bogform - Arne Navne

Fæstebønder
Omkring 1750 boede langt de fleste mennesker i Danmark på landet. Landskabet var dengang præget af
store områder med uopdyrket jord – overdrev – og landsbyer, hvor gårde og huse lå tæt sammenbyggede.
Omkring landsbyen lå de opdyrkede jorder. En landsby kunne før landboreformerne rumme op til 15-20
gårde foruden husmandshuse og håndværkerhjem. Desuden var der i de større landsbyer også en kirke, skole,
smedje og evt. et fattighus.
Godset og fæstesystemet
Landsbyens beboere ejede kun de færreste steder den jord, de dyrkede, eller de bygninger de boede i. De var
fæstebønder, dvs. gård- eller husfæstere under et gods, som var ejet af en adelig eller borgerlig godsejer,
kronen eller en institution, fx Sorø Akademi.
I det daglige så fæstebønderne på de store højadelige godser ikke meget til deres herskab. Herskabet havde
ofte flere godser at bebo på skift, og en del af året blev tilbragt i København. En godsforvalter og en godsinspektør
stod for den daglige ledelse af godset. Godsets indtægter kom fra hovedgårdsjorden, dyrket af godset
selv, dvs. fæstebønderne, og fra bøndergodset – dvs. fra fæstegårde og huse - i form af afgifter.
Fæstebønderne havde brugsretten over jord og bygninger mod at betale en række ydelser. Ved overtagelsen
af gården eller huset skulle der skrives fæstebrev og betales en indfæstningsafgift. I fæstebrevet stod, hvor
meget der skulle betales i årlig landgilde til godsejeren. Denne ydelse lå fast og kunne på en middelstor
sjællandsk gård udgøre: 2 tdr. rug, 5 tdr. byg, 2 tdr. havre, l lam, l gås, nogle høns og 20 æg. Landgildets
størrelse kunne variere meget fra gods til gods.
Fæsteren skulle endvidere yde hoveri – dvs. en arbejdsydelse - til godsejeren. Hvor meget arbejdskraft den
enkelte bonde skulle stille til rådighed afhang af, hvilket gods han hørte under.
(Mette og Jens fortsat)
Mette og Jens Clausen fæster 10. april 1808 en
Kirkebrogård i Knudstrup efter hans far Claus
Johansen, der afstår fæstet på grund af alder
og svaghed. Gårdens størrelse i hartkorn var i
hartkorn 8 tønder 6 skæpper 2 fjerdingkar og
1/3 album (se side 24.11 om hartkorn).
Gården havde nr. 1 i Knudstrup - Alsted Sogn,
hvor den blev kaldt Kirkebrogård (se side
24.10).
I 1832 afstår Mette og Jens gården til ungkarl
Andreas Hansen. I aftægtskontrakten står der
følgende:
Aftægtscintract mellem Jens Clausen, fæster af
gård 1 i Knudstrup, om afståelse af denne gård til
ungkarl Andreas Hansen mod ydelse af følgende
aftægt for livstid.
Fri bolig for Jens Clausen og hustru i gårdens indsidderstue.
Årlig: 1½ Td.rug, 3½ Td. Byg, 1 stk 5 ugers gris, 1
favn "kampebrænde”, 2 læs tørv, 1 ko og 2 får
græsset og fodret og 1 skb. hørsæd sået i gårdens
jord. Sorø 3-11-1831.
NB! Ved en af aftægtsfolkenes død bortfalder: 6
Skp. Byg, ½ favn brænde og 1 læs tørv
[Sorø Birk: Skøde og Pantebog 1829-34.401].
Jens dør kort efter på gården den 23. marts
1832 som 54årig og begraves på Alsted Kirkegård.
Mette flytter kort efter fra gården og i 1834
24.7
hun bor hos en gårdmandsfamilie Peder Gebert
Steen. I 1840 hos en gårdmandsfamilie i
Alsted, Niels Andersen og i 1850 hos datteren
og svigersønnen, Ane og Anders Christoffersen
i Vester Broby. I 1860 i Vester
Broby hos brodersønnen Jesper Christensen.
Mette døde 7. august 1866, 81 år gammel, i
Lynge, Sorø Amt og blev begravet på Lynge
Kirkegård, som enke efter Jens Clausen.
EFTERSLÆGT
Fra Jens og Mette ægteskab er 9 børn kendt:
1. Jesper Jensen født i Knudstrup og døbt
31. maj 1806 i Alsted Kirke. Jesper blev
mindre end ½ år og blev begravet på Alsted
Kirkegård.
2. Jesper Jensen født i Knudstrup og døbt
sidst på året 1807 i Alsted Kirke.
3. Frederik Jensen født i Knudstrup og døbt
31. maj 1810 i Alsted Kirke, hvor han også
blev konfirmeret i 1824.
4. Karen Jensdatter født i Knudstrup og
døbt Alsted Kirke 22. november 1812.
5. Kirsten Jensdatter født i Knudstrup 11.
november 1814 og døbt Alsted Kirke, hvor
hun også blev konfirmeret i 1829.