ÅRSBERETNING 2006 - Bevaringscenter Nordjylland

Reformer i Hæsum By og Sogn
Et udskiftningskort fra 1796
Lisbeth Jensen
”Hæsum-kortet”
Støvring Kommunes Lokalhistoriske Arkiv kom i
2006 i besiddelse af et meget betydningsfuldt udkiftningskort
fra Hæsum By og Jorder, optegnet
1796. Det var meget medtaget, så arkivets daærende
leder Poul Christensen fik ved stor personlig
indsats iværksat en redningsaktion til restaureringen
af det unikke kort.
Samfund og reform
Hvis der er nogen, der sukker lidt over strukturreformen
og det arbejde og den ommøblering, den
medfører, så skulle de såmænd sende en tanke til
landbefolkningen i begyndelsen af 1800-tallet. I forbindelse
med landbrugsreformen i århundredet forinden
skete der store forandringer i landsbyernes
struktur og landbefolkningens vilkår. Der kom
fokus på social retfærdighed, og muligheder og uddannelse
til alle. Landvindinger indenfor udvikling
af dyrkningsmetoder forstærkede behovet for forandring
af det ældgamle dyrkningsfællesskab. En
konsekvens heraf var en landsdækkende opmåling
og udskiftning.
Landsbyer bestod indtil da af gårde, som lå samlet i
en lille landsby. Hver gård havde et antal jordlodder
spredt rundt om i landskabet, fordelt på både god og
dårlig jord.
Denne fordeling af jorden krævede kollektiv dyrkning
og fælles tilrettelæggelse og udførelse af
årstidens opgaver. Systemet med dyrkningsfællesskabet
var tungt, og med store sociale problemer til
følge for bl.a. de jordløse fæstbønder. Med den store
20
Udskiftningslov af 23. april 1781 gik omfordelingen
af jorden for alvor i gang. Landskabet blev
opmålt, jorden omfordeltes, og den enkelte gård
flyttede ud i landskabet med jorden samlet omkring
sig. Nye skel og veje blev tegnet til det landskab, vi
kender i dag.
Landinspektør
Alle i landsbyen skulle tage del i aflønning af autoriseret
landinspektør og uvildige taksatorer. Landskabet
og ejerskab blev tegnet op som det var, og
derefter blev det fremtidige udseende med nye
markskel, vejforløb og ejerforhold opstreget. Alle
skulle nå til enighed, så landinspektørerne havde en
vigtig, mæglende rolle, når flere gerne ville have
netop dén bedste jord. Lodsejerne kunne i nogle
tilfælde selv fordele jorden til sine fæstere ved at
tegne udskiftningerne for sin jord ud på kortet.
Andre gange måtte man simpelthen trække lod. Alle
var dog interesserede i at udskiftningen gik så retfærdigt
til som muligt, så også udflyttere og husmænd
fik en chance for at kunne leve af deres tildelte
brug.
Kortene
Udskiftningskortene er omhyggeligt optegnede på
papir af høj kvalitet. De er meget detaljerede med
smukke signaturer for markens art, detaljer med
gravhøje, åleruser i åløb, broer og møller, tørvestabler
ved tørveskær o.s.v. Kortene fortæller derfor
meget om samfundets infrastruktur og generelle
ressourcer. Jordens nytteværdi, boniteten, ses som
små røde tal i lodderne. Der var forskellige klassificeringer.
Gårde er ofte detaljeret indtegnet med
to, tre eller fire længer og udhuse. Bygningers størrelse
har ikke haft den store betydning for selve
udskiftningen, men deres nøjagtige optegning har
været uhyre vigtig for at cementere landinspektørens
troværdighed i rollen som autoritet og
mægler. Bønderne kendte nok deres bygninger, og
var de rigtigt tegnet ind, så passede resten nok også.
Når udskiftningen var færdig, blev der lavet en kopi
af kortet til Rentekammeret. (Disse bliver nu opbevaret
i Kort- og Matrikelstyrelsens arkiv). Originalen
blev overdraget den største lodsejer i ejerlavet
til varetægt. Det er disse kort fra privat varetægt,
som stadigvæk kan dukke op rundt om i
gemmer og på lofter til stor glæde for arkiverne.