21.07.2013 Views

Slægtsbog over slægten Kragh - kragh.biz

Slægtsbog over slægten Kragh - kragh.biz

Slægtsbog over slægten Kragh - kragh.biz

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Slægten <strong>Kragh</strong><br />

årene, og hendes sind ble, langt lysere og gladere de sidste 20 år af hendes liv.<br />

Mor bestemte alle detaljer i hjemmet, uden at far fik mistanke om det. Kun det<br />

økonomiske holdt hun sig respektfuldt på afstand af. Mor var næsten aldrig<br />

vred, men hun led lidt af “den <strong>Kragh</strong>ske surhed”. Næsten alle mors søskende<br />

og de fleste fætre og kusiner på mors side lider og led under den - eller rettere:<br />

vore omgivelser lider. Vi bliver inderligt møgeutilfredse med vore nærmeste<br />

omgivelser. Hvis i skal sige noget, bliver det arrige vris, men helst tier ,i<br />

bomstille. Og det er de andres skyld, for vi bliver ikke retfærdigt behandlet<br />

osv. osv. Tilstanden varer fra nogle timer til flere dage, og ret beset er<br />

årsagerne oftest de rene bagateller. Jeg selv er vistnok efterhånden ret god<br />

til at tage det i opløbet, men dette karakteristiske familietræk er også hos mig<br />

ganske tydeligt. Men vi bliver som omtalt sjældent virkeligt vrede. En typisk<br />

<strong>Kragh</strong> skælder ikke ud.<br />

Min mor var det mest pinligt ordentlige menneske, jeg har kendt. Jeg har aldrig<br />

set hende med en plet på tøjet eller med snavsede hænder. Jeg husker engang,<br />

hvor jeg gik på seminariet og havde husgerning. Om lørdagen spildte jeg på<br />

komfuret og tørrede omgående op, idet jeg fortalte mor, at vi havde lært den<br />

regel, at det var nemmest at tørre det op med det samme. Mor tyggede længe<br />

på det, så kom det stilfærdigt: “jeg synes, det er nemmere at lade være med<br />

at spilde”. Jeg vil ikke sige, at “den sad”, for det var ikke meningen med den<br />

bemærkning. Det var en tør konstatering, men i samme øjeblik bemærkningen<br />

faldt, vidste jeg, at MOR SPILDTE ALDRIG EN DRÅBE.<br />

Efter min opfattelse tog far sig af det grove i opdragelsen, mens mor klarede<br />

de finere nuancer.<br />

Altså: Den, der ikke vil høre, må føle (far). (Han slog mig aldrig. Det var i<br />

<strong>over</strong>ført betydning).<br />

Den, der ikke vil arbejde, skal heller ikke have føden (far).<br />

Der er mere mellem himmel og jord ... (mor).<br />

Ikke en fugl falder til jorden ... (mor).<br />

Du må ikke stjæle (far).<br />

Ær din far og mor (mor).<br />

Pas tiden (far).<br />

Inge krogveje i tanke eller gerning (far).<br />

Ingen børn uden for ægteskabet (!!) (far) osv. osv.<br />

Far klarede kroppen, mor sjælen.<br />

Min far - JENS CHRISTIAN JENSEN SVENSTRUP - var utrolig. At sige at<br />

han var “en levende ånd”, ville være århundredets underdrivelse. Han var<br />

spillende fantasifuld og tog min ånd med sig på fantastiske rejser gennem tid<br />

og rum. Han vidste meget, men ja ikke noget sammenlignet med folk, der har<br />

studeret ting og sager.<br />

Nej , hans viden var af en anden slags. HAN GJORDE SIG TANKER. Han<br />

læste, hvad han kom i nærheden af. Et eksempel: en avisartikel beskæftigede<br />

sig med Ramses den Anden. Resten var denne flyvske fantasi, der byggede<br />

ovenpå. Starten lød: “Ida, hvad tror du egentlig Ramses havde i tankerne da<br />

og så i løbet af ganske kort tid var vi i Ægypten på den tid. Vi tænkte ikke mere<br />

som to mennesker, der sad på hver sin trebenede malkeskammel og skrællede<br />

kartofler.<br />

Side 52

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!