You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
uar 1890.<br />
Hulda og Christians Plejebarn<br />
Peter Vilhelm Johan Kragh født 4. oktober<br />
1871 i Farvergade 9 og døbt i Vor Frue Kirke af<br />
moren Mathilde Frederikke Kragh (1849-<br />
1909)(se side 16.6), der var søster til Peters plejefar<br />
Christian Frederik William Kragh.<br />
Peter, hvis far ikke er kendt, kom kort efter<br />
fødslen til Hulda og Christian, som dengang kun<br />
havde den et år ældre søn Valdemar Peter Christian<br />
Kragh. Han er ingen steder nævnt som plejebarn<br />
og voksede op med familien i<br />
”Brumleby”.<br />
Peter blev udlært som guldsmed og boede ved<br />
sit bryllup i Abildgårsgade 29. Vielsen fandt<br />
sted 16. januar 1898 i Sct. Jacob Kirke, København<br />
Ø, med Clara Christine Rasmussen, født<br />
26. maj 1874 på Adelgade 52, København K. og<br />
døbt i Sct. Paul Kirke af forældrene snedker<br />
Carl Christian Rasmussen og Laura Petrine<br />
Christensen (1846-1879). Denne familie boede<br />
omkring Clara og Peters vielse i ”Brumleby”.<br />
Clara og Peter bosætter sig i Peters lejlighed på<br />
Abildgårdsgade, København Ø, hvor Mathilde<br />
føder deres 1. barn. Det er ikke kendt, hvor de<br />
16.4<br />
bor inden de før 1911 flytter til Villemoesgade<br />
34, 2.sal th., København Ø. Her bliver de boende<br />
resten af deres liv.<br />
Peter havde en guldsmedeforretning på Frederiksberggade<br />
(Strøget) i København K.<br />
Clara dør af brystkræft som 70årig 27. januar<br />
1945 og Peter dør af en blodprop på Kommune<br />
Hospitalet som 81årig 2. august 1953. Begge<br />
begraves via Frihavn Kirke på København Ø.<br />
I deres ægteskab, der varede i 47 år, fik de 3<br />
børn.<br />
a: Willy Alfred Kragh født 27. maj 1900 på<br />
Abildgårdsgade 29, København Ø og døbt i<br />
Sct. Jacobs kirke.<br />
b: Harry Carl Kragh født 15. maj 1907.<br />
Willy og Harry overtog farens guldsmedeforretning<br />
på Frederiksberggade i København K.<br />
c: Gudrun Thyra Harriet Kragh født 25.<br />
december 1910 på Villemoesgade 34, 2.sal og<br />
døbt i Frihavn Kirke, København Ø.<br />
Gudrun tilbragte det meste af sit liv på et hjem<br />
for for psyches syge<br />
Brumleby, oprindeligt Lægeforeningens Boliger<br />
Brumleby er en bebyggelse, der ligger på Østerbro, afgrænset af Øster Allé mod vest, bebyggelsen<br />
ved Olufsvej mod syd, Østerbrogade mod øst og af Parken/Skt. Jakobs Kirke mod nord.<br />
Brumleby hed ”De paa Kjöbenhavns Østerfælled opförte Boliger for de ubemidlede Klasser”.<br />
<strong>Navne</strong>t Brumleby har været et ”kaldenavn”, der var kendt siden midten af 1800-tallet, men det fik<br />
først officiel status i 1984. Forstavelsen ”brumle” sigter sandsynligvis til lydene fra det græssende<br />
kvæg på den nærliggende Øster Fælled. Vilhelm Kleins halvdel af bebyggelsen kaldtes "Kolyst".<br />
Som en konsekvens af koleraepidemien i København 1853 blev Brumleby bygget på Østerfælled.<br />
Pengene til byggeriet, som gik i gang i 1853, havde Lægeforeningen indsamlet på privat basis.<br />
Lægeforeningen ønskede at skabe sunde, billige boliger til arbejderklassen og gav opgaven til arkitekten<br />
Michael Gottlieb Bindesbøll.<br />
I byggeriets første etape fra 1853 til 1857 blev der bygget 240 meget små et- og torums lejligheder,<br />
hvor der boede ca. 900 mennesker. (Bygning A til H samt inspektørboligen liggende på bygning<br />
T). Krigen i 1864 var medvirkende til, at der gik en årrække før resten af bebyggelsen fuldførtes<br />
i 1866-1872, nu med Vilhelm Klein som arkitekt (bygning J til S). De to etaper adskiller sig<br />
en smule fra hinanden, dette ses blandt andet ved forskel i tagrejsningen, på vinduerne samt i indretningen.<br />
Da byggeriet var fuldt udbygget, var der ca. 550 lejligheder i Brumleby, der husede ca. 2.500 mennesker.<br />
Lejlighederne var ikke store, men der var i modsætning til på brokvartererne plads, lys og<br />
luft mellem husene. Desuden var der åbne fællesarealer og vaskehuse, badeanstalt, Københavns<br />
første brugsforening, bibliotek, mødesal, ismejeri, slagterhytte med gruekedel, værksteder og<br />
brandvagt og telegraf (1870) i Brumleby. De fleste funktioner er nedlagt eller omdannet; fx er<br />
brugsforeningen udlagt til museum, folkebadeanstalten er i dag opdelt i bolig og erhverv mens<br />
ismejeriet og mødesalen "Kostalden" udlejes til møder og fester.<br />
Læs mere på Wikipedia, den frie encyklopædi