fakta om fisk.pdf

Wazhma, Amalie, Line R og Lise AT 3.1 3. september 2008
3.y KA RT
Ising
Isingen er også kendt under navnet slette
Levested: Isingen er udbredt i Nordsøen, Skagerrak og indre farvande. Den lever på dybder mellem
20 og 150 meter og foretrækker sandbund, hvor den, ligesom andre fladfisk, kan gemme sig for
større rovfisk.
Føde: Den lever først og fremmest af små krebsdyr og i mindre omfang af små fisk som unge sild
og brisling.
Levealder: Isingen vokser meget -langsomt og har en maksimal levealder på 12 år
Gydning: Isingen gyder, når den er ca. 15 cm lang. Den lægger sine 50.000 til 150.000 æg nær
kysten i forårsmånederne.
Fangstperiode: Isingen må fanges hele året.
Jomfruhummer
Størstedelen af de jomfruhummere, der fanges i Danmark, eksporteres til Sydeuropa.
Kendetegn: Jomfruhummeren er væsentlig slankere end hummeren. Klosaksene er normalt lige
store og forsynet med korte, hårde torne. Farven er lyserød. Jomfruhummeren er et meget lækkert
skaldyr med samme karakteristika som hummeren, kødet er blot "finere" i konsistensen. Den er
også kendt som dybvandshummer
Størrelse: Mindste fangstmål er 13 cm, der måles fra pandetornene til bagkanten af svømmeviftens
midterstykke.
Levested: Jomfruhummeren lever på dybder fra 15 til 500 meter på blød bund i modsætning til den
"rigtige" hummer, der foretrækker grus- eller stenbund. I Danmark lever jomfruhummeren i
Kattegat, Skagerrak og Nordsøen. Indtil begyndelsen af 1980'erne var Kattegat det absolut vigtigste
fangstområde, men overgås nu af Skagerrak. Vigtige fangstområder er også farvandene ud for
Norges kyst.
Side 1 af 1

Wazhma, Amalie, Line R og Lise AT 3.1 3. september 2008
3.y KA RT
Føde: Jomfruhummeren jager aktivt om natten og lever af små bunddyr, orme og krebsdyr.
Gydning: Jomfruhummeren kønsmodnes ved 3 til 5 års alderen. De ca. 4.000 æg bliver befrugtet
under gydningen og opbevares i 8 til 9 måneder mellem hunnens halefødder, før de klækkes. Den
gyder hvert andet år i marts til november.
Fangstperiode: Fiskes året rundt. Højsæsonen er i august-september. Der er dog sæson i
jomfruhummerfiskeriet og der er et skift fra dagfiskeri til natfiskeri. Disse er biologisk og ikke
legalt bestemte. Der kan dog (i Danmark) udstedes midlertidig fangstbegrænsning, hvis "den
disponible mængde i hvert af farvandene er opfisket med 75 % inden den 1. oktober".
Kuller
Den sorte plet på kullerens side siges at være et tommelfingeraftryk, som apostlen Skt. Peter
efterlod, da han holdt fisken og fandt tempelskatten. Samme historie er knyttet til Skt. Petersfisken.
Pudsigt nok findes ingen af de to arter i Gene-zareth Søen, hvor hændelsen ifølge legenden fandt
sted.
Kendetegn: Sammen med torsken og sejen hører kulleren til de fiskerimæssigt vigtigste arter inden
for torskefamilien (Gadidae). Den har tre rygfinner og to gatfinner. Desuden har den en lille
skægtråd og en mørk sidelinie. Den kendes nemt på den mørke plet over brystfinnen.
Størrelse: Det mindste fangstmål for kuller er 32 til 35 cm. Den normale maximale størrelse og
vægt er 45 cm og 2 kg. Undtagelsesvis kan kulleren blive meget større.
Levested: Kulleren lever på sandet bund i 20 til 300 meters dybde.
Føde: Kulleren lever blandt andet af fiskeyngel, silderogn og orme.
Gydning: Kulleren er kønsmoden i 3 til 8 års alderen, afhængig af leve-sted. Den gyder op til 1
million æg i meget saltholdigt vand, der er 5 til 7 grader varmt og i 50 til 150 meters dybde.
Fangstperiode: Kuller må fanges hele året.
Kulmule
Kulmulens mund er sort som kul, deraf det danske navn. Den kendes også under mange -lokale
navne: risbider, løjer, heckt, skelfisk m.fl.
Side 2 af 2

Wazhma, Amalie, Line R og Lise AT 3.1 3. september 2008
3.y KA RT
Kendetegn: Kulmulen har et lille underbid og ingen skægtråd. Munden er stor med spidse tænder,
og mund- og gællehuler er sorte. På grund af specielle bygningstræk i rygsøjlen og kraniet, henføres
kulmulerne nu til en selvstændig familie inden for torskefiskenes orden..
Størrelse: Mindste fangstmål er 40 cm. Den normale maximale størrelse og vægt er 120 cm og 10
kg. Danmarksrekorden for lystfiskere er fra 1984 og lyder på 7,5 kg.
Levested: Om dagen "står" kulmulen hvilende nær bunden på 100 til 300 meters dybde, men søger
opad om natten for at jage. De mindre fisk færdes i stimer.
Føde: Kulmulen lever af fisk, primært sild og brisling.
Gydning: Den gyder forår og sommer i åbent hav. I gydetiden søger kulmulen ind på lavt vand,
hvor de fleste danske fangster sker.
Fangstperiode: Kulmulen må fiskes året rundt.
Lange
Langen er en populær sportsfisk, da den er vanskelig at fange på grund af sin snuhed, og fordi den
lever på store dybder.
Kendetegn: Sammen med torsken og sejen hører kulleren til de fiskeri-mæssigt vigtigste arter inden
for torskefamilien (Gadidae). Den har tre rygfinner og to gatfinner. Desuden har den en lille
skægtråd og en mørk sidelinie. Den kendes nemt på den mørke plet over brystfinnen.
Størrelse: Det mindste fangstmål for kuller er 32 til 35 cm. Den normale maximale størrelse og
vægt er 45 cm og 2 kg. Undtagelsesvis kan kulleren blive meget større.
Levested: Kulleren lever på sandet bund i 20 til 300 meters dybde.
Føde: Kulleren lever blandt andet af fiskeyngel, silderogn og orme.
Gydning: Kulleren er kønsmoden i 3 til 8 års alderen, afhængig af leve-sted. Den gyder op til 1
million æg i meget saltholdigt vand, der er 5 til 7 grader varmt og i 50 til 150 meters dybde.
Fangstperiode: Kuller må fanges hele året.
Side 3 af 3

Wazhma, Amalie, Line R og Lise AT 3.1 3. september 2008
3.y KA RT
Lyssej
Lyssej kaldes også lubbe eller blåsej. Karakteristisk for lyssejen er, at den, i modsætning til den
nærtbeslægtede sej, lever ved kystområder. De store fisk færdes ofte ved tilvoksede skibsvrag.
Lyssejen er en af de mest populære sportsfisk for kystlystfiskere.
Kendetegn: Lyssejens ryg er brun og den mørke sidelinie buer over brystfinnen. Gattet ligger under
første rygfinne. Skægtråden mangler og underbiddet er kraftigt.
Størrelse: Mindste fangstmål er 30 cm.
Levested: Lyssejen lever fortrinsvis nær bunden, både ved kyster og indtil 200 meters dybde. Den
tåler ikke for lavt saltindhold.
Føde: Unge fisk lever af orme og mindre skaldyr, i modsætning til de ældre, som lever af sild og
brisling.
Gydning: Lyssejen gyder op til 200.000 æg fra februar til april på ned til 100 meters dybde.
Gydningen foregår altid tæt på lyssejens stamsted i en vandtemperatur på mellem 8 og 10 grader.
Fangstperiode: Lyssej må fiskes hele året.
Mørksej
Mørksej kendes også under navnene gråsej eller bare sej. Sejen er meget glubsk og søger ofte ind til
kysten efter føde. Fiskerne kalder fisken for mørksej i modsætning til lubben, der kaldes lyssej.
Kendetegn: Sejen er den mørkeste af sine artsfæller i torskefamilien. Den har en blåsort ryg og en
næsten lige, lys sidelinie. Skægtråden mangler - eller er ganske lille - og den har underbid. Gattet er
placeret under den bagerste del af den første rygfinne.
Størrelse: Mindste fangstmål er 40 cm. Sejen kan blive op til 130 cm.
Levested: Sejen lever i åbent hav. Den vandrer langt omkring i stimer - ofte for at jage sild.
Føde: Den lever af småfisk, fiskeyngel samt krebsdyr, som effektivt filtreres fra vandet ved hjælp af
et veludviklet gællegitter.
Side 4 af 4

Wazhma, Amalie, Line R og Lise AT 3.1 3. september 2008
3.y KA RT
Gydning: Sejen gyder op til 4 millioner æg i saltholdigt vand ved en -temperatur på 6 til 8 grader og
i 100 til 200 meters dybde.
Fangstperiode: Sejen må fiskes hele året.
Rødspætte
Rødspætten er Europas vigtigste fladfisk. Den har et glimrende syn i dagslys, men er nærmest blind
om natten. Den eneste føde den indtager om natten, er en art søstjerne med selvlysende arme.
Kendetegn: Rødspætten kendes på sin brune, glatte overside med de to øjne og rækken af
benknuder bag øjnene. Undersiden er hvid og glat. Rødspætten er højrevendt.
Størrelse: Mindste fangstmål er 27 cm. Den normale maximale størrelse og vægt er 50 cm og 2 kg.
Levested: Rødspætten lever på sand- eller lerbund ned til 200 meters dybde i saltholdigt og køligt
vand.
Føde: Rødspætten lever af forskellige bunddyr, såsom små muslinger og orme samt af småfisk.
Ikke blot mængden af føde, men også vandtemperaturen har indvirkning på rødspættens væksthastighed.
Gydning: Rødspætten bliver kønsmoden fra 4 til 6 års alderen. Om efteråret nedsættes hunnens
appetit, og fra januar til april gyder den op til 500.000 små æg.
Fangstperiode: Hunrødspætten er visse steder i de danske farvande fredet fra 15. januar til 30. april,
men ellers fiskes rødspætter hele året.
Rødtunge
Rødtungen regnes af nogle for den fornemste repræsentant for rødspættefamilien. Belgierne salter
og tørrer den og kalder specialiteten "Schotse schol" (skotsk tunge). Ofte reklameres med søtunge
hos fiskehandleren, hvor det så i realiteten er rødtunge. De er for det første slet ikke i samme familie
og for det andet meget forskellige i smag og konsistens.
Side 5 af 5

Wazhma, Amalie, Line R og Lise AT 3.1 3. september 2008
3.y KA RT
Kendetegn: Rødtungens skind er glat og marmoreret i rødbrune nuancer. Den er karakteristisk med
såvel sit lille hoved som sin lille mund, og desuden mangler den gatpiggen.
Størrelse: Mindste fangstmål er 26 cm. Den normale maximale størrelse og vægt er 60 cm og 2 kg
Levested: Rødtungen lever på stenet bund fra et par meter til 250 meters dybde, således at de unge
fisk lever på lave dybder og vice versa.
Føde: Rødtungen lever hovedsagelig af børsteorme og i mindre udstrækning af rejer, snegle og
muslinger.
Gydning: Hunnen bliver større end hannen og er kønsmoden i 3 til 4 års alderen. Den gyder fra april
til oktober på 40 til 100 meters dybde.
Fangstperiode: Rødtungen må fiskes året rundt.
Skærising
Skærisingen har en giftig pig ved siden af gattet. I områder, hvor skærisingen fanges i større stil, ses
ældre fiskere med deforme fingre, der skyldes mange års stik fra skærisingens pig.
Kendetegn: Skærisingen er ru på overfladen ligesom skrubben, men kan især kendes på den
karakteristiske langstrakte krop, den lige sidelinie og dens ensartede farve. Den optræder ofte som
bifangst i rejetrawl. Den er en god spisefisk, men forhandles sjældent i fiskebutikkerne.
Størrelse: Mindste fangstmål er 28 cm. Den normale maximale størrelse og vægt er 60 cm og 2,5
kg.
Levested: Skærisingen lever på blød bund i dybder fra 35 meter helt ned til 1500 meter. Modsat
mange andre fiskearter lever ungfisken på dybere vand end den ældre.
Føde: Skærisingen lever mest af bunddyr som f.eks. tanglopper, -muslinger og slangestjerner.
Gydning: Gydningen finder sted fra marts til september. Når yngelen måler ca. 50 mm, søger den
ned til dybder på 250 meter.
Fangstperiode: Skærising må fanges hele året.
Side 6 af 6

Wazhma, Amalie, Line R og Lise AT 3.1 3. september 2008
3.y KA RT
Tobis
Tobisen - eller sandgrævlingen, som den også kaldes - er næst efter torsken den økonomisk mest
betydningsfulde fiskeart for dansk fiskeri. Hvad fangstmængder angår, er det langt den vigtigste
fisk. Mellem 30 % og 50 % af det samlede danske fiskeri består af tobis.
Kendetegn: Kyst- og havtobis eller sandgrævling er en lang slank fisk, der bl.a. kan kendes fra
tobiskongen på, at den mangler de to spidse tænder i ganen. Den anvendes hovedsagelig til fiskemel
og fiskeolie, men bruges også som agn.
Størrelse: Tobisen bliver op til 30 cm lang.
Levested: Tobisen lever fra 10 til 100 meters dybde, og den foretrækker grov sandbund. Her graver
den sig ned og gemmer sig, når farer lurer. Tobisfamilien består af 5 arter, hvor sandgrævlingen
som her beskrives, er langt den vigtigste.
Føde: Føden består af krebsdyr og fiskeyngel.
Gydning: Tobisen bliver kønsmoden, når den er 2 år gammel. Hunnen gyder op til 30.000 æg pr.
gydning. Æggene ligger på bunden og udklækkes efter tre uger.
Fangstperioder: Tobisen er en stationær fisk, og kun i sommermånederne svømmer den frit rundt i
længere perioder for at finde føde. Det meste af fiskeriet foregår derfor i perioden fra marts til juli.
Torsk
I 1983 udgjorde torsken 30 % af den totale fiskeressource i Nordatlanten, men siden da er bestanden
faldet drastisk.
Kendetegn: Torsken skifter farve efter dens levested (f.eks. bliver den ildrød på stenet bund), men
alle arter har en lys sidelinie. Desuden har de overbid og en skægtråd, hvorpå der sidder sanseceller,
som gør dem i stand til at registrere, om der er føde i nærheden.
Størrelse: Mindste fangstmål for torsk er 35 til 40 cm. I henhold til loven skal eksemplarer under
dette mindstemål sættes ud igen. Den maximale størrelse og vægt er 180 cm og 52 kg, men nu om
stunder fanges dog langt mindre eksemplarer.
Levested: Torskens levevis er afhængig af, hvor den færdes. Den kan leve på lavt vand ved kysten
og på stor dybde. Torsken er en decideret koldtvandsfisk, der om sommeren undgår de lavvandede
kystområder, hvor vandet er for varmt. De nordligste arter vandrer i forbindelse med gydningen op
til 1000 km. Der er seks store torskestammer, hvoraf bestanden i Nordsøen er én af dem.
Side 7 af 7

Wazhma, Amalie, Line R og Lise AT 3.1 3. september 2008
3.y KA RT
Føde: Torsken er en altædende rovfisk. Den lever af såvel artsfæller som andre fisk så som tobis,
brisling og sild samt af skaldyr, ja selv store krabber sluger den uden at tygge skjoldet.
Gydning: Torsken bliver kønsmoden, når den er mellem 2 og 12 år gammel, afhængig af hvor den
lever. En voksen hunfisk kan lægge op til 9 millioner æg, som klækkes efter 2 til 4 uger. Som noget
meget specielt svømmer hannen og hunnen sammen under gydningen, hvorved sperma og æg
hurtigt blandes. Dette betyder, at klækningsprocenten er en af de højeste for fisk. Torskens
maximale alder er på 25 år.
Fangstperiode: Torskens kød bliver løsere i de varme perioder, hvor den tager mest føde til sig,
modsat om vinteren og i gydeperioderne om foråret. En gammel regel siger, at man af samme grund
kun skal spise torsk i måneder med "r" i. Bestanden af torsk blev stabiliseret i 1980'erne via EU's
kvoteordninger. Det har vist sig, at kvoten blev sat for højt, således at torskebestanden nu er truet.
Man var for optimistisk med hensyn til artens reproduktion.
Side 8 af 8