Kirkebladet - Søndermark Sogn

More documents

Recommendations

Info

vejr, køres der i åben sidevogn, som med et snuptag kan forvandles til en lukket model, hvis vejret slår om. Det er ikke kun når solen skinner og vejret er varmt, at der er træf. Det er der hele året rundt. Sommer som vinter oplevelserne Oplevelserne er mange, men dem der fylder mest i John og Sussie er de ture, hvor mange er sammen om at køre ud i det blå og være åbne for oplevelser ud over det sædvanlige. Og dem får familien mange af som medlemmer af Dansk Sidevogns Klub, hvor John er medlem af bestyrelsen og Sussie kasserer. Et kig på klubbens hjemmeside (sidevogn.dk) vidner om stor aktivitet, med mange træf året rundt. John liver helt op og får glimt i øjnene da snakken falder på de årlige ture til Lions Club i Hellerup, hvor klubben besøger et opholdssted for handicappede børn, som hvert år får besøg af klubben, som tager børnene med på en tur op ad Strandvejen. ”For de børn er det en oplevelse ud over det sædvanlige. De glæder sig som var det til juleaften. Det er fantastisk” siger John og Sussie tilføjer, at der jo ikke går noget af dem, ved at give de handicappede børn en god oplevelse som de kan leve på i meget lang tid. Samtidig er det en anledning for lokalsamfundet til at deltage aktivt i et arrangement. De lokale handlende sponsorerer maden under træffet og kortegen med motorcykler og busser med de pårørende får politieskorte op ad strandvejen. Og så er der træffet ”Under Broen” ved den nye Farøebro som er en tilbagevendende begivenhed hvert år. Træffet i Dollerup, som John og Sussie arrangerer, med 55-60 deltagere hvert år i oktober måned. Kørslen med konfirmander fra kirken, transport til polterabend og meget mere i samme stil, er med til at gøre sidevognsmotorcyklen til noget helt specielt for familien Madsen. Eller den lille historie om damen på 82, der var gået forbi familien Madsens BMW R1100RT/Sauer Wing og kastet lange blikke efter den. Hun kom tilbage og måtte fortælle om sit lange bikerliv, hvor det var Nimbus, der var maskinen. Bikergudstjenesten i Odense, som er en tilbagevendende begivenhed, hvor kirken er fyldt op med bikere i læderbukser holdt oppe af solide seler, men hvor alle læderjakkerne ligger pænt i våbenhuset. samværet Et kig på klubbens hjemmeside dokumenterer lige præcist det, det handler om. Nemlig samvær, natur og fællesskab. Alle er lige. Her er ingen social rangstige. Det er kammeratskabet der tæller. Det, at sidde stille og roligt rundt om bålet og lave snobrød sammen med børnene, lege med dem og bare være sammen. Det er også det at køre sammen med andre bikere ud ad landevejen og suge til sig af alt det naturen har at byde på af dufte og synsoplevelser. Det at hilse på andre bikere, selv om man ikke kender dem. Alle de situationer, hvor det ikke er nødvendigt at sige noget. Et blik er nok, for alle andre ved hvad det drejer sig om. De små afstikkere fra den planlagte rute, selv om de fleste træf er tilrettelagt mere eller mindre hjemmefra, er der plads til afstikkere. Boligen ligger jo bag på motorcyklen - et villatelt med to sovekabiner - så det er bare at drage af sted, finde et sted at slå teltet op og så ellers opleve hinanden og alt det der er rundt om. Men mest af alt er det for familien Madsen sammenholdet, positivismen og naturen, der er det grundlæggende trækplaster. k i r k e b l a d e t 4 www.soendermarkskirken.dk
”Hej! Det er mig. Har du tid?” Den sædvanlige indledning, fredag aften, når familien er faldet ned foran fjernsynet, mellem Disney Sjov og X Factor. Der behøver opmærksomheden ikke at være større, end der er tid en snak i telefonen. Denne aften var spørgsmålet lidt mere insisterende. Jo. Jeg flyttede øjnene lidt længere væk fra fjernsynet og koncentrerede mig om stemmen. Det var noget vigtigt der var på banen kunne jeg høre. Mere end den forgange uges fuldførte gøremål og den kommende uges planlagte aktiviteter. ”Hvad synes du? Er idéen helt idiotisk?”. Stemmens tonefald var mere end klar. Det var let at høre, hvad det ønskede svar skulle være. ”Hvad vil du gerne?” jeg sendte bol- Tekst: sognepræst Trine Kofoed Romanini forventningens glæde har evigheden den tilbage. Og jeg fik først alle fordelene at høre. Stemmen blev let og lys. Luftig. Og derefter alle betænkelighederne. Og stemmen blev mere stille, tøvende og eftertænksom. Beslutningen blev ikke truffet den fredag aften. Men tankerne, dem fik vi luftet mens Disney Sjov og X Faktor begge blev færdige. Ting tager tid. Beslutningen blev truffet. Og meddelt mig en af de følgende fredage. Og. Min far er blevet den lykkelige ejer af en kolonihave. På trods af alle forbeholdene og betænkelighederne. Og han er en lykkelig ejer. Sammen med sin kone. Selvom det endnu ikke er blevet forår, og de ikke rigtig har fået fornøjelse af kolonihaven. De købte den nemlig sidst på efteråret. Der, hvor regner al- som horisont lermest og hvor jorden er tung. Det tidspunkt på året, Grundtvig digtede om i salmen ”Nu falmer skoven trindt om land”, hvor det mest synlige udenfor er ”stubbene de golde”. Regntøjet blev brugt flittigt, mens de begge sled sig igennem enhver haves gøremål i efteråret. Min far og han kone havde bare ikke tøndemål af traver, at glæde sig over, som Grundtvig i salmen. Det udbytte, der for enhver af os, gør det sure slid værd at slide. Belønningen manglede, skulle vi da mene. Men nej. Belønningen. Glæden. Den havde de begge med sig hele efteråret. Og den har fulgt dem lige siden. Ikke bare glæden. Men forventningens glæde. Den er større en glæden selv. Glæden ved at glæde sig. Når jeg nu taler i telefon med min far en fredag aften, snubler k i r k e b l a d e t 5 www.soendermarkskirken.dk
Page 1 and 2: Kirkebladet 15. februar - 15. maj 2
Page 3: ”Luften er hvid - solen danser nu
Page 7 and 8: indenfor murene. En af menighedsrå
Page 9 and 10: sogneaften Tirsdag den 16. marts kl
Page 11 and 12: gudstjenester februar - marts - apr

Kirkebladet - Søndermark Sogn

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?