PDF-version - Kulturministeriet

FOTO: ERIK REFNER/SCANPIX
TEMA: KUNSTEN AT FÅ SUCCES
BAG SUCCESEN
De seneste 10 år har været en utrolig
frodig periode for dansk fi lm. Der har
været forbløffende mange gode fi lm og
en markant fremgang på biografmarkedet, som
kulminerende i første kvartal af 2005, hvor 39
pct. af alle solgte biografbilletter blev solgt til
danske fi lm. Internationalt vækker dansk fi lm
opmærksomhed, fordi vi som næsten de eneste
undgår den ellers fælleseuropæiske skæbne, at
publikum svigter de nationale fi lm til fordel for
de amerikanske.
Et særsyn i europæisk fi lm er det også, at den
danske succes ikke kun hviler på enkelte kassesucceser
eller fi lmgenier. Titler som Arven,
Brødre, Kongekabale, Adams Æbler, Pusher og
Terkel i Knibe er kendt af alle og enhver, og selv
relativt svært tilgængelige fi lm som Dogville og
Reconstruction har deres egne store fanskarer.
De danske fi lm har vundet det danske
publikum, og i udlandet efterlyser man vores
opskrift på succes. Vi, der har til opgave at
udmønte fi lmpolitikken i praksis, analyserer
konstant de samspil af forskellige drivkræfter,
der ligger bag, for kontinuerligt at kunne videreudvikle
og optimere dansk fi lmpolitik:
I samspillet mellem fi lmmiljøet og det offentlige
er der gennem 40 års fi lmpolitik udviklet
en helhedstænkning, som fra 1998 bl.a. har
udmøntet sig i sammenlægningen af de ældre,
mindre institutioner til Det Danske Filminstitut,
som har ansvar for den samlede fi lmpolitik. Et
vigtigt resultat er også de 4-årige fi lmforlig, der
sikrer langsigtet planlægning i hele produktions-
og distributionssektoren.
Helhedstænkningen medfører også, at der
gøres en sammenhængende indsats for “fødekæden”
i dansk fi lm. Det gælder de enkelte
fi lms tilblivelse fra idéudvikling og realisering,
over lancering og fremvisning i renoverede
biografer over hele landet og på internationale
fi lmfestivaler, til sikringen af dem for eftertiden
via arkiv og museal virksomhed. Men det
gælder også bredere i forhold til adgangen til
og forståelsen af mediet, fra børnenes eksperimenterende
fi lmstudie over skolernes fi lmundervisning,
fi lmhøjskole og fi lmværksteder, til
Filmskolen.
Den Danske Filmskole er uomtvisteligt en
af verdens bedste, og derfra er de studerende
med årene kommet til at dominere produktionsmiljøet
og indføre nye professionelle og
kunstneriske standarder. Jeg tror også, Filmskolens
alternativ til de benhårde vækstbetingelser
i fi lmbranchen er medvirkende til, at vi har en
23
BLÅ BOG
Vinca Wiedemann (f. 1959) har siden
2003 været kunstnerisk leder af Talentudviklingspuljen
på Det Danske Filminstitut,
hvor hun i perioden 1999-2003
var spillefi lmkonsulent. Som konsulent
har hun været ansvarlig for fi lmstøtte til
mange fi lm, bl.a. Italiensk for begyndere,
Dogville og Arven. Vinca Wiedemann er
uddannet fi lmklipper fra Den Danske
Filmskole i 1986.
langt stærkere gruppe kvindelige instruktører,
manuskriptforfattere og producere end i de
andre skandinaviske lande.
De seneste års samspil mellem tv og fi lm
har givet en synergieffekt af dimensioner. Det
skyldes dels tv-stationernes forligsbestemte
økonomiske engagement på fi lmområdet, men
også, at tv de sidste 10 år har baseret sin dramaproduktion
på kreative kræfter fra fi lmmiljøet.
Enkeltpersoners inspiration og stærke indfl
ydelse kan næppe overvurderes, hvad enten
det drejer sig om veterantrekløveret Mogens
Rukov, Jørgen Leth og Henning Camre eller
om mellemgenerationens Lars von Trier og
Peter Aalbæk Jensen, der også er centrale
aktører i Filmbyen i Avedøre, et kreativt
kollektiv i særklasse.
Overordnet har det haft betydning, at
fi lmen kom ud af det eksklusive hjørne, den
havde fået malet sig op i. Fra at have været en
foreteelse, der var tungt støttet af staten og
kun nåede ud til en snæver kreds af særligt
interesserede, kommer fi lmene nu ud til en
langt bredere skare, og en heldig blanding af
volumen, kvalitet og diversitet bevirker, at der
regelmæssigt er en dansk fi lm for enhver smag
i biografen. ■