You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Slægten <strong>Kragh</strong><br />
Nogle oplysninger om Ågårds gods.<br />
(Kilden er kommunelærer P. Rønn Christensens beskrivelse af godset i<br />
Historisk Årbog for Thisted Amt, 1935).<br />
Aagaards Gods var et af datidens største i Jylland. Den ældre Gyldenstjerneslægt<br />
havde i middelalderen samlet en stor mængde bøndergods under<br />
Aagaard, og gennem en jordebog <strong>over</strong> Mourids Nielsen Gyldenstjernes datter,<br />
Anne Mouridsdatter, ses det, at godset omkring år 1500 omfattede ca. 400<br />
gårde og nogle huse. Halvdelen var beliggende i Han Herred og på Hannæs,<br />
en fjerdedel i Vendsyssel og resten i Aars og Gislum Herreder samt i Thy.<br />
Ved skiftet i 1550 efter Anne Mouridsdatters død blev godset imidlertid delt<br />
mellem hendes børn i een broderlod og tre søsterlodder. Selve hovedgården<br />
Aagaard blev delt mellem sønnen Mourids Olsen og svigersønnen Knud<br />
Gyldenstjerne, gift med datteren Jytte Podebusk. Samme år mageskiftede<br />
Knud Gyldenstjerne sig dog til svogerens halvdel og blev således ejer af<br />
Aagaard med en femtedel af det oprindelige godstilliggende, nemlig 80 gårde<br />
(heraf ca. 50 i Han Herred og på Hannæs).<br />
De følgende ejere af Aagaard samlede mere gods i Han Herred til gården,<br />
men samtidig fraskiltes efterhånden det meste af strøgodset uden for Han<br />
Herred. Det synes som om, at godset allerede omkring år 1600 havde fået det<br />
omfang, det beholdt til Henrik Rantzaus død i 1674, hvor det omfattede ca. 100<br />
gårde og bol i Han Herred og på Hannæs og ca. 15 gårde og bol i Vendsyssel,<br />
Himmerland og Thy.<br />
Ved skiftet 1675 efter den barnløse Henrik Rantzau fulgte kun ca. halvdelen<br />
af godset Aagaard. Dette <strong>over</strong>toges af brodersønnen Frands Rantzau, hvis<br />
enke, Helle Urne, i året 1682 tilkøbte godset 13 gårde og bol i Han Herred, som<br />
havde tilhørt hendes anden mand, Morten Skinkel. Til gengæld solgtes senere<br />
21 gårde og bol i Han Herred til ritmester Benzon for 1575 rigsdaler, hvorefter<br />
Aagaard Gods omsider nåede den størrelse, som det beholdt indtil gårdene<br />
frikøbtes omkring 181050.<br />
Kornskylden var grundstammen i fæstebøndernes ældgamle afgifter til<br />
godsherren. I jordebogen omkring år 1500 hedder det: 10 Pd. Korn (1 Pd. =<br />
2 Tdr.), i senere jordebøger ændredes ordlyden til 10 Tdr. Byg og 2 Tdr.<br />
Havre (se under gamle vægtemål). Af smør ydede hver gård i almindelighed<br />
1 Pd. (1/16 Tdr.) årligt.<br />
I omtrent alle gårdenes landgilde var også indbefattet et svin. Desuden ydede<br />
mange gårde årligt: 1 får, 1 lam, 1 gås og 2 høns. Nogle leverede dog i stedet<br />
½ Pd. smør mere.<br />
Ifølge jordebogen ca. 1500 ydede enkelte gårde endvidere ”sjetteparten af en<br />
ko”. Denne ydelse blev dog ret tidligt afløst af en pengeydelse. Af de ældste<br />
jordebøger erfares det, at nogle få gårde for hele deres landgilde svarede: 1<br />
Fjerding, ½ eller 1 Tdr. smør (dog som regel også et svin).<br />
Denne beskedne afgift formodes at skyldes disse gårdes ringe kornavl. Til<br />
gengæld måtte man så i reglen holde 3 eller 6 af husbondens køer på<br />
fæstegården. En mængde andre gårde under Aagaard Gods skulle på samme<br />
tid holde ”Et Øg på Gården”, men omkring år 1500 afløstes denne forpligtelse<br />
Side 29