Korpus 2000 ? til hvilken nytte? - Det Danske Sprog- og ...

2.2. Bøjning
Sammenligner man ikke hele lemmaer (altså summen af alle bøjningsformer),
men blot bestemte bøjningsformer af en række ord, vil der ofte vise sig markante
hyppighedsforskelle mellem K2000 og K90. I eksemplet regn ovenfor blev
det allerede konstateret, at den indefinitte genitivform regns ikke var repræsenteret
i K2000 – mod tre forekomster i K90. Selvom dette ikke er statistisk signifikant,
udelukker det ikke, at systemets brugere kan forledes til at drage tvivlsomme
slutninger, tilskyndet både af en løftet tommelfinger og måske desuden
af iagttagelsen af, at den definitte genitivform regnens absolut set også
forekommer lidt sjældnere i K2000 (9 forekomster) end i K90 (12 forekomster).
Elbro (2002) observerer, at visse hyppigt brugte konkrete susbstantiver udviser
færre genitivformer i K2000 end i K90 og antager på baggrund heraf en tendens
i dansk, hvor genitivkonstruktioner tiltagende erstattes af præpositionsforbindelser;
antagelsen støttes yderligere af, at han kan konstatere forhøjede
forekomsttal for en række præpositioner i K2000.
Umiddelbart taler noget for denne antagelse, fx har substantivet bil i alt 393
genitivformer i K2000 mod 586 i K90 – og ganske tilsvarende er resultaterne
for fx cykel, hus og mand. Betragter man bil nærmere, viser det sig imidlertid,
at lemmaet med alle bøjningsformer forekommer 10.360 gange i K90 mod kun
8.354 gange i K2000 – en observation, der næppe vil få nogen til at antage – i
analogi med genitiv-konklusionen –, at ordet bil er ved at blive erstattet af andre
ord eller vendinger, eller – i analogi med eksemplet biltelefon – at denotatet selv
er ved at forsvinde fra virkeligheden. Derfor bør man nok kun vurdere en forms
kvantitative udbredelse som den (procentuelle) andel, den udgør af samtlige
former af et ord. For ordet bil er andelen af genitivformer i K90 5,7% mod 4,7%
i K2000 – forskellen synes intuitivt for beskeden til at kunne underbygge en
konklusion om markante ændringer i brugen af genitiver. Desuden underbygges
en sådan konklusion ikke af en hel række andre substantiver som fx land eller
Danmark. Det, der forekommer mere suspekt end mindre udsving i genitivandelene,
er de markante hyppighedsforskelle for lemmaer som bil (K90: 10.360;
K2000: 8.354), land (K90: 21.478; K2000: 28.222) eller Danmark (K90:
22.243; K2000: 30.730), som kan konstateres mellem de to korpusser – også
selvom de logaritmiske hyppighedsangivelser for disse ord er ens for de to
korpusser. Og det er snarere igen et tegn på to forskelligt sammensatte korpusser
end sproglige forandringer.
Eksemplerne tyder på, at man næppe kan konstatere generelle forandringer
i fleksionssystemet blot ved tilfældigt at udvælge en række hyppige ord og
undersøge dem, idet de kvantitative resultater, disse undersøgelser medfører,
virker alt for tilfældige. Vil man undersøge sproglige forandringer, der vedrører
fleksionssystemet, burde man vel snarere undersøge fænomenet – i dette tilfæl-
22 STU DIE R I NORDISK 2002-2003