Skriftserien - Digital Aesthetics Research Center - Aarhus Universitet

Henrik Kaare Nielsen & Søren Pold
dens nidkære vogtning af egne rettigheder implicerer i dag, at
ingen herefter legalt vil kunne gøre den kunststykket efter. Den
fremadskridende forvandling af det fælles kulturgods og de
hverdagspraktiske æstetiske og kulturelle skabelsesprocesser til
privatejendom truer således i videre forstand samfundets
kreativitetsressourcer og fornyelsesevne, som i vid udstrækning
hidrører fra “gratisydelser” fra mangfoldigheden af
selvregulerende hverdagskulturelle praksissammenhænge.
I Jürgen Habermas’ terminologi har vi her at gøre med et
skoleeksempel på “systemets kolonisering af livsverdenen”:
markedets og den formale rets principper breder sig ind over
samfundsmæssige handlingsfelter, hvor kommunikativ interaktion
i hverdagskulturelle kontekster garanterer samfundets
helhedsorienterede, kulturelle reproduktion. Underlæggelsen af
disse handlingsfelter under pengenes og den formale rets
principper fører til tingsliggørelse af de sociale
udvekslingsrelationer og undergraver således livsverdenens
mulighed for kommunikativt at opretholde, genskabe og forny den
fælles kulturelle meningshorisont i samfundet. Det er en central
pointe for Habermas, at også markedets og statens systemiske
reguleringsprocesser for at kunne fungere og forny sig er dybt
afhængige af livsverdenens selvregulerende evne til at garantere et
vist mål af kommunikativt medieret kulturel reproduktion
(Habermas 1981). Koloniseringen af den kommunikative,
hverdagskulturelle kreativitet med udgangspunkt i ophavsrettens
formale rationalitet og den heraf følgende tingsliggørelse af den
sociale og kulturelle udveksling truer således ikke kun den nye
subkulturelle og kunstneriske praksis på nettet, men også de
etablerede markedsaktørers langsigtede interesser – og i videre
forstand skrumper den sociale og kulturelle helheds ressourcer og
evner til udvikling og kreativ selvfornyelse.
34