Et køkken i skudlinjen - Seniorklubben for nuværende og tidligere ...

Et køkken i
skudlinjen
220.000 måltider pr. år
3 . O K T O B E R 2 0 0 8 | U G E 4 0
Maden er for fed, betjeningen er dårlig - og hvorfor var der
ingen creme fraiche? Kantinen må tage i mod mange hug,
og det kan være svært for personalet at forstå. DRåben har
talt med ISS
Egentlig ville vi helst have talt med kokkene - hvordan har
de det med at blive kritiseret så meget? Men en tur i køkkenet
sendte os videre til Kem Wilquen - hvis nogen fra ISS
skal udtale sig, så er det chefen.
”I må gerne tale med dem, men vi har et princip i ISS om,
at jeg skal ind over - deres svar skal ikke kunne misforstås,
og det er mig, som leder, der har ansvaret, når tingene ikke
fungerer. Derfor vil jeg meget gerne have, at vores signal
ikke kan misforstås,” siger Kem Wilquin, der er Contract
Manager med det overordnede ansvar for alle ISS’ aktiviteter
i DR Byen.
ISS-chefen fortæller, at det selvfølgelig påvirker personalet
meget at blive kritiseret - og at han også selv kan blive lidt
frustreret.
”Jeg ved, hvor meget godt de gør, og jeg synes da, det er
svært, at de skal stå til ansvar for så meget. Derfor er vi
også i tæt kontakt med hinanden, og hver gang der dukker
sager eller klager op, så går jeg direkte ned til køkkenchefen
Jens og får en snak,” siger han og forklarer, at for eksempel
episoden med hobbykniven i salaten nu er opklaret
”I køkkenet bruger de hobbyknivene til at åbne emballage
med - og vedkommende, der tabte den i salaten, havde den
i lommen. Han er dybt ulykkelig, og nu har vi strammet op
på reglerne, så de knive ikke må være i områder, hvor der
bliver lavet mad,” forklarer Kem Wilquen.
Han er selvfølgelig irriteret over episoden, men mener også,
at man skal mane til besindighed.
”I løbet af det seneste år har der været fire episoder med
fremmedlegemer i maden. To sten, en lille plastikdims og
1

Debatten påvirker
nu en kniv. De tre første ting er kommet fra mel- og brødblandinger,
som vi får leveret, og det er næsten umuligt at
opdage. Men set i lyset af, at vi laver 220.000 måltider
hvert år, så synes jeg, at det er en meget lille fejlmargin,”
siger Kem Wilquin. Netop forholdet mellem antallet af klager
og mængden af mad, der bliver produceret, er noget af det,
han hver fredag forsøger at ridse op for sine medarbejdere,
når de har fælles morgenmad.
”De bliver meget påvirket af debatten, der kører på DRåben
- det kan jeg mærke, for de spørger altid, hvorfor der ikke
er nogen, der nævner de gode ting, vi gør,” fortæller han og
nævner, at det ikke er fordi, der aldrig er nogen, der roser
personalet.
”I den her uge med blomstertemaet, var der mange, der
kom hen og sagde tak for mad - og vi har også fået mails.
Problemet er, at det aldrig er dé ting, der når frem i debatten.
Når jeg kigger henover året, så har jeg i snit fem mails
med ros og fem med kritik på en måned. Og rosen er lige
fra tak for mad - til at bestemte medarbejdere gør et godt
arbejde,” lyder det fra chefen. Men selvom der også kommer
ros, så bliver medarbejderne påvirkede af alle debatindlæggene.
”De skal selvfølgelig kunne klare kritik af maden - men de
er også meget forfængelige med den faglige stolthed. Det er
selvfølgelig ikke sjovt at arbejde med et produkt en hel dag,
og så få at vide, at det er elendigt.”
Kem Wilquin kunne godt tænke sig, at der var flere, der
henvendte sig direkte til personalet, for det giver dem noget
at arbejde med.
”Vi lytter gerne til forslag, og det er nemmere at svare direkte.
Når der kommer indlæg på DRåben kan det være
svært at gennemskue, om det er en klage eller bare et oplæg
til debat. Og hvis der for eksempel er nogen, der skriver,
at maden er for fed - så undersøger vi de sidste tre måneder,
og tjekker hvad vi har serveret. Sidst vi gjorde det,
kunne vi se, at 19 ud af 273 retter var fede - det vil sige, at
vi havde brugt for eksempel butterdej eller friture. Det svarer
til 7 % af den varme mad, og det synes jeg er rimeligt,”
forklarer han. Kem Wilquin mener ikke, at det er kantinens
opgave at pådutte brugerne en bestemt livsstil, men der
skal altid være en mulighed for at vælge noget sundt.
”Og det er der - der er 12 varianter af salaten, og vi har altid
tre forskellige slags varme retter,” siger han og påpeger,
2

Journalistik kontra drift
at hvis der er ønske om, at kantinen skal være sundere, så
kan man sagtens klare det
”Det er jo DR, der bestemmer. Hvis DR kommer med en
kostpolitik, der siger, at vi for eksempel kun må servere
mad med en fedtprocent på under 10, så retter vi ind efter
det. Men vi har kun aftalt, at maden skal være varieret, og
at der skal være mulighed for at vælge et ernæringsrigtigt
måltid,” siger Kem Wilquin, der mener, at det vil være en
god ide at udarbejde en kostpolitik for området.
Klager vi mere over kantinen her i huset, end du er vant til
fra andre arbejdspladser?
”I er ikke mere brokkende end andre - men mere hårdtslående.
Der er et journalistisk præg over det - der kommer
hårde overskrifter på for at sælge budskabet. Og det kan
være hårdt for en køkkenmand, der ikke er vant til den kultur
at forstå. Man kan godt mærke, at det er dem med ordet
i sin magt, der bliver hørt,” siger Kem Wilquin og fortæller
med et smil, at han faktisk har overvejet, om han burde
ansætte en kommunikationsmedarbejder.
”Vi er jo driftsfolk - vi er vant til at handle, hvis der er noget
galt, men vi tænker ikke så politisk og sørger for at få formidlet
videre, hvad det er, vi gør. Desuden har vi lavet en
aftale med TES om, at det er dem, der klarer kommunikationen,”
siger Kem Wilquin, der også tror, at noget af kritikken
simpelthen bunder i, at nogen er sure over, at ISS skal
levere maden
”Der var en, der skrev, at nu må DDR Byen standse det
kommunistiske ISS-regime - og det er da meget sjovt, men
mange forbinder måske ISS med noget helt andet end mad,
selvom vi har en stor catering-afdeling,” mener Contract
Manageren, der også påpeger, at hvis der er andre ting galt
i huset, så synes folk ofte, at maden er dårlig
”Jeg læste en uvidenskabelig undersøgelse i bladet ”Kantinelederen”,
der forklarede, at de steder hvor arbejdsmiljøet
var dårligt, kom der flere klager over maden,” smiler han.
Hvad gør du for at ruste dine medarbejdere til at tage imod
kritikken?
”Jeg taler med dem om alle episoderne, og vi spiser morgenmad
sammen hver fredag, hvor vi ridser ugens forløb op
- og lige nu er vi ved at planlægge en fest, fordi vi mener,
at det er vigtigt, at alle de cirka 80 medarbejdere i huset
kender hinanden - og så bruger vi meget tid på at uddanne
3

Kem Wilquin
Egenkontrolkontrol!
vores personale. Jeg synes, at de tager det meste med oprejst
pande,” siger han og afslutter:
”Vi er glade for at arbejde for og med DR på de aftalte områder,
og jeg vurderer, at langt de fleste brugere i DR er
godt tilfreds med vores leverancer.”
Som Contract Manager for ISS i DR Byen har han det overordnede
ansvar for alle ISS aktiviteter i huset, med baggrund
i en uddannelse som procesteknolog indenfor fødevarer
(det er det, som i gamle dage hed levnedsmiddeltekniker).
Han har været ansat i Fødevaredirektoratet og
arbejdet med kvalitet af mad i storkøkkener, og blandt andet
være med til at lave analyser af fed mad i kantiner.
Kem Wilquin har også arbejdet i Fødevareregionen i to år,
hvor han beskæftigede sig med egenkontrol og var med til
at tjekke virksomheder. Desuden har han arbejdet i forskellige
cateringvirksomheder og har været oppe på at administrere
20-25 kantiner ad gangen.
Forretningsudviklingschef Bettina Jensen fra TES er den, der
altid forsvarer ISS i DRåbens debat, og det er også hende,
der nu fortæller, at hun i fællesskab med ISS vil arbejde på
forbedringer.
”Kniven i salaten gjorde, at vi var nødt til at snakke om,
hvilke kontroller ISS foretager - og i fællesskab blive enige
om, hvordan vi minimerer fejlene,” fortæller Bettina Jensen,
der samtidig slår fast, at hun stadig har 100% tillid til ISS,
og at de øgede kontroller bliver lavet i partnerskabets ånd.
Men der er tre punkter, hvor samarbejdet fremover bliver
mere kontrolleret.
”ISS udfører jo selv den lovpligtige egenkontrol til Fødevarestyrelsen
- og der er helt faste procedurer. Vi vil nu sætte
os ind i, hvordan det foregår, og så vil vi fra TES udføre
stikprøver af ISS´egenkontrol. Vi vil have et bevis for, hvad
der er gået godt og mindre godt. Vi har brug for åbenhed og
gennemsigtighed - og vi vil frygteligt gerne kunne vise, hvor
vi strammer op,” forklarer hun. Kem Wilquin fra ISS skyder
ind, at han synes det er rart, at TES kommer indover, for så
har de større forståelse for, hvordan systemet fungerer, og
derfor kan ISS og TES i fællesskab hurtigere sørge for at
forbedre tingene.
Kodeordet i samarbejdet er fællesskab - og det gælder også
på de områder, hvor ISS indtil nu selv har tjekket - for eksempel
rengøring og kantine - og hvor TES kun har udført
stikprøver.
4

Mere systematik
DR web er
på hælene
”Vi vil være mere systematiske - vi vil lave et system, hvor
vi nøjagtigt ved, hvornår automaterne for eksempel skal
fyldes op. Så kan vi sammen med ISS gå ned og kontrollere,
at det også sker,” forklarer Bettina Jensen. Hun ønsker også,
at høre brugerne meget mere.
”Det er det tredje og måske vigtigste tiltag- vi kommer
nemt til at hænge os i, hvilken aftale vi har indgået med ISS,
og om den er blevet opfyldt. Vi glemmer nogen gange, hvad
der skal til, for at brugerne er tilfredse. Vi har godt nok et
kantineudvalg, hvor vi er meget åbne - men vi vil gerne
endnu tættere på brugerne,” forklarer Bettina Jensen. Derfor
vil alle i DR Byen kunne opleve, at blive stoppet i kantinen,
på gangen eller på deres kontor og få stillet spørgsmål
om, hvad man synes om for eksempel maden eller rengøringen.
”Men det er selvfølgelig ikke alle input, vi kan gøre noget
ved - for eksempel er der forskel på, hvor stort et udvalg
brugerne synes, der skal være i automaterne, og så på hvad
vi kan se er rentabelt i forhold til, hvor meget vi må smide
ud,” siger Bettina Jensen.
De nye systemer er ved at blive udarbejdet, og Bettina Jensen
og hendes mandskab håber, at det hele kan træde i
kræft den 1/11 - og både hun og Kem Wilquin fra ISS opfordrer
alle til at kontakte 2000 eller kantineudvalget, hvis
der er ting, der ikke er i orden.
”Vi kommer til at lave en fælles-postkasse, hvor man kan
skrive kommentarer om alt det, vi har ansvaret for - det
skulle gerne gøre det nemmere at komme i kontakt med os.
Der kan man jo for eksempel også varsle os, hvis der er en
stor produktion i huset om natten, så vi ved, at nu skal der
fyldes ekstra på automaterne,” lyder det - helt i den nye
ånd - samstemmende fra ISS og TES.
jdx
I DR Ung kan man se, hvordan websitet SKUM kommer til at
se ud i fremtiden - for at alle skal være klar over, hvad de
arbejder hen imod, er der lavet skærmprints af alle sider af
det store projekt, og de hænger nu klistret op på et vindue.
Der bliver brugt masser af kræfter på at udvikle siden og
finde det redaktionelle indhold, men web-udvikler Frederik
Dam Sunne frygter, at det er skønne spildte kræfter.
”Hvis ikke snart den tekniske afdeling reagerer, risikerer vi,
at vi bliver færdige med SKUM, men fordi vi ikke har fået
vores servere, må vi bare lægge projektet i skuffen,” siger
web-udvikleren, der er datalog og har nørklet med compu-
5

tere siden han var syv år - de seneste to år har han været
teknisk projektkoordinator hos DR, og han er ved at miste
tålmodigheden.
”DR er slet ikke klar over, hvor meget på hælene vi er i forhold
til nettet. It-strategien i huset dikterer, at vi skal afvikle
web-indhold fra servere placeret i huset - problemet er
bare, at du ikke kan få servere, og ihvertfald ikke hjælp til
at få dem supporteret,” siger han.
”Jeg sidder og udvikler på Pirat-TV, som er en ren netbaseret
ungdomskanal, og jeg er i tvivl, om den kan udkomme.
Til det skal jeg bruge en stabil distibutionsplatform - men
hvis Bonanza lægger Matador ud, vil det betyde, at Pirat-TV
ikke længere kan afvikles tilfredsstillende, fordi Bonanza
afvikles fra samme servere. At jeg skal forholde mig til noget
så banalt, svarer til, at de på X Factor skal bekymre sig
om, hvorvidt der er sne på skærmen hos seerne i Århus,”
siger Frederik Dam Sunne. Han nævner flere eksempler på
at DR har problemer med nettet, og ikke prioriterer det medie
”I tusinder af hjem sidder forældre og tror, at det er deres
maskiner, der ikke er gode nok, fordi ungerne ikke kan få
Oline til at fungere - de har slet ikke fantasi til at forestille
sig, at det er fordi DR ikke prioriterer nettet og ikke sørger
for serverkapacitet, at ungerne ikke kan se for eksempel
”Skæg med Tal,” siger Frederik Dam Sunne, der fortæller
om en dagligdag med hjemmestrikkede løsninger og om
hvordan de i hans afdeling laver grønspættebøger med gode
råd om, hvordan man snyder systemet til at udkomme - på
trods af alle manglerne.
”Alt hvad der har med web at gøre i det her hus er gammeldags
og visionsløst. Vi producerende i DR Ung er gode til at
lave net - og vi hjælper en masse andre her i huset. Vi laver
hjemmelavede løsninger og bruger mange kræfter på det -
jeg savner, en dialog mellem Produktion og Teknik, og jeg
savner, at man interesserer sig for det, vi laver.”
Frederik Dam Sunne savner også en massiv investering i
fremtidens medie fra DRs side og siger, at de få millioner
der kommer i ny og næ slet ikke er nok, og hvis ikke DR
snart tager sig sammen, så bliver de overhalet.
”Lige nu bløder web-siderne og både SKUM og DR sitet mister
rigtigt mange brugere. De vil ikke finde sig i, at det ikke
fungerer - tænk på, at det er en Youtube-generation, der på
vej - de har ikke tålmodighed med at vi er så gammeldags,
og ikke kan levere lækkert tv og video på nettet,” siger han
og mener det er absurd, at et firma som DR, der vel nok er
6

dem i Danmark, der bruger flest penge på det redaktionelle
indhold, kan leve med, at slutproduktet bliver så dårligt.
Web-udvikleren mener desuden, at nogle år ud i fremtiden
kommer TV og radio til at blive distribueret via nettet, og
derfor er DR nødt til at være pro-aktiv - man kan ikke blive
ved at nøjes med de ”gamle virtuelle sendemaster.”
Problemet er, set fra Frederik Dam Sunnes stol, at der for
stort et gab mellem de programproducerende enheder og
den tekniske afdeling - det er som to massive søjler, der
ikke kan tale sammen.
”Jeg har i halvandet år bedt om en server, og så sent som i
april sad den øverste chef Kim Brostrøm med røde ører og
lovede mig, at han personligt ville løse det her problem. Det
var i april, og der er endnu ikke sket noget,” siger webudvikleren,
der forklarer, at han har lavet et netværk med andre
web-udviklere, som også er lidt desperate. Og de har
inviteret TES med, så de kan få indblik i, hvilke problemer
de slås med.
”Men de gider ikke være med - jeg tror, at de kigger på os
udviklere som nogen, der er alt for kreative, og som lægger
systemet ned. DR har endnu ikke erkendt, at vi er en IT
virksomhed, og at der skal nogle grundlæggende procedurer
til,” fastslår han og nævner en sidste ting, han synes er meget
problematisk.
”Vi må kun bruge servere her i huset - og der er én tekniker,
der kan sætte servere op - det har været et velkendt problem
i mange år. Hvis han får en tagsten i hovedet, så er
der ballade. Jeg vil sige, at vores problemer blev udstillet,
da DR.dk knækkede sammen under en OL-håndboldkamp -
serverne hostede blod op, og man måtte gå til nødsiden -
og den fungerede kun delvist. Det udstiller kapacitetsproblemerne.”
Frederik Dam Sunne siger, at det slider at skulle kæmpe så
meget med at få helt basale ting til at fungere.
”Jeg overvejer da løbende, hvor længe jeg gider være med.
Jeg ville kunne tjene mange flere penge andre steder. Men
jeg har en mission, for det kan ikke passe, at DR ikke kan
følge med - og jeg elsker kollegerne og arbejdet. Jeg tror på
det - men en eller anden dag, gider jeg ikke mere. Man er
nødt til at blive motiveret - og det er demotiverende, ikke at
kunne bruge hammeren,” siger han.
jdx
7

Web følger
godt med
Der bliver skudt med skarpt mod den tekniske afdeling fra
web-udvikler Frederik Dam Sunne fra DR Ung, men kritikken
rammer skævt, mener Kim Brostrøm
” Vi har jo i DR det største indholds-site i Danmark overhovedet
- og vi har også de fleste besøgende i DK. For nogle
år siden var der ikke så meget struktur på den tekniske opbygning,
men det har vi arbejdet meget med, og jeg synes,
at vi har angrebet det på en fornuftig måde. Vi har - tror jeg
- et af de mest ”proffe” sites i Danmark,” siger han.
Kim Brostrøm forklarer, at der i år 2008 ikke har været nogen
penge til udvikling af de interaktive medier, og derfor er
der nogle værktøjskasser, der ikke fungerer, men det arbejder
afdelingen på
”Der er jo hele tiden nye ønsker om at lave for eksempel
debatforaer, blogs og andre interaktive ting, og for at kunne
gøre det, skal udviklerne have nogle værktøjer. Det er rigtigt,
at værktøjskassen ikke er fleksibel nok lige nu, men i
2009 får vi tilført flere penge, og de skal blandt andet bruges
til at skabe et effektivt produktionsmiljø til det store
site,” forklarer han. I alt er der afsat 7,5 millioner kroner,
og de skal bruges til at lave bedre tv på nettet og til udvikling
af DR sitet. Teknologichefen afviser, at der skulle være
problemer med serverkapaciteten i DR
”Jeg tror ikke, at det er derfor, at Oline hakker hjemme i
stuerne - der er rigtigt mange enheder på vejen til stuerne,
hvor det kan gå galt. Hvis du ser TV på nettet fra DR, så
virker det for det meste. Jeg vil ikke påstå, at der ikke er
situationer, hvor der er problemer - for vi kan kun have et
vist antal samtidige brugere - men vi kan justere på båndbredden
i spidsbelastninger, og så udvider vi kapaciteten
efterhånden, som vi kan se, at der opstår problemer,” forklarer
Kim Brostrøm, der medgiver, at det ikke skal være
sådan, at systemet bryder ned, fordi Danmark spiller en
håndboldkamp.
” Det er rigtigt, at vi havde problemer under OL-håndbold,
men det var en teknisk fejl, som vi endnu ikke har fundet -
det var ikke serverkapacitet, der manglede.” Kim Brostrøm
forklarer, at DR tidligere har haft placeret servere ”ude i
byen”, men at det giver mere kontrol at samle i huset - netop
Oline er et af de sites, der endnu ikke er ”kommet
hjem.”
Frederik Dam Sunne efterlyser en større vilje hos den tekniske
afdeling til at løse problemer, men Kim Brostrøm mener
også, at det handler om at kunne kommunikere hvilke kon-
8

Debat om web
krete ønsker og behov, man har. Han afviser, at der kun er
en enkelt mand, der kan supportere serverne.
”Der er flere, men det er rigtigt, at antallet af personer, der
arbejder med det her i forhold til efterspørgslen fra afdelingerne,
ikke harmonerer. Det er et spørgsmål om prioritering
af penge - men også et spørgsmål om, at vi har problemer
med at få ansat folk. Der bliver ansat fem mand ekstra nu,
men de er svære at finde og meget, meget dyre. Så vi arbejder
på sagen,” fortæller han og forklarer, at de folk han
er på jagt efter, er nogen, der kan sætte servere op og få
dem til at køre - det er såkaldte infrastrukturfolk, og det er
også dem, der kan lave datalinks og de miljøer, som programmørerne
arbejder i.
Når det angår kommunikationen mellem den tekniske afdeling
og web-udviklerne, så vil Kim Brostrøm gerne lytte,
men han fastholder, at der er nødt til at være en central
styring på, hvordan man løser problemerne - og ikke alt for
mange anarkistiske veje ind i systemet.
”Når man vil meget - og det vil vi i DR - så kan miljøerne
blive ustabile. Men jeg kan fortælle, at jeg har sat en projektleder
på samarbejdet med DR Ung - han har netop
meldt tilbage, at de efterlyste servere bliver stillet op den 2.
oktober,” lyder det fra Kim Brostrøm
På et spørgsmål om, hvorfor nettet ikke bliver prioriteret
højere, siger Kim Brostrøm, at man ligesom alle andre afdelinger
er ramt af en dyr DR BY.
”Der er blevet brugt rigtigt mange penge på at bygge produktionsapparatet,
og vi har brugt over 700 millioner kroner
på at etablere teknologien. Det er rigtigt, at vi har haft en
presset investeringsplan og ingen penge til nye medier -
men det bliver bedre i 2009. Og der er ingen tvivl om, at
man fra ledelsen i DR ser hele Internettet og nye medier,
som et vækstområde.”
jdx
Artiklerne om forholdene for DRs webproduktion udløste
flere debatindlæg fra webudviklere, der søttede Frederik
Sunnes kritik. En af dem efterlyste: ”Lidt mindre champagne
og meget mere it-strategi”, fordi han føler at mange af
de nye initiativer er bygget op med klippe-klister-metoder,
der ikke holder for en nærmere granskning.
Den nytiltrådte ressource manager på området, Jens Wibe,
svarede, at han gerne modtager input fra brugerne, så de
tekniske løsninger bedst muligt kommer til at spille sammen
med virkeligheden i produktionen.
9

Hallo - DR har
et big band!
Snart er alle DRs ensembler flyttet ind i DR Byen, og derfor
kan du i de kommende uger læse i DRåben om DR Symfoniorkestret,
DR Underholdningsorkestret og korene.
For DR Big Bandet startede sæsonen 1. oktober, da musikerne
samles i deres nye hjem - Studie 3. Hidtil har de været
hjemløse, for i perioden mellem april og oktober er musikerne
ikke tilknyttet DR. De er kun ansat på halvårs-kontrakter,
og derfor byder trommeslager Søren Frost på kaffe
og historier hjemme i sit køkken på Nørrebro. I baggrunden
toner stille jazz frem fra radioen, og i gangen står sønnens
trommesæt. Musikken er en del af familiens hverdag, og når
Søren Frost ikke spiller i big bandet bruger han det meste af
sin tid på bandet Skipper, Just og Frost
”For mig er det jo den perfekte kombination, men det er
ikke alle i bandet, der er lige så heldige. Og det betyder, at
de samtidig med arbejdet i DR Big Bandet i vinterhalvåret
skal forsøge at finde jobs til de ledige måneder om sommeren,”
forklarer trommeslageren, der er formand for bandet.
Selv om det egentlig passer Søren Frost fint at veksle mellem
DR Big Bandet og hans andre projekter, vil han meget
gerne veksle halvtidskontrakten til en fuldtidskontrakt.
”Det er jo latterligt, at vi ikke eksisterer på samme vilkår
som DR’s andre ensembler. I sommerhalvåret er der så
mange fede festivaler, som DR Big Bandet ikke kan være
med på, og det ser jeg som en stor fejl,” fastslår han og
nævner, at big bandet tidligere har været en del af Copenhagen
Jazz Festival med forskellige projekter.
”Det er en stor fejl, at vi ikke er med hvert år, for det vil
være et naturligt sted at præsentere orkestret. Og jeg mener
også, at vi burde komme ud i Europa hver sommer og
vise flaget. Men DR Big Bandet eksisterer bare ikke i sommerhalvåret,”
konstaterer Søren Frost, inden han går ud fra
det hyggelige køkken for at åbne døren for sin kollega Peter
Fuglsang, der er saxofonist.
Modsat Søren Frost har han ikke et fast band, han kan falde
tilbage på hver sommer, men han klager ikke, for han spiller
både for store navne som Caroline Henderson, på diverse
teatre og er afløser i Tivolis Big Band. Alligevel vil han
også gerne have musikerne i DR Big Bandet på helårskontrakter.
”Jeg mener, at det vil sende et vigtigt signal fra DR om, at
jazz ikke bare er noget, der skal gemmes væk i kælderen,”
siger han og Søren Frost supplerer:
10

30 koncerter på halvt år
Ikke bare en flok
mænd i læderveste
”Vi er et professionelt big band ansat på halv tid - vi er ikke
et halvprofessionelt band.”
Er I bange for, at I helt forsvinder?
”Det har været en konstant tilstand i orkestrets 40-årige
historie. Vi er bange for at forsvinde. Vi er et radio-orkester,
men vi bliver ikke spillet i radioen. Og nu vil de føre os over
på DAB-kanalen som en del af den store sparerunde, hvor
man har skåret i jazz-udsendelserne,” fortæller Peter Fuglsang,
og Søren Frost skyder ind.
”Da jeg selv var knægt, sad jeg hver mandag og hørte Radioens
Big Band live fra Montmartre - tænk hvis man kunne
genskabe noget af det. Vores drøm er jo, at man kunne
bruge os til at vise frem. Hvis vi var med hele året, kunne vi
jo lave noget i stil med torsdagskoncerten,” siger han.
Søren Frost håber, at flytningen til DR Byen kan være med
til at opfylde det ønske.
”De skal vel have noget at fylde i det store hus,” smiler han.
Selv om de to musikere sagtens kan pege på områder, der
kunne blive bedre, er de begge superglade for at spille i DR
Big Bandet, og de mener, at kontrakten de har i det halve
år, de eksisterer, er i orden.
”Lønnen er vel ok for en fastansat musiker. Sagde jeg virkelig
fastansat musiker? Det ord findes jo ellers næsten ikke.
Og vi har det virkelig godt sammen, og vi er gode,” smiler
Søren Frost, der fortæller, at selv om DR Big Bandet ikke
spiller sammen fra april til oktober, så lyder de lynhurtigt
godt igen, når de mødes efter den lange sommer-pause.
”Det tager faktisk ikke ret lang tid, og det er fantastisk! Og
det viser også, hvor gode musikere, der er i bandet,” siger
han.
I denne sæson skal musikerne allerede 9. oktober give den
første koncert. I løbet af vinter halvåret når bandet at give
omkring 30 koncerter og lave indspilninger.
Begge musikere glæder sig meget til at flytte ud i DR Byen,
for det vil give et samspil med de andre kolleger - og måske
flere af de job, som de synes er sjove.
”Det var fantastisk at være med i X-faktor og få det udstillingsvindue.
Vi fik vist, at vi kan spille alt muligt, og at vi
ikke bare er en flok mænd i læderveste. Drømmen ville være
en hverdag, hvor vi for eksempel var med i sådan et
show den ene uge og så fredagen efter spillede et eller andet
fuldstændig elitært på JazzHouse,” siger Søren Frost, og
Peter Fuglsang fortsætter:
11

Strømsvigt
(næsten)
efter planen
”Vi er ikke for fine til noget - vi er klar til det hele! Og vi vil
virkelig gerne bruges. Et godt eksempel er ”De Sorte Spejdere”,
hvor vi har lavet jingler og en masse andet musik til
programmet. Vi har også lavet en masse godt med Sigurds
Bjørnetime - og vi vil gerne prøves af. Så det er bare med
at ringe til os,” opfordrer han.
DR Big Bandet rykkede ud af Radiohuset ved årsskiftet, og
har siden da brugt det røde Studie 4 til at øve i. Et rigtigt
fedt og inspirerende studie, mener både saxofonisten og
trommeslageren. Når det bliver oktober flytter de ind i det,
de kalder ”det sorte hul” - Studie 3.
”Der er ingen vinduer, og luft, gulv og vægge er sorte. Det
er ikke befordrende for hverken moralen eller kreativiteten.
Efter nogle timer føles det som om, at væggene falder ned
over én,” fortæller Søren Frost, men Peter Fuglsang mener,
at det nok skal gå.
”De er i gang med at justere lyden, og det gælder vel om,
at vi selv skal skabe stemningen. Der sker jo det, at når vi
indtager det for alvor, og der kommer lidt plakater og et
køleskab, så hjælper det.”
Og det giver Søren Frost ham ret i.
”Vi skal skabe vores egen stemning - og have nogle gode
oplevelser i studiet. Vi glæder os i hvert fald til at komme
ud i DR Byen,” siger han.
jdx
Tirsdag var DR Byen mørkelagt i små 30 sekunder - men
det var helt efter planen. Enkelte brugere blev dog generet.
SLAM!
Branddøre smækkede i. Telefoner gik døde. Lys gik ud. Elevatorer
stoppede. Ventilationsanlægget strejkede. Kopimaskiner
slukkede og måtte genstartes.
Med andre ord: Alt gik stort set efter planen, da DR Byens
nødstrømsanlæg på slaget 9.30 blev testet. Hovedafbryderen
blev slukket, men nøddieselgeneratorerne vågnede som
de skulle og genoprettede strømmen på under et halvt minut.
Men for nogen var det lange 30 sekunder:
”Jeg sad i studiet og sendte P2 Formiddag, da alt lys i studiet
pludselig gik ud. Det eneste, der lyste op, var de to pcskærme
herinde,” fortæller studievært Anne Serlev. Hun
mener, at strømafbrydelsen varede adskillige minutter.
”Heldigvis var vi midt i et stykke musik, så jeg kunne gå ud
af studiet og spørge på redaktionen, hvad der var los. Jeg
12

Computeren slukkede
Ugens debat
havde ikke læst om strømtesten på Inline - normalt er der
nogen, der sender os en mail i den slags tilfælde, men det
skete ikke i dag,” fortæller Anne Serlev, der gik tilbage i sit
mørke studie og annoncerede Ravels ”Bolero”. Lyset nåede
heldigvis at komme igen i god tid inden de 16 minutter og
44 sekunder, værket varede, var gået.
Hendes kollega Anne Dorthe Christiansen var i færd med at
opdatere DR Musiks hjemmeside på dr.dk, da strømmen gik.
På forhånd var det varslet, at strømforsøget ikke ville påvirke
pc-udstyr, men hendes computer slukkede og måtte
genstartes, fortæller hun:
”Jeg mistede det arbejde, jeg sad med, men jeg fik det genskabt
i løbet af 10 minutter.”
Projektchef Jakob Marstrand fra DR Live Klassisk fortæller,
at flere andre computere i afdelingen stod af. Og at der var
også computerskærme, der gik i sort, uden at selve computeren
gik ned.
”Og det fik så nogen til at tro, at computeren var gået død,
så de genstartede den,” fortæller Jakob Marstrand.
På P4 København kom det ikke bag på morgenvært Ole Jacobsen,
da lyset i studiet, hvor han sad og sendte, gik ud.
”Det var jo varslet, og der var ingen problemer med pulten.
Men de her strømtests er altid irriterende, fordi der er eftervirkninger:
Studiecomputeren sætter ud og må genstartes,
autorec’en (den funktion, der sørger for, at radioens udsendelser
automatisk bliver optaget, red.) står af. Men jeg ved
ikke, hvor meget der skyldes strømtesten og hvor meget,
der skyldes generelle netproblemer i huset,” siger han.
Når der er teknisk panik i DR, er det som regel hos helpdesken
i Service 5000, de mærker det først. Men strømtesten
i dag gav ingen telefonstorm, fortæller Morten Dideriksen
fra TES IT Service:
”Vi har fået nogle få meldinger om computere, der gik ned,
og flere af de telefonsamtaler, vi selv var midt i, blev afbrudt.
Men ellers ser det stille og roligt ud,” siger han.
Set fra drift- og vedligeholdschef Henrik Johannessons stol
gik skiftet til nødstrøm pænt. Og når DR går tilbage på almindelig
strøm i eftermiddag klokken 13.30, skulle det ikke
give nye oplevelser af smækkende branddøre, sorte pcskærme
og mørkelagte studier, siger han.
bnc
Ugens emner spændte fra kritik af bestyrelsesmedlemmet
Ole Hyltofts indlæg i Jyllands-Posten om DRs kulturformid-
13

Lang ventetid
på kunst
snart slut
ling over ros af indsatsen ved Radio Days til kritik af at DR
ikke vedligeholder det Bamse-hus, der er placeret i nærheden
af Metalskolen i Jørlunde.
Andre indlæg handlede om at DR er længe om at tilbagbetale
penge, som DR-medarbejdere har lagt ud på tjenesterejser
- og om DR-medarbejderes muligheder for at købe DRs
merchandise og produkter i en personaleshop. Det viste sig
dog, at den langsommelige rejseafregning havde en helt
særlig grund.
En debattør mente, at det er unødvendig støjforurening at
der sendes P4 gennem udvendige højttalere placeret ved
Københavns Radios redaktion. En anden svarede, at man
gennem vinduerne kan se, at der produceres radio. Derfor
er det kun naturligt,a t man også kan høre det, der sendes.
Ejendomschefen understregede, at DR TES ikke ønsker at
være politi i forhold til indretningen af DR Byen, men gerne
vil inddrages i afdelingernes beslutninger på området. En
medarbejder fandt, at det er et dårligt signal, når en styregruppe
for indretning kun består at chefer.
"Først blev jeg lidt skuffet, for vi havde oprindeligt håbet, at
vi fik et område i Indre Gade eller noget lignende. Men på
den anden side kan det godt være, at Indre Gade ville have
været en lidt for stor mundfuld for os."
DRs Kunstforenings formand Bodil Laugesen drejer skarpt til
højre lige inden rulletrapperne, væk fra Indre Gade. Vi går
tværs gennem "Legehaven" i Segment 1 og havner i det
område, hvor de store sorte studievægge tårner sig op. Det
er her, DRs medarbejdere i fremtiden skal lægge vejen forbi,
hvis de vil se Kunstforeningens skiftende udstillinger.
"Lyset er fint, og måske kan vi have nogle montrer med
skulpturer, glas eller keramik stående herovre," siger Bodil
Laugesen og fortsætter nogle meter længere frem. Så
standser hun midt på den brede Produktionsgang. På hendes
højre side, midt imellem to sorte studievægge, er en
hvid væg. På hendes venstre er en grå. Lidt længere nede
af gangen er der endnu en grå betonvæg. Vi er fremme.
Det er over to år siden, DRs Kunstforening sidst har budt
velkommen til en udstilling. Det var i TV-Byen i august 2006.
Så kom flytningen til DR Byen, og lige siden har det været
sløje tider for foreningen: Det eneste sted, man har kunnet
se den kunst, foreningen ejer, er på foreningens hjemmeside,
og udstillinger med skiftende kunstnere som i TV-Byen
har der som nævnt slet ikke været.
14

Svært at holde gejsten
"Det er helt klart gået ud over medlemstallet. Vi er omkring
400 medlemmer nu, hvor vi tidligere har været oppe på
700-800. Det har også været svært at holde gejsten oppe i
bestyrelsen, og på et tidspunkt var vi ved at give op. Men
nu glæder vi os til at komme i gang med udstillingerne
igen," siger Bodil Laugesen, der lover, at der allerede vil
komme billeder op - nogle store nogen, endda - i november.
Hvem kunstneren bliver, må vi vente lidt med at få at vide.
Spørgsmålet er så, hvor mange par øjne, der kommer til at
hvile på den længe ventede kunst. I TV-Byen udstillede DRs
Kunstforening på væggene i den lange gang ved kantinen,
som en meget stor del af medarbejderne passerede igennem
hver dag. I øjeblikket skal rygerne turen gennem Produktionsgangen
for at komme ud i Rygergården, men ellers
er området ikke et sted, mange DR-medarbejdere har et
naturligt ærinde til.
"Det er vi godt klar over, men så må vi jo lave noget reklame
for vores udstillinger, så der kommer nogen og ser
dem," siger Bodil Laugesen.
Udsmykningen af DR Byen styres af styregruppen "Visuelt
udtryk". Projektchef Charlotte Broman Friis fra TES Information
og Målstyring har siddet med i en arbejdsgruppe, der
blandt andet har haft til opgave at finde udstillingsområde
til kunstforeningen, og DRåben spurgte hende, hvorfor
man har valgt netop Produktionsgangen.
"Alle vægge i DR Byen er blevet gennemgået af styregruppen
for at vurdere, hvor der kunne hænge kunst og hvor
meget. Kunstforeningen skulle bruge temmelig meget plads,
og den skulle kunne bestemme frit over det - og så var Produktionsgangen
det, vi kom op med," siger Charlotte Broman
Friis.
Det er jo ikke et sted, hvor der til daglig kommer mange
mennesker?
"Det er rigtigt, at der ikke kommer så mange forbi som i TV-
Byen. Men DR Byen er et anderledes hus, hvor der slet ikke
er så mange muligheder for at hænge kunst op på grund af
de mange glasflader. Det er en del af planen, at man på
Inline skal kunne læse, når der er nye udstillinger - og på
den måde blive gjort interesseret i at gå derover."
Hvorfor skulle det tage op mod to år at finde tre vægge,
som kunstforeningen godt måtte udstille på?
"Al fokus har været på at få byggeriet færdigt. Først her i
foråret begyndte der at være overskud til at placere kunsten.
Og vi er gået meget omhyggeligt til værks, fordi vi ønsker
15

Lawaetz
frem i lyset
Og hvem var han så?
at finde de helt rigtige løsninger fra starten," siger Charlotte
Broman Friis.
bnc
DR er som bekendt en institution med et efterhånden ganske
pænt antal år på bagen. Men tiden flyver, og i disse dage
er det 30 år siden, at TV-Avisen fik farver. Det har fået
tidligere udsendelsesleder Johs B. Aakard til at skrive til
DRåben og spørge, hvor monstro en buste, som blev omtalt
i den første farve-TV-Avis, han redigerede, er blevet af?
Busten var af tv-pioneren Jens Frederik Lawaetz, og den
blev indviet i går, torsdag for 30 år siden - hvilket var årsagen
til omtalen i TV-A.
”Sidst, jeg hørte om den buste, der i sin tid stod for enden
af den lange midtergang i TV-Byen, stod den i en kælder i
DR-Byen. Ved TVs jubilæum for nogle år siden blev busten
med sokkel brugt som støtte for en projektør ved indgangen,
hvor man "filmede" de festklædte jubilæumsgæster!”, skriver
Aakard, der ud over at vide, hvor busten er, godt kunne
tænke sig, at yngre DR-medarbejdere vidste lidt om, hvem
Lawaetz var.
DRåben kan berolige Aakard: Busten er stadig i DRs varetægt
og indgår i kunstsamlingen. Man kan dog ikke se den,
for den ligger på lager.
I mailen til DRåben reflekterer Johs. B. Aakard lidt over tidernes
skiften, eller måske rettere: Mangel på samme. Han
har gemt manuskripterne fra sin første farve-TV-Avis og
konstaterer:
”AK, ja. Yngre læger strejkede, og patienterne måtte indstille
sig på længere ventetider. De studerende protesterede
mod prisforhøjelser i kantinerne, og vold var et stigende
problem på fodboldbanerne. Set "på den lange bane", som
Kenneth og hans årgang siger, så er der sgu ikke meget
nyt.”
Jens Frederik Lawaetz startede i foråret 1926 drengetimerne
i Statsradiofonien. I 1935 blev han leder af statsradiofoniens
ungdomsafdeling, i 1937 programsekretær og i 1939 udnævnt
til programassistent. I 1938 startede han bladet
"Hallo Hallo", som blev udgivet af Statsradiofonien i forbindelse
med ungdomsudsendelserne og som efterhånden blev
et uundværligt bindeled mellem de ungdommelige lyttere og
radioen. Lawaetz lavede også en del såkaldt komponerede
udsendelser. I 1947 blev han leder af skoleradioen. I 1959
blev han programdirektør for fjernsynet og var i årene
16

Lytter
inddragelse
anno 1927
1967-1974 programdirektør for radioen. Han døde 24. oktober
1981. bnc
Nu om stunder taler man meget om samspillet mellem forskellige
medier, om sammensmeltning af teknologierne og
om at inddrage og engagere mediebrugerne.
Det fyldte næppe så meget i bevidstheden i radioens første
leveår, da Danmarks Radio blev ”født” i 1925. Og så alligevel.
For når man i sit krystalapparat kunne lytte til transmissioner
af musik og sang i radioen, der dengang sendte fra
Købmagergade i Københavns centrum (øverst i den bygning
der senere blev til hovedpostkontor) så kunne man følge
med i teksterne ved hjælp af et sanghæfte.
Det gjorde Carl Olsen, der var en ung og ivrig radiolytter.
Musikglad må han også have været, for uge efter uge har
han ofret de 15 øre, det kostede at købe publikationen ”Radiosangtekster”,
som blev udgivet af Radiolytternes Forlag.
Nu har hans søn, Per Olsen, overdraget stablen af hæfter til
DR, hvor divisionschef Leif Lønsmann, DR Musik, har lovet
at tage vare på skatten, der består af 43-44 gulnede og
godt brugte småblade fra årene 1927-29.
I nummer 29 fra 1927 finder man teksterne til de sange,
der 26. november blev fremført af koncertsanger Poul
Knudsen i anledning af den danskfødte russiske kejserinde
Dagmars 80-års dag. Og et par dage senere er temaet for
sangene Vendsyssel - inklusive ”FiskernesSang til Løkkens
Pris”.
Men også de sangspil og vaudeviller, der indgik i programfladen,
fik trykte ord med på vejen - både sangtekster, men
også korte forklaringer af handlingen fulgte opførelsen
af ”Kusine Lotte” og andre længere musikstykker.
I løbet af 1928 blev teksterne suppleret med programoversigter,
ligesom der sneg sig fotos af diverse kunstnere ind
på siderne.
Leif Lønsmann vil nu undersøge, hvordan de gamle hæfter
bedst bevares for eftertiden, mens Per Olsen drog et lettelsens
suk, for: ”Jeg har passet godt på dem, siden mine forældre
døde, og været bange for at de blev smidt ud ved et
uheld. Hvis ikke DR skulle have dem, så ved jeg ikke
hvem.”
kit
17

Jubilæum
Ledige
stillinger
15. oktober har tv-tekniker Jens Lauesen, DR TES Produktion,
25 års jubilæum i DR. Teamleder Mikael Stokvis skriver:
Jens startede som servicemand, med opgaver i BF. Sin tekniske
indsigt, tilegnede han sig blandt andet i flyvevåbenet,
hvor han fik sin uddannelse. Under uddannelsen, blev han
udstationeret på Bornholm. Hvilket medførte, at han skulle
have et sted at bo. Normalt ville man leje sig til det, men
ikke Jens. Han købte Bornholms måske mindste hus, der er
så opsigtsvækkende, at turister valfarter dertil, for at tage
billeder af det.
Hans kunstneriske evner, blev ansættelsesudvalget præsenteret
for, da Jens viste sin egen producerede spillefilm, optaget
på smalfilm.
I service udvidede han sin viden inden for tv-produktion,
ligesom han på den private front havde et godt øje, til en af
pigerne i BF, som han flyttede sammen med. I 1998 blev
Jens tilknyttet nys. service gruppen, hvor de også der, fik
gavn af hans faglige dygtighed. Han var med, da Mediearkivet
for første gang så dagens lys, i forbindelse med digitaliseringen
af nyhederne.
Jens er meget økonomisk bevidst, hvilket vi har gavn af i
hans nuværende arbejdsområde i TUP. Ligesom han hjemme
har investeret i et pillefyr, længe inden oliepriserne tog
på himmelflugt.
I forbindelse med OL i år, var Jens en vigtig brik, i den tekniske
side af Ol set oppet.
Jens, du ønskes et stort tillykke med dagen.
Webmedarbejder til dr.dk/koncerthuset
DR Musik søger en initiativrig og kreativ webmedarbejder til
at varetage det daglige redaktionelle ansvar for Det Virtuelle
Koncerthus på dr.dk/koncerthuset. Sitet vil have fokus på at
give brugerne oplevelser og indhold med afsæt i Koncerthusets
aktiviteter.
Din primære opgave vil være koordinering af opgaver og
produktion af artikler, interviews og temaer om kunstnere
og begivenheder i Koncerthuset samt redaktionel vinkling.
Det sker i tæt samarbejde med de ansvarlige for arrangementer
i Koncerthuset, DR Markedsføring samt med relevante
radio-, tv-og webredaktioner i hele DR. Vil du vide
mere om stillingen er du velkommen til at kontakte projektleder
Lars Henrik Møller, 28 54 83 28, lahm@dr.dk eller redaktionschef
Jan Laursen, 20 23 65 08, jnl@dr.dk. Skriv
216/2008 på din ansøgning og send den elektronisk til: personale@dr.dk
senest fredag den 10. oktober kl. 12. Se op-
18

Ansættelser &
fratrædelser
slag:
Projektleder/økonomikonsulent til DR
I DRs centrale økonomi- og finansfunktion DR Økonomicenter
leder vi efter en ny kollega som vil deltage i arbejdet
med at udvikle DRs økonomistyring og deltage i økonomiske
analyser mv. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen
til at kontakte chef for Økonomistyring & Applikationer,
Peter Hellman, 35 20 35 90. Skriv 217/2008 på din ansøgning
og send den elektronisk til: personale@dr.dk senest
tirsdag den 14. oktober kl. 12. Se opslag:
Bimedial nyhedsjæger til DR Sjælland
Brænder du igennem på tv, elsker du at lave radio - og kan
du støve nyheder op overalt på Sjælland og øerne - så har
DR Sjælland det helt rigtige job til dig. Vil du vide mere om
stillingen er du velkommen til at kontakte redaktionschef
Helle Rasmussen, 28 54 85 70 eller bimedial journalist Marlene
Boel, 28 54 34 46. Skriv 218/2008 på din ansøgning og
send den elektronisk til: personale@dr.dk senest mandag
den 20. oktober kl. 12. Se opslag:
Fastansatte
Kristian Harbo Jeppesen, økonom, ØC PD Jylland, 1. sept.
Rikke Luna Ø. H. Sommer, multim.red., DR Medier, 1. sept.
Lotte Gunvad, planlægger, Nyheder Ledelse, 1. sept.
Søren Leth Larsen, fagprojektleder, DR TES, 1. sept.
Ole Bækhøj, orkesterchef, Musik Basis, 1. sept.
Carsten Lassen, salgschef, Musik Live, 1. sept.
Christina Keinicke, juridisk konsulent, DR JPS, 1. sept.
Lars Skovgaard, arrangementschef, Musik Basis, 1. sept.
Maria Hollænder, journalist, DR Sjælland, 1. sept.
Dorte Aaen, kantineassistent, DR TES Kantine Vest, 1. sept.
Egon Bartens, controller, DR TES Ejendomme, 15. sept.
Mark Steffensen, journalist, Indland, 15. sept.
Trine Steenslev, økonomimedarbejder, ØC, 15. sept.
Mette C. Buchman, arkivleder, Arkiv. & Reg., 15. sept.
Susanne Ryding, økonomikonsulent, ØD MD, 15. sept.
Tidsbegrænset ansatte
Svend Erik Lykke Mose, enhedsleder, DR TES, 1. sept.
Morten Schultz, prog.tekn., ND Teknik afvikling, 1. sept.
Christina Lund Sørensen, journ., Radioavisen, 1. sept.
Søren Dahl Nielsen, locationmanager, Fiktion M1, 1. sept.
19

Jan Daae, Registrator, arkivservice, 1. sept.
Oliver Routhe Skov, journalist, Indland, 1. sept.
Louise G. Rosendal, prog.medarb., DR Jylland Red1, 1. sept.
Jesper Nylander, prog.tekn., ND Teknik afvikling, 1. sept.
Rasmus Damkjær Christensen, prog.med., Nyheder, 1. sept.
Bo Johnsen, sikkerhedskoordinator, DR TES, 1. sept.
Jørgen Søby, programtekniker, ND Teknik afvikling, 1. sept.
Lene Lang, grafisk tegner, ND Teknik afvikling, 1. sept.
Morten H. Bindslev Rasmussen, udv., DR Interaktiv, 1. sept.
Birgitte Kragh, assistent, DR Jylland Red.4, 1. sept.
Jørgen Skadhede, journalist, Penge, 1. sept.
Anne Jun Kristensen, indkøbskons., DR TES, 1. sept.
Jonas Førstø, assistent, DR Perspektiv Dokumentar, 1. sept.
Henrik Nyerup, producer, ND Teknik afvikling, 1. sept.
Julie Le Sage de Fontenay, violinist, RSO, 1. sept.
Jette Signe Kristiansen, indkøbskonsulent, DR TES, 1. sept.
Betina Johnbeck, programtekniker, ND Teknik, 1. sept.
Christina Agger, journalist, Indland, 4. sept.
Helle-Vibeke Riisgaard, tilrettel., DR Folkeoplysning, 8. sept.
Sidse Duusgaard, planlægger, Nyheder Ledelse, 8. sept.
Søren Hartmann, journalist, DR Jylland Red.2, 15. sept.
Anne Kirstine Skovbje Jakobsen, journalist, DR P3, 16. sept.
Mette Meinicke, kostumier, DR Visuelt Udtryk, 22. sept.
Claus Nielsen Schrøder, journ., DR Folkeoplysning, 23. sept.
Lasse Olofsson, journalist, DR Event, 24. sept.
Christian Martens, regissør, DR Event, 25. sept.
Kenneth Lemvig Sørensen, journ., DR Jyll. Red.3, 26. sept.
Fratrådte
Lena Caspersen, overass, DR Perspektiv, 30. sept.
Per Andreasen, journalist, ND Online og Tekst-TV, 30. sept.
Bent Mørch, tv-tekniker, DR Jylland Teknik, 30. sept.
Erik Brøndum Kjær, tv-inspektør, DR Prod, 30. sept.
Jørn Damgaard Jacobsen, radiof.insp., Radio Opt., 30. sept.
Ina R. Larsen, overasa., DR Licens & Programs., 30. sept.
Keld Finn Pedersen, tekn. koord., DR Midt & Vest, 30. sept.
Bo Lindquist, prod.leder, TV Drama - Adm/Prod, 30. sept.
Poul Munkholm, tv-tekniker, DR Jylland, 30. sept.
Svend Kramp, journalist, ND Online og Tekst-TV, 30. sept.
Per Mccammon-Larsen, tv-tekniker, DR Prod, 30. sept.
Kirsten B Raff, tv-producer, ND Teknik TV, 30. sept.
Christina Leth Riis, konsulent, DR HR Personale, 30. sept.
Dorte Køster, kontorfuldmægtig, DR TES, 30. sept.
Kamilla H. Gandrup, kost.ass., DR Visuelt Udtryk, 30. sept.
Aase Marianna Brushave, overass, DR Nordjylland, 30. sept.
20

Rita Mortier, kontorfuldmægtig, RSO, 30. sept.
Bente Johansen, kontorfuldm., DR TES, 30. sept.
Jette Iris Hapiach, kontorfuldmægtig, ND APS, 30. sept.
Keld Mønnike, prod.leder, DR Perspektiv, 30. sept.
Maj-Britt Larsen Skov, mediesupp., ND Teknik TV, 30. sept.
Alan Douglas Beattie, tv-insp., DR Jylland Teknik, 30. sept.
Jens Madsen, it-konsulent, DR TES, 30. sept.
Lars Thomas Thomsen, journalist, ND Udland, 30. sept.
Vibeke Hauerslev, programtekniker, ND Teknik TV, 30. sept.
Kristoffer Peter Eliasen, bibliotekar, DR ARC, 30. sept.
Claus Letort, projektleder, DR Event, 30. sept.
Frank Helner Venset, bygningskonst., DR TES, 30. sept.
Anders E Andersen, tv-tekniker, DR Jylland, 30. sept.
Erik Holmen, radiotekniker, Radio Drama, 30. sept.
Bente Østerskov, tv-producer, ND Teknik TV, 30. sept.
Thomas Prehn, udviklingskons., DR Programudv., 30. sept.
Søren Egert, journalist, ND Indenrigsredaktion, 30. sept.
Jon Rytter, journalist, DR Medier, 30. sept.
Flemming Møller, teknisk leder, TV Drama, 30. sept.
Jens Poulsen Kragh, ingeniør, DR TES, 30. sept.
Niels-Aage Nielsen, mediefork., DR Medier, 30. sept.
Alex Krogh Sørensen, tv-tekniker, DR Jylland, 30. sept.
Bertil Abrahamsson, tv-tekniker, DR Jylland Teknik, 30. sept.
Hans H. Frimodt Jensen, prog.tekn., ND Teknik TV, 30. sept.
Grete Bundgaard, kontorfuldmægtig, DR Ung, 30. sept.
Ib Andersen, journalist, DR Kommunikation, 30. sept.
Torben Krog, tv-tekniker, DR TES, 30. sept.
Bente Holander, planlægger, DR Visuelt Udtryk, 30. sept.
Judy Lyngesen Vittrup, adm. medarb., DR Medier, 30. sept.
Morten Schultz, prog.tekniker, ND Teknik afvikling, 1. sept.
Mette Clemmensen, projektleder, DR Medier, 5. sept.
Ida Krogh Mikkelsen, assistent, Nyheder Research, 14. sept.
Lise Thorsøe-Jacobsen, red.sekr, Indland, 15. sept.
Thomas Sand, journalist, DR København, 30. sept.
Anne Kathrine Hermansen, regissør, DR Event, 30. sept.
Christina Lund Sørensen, journalist, Radioavisen, 30. sept.
Birgitte Andersen, diplomingeniør, DR Byen, 30. sept.
Jane Marie Rønnest, programtekniker, DR Event, 30. sept.
Lene Lang, grafisk tegner, ND Teknik afvikling, 30. sept.
Peter Momme Lunding, ass, Licens & Prog.serv., 30. sept.
Jeppe Houman Nyrup, journalist, DR Jylland Red.4, 30. sept.
Karsten Andersen, journalist, Fiktion M1, 30. sept.
21

DRåbens redaktion
DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C.
E-mail: draaben@dr.dk
Redaktion:
Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen
35 20 59 52, bnc@dr.dk
Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg
35 20 30 38, kit@dr.dk
Journalist Jette Damgaard
35 20 68 43 jdx@dr.dk
Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse
22