Korpus 2000 ? til hvilken nytte? - Det Danske Sprog- og ...

More documents

Recommendations

Info

Spørgsmålet er nu, hvorvidt sideeffekt-eksemplerne fra K90 og K2000 empirisk kan støtte konklusionen, at sideeffekt faktisk har ændret dets semantisk-prosodiske egenskaber fra de oprindelige engelske til en mere selvstændig dansk ‘positiv bivirkning’, og dermed måske har fundet en semantisk niche i dansk. Hvor mange eksempler på et ords måske ændrede semantik har man brug for, før man med sikkerhed kan udelukke korpuskompositionel støj og kan fremsætte generelle udsagn om bestemte semantiske forandringer i et sprog som helhed? 2.5. Ordtopologi Der skal gives ét eksempel på sammenlignende ordtopologiske undersøgelser for at illustrere de metodiske problemer, der knytter sig hertil. Almindeligvis betragtes hovedsætningsordstilling af ikke i bisætninger som substandard som fx i ? Anne serverer kaffe, fordi Peter drikker ikke te. Det skal undersøges, hvor udbredt denne konstruktion, der måske især forekommer i talesprog, er i de to skriftsproglige korpusser. Intuitivt – eller måske også ud fra en antagelse om, at talesproget determinerer skriftsproget – skulle man forvente, at den ikkekanoniske placering af ikke i bisætninger er mere udbredt i K2000 end i K90. Om end en tilbundsgående undersøgelse med det eksisterende søgesystem ikke umiddelbart er mulig, viser undersøgelser af bestemte ordtopologiske mønstre, fx en søgning på sekvensen at-pronomen-verbum-ikke, at den ikke-kanoniske placering af ikke er mere udbredt i K90 end i K2000 – figur 4 viser en række eksempler. Figur 4. Eksempler fra K90 på ikke-kanonisk placering af ikke 3. Korpus 2000 – til hvilken nytte? Eksemplerne ovenfor viser, at sammenlignende korpusundersøgelser i en række tilfælde kan medføre tvivlsomme fortolkninger og generaliseringer vedrørende sproglige forandringer – og man må derfor spørge, hvad man dog skal med et korpus, der ganske vist påstås at kunne bruges til empiriske sprogundersøgelser, 26 STU DIE R I NORDISK 2002-2003
der dog så alligevel er præget af tilfældigheder og unøjagtigheder i en grad, så man er henvist til sin egen sproglige intuition, når man skal vurdere undersøgelsesresultaterne. Problemet er dog næppe brugen af et korpus som sådan, men snarere de metoder, man lægger til grund for korpusbaserede undersøgelser i almindelighed og for sammenlignende undersøgelser i særdeleshed. En grundlæggende metodisk vanskelighed ved korpusbaserede sprogundersøgelser er muligheden for at kvantificere sproglige fænomener, mens traditionelle sprogundersøgelser ofte tager udgangspunkt i en kvalitativ beskrivelse af et bestemt sprogligt fænomen, som man – måske tilfældigt – er stødt på. Undersøgelsens fokus forskydes altså i korpusbaserede undersøgelser let fra en beskrivelse af hvad man ser, til en beskrivelse af, hvor meget man ser – hvor idealet måske burde være en kombination: både beskrivelsen af et fænomen og dets måske skiftende udbredelse. Hertil kommer, at de forekomsttal, man umiddelbart ser ved sammenligningen af to korpusser, ikke nødvendigvis er sammenlignelige. I den fysiske verden er det for de fleste evident, at én kilometer er mere end ti kilometer, men om én kilometer er meget eller lidt, afhænger også af den kontekst, hvori mængedeangivelsen bliver brugt. Ti kilometer kan således være en ganske betragtelig vejlængde, hvis den skal tilbagelægges til fods, mens den samme vejlængde tilbagelagt i bil er knapt så imponerende. Ganske tilsvarende gælder for de forekomsttal, man finder i et korpus: de giver ingen mening i sig selv, men kun i forhold til noget andet, indenfor en kontekst – det er således ganske intetsigende, at konstatere at mand har 1.936 genitivformer i K90 mod 1.606 i K2000, når man ikke i det mindste sætter disse tal i forhold til, hvor mange forekomster lemmaet mand har i de to korpusser: gør man det, finder man, at andelen af genitivformer for lemmaet mand er 2,0% i begge korpusser. Med andre ord kan forekomsttal aldrig tages for pålydende i korpusundersøgelser, og for hver type undersøgelse kræves der en række metodiske overvejelser, inden man giver sig til at konkludere. Som K2000's søgesystem er opbygget nu, får brugeren i virkeligheden ikke megen metodisk hjælp – det overlades i vid udstrækning til brugeren selv at fortolke de kvantitative resultater hensigtsmæssigt. Så selvom sigtet med K2000's webbaserede søgesystem var, at gøre det let for enhver sproginteresseret af lave sine egene sproglige undersøgelser, bidrager grænsefladen ikke til at minimere metodiske fejlgreb – en ulempe, som fremtidige versioner af grænsefladen bør råde bod på. Hertil kommer så spørgsmålet, hvad sammenlignelighed af korpusser egentlig vil sige. K90's og K2000's sammensætning er tilstræbt identiske, men i praksis, dvs. i de viste eksempler, er der noget, der tyder på, at sammensætningen ikke kan være så identisk endda. Det gælder først og fremmest forskelle i udbredelsen af bestemte lemmaer, som man intuitivt skulle mene havde en STU DIE R I NORDISK 2002-2003 27
Page 1 and 2: Korpus 2000 - til hvilken nytte? Mu
Page 3 and 4: I det følgende afsnit gives eksemp
Page 5 and 6: fem gange hyppigere i K90 (51 forek
Page 7 and 8: de altså andelen af genitivformer
Page 9: ene forekomsttal, et ord har i hele
Page 13: Christ, O. (1994): A modular and fl

Korpus 2000 ? til hvilken nytte? - Det Danske Sprog- og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?