Guld - skatte fra den danske guldalder - Aros
Guld - skatte fra den danske guldalder - Aros
Guld - skatte fra den danske guldalder - Aros
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Martinus Rørbye: En loggia i Procida<br />
(1835)<br />
!<br />
På udstillingen får du belyst<br />
<strong>den</strong> <strong>danske</strong> <strong>guldalder</strong> ud <strong>fra</strong><br />
et tværfagligt pespektiv.<br />
C.W. Eckersberg: Sommerdag i Charlottenlund<br />
Skov (1825)<br />
!<br />
Først i 1960’erne anvendes<br />
betegnelsen “<strong>Guld</strong>alder” om<br />
kunsten i 1800-tallet.<br />
GULD<br />
- <strong>skatte</strong> <strong>fra</strong> <strong>den</strong> <strong>danske</strong> <strong>guldalder</strong><br />
Den kunstneriske glansperiode, der udspiller sig i<br />
årene ca. 1800-1850, er defineret som <strong>den</strong> <strong>danske</strong><br />
<strong>guldalder</strong>. Vi kender mange kunstneriske gengivelser<br />
af storslåede, nationale landskaber, pæne, borgerlige<br />
portrætter og uspolerede rejsegengivelser. Men var<br />
perio<strong>den</strong> nu også så idyllisk, som <strong>den</strong> oplevelse vi får<br />
gennem billedkunsten?<br />
Udstillingen GULD - <strong>skatte</strong> <strong>fra</strong> <strong>den</strong> <strong>danske</strong> <strong>guldalder</strong><br />
præsenterer ARoS’ omfattende <strong>guldalder</strong>samling<br />
suppleret med en lang række lån <strong>fra</strong> ind- og udland.<br />
Kunstværkerne bliver set i sammenhæng med ti<strong>den</strong>s<br />
litterære, teknologiske og naturvi<strong>den</strong>skabelige nybrud.<br />
I de udvalgte malerier og tegninger vil du kunne opleve,<br />
hvordan eksperimenter, utraditionelle motiver og alternative<br />
arbejdsmetoder eksisterede side om side med<br />
ti<strong>den</strong>s nostalgiske glansbilledeproduktion.<br />
?<br />
ARTiFAKTi<br />
Inspirationsmateriale til brug i undervisningen<br />
Overvej hvorledes udstillingen<br />
viser andre sider af <strong>den</strong> <strong>danske</strong><br />
<strong>guldalder</strong> end dem du<br />
normalt oplever.<br />
J.Th. Lundbye: To kalve (1844)<br />
Rundt i udstillingen vil du finde<br />
opstillede iPads, som på hver<br />
deres måde giver dig mulighed<br />
for at komme tæt på de<br />
udstillede værker.
!<br />
Den første kunsthistoriker i Danmark<br />
var N.L. Høyen. I 1844 opfordrede<br />
han landets malere til at<br />
skildre <strong>danske</strong> motiver, for på <strong>den</strong><br />
måde at fremhæve de skønne<br />
sider ved fædrelandet Danmark<br />
og derved skabe en fælles nationalfølelse.<br />
!<br />
I <strong>guldalder</strong>en blev kunsten brugt<br />
som en vej mod enevæl<strong>den</strong>s<br />
fald og demokratiets indførelse.<br />
Kunsten kan derfor betragtes<br />
som en form for propaganda.<br />
Anton Melbye: Fregatten “Jylland”<br />
(1866)<br />
!<br />
Udstillingens sidste rum “<strong>Guld</strong>aldermalernes<br />
mænd” er bygget<br />
op som en “wall of fame”, hvor<br />
du kan se kunstnernes gengivelser<br />
af ti<strong>den</strong>s væsentlige mænd<br />
præsenteret side om side med<br />
portrætter af kunstnerne selv.<br />
?<br />
I hvilken form ser du paralleller<br />
mellem <strong>guldalder</strong>malernes syn<br />
på omgivelserne og vores måde<br />
at opleve ver<strong>den</strong> på i dag.<br />
?<br />
Hvilke elementer af Danmark<br />
ville du fremhæve, hvis du skulle<br />
understege det særlige ved landet,<br />
som du ser det i dag?<br />
Det <strong>danske</strong> <strong>guldalder</strong>samfund<br />
Perio<strong>den</strong> 1800-1850 gik ikke stille for sig<br />
i Danmark. På <strong>den</strong> politiske front var ti<strong>den</strong><br />
præget af krige og økonomiske kriser. Borgerskabet<br />
stormede frem med stor styrke, og<br />
i kampen for frihed og demokrati lagde det<br />
stort pres på <strong>den</strong> enevældige Kong Frederik<br />
VII. Som resultat heraf faldt enevæl<strong>den</strong>, og<br />
Grundloven blev endeligt underskrevet i 1849.<br />
På det teknologiske område skød rækken af nye opfindelser<br />
op. Det var f.eks. damplokomotiver, fotografiapparater,<br />
telegrafsystem og dampskibe - som eksempelvis<br />
ses på røg og damp i Melbyes søstykke <strong>fra</strong> 1866.<br />
På tværs af politik, vi<strong>den</strong>skab og kunst opstod betydningsfulde<br />
relationer. Disse medførte blandt andet, at<br />
kunstnerne skildrede det Danmark, som ti<strong>den</strong>s liberale<br />
politikere havde visioner om.<br />
C.W. Eckersberg: Portræt af kgl. Kapelmusikus Magnus Foght samt Madam Foght<br />
(1821)<br />
Parallelt med gengivelser af det <strong>danske</strong> landskab, gav<br />
<strong>guldalder</strong>malerne sig i kast med at skildre elementer<br />
af osende dampskibe, lokomotiver og skorstene, ligeså<br />
vel som de portrætterede ti<strong>den</strong>s fremtræ<strong>den</strong>de politikere<br />
og vi<strong>den</strong>skabsmænd, borgerskabet og dets<br />
familiemedlemmer. Kunstnerne havde derved fået nye<br />
kunder - og kunsten var blevet et politisk talerør.<br />
F. Sødring: Et parti af Marmorpladsen med ruinerne<br />
af <strong>den</strong> ufuldførte Frederikskirke (1835)<br />
?<br />
<strong>Guld</strong>aldermalernes til tider<br />
dobbelttydige billedkompositioner<br />
vidner om en tilværelse,<br />
der ikke altid var let.<br />
Hvilke kontraster finder du<br />
f.eks i Sødrings billede: Et<br />
parti af Marmorpladsen?<br />
På hvilken måde er dette<br />
billede anderledes end hvad<br />
du normalt forbinder med<br />
<strong>guldalder</strong>?<br />
?<br />
Hvordan vil du beskrive <strong>den</strong><br />
måde, <strong>guldalder</strong>malere “brandede”<br />
Danmark på?<br />
Hvilke virkemidler brugte de?<br />
Hvordan brandes Danmark i<br />
dag?<br />
!<br />
Kort sagt var perio<strong>den</strong> en tid i<br />
Danmark, hvor samfundet og<br />
befolkningen var under store<br />
forandringer. Netop her står<br />
billedkunsten som interessant<br />
vidnesbyrd på, hvordan man<br />
søgte nye veje.
Gotfred Rump: Fra Sæbygaard Skov<br />
(1853).<br />
?<br />
Rumps billede <strong>fra</strong> Sæbygaard<br />
Skov viste sig at blive et betydningsfuldt<br />
billede for ti<strong>den</strong>s nationalliberale<br />
fløj. Hvorfor mon?<br />
!<br />
De små naturstudier blev<br />
oprindeligt ikke malet med salg<br />
for øje. De blev snarere betragtet<br />
som studiemateriale til<br />
større, mere gennemarbejdede<br />
malerier.<br />
!<br />
Ti<strong>den</strong>s smag for skovstudier<br />
efterspurgte gengivelser af<br />
bøgetræer. De var nemlig forbundet<br />
med ’danskhed’ (selvom<br />
det faktisk var egetræer, vi<br />
havde flest af i Danmark). Gengivelse<br />
af nåletræer var forbundet<br />
med u<strong>den</strong>landsk kultur og<br />
derfor svære at sælge.<br />
Ud i naturen<br />
En opfindelse, som havde en meget<br />
direkte indflydelse på <strong>den</strong> kunstneriske<br />
proces, var opfindelsen af<br />
oliemaling på tube. Tidligere havde<br />
det kun være muligt at tegne i det<br />
fri, mens selve maleprocessen<br />
fandt sted in<strong>den</strong>for i atelieret. Med<br />
maling på tube, blev kunstnerne i stand til at tage malergrej<br />
med ud i landskabet og forevige deres indtryk<br />
direkte foran det valgte motiv. Opfindelsen gjorde ikke<br />
kun kunstnerne mere frie; men havde også en<br />
naturlig indflydelse på deres billedsprog. Studierne<br />
af naturen begyndte f.eks. at forholde sig<br />
mere direkte til <strong>den</strong> sete ver<strong>den</strong> - udsigter og<br />
nærstudier af naturen fandt vej til kunst-<br />
nernes lærrederne. Dertil kommer, at<br />
Efterhån<strong>den</strong> som erfaringerne med naturskildringer<br />
voksede, så kunstnerne et nyt potentiale i disse dugfriske<br />
naturgengivelser. Lidt efter lidt fik de små oliemalerier<br />
en større anerkendelse, og hen mod <strong>guldalder</strong>ens<br />
slutning blev de i sig selv betragtet som<br />
ful<strong>den</strong>dte malerier.<br />
!<br />
Vejrets skiften blev i sig selv<br />
et malerisk tema for mange<br />
<strong>guldalder</strong>kunstnere.<br />
!<br />
I kunstnernes nye symbolsprog<br />
blev bøgetræet et<br />
tegn på det spirende nye<br />
demokrati, mens ældre<br />
egetræer blev forbundet med<br />
kongemagten. Mange naturgengivelser<br />
fik derfor indhold<br />
af ranke bøgetræer i solskin og<br />
udgåede, knækkede egetræer<br />
placeret i skovens skygge!<br />
naturstudierne i starten var relative små<br />
formater, fordi de skulle kunne passe til<br />
malerkassens låg (som f.eks. Høegh-<br />
<strong>Guld</strong>bergs skønne, lille billede: Kystpart<br />
ved Risskov (1850)). E. Høegh-<strong>Guld</strong>berg: Kystpart ved Risskov (1850).<br />
P.C. Skovgaard: Udkanten af Tisvilde Hegn (1844). P.C. Skovgaard: Parti <strong>fra</strong> udkanten af Tisvilde Skov (1845).<br />
!<br />
I dag sprænger man farlige<br />
kroner af gamle træer bort for<br />
at få toppene til at se mere<br />
“naturlige” ud. Derved kommer<br />
de til at ligne de træer, vi<br />
oplever i <strong>guldalder</strong>billederne.<br />
?<br />
I hvilken grad synes du, det<br />
er lykkedes Skovgaard at<br />
overføre naturens glød og intensitet<br />
<strong>fra</strong> det malede studie<br />
- udført i selve naturen - til<br />
det endelige, maleri - malet i<br />
atelieret?
?<br />
Hvilke kunstneriske udfordringer<br />
tænker du, <strong>guldalder</strong>malerne<br />
mødte netop ved skildring af<br />
skyformationer?<br />
P.C. Skovgaard: Studie af himmel og<br />
trætoppe (1840)<br />
!<br />
Den <strong>danske</strong> maler C.W. Eckersberg<br />
var faktisk så interesseret<br />
i vejrets skiften, at han førte<br />
meteorologisk dagbog gennem<br />
mere end 25 år.<br />
I Juniorgalleriet (niv. 3) kan du<br />
udforske skyerne på himlen<br />
over museet og bidrage til et<br />
stort, fælles skydække på Juniorgalleriets<br />
vægge.<br />
C.W. Eckersberg: Luftstudie (1853)<br />
?<br />
Hvordan vil du beskrive <strong>guldalder</strong>malernes<br />
kunstneriske blik i<br />
forhold til de tidligere generationer<br />
af kunstnere?<br />
I hvilket omfang kommer “det<br />
nye blik” til udtryk i udstillingens<br />
billeder?<br />
Det nye blik<br />
Usædvanlige motiver, anderledes synsvinkler og nye<br />
billedbeskæringer fandt vej til <strong>guldalder</strong>malernes<br />
lærreder og vidner om et nyt blik på ver<strong>den</strong>s motiver.<br />
I billedet Studie af himmel og trætoppe<br />
(1840) har P.C. Skovgaard f.eks. lænet nakken<br />
tilbage for at studere solens leg med de<br />
fyldige skyer, mens en kunstner som Anton<br />
Edvard Kieldrup i studiet En grusgrav ved<br />
jysk fjord (1853) rettede blikket nedad og<br />
skildrede sten og jord i en jysk grusgrav.<br />
Disse kunstneriske eksperimenter tog udgangspunkt<br />
i ti<strong>den</strong>s fokus på naturvi<strong>den</strong>skab, særligt in<strong>den</strong>for forgreninger<br />
af meteorologien, geologien, zoologien og<br />
botanikken. Kunstnerne fulgte nemlig forelæsninger af<br />
ti<strong>den</strong>s vi<strong>den</strong>skabsfolk og blev bl.a. her igennem inspireret<br />
til at tage disse nye motiver op.<br />
Christen Købke: Et af de små tårne på Frederiksborg Slot samt Tagryggen over<br />
Frederiksborg slot (1834-35)<br />
Endelig ser vi også eksempler på kunstnere, der eksperimenterede<br />
med frø- og fugleperspektiv eller zoomede<br />
ind på særprægede vinkler af de udvalgte motiver, som<br />
f.eks. Christen Købkes utraditionelle skildringer af tårn<br />
og tagryg på Frederiksborg slot (1834-35).<br />
Kort sagt forsøgte kunstnerne at rykke ved de traditionelle<br />
måder at skildre ver<strong>den</strong> på og valgte i <strong>den</strong><br />
forbindelse at fokusere på udsnit mere end på helheder<br />
- og på foranderlige motiver mere end på opstillede,<br />
pæne gestande.<br />
Christen Købke: To popler (1836)<br />
!<br />
Synsredskaber såsom kalejdoskop,<br />
Claude glas, stereoskop,<br />
stroboskop og fantaskop<br />
var alle genstande, som hjalp<br />
kunstnernes nye blik på omver<strong>den</strong><br />
godt på vej.<br />
!<br />
Købkes to monumentale<br />
malerier <strong>fra</strong> Frederiksborg Slot<br />
var oprindeligt tiltænkt forældrenes<br />
spisestue.<br />
?<br />
Hvorfor blev Købkes billeder<br />
<strong>fra</strong> Frederiksborg slot opfattet<br />
som et brud på alle forskrifter<br />
for ti<strong>den</strong>s kunst og normer?<br />
?<br />
Dampmaskinen, fotografiapparatet<br />
og oliemaling på<br />
tube er alle opfindelser, som<br />
gjorde en stor forskel for de<br />
<strong>danske</strong> <strong>guldalder</strong>malere og<br />
deres måde at arbejde på.<br />
Hvilke konkrete<br />
opfindelser af nyere dato har<br />
gjort en forskel i dit liv?
!<br />
Et panorama er en udsigt hele<br />
vejen rundt. På udstillingen kan<br />
du træde ind i Eckersbergs 360<br />
graders panorama, og opleve<br />
tegninger af Kronprinsens Bastion<br />
på Kronborg Vold, som <strong>den</strong><br />
så ud hele horisontcirklen rundt.<br />
I Your rainbow panorama på museets<br />
tagterrasse kan du opleve<br />
udsigten over Aarhus som et levende<br />
maleri i forandring.<br />
Lav et fiktivt dagsbogsnotat <strong>fra</strong><br />
en af <strong>guldalder</strong>ens borgere, som<br />
for første gang er trådt ind i Eckersbergs<br />
panorama. Hvordan har<br />
det virket på personen - og hvilke<br />
følelser har det mon sat i gang?<br />
Martinus Rørbye: Brøn<strong>den</strong> på pladsen<br />
St.Sophie ved Seraillets port (1845)<br />
?<br />
Hvilken holdning til befolkning<br />
og til turisme udtrykker Marstrands<br />
forskellige rejsegengivelser<br />
<strong>fra</strong> Rom og Venedig?<br />
Udvælg det mest attraktive rejsebillede<br />
i udstillingen og skriv<br />
teksten til et postkort <strong>fra</strong> <strong>den</strong><br />
gengivede lokalitet.<br />
Rejsebilleder<br />
<strong>Guld</strong>alderkunstnernes dannelsesrejser gik oftest til<br />
Italien, og enkelte nåede helt til Den Nære Orient.<br />
På rejserne blev kunstnerne betaget af det farverige<br />
folkeliv, de eksotiske landskabers særpræg, byernes<br />
arkitektur, historie og imponerende haveanlæg.<br />
Med sig hjem bragte kunstnerne studier, tegninger og<br />
mindre malerier udført på rejsen. Hjemvendt til kunstateliererne<br />
i Danmark blev disse overført til malerier. I<br />
<strong>den</strong> forbindelse så kunstnerne sig frit stillet til f.eks. at<br />
indarbejde studier <strong>fra</strong> forskellige steder i et og samme<br />
billede - som det f.eks. er tilfældet i Rørbyes gengivelse<br />
af Brøn<strong>den</strong> på pladsen St.Sophie ved Seraillets<br />
port i Constantinopel (1845).<br />
Her har Rørbye nemlig<br />
tilført det ellers tyrkiske<br />
motiv en række træer,<br />
æsler og personer <strong>fra</strong> nogle<br />
af sine andre rejser til f.eks.<br />
Italien og Grækenland.<br />
Generelt blev kunstnernes<br />
gengivelse af livet langt<br />
væk <strong>fra</strong> Danmark gjort nærmest postkort-idyllisk, ligesom<br />
folkelivet i sy<strong>den</strong> ofte fremstår med højglans.<br />
Både i emnevalg og beskæringer minder<br />
<strong>guldalder</strong>ens rejsebilleder om nuti<strong>den</strong>s feriebilleder.<br />
Vi foretrækker oftest billeder u<strong>den</strong><br />
for mange turister, og vi vil gerne vise folk<br />
derhjemme, at vi har haft en oplevelse ud<br />
over det sædvanlige. På <strong>den</strong> måde kan der<br />
trækkes tråde <strong>fra</strong> <strong>guldalder</strong>ens billedtraditioner<br />
og frem til nuti<strong>den</strong>s feriebilleder.<br />
?<br />
Hvorfor kan skitser og rækken<br />
af knap så populære motiver<br />
vise sig at være givtigt kildemateriale<br />
til belysning af<br />
ti<strong>den</strong>?<br />
C.W. Eckersberg: Peterspladsen i<br />
Rom (1813-16)<br />
!<br />
Den tyrkiske hverdag, som<br />
Rørbye har skildret i billedet<br />
<strong>fra</strong> Constantinopel faldt tilsynela<strong>den</strong>de<br />
i <strong>den</strong> <strong>danske</strong> konges<br />
smag. Billedet blev straks opkøbt<br />
til hans private samling.<br />
?<br />
Hvorfor mon at kunstnernes<br />
rejseaktiviteterne kaldes for<br />
“dannelsesrejser”?<br />
Hvilket formål har du selv med<br />
at rejse? Hvor tager du hen?<br />
Wilhelm Bendz: Bjerglandskab (1831)
! Som bestandige symboler på<br />
Danmarks fortid spillede kæmpehøje<br />
en central rolle i det nationalromantiske<br />
landskabsmaleri og<br />
indgår som del- eller hovedmotiv<br />
i flere af Lundbyes billeder.<br />
J.Th Lundbye: En gravhøj <strong>fra</strong> oldti<strong>den</strong><br />
ved Raklev på Refnæs (1839)<br />
? Se om du kan gennemskue, hvor<br />
Jørgen Sonne har stået, da han<br />
malede sit billede Rytterkampen<br />
ved Århus <strong>den</strong> 24. maj 1849<br />
(1853).<br />
?<br />
I hvilket omfang blev der i 1800-<br />
tallet udviklet værdier og idealer,<br />
som vi stadig efterlever i dag?<br />
Jørgen Roed: Roskilde Domkirke<br />
(1835-36)<br />
Danmarksbilleder<br />
Særligt i 1840’erne og 1850’erne dannede kunst og politik<br />
et tæt parløb. Mange af kunstnerne var venner med<br />
ti<strong>den</strong>s førende nationalliberale politikere, og politikerne<br />
bestilte kunstværker hos dem. Malerierne blev nemlig<br />
set som et virkningsfuldt medie, der kunne fungere som<br />
visuelle talerør for afskaffelsen af enevæl<strong>den</strong> samt indførelsen<br />
af demokrati og frihed til borgerne.<br />
Resultatet blev en anderledes landskabskunst<br />
med nye, skønne skildringer af det <strong>danske</strong> land<br />
- en kunst, der skulle bidrage til at genrejse nationen<br />
ovenpå <strong>den</strong> turbulente periode, Danmark<br />
havde været igennem i årene 1814 til 1864.<br />
I disse nye Danmarksbilleder søgte kunstnerne at kode<br />
deres værker med nationale symboler (som f.eks.<br />
Roskilde Domkirke) og motiver <strong>fra</strong> <strong>den</strong> typisk, <strong>danske</strong><br />
natur (som f.eks. særlige kyster, skrænter og bakker).<br />
Gennem disse symboler skulle <strong>den</strong> <strong>danske</strong> nationalfølelse<br />
fremmes og et borgerligt fællesskab etableres.<br />
P.C. Skovagaard: Udsigt over havet <strong>fra</strong> Møns Klint (1850)<br />
Samlet set kan malerierne ses som politisk motiverede<br />
i <strong>den</strong> forstand, at de ikke nødvendigvis er realistiske<br />
gengivelser af, hvordan Danmark så ud <strong>den</strong>gang. De er<br />
snarere et billede på det Danmark, som kunstnerne og<br />
politikerne ønskede, og som man havde brug for i en<br />
højere sags tjeneste. Projektet lykkedes. Enevæl<strong>den</strong> faldt,<br />
og i 1850’erne fortsatte kampen for opretholdelsen af det<br />
spæde demokrati og dermed også <strong>den</strong>ne billedstil.<br />
Ditlev Blunck: Interiør med ung<br />
officer (u.å)<br />
?<br />
Hvordan har Ditlev Blunck opbygget<br />
sit billede Interiør med ung<br />
officer (motiv, rum, symboler etc)?<br />
!<br />
I situationer, hvor man har<br />
skullet genskabe skovområder<br />
i Danmark, har <strong>guldalder</strong>malerierne<br />
fungeret som en<br />
illustrativ kilde.<br />
? Hvilke umiddelbare problemer<br />
ser du i, at man bl.a. bruger<br />
<strong>guldalder</strong>malernes Danmarksfremstillinger<br />
som kildemateriale<br />
til genskabelsen af <strong>danske</strong><br />
skovarealer?<br />
I udstillingsrummet med Danmarksbilleder<br />
kan du kommentere<br />
på dit yndlingsbillede og<br />
poste det på Facebook.
Christen Købke: Billedhuggeren<br />
H.E. Freund (1838)<br />
? Hvordan vil du karakterisere de<br />
skildrede personer i portrætterne<br />
udstillet i “<strong>Guld</strong>alderens mænd”?<br />
Hvordan er deres statur, blik og<br />
omgivelser skildret?<br />
?<br />
Hvilke rekvisitter skulle muligvis<br />
med i dit portræt for bedst at<br />
karakterisere dig som person?<br />
I Juniorværkstedet kan du sætte<br />
dit eget portræt i guldramme<br />
og indgå i <strong>den</strong> store Wall of<br />
fame i Juniorgalleriet.<br />
C.A. Jensen: Portræt af H.C.<br />
Andersen (1836)<br />
<strong>Guld</strong>alderens mænd<br />
I <strong>guldalder</strong>en begyndte borgerskabet at tage styringen<br />
i mange samfundsforhold. De var med til at skabe<br />
en modpol til <strong>den</strong> enevældige konges magt, og de<br />
kæmpede for at skabe et nyt Danmark baseret på<br />
langt mere frie værdier.<br />
I udstillingsrummet med <strong>Guld</strong>alderens<br />
mænd kan du opleve kunstnernes gengivelser<br />
af ti<strong>den</strong>s væsentlige mænd, som<br />
her er præsenteret side om side med portrætter<br />
af kunstnerne selv.<br />
På <strong>den</strong>ne væg mødes en række forfattere,<br />
vi<strong>den</strong>skabsfolk, kunstnere og andre centrale<br />
folk <strong>fra</strong> <strong>den</strong> kreative klasse i dati<strong>den</strong>s<br />
Danmark.<br />
Kunstnernes billeder af litteraturens, vi<strong>den</strong>skabens og politikkens<br />
folk vidner om, at der mellem disse folk var en rig<br />
udveksling på det personlige og faglige plan: C.W. Eckersberg<br />
udgav skrifter sammen med matematikprofessoren<br />
G.F. Ursin, H.C. Andersens bøger og Oehlenschlägers digte<br />
blev læst af kunstnere og vi<strong>den</strong>skabsfolk, H.C. Ørsteds<br />
forelæsninger blev fulgt af kunstnerne, Grundtvigs salmer<br />
blev sunget af alle, og hele borgerskabet besøgte Tivoli,<br />
grundlagt af Georg Carstensen.<br />
En flig af krydsfeltet mellem<br />
kunst, vi<strong>den</strong>skab og politik<br />
forenes her, hvor portrætter<br />
af de betydningsfulde<br />
folk, der samarbejdede på<br />
tværs af deres faggrænser,<br />
nu hænger side om side.<br />
J.V. Gertner: Portræt af C.W. Eckersberg<br />
(1850)<br />
!<br />
Ti<strong>den</strong>s nationalliberale politikere<br />
opbyggede store kunstsamlinger,<br />
som understøttede deres Danmarksvisioner,<br />
og kunstnernes<br />
læremester N.L. Høyen købte flot<br />
ind til ti<strong>den</strong>s foreninger, selskaber<br />
og kongens offentlige samling.<br />
Ditlev Blunck: En bataillemaler,<br />
Jørgen Sonne (1801-90) i sit<br />
arbejdsværelse (1826)<br />
ARTiFAKTi er udarbejdet af<br />
Formidlingsafdelingen, ARoS<br />
Kilder: Materialets tekst er delvist<br />
hentet <strong>fra</strong> <strong>den</strong> forskningsbaserede<br />
publikation tilknyttet udstillingen:<br />
GULD - <strong>skatte</strong> <strong>fra</strong> <strong>den</strong> <strong>danske</strong><br />
<strong>guldalder</strong>.<br />
Tekstudvælgelse og layout:<br />
Anne Mette Høncke<br />
YDERLIGERE INFORMATION<br />
Har du spørgsmål til materialet<br />
– eller ønsker råd og vejledning<br />
om brug af udstillingen i undervisningssammenhæng,<br />
er du naturligvis<br />
velkommen til at kontakte os:<br />
Formidlingsafdelingen på ARoS<br />
<strong>Aros</strong> Allé 2 | DK-8000<br />
Tlf: 87306644 eller vol@aros.dk
Change language