Kliplev – Sønderborg

Motorvejen
Kliplev – Sønderborg
– et OPP-projekt
Maj 2008

Et særligt projekt
I februar 2006 overtog Vejdirektoratet et anlægsprojekt
fra Sønderjyllands Amt – en
25 km lang motorvej mellem Kliplev og Sønderborg.
Overtagelsen var en følge af kommunalreformen.
Motorvejen skal skabe en bedre vejforbindelse
mellem Den Sønderjyske Motorvej og Alssundområdet.
Samtidig skal den styrke udviklingen
i området.
Motorvejen til Sønderborg er et særligt projekt,
da det skal udføres som et Offentlig-Privat Partnerskab
(OPP) – en udbudsform, der endnu ikke
har været afprøvet i forbindelse med anlæg af
veje i Danmark.
Denne pjece giver en overordnet præsentation
af projektet: Hvad omfatter vejprojektet, hvordan
ser tidsplanen ud, hvad gør vi for at skåne
naturen i området mest muligt, hvor mange
ejendomme skal eksproprieres?
Pjecen giver også en introduktion til OPP.
Hvad er OPP, og hvordan kommer det
til at fungere i dette projekt?
Yderligere information
Kontakt projektleder
Mike Boesen
Vejdirektoratet Skanderborg
Tlf: 7244 2261
Mail: mik@vd.dk
Flere oplysninger om projektet findes på
Vejdirektoratet.dk under vejprojekter.
Fakta om motorvejsprojektet
Projektet omfatter:
• 25 km 4-sporet motorvej mellem E45,
Kliplev og Alssundbroen ved Sønderborg.
• 7 tilslutningsanlæg
• 10 kommuneveje føres over/under
motorvejen
• 10-15 km kommuneveje ombygges
• 2 mindre dalbroer
Trafik i 2015 på strækningen
(i gennemsnit pr. døgn)
• Vestlig ende: 9.000 biler
• Østlig ende: 25.000 biler
Tværsnit af motorvejen
2 3
Tidsplan:
2006-2008 Projektering
2006-2008 Besigtigelser
2006-2009 Ekspropriationer
2006-2008 Geotekniske undersøgelser
2007-2009 Arkæologiske undersøgelser
2008 Valg af udbudsmodel
2008-2009 Udbud
2008-2009 OPP-kontrakt
2013 Forventet åbning

OPP
OPP i andre lande
Offentlig-Privat Partnerskab
Offentlig-Privat Partnerskab, forkortet OPP,
er en model for offentlig-privat samarbejde,
hvor private firmaer står for projektering, anlæg,
drift og finansiering af offentlige opgaver.
En OPP-kontrakt vil typisk strække sig over
30 år.
Den offentlige part definerer ydelsen, og den
private part leverer den. Det hele til en aftalt
pris. Det offentlige køber altså en samlet pakke
af en privat leverandør – ikke bare et fysisk
anlæg.
Internationalt gennemføres bygge- og infrastrukturprojekter i mange
tilfælde som OPP.
Vejanlæg udført som OPP-projekter findes bl.a. i
Storbritannien, Frankrig, Holland, Italien, Norge og Finland.
Kliplev-Sønderborg motorvejen bliver det første OPP-projekt på
vejområdet i Danmark.
På Kliplev-Sønderborg motorvejen bliver projektet
udbudt, efter vejens linjeføring er fastlagt,
og ekspropriationerne til vejen er gennemført.
Betalingen for vejanlægget begynder først, når
vejen åbner, og sker i aftalte rater i driftsperioden.
Denne betalingsform giver Vejdirektoratet
mulighed for at regulere betalingerne,
hvis vejen ikke lever op til de krav, der er fastsat
i kontrakten.
1
2
Fordele ved OPP
Ved OPP placeres en større del af ansvar og risiko
hos den private part end i andre udbudsformer.
Da projektering, anlæg, drift og finansiering
er samlet hos den private part, tilskynder det
desuden den private part til at tænke totaløkonomisk.
3
4 OPP
Det er i den private parts interesse at udføre et
projekt, der er optimalt i forhold til driften.
Det vil sige, at det skal have en kvalitet, der
gør, at udgifter til drift og vedligeholdelse bliver
mindst mulige. Samtidig vil den private part
være motiveret til at tænke nyt for at
optimere sine løsninger.
Tidsplan for udbud
Maj - juli 2008
• Annoncering
Juli - oktober 2008
• Prækvalificering
November 2008
• Udsendelse af udbudsmateriale
Februar - august 2009
• Dialog med tilbudsgivere
4 5
Ultimo 2009
• Kontrakt
Tegningen viser 4 forskellige udbudsformer.
Kliplev-Sønderborg motorvejen udbydes som OPP.

Oversigt over projektet
Motorvejen forbindes med den
eksisterende motorvej E45 i et
såkaldt trompet-anlæg
Motorvejen berører kanten af et
EU-naturbeskyttelsesområde.
6
En dalbro fører motorvejen over
Bjerndrup Mølleå. Broen kommer
til at fungere som en faunapassage.
Både dyr og mennesker kan passere
under broen.
Flensborg Landevej
tilsluttes motorvejen.
Kommunevejen Felstedvej føres
over motorvejen, og der anlægges
et halvt tilslutningsanlæg, så
trafikanter kan køre på og af
motorvejen mod vest.
Kommunevejen Grønbækvej
afbrydes for biltrafik. Gående og
cyklister kan passere motorvejen
via en stitunnel.
Motorvejen føres
over jernbanen.
Kommunevejen
Truenbrovej tilsluttes
motorvejen.
Kommunevejen Nybølvej/Sottrupvej
tilsluttes motorvejen i et østvendt såkaldt
B-anlæg, så trafikken på cykelstien langs
vestsiden af kommunevejen ikke blandes
med biltrafikken.
En fordelerring forbinder den nuværende
omfartsvej nord om Dybbøl og kommunevejen
Hørtoftvej med motorvejen.
Kommunevejen Stenderupvej afbrydes for
biltrafik. Via en tunnel kan cyklister og
fodgængere passere motorvejen.
Motorvejen ender i den
eksisterende omfartsvej nord om
Dybbøl. Omfartsvejen fører trafikanterne
videre mod Alssundbroen.
Det eksisterende tilslutningsanlæg
mellem omfartsvejen og Aabenraavej
bygges om. Det medfører, at cyklister
og fodgængere kan passere motorvejen
via en stibro.
7

Masser af ler
Ekspropriation
8
Den nye motorvej forløber igennem et kuperet
morænelandskab. På størstedelen af strækningen
består undergrunden af moræneler.
Det meste af dette ler kan bruges til opbygning
af vejen, hvis det kalkstabiliseres.
En del af leret på strækningen skal dog bruges
i teglværksproduktion. Leret bliver gravet af i
forbindelse med anlægsarbejdet.
På strækningen mellem Kliplev og Søgård er der
sand og grus i undergrunden. Materialerne er
velegnede til vejbygning.
For at få areal til motorvejen er det nødvendigt
at ekspropriere en del jord. Ekspropriationskommissionen
erhverver jorden ved en ekspropriationsforretning.
Ekspropriationerne startede i
2006, og alle ekspropriationer forventes gennemført
i efteråret 2009.
Jordfordeling
Flere end 100 lodsejere i området har
deltaget i en omfattende jordfordeling.
Gennem jordfordelingen samles den
enkelte landbrugsejendoms bygninger og
arealer, så vidt det er muligt på den samme
side af motorvejen.
Der er dog ikke sand og grus nok til at dække
behovet på hele strækningen, så der skal tilføres
store mængder materialer udefra.
Det er ikke muligt at bygge alternative materialer
som flyveaske og forbrændingsslagger ind
i vejen, da den går igennem et drikkevandsområde.
Ekspropriationskommissionen
Ekspropriationskommissionen er en
uafhængig instans, der:
• Træffer beslutning om, hvorvidt et vejprojekt
kan gennemføres, eller om der
skal ske ændringer i projektet.
• Eksproprierer til vejprojekter.
• Fastsætter, hvor stor en erstatning en
grundejer skal have.
Ekspropriationer
• Cirka 50 totalekspropriationer
• Cirka 100 delekspropriationer
Arkæologi
Arkæologerne har gjort mange fund via deres
forundersøgelser på strækningen.
Derfor vil forundersøgelserne blive fulgt op af
omfattende arkæologiske udgravninger.
Forundersøgelserne viser, at der er levn fra
bopladser helt tilbage fra den yngre stenalder
og frem til vikingetid.
Det er arkæologer fra Museum Sønderjylland,
der udgraver i området.
Vejvisersten
Arkæologernes søgegrøfter ses tydeligt i landskabet. 9

Natur og dyreliv
10
Der er et rigt dyreliv i området. Derfor bliver der
gjort meget for at afværge de gener, motorvejen
uundgåeligt vil medføre for dyrene og for
naturen.
Faunapassager og vildthegn
• 16 passager for padder
• 17 passager for mindre dyr
• 5 passager for hjorte (deraf 2 dalbroer)
• 17 km paddehegn
• 20 km vildthegn
Der bliver anlagt en række faunapassager, som
skal gøre det muligt for dyrene at krydse motorvejen.
Der bliver også etableret ledelinjer –
eksempelvis diger og levende hegn – som leder
dyrene hen til faunapassagerne. Passagerne
kan føre dem sikkert under vejen. Der bliver
desuden sat vildthegn og paddehegn op på
dele af strækningen, så dyrene ikke kan komme
ind på vejen.
Der oprettes også erstatningsnatur i området.
En række nye vandhuller bliver anlagt,
og gamle vandhuller bliver renset, så de
kan bruges igen. Det drejer sig i alt om
cirka 200 vandhuller.
Der bliver desuden etableret en række områder
med overdrev og plantet ny skov som erstatning
for de skovområder, motorvejen berører.
Flere instanser har været med til at planlægge,
hvordan vi hjælper de dyr og den
natur, som motorvejen berører:
• Aabenraa og Sønderborg Kommuner
• By- og Landskabsstyrelsen
• Gråsten Statsskovdistrikt
• Danmarks Naturfredningsforening
• Amphi Consult
• Jordfordelingskontoret
Løvfrøen lever i flere af de undersøgte vandhuller i
området. Ved Søgård bliver bestanden delt af vejen,
og der placeres både paddehegn og –passager, så
frøerne kan komme sikkert under vejen.
Der etablerers desuden flere yngle- og rasteområder
på hver side af vejen.
Foto: Amphi Consult ved Per Klit Christensen
Projektets historie
1991: Sønderjyllands Amtsråd går i gang med at undersøge behovet for at udbygge
vejforbindelsen til Alssundområdet. Undersøgelsen viser, at kapaciteten på de
overordnede veje ikke er stor nok. Samtidig viser undersøgelsen, at de trafikale
problemer vil blive større i de følgende år, fordi trafikken vil stige.
2004: Sønderjyllands Amt gennemfører VVM-undersøgelser af projektet.
Amtet undersøger også, om vejprojektet vil egne sig som OPP-projekt.
2005: Amtsrådet vedtager den 5. september et regionplantillæg for en ny motorvej
mellem Kliplev og Sønderborg.
2006: I februar overtager Vejdirektoratet vejprojektet fra Sønderjyllands Amt efter
aftale mellem amtsborgmesteren og transport- og energiministeren.
2006-2007: Linjebesigtigelser: Den overordnede linjeføring af vejen godkendes af
Ekspropriationskommissionen.
2006-2008: Jordfordeling: Der udarbejdes en plan over fordeling af jord mellem
forskellige lodsejere.
2007-2008: Detailbesigtigelser: En mere detaljeret udformning af vejen og jordfordelings-
planen godkendes af Ekspropriationskommissionen.
11

Vejdirektoratet
Thomas Helsteds Vej 11
Postboks 529
8660 Skanderborg
Telefon 7244 2200
Telefax 8652 2013
vd@vd.dk
Vejdirektoratet.dk
Udgivet af Vejdirektoratet, Maj 2008
Tekst: Jane Birch Larsen
Kort. DDO ©
Copyright COWI
© Kort- og Matrikelstyrelsen
Foto: Amphi Consult, Vejdirektoratet
Luftfoto: Esben Schlosser Mauritsen
Allan Kartin
Tegninger: Terese J. Andersen
Layout: Flemming Byg
Oplag: 500 stk.
Tryk: Vejdirektoratet, SEK-ISV