NR. LYNDELSE SOGNS KIRKEBLAD - Nørre Lyndelse Kirke

More documents

Recommendations

Info

Forventningens glæde Mattæus 21,1-9 Der var engang en ung mand, som inviterede sin forlovede i Det Kongelige Teater. Hun tog imod invitationen med stor begejstring, og hun begyndte straks forventningsfuld at forestille sig aftenen, hvor de skulle i teateret sammen: hvilket tøj hun skulle have på, hvem de mon ville møde i foyeren – ja, hun så det hele for sig. Men da aftenen kom, fortalte den unge mand hende, at han skam ikke havde teaterbilletter – for som han sagde: ”Der er ingen grund til at tage af sted, for forventningens glæde er jo altid den største.” Det er en grum historie. Men er det ikke rigtigt – at forventningens glæde altid er den største? Det er i hvert fald en almindelig sproglig vending, og noget vi siger, når vi må erkende, at virkeligheden ikke står mål med de forventninger, vi har gjort os. Når det, vi har ventet på, ikke lever op til vores forventninger, når det, der kommer os i møde, ikke indfrier vores håb og drømme, kan vi resig- nerende sige: ”Forventningens glæde er jo altid den største”. Men vi skal alligevel ikke bebrejde os selv, at vi har forventninger og drømme, selvom det giver anledning til skuffelser, for som bekendt bliver livet også derefter, hvis vi konstant nedtoner vores forventninger. Det liv, der ihærdigt prøver at undgå skuffelserne ved ikke at forvente noget som helst, kan meget vel selv gå hen at blive en skuffelse. Vi kan ikke leve uden forventningens glæde, for uden den ville vi aldrig få mod til opbrud og ankomster – til dagligt at kaste os ud i hverdagens gøremål med de skuffelser og glæder, som det nu giver. Og sådan går vi også ind i adventstiden med forberedelser – og forventninger: ”Hvor bliver det dejligt, at vi skal være sammen i julen”. Men også med angsten for måske at blive skuffet: ”Bare det nu bliver hyggeligt i år”. Skuffelsens mulighed hører med; det kan være at forventningen kommer til at stå i vejen for det, man glæder sig til, så man ikke når at være til stede i glæden for bare forventning. Eller det kan være, at det, man har glædet sig til, i virkeligheden viser sig ikke at være værd at vente på. Første søndag i advent bliver vi stemt til forventning. I den gammeltestamentlige tekst – salme 24 – der hører til i dag, hedder det ”Løft jeres hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, så ærens konge kan drage ind” – et vidunderligt forventningsfuldt udsagn! Ligesom når vi synger: ”Blomstre som en rosengård skal de øde vange”. Den første søndag i det nye kirkeår er fyldt med forventninger – forventninger, der skal indfries af den mand, som vi i dag hørte, gør sit indtog i Jerusalem ridende på et æsel. At tømrersønnen fra Nazareth ikke indfriede alles forventninger vidner den videre historie med al tydelighed om. Han drog ind i Jeru-
salem, men han blev ikke den ærens konge, man havde forventet, og skuffelsen førte til tornekroning og korsfæstelse. Han red igennem de porte, man forventede at se en konge ride igennem, men han kom på et æsel og gav dermed de gamle profetier ny betydning. For det kan godt være, at skuffelsen for de mange i Jerusalem var, at han ikke var den hærskarers herre, vældig i krig, som de havde ventet og håbet på, men selv de ord og forventninger tager han på sig, og han giver dem igennem sit liv og sin død en ny betydning. Hvor den ophøjede konge tidligere var en, man tilbad i ærefrygt og på afstand, da kommer ærens konge i dag ridende ydmygt og sagtmodigt i øjenhøjde med ethvert menne- ske. Hvor det ophøjede i almindelighed forventes at vise sig i sin magt og storhed, kommer Guds søn os i dag i møde ridende på et æsel og viser os i sin svaghed kærlighedens styrke. Således kan vi i dag høre de gamle profetier og forjættelser i al deres forventningsfulde storhed og vide, at manden på æslet er den ærens konge. Han kom for at give vores forventninger nyt indhold, for at vi ikke skal være alene med vores egne forventninger og skuffelser. Han kom for at fylde vores forventninger med det liv, der er hans – livet i tro, håb og kærlighed. Og når manden på æslet er glæden, der kommer os i møde, er forventningens glæde aldrig den største. Thue Petersen
Page 1 and 2: NR. LYNDELSE SOGNS KIRKEBLAD 23. Å
Page 3 and 4: ligevel perfekte! Men figurerne er
Page 5 and 6: N Y T F R A D E T G A M L E M E N I
Page 7: T A K T I L D E T G A M L E M E N I
Page 11 and 12: E F T E R Å R S P R O G R A M P Å
Page 13 and 14: M U S I K & S A N G Baby-salmesang
Page 15 and 16: H U S K ! Kirkekaffe Torsdag den 1.

NR. LYNDELSE SOGNS KIRKEBLAD - Nørre Lyndelse Kirke

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?