21.07.2013 Views

Slægtsbog over slægten Kragh - kragh.biz

Slægtsbog over slægten Kragh - kragh.biz

Slægtsbog over slægten Kragh - kragh.biz

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Slægten <strong>Kragh</strong><br />

Nogle oplysninger om Ågårds gods.<br />

(Kilden er kommunelærer P. Rønn Christensens beskrivelse af godset i<br />

Historisk Årbog for Thisted Amt, 1935).<br />

Aagaards Gods var et af datidens største i Jylland. Den ældre Gyldenstjerneslægt<br />

havde i middelalderen samlet en stor mængde bøndergods under<br />

Aagaard, og gennem en jordebog <strong>over</strong> Mourids Nielsen Gyldenstjernes datter,<br />

Anne Mouridsdatter, ses det, at godset omkring år 1500 omfattede ca. 400<br />

gårde og nogle huse. Halvdelen var beliggende i Han Herred og på Hannæs,<br />

en fjerdedel i Vendsyssel og resten i Aars og Gislum Herreder samt i Thy.<br />

Ved skiftet i 1550 efter Anne Mouridsdatters død blev godset imidlertid delt<br />

mellem hendes børn i een broderlod og tre søsterlodder. Selve hovedgården<br />

Aagaard blev delt mellem sønnen Mourids Olsen og svigersønnen Knud<br />

Gyldenstjerne, gift med datteren Jytte Podebusk. Samme år mageskiftede<br />

Knud Gyldenstjerne sig dog til svogerens halvdel og blev således ejer af<br />

Aagaard med en femtedel af det oprindelige godstilliggende, nemlig 80 gårde<br />

(heraf ca. 50 i Han Herred og på Hannæs).<br />

De følgende ejere af Aagaard samlede mere gods i Han Herred til gården,<br />

men samtidig fraskiltes efterhånden det meste af strøgodset uden for Han<br />

Herred. Det synes som om, at godset allerede omkring år 1600 havde fået det<br />

omfang, det beholdt til Henrik Rantzaus død i 1674, hvor det omfattede ca. 100<br />

gårde og bol i Han Herred og på Hannæs og ca. 15 gårde og bol i Vendsyssel,<br />

Himmerland og Thy.<br />

Ved skiftet 1675 efter den barnløse Henrik Rantzau fulgte kun ca. halvdelen<br />

af godset Aagaard. Dette <strong>over</strong>toges af brodersønnen Frands Rantzau, hvis<br />

enke, Helle Urne, i året 1682 tilkøbte godset 13 gårde og bol i Han Herred, som<br />

havde tilhørt hendes anden mand, Morten Skinkel. Til gengæld solgtes senere<br />

21 gårde og bol i Han Herred til ritmester Benzon for 1575 rigsdaler, hvorefter<br />

Aagaard Gods omsider nåede den størrelse, som det beholdt indtil gårdene<br />

frikøbtes omkring 181050.<br />

Kornskylden var grundstammen i fæstebøndernes ældgamle afgifter til<br />

godsherren. I jordebogen omkring år 1500 hedder det: 10 Pd. Korn (1 Pd. =<br />

2 Tdr.), i senere jordebøger ændredes ordlyden til 10 Tdr. Byg og 2 Tdr.<br />

Havre (se under gamle vægtemål). Af smør ydede hver gård i almindelighed<br />

1 Pd. (1/16 Tdr.) årligt.<br />

I omtrent alle gårdenes landgilde var også indbefattet et svin. Desuden ydede<br />

mange gårde årligt: 1 får, 1 lam, 1 gås og 2 høns. Nogle leverede dog i stedet<br />

½ Pd. smør mere.<br />

Ifølge jordebogen ca. 1500 ydede enkelte gårde endvidere ”sjetteparten af en<br />

ko”. Denne ydelse blev dog ret tidligt afløst af en pengeydelse. Af de ældste<br />

jordebøger erfares det, at nogle få gårde for hele deres landgilde svarede: 1<br />

Fjerding, ½ eller 1 Tdr. smør (dog som regel også et svin).<br />

Denne beskedne afgift formodes at skyldes disse gårdes ringe kornavl. Til<br />

gengæld måtte man så i reglen holde 3 eller 6 af husbondens køer på<br />

fæstegården. En mængde andre gårde under Aagaard Gods skulle på samme<br />

tid holde ”Et Øg på Gården”, men omkring år 1500 afløstes denne forpligtelse<br />

Side 29

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!