Slægtsbog over slægten Kragh - kragh.biz

Slægten Kragh
Mor spurgte aldrig, hvorfor vi var så længe om de kartofler. Hun havde ikke
noget imod historie eller nulevende personer, men hvis det var personer fra
biblen, der holdt for, var hun bekymret over os. Far betvivlede for øvrigt aldrig,
at jeg vidste, hvad han snakkede om. Jeg havde jo studeret og måtte vel kende
min historie og litteraturen!!
Dansk og nordisk litteratur, især det, der var skrevet på vers, fyldte en stor del
af min barndom. Far og mor gik i klasse sammen i den toklassede skole i
Haverslev hos lærer Rønnø. Han må have været et fantastisk dygtigt menneske.
Så længe jeg boede hjemme, dvs. til jeg havde taget min realeksamen, kunne
far hjælpe mig med regnestykkerne og mor med de danske stile. Det er godt
klaret med 7 års skolegang halvtreds år tidligere. Samme lærer havde ,akt
deres glæde ved poesi så grundigt, at de selv i de sidste år, mor levede, kunne
citere digte og sange, som de ikke havde hørt siden skolegangen. Det skete
ved fælles hjælp, som regel ved måltiderne, og ville en linje ikke “manifestere”
sig, ja så kom det måske dagen efter. Den af dem, der var kommet i tanker
om det, sagde linjen, ikke hele digtet. Det skete helt uden triumf, kun med dyb
glæde over, at digtet nu var fuldendt.
Også digterne og forfatterne, altså litteraturhistorien, var de godt hjemme i.
I det hele taget fandt jeg senere hen, at kulturlivet på landet var langt mere
levende end i byerne. På landet måtte man selv sørge for at fremskaffe
mennesker, der kunne holde foredrag om ting, de var hjemme i, og selvfølgelig
kom unge og gamle og hørte om Gustav Wied, hvis de ikke havde en ganske
særlig undskyldning for at udeblive.
En anden ganske speciel ting med far må også nævnes. Hans mange, skøre,
skægge, burleske, højtidelige eller yndefulde faste vendinger. Ingen andre
brugte disse vendinger. Ingen, heller ikke far, der nærmest tog det ilde op, hvis
vi nævnede det, kunne regne ud, hvor udtrykkene stammede fra. Det må være
lyde, der har behaget hans øre. Lyde som så kom ubevidst til ham ved
bestemte lejligheder og stemninger: En hest, der i kådhed trådte over skaglen,
fremkaldte omgående et vredt: KALDÆERNES HØJSLUFLØJS! Mystisk.
Kaldæerne ved vi jo nok, hvad er, men resten! En mørk sky, der trækker op
fra øst en efterårsdag. Et pludseligt hidsigt vindstød i de nøgne træer: OG
UDE STORMEN TRUER - sagt med dyb højtidelig Poul Reumert-røst. Det
gav en gysende uhygge langs rygraden, men også en ubestemt glæde ved, at
vi havde huset og far og mor. Stormen truede altså andre, ikke mig. Far havde
i hundredvis af den slags. - Åh ja, der var drama i luften omkring min far, - og
hele tiden sørgede mor for at holde ham tøjret i forklædesnorene, så han ikke
lettede helt.
Mor rystede noget på hovedet af hans mange tillidshverv - han havde utallige
- og det er håbløst at nævne dem, men sogneråd og slagteribestyrelsen var nok
de to, der tog mest tid - men mor var alligevel stolt af ha.. Det var en svær
indrømmelse, for man måtte ikke vise, at man var stolt over sig og sine, mente
mor. Hun kom dog til at røbe det med stoltheden, engang vi var alene, og jeg
kunne se, hun bagefter var lidt rystet over sin egen letfærdighed. Mor var
simpelt hen sød!”
Kai Knudsen havde sin skolegang først på Vejgaard Vestre Skole og siden
Vejgaard Østre Skole i årene 1943-53. Realeksamen i året 1953. Ophold på
Ranum Statsseminarium 1953-57. Lærereksamen 1957. Militærtjeneste i
Livgarden l. september til 31. december 1958. Folkeskolelærer i Hundested
fra den l. januar 1959. 1963- 66 leder af Hundested kommunale Aftenskole.
Side 53