Korpus 2000 ? til hvilken nytte? - Det Danske Sprog- og ...

More documents

Recommendations

Info

som åbenbart ikke ændrer sig i løbet af det tidsrum, der ligger imellem de to korpusser, er eftersøgte og palæstinensiske, hvorimod vesttyske ikke længere synes at være et typisk træk i K2000, men derimod mange andre nationaliteter, en religiøs orientering, eller bare international. I K2000 knyttes terrorist enten til bestemte personer eller organisationer, mens dræbt (i aktiv eller passiv) er et fremherskende træk i K90. Det større antal kollokater i K2000 er et tegn på, at ordet terrorist er mere udbredt her, og det viser sig da også, at lemmaet forekommer næsten dobbelt så hyppigt i K2000 (477) som i K90 (253) – hvis ikke dette bør tolkes som endnu et tegn på, at de to korpusser er sammensat forskelligt. Alligevel synes resultaterne at afspejle generelle træk ved den danske samfundsdebat om dette emne: ens historiske viden hjælper en til at forstå både ændringer og konstanter i dette ords kollokative egenskaber. For et ord som jul må man derimod antage en vis kollokativ stabilitet over en periode på kun ca. 10 år, da ordet vel overvejende bruges i stærkt traditionsbundne sammenhænge – og tilsvarende finder man hovedparten af de fundne kollokater i begge korpusser, fx glædelig, fejre eller – til højre for jul – nytår. Det, der imidlertid kan undre en, er, at antallet af kollokater er noget større for K90 end for K2000, hvilket skyldes at jul er betydeligt hyppigere i K90 (2.196 forekomster) end i K2000 (1.275 forekomster) – sandsynligvis endnu et tegn på en uensartet sammensætning af de to korpusser. Dette afspejler sig så også i, at en kollokation som hvid jul ikke dukker op i oversigten for K2000: selvom kollokationen faktisk forekommer to gange i K2000 (mod 27 i K90), er den statistisk set ikke udpræget nok til at blive udtrukket af kollokationsalgoritmen. Eksemplet viser, at tilfældige hyppighedsforskelle i et ellers ret udbredt ord, kan have en afgørende indflydelse på statistisk fremfinding af stadig gyldige kollokationer. Eksemplet viser også, at en sammenligning af kollokater bestemt på baggrund af et ord, hvis hyppighed er markant forskellig i de to korpusser, ikke nødvendigvis giver et realistisk indtryk af ændringer i dets kollokative egenskaber: selvom et ord faktisk bruges mindre, betyder det jo ikke, at dets kollokative egenskaber har ændret sig af den grund, men dets ellers veletablerede kollokater kan ikke nødvendigvis længere bestemmes vha. en statistisk kollokabilitetsanalyse. Modsat vil den statistiske kollokabilitetsanalyse i visse tilfælde udpege ord, som intuitivt ikke kan betragtes som kollokater til et ord. Udfører man en kollokabilitetsanalyse på juletræ, får man som ventet bl.a. pynte og danse (rundt om), men i K2000 får man som det mest markante venstrekollokat talende! En nærmere undersøgelse af konkordansen med de konkrete forekomster af talende juletræ viser, at de alle stammer fra en og samme tekst. 12 Eksemplet viser, at de 12 En julehistorie fra fyldepennen.dk. 24 STU DIE R I NORDISK 2002-2003
ene forekomsttal, et ord har i hele korpus, heller ikke bør lægges umiddelbart til grund for kollokabilitetsberegningen – også her burde man i virkeligheden operere med en dispersionsbaseret korrektion, der ville kunne undertrykke ad hoc-kollokationer som talende juletræ, som alene skyldes én speciel tekst i korpus. 2.4. Semantik Nært beslægtet med kollokation er mange ords tendens til at indgå i helt bestemte kontekstuelt betingede semantiske sammenhæng, eksempelvis vil man typisk finde sund fornuft, næppe syg fornuft, mens bivirkning sjældent vil blive kendetegnet som uskadelig, men ofte som skadelig – et semantisk fænomen, som bl.a. Rundell (2002) betegner som “semantisk prosodi”. 13 Mange leksemer indgår således i en ganske bestemt semantisk kontekst, der restringerer deres semantiske kombinatoriske egenskaber. Ordet sideeffekt, 14 som har 11 forekomster i K90 og 22 i K2000, er sandsynligvis et relativt nyt låneord fra engelsk, om end ikke registreret i Jarvad (1999). Da betydningen af engelsk side effect kan ækvivaleres med den, bivirkning har på dansk, kan man argumentere, at sideeffekt vel egentlig er overflødig på dansk. Omtrent halvdelen af forekomsterne af sideeffekt i K90 viser ordet i en tydelig negativ kontekst, der afslører, at sideeffekt er noget utilsigtet skadeligt, og ordet indgår i semantiske kontekster, der er ganske parallelle med dem for bivirkning. I K2000 er billedet derimod et noget andet: ordet bruges stadigvæk om noget utilsigtet, men nu positivt, egentlig vel svarende til betydningen af sidegevinst – en del af forekomsterne modificeret af adjektivet positiv, jf. figur 3. 13 Rundell (2002) betragter fænomenet som en særlig leksikografisk udfordring, idet det ofte kun vanskeligt lader sig beskrive i ordbøger, samtidig med at det kan være af afgørende betydning for acceptabel sprogbrug. 14 Forfatteren blev gjort opmærksom på dette eksempel af Henrik Gottlieb, Engelsk Institut, KU. Figur 3. “Semantisk prosodi” for sideeffekt STU DIE R I NORDISK 2002-2003 25
Page 1 and 2: Korpus 2000 - til hvilken nytte? Mu
Page 3 and 4: I det følgende afsnit gives eksemp
Page 5 and 6: fem gange hyppigere i K90 (51 forek
Page 7: de altså andelen af genitivformer
Page 11 and 12: der dog så alligevel er præget af
Page 13: Christ, O. (1994): A modular and fl

Korpus 2000 ? til hvilken nytte? - Det Danske Sprog- og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?