Skriftserien - Digital Aesthetics Research Center - Aarhus Universitet

Henrik Kaare Nielsen & Søren Pold
inden for populærkulturen, hvor der jo er flest penge på spil,
kæmpes der i retssale, lovgivende forsamlinger og på nettet om
kolde kontanter og forretningsmodeller i en kulturpolitisk
diskussion. En kulturkamp, som på mange måder er en af de helt
centrale kulturelle diskussioner lige nu.
Hvor står fronterne i denne kulturkamp?
På den ene side har vi en forventning om, at digitaliseringen
medfører en mere åben og tilgængelig værkkarakter, hvor
værkerne dels i deres egen struktur vil komme publikum i møde i
kraft af en interaktiv og dynamisk struktur, dels vil være mere
åbne for fortsat manipulation og dekonstruktion, remix, sampling,
appropriering etc. og endelig vil være lettere tilgængelige i kraft af
nettet og de øgede digitale muligheder for at redigere, kopiere og
inkorporere andres elementer gennem sampling, links, etc.
På den anden side har vi en kulturindustri, der forsøger at
holde fast i deres forretningsmodeller forstærket af en
samfundsmæssig udvikling, hvor åndelige produkter i videns- og
oplevelsesøkonomien i stigende grad har økonomisk betydning og
forsøges udnyttet, kapitaliseret og vare-gjort. Dermed er fronterne
i en kulturkamp tegnet op: den frie kreativitet over for intellektuel
ejendomsret. Det kunne ligne Davids kamp mod Goliat, og det er
det også på mange måder, når man anskuer det kulturpolitisk, men
det er samtidig en kamp der udspilles i kunsten, i måden den
betragter og behandler sit materiale på, samt i måden hvorpå den
orienterer sig i fht. det kulturindustrielle og kulturpolitiske
spillerum. Denne kulturkamp er ikke ny, men dog højst aktuel, og
vi vil i det følgende ridse dens teoretiske og historiske bagland op
for at vende tilbage til, hvorfor den er særlig aktuel lige nu.
VÆRKETS FORVANDLING
Allerede i 1930’erne skrev Walter Benjamin den tekst, som siden
formodentlig er blevet den mest citerede tekst inden for digital
2