brande skiklubs bestyrelse 2005 - Brandeskiklub.dk

ne godt have fået fri, men gårdejeren sad i kommunalbetyrelsen
(sognerådet) og var den eftermiddag
blevet indkaldt til sognerådsmøde. Så
derfor måtte jeg blive hjemme for at passe dyrene.
Jeg begyndte at føle mig lidt forfulgt af uheld,
da O.K. Andersen og Julianus drog af sted uden
mig. O. K. Andersen erobrede mesterskabet i Old
Boys klassen.
Ophold i Norge
Der kom igen et par vintre uden sne. Derfor begyndte
jeg at lægge planer om at få noget mere
sportsligt ud af tilværelsen. De gik ud på at tage
arbejde i Norge om vinteren. I årene 1950 – 1955
opholdt jeg mig nok i alt 3 år i Norge. Så blev der
løbet på ski!
Den første vinter arbejdede jeg mest i skoven.
Derefter tog jeg plads som fodermester på en
gård, da det gav mig større mulighed for at komme
ud på brædderne. Som fodermester begynder
man nemlig dagen kl. 05.30 og kan så være færdig
med morgenrunden mellem kl. 10-10.30. Det
betød, at der kunne løbes på ski ca. 3 timer midt
på dagen. Det var jo noget helt andet end før!
Det var hele tiden min mening at holde øje med,
om der blev løbet på ski i Danmark, så jeg evt.
kunne rejse hjem for at deltage i konkurrencer i
Jylland. Men den ene gang, hvor der var et løb i
Ålborg, kunne jeg alligevel ikke rigtig få det til at
passe. I stedet begyndte jeg at deltage i forskellige
løb i Norge.
Nordmand snyder mig
I vinteren 1953 deltog jeg i de danske mesterskaber
i langrend, som dette år blev afholdt på
Norefjell i Norge, hvor der året før havde været
vinterolympiade.
Jeg havde studeret transportmulighederne op til
Norefjell og fandt ud af, at jeg kunne tage toget
til en lille by, Krødsherad, ved foden af Norefjell.
Derfra med en taxa ud til en busholdeplads og så
med bussen fra Oslo det sidste stykke op.
Jeg har opholdt mig i Norge i mange år, men kun
én gang følt mig dårlig behandlet, og det var
under denne transport.. Da jeg havde god tid og
trængte til lidt at spise, gik jeg ind på cafeteriet
og begyndte med at bestille en taxa til at køre
mig ud til busholdepladsen. Det var meget let, da
det var konen, der drev cafeteriet, og manden, der
drev taxaforretningen. Jeg følte, at alt var under
kontrol og nød min kaffe og et par stykker mad,
da konen lige pludselig kom farende og sagde, at
jeg skulle skynde mig at gøre mig klar, da der var
lavet om på busplanen. Jeg skyndte mig at samle
mine ting sammen og ud til taxaen, som da holdt
parat ved døren, og så gik det ellers derudad med
tophastighed ud til holdepladsen, hvor vi blot
kunne konstatere, at bussen var kørt en halv time
tidligere. Der gik ikke flere busser den dag og at
gå de sidste 28 km op ad bjerget med bagage, nej,
så var der ikke andet at gøre end at fortsætte med
taxaen. Vi nåede bussen 5 km før toppen, men
som han sagde, så kunne han ikke vende på den
smalle bjergvej, så vi fortsatte helt op. Da jeg i
forvejen havde fået alle oplysninger om afgangstider
gennem taxamanden, var det, som om det
lugtede lidt. Jo, der var ingen tvivl om, at de havde
lært noget under OL!
Ellers nåede vi op til Fjellhvil Hotel på Norefjell i
god tid, før starten skulle gå. Jeg var tilmeldt i
herre A-klassen og placerede mig som nr. 2!
Jeg opholdt mig yderligere et par vintre i Norge
og nåede lige at blive klubmester i min norske
klub ”Nykirke”, før turen gik tilbage til Danmark
i marts 1955. Derefter gik der hele 13 år, før jeg
igen kom på ski i Norge!
Tilbage i Danmark
Den 1. april 1955 fik jeg arbejde i Danmark som
bestyrer på en gård ved Brande. Jeg havde i mellemtiden
fundet Astrid, og vi tog sammen på en
lille sviptur til Norge midt på sommeren det år.
Derefter begyndte jeg/vi at kigge på gårde, og
den 1. december 1955 rykkede vi ind på ”Vesterled”
i Hygild, hvor vi stadig bor.
Næsten samtidig startede vinteren, en vinter, der
blev en af de strengeste isvintre i hele århundredet.
Man kunne hen på vinteren gå og køre
over Storebælt, og i stedet for færger indsatte
man fly, som i nogle tilfælde kunne starte og
lande på isen.
På grund af alt det nye med at drive landbrug
kom jeg slet ikke ud på ski før jul, skønt der var
kommet lidt sne. En periode med tøvejr mellem
jul og nytår fjernede sneen, men kort efter nytår
satte frosten for alvor ind.
Vi kom et stykke hen i februar, før der igen kom
sne, og da var Verner Nielsen, formand for Ålborg
Skiklub, hurtigt ude. Han fik arrangeret
jyske mesterskaber i både langrend og slalom.
Det blev et meget stort arrangement, og jeg tror
også, at aviserne igen skrev om Danmarks største
skistævne.
Denne gang undgik jeg forhindringer og sikrede
mig det jyske mesterskab i 10 km langrend for
herrer. Det lunede lidt, og jeg var også indstillet
på ikke at lade det blive ved det. Vil man dyrke
skisport, er det ikke sikkert, at alt går som beregnet.
Ingen anden form for idræt er i den grad
afhængig af vejret, og hvis man som skiløber
eller –leder ikke er forberedt på det, får man problemer.
Jeg har ofte givet udtryk for, at skisport i Danmark
skal betragtes som en alternativ udfoldelse.
7