You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Slægten <strong>Kragh</strong><br />
årene, og hendes sind ble, langt lysere og gladere de sidste 20 år af hendes liv.<br />
Mor bestemte alle detaljer i hjemmet, uden at far fik mistanke om det. Kun det<br />
økonomiske holdt hun sig respektfuldt på afstand af. Mor var næsten aldrig<br />
vred, men hun led lidt af “den <strong>Kragh</strong>ske surhed”. Næsten alle mors søskende<br />
og de fleste fætre og kusiner på mors side lider og led under den - eller rettere:<br />
vore omgivelser lider. Vi bliver inderligt møgeutilfredse med vore nærmeste<br />
omgivelser. Hvis i skal sige noget, bliver det arrige vris, men helst tier ,i<br />
bomstille. Og det er de andres skyld, for vi bliver ikke retfærdigt behandlet<br />
osv. osv. Tilstanden varer fra nogle timer til flere dage, og ret beset er<br />
årsagerne oftest de rene bagateller. Jeg selv er vistnok efterhånden ret god<br />
til at tage det i opløbet, men dette karakteristiske familietræk er også hos mig<br />
ganske tydeligt. Men vi bliver som omtalt sjældent virkeligt vrede. En typisk<br />
<strong>Kragh</strong> skælder ikke ud.<br />
Min mor var det mest pinligt ordentlige menneske, jeg har kendt. Jeg har aldrig<br />
set hende med en plet på tøjet eller med snavsede hænder. Jeg husker engang,<br />
hvor jeg gik på seminariet og havde husgerning. Om lørdagen spildte jeg på<br />
komfuret og tørrede omgående op, idet jeg fortalte mor, at vi havde lært den<br />
regel, at det var nemmest at tørre det op med det samme. Mor tyggede længe<br />
på det, så kom det stilfærdigt: “jeg synes, det er nemmere at lade være med<br />
at spilde”. Jeg vil ikke sige, at “den sad”, for det var ikke meningen med den<br />
bemærkning. Det var en tør konstatering, men i samme øjeblik bemærkningen<br />
faldt, vidste jeg, at MOR SPILDTE ALDRIG EN DRÅBE.<br />
Efter min opfattelse tog far sig af det grove i opdragelsen, mens mor klarede<br />
de finere nuancer.<br />
Altså: Den, der ikke vil høre, må føle (far). (Han slog mig aldrig. Det var i<br />
<strong>over</strong>ført betydning).<br />
Den, der ikke vil arbejde, skal heller ikke have føden (far).<br />
Der er mere mellem himmel og jord ... (mor).<br />
Ikke en fugl falder til jorden ... (mor).<br />
Du må ikke stjæle (far).<br />
Ær din far og mor (mor).<br />
Pas tiden (far).<br />
Inge krogveje i tanke eller gerning (far).<br />
Ingen børn uden for ægteskabet (!!) (far) osv. osv.<br />
Far klarede kroppen, mor sjælen.<br />
Min far - JENS CHRISTIAN JENSEN SVENSTRUP - var utrolig. At sige at<br />
han var “en levende ånd”, ville være århundredets underdrivelse. Han var<br />
spillende fantasifuld og tog min ånd med sig på fantastiske rejser gennem tid<br />
og rum. Han vidste meget, men ja ikke noget sammenlignet med folk, der har<br />
studeret ting og sager.<br />
Nej , hans viden var af en anden slags. HAN GJORDE SIG TANKER. Han<br />
læste, hvad han kom i nærheden af. Et eksempel: en avisartikel beskæftigede<br />
sig med Ramses den Anden. Resten var denne flyvske fantasi, der byggede<br />
ovenpå. Starten lød: “Ida, hvad tror du egentlig Ramses havde i tankerne da<br />
og så i løbet af ganske kort tid var vi i Ægypten på den tid. Vi tænkte ikke mere<br />
som to mennesker, der sad på hver sin trebenede malkeskammel og skrællede<br />
kartofler.<br />
Side 52