermed få en
hårdt tiltrængt stimulans.
Afbøder fald – i bedste fald
Lavere renter for forbrugere og virksom-
heder er helt afgørende for, at økono-
mien kan komme ud af lavvækstperio-
den. Men selv med fungerende
pengemarkeder tager det tid, før
rentenedsættelser får fuld effekt på
økonomien. Det skyldes, at låntagerne
har bundet renten fast i en periode og
først ved en kommende rentetilpasning
får gavn af en rentenedsættelse. Desuden
tager det tid, før forbrugere og virksom-
heder realiserer ændrede økonomiske
beslutninger som følge af den lavere
rente. Typisk vil hovedparten af effekten
af en rentenedsættelse først have vist sig
efter 12-18 måneder – vel at mærke ved
normalt fungerende pengemarkeder.
Ud over rentenedsættelser og øvrige
tiltag fra centralbankerne vil økonomier-
ne i mange lande også blive stimuleret
via finanspolitiske lempelser i form af for
eksempel skattelettelser og øgede
offentlige investeringer. Den Obama-
ledede regering vil sandsynligvis som en
af sine første handlinger efter tiltrædel-
Figur 4
Offentlige finanser, USA, mia. USD
300
200
100
0
-100
-200
-300
-400
-500
-600
-700
Tabel 1 · Forventninger til økonomisk vækst i 2009, procent
sen den 20. januar offentliggøre en
økonomisk redningsplan med støtte til
især boligejere og lav- og mellemind-
komstgrupperne i størrelsesordenen 500
mia. USD – cirka tre gange så meget som
forsommerens skattelettelse.
Fælles for tiltagene i alle lande er, at
de ikke kan vende den svage økonomiske
udvikling, men i bedste fald afbøde
faldet. Under alle omstændigheder står
menuen på recession med negativ
økonomisk vækst i de fleste udviklede
lande i 2009, jf. tabel 1. Som det ses, er
vækstudsigterne blevet kraftigt forvær-
rede hen over efteråret i kølvandet på
finanskrisen. Vores nuværende forvent-
ninger til 2009 kan endda vise sig at være
for optimistiske, da de forudsætter, at
økonomierne stabiliseres i løbet af 2009
med beskeden positiv vækst i 2. halvår.
Hvor galt kan det gå?
Som verden har udviklet sig gennem de
seneste måneder – med kraftige nedjuste-
ringer af vækstudsigter og udsigt til
fortsat dybere global recession – stiller
mange givetvis spørgsmålet, hvor galt
det kan gå. Sammenlignet med tidligere
recessioner tegner denne til at blive både
dyb, langvarig og udbredt. Det leder
naturligt tankerne hen på historiens
00 01 02 03 04 05 06 07 08
IMF okt. IMF nov. Sydbank dec.
USA 0,1 -0,7 -1,5
Euroland 0,2 -0,5 -1,0
Japan 0,5 -0,2 -1,0
Kina 9,3 8,5 7,0
Globalt 3,0 2,2 1,5
værste økonomiske krise – Den Store
Depression i 1930’erne, hvor den
økonomiske vækst var kraftigt negativ,
arbejdsløsheden eksploderede, og både
aktiekurser og boligpriser faldt dramatisk
flere år i træk. Det er emnet for artiklen
på side 25-27, hvor vi konkluderer, at en
lige så dyb krise som dengang er
usandsynlig. Primært fordi både
centralbanker og regeringer dengang
efter al sandsynlighed forværrede krisen
ved at stramme den økonomiske politik
– helt i modsætning til reaktionen i den
aktuelle krise.
Risiko for bivirkninger
Med de dramatiske tiltag fra regeringer
og centralbanker gennem de seneste
måneder er det efter vores vurdering
mest sandsynligt, at recessionen kan
overvindes i løbet af 2009-10. Men
usikkerheden er enorm – blandt andet
fordi tiltagene er så store, at man reelt
ikke har erfaringer med, hvordan de vil
påvirke økonomien og de finansielle
markeder. Bivirkningerne kan altså vise
sig at blive voldsomme. Mest kritisk er
situationen i USA, hvor renten er sat ned
mod nul, det offentlige underskud er
rekordstort, og Fed har åbnet for at
opkøbe både stats- og realkreditobligatio-
Figur 5
Den amerikanske forbundsbanks (Feds) balance,
mia. USD
2.500.000
2.000.000
1.500.000
1.000.000
500.000
0
06 07 08
sydbank investering I december 2008
6 sydbank investering I december 2008 7