PDF-version - Kulturministeriet

TEMA: KUNSTEN AT FÅ SUCCES
Af Jesper Vind Jensen,
Kulturministeriet
Foto: Klaus Holsting
Vi har brug for fl ere kulturelle
iværksættere, lyder
det igen og igen. For selv
om kultur- og oplevelsesøkonomien
allerede har skabt mange
job, er der stadig et uudnyttet
potentiale, hævdes det. Men
hvordan får man succes med at
skabe en kulturel virksomhed?
Kulturkontakten satte to af
kulturens Ole Opfi ndere stævne
en tidlig solskinsmorgen i
København for at diskutere
kulturelt iværksætteri, nemlig
Allis Helleland og Flemming
Østergaard. De er begge succesrige
entreprenører inden for
kulturverdenen, men kommer
fra hver sin del af den. Hun er
direktør på Statens Museum for
Kunst og har haft succes med
at gå utraditionelle veje for at
gøre det gamle museum mere
folkeligt og har satset stort på
samarbejde med erhvervslivet.
Han er bestyrelsesformand for
PARKEN Sport & Entertainment
A/S og har gjort fodboldklubben
FCK til en del af en større
koncern, der omfatter alt fra
håndbold, stadiondrift og
konferencevirksomhed til rockkoncerter,
billethåndtering og
aktivitetscenteret Lalandia.
Hvori består kunsten at få
succes inden for kulturlivet?
FØ: Talent gør det ikke alene.
Talent er en gave, men mange
udnytter ikke deres talent,
bl.a. fordi de ikke er fl ittige og
strukturerede. Hvis man har
den gave, det er at have talent,
har man en forpligtelse til at
udnytte det. Det handler om
hårdt arbejde. Du skal udarbejde
Samtale. De står bag to af Danmarks største kulturelle virksomheder.
De er begge kendt for at bryde med vanetænkningen. Og begge har
de et klart succeskriterium: et stort publikum. Men hvordan gør man
det? Vi mødte PARKENS bestyrelsesformand, Flemming Østergaard,
og direktøren for Statens Museum for Kunst, Allis Helleland, til en
samtale om succes, iværksætteri og det at tjene sine egne penge.
DON Ø OG DONNA H
realistiske budgetter, have en
strategi, en målsætning og en
tidsplan, der skal følges. Men
sidst og ikke mindst kan du
ikke gøre tingene alene. Det
væsentligste er at opbygge en
organisation, som er indstillet
på at følge den strategi og målsætning,
der er bestemt.
AH: Bag enhver succes ligger
der måske tre procent talent.
Resten er hårdt arbejde og det
at have et mål. Det er ligesom
en fodboldkamp – selvom jeg
ikke har så meget forstand på
det – hvor man ved, hvor målet
er. Bolden skal i det rigtige
mål – ikke ens eget mål, men
derovre på den anden side af
banen. Det kræver, at man har
et hold, der spiller sammen.
Jeg har lært, at hvis man har en
velfungerende chefgruppe, kan
man rykke rigtig, rigtig meget.
Der skal selvfølgelig investeres
noget i forarbejdet, men når det
er gjort, så kører det.
FØ: Du har 11 spillere på et fodboldhold.
Selvfølgelig er der en
anfører og en cheftræner. Men
du kan råbe og skrige lige så
meget, du vil, for hvis der er tre
spillere, der ikke vil være med,
vinder du ikke. Derfor kræver det
også, at man tager konsekvensen,
hvis folk ikke arbejder for
holdet. Så kan man kun gøre en
ting – selvom det lyder hårdt og
brutalt: Skil dig af med dem!
AH: Det er jo lidt sværere i
staten. Der kan man ikke bare
lige sige “UD!” til folk. Og det
vil i øvrigt heller ikke være
hensigtsmæssigt, når man, som
vi, arbejder med meget langsigtede
mål. Vi skal sikre og
videreformidle en meget vigtig
del af vores fælles kulturarv, så
også de kommende generationer
får glæde af den. Det kræver
ganske specialiserede og rutinerede
medarbejdere. Derfor er
det vigtigt, at vi først og fremmest
har en god intern dialog
kørende, så vi alle arbejder mod
samme mål, som måske ligger
mange år ud i fremtiden.
FØ: Det er et af problemerne
inden for stat, amt og kommune,
at man ofte ikke tager
konsekvensen, når folk ikke
vil spille med. Hvis man har et
ansættelsesforhold, må man
fi nde et andet arbejde til dem,
eller også må man simpelthen
sætte dem over i en krog! Hvis
Yrsa fortæller chefen, at hun
ikke vil spille med, så må Yrsa
blive fjernet.
AH: Ja, det kan man som en
sidste udvej blive nødt til, og
det er man som leder egentlig
også forpligtet til. Grundlæggende
får man succes inden for
kulturlivet ved at opnå så høj
kvalitet som muligt. Det kræver,
at medarbejdere hele tiden er
med på den udvikling og inno-
09
vation, der skal til, så man ikke
stagnerer. Eksempelvis har jeg
i al min tid forsøgt at skabe et
samarbejde mellem kulturen og
erhvervslivet. Også dengang det
bestemt ikke var god tone. Men
det har vist sig at være enormt
inspirerende og nødvendigt for
at skabe liv. Nu kan vi brede
kunsten ud til fl ere grupper, og
vi har fået penge til at gøre fl ere
ting. Mange mennesker kommer
for første gang ind på vores
museum i forbindelse med
erhvervsarrangementer og får
den vej mere mod på kunsten.
Formålet med Statens Museum
for Kunst er ikke at tjene penge,
men pengene er midlet til at
“Man kan ikke rigtig tillade sig i det danske demokratiske
system, at nogen skaber noget, som Flemming har skabt
med PARKEN, og hvor det har virket provokerede at dyrke
elitesport som en fornuftig forretning og underholdning. “
Allis Helleland, direktør for Statens Museum for Kunst
drive et bedre og bedre museum,
der beriger og bevæger
mennesket gennem kunsten.
FØ: Da jeg startede en familietribune
i PARKEN, sendte jeg
en pressemeddelelse ud om
projektet, og mange kunne ikke
forstå idéen bag. I dag er der i
gennemsnit 3.500 mennesker
– forældre med børn – der morer
sig hver 14. dag med fodbold,
musik og anden underholdning.
Familietribunen leverer et
kvalitetsprodukt, som er med til
at skabe den opnåede succes.
PARKEN omsætter for knap 500 1